Miljøredegørelse 2008-2012 Sønderborg Affald A/S
s Miljøredegørelse 1 Ledelsens beretning... 4 1.1 Husstandsindsamling... 4 1.2 Containerpladserne... 4 1.3 Sorterings- og Komposteringsanlæg... 4 1.4 ASA-kemi... 4 1.5 Skodsbøl Deponi... 5 1.6 Information... 5 1.6.1 Kunder... 5 1.6.2 Ansatte... 5 1.7 Miljøforhold... 5 1.8 Arbejdsmiljø... 6 1.9 Ledelsens forventninger til fremtiden... 7 2 Indledende oplysninger... 8 2.1 Stamoplysninger 2012... 8 2.2 Opsamling af data... 9 3 Miljøpolitik... 9 4 Vurderingskriterier... 9 5 Miljømål... 9 6 Sønderborg Affalds ordninger...10 6.1 Ændringer og moderniseringer... 10 7 Sønderborg Affalds miljøpræstation...12 7.1 Husstandsindsamling... 12 7.2 Containerpladser... 12 7.2.1 Affald til genanvendelse... 12 7.2.2 Affald til specialbehandling... 13 7.2.3 Erhvervsaffald på containerpladserne... 13 7.3 Komposterings- og sorteringsanlæg... 14 7.4 ASA-kemi... 14 7.5 Skodsbøl deponi... 15 7.6 Forbrug... 15 7.6.1 Vand, fjernvarme, gas og el... 15 7.6.2 Gas og brændstof til maskiner... 16 7.7 Transport... 16 7.7.1 Dieselforbrug containerpladskørsel... 17 7.7.2 Dieselforbrug ASA-ekspres... 17 7.7.3 Dieselforbrug husstandsindsamling... 17 7.7.4 Kørsel i personbiler... 17 7.8 Emission... 17 7.9 Eget produceret affald... 18 7.9.1 Fedt og olieblanding fra benzinudskiller... 18 7.10 Driftsuheld... 19 7.11 Gener og klager... 19 7.11.1 Støj... 19 7.11.2 Støv og lugt... 19 7.11.3 Skadedyr... 19 7.12 Krav til leverandører af affald... 19 8 Handlingsplan...20 8.1 Opfølgning på Handlingsplan 2011-2012... 20 8.2 Handlingsplan 2013-2014... 22 Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Årsrapport Skodsbøl Deponi Containerpladserne enkeltvis Komposteringsanlæg Sorteringsanlæg
Miljøredegørelse 2008-2012 Bilag E Bilag F Bilag G Husstandsindsamling Sønderborg Affalds containerpladser - total tal Grønt regnskabsoplysninger - 2 -
Miljøredegørelse 2008-2012 Forord Formålet med miljøredegørelsen er at kortlægge Sønderborg Affalds samlede forbrug af energi og råstoffer samt affaldsmængder og udledninger. Ud fra kortlægningen sættes der mål for at minimere forbrug og udledning, for der igennem at mindske Sønderborg Affalds påvirkninger på miljøet. Denne Miljøredegørelse er udarbejdet efter manual fra Grønt Netværk Sønderjylland suppleret med data til Grønt regnskab samt Årsopgørelse for Skodsbøl Deponi. Alssund Affald blev medlem af Grønt Netværk Sønderjylland i 2000. Siden 2003 er vi blevet tildelt grønt diplom for systematisk miljøarbejde hvert andet år senest i efteråret 2011. Detaljeret kortlægning af Skodsbøl Deponi, containerpladserne, komposteringsanlæggene, sorteringsanlæggene, ASA-kemi, husstandsindsamling og miljøstationer og findes i bilagene til miljøredegørelsen. - 3 -
Miljøredegørelse 2008-2012 1 Ledelsens beretning I slutningen af 2009 udsendte regeringen en ny affaldsbekendtgørelse. Et væsentligt punkt var, at erhverv fik adgang til containerpladserne i deres hjemkommune. De skulle betale for denne service med et erhvervsaffaldsgebyr udregnet efter branche og antal ansatte. I de efterfølgende år har vi modtaget flere rettelser til affaldsbekendtgørelsen. Siden 2002 har erhverv kunnet aflevere affald mod betaling efter vægt på alle Sønderborg Affalds containerpladser, så de nye regler medførte ikke de store ændringer på pladserne, hvor vi fortsatte med at modtage erhverv og veje dem. I 2010 og 2011 stod der blot 0 kr. på vejebonnen og i 2012 har vi fået priser på igen. Administrativt brugte vi mange ressourcer på at administrere de nye regler i 2010. I 2011 og 2012 lå det administrative arbejde med fritagelsesansøgninger hos Sønderborg Kommune, hvilket lettede arbejdspresset i Sønderborg Affald betydeligt. 1.1 Husstandsindsamling Sønderborg Affald koordinerer og administrerer indsamlingen af dagrenovation i Sønderborg Kommune. Dertil kommer genanvendeligt affald fra husstandsindsamlingen og miljøstationerne. Enkelte frivillige organisationer har valgt at fortsætte indsamlingen af papir i eget regi. Et fokusområde i Affaldsplan 2012-2020 er, at det skal være let for borgerne at sortere husholdningsaffald. Derfor indførte vi todelt indsamling af kildesorteret genanvendeligt affald i marts 2012. Vi indsamler 6 forskellige affaldstyper i én container. Affaldet bliver sorteret i to rum ét med pap, papir og plastfolie og ét med hård plast, småt metal samt glas og flasker. 