Kloakering i Rungsted Nord Q/A ark

Kloakering i Rungsted Nord Q/A ark Version 5 - Sidst tilrettet den 4.6.2013 Nedenfor er spørgsmål, som blev rejst på borgermøde på Usserød Skole, tirsdag den 28. maj 2013. GRAVEARBEJDE Spørgsmål Skal Hørsholm Vand søge tilladelse fra Hørsholm Kommune, inden de går i gang med at reparere eller renoverere kloakledninger? Svar Hørsholm Vand skal ikke søge tilladelse til at renovere egne ledninger men skal indhente en tilladelse fra kommunen, før de går i jorden. Spørgsmål Er reglerne for vejsyn på privat vej blevet overholdt ifm. gravearbejde i Rungsted Nord? Svar Ja. Hørsholm Vand har ikke pligt til at holde vejsyn iht. privatvejsloven. Ifølge privatvejsloven skal ledningsejeren dog søge om gravetilladelse hos vejmyndigheden, før arbejdet igangsættes. I denne gravetilladelse kan vejmyndigheden stille forskellige krav, f.eks. at asfalten skal retableres til samme stand, som før arbejdet gik igang. Spørgsmål Hvilke gravearbejder i Hørsholm Kommune er sat i gang og hvilke er planlagt? Svar På Hørsholm Vands hjemmeside på www.horsholmvand.dk ligger altid fyldestgørende informationer om både alle aktuelle gravearbejder og alle de planlagte gravearbejder. INHABILITET Spørgsmål Er de kommunale bestyrelsesmedlemmer, som både sidder i Hørsholm Vands bestyrelse og i Miljø- og Planlægningsudvalget, inhabile? Svar Hørsholm Kommune læner sig til Statsforvaltningens vurdering i en lignende sag, hvor Statsforvaltningen ikke finder, at der er tale om inhabilitet. TILSKUD/KOMPENSATION FOR KLOAKARBEJDE PÅ EGEN MATRIKEL Spørgsmål Kan Hørsholm Kommune ikke yde tilskud eller på anden måde kompensere for de udgifter, som boligejerne får med kloakarbejdet på egne matrikler? Svar 1

Kloakanlæg til privat afledning af spildevand inden for skelgrænsen er grundejers ejendom og ansvar. Hverken Hørsholm Kommune eller Hørsholm Vand ApS har lovmæssig hjemmel til at finansiere ændringer af spildevandsanlæg på private grundejeres ejendomme. Og har heller ikke hjemmel i loven til at yde lån til dette formål. Men boligejere kan nu få økonomisk hjælp af staten til kloakarbejde via håndværkerfradraget, som regeringen har genindført. Desuden er der mulighed for at få tilbagebetalt tilslutningsbidraget, hvis man kan vise, at man kan håndtere regnvand på egen grund. Øvrige spørgsmål og svar Q1 Hvis skybrud som den 14. august 2010 kun finder sted med 200 års mellemrum er det så virkelig så vigtigt med kloakseparering? A1 DMI definerer skybrud som en nedbørsintensitet på >15 mm på < 30 min. Skybrud er næsten per definition lokale og meget vanskelige at forudsige præcist. Mange husker den 14. August 2010, fordi det var virkelig ekstremt. Men vi havde faktisk to kraftige regnskyl umiddelbart inden, som også gav lokale problemer. 27-07-2010: 15 mm, hvoraf de 15 mm kom på 60 min 30-07-2010: 32 mm, hvoraf de 20 mm kom på 60 min 14-08-2010: 130 mm, hvoraf de 80 mm kom på 60 min Disse regnskyl gav henvendelser om vand i kældre og sidstnævnte gav oversvømmelser af overfladevand. Også 11/8/2007 havde vi skybrud, hvor mange borgere blev berørt (se bilag for grafer) Det er vigtigt at understrege, at strategi og beslutninger skal foretages med en fremadrettet tidshorisont på 75 år. Når man vurderer et regnskyl til at være ét blandt 200, så er vurderingen baseret på bagudrettet data. Det regnskyl som faldt den 14/8 2010 kan om 10-20 år være et statistisk 25 års regnskyl. 2

