Værd at vide om Hingstekåringen 2019

Relaterede dokumenter
Værd at vide om Hingstekåring

Værd at vide om Hoppe- og vallakkåringen 2017

Værd at vide om Hoppe- og vallakkåringen 2018

Værd at vide om regionalkåring af hopper og vallakker 2019

Hingstekåringsregler

Hingstekåringsregler 2019

Hoppekåring. Hvorfor og hvordan?

Invitation til Welsh Kåring 31. juli 1. august 2010

REGISTRERINGS- & KÅRINGSREGLEMENT 26. januar 2013

KÅRING & SHOW 2015 BORNHOLM D. 1. AUGUST SJÆLLAND D. 2. AUGUST AVLSFORENINGEN FOR CONNEMARAPONYER I DANMARK

JUBILÆUMS KÅRING & SHOW

Invitation til Oktobershow

Invitation til Welsh Kåring august 2014 på Dorthealyst

Dansk Morfologisk Championat DAMOCHA. for P.R.E. heste

Hvad enten du vil købe en bil, et hus eller en hest, så har du brug for kyndig assistance, specielt naturligvis hvis du er førstegangskøber.

august 2015 start kl

DANSK CONNEMARA PONY SELSKAB

Invitation til Oktobershow

Stævne Syd og DM den september 2015 v. Vejleegens Fjordheste og Sønderjyllands Fjordhesteforening

Anmeldelsesfristen er aftalt til mandag d. 20/ og prøven finder sted på Vilhelmsborg, lørdag d. 22/

Dommer Juan Manuel Carnero

Invitation til Oktobershow

Invitation til Oktobershow

Invitation til Welsh kåring den 5-6. august 2017

Avlsgodkendelse og licenshingste

Fjordhesten Danmark. Bestyrelsesmøde. Lørdag den 7. april kl på Fangel Kro

Invitation til Welsh kåring den 6-7. august 2016

Beretning 2017 fra avlsudvalget

Avlsmål og kåringsregler 2016

Kom godt i gang. med Dansk Varmblod

Avlsforeningen for Shetlandsponyer i DK. Inviterer ALLE medlemmer og deres ponyer til årets J U L E S H O W. Lørdag den 2.

Stambogsføring - AU s forslag til GF 2016 Fjordhesten Danmarks Register

DTH s 34. KÅRING. Tid og sted: lørdag, den 3. august 2019 kl. 13:00 på Askov Ridecenter, Askovvej 49, Askov, 4733 Tappernøje

Avlsforeningen for Shetlandsponyer i DK. Inviterer til årets J U L E S H O W. Lørdag den 24. november 2018

Kåring Yderligere oplysninger vil løbende blive offentliggjort på foreningens hjemmeside

Vejledende retningslinier for fremvisning ved Knabstrupperforeningen for Danmarks arrangementer.

Propositioner for Fælles 1' dags materialprøve for heste/ponyer af forskellig race 2011

Dansk Varmblods HINGSTEKÅRING 2014 den marts i Messecenter Herning PROPOSITIONER. for Præsentationsklasser Dressurklasser Springklasser

Avlsmål for Palomino Sportsheste forbundet

Forslag til rev. Stambogsreglement 2015

MANUAL Dansk Varmblod, Vilhelmsborg Allé 1, 8320 Mårslet tlf EGNETHEDSTEST. Til regioner og dommere

Kåringsklasser lørdag d. 8. og søndag d. 9.august Søndag d. 9. August Hopper: 3- års 4- års 5- års samt ældre. Vallak

Wiffertsholmstævnet. 19. & 20. september Husk seneste tilmelding d. 13. september

Regler om registrering og kåring i Avlsforeningen for New Forest Ponyer i Danmark

Hesteejerbrev generelle oplysninger gældende i 2013 ved Internationale FEIF-kåringer i Danmark

REGLER FOR EGNETHEDSTEST

Invitation til Welsh kåring den 3-4. august 2019

REGLER FOR EGNETHEDSTEST

Invitation til årets fjordheste stævne i Danmark.