1.2 Containerpladserne Sønderborg Affald ønsker et højt serviceniveau med gode åbningstider på containerpladserne. Hvad angår driften af containerpladserne, har 2012 budt på nogle udfordringer i Gråsten og på Vesterlund, hvor renoveringsprojekterne efter et par års forberedelse endelig kom ind i den praktiske fase. Gråsten Containerplads var lukket fra august til december. Pladsen er blevet moderniseret og udvidet. Den er blevet større, kunderne kan læsse affaldet af ned i containerne, der er bygget en ny energineutral mandskabsbygning, hvor alle de små specialfraktioner samt farligt affald står under tag. På Vesterlund var selve containerpladsen åben, mens den nye plads blev lavet. Haveaffaldspladsen var lukket, og det medførte en del utilfredshed blandt borgerne på Nordals, at de skulle køre til Glansager med deres haveaffald. For at imødegå klagerne blev der sat to store containere op, som borgerne kunne smide haveaffald i. Borgere, som gik sammen om en stor container kunne aflevere gratis på Glansager. Borgerne og kunderne udtrykker generelt tilfredshed med containerpladsernes indretning og de kundevenlige åbningstider. Administrativt har vi i 2012 brugt tid på renoveringen af Gråsten og Vesterlund containerpladser, og så har kompostpladsen i Skodsbøl også taget meget tid. 1.3 Sorterings- og Komposteringsanlæg På Nørrekobbel sorteres pap, papir og forskellige typer plast primært fra erhverv. I 2011 blev der købt en schredder til de hårde plasttyper. Den skal sikre, at der kommer flere ton på hvert læs, vi kører ud af pladsen. Skodsbøl Sorteringsanlæg startede i 2007. Den væsentligste aktivitet er at nedknuse forskelligt træaffald, så lastbilerne kan køre med så mange tons som muligt. Det har betydet en betydelig økonomisk besparelse på transporten, og hvis ikke denne aktivitet var indført, ville CO2-udslippet fra godstransport være væsentlig større. I Skodsbøl har vi i 2011 etableret en ny komposteringsplads, som vi forventer os meget af. Den gamle lå i et dybt hul på et areal på deponiet. Milerne var konstant våde, fordi de sugede grundvand. Dette betød, at vi måtte vende milerne ofte, og at vi fik en dårligere kompostkvalitet end på de to andre komposteringspladser. Der er dog udfordringer med den nye plads, hvor vi har vand i bærelaget. Der arbejdes intensivt på at løse udfordringen. Mængderne af have- og parkaffald til kompost har været faldende i en del år, men i 2012 ligger mængderne over 26.000 tons. Fra oktober 2012 har vi lavet et forsøg med udsortering af det groveste haveaffald, som så bliver kørt til forbrænding enten på Sønderborg Kraftvarmeværk eller i Tyskland. Forsøget skal evalueres i løbet af 2013, både den økonomiske side, men også om kvaliteten af vores kompost ændrer sig. Umiddelbart giver udsorteringen et lavere brændstofforbrug pr. tons på de resterende mængder haveaffald. Vi laver tre typer kompost, og afsætningen følger produktionen. 1.4 ASA-kemi ASA-kemi er Sønderborg Kommunes modtagestation for farligt affald. Der modtages farligt affald fra kommunens erhverv og fra de otte containerpladser. Mængderne af farligt affald er steget de seneste år, og det er primært erhvervsmængderne, som stiger. ASA-kemi har i 2011 deltaget i nogle store oprydninger hos virksomheder i kommunen. I 2012 er mængderne fra containerpladserne faldet. Faldet fordeler sig ligeligt på olie og farligt affald, og faldet ses på de fleste containerpladser. Der er i 2012 lavet ny ordning, hvor institutioner to gange årligt kan få afhentet farligt affald. Tiltaget skal ses, som et led i af få udvidet aktiviteterne og indtjeningen på ASAkemi. - 4 -
Miljøredegørelse 2008-2012 1.5 Skodsbøl Deponi Skodsbøl Deponi er ejet af Sønderborg Kommune og drives af Sønderborg Affald. Deponiet modtager affald fra Sønderborg kommune. Mængderne til deponiet falder, hvilket er helt i tråd med regeringens affaldsstrategi og Sønderborg Kommunes affaldsplan. Faldet i 2012 skyldes faldende mængder fra containerpladserne. Der arbejdes til stadighed med at optimere driften af deponiet, så prisen pr. tons kan holdes på et fornuftigt leje. Deponiet har et gasanlæg til indvinding og udnyttelse af de gasser, der produceres i affald, som indeholder organiske stoffer. Gasproduktionen fungerer fornuftigt, men der er tegn på, at mængderne er for nedadgående. Sandsynligvis fordi de biologisk