Q2 Hvor mange skybrud har der været over Hørsholm de sidste 10 år? Sidste 10 års kraftig regn over Hørsholm er ved at blive klarlagt. A2 DMI definerer skybrud som en nedbørsintensitet på >15 mm på < 30 min. Skybrud er næsten per definition lokale og meget vanskelige at forudsige præcist. Der kan derfor være flere skybrud lokalt i kommunen med timers mellemrum. Det er således ikke muligt at opgøre antal skybrud i en kommune over en tidsperiode. De sidste ti års største regnskyl på et enkelt døgn er: 2011: 132 mm målt den 2/7 ved Kløvermarksvej, København 2010: 98,6 mm målt den 14/8 ved Vedbæk Renseanlæg 2009: 83,6 mm målt den 11/6 ved Hillerød Renseanlæg 2008: 65,0 mm målt den 4/8 ved Nørresundby Søvangen 2007: 71,2 mm målt den 11/8 ved Brøndbyvester Vandværk 2006: 93,6 mm målt den 15/8 ved Gistrup 2005: 69,2 mm målt den 19/7 ved Ulstrup Renseanlæg 2004: 78,2 mm målt den 4/8 ved Frejlev Syd 2003: 65,6 mm målt den 10/9 ved Hillerød Renseanlæg 2002: 96,4 mm målt den 1/8 ved Mosede Renseanlæg 2001: 52,6 mm målt den 7/8 ved Tårnby Renseanlæg Kilde: DMI Q3 Hvor mange mm regnvand skal der til, for at det nuværende kloaksystem løber over? A3 Det handler mere om intensiteten og forudgående regn end det handler om mængden af regn. Hvis det har regnet de foregående dage, vil jorden være vandmættet, og selv et kraftigt regnskyl, som ikke opfylder krav til skybrud, kan have voldsomme konsekvenser. Medens et skybrud med forudgående tørt vejr kun har begrænsede konsekvenser, da jorden og hulrum virker som buffer. Gennem hydrauliske beregningsmodeller kan det beregnes, ved hvilke lokaliteter, brønde, der sker overløb til terræn. 3

Q4 Hvor mange huse ligger i risikozonen og hvor mange af disse har kældre? A4 Sårbarhed 10år. Sårbarhed 100 år- Ovenstående sårbarhedskort bør sammenstilles med en Mike Urban beregning for at klarlægge hvor mange brønde, der stuver over terræn. Mike Urban er det computerprogram fra DHI (Dansk hydraulisk institut), som anvendes til hydrauliske beregninger. Det kan dog estimeres, at der i det viste område er følgende antal matrikler, som ligger i risikozonen for oversvømmelse. 10 års sigt: 30-40 Matrikler 100 års sigt: 80-120 Matrikler 4

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt uden et større administrativt arbejde at opgøre antallet af huse med kælder, idet der ikke findes en hensigtsmæssig mulighed for at trække disse data ud via BBR. Q5 Hvor meget regnvand kommer der fra husene på Bukkeballevej, og hvor meget regnvand kommer fra veje og offentlige arealer i samme område? Q6 Hvis problemet er et generelt problem, som berører alle borgere, bør udgiften til at løse problemet vel også skulle afholdes af alle borgere? Er der hjemmel i lovgivningen til at pålægge udvalgte borgere denne udgift? Q7 Hvilken løsning er bedst til at kunne håndtere kommende oversvømmelser? S5 Grontmij har ud fra luftfoto, digitale matrikeloplysninger og GIS program beregnet, at ca. 68 % af regnvandet i området kommer fra tagareal og befæstet areal på de enkelte matrikler og ca. 32 % kommer fra vejene. Grontmij har ud fra luftfoto m.m. beregnet befæstelsesgraden. Den indeholder alene tage på bygninger og overdækkede terrasser, men ikke eksempelvis flisebelagte indkørsler. På de ejendomme, hvor befæstelsesgraden er beregnet til større end 25 % er det konkrete tal anvendt. På ejendomme hvor den er mindre end 25 % er tallet forhøjet til 25 %, idet det er en ret, som borgeren har i.h.t. spildevandsplanen og som sikrer, at borgeren kan udnytte sin byggeret på ejendommen. Denne beregning giver en befæstelsesgrad for området som helhed på 28 %. Vejene har en befæstelsesgrad på 100 %. Tilsammen giver det fordeling mellem parceller og veje på 68/32, jfr. Tabel 1 på side 2 i Niras redegørelse. S6 Hvis der bliver valgt en løsning, hvor der ikke skal foretages ændringer på privat grund (for eksempel fastholdelse af fælleskloakering eller separering af kun vejvand), så kan fællesskabet betale. Altså alle forbrugere betaler over taksterne. Men hvis der vælges en løsning med separatkloakering på hver enkelt ejendom er forholdet anderledes Kloakanlæg til privat afledning af spildevand inden for skelgrænsen er grundejers ejendom og ansvar. Hverken Hørsholm Kommune eller Hørsholm Vand ApS har lovmæssig hjemmel til at finansiere ændringer af spildevandsanlæg på private grundejeres ejendomme. Og har heller ikke hjemmel i loven til at yde lån til dette formål. S7 Rapporten fra Niras peger på muligheder for forskellige scenarier. Og at man bør overveje såvel økonomiske som funktionelle og miljømæssige konsekvenser. Separering er den samfundsøkonomisk billigste løsning, men ikke umiddelbart den billigste for den enkelte borger i området. De tre af scenarierne opfylder de krav, som kommunen har valgt at være dimensioneringsgivende, mens de tre øvrige (brug af LAR, kun separering af nye ejendomme, samt lukning af vejriste) ikke kan. Derfor er der ikke beregnet økonomi på de tre sidstnævnte. Kun fuld separering forhindrer fremtidig udledning af opspædet spildevand i recipienterne, og kun separering 5

