SIDE 1 AF 24 Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Elmevej 24a 5450 Otterup BBR-nr.: 480-004382-002 Energikonsulent: Henrik Fritsdal Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: 116.366 kr./år A Forbrug: Oplyst for perioden: 260,69 MWh Fjernvarme: 01-01-2008-31-12-2008 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Montering af sparefunktion 45,20 m³ koldt 1.600 kr. 200 kr. 0,1 år 2 Montering af sparefunktion på brusere 38,40 m³ koldt 1.400 kr. 400 kr. 0,3 år 6 Spareforslag på 82,20 m³ koldt 2.900 kr. 600 kr. 0,2 år 11 Montering af sparefunktion 43,80 m³ koldt 12 Montering af sparefunktion 38,40 m³ koldt 1.600 kr. 400 kr. 0,2 år 1.400 kr. 400 kr. 0,3 år
SIDE 2 AF 24 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 17 Montering af sparefunktion 43,80 m³ koldt 18 Montering af sparefunktion 38,40 m³ koldt 1.600 kr. 400 kr. 0,2 år 1.400 kr. 400 kr. 0,3 år 23 Besparelser på vandforbrug. 97,00 m³ koldt 3.400 kr. 3.500 kr. 1,0 år 29 Montering af sparefunktion 43,80 m³ koldt 30 Montering af sparefunktion 38,40 m³ koldt 1.600 kr. 400 kr. 0,2 år 1.400 kr. 400 kr. 0,3 år 35 Montering af sparefunktion 43,80 m³ koldt 36 Montering af sparefunktion 38,40 m³ koldt 1.600 kr. 400 kr. 0,3 år 1.400 kr. 400 kr. 0,3 år 41 Montering af sparefunktion 43,80 m³ koldt 42 Montering af sparefunktion 38,40 m³ koldt 1.600 kr. 400 kr. 0,2 år 1.400 kr. 400 kr. 0,3 år 47 Montering af sparefunktion 43,80 m³ koldt 48 Montering af sparefunktion 38,40 m³ koldt 1.600 kr. 400 kr. 0,3 år 1.400 kr. 400 kr. 0,3 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed.
SIDE 3 AF 24 Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 0 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 0 kr./år Besparelser i alt 0 kr./år Investeringsbehov 9.100 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:
SIDE 4 AF 24 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 3 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,06 MWh 4 Udførelse af nyt terrændæk 2,16 MWh 5 Efterisolering af lette ydervægge 0,12 MWh 25 kr. 1.000 kr. 51 kr. 7 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,06 MWh 25 kr. 8 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 3,20 MWh 1.400 kr. 9 Udførelse af nyt terrændæk 2,17 MWh 10 Efterisolering af lette ydervægge 0,12 MWh 1.000 kr. 51 kr. 13 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,06 MWh 25 kr. 14 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 3,19 MWh 1.400 kr. 15 Udførelse af nyt terrændæk 2,16 MWh 16 Efterisolering af lette ydervægge 0,11 MWh 1.000 kr. 47 kr. 19 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,06 MWh 25 kr. 20 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 3,20 MWh 1.400 kr. 21 Udførelse af nyt terrændæk 2,17 MWh 1.000 kr.
SIDE 5 AF 24 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 22 Efterisolering af lette ydervægge 0,12 MWh 51 kr. 24 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,06 MWh 25 kr. 25 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 11,24 MWh 4.900 kr. 26 Udførelse af nyt terrændæk 6,20 MWh 27 Efterisolering af lette ydervægge 0,24 MWh 28 Efterisolering af vinduesbrystninger 0,28 MWh 2.700 kr. 200 kr. 200 kr. 31 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,06 MWh 25 kr. 32 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 3,20 MWh 1.400 kr. 33 Udførelse af nyt terrændæk 2,17 MWh 34 Efterisolering af lette ydervægge 0,12 MWh 1.000 kr. 51 kr. 37 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,06 MWh 25 kr. 38 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 3,20 MWh 1.400 kr. 39 Udførelse af nyt terrændæk 2,17 MWh 40 Efterisolering af lette ydervægge 0,12 MWh 1.000 kr. 51 kr.