nedbrydelige affaldsdele i deponiet er ved at være udrådnede (mineraliseret). Siden 2009 har der været et SRO-anlæg på Skodsbøl Deponi. Der måles på pumpede mængder og niveauer for perkolat og grundvand. Målet er at kunne følge de mange tal, og reagere på uregelmæssigheder. I forbindelse med de mange nye krav til deponering af affald, er der etableret et moderne kontor på Skodsbøl Deponianlæg, og der er ansat en administrativ medarbejder, som blandt andet laver visuel kontrol og fører tilsyn med SRO-anlægget. I 2011 er den visuelle kontrol sat i system, og der udtages jævnligt læs til kontrol. Der er opsat et kamera ved vejeboden og på tippen, så hver kontrol følges af billeder af læsset. Kontrolrapporten sendes til bl.a. affaldsproducenten uanset om læsset er ok eller med fejl. I marts 2012 påbegyndtes etableringen af en ny deponicelle. Årsrapport for Skodsbøl Deponi til Miljøcenter Odense hvert år Derudover laver vi diverse brochurer og kampagner, som følger op på aktuelle emner. I 2012 startede Sonforce et besøgscenter, der er tiltænkt information bredt om Sønderborg Forsyning. Sonforce er startet op med skoleklasser med fokus på affald. Her forventer vi en større, og mere systematisk påvirkning af børn og unge. 1.6.1 Kunder Mange grupper benytter sig af muligheden for at få en rundvisning på ét af vore anlæg. Gæsterne er alt lige fra børnehaver til pensionistforeninger over skoleelever, som ønsker input til forskellige opgaver indenfor miljø. 2008 2009 2010 2011 2012 Rundvisninger 13 22 5 9 13 Besøgende 304 506 105 227 315 Tabel 1 Rundvisninger og besøgende I 2010 og 2011 har Sønderborg Forsyning været uden en egentlig informationsmedarbejder, hvilket tydeligt ses på antallet af besøgende, som stiger igen i 2012. I 2012 er der projekteret og bygget om, så vi fremover har et besøgscenter i de gamle administrationslokaler på Nørrekobbel. 1.6.2 Ansatte Medarbejderne bliver inddraget i miljøarbejdet gennem kvartalsvise personalemøder, hvor diverse statistikker er blevet gennemgået. Personalet har foreslået forbedringer og givet deres bud på årsager til stigninger og fald i mængder. Kommentarerne indgår i overvejelser for nye tiltag. Det er ledelsens opgave at sikre, at de igangværende processer med miljøforbedringer er fortløbende, og ledelsen er knyttet til miljøarbejdet i form af deltagelse i styregruppen for miljøarbejdet. 1.7 Miljøforhold Alssund Affald A/S blev i 2003, ved amtets afprøvning af differentierede tilsyn, rykket op fra at være en miljøneutral virksomhed til at være placeret som en miljøpositiv virksomhed. Dette skete med baggrund i udarbejdelse af den første miljøredegørelse i 2002. 1.6 Information Sønderborg Forsyning forsøger generelt at kommunikere i øjenhøjde og medinddrage omverdenen i alle sine projekter. På hjemmesiden www.sonderborgforsyning.dk gives en omfattende information til erhverv, myndigheder og private om affaldshåndtering og -sortering. Miljøredegørelsen samler miljødata og kortlægning, således, at det samme dokument kan anvendes til to indberetningsformål: Miljøredegørelse til Grønt Netværk Sønderjylland hvert andet år Siden 1994 har Alssund Affald årligt indsendt et grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der har i hele perioden ikke været bemærkninger til det grønne regnskab. Fra 2010 er det Sønderborg Kommune, som indberetter Grønt Regnskab for Skodsbøl Deponi. De væsentligste ressourcer til drift af Sønderborg Affalds anlæg er el (til diverse pumper, lys, vand etc.), vand, naturgas til opvarmning og diesel (til diverse entreprenørmaskiner). Den eksterne vognmand har et forbrug af diesel i forbindelse med transport af affald fra de enkelte containerpladser til modtageanlæggene. Bilerne, der indsamler dagrenovation og genbrugsaffald bruger også diesel. Komprimatordelen på bilerne, der samler genbrugsaffald er eldreven, så CO 2 udledningen - 5 -