sikrer, at det er regnvand og ikke opspædet spildevand, som oversvømmer husene ved meget kraftig regn. Separering er også fremtidssikret i forhold til at kunne løse de nye krav til badevandskvaliteten, som forventer vi kommer og i forhold til eventuelle fremtidige beslutninger om at tilslutte sig et eller flere centrale renseanlæg i Nordsjælland. Kloakseparering er også en forudsætning for optimalt at kunne håndtere oversvømmelsesproblemer i kommunen i øvrigt. For eksempel kan der til de planlagte vådenge ved Usserød Å ikke ledes opspædet spildevand men kun regnvand. Det forudsætter således separering af Søvangkvarteret. Men der endnu ikke er truffet noget endelige beslutninger om løsning. Det er vigtigt for os at have borgerne med i processen. Ikke mindst med de borgere som bor i området, og som bliver mest berørt. Såvel af fremtidens kraftige regnskyl som af den løsning til at håndtere problemerne, som vi vælger. Q8 Matcher indsatserne problemets omfang? S8 Kloakseparering eller de andre løsninger gennemføres ikke for at tage højde for en regn hændelse, som den vi oplevede den 14. august 2010. Uanset valg af løsning vil en sådan hændelse give anledning til oversvømmelser. Det er dog kun kloakseparering, der sikrer, at oversvømmelserne kun er med regnvand og ikke med opspædet spildevand. Allerede i dag er der utilstrækkelig kapacitet mange steder i afløbssystemet. Det bliver forværret i takt med klimaændringerne som illustreret på kort på side 5 i Niras rapport. Der kan således forventes hyppige oversvømmelser og aflastninger til recipienterne, hvis vi ikke gør noget. Og det er i strid med eksisterende lovkrav og krav til serviceniveau. Der skal således under alle omstændigheder laves en opgradering af kloaksystemet i området, og der skal derfor også i valg af løsningsmetode tages hensyn til et 75 årigt perspektiv. Af notat fra Molt Wengel fremgår det, at påbud til borgerne om separering forvaltningsretligt antages at være et generelt proportionalt middel, hvis det er miljøfagligt begrundet. I dette tilfælde vurderes begrundelserne at være tilstrækkelige og saglige. Q9 Er det datagrundlag, som Niras har udarbejdet deres rapport ud fra, i orden? S9 Redegørelsen tager udgangspunkt i eksisterende data, som er leveret af Hørsholm Vand og Hørsholm Kommune. Niras har på baggrund af egne erfaringer vurderet, om data er fornuftige, men Niras har ikke eftervist grundlaget. 6