Championat for Fjordheste

FØLSKUE Søndag den 4. September 2016

Avlsprogram for Frederiksborgracen

2. 17 stk. 2 og stk.6 her tilføjes det med rødt kursiv og understreget til teksten:

DAGSORDEN BESTYRELSESMØDE 23/ Tilstede: Niels Jørgen Andersen, Jytte Madsen, Fritz Hansen, Lotte Dahlin, Kirstine Rasmussen, Louise Nielsen

MANUAL TIL SÆLGER ELITEFØLAUKTION 29. AUGUST 2015

FORÅRSAUKTION 2016 MANUAL FOR HESTEEJERE

Kære Rytter til DM sport & Landsstævne 2019

Dansk Oldenborg Avl Vallakbedømmelse 2018

Invitation til Oktobershow

Stambogsreglement 2012

Fjordhestens Venner Kronjylland. Medlemsinformation

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Avlsgodkendelse og licenshingste

Fjordhesten Danmark - Sportsreglement

Referent: Charlotte Eichel Larsen, Maybritt Rønn, Mette Andersen, Anette Thestrup, Morten Nedergaard Andersen, Britt Hansen og Nanna Lyholm.

Regler om registrering og kåring i Avlsforeningen for New Forest Ponyer i Danmark

Palomino Sportsheste Avlsforbundet

Dansk Frieser Forbund

Fjordhesten Danmark - foreningen for avl og sport

Så blev kåringen overstået. Det blev til 23 kåringsdyr og 13 plage, der blev fremvist. En god lang dag!

HB MØDE 30/ Vi vil alle have udvikling, men er vi klar til den nødvendige forandring

INDHOLDSFORTEGNELSE FOR REGLER FOR AVLSFORENINGEN FOR DARTMOOR PONYER I DANMARK

Ordinær generalforsamling

Stambogs & Kårings Reglement for DFF

Regler for kåring i Dansk Tinker Forening. Generelt

REFERAT AF TEMAMØDE D I ODENSE

INFORMATION OM EU FORORDNING 2015/262 HVORNÅR ER DER KRAV OM REGISTRERING?

Bestyrelsesmøde nr

1.5 Hver land skal følge principperne i moder stambogen (i EU-landene i henhold til 92/353 bilag) som skitseret i 2,0.

Propositioner for SHETTIVAL & 15. juli 2007 på Horsens Dyrskueplads

JUNI REGLER & INFORMATION BØRNEDYRSKUET 2019

De Sydjyske Rideklubber s (DSR) fællesbestemmelser Distrikt 8, Distrikt 9, Distrikt 10

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Vi glæder os til at se jer

MANUAL TIL SÆLGER 19. SEPTEMBER

Schæferhundeklubben`s. nye. avlskåringssystem

Regler for kåring i Dansk Pinto Forening 2017

Hvidovre-Avedøre Rideklub Byder velkommen til voltigeringsstævne D maj 2016 med showklasser

Propositioner for Fælles 1' dags materialprøve for. Heste/Ponyer af forskellig race

VEJLEDNING TIL HUNDEFØRERE VED IGP3 DM OG UDTAGELSER

Den nationale komité for landbrugsdyr ViD s referencegruppe Kontaktperson til FVST, TSTYR, FVM, JM og branche pol-nfae@politi.dk

Palomino Sportsheste Avlsforbundet 5-årige avlsplan

Regler for kunstig insemination af arabiske fuldblodsheste

Ordinær generalforsamling

Referat af Generalforsamling 14/ Ølby Center, Køge.