Miljøredegørelse 2008-2012 herfra er ikke så stor, som ved en konventionel komprimatorbil. Den væsentligste miljøbelastning på komposteringsanlæggene er det brændstof, der anvendes til entreprenørmaskinerne. På Skodsbøl Deponi er der kontrol med perkolatet, som opsamles i en lagertank før det pumpes videre til rensning på Broager og Sønderborg rensningsanlæg. Det etablerede gasanlæg sparer klimaet for drivhusgasser fra deponiet, og medvirker samtidig til reduktion af forbruget af fossile brændstoffer. 1.8 Arbejdsmiljø Sønderborg Affald har i mange år haft fokus på arbejdsmiljø, og der er arbejdet en del med sygepolitik og seniorpolitik. Aktiveringspersonalets sygedage fremgår ikke af den totale sygestatistik, men hvis de har uheld bliver det behandlet i sikkerhedsudvalget på lige fod med det fastansatte personale. Uheld Der er fokus på sikkerheden i arbejdet. Medarbejderne er gode til at tage de nødvendige sikkerhedshensyn i deres arbejde. Det ses tydeligt på uheldsstatistikken, hvor der i 2011 ikke har været ét eneste uheld på vore anlæg. I 2012 havde vi ét uheld med sygefravær. Det var vores medarbejder på Skodsbøl Sorteringsanlæg, som fik den ene fod ind under strålen fra hedtvandsrenseren. Uheldet førte til en indskærpelse til samtlige medarbejdere om at bruge gummistøvler, heldragt og beskyttelsesbriller, når de bruger hedtvandsrenseren. Sygefravær Sygefraværet blandt pladspersonalet fortsætter med at være meget lavt. Det fordeler sig over mange personer. Det er meget flot. Én enkelt person har haft 10 sygedage i forbindelse med et uheld, hvor han skoldede sit ben. Tidsforbruget til tandlægebesøg er faldende. Personalet er gode til at bruge deres ugentlige fridage på tandlæge- og læge besøg. Flexjobberne har det højeste sygefravær, men det er en naturlig følge af flex-jobbernes situation. Sygefraværet har ligget omkring 8 % i nogle år, men faldet de seneste to år. Det er en flot statistik for flexjobberne. Sygefraværet i administrationen steg voldsomt i 2012. Det skyldes, at én person var langtidssygemeldt det meste af året. Hvis vi trækker denne person ud af statistikken, så er sygefraværet faldet til 0,45 dage pr. person. I 2009 var sygefraværet også højt. Noget af det skyldes luftvejsproblemer i forbindelse med malerarbejdet ved lokaleindretningen på Ellegårdvej. Den 20.12.2010 fik Sønderborg Forsyning en grøn smiley ved Arbejdstilsynets tilsyn. 2008 2009 2010 2011 2012 Uheld u. sygedage 0 1 1 0 0 Uheld m. sygedage 2 0 1 0 1 Tæt på - hændelse 5 1 2 0 Tabel 2 Uheld og Tæt på hændelser Sygefravær fordelt på afdelinger Pers. 2008 Pers. 2009 Pers. 2010 Pers 2011 Pers 2012 Fastansatte i marken 23 3,58 24 2,66 23 2,11 24 0,81 24 0,98 Sygdom 3,16 2,18 1,92 0,56 0,82 Tandlæge 0,42 0,48 0,19 0,25 0,14 Flex-jobbere 17 7,93 18 8,03 17 8 17 2,99 17 3,31 Sygdom 7,26 7,31 7,79 2,74 3,14 Læge, tandlæge 0,67 0,72 0,15 0,24 0,16 Barns 1. og 2. sygedag 0,06 0,01 Administrationen 10 0,72 8 2,18 9 1,7 10 0,86 11 7,98 10 0,45 Tabel 3 Sygefravær - 6 -
Miljøredegørelse 2008-2012 1.9 Ledelsens forventninger til fremtiden Finanskrisen mærkes fortsat på containerpladserne, deponiet og Sønderborg Kraftvarmeværk, hvor mængderne stadig falder. I genbrugsbutikkerne er der desværre heller ikke endnu sket en stigning i omsætningen, hvorfor der i 2013 vil ske en omstrukturering af bemanding samt tilpasning af åbningstid. Der er fokus på økonomien og sikker daglig drift i alle afdelinger af Sønderborg Affald. I 2013 skal vi have fokus på at få husstandsindsamlingen af genbrugsmaterialer til at fungere i boligforeningernes etagebyggeri. De to nye containerpladser skal vise deres værd i daglig drift. Og vi skal arbejde videre med miljørigtige løsninger på de øvrige pladser. Forbrændingsegnet erhvervsaffald blev fritstillet med udgangen af 2010, og kommunerne har ikke anvisningsretten mere. Det er en konstant udfordring at skaffe affald nok til Sønderborg Kraftvarmeværk. I 2013 skal der fortsat arbejdes med import af udenlandsk affald, og der skal bydes på de udbud, som kommer. EU-s affaldsrammedirektiv siger at 50 % af husholdingsaffaldet skal genanvendes senest fra 2020. Dette kan betyde, at man i Danmark skal til at bioforgasse det organiske husholdningsaffald. Sammen med forsyningsselskaberne i Aabenraa og Haderslev kommune og to tyske affaldsselskaber er Sønderborg Affald i gang med at få kortlagt mulighederne for bioforgasning i grænselandet. I løbet af 2013 får vi resultaterne af nogle af de affaldsundersøgelser Interreg-projektet tilvejebringer. Dette projekt kan få stor betydning for vores arbejde i fremtiden. Regeringens ressourcestrategi er også ventet med spænding, da vi forventer, at der her bliver fastsat både årstal og behandlingsform for det organiske affald. Econet har undersøgt 100 skraldespande i 3 forskellige bolig-områder. Denne undersøgelse giver os et billede