Niras har dog udført beregninger for det nødvendige bassinvolumen for udledning til Bolbrorenden ved fastholdelse af fælleskloakering på baggrund af miljøkrav (givet af Hørsholm Kommune) og det mulige afløbstal i pumpestation/trykledning mod renseanlæg. Beregningen er drøftet med Hørsholm Vand. Der har gennem processen med at udarbejde redegørelsen været dialog om behovet for skabe en så stedspecifik dokumentation som overhovedet muligt. Hørsholm Kommune har vurderet, at det er for omfattende at udarbejde et egentligt detailprojekt for hvert af scenarierne. Og at de eksisterende data og erfaringstal/- priser er tilstrækkelige til at give en valid indikation af forskelle mellem de mulige scenarier, som kan opfylde serviceniveau og miljøkrav. Hvis fælleskloakering bliver fastholdt, er det den dyreste løsning i forhold til totaløkonomi. Det skyldes primært behovet for at etablere et stort bassinvolumen for at kunne overholde miljøkrav for overløb (opspædet spildevand) til Bolbrorenden. Q10 Forholder Niras rapporten sig til alle de mulige løsninger? - og er vurderingerne valide? A10 Redegørelsen fra Niras samt tillægget hertil forholder sig til i alt 10 tekniske muligheder som løsning til at opfylde Hørsholm Kommunes serviceniveau og miljøkrav (i forhold til udledninger til vandløb og kyst). - Fælleskloakering, - Separatkloakering, - Separering af vejvand, - Brug af LAR, - Separering af nye/genopførte ejendomme - Lukning af vejriste - Separering af vejvand. Overløb fra fællessystemet føres til Øresund i ny havledning - Separering af vejvand og det nødvendige tagvand fra matrikler for at bassinudbygning undgås. Overløb fra fællessystem til Bolbrorenden - Separering af vejvand og det nødvendige tagvand fra matrikler for at bassinudbygning undgås. Overløb fra fællessystemet til Øresund i ny havledning - Separatkloakering med frist for intern separering på 10 år. Af disse muligheder kan kun de 7 løsninger opfylde serviceniveauet og miljøkrav dog med forskellige økonomiske konsekvenser. Brug af LAR, separering af nye ejendomme og lukning af vejriste er ikke valide løsninger. Det vurderes af Niras og af administrationen, at disse scenarier tilsammen udgør de scenarier, som er relevante at 7

undersøge i det lokale område. Redegørelserne er udført af erfarne afløbsingeniører, og internt i Niras gennemgået i forhold til en skærpet kvalitetskontrol. Q11 Kan Niras betragtes som en uvildig rådgiver? A11 Niras har 1.300 medarbejdere, er medlem af FRI og leverer uvildig rådgivning indenfor byggeri, energi, forsyning, infrastruktur, miljø og informatik. Niras har ingen igangværende projekter med hverken Hørsholm Kommune eller Hørsholm Vand om afløb eller spildevand, udover den aktuelle redegørelse. Niras arbejde med redegørelsen har fokuseret på, at serviceniveauet skal overholdes og miljøkrav ud fra det afløbstekniske aspekt med dertil hørende økonomi. Niras har ingen interesser i, at redegørelsens resulterer i en bestemt konklusion. Det seneste projekt, som Niras har udført for Hørsholm Vand, vedrørte etablering af udløbsledning ved U61 (syd for Rungsted Havn) i 2007. I 2011 assisterede Niras Hørsholm Kommune og Hørsholm Vand (samt Fredensborg og Rudersdal kommuner og forsyninger) med klimasikring af Usserød Å. Niras har igangværende projekter vedrørende vandforsyning for Hørsholm Vand og enkelte opgaver for Hørsholm Kommune om planlægning. Q12 Er der uoverensstemmelser mellem Klimatilpasningsrapporten og den løsning, som Niras rapporten lægger op til? Q13 Hvorfor igangsatte Hørsholm Vand at montere kloakseparerings-system før sagen havde været i høring og beslutningen endeligt var truffet? Er det ikke i strid med Miljøbeskyttelsesloven? A12 Nej, der ses ingen uoverensstemmelser mellem Nirasrapporten og Vejledning fra Miljøministeriet, Naturstyrelsen, om Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. A13 Nej det er ikke i strid med Miljøbeskyttelsesloven. Hørsholm Vand har til opgave at sikre at serviceniveauet kan overholdes, og at de investeringer der foretages i Hørsholm Vand regi, er bedst muligt fremtidssikret. Investeringer i kloakledninger skal ses i et 75 års perspektiv. Det ændrer ikke ved, at vi - set i bakspejlet - gik for hurtigt i gang. Det beklager vi. Vi er dog trygge ved, at processen nu er på rette spor. Med muligheder for som borger at blive bidraget med holdninger og synspunkter. 8