Regler for deltagelse i DANSK SPORTSPONY AVLSCHAMPIONAT 2012 FOR 4-, 5-, 6- OG 7-ÅRS PONYER AVLSKLASSE FOR 8-ÅRS OG ÆLDRE PONYER MEDALJERIDNING

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

REFERAT FRA BESTYRELSESMØDE 23. SEPTEMBER 2018

MANUAL TIL SÆLGER 22. SEPTEMBER

13., 14. og 15. Juni Information til udstillerne

Transkript:

Værd at vide om Hingstekåringen 2019 Fjordhesten Danmark har i mange år haft hingstekåring i august-september. For år tilbage var det i september, i de senere år har det været i august. 2019-kåringen finder sted den 2.-4. august på Vilhelmsborg (Bedervej 101, 8320 Mårslet, dvs. lige syd for Aarhus). Der vil forhåbentlig komme mange fjordheste til Vilhelmsborg i disse tre dage, idet både avls- og sportsudvalget har arrangementer der. Forretningsudvalget er naturligvis også involveret, bl.a. står udvalget for middag og fest lørdag aften. I Avlsudvalget inviterer vi til Hingstekåring Og i samarbejde med sportsudvalget til Cup Vilhelmsborg 2019 Sportsudvalget inviterer til Nordisk (dressur, spring, kørsel og allround)(1.-4. august) Championat (dressur og spring) Men tilbage til hingstekåringen Alle avlens regelsæt ligger her på hjemmesiden det første menupunkt i rullemenuen under Avl. I denne Værd at vide -tekst har vi især fokus på de praktiske ting i forbindelse med en hingstekåring. Du skal være medlem af Fjordhesten Danmark for at melde til kåring, og hingsten skal være i hovedafsnittet af vor stambog, dvs. have et bordeaux pas (med et afstamningsgitter, der opfylder kravene i i 2 A i regelsættet om stambogsføring) udstedt af Stambogskontoret i Skejby eller tilsvarende udenlandsk organisation. Endvidere skal mor, mormor og mormors mor være kåret. Hingsten skal være ejerskiftet Siden 1. januar 2010 har det været et lovkrav, at heste skal ejerskiftes senest 30 dage efter, at de er handlet. Det er købers ansvar, at dette sker. Ikke alle får det gjort, og det kan give problemer på både den ene og den anden måde. Derfor har vi strammet op på reglerne ved tilmelding til vore kåringer. For at få hingsten ejerskiftet, skal du indsende det originale ejercertifikat med dokumentation for handel (handler) noteret på bagsiden og kvittering for betaling af ejerskiftegebyret. Vi anbefaler, at du før afsendelsen tager en kopi af certifikatet og får en kvittering fra Postvæsenet for indlevering af brevet. Stambogskontoret finder du på denne adresse: SEGES Heste, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N. Et ejerskifte koster i 2019 kr. 187,50 inkl. moms (uændret pris i forhold til de senere år). Du kan læse mere om, hvordan det foregår, her: https://www.landbrugsinfo.dk/heste/stambogsfoering-og-registrering/sider/saelgererklaering.aspx I forbindelse med underskrift vedrørende en handel skal du være opmærksom på, at alle, der er registreret som ejere af en bestemt hest, skal skrive under på salget. Vi har set flere eksempler på, at kun en af et ejerpar har skrevet under, og det accepterer stambogskontoret ikke. Begge (alle) ejere