af, hvor meget bioaffald, der potentielt ligger i restaffaldet. Samtidig bliver der kigget på, hvilke genbrugsmaterialer, der stadig er i restaffaldet, og hvilke andre ikke forbrændingsegnede ting, som er i restaffaldet. Resultaterne fra undersøgelsen får betydning for vores informationsindsats og viser, hvor der evt. kan laves nye tiltag. En bachelorrapport fra SDU skal vise os CO 2 regnskabet for husstandsindsamling af genbrugsmaterialer se ud fra den tidligere forbrændingsløsning som alternativ. I 2013 skal det nye formidlingscenter i den gamle administrationsbygning på Nørrekobbel for alvor tages i brug. Sønderborg Kommune har indført grønne læreplaner, og formidlingscenteret er blevet skrevet med i lærerplanerne. En stor del af emnerne vil handle om affald. Sammen med Sønderborg Kommune skal vi tage hul på arbejdet med den næste affaldsplan. Det bliver spændende, hvilke nye tiltag vi får sat i planen. Jette Bøjskov Jette Bøjskov Driftschef - 7 -
Miljøredegørelse 2008-2012 2 Indledende oplysninger 2.1 Stamoplysninger 2012 Stamoplysningerne er fælles for alle aktiviteter under Sønderborg Affald. De dækker perioden frem til 31. december 2012. Moderselskab Ledelse Branchekode Antal ansatte Revision Tilsynsmyndighed Sønderborg Affald Ellegårdvej 8 6400 Sønderborg Telefon CVR-nummer Hjemmeside E-Mail Stiftet Regnskabsår Jette Bøjskov 38.21.10 57 incl. afløsere og flexjobbere Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr.: 24 21 37 14 Egtved Allé 4 6000 Kolding, Danmark Miljøcenter Odense Sønderborg Kommune 8843 5300 31875560 pr. 01.01.09 31018420 pr. 01.01.07 97578958 før 2007 www.sonfor.dk info@sonfor.dk 1. januar 1991 1. januar 31. december. Driftschef Behandling og bortskaffelse af ikke-farligt affald Historie Alssund Affald (ASA) blev etableret den 1. januar 1991. Frem til 31. december 2006 fungerede ASA som et fælleskommunalt samarbejde mellem de syv kommuner Augustenborg, Broager, Gråsten, Nordborg, Sundeved, Sydals og Sønderborg. Fra 1. januar 2007 blev Alssund Affald en del af Sønderborg Kommunes forsyningsafdeling. Den 1. januar 2009 blev ASA til Sønderborg Affald A/S i det nye kommunalt ejede Sønderborg Forsyning A/S. Sønderborg Affalds øverste myndighed er Bestyrelsen i Sønderborg Affald A/S. Frem til 31. januar 2006 var Sønderjyllands Amt miljøtilsynsmyndighed på samtlige af virksomhedens aktiviteter. Efter kommunalreformen er Miljøcenter Odense tilsynsmyndighed for Skodsbøl Deponi, og Sønderborg Kommune fører miljøtilsyn med containerpladserne. Sønderborg Affalds opgaver Sønderborg Affald varetager følgende opgaver inden for administration, håndtering og behandling af affald på vegne af Sønderborg Kommune: koordinering og administration af dagrenovation, genbrugsordning og miljøstationer drift af containerpladser drift af komposterings- og sorteringsanlæg drift af Skodsbøl Deponi drift af ASA-kemi, Sønderborg Kommunes indsamlingsordning for ikke genanvendeligt farligt affald optimering af affaldsstrømme koordinering af tilførte mængder til Sønderborg Kraftvarmeværk på vegne af Sønderborg kommune Deltage i bestyrelsen for kraftvarmeværket Sønderborg Affalds forretningsgange og administration bygger på opdeling af indtægter og omkostninger på de væsentligste delområder inden for selskabets virke: Husstandsindsamlingsordningerne for hhv. dagrenovation og genanvendeligt affald indsamling af affald fra private og fra erhverv via containerpladser særskilt indsamling og kontrol af farligt affald optimeret genanvendelse af fraktioner som papir, pap, plast, metal, glas mv. optimering af den forbrændingsegnede del af affaldsstrømmen (ca. 60.000 tons) - 8 -
Miljøredegørelse 2008-2012 kompostering af op til 25.000 tons have- og grenaffald minimering af den deponerbare fraktion og drift af kontrolleret deponi (ca. 5.000 tons) Der bor tilsammen ca. 77.000 personer, fordelt på ca. 33.500 husstande i kommunen. Hertil kommer ca. 1.950 sommerhuse og ca. 8.900 virksomheder. Stamoplysninger for de enkelte anlæg og containerpladser mv. ses i bilagene A til G. 2.2 Opsamling af data Mængdedata er trukket ud af Sønderborg Affalds edbbaserede vejeprogram fra Scanvægt. Mængder fra eksterne anlæg indføres i Scanvægt, når regningerne kommer i hus. Mængden af kompost opgøres i forbindelse med neddeling af haveaffaldet. Private kunders affald bliver ikke vejet ved modtagelse på