Q14 Hvem besluttede at montere kloakseparerings-system, før beslutningen var truffet? Q15 Er de kommunale bestyrelsesmedlemmer, som både sidder i Hørsholm Vands bestyrelse og i MPU, inhabile? Q16 Hvordan er bestyrelsen i Hørsholm Vand sammensat? A14 Bestyrelsen i Hørsholm Vand godkendte i efteråret 2011 anlægsbudgettet for separationsprojektet. Samtidig var de nødvendige tilladelser hos Hørsholm Kommune opnået forud for projektets igangsættelse. Endvidere havde Miljø-og planlægningsudvalget den 2.3.2011 taget til efterretning, at administrationen arbejder videre med en række løsningsmuligheder for imødegåelse af oversvømmelser. I bilaget til dagsordenpunktet er udtrykkelig nævnt, at Hørsholm Vand har vedtaget et anlægsbudget, der indeholder en kloakseparering af oplandet til Bolbrorenden. Formålet har været at lægge et ekstra rør i jorden, så Hørsholm Vand kan separere vejvandet og opnå større kapacitet i forbindelse med oversvømmelser. I samme arbejdsgang valgte Hørsholm Vand at forberede tilslutning fra de enkelte parceller, hvis separatkloakering af egen grund blev besluttet i forbindelse med spildevandsplanen. Set i bakspejlet må det erkendes, at arbejdet blev igangsat for tidligt. A15 Ifølge Notat af 16.4.2013 fra juridisk konsulent er administrationens vurdering, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne ikke er inhabile, da der er tale om en overordnet beslutning om godkendelse af spildevandsplanen, og idet der ikke foreligger oplysninger om medlemmer, der ikke varetager saglige, offentlige interesser. Denne vurdering lægger sig op ad en afgørelse truffet i Statsforvaltningen den 18.2.2013. Se i øvrigt notat om inhabilitet vedlagt Miljø-og planlægningsudvalgets dagsorden den 24.4.2013. A16 Hørsholm Vand ApS er et 100 % kommunalt ejet selskab. Bestyrelsen består af mindst tre og højest syv medlemmer. Kommunalbestyrelsen udpeger formanden og op til fire bestyrelsesmedlemmer blandt medlemmerne af Kommunalbestyrelsen, og op til to eksterne medlemmer, der ikke sidder i Kommunalbestyrelsen. Medlemmerne udpeges for en 4 årig periode sammenfaldende med den kommunale valgperiode. De nuværende bestyrelsesmedlemmer er således udpeget af Kommunalbestyrelsen. 9

Q17 Har Hørsholm Kommune ikke de sidste 30 år levet op til sine egne spildevandsplaner (Hørsholm Sølaug, Frederiksborg Amts Avis, 26.10.2012) Q18 Hvad er kommunens forpligtelser i forhold til at bortskaffe spildevand og regnvand? Og hvad er borgernes forpligtelser? A17 Det er kommunens vurdering, at der er foretaget en lang række initiativer og gennemført en lang række anlægsarbejder gennem årene, som alle har medvirket til at forbedre miljøet. Der er en konstant afvejning af taksternes størrelse og de praktiske muligheder for at gennemføre anlæg i forhold til, hvor hurtigt man ønsker forbedringer gennemført. Netop gennemførelse af scenarierne for Rungsted Nord medfører forbedrede miljømæssige forhold. A18 Kommunalbestyrelsen for Hørsholm Kommune har besluttet, at det service niveau som Hørsholm Vand skal præstere over for sine brugere skal forankres i skrift 27 og skrift 29, sidstnævnte med klimafaktor 1,56 som kommunalbestyrelsen valgte. (Spildevandskomiteens skrift nr. 27 "Funktionspraksis for afløbssystemer under regn" Spildevandskomiteens skrift 29 Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer blev udgivet i august 2008 og er almindelig praksis i Danmark. Skriftet er et udtryk for det bedste bud, vi i dag kan give på udviklingen af ekstremregn som funktion af regnens varighed og gentagelsesperioder.) Ifølge Miljøstyrelsens Vejledning nr. 3-2001, Betalingsregler for spildevandsanlæg: Definitionen af spildevand omfatter således husspildevand, processpildevand, kølevand, filterskyllevand, regnvand fra tagarealer og befæstede arealer og perkolat fra lossepladser. Det følger af miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 4, at grundejere har pligt til at tilslutte sig det offentlige spildevandsanlæg, når kommunen har ført stikledning frem til grundgrænsen. Af spildevandsbekendtgørelsens 9 fremgår, at grundejeren i denne situation skal tilslutte sig det offentlige spildevandsanlæg for egen regning, og at ledningsnettet på den private ejendom således skal etableres, finansieres og vedligeholdes af grundejeren selv. Hørsholm Vand er ikke forpligtet til at kunne modtage afledning af spildevand fra kældre. Det er vigtigt at understrege, at den enkelte husejer selv skal sikre, at det eksisterende afløbssystem inden for skel er klimasikret. Mange kælderoversvømmelser sker på grund af manglende kapacitet på matriklens eget kloaksystem, hvorved der forekommer tilbagestuvning. 10

Q19 Hvor mange og hvilke parceller er direkte berørt at risiko for oversvømmelser? A19 Der er udarbejdet sårbarhedskort for henholdsvis en gentagelsesperiode på 10 år og en gentagelsesperiode på 100 år, som hver især viser, hvor der vil ske oversvømmelse, såfremt området blev påvirket med det man i dag definerer som et 10 års regnskyl henholdsvis et 100 års regnskyl. Viser oversvømmelsesområder med en gentagelsesperiode på 10 år. 11