skal sætte deres underskrift på bagsiden af ejercertifikatet ved et salg. Et ejercertifikat betragtes som et juridisk dokument, derfor disse meget strikse regler. Kåringsdeltagelse og hest købt på afbetaling Det sker, at en hest købes på afbetaling, og så beholder sælgeren vanligvis certifikatet, indtil hesten er betalt. Hvis køberen ønsker at stille en endnu ikke færdigbetalt hest til kåring, så vil sælgeren nok kunne overtales til at indsende kopi af ejercertifikatet til avlsudvalget med et lille brev om, hvorfor det fortsat er i sælgers besiddelse. Tid, sted og hold samt sidste frist for tilmelding Den 2.-4. august på Vilhelmsborg, Bedervej 101, 8320 Mårslet. Der kan meldes til i disse fire hold: - 2-årige - 3-årige - 4-årige - 5-årige og ældre Sidste frist for tilmelding er den 1. juli. Der ligger anmeldelsesblanket her på siden (pdf-fil), kan du ikke benytte den, så send en mail til avl@fjordhest.dk og du får blanketten tilsendt som en word-fil. En foreløbig tidsplan Normalt laver vi først tidsplanen, når vi har set antal tilmeldte hingste, men i år har vi sammen med SU forsøgt at lave en plan, der tager hensyn til begge udvalgs arrangementer. I denne værd-at-vide tekst informerer vi kun om de foreløbige tider for hingstekåringen Fredag den 2. august 13.00 15.00 Staldområdet Dyrlægetjek, måling og fast bund for alle hingste 15.30 17.30 Blå hal Mønstring og bedømmelse af alle hingstehold 19.30 21.00 Blå hal Håndteringstest for alle hingste Lørdag den 3. august 08.00 09.15 Blå hal Rideforløb for hingste til materialprøve 14.30 16.30 Blå/gul Løsvisning og mønstring af hingste Søndag den 4. august 10.00 12.00 Blå hal Løsvisning af hingste og første frasortering 12.45 14.00 Blå hal Bedømmelse af hingste og anden frasortering 14.45 15.30 Blå hal Oprangering, karakteristik og udpegning af Årets hingst Tilmeldingsgebyrer 2-årige til avlsgodkendelse Anmeldelsesgebyr: kr. 1.000,00.

Beløb til stambogskontoret for registrering af en evt. avlsgodkendelse: kr. 280,00. Hvis hingsten ikke opnår avlsgodkendelse, refunderer vi beløbet. 3-årige til avlsgodkendelse Anmeldelsesgebyr: kr. 1.000,00. Beløb til stambogskontoret for registrering af en evt. avlsgodkendelse: kr. 280,00. Hvis hingsten ikke opnår avlsgodkendelse, refunderer vi beløbet. 4-årige og ældre til avlsgodkendelse (hingste, der ikke tidligere har været godkendt til avl) Anmeldelsesgebyr: kr. 1.000,00. Beløb til stambogskontoret for registrering af en evt. avlsgodkendelse: kr. 280,00. Hvis hingsten ikke opnår avlsgodkendelse, refunderer vi beløbet. 4-årige og ældre hingste til materialprøve og kåring Anmeldelsesgebyr til materialprøven: kr. 1.000,00. Beløb til stambogskontoret for registrering af bestået materialprøve: kr. 280,00. Anmeldelsesgebyr til hingstekåringen: kr. 1.000,00. Beløb til stambogskontoret for registrering af kåring: kr. 280,00. Gebyrer til stambogskontoret refunderes, hvis hingsten ikke består materialprøven eller ikke opnår kåring. 4-årige og ældre hingste med tidligere godkendt materialprøve (evt. i udlandet, hvor hingsten i så fald også skal have godkendelse til avl i 2019) til kåring Anmeldelsesgebyr til hingstekåringen: kr. 1.000,00. Beløb til stambogskontoret for registrering af kåring: kr. 280,00. Gebyr til stambogskontoret refunderes, hvis hingsten ikke opnår kåring. Opstaldning Hingstene skal være på Vilhelmsborg fredag den 2. august inden kl. 12.00, da dette giver os mulighed for at gå i gang med signalementskontrol/måling, veterinær og fast bund fredag kl. 13.00. Prisen for en boks fredag-lørdag-søndag er 900 kr. Er hingsteejerne interesserede i at møde allerede torsdag, så er prisen for en boks 1.200 kr. To pakker spåner indgår i opstaldningsprisen (yderligere kan tilkøbes). Der er ikke i år halm på Vilhelmsborg. Bokse skal udmuges af udstilleren, inden pladsen forlades. Sådan foregår en eksteriørkåring Når du ankommer til Vilhelmsborg, så indkvarterer du hingsten i den boks, der er reserveret til ham. Det er strengt forbudt at bytte om på navneskiltene, hvis du evt. skulle ønske dig en anden boks. På kåringspladsen afleverer du hestens pas til et medlem af/eller en repræsentant for avlsudvalget. Der vil være opslag om, hvornår dette kan ske. Det kan være en god ide at tage en kopi af vigtige sider i passet, før du afleverer det, da vi beholder passet, hvis hesten opnår avlsgodkendelse eller kåring. Beholder vi passet, så giver Avlsudvalget dig en kvittering for modtagelsen af passet. Den kvittering skal du passe rigtig godt på. Den vil naturligvis være dateret og bekræfte, at vi har modtaget passet på hingsten (navn, ident og chipnummer) tilhørende (ejers navn og adresse) i forbindelse med kåringsdeltagelse, fordi passet skal indsendes til SEGES mhp. registrering af bedømmelsesresultatet. Erklæringen vil være gældende i 45 dage og det skulle række både til at få