containerpladsen. Først når affaldet ankommer på et modtageanlæg, bliver det vejet. Erhvervskunders affaldsmængder registreres efter vægt, når de afleverer på anlæg og containerpladser. Negative mængder opstår ved lagerforskydning. Affaldet bliver først kørt til modtageanlægget, når der er fuldt læs. Læsset tæller i det år, det er kørt. El- og vandforbrug aflæses elektronisk. Entreprenørmaskinerne tanker på eget nr. i tankanlægget. Et nyt EDB-system, Serviceportalen, samler alle kundehenvendelser omkring dagrenovation og genbrug. Data Affaldsmængder Elforbrug Vandforbrug Dieselforbrug Farligt affald Transport Kilde Tabel 4 Kilder til data for mængder og forbrug 3 Miljøpolitik Sønderborg Affald vejesystem Aflæsning / faktura Aflæsning / faktura Faktura ASA-kemi Vognmand Sønderborg Forsynings og dermed også Sønderborg Affalds vision er at være det mest velfungerende forsyningsselskab indenfor vand, varme, spildevand og affald. Vi vil være kendt for at sætte dagsordenen på forsyningsområderne og dermed påvirke samfundet positivt. Vores indsats skal medvirke til at sikre nuværende og kommende generationer rent og bæredygtigt miljø. Sønderborg Forsynings handlinger skal være kendetegnet ved vores værdier og løbende understøtte visionen for Sønderborg Kommune. Vores værdier siger at vi er ansvarlige, serviceorienterede og dynamiske samt at vi har fælles mål fællesskab og kvalificerede og kreative medarbejdere, som et bærende element i virksomheden. Sønderborg Affald vil gennem information og vejledning inspirere og motivere borgere og erhverv til bedre affaldshåndtering. Borgerne og kunderne skal mødes med god vejledning, personlig betjening samt et højt informationsniveau. Erhvervskunderne skal tilbydes rådgivning med henblik på hensigtsmæssig håndtering af deres affaldstyper. Sønderborg Affald vil bidrage med aktiviteter til udvikling af genanvendelsesmuligheder for flere affaldstyper under forudsætning af, at det er miljømæssigt og økonomisk forsvarligt herunder: sikre at genanvendelsesmaterialerne afsættes på hensigtsmæssig vis sikre at affaldsforbrændingsanlægget ikke tilføres genanvendelsesegnet affald eller deponiaffald sikre at der ikke kommer genanvendelsesegnet eller forbrændingsegnet materiale på deponiet Ved etablering af nye arbejdsprocesser i Sønderborg Affalds regi vil arbejdsmiljøet blive inddraget ved tilrettelæggelse af arbejdet og indretning af arbejdspladsen. Der er samtidig fokus på arbejdsmiljøet på eksisterende arbejdspladser. Lovkrav skal som minimum altid være opfyldt. Det skal være naturligt for Sønderborg Affalds ledelse og medarbejdere at tænke og handle miljørigtigt både i det daglige arbejde og i forbindelse med strategiske beslutninger. 4 Vurderingskriterier For valg og prioritering af opgaver i handlingsplanen gælder følgende kriterier: Lovkrav. Lovmæssige krav til håndtering af affald og indretning af containerpladser mv. har højeste prioritet Økonomi. Miljøpåvirkninger, der giver økonomiske besparelser Miljøhensyn Arbejdsmiljøhensyn 5 Miljømål Gasforbrug på Glansager nedsættes med 20 % Energineutral mandskabsbygning på Glansager Overblik over forbrug på plads og i hal på Nørrekobbel Nedsætte elforbrug i hal på Nørrekobbel med 5 %. Nedsætte elforbrug til mandskabsstrøm Overblik over nye energioptimeringsområder Kortlægge el-forbruget på de forskellige pressere Nedsætte strømforbrug i ASA-kemi med 50 % Nedsætte vandforbrug på containerpladserne med 10 % Nedsætte brændstofforbrug til godstransport med 5 % Optimere brændstofforbrug til kørsel på CP - 9 -
Miljøredegørelse 2008-2012 Nedsætte brændstofforbrug til entreprenørmaskiner Fastholde den lave fraværsprocent Nedsætte støj fra shredder på Nørrekobbel Sikre arbejdsmiljøet ved pap/foliesortering på Nørrekobbel Overblik over mængder i genbrugsordning Der skal tages miljøhensyn i byggeprojekter Miljømålene er ikke prioriteret, men i handlingsplanen er der sat tidsfrister på, hvornår de skal være opnået. Generelt er der mest fokus på energi og ressourceforbrug. 