NS15 BÆREDYGTIGHEDSRAPPORT
BÆREDYGTIGHEDSRAPPORT - NOVEMBER 2015 Et skarpt fokus på bæredygtighed er en grundlæggende præmis for alt arbejde med NorthSide, idet bæredygtighed er en kerneværdi i NorthSides overordnede vision. Vi ønsker, at publikum forlader NorthSide med en større forståelse af genbrug, energiforbrug og økologi, end ved ankomsten. Vi ønsker også hele tiden at blive bedre til at drive en bæredygtig festival. De væsentligste indsatsområder for NorthSides politik for bæredygtighed i forbindelse med NorthSide 2015 var følgende: 1. GENANVENDELSE AF RESSOURCER 2. ØKOLOGI OG SUND FORNUFT 3. INDKØB, EMBALLAGE OG TØMMER 4. ENERGIFORBRUG 5. TRANSPORT 6. KOMMUNIKATION 7. BÆREDYGTIGHED I ORGANISATIONEN 8. DOKUMENTATION
1. GENANVENDELSE AF RESSOURCER Vi sorterede 53% af alt affald, undtaget haveaffald. I alt producerede vi omkring 100 tons affald** Sammen med WorldPerfect og Miljøteam indførte vi det nye affaldssystem Rebox og øgede sorteringen blandt publikum til 6 fraktioner: Restaffald Mad- og papiraffald Papir Plastik Cigaretskodder Pantfraktioner (se nedenfor) I produktionen øgede vi sorteringen til at omfatte hele 12 fraktioner: Småt brændbart Mad- og papiraffald Appelsinskræller Pap og papir Jern og metal Glas Træ, ubehandlet Plast PP (ølkrus, ødelagte ølkander) Plast HDPE (shotsrør) Plast (film/wrap) Fritureolie Kaffegrums
Vi udviklede den ambitiøse pantordning, der omfattede følgende elementer: Plastickrus 0,4 l og 0,3 l Vandflaske 0,5 l Shotsrør Kander både låg og kande Vinglas Champagneglas Romglas Glasflaske Papbærehank Papkrus Øl- og aluminiumsdåser Regnslag Cigaretpakke Krus fyldt med cigaretskodder Plastpose fyldt med affald (200 stk. udleveret pr. dag) Vi sorterede både under opbygning, afvikling og nedtagning. Vi afviklede et pilotprojekt i samarbejde med UngEnergi, under organisationen Vedvarende Energi, som gik ud på at motivere de frivillige på ressourceområdet i det bæredygtige arbejde og give dem indsigt og viden, så arbejdet giver endnu mere mening. Vi iværksatte et succesfuldt samarbejde med NGO en Fødevarebanken, som indsamlede overskudsmad fra festivalen og videredistribuerede den til trængende i Aarhus. Der blev videregivet 940 kg overskudsmad. ** Obs Pga. regnvejr bestod en stor del af vores sorterede affald af vådt rullegræs. For at undgå en skævvridning af tallene har vi besluttet at rense opgørelsen, så vi fremover arbejder med et procenttal, der er vejr-uafhængigt. I alt producerede vi i år 180 tons affald mod 90 tons sidste år; renset bliver dette dog til 100 tons i år mod 70 tons sidste år. Dermed bliver vores sorteringsprocent i år 53% mod 40% sidste år, hvilket er en fin stigning. De nye måltal vil fremgå af bæredygtighedspolitikken for NS16. Sammen med vores tobakspartner udviklede vi et særligt modul til skodopsamling, der kunne monteres på affaldssystemet, Rebox. Vi indsatte sweeperhold, der opsamlede affald i fraktioner. Vi fastholdt brugen af Trash Talkers som hjælp til publikum og stadepladsholdere. Vi vaskede og genbrugte ølkanderne, som dermed kun bruges på Tinderbox to uger efter NorthSide samt kommende festivaler. Vi indsamlede for første gang kaffegrums fra kaffeboderne. Det blev sendt til Friland, hvor det anvendes som gødning.