Viser oversvømmelsesområder med en gentagelsesperiode på 100 år. Q20 Hvad koster det den enkelte husstand at tilkoble sig kloakseparering? A20 Prisen afhænger af forholdene på den enkelte grund. Forhold som husets størrelse, antal af afløbsinstallationer og deres placering, terrænforhold, udendørs arealbelægning etc. er forhold, der påvirker prisen. Det er derfor ikke muligt at angive et eksakt tal, der gælder for alle parceller. I Niras rapport er der taget udgangspunkt i erfaringstal fra Århus kommune (Riisskov), som fremskrevet til dagens priser i gennemsnit er dkr. 53.400 pr. parcel inklusiv moms. Q21 Hvordan og hvornår vil Hørsholm Kommune indbringe beslutningen for Statsforvaltningen? (Ugebladet, 4.12.2012) A21 Det er ikke Hørsholm Kommune, som har indbragt sagen for statsforvaltningen. Statsforvaltningen har sat sagen i bero, fordi Hørsholm Kommune udsatte beslutningen om kloakseparering. Det må forventes, at Statsforvaltningen tager sagen op igen til behandling, hvis der bliver truffet en beslutning om at gennemføre kloakseparering på privat ejendom. 12

Q22 Hvem har ansvar for at varsle, hvis der er risiko for skybrud? Q23 Kan kommunen ikke skabe en varslingstjeneste, så alle borgere bliver varslet. For eksempel ved brug af lokale sirener eller hvor DMI kontakter beredskabstjenesten eller det lokale brandvæsen ved mulige skybrud? A22 Det er kun DMI, der har forudsætningerne for at kunne udsende varsler om farligt vejr i Danmark. Disse varsler kan den enkelte borger abonnere på, så man kan være bedst muligt forberedt. Man kan tilmelde sig denne service på: http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/sms-varsel.htm A23 Det er politiet, som varsler. Og det er Beredskabets vurdering, at man ikke vil tillade sirenevarsling i forbindelse med skybrud, da farligt vejr ikke berører alle borgere. Sirener anvendes alene til at kommunikere en akut fare, som alle forventes at forholde sig til. Samtidig kan risikomeldinger og varslinger komme mange gange i løbet af et døgn i de mest risikofyldte tider på året uden, at der kommer oversvømmelsesproblemer i kommunen Alle kan abonnere på sms varslingstjeneste fra DMI. Kommunen har abonnement på et sådan varsel til en telefon, som kun aflyttes indenfor normal arbejdstid. Kommunen har valgt ikke at have døgnberedskab til dette formål. Hertil kommer, at kommunen ikke har værktøjer, der kan gøre nytte som en præventiv indsats. Der er dog med materielgården lavet en aftale, om en forebyggende indsats på en række udsatte steder i vores vandløb. På hjemmesiden er der angivet en række gode råd til borgerne om, hvad de selv kan gøre i forbindelse med skybrud for mest muligt at sikre deres ejendom. Hørsholm Vand varetager en teknikervagtordning for vand og kloak i Hørsholm Kommune uden for normal åbningstid, som brandvæsenet kan kontakte. Vagten kan kontakte vagten på Usserød Renseanlæg i forhold til tiltag omkring pumpestyring med videre under en skybrudshændelse. Selskabet råder ikke over ekstra pumper, sandsække etc. Q24 Hvad skal den enkelte borger i givet fald gøre? A24 På hjemmesiden har kommunen skrevet om oversvømmelser, og der er angivet en række gode råd til, hvad den enkelte grundejer kan gøre for selv at forhindre oversvømmelser. Hørsholm Vand modtager henvendelser og rådgiver om blandt andet etablering af højvandslukke og lignende tiltag til forebyggelse af oversvømmelser på egen grund. Der kan findes gode råd på www.horholm.dk, www.horsholmvand.dk og på www.klimatilpas.nu 13