6 Sønderborg Affalds ordninger Sønderborg Affald koordinerer og administrerer ordningerne for dagrenovation, genbrugsordning og miljøstationer i Sønderborg Kommune. Vi driver otte containerpladser, hvor der modtages genanvendelige fraktioner, forbrændingsegnet affald, affald til deponi samt affald til specialbehandling herunder farligt affald. Skodsbøl Sorteringsanlæg modtager primært træ til nedknusning. Herefter sendes det nedknuste træ videre til genanvendelse i spånpladeproduktion eller til medforbrænding med energiudnyttelse. Sorteringsanlægget på Nørrekobbel modtager pap, papir og plast til sortering. Det makuleres, balles eller nedknuses alt efter, hvilket materiale det er. Sønderborg Affald driver et projekt for straksaktivering af bistandsklienter. De holder til i forbindelse med sorteringsanlægget på Nørrekobbel. Vi har tre anlæg, som komposterer have- og parkaffald. Komposten sorteres i tre kvaliteter, der sælges som jordforbedringsprodukter. ASA-kemi modtager og videresender farligt affald fra virksomheder i Sønderborg Kommune, herunder alle Sønderborg Affalds containerpladser. 6.1 Ændringer og moderniseringer 2008 Sønderborg Affald ændrede åbningstiderne på containerpladserne, så de nu er ens både sommer og vinter. For at optimere forholdene på Skodsbøl Containerplads blev kørselsretningen for kunderne på pladsen ændret, og pladsen til haveaffald blev flyttet. Der er opsat en automatisk kanalpresser til pap i Skodsbøl og byggeriet af en paphal er påbegyndt. Markvejen langs Skodsbøl Containerplads blev udvidet, så landmanden kunne komme forbi med sine maskiner. I den forbindelse blev der lavet støttemur og flyttet hegn. På Skodsbøl Deponi er kontorbygningerne blevet renoveret, og der er igangsat et SRO-anlæg. Ved ASA-kemi er der bygget en vaskehal og lagerplads. På Glansager Containerplads er kompostpladsen blevet udvidet, og der blev påbegyndt en ændring af haveaffaldsområdet. Den beplantning, der blev til overs ved udvidelsen af Glansagers kompostplads, er blevet genplantet på Nørrekobbel Containerplads. Kemirummet på Nørrekobbel Containerplads er blevet renoveret. I Skovby er der etableret et skur til elektronikaffaldet. Der er lagt nyt asfalt-slidlag på forskellige pladser. Loftet over Sønderborg Affalds administration har fået en tiltrængt oprydning. Der er etableret klimaanlæg i administrationen. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online. Som følge af pladsernes opkobling blev Sønderborg Affalds personalenet introduceret. 2009 I august flyttede Sønderborg Affalds administrationen sammen med de øvrige ansatte i Sønderborg Forsyning på Ellegårdvej 8. ITsystemet og telefonsystem blev omlagt, hvilket betød store uregelmæssigheder. 2009 blev et år, hvor der ikke var ressourcer til at få iværksat mange projekter på containerpladserne, da hovedvægten blev lagt i selskabsdannelsen. I samarbejde med et lokalt firma er der blevet udviklet og opsat en prototype af en kompostudleveringsmaskine på Glansager containerplads. Maskinen skal for alvor testes i påsken 2010, hvorefter der tages stilling til om yderligere to skal sættes op på andre pladser. Haveaffaldspladsen i Glansager er blevet flyttet. Paphallen i Skodsbøl blev færdiggjort. Administrationen har deltaget i udarbejdelse af kommunens affaldsplan, som blandt andet beskriver, at dagrenovationen skal hentes hver 14. dag og der skal ske en husstandsindsamling af genanvendelige materialer. Nordborg Genbrug lukker på grund af nedgang i mængder og faldende omsætning i genbrugsbutikken. 2010 ASA-kemi har påbegyndt en overdækket lagerplads til tom emballage. Vi begynder, at indsamle hvid sanitet til genanvendelse på de 4 store containerpladser. Samarbejdet med Scanenergi har medført, at containerpladserne kan se deres forbrug on-line, og der arbejdes med at opsætte varmepumper på Sundeved, Skovby og Guderup. Der er etableret genbrugsbutik på Nørrekobbel. Vi begynder at samle træ-paller fra til direkte genbrug. Skovby og Sundeved har fået ændret forholdene omkring farligt affalds containeren, olie-tømningsanlægget og haveaffaldspladsen, så pladserne - 10 -