SIDE 6 AF 24 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 43 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,06 MWh 25 kr. 44 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 3,20 MWh 1.400 kr. 45 Udførelse af nyt terrændæk 2,17 MWh 46 Efterisolering af lette ydervægge 0,12 MWh 1.000 kr. 51 kr. 49 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,06 MWh 25 kr. 50 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 3,20 MWh 1.400 kr. 51 Udførelse af nyt terrændæk 2,17 MWh 52 Efterisolering af lette ydervægge 0,12 MWh 1.000 kr. 51 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Fyns Almennyttige Boligselskab Vestre Stationsvej 5 5000 Odense C Afd. 0562 Elmehaven, Elmevej 10-28, Otterup Afdeling 0562 omfatter 26 boliger og et fælleshus. Fælleshuset er placeret i bygning 1 sammen med 4 boliger. På grund af det delvise erhvervsareal er bygning 1 anført på eget energimærke. Nærværene energimærke omfatter 22 boliger fordelt på 8 bygninger, hver med 2 boliger og 1 bygning med 6 boliger. Ejendomsmesteren var til stede ved besigtigelsen. Der blev besigtiget følgende bygninger indvendigt: Elmevej nr. 28E, 28C 24A og 16B. Desuden blev flere bygninger besigtiget udvendig. Energimærket er udarbejdet efter retningslinierne i Håndbog for Energikonsulenter 2008, Version 3.-
SIDE 7 AF 24 Efter aftale med Fyns Almennyttige Boligselskab er der ikke foretaget destruktive undersøgelser af klinmaskærmen. Det beregnede energiforbrug er på 150,1 kwh/m2, hvilket medfører et energimærke D. Hvis alle forslag til energibesparende foranstaltniger gennemføres vil energiforbruget falde til 117,3 kwh/m2 og energimærket vil forbedres til C. Da varmeforbruget ikke er oplyst er det beregnede forbrug indtastet som oplyst forbrug Der foretages ikke månedlige aflæsninger af målere, da varme og el afregnes direkte af de enkelte lejere med forsyningsselskaberne. Det må dog anbefales, at forbruget løbende kontrolleres ved aflæsninger i faste intervaller, så der hurtigt kan gribes ind ved overforbrug. Bygning 2, nr 24 A og B: Forbrug af el og er ikke oplyst. Forbruget af vand er oplyst til 117 m3/år sv. til 664 l/m2 pr. år. Bygning 3, nr 22 A og B: Forbrug af el og er ikke oplyst. Forbruget af vand er oplyst til 117 m3/år sv. til 664 l/m2 pr. år. Bygning 4, nr 16 A og B: Forbrug af el og er ikke oplyst. Forbruget af vand er oplyst til 141 m3/år sv. til 801 l/m2 pr. år. Bygning 5, nr 14 A og B: Forbrug af el og er ikke oplyst. Forbruget af vand er oplyst til 126 m3/år sv. til 715 l/m2 pr. år. Bygning 6, nr 10 A, B, C, D, E og F: Forbrug af el og er ikke oplyst. Forbruget af vand er oplyst til 254 m3/år sv. til 644 l/m2 pr. år. Bygning 5, nr 14 A og B: Forbrug af el og er ikke oplyst. Forbruget af vand er oplyst til 126 m3/år sv. til 715 l/m2 pr. år. Bygning 8, nr 18 A og B: Forbrug af el og er ikke oplyst. Forbruget af vand er oplyst til 57 m3/år sv. til 323 l/m2 pr. år. Bygning 9, nr 22 A og B: Forbrug af el og er ikke oplyst. Forbruget af vand er oplyst til 148 m3/år sv. til 846 l/m2 pr. år. Bygning 10, nr. 26 A og B: Forbrug af el og er ikke oplyst. Forbruget af vand er oplyst til 110 m3/år sv. til 625 l/m2 pr. år.
SIDE 8 AF 24 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 300 mm mineraluld. Ydervægge Forslag 5: Se bygning 9 Forslag 8 og 10: Se bygning 9
SIDE 9 AF 24 Forslag 14 og 16: Se bygning 9 Forslag 20 og 22: Se bygning 9 Lette brystninger under vinduer i Øst og vestfacader. Se bygning 9 Forslag 25 og 27: Se bygning 9 Forslag 28: Vinduesbrystninger efterisoleres indv. med 150 mm mineraluld Forslag 32 og 34: Se bygning 9 Forslag 38 og 40: Se bygning 9 Tegl, 190 mm isolering og tegl i facade, letbeton bagmur. Bag de eksisterende remme er der isoleret mellem bagmur og rem Hulmursisoleringen er ukendt, men det forudsættes, at den oprindelige hulmur er efterisoleret og er som flg.: 30 cm teglmur med 7,5 cm hulrum og 10% udmuring. Ydervæggen er efterisoleret med mineraluldsgranulat lambda-klasse 45. Lette partier mellem indgangsdørene i nordfacade er sandsynligvis isoleret med 100 mm mineraluld og udv. beklædt med fibercementplader.