Q25 Hvordan og hvornår har kommunen og Hørsholm Vand kommunikeret til borgerne om de igangsatte initiativer? Q26 Hvad betyder klimafaktor 1,56 Q27 Kan man fjerne noget af Fredensborg og Rudersdal kommuners vand fra renseanlægget, og dermed øge kapaciteten til Hørsholm Q28 Hvorfor er I begyndt at forberede til kloakseparering, inden det overhovedet er vedtaget? A25 I bilag hertil er oplistet Hørsholm Vands informationer til borgere og offentlighed A26 Klimafaktoren er anbefalet i Spildevandskomitéens skrift 29 og er helt almindelig praksis i Danmark. Klimafaktoren på 1,56 består af en klimaudviklingsfaktor på 1,3 og en sikkerhedsfaktor på 1,2. Produktet af de to faktorer giver 1,56. Klimaudviklingsfaktoren på 1,3 udtrykker hvordan man i fremtiden forventer, at nedbøren vil falde. Det drejer sig ikke så meget om årsmiddelnedbøren, men om de enkelte regnskyls varighed og styrke. Dette er afgørende for dimensionering af kloaknettet. Sikkerhedsfaktoren 1,2 er udtryk for beregningsmodellens nøjagtighed. A27 Fredensborg og Rudersdal kommuner leverer separatkloakeret spildevand og ingen regnvand til Usserød Renseanlæg. Det betyder, at der på en almindelig tørvejrstime kommer i alt 375 m3 spildevand til renseanlægget, hvoraf de 125 m3 kommer fra de to fremmede kommuner. Under regnvejr tilføres renseanlægget 4000 m3/h, hvoraf de 125 m3 kommer fra Fredensborg og Rudersdal. Det svarer til ca. 3 %. Problemet for Usserød renseanlæg ligger i den hydrauliske overbelastning under regn altså i en situation, hvor vandet fra de andre kommuner er marginalt i forhold til den mængde, Hørsholm Kommune selv leder til. A28 Hørsholm Vand har igangsat separation af vejvand og forberedt tilslutning fra de enkelte parceller, når/hvis separatkloakering af egen grund bliver besluttet. Da levetiden på rørene er omkring 75 år, vil man typisk sætte regnvandsbrønden til den enkelte matrikel, hvis der er en begrundet forventning om kloakseparation inden for de kommende måske 10-15 år for at undgå at grave vejen op igen med alle de gener, det medfører for borgerne i området, og øgede graveudgifter. Det er en afvejning af udgiften til regnvandsbrønd, rørdimensioner, merudgifter til endnu en gravning i området og generne for forbrugeren set over rørenes levetid. Disse forhold var ikke klart meldt ud på forhånd og gav et forkert signal. Det beklager vi! 14

Q29 Hvorfor har I ikke kommunikeret til de enkelte husstande, hvad det vil komme til at koste at kloakseparere? A29 Det er ikke muligt for kommunen at få præcise oplysninger om prisen for de berørte parceller. Datamateriale fra Århus giver en gennemsnitsbetragtning og kan give en indikation af prisniveauet. Den eksakte pris på den enkelte parcel afhænger af mange forskellige parametre som eksempelvis parcelstørrelse, eksisterende afvandingsforhold, eksisterende terræn etc. Vi anbefaler, at hver enkelt parcel indhenter tilbud fra kloakmester. 15

BILAG DMI s nedbørsmåler fra 1874 til 2008 viser følgende udvikling: Der er ved at blive indhentet lokale data for kraftig regn i Hørsholm Kommune via DMI målestationer, som viser de kraftigste nedbør de seneste 10 år. En udvikling der også lokalt er registreret af DMI s nedbørsmåler i Vedbæk. Nedbørsmængden er såvel på den korte bane som på den lange bane øget. De kloakledninger som skal håndtere disse nedbørsmængder er anlagt for50-70 år siden, dvs. typisk i perioden l1940 til 1960, med helt andre strategiske- og dimensioneringsforudsætninger end dem der iht. skrift 27 og skrift 29 /kilde/ anvendes i dag. Skybrud sker hovedsagelig i perioden 1/6 til 15. 16