beskrivelsen udarbejdet, tastet og korrektur-læst, og til at Post Nord overtager brevene og sørger for, at de havner hos hingstens ejer. Erklæringen skal du medbringe, når du transporterer hingsten. Du vil få udleveret et katalog og nummerskilte til hingsten og piberensere til at sætte dem fast med. Medbringer du selv numre, så skal du være opmærksom på, at hingsten skal have sit katalognummer på begge sider af hovedet. Hingsten måles og signalementet tjekkes (se tidsplanen i kataloget). Du får en seddel med mål og signalement med, den skal afleveres til de dommere, der ser hesten på fast bund. Vær opmærksom på, at hingstens hove IKKE må være hverken sværtede eller olierede på dette tidspunkt, da vi også tjekker for aftegn på hove. Efter målingen går hingsten videre til dyrlægeundersøgelsen. Her bliver der taget hårprøve til afstamningskontrol, såfremt denne ikke allerede foreligger. Næste programpunkt hedder mønstring på fast bund i skridt og trav, heller ikke her må hingstens hove være hverken sværtede eller olierede. Herefter ses hingstene i ridehallen. Det sker flere gange i løbet af kåringen, bl.a. løsvises de og de mønstres ved hånd. Når vi er nået frem til kåringens sidste dag, så begynder frasorteringen af de hingste, der ikke opnår godkendelse til avl. Afslutningsvis oprangeres de hingste, der får avlsgodkendelse/kåring. Hvis hingsten opnår avlsgodkendelse eller kåring, så skal passet videre til stambogskontoret, hvor avlsgodkendelsen eller kåringen registreres, hvorefter det sendes tilbage til ejeren. Det skal passet i øvrigt også, hvis en hingst mister sin avlsgodkendelse/kåring og dermed skal ud af oversigten over hingste, der er godkendt til avl. Hvis hingsten ikke bliver godkendt til avl, og heller ikke er det i 2019, får du passet med hjem. Hingste, der får deres første godkendelse til avl, skal DNA-testning for farve-anlæg. Der vil blive taget hårprøve med henblik herpå, hvis testning ikke allerede foreligger. Avlsmål og kåring Alle raceforeninger, der tager deres heste alvorligt, har et avlsmål. I det beskrives, hvad det er vi avler efter. Ved en kåring vurderes hingstene i forhold til, hvor tæt de er på avlsmålet. De hingste, hvis eksteriør kommer tættest på avlsmålet får den bedste bedømmelse. Eksteriør kan oversættes til ydre og avlsmålet beskriver i en række punkter, hvordan det ønskes, at vore heste skal se ud, være bygget og bevæge sig. Avlsmålet finder du naturligvis også her på hjemmesiden under menupunktet Avl. Observationsforløbet Hingstenes temperament er vigtigt. Det tester vi i et observationsforløb, som havde premiere i 2015. Tre observationsdommere følger hingstene undervejs i kåringen. Deres observationer registres på et afkrydsningsskema og omregnes ved forløbets afslutning til en karakter. Der lægges især vægt på hingstens samarbejdsvillighed med mønstreren, hingstens opførsel ved måling, visning på fast bund og mønstring, hingstens opførsel på volten med andre hingste samt hingstens opførsel ved fremvisning af bevægelsesforløbet. I 2016, 2017 og 2018 indgik også observation i stalden i forløbet, specielt mhp. krybbebidning og andre unoder. Stald-observation vil også være en del af forløbet i år. Det samme vil en håndteringstest, hvor hingstene med ekstern fører skal gennemgå nogle forhindringer. Sidste år prøvede vi dette på forsøgsbasis, og erfaringerne var så gode, at testen i år bliver en del af observationsforløbet.