SIDE 10 AF 24 Forslag 44: Forslag 46: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Lette ydervægge efterisoleres indvendig eller udvendigt med 150 mm mineraluld Forslag 50 og 52: Se bygning 9 Vinduer, døre og ovenlys Indgangsdør med 2 ruder. Dør er monteret med 2 lags energirude. Oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Dobbelt terrassedør og med 1 rude i hver dør. Dørene er monteret med 2 lags energirude. Se bygning 9
SIDE 11 AF 24 Faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Indgangsdør med 2 ruder. Dør er monteret med 2 lags energirude. Den oprindelige indgangsdør med 2 ruder. Dør er monteret med 2 lags energirude. Terrassedør og med 2 ruder. Dør er monteret med 2 lags energirude. Gulve og terrændæk Terrændæk i tilbygning er udført i beton med strøgulve og isoleret med 75 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er isoleret med 200 mm Polystyren. Se bygning 9 Forslag 4: Se bygning 9 Forslag 9: Se bygning 9 Forslag 15: Se bygning 9 Forslag 21: Se bygning 9 Forslag 26: Se bygning 9
SIDE 12 AF 24 Forslag 33: Se bygning 9 Forslag 39: Se bygning 9 Fundamentet i det oprindelige hus er tilsyneladende med 1 skifte Lecablok under murværket. Fundament i tilbygnig er udført med to skifter Leca blokke, hvor øverste skifte er udført med to adskilte blokke og hulrum isoleret med 50 mm mineraluld. Terrændæk i opholdsrum er udført i beton med strøgulve og isoleret med 50 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er isoleret med 100 mm letklinker. Det er uvist, om gulvene er isoleret siden opførelsen i 1968, der er derfor anført U- værdien i BR 66. Terrændæk med klinker i entre og bad er med gulvvarme og er udført i beton med klinker. Gulvet er isoleret med 300 mm Sundolitt under betonen. Terrændæk er udført i beton med strøgulve og isoleret med 75 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er isoleret med 200 mm Sundolitt. Forslag 45: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Forslag 51: Se bygning 9 Kælder Der er ikke kælder under bygningen.
SIDE 13 AF 24 Der er ikke kælder under bygningen. Der er ikke kælder under bygningen. Der er ikke kælder under bygningen. Der er ikke kælder under bygningen. Der er ikke kælder under bygningen. Der er ikke kælder under bygningen. Ventilation Ventilation Der er mekanisk udsugning fra køkken og bad med tagventilatorer Der er mekanisk udsugning fra køkken og bad med tagventilatorer Der er mekanisk udsugning fra køkken og bad med tagventilatorer
SIDE 14 AF 24 Varme Varmeanlæg Som bygning 9 Som bygning 9 Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmt vand Forslag 3: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred.
SIDE 15 AF 24 Forslag 7: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 13: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Som bygning 9 Forslag 19: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 24: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Som bygning 9 Forslag 31: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 37: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Varmt produceres i en 85 l ARO varmtvandsbeholder i hver bolig. Beholderne er isoleret fra fabrik med skumisolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er uisoleret. Forslag 43: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred.