september. Udgifterne til skadesudbetalinger pga. kraftig regn i denne periode er i nedenstående opgjort for perioden 2006-2011 Skadesudbetalinger på grund af kraftig regn i perioden 1. juni til 15. september de seneste år: 2011: 4,9 mia. kr. 2010: 997 mio. kr. 2009: 193 mio. kr. 2008: 135 mio. kr. 2007: 881 mio. kr. 2006: 367 mio. kr. Kilde: Forsikring & Pension Oplistning af Hørsholm Vands informationer til grundejere og offentlighed Her er en oplistning af Hørsholm Vands informationer til grundejerne og offentligheden om projektet med separering i det nordlige Rungsted. Hørsholm Kommune har også informeret i breve, på hjemmeside, pr mail mv. i perioden Det fremgår ikke af listen. Listen omhandler perioden fra marts 2012 til 1. maj 2013, og indeholder information som er sendt til flere og/eller af mere almen interesse. Hørsholm Vand har endvidere talt og skrevet med rigtig mange borgere om sagen. Detaljer for den enkelte, om principper, om planlægning, om udførelse, om lokale forhold osv. Hørsholm Vand har blandt andet givet alle mulighed for at ønske, hvor de helst ser et regnvandsstik ført ind til skel på deres ejendom. Der har været en dialog med mange omkring dette, så den bedst mulige placering for den enkelte blev valgt. I visse tilfælde enkeltpersoner repræsenteret flere i dialogen. Dette primært i forbindelse med retablering. Disse fremgår ikke af listen. Breve udsendt til mere end en adresse: 2012-03-27: Info-brev om fotoregistrering af alle huse på Engvej og Bukkeballevej i uge 15-16 (se info brev fra Dines Jørgensen & Co. A/S) 2012-05-15: Invitation til borgermøde til 65 grundejere på private veje (se info brev hvor der blev informeret generelt om projektet) 2012-06-14: Borgermøde på Rådhuset med private veje (Engvej, Cristinavej, Lundingsvej, Engtoften, Nøddehegnet); 31 grundejere mødte op. 2012-06-25: Brev udsendt efter borgermøde: (info inkl. vejledning i tilmelding til nyhedsbrev på hjemmesiden) 2012-08-23: Rykkerbrev for placering af skelbrønd (til de ca. 20 grundejere som endnu ikke har svaret) 2012-08-23: Info-brev til Engvej 2012-09-05: Varselbrev til ca. 20 grundejere om spunsning på Engvej 17

2012-11-23: Brev til Engvej om at der ikke sættes skelbrønde 2012-11-23: Info-brev til Kildevej. Placering af stikledninger mv. 2012-11-23: Info-brev til Bukkeballevej. Placering af stikledninger mv. 2012-11-28: Udsendes brev vedr. fotoregistrering af etape II ejendomme (brev sendes fra Dines Jørgensen ugen efter den 28-11-2012) 2013-02-18: Brev til beboere ved Strandvejen/Engvej øst om forventet anlægsstøj udenfor arbejdstid 2013-03-01: Brev til Sophienberg Vænget Strandvænget og del af Bukkeballevej. Regnvandsprojekt afventer uvildig undersøgelse. 2013-04-11: Brev vedrørende opstart af retablering mv. Vejledning af Kommunikationsrådgiver. Info- og trafikskilte i området Diverse skilte i området omkring trafikforhold, anlægsarbejdet mv. Ugeposten / amtsavisen 2012-08-08: Besvarelse af spørgsmål fra Frederiksborg Amtsavis om forslag til at afproppe vejbrønde fra Frits Reuther 2012-08-09: Input til journalist Julie Grothen fra Frederiksborg Amtsavis til artikel den 9. august om baggrunden for projektet. 2012-09-13: Info om separatkloakering 2013-01-24: Vedr. etablering af ekstra stikledning på Engvej 2013-02-12: Annonce i Ugebladet om spærring af Strandvejen 23+24 februar 2013-02-19: Annonce i Ugebladet om spærring af Strandvejen 23+24 februar 2013-03-12: Svar på spørgsmål til Ugeposten om etablering af udløbet ved Engvej 2013-04-03: Svar og redegørelse til Ugeposten om placering af udløbet, baggrund mv Trafikradioen 2013-02-21: DR4/Trafikradioen. Info om arbejder på Strandvejen fra 22. februar til 15. marts på deres hjemmeside og i radiospots. Hørsholm Vands Hjemmeside 2012-06-25: Særligt nyhedsbrev om Kloakprojekter (tilmelding på hjemmeside) 2012-06-25: Tekniske kloakplaner på hjemmeside 2012-07-05: Referat fra borgermøde på hjemmeside 2012-07-11: Nyhedsbrev på hjemmesiden om start af anlægsarbejder i uge 31-33. 2012-08-20: Nyhedsbrev på hjemmeside om tidsplan for de kommende fire uger af entreprenørens anlægsarbejde 2012-08-22: Nyhedsbrev på hjemmeside med faglig 18

19 information om Baggrund for udførelse af projekt (svar på læserbreve) 2012-09-13: Nyhedsbrev på hjemmeside om at der sker kloakseparering i hele Danmark (bl.a. Århus og Ålborg) inkl. henvisning til artikel i Frederiksborg Amtsavis. 2013-02-22: Info om trafikomlægning 2013-03-04: Plan for resterende ledningsarbejder 2013-03-04: Plan for retablering 2013-03-04: Info om arbejderne på Engvej, uvildig undersøgelse mv. 2013-03-12: Info om udløb 2013-04-11: Plan for resterendende arbejder, REV1 2013-04-11: Plan for retablering, REV1.