2. ØKOLOGI OG SUND FORNUFT Samlet set tilbød vi over 80% økologisk mad. Minimumkravet til alle stadepladsholdere var 60% økologi. I artist- og backstagerestauranterne samt i intern catering serverede vi 90-100% økologisk mad. I alt havde 21 stadepladsholdere det økologiske guldmærke (90-100%), 10 havde sølvmærket (60-90%) og kun 9 havde ikke noget mærke. Af de ni uden mærke levede alle op til minimumskravet på 60%, og fire af dem var endda minimum 90% økologiske, svarende til guldmærket. Vi øgede salget af den økologiske fadøl Tuborg RÅ, der samlet set stod for mere end halvdelen af salget af fadøl. Vi havde økologisk alkohol i shotsrør til gæsterne. Vi uddelte en genbrugelig drikkedunk til alle de frivillige, som under hele festivalen derfor kunne drikke postevand og ikke kildevand på flaske. Vi prioriterede lokale leverandører, og i valget af produkter tog vi også hensyn til, om de var i sæson. Andelen af vegetarisk og vegansk mad blev øget ift. året før.
3. INDKØB 57% af vores træ-indkøb var FSC-certificeret. Alle rengøringsmidler og forbrugsvarer i eget indkøb var som minimum mærket med Svanen eller Miljøblomsten. Sammen med FSC Danmark indledte vi et arbejde med at sikre FSC-certificerede emballagetyper med fokus på at gøre det nemt for stadepladsholderne. 4. ENERGI Omkring 5% af forbruget kørte på fast strøm. Vi optimerede placering og sammenkobling af generatorerne, men har dog stadig øget det samlede strømforbrug. Vi anvender desuden fortsat udelukkende vacuum-toiletter, som bruger 1/10 vand sammenlignet med almindelige toiletter. Vi fokuserer på LED-lyssætning på scenerne. Pladsbelysningen blev slukket om natten. Vores store leverandør af vogne og toiletter udskifter løbende til LED-belysning.
5. TRANSPORT Vi opfordrer fortsat publikum til at gå eller cykle til North- Side. 48% af gæsterne ankom til fods, 45% på cykel. (hhv. 47% og 34% i 2014). Målet var 50% til fods og 40% på cykel, så det er delvist opnået. Vi anvendte cykler til intern brug i et vist omfang. Vi etablerede samarbejde med Rødbillet.dk om busser til og fra København. Lokale leverandører er blevet prioriteret i et vist omfang. 6. KOMMUNIKATION 94% af gæsterne forbinder NorthSide med bæredygtighed. Det er 4% over målsætningen. Vi brugte igen Caminoen til at skabe opmærksomhed og til at opfordre til at gå til festivalen. NorthSide blev nævnt i medierne i sammenhæng med ordene økologisk og bæredygtighed mere end dobbelt så mange gange sammenlignet med året før. Både før, under og efter NorthSide har vi haft fokus på bæredygtighed, økologi og affaldssortering. 7. ORGANISATION På NorthSide-kontoret er der pt. implementeret retningslinjer ift. økologi, vegetarisk, strømforbrug, indkøb, drikkevand og afskaffelse af affald. Der er et stykke vej til at tankegangen er helt implementeret i hele organisationen. 8. DOKUMENTATION For første gang dokumenterede vi og videredistribuerede madspildet ifm. NorthSide, i samarbejde med ngo en Fødevarebanken. Vi målte generatorernes timeværdier, men har endnu ikke kunnet optimere ift. dem. Sammen med LetsGo-delebiler lavede vi en mindre stikprøveundersøgelse af gæsternes transport til festivalen. Alle stadepladsholdere har leveret dokumentation for deres økologi-indkøb. Et mindre antal stadepladsholdere har deltaget i spørgeskemaundersøgelse om brug af FSC ifm. emballage-forbrug. LEAD THE WAY