SIDE 16 AF 24 Forslag 49: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Se bygnign 9 Se bygnign 9 Varmefordelingsrør er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Automatik
SIDE 17 AF 24 Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. El Andre elinstallationer Udebelysning som bygnign 9 Udebelysning som bygnign 9 Udebelysning som bygnign 9 Udebelysninge af stier og P-pladser er fordelt med 30W pr dobbelthus.l Udebelysning som bygnign 9 Udebelysninge af stier og P-pladser er fordelt med 30W pr dobbelthus.l Udebelysning som bygnign 9
SIDE 18 AF 24 Udebelysninge af stier og P-pladser er fordelt med 30W pr dobbelthus.l Udebelysning som bygnign 9 Vand Toiletter Toiletter er med dobbeltskyl. Toiletter er med dobbeltskyl Toiletter er med dobbelt skyl Toiletter er med dobbeltskyl Toiletter er med dobbelt skyl. Toiletter er med dobbeltskyl Toiletter er med dobbeltskyl Toiletter er med dobbeltskyl Toiletter er med dobbeltskyl. Armaturer Armatur ved håndvaske skønnes at være uden sparefunktion Brusere skønnes at være uden sparefunktion Forslag 1: Montering af sparefunktion på blandingsbatterier på håndvaske
SIDE 19 AF 24 Forslag 2: Montering af mængdebegrænsere i brusere. Armaturer ved håndvaske skønnes at være uden sparefunktion Brusere er manuelle og skønnes at være uden sparefunktion Forslag 6: Montering af sparefunktioner på tapsteder. Armaturer på håndvaske skønnes at være uden sparefunktion Armaturer ved brusere skønnes at være uden sparefunktion. Forslag 11: Forslag 12: Montering af flowbegrænsere på armaturer Montering af flowbegrænsere på bruserarmaturer Armaturer på håndvaske skønnes at være uden sparefunktion Brusebatterier skønnes at være uden sparefunktion Forslag 17: Forslag 18: Montering af flowbegrænsere i armaturer på håndvaske Montering af flowbegrænsere på bruserbatterier Forbruget er målt forbrug, som er anvendt til både varmt og koldt vand i de to boliger. Forbruget svarer til 801 l/m2 pr. år, hvilket ligger langt over det der normalt karakteriseres som højt forbrug (325 l/m2 år). Forslag 23: Se bygning 9 Armaturer på håndvaske skønnes at være uden sparefunktion Bruserarmaturer skønnes at være uden sparefunktion Forslag 29: Forslag 30: Montering af flowbegrænsere på armaturer Montering af flowbegrænsere på bruserbatterier
SIDE 20 AF 24 Armaturer på håndvaske skønnes at være uden sparefunktion Forslag 35 og 36: Montering af flowbegrænsere på bruserbatterier. Armaturer på håndvaske skønnes at være uden sparefunktion Brusere skønnes at være uden sparefunktion Forslag 41: Forslag 42: Montering af flowbegrænsere i armaturer på håndvaske Montering af flowbegrænsere på bruserbatterier Armaturer på håndvaske skønnes t være uden sparefunktion Brusere skønnes at være uden sparefunktion Forslag 47 og 48: Montering af flowbegrænsere på bruserbatterier
SIDE 21 AF 24 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1968 År for væsentlig renovering: 2007 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 1584 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 1802 m² Anvendelse ifølge BBR: Række/kædehus Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt : 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 431,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh 21.305,40 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.
SIDE 22 AF 24 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter To ens lejligheder, hver på 88 m2 og med selvstændig køken i åben forbindelse med opholdsstue og emd eget badeværelse. To ens lejligheder, hver på 88 m2 og med selvstændig køken i åben forbindelse med opholdsstue og emd eget badeværelse. To ens lejligheder, hver på 88 m2 og med selvstændig køken i åben forbindelse med opholdsstue og emd eget badeværelse. To ens lejligheder, hver på 88 m2 og med selvstændig køken i åben forbindelse med opholdsstue og med eget badeværelse. Fire ens 2 vær. lejligheder, hver på 64 m2 og med selvstændig køken i åben forbindelse med opholdsstue og med eget badeværelse. To vær. lejlighed med køkken i åben forbindelse med stue og med eget bad. To vær. lejlighed med køkken i åben forbindelse med stue og med eget bad. To ens lejligheder, hver på 88 m2 og med selvstændig køken i åben forbindelse med opholdsstue og med eget badeværelse. To ens lejligheder, hver på 88 m2 og med selvstændig køken i åben forbindelse med opholdsstue og emd eget badeværelse. 88 5.700 kr. 88 5.700 kr. 88 5.700 kr. 88 5.700 kr. 64 4.200 kr. 72 4.700 kr. 65 4.200 kr. 88 5.700 kr. 88 5.700 kr.
SIDE 23 AF 24 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter To ens lejligheder, hver på 88 m2 og med selvstændig køken i åben forbindelse med opholdsstue og med eget badeværelse. To ens lejligheder, hver på 88 m2 og med selvstændig køken i åben forbindelse med opholdsstue og emd eget badeværelse. 88 5.700 kr. 88 5.700 kr.
SIDE 24 AF 24 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Firma: Grontmij Carlbro (Odense) Adresse: Skibhusvej 52 A Telefon: 82203500 5000 Odense C E-mail: hfd@gmcb.dk Dato for bygningsgennemgang: 06-10-2009 Energikonsulent nr.: 103192 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.