Hingstene observeres hver gang de fremstilles. Når hingstene er fire år og møder til kåring vil tre års observationer give en samlet karakter. Læs i øvrigt hele regelsættet om materialprøve her på siden. Håndteringstest Allerede i 2015 drøftede AU, om Agility skulle indgå i testningen af hingstene, men det blev ikke til noget i hverken 2015, 2016 eller 2017. Det skete imidlertid på forsøgsbasis i 2018, hvor vi havde en agility-bane til deltagerne i Cup Vilhelmsborg. Erfaringerne fra dette forsøg var så gode, at gennemgang af nogle af forhindringerne bliver en del af observationsforløbet i 2019. Hingsten kan bortvises ved dårlig opførsel Til generalforsamlingen i 2015 stillede en af vore eksteriørdommere, der syntes, at han af og til levede livet farligt, når han målte hingste, forslag om, at dårlig opførsel for hingste (og for den sags skyld også for hopper og vallakker) på en kåringsplads, skulle kunne få konsekvenser. Forslaget blev vedtaget og er sat ind i de generelle kåringsregler som nyt styk 11. Det lyder som følger: Udviser en hest i forbindelse med bedømmelsen så dårlig opførsel, at den er til fare for sine omgivelser, kan det medføre bortvisning fra bedømmelsespladsen. Doping I 9 i de generelle kåringsregler har vi i årevis haft denne bestemmelse : En hest må ikke i forbindelse med udstilling og konkurrencer være dopet (dvs. have fået opkvikkende, beroligende eller smertestillende midler). Overtrædelse vil medføre udelukkelse fra Fjordhesten Danmarks arrangementer i en af bestyrelsen fastsat periode. Mønstring og soignering Husk, at du skal forberede din hingst til kåringsdagen, og det er ikke noget, du gør fra den ene uge til den anden. Det kræver længere tid. Du skal træne i mønstring, og du skal sørge for, at han hverken er for tyk eller for tynd, at hovene er i orden (smeden skal heller ikke komme dagen før, du skal hjemmefra - er du uheldig, så risikerer du ikke at komme til kåring). Endvidere skal hingsten være soigneret i overensstemmelse med racestandarden. Og hvad betyder så det? Du kan læse meget mere om både mønstring og klargøring til udstilling her på siden under menupunktet Abcviden. En fjordhest har ikke hængeman, men det får den, hvis du ikke sørger for, at manen bliver klippet med regelmæssige mellemrum. I racens moderland Norge står der meget klart og tydeligt i avlsplanen: Fjordhesten skal ha ståman. I Danmark er der nok mere almindeligt at kalde det for stritman. Og husk, at du aldrig må klippe pandelokken. Camping og fest Der vil naturligvis være fællesspisning og socialt samvær lørdag aften. Der kommer separat tilmelding til dette på hjemmesiden. Det vil også være på den blanket, at der skal bestilles camping.

03.06.2019 På avlsudvalgets vegne Birgit