Miljøredegørelse 2008-2012 lever op til standardvilkårene for containerpladser. Prototypen af kompostudleveringsmaskinen på Glansager blev skrottet, da den ikke levede op til forventningerne. Der blev igangsat et nyt projekt med en anden leverandør. Scanvægt er blevet opdateret, så det lever op til Miljøstyrelsens krav om indrapportering til Affaldsdatasystemet. Pladserne har været uden netopkobling i lang tid, men mod slutningen af året var alle on-line igen. Vi har arbejdet med erhvervsaffaldsgebyr og fritagelses ansøgninger. 2011 Der arbejdes på at få de nødvendige godkendelser og tilladelser til opførelse af de nye containerpladser i Gråsten og Vesterlund. Den nye adgangsvej til Vesterlund Containerplads indvies. Den nye kompostplads i Skodsbøl indvies. Den nye schredder til plastaffald opsættes på Nørrekobbel. Der opsættes cykelskur på Skodsbøl Containerplads. Der indrettes lagerfaciliteter på Ellegårdvej til genbrugsbeholderne. Todelte genbrugsbeholdere køres ud til alle kommunens husstande 2012 Sorteringshallen på Nørrekobbel fik en shredder til hård plast. Glansager fik en miniloader i januar. Den skal bruges til de opgaver, hvor gummigeden er for stor og for dyr i drift Der blev indkøbt en elbil til erstatning for en lille lastbil Indsamling af genbrugsaffald ved husstandene startede i marts, herunder omdeling af ca. 30.000 nye beholdere Besøgscenteret/Sonforce blev taget i brug i marts Arbejdet på Vesterlund Containerplads blev sat i gang. Gråsten Containerplads blev lukket i august, og en ny plads blev indviet i december. 14-dages indsamling af dagrenovation startede i oktober, herunder omdeling af ca. 35.000 nye beholdere. Arbejdet med en ny celle på Skodsbøl Deponi blev sat i gang. Der blev lavet en lille brugerundersøgelse om farven på vores skilte. Gråsten fik en miniloader i december. Den erstatter den gamle gummiged. PhD, Interregprojekt om bioaffald startet i samarbejde med Aabenraa, Haderslev og to tyske kommuner For første gang nogensinde importerer vi affald til Kraftvarmeværket Kompostafdeling frasorterer biomasse til forbrænding Vægte til farligt affald fra erhverv på Glansager, Nørrekobbel og Skodsbøl containerpladser. Vesterlund laver håndvejesedler. - 11 -
Miljøredegørelse 2008-2012 7 Sønderborg Affalds miljøpræstation Afsnittet gennemgår Sønderborg Affalds samlede tal for modtagne mængder og forbrug. Detaljerne for de enkelte pladser, anlæg og ordninger ses i bilagene. 7.1 Husstandsindsamling Sønderborg Affald koordinerer og administrerer indsamlingen af ca. 20.000 ton dagrenovation årligt i Sønderborg Kommune. Dertil kommer genanvendeligt affald fra Miljøstationer. Dagrenovationen bliver brændt på Sønderborg Kraftvarmeværk. Genbrugsmaterialerne fra husstandsindsamlingen bliver kørt til Dansk Affald i Vojens og sorteret. Pap/folie og papir fra boligforeninger og miljøstationer bliver sorteret på sorteringsanlægget på Nørrekobbel. Dåser bliver kørt til Uniscrap i Vollerup. Glas/flasker og dunke bliver sorteret hos Dansk Affald i Vojens. Frem til 2011 har mængden af genbrugsmaterialer i miljøstationerne og ved spejderordningerne været stigende. I 2011 falder mængderne, hvilket skyldes at en nogle spejderindsamlinger stopper deres aktiviteter. I 2012 ser vi resultatet af, at vi indfører husstandsindsamling af genanvendeligt materiale. Den samlede mængde af indsamlet genbrugsmateriale er steget med 3.500 tons. Noget er forsvundet fra dagrenovationen, som er faldet med 2.500 tons andet er forsvundet fra containerpladserne, hvor mængderne i de pågældende fraktioner er faldet med 2.000 tons. Fra 2009 er det blevet en permanent ordning, hvilket ses som en stigning i affald til specialbehandling, men samtidig et fald i mængderne til deponi. Mængden af det egentlige deponiaffald fortsætter med at falde. Mængden af eternit er faldet i 2012 for første gang siden 2007, hvor vi begyndte at registrere eternit særskilt. Dertil kommer omkring 2.000 tons afdækningsjord hvert år. Mængden af jord, som vi anvender til afdækningsjord stiger, da vi har fået et påbud fra Miljøstyrelsen om at afdække eternit med jord hver dag. Resten af jorden som kommer ind på containerpladserne søges anvendt som anlægsjord, og figurerer i mængderne for genanvendelse. Afdækningsjord ses i mængderne til deponi. Mængden af affald til specialbehandling er efter flere års stigning faldet med 100 tons i 2012. De største mængder kommer fra Imprægneret træ, Vinduer med rammer og husholdningselektronik. Fra 2008 til 2010 falder de samlede mængder på containerpladserne med 10.000 tons, men i 2011 og 2012 er mængderne steget lidt igen, så de nu er over 60.000 tons. Figur 2: Mængder på containerpladserne i % Figur 1: Genbrugsaffald i genbrugsordningen 7.2 Containerpladser Den samlede mængde affald på Sønderborg Affalds containerpladser har de seneste fire år ligget omkring 58.000 tons. I 2008 har Sønderborg Affald fået udstyr til at knuse madrasser og tæpper, så de kan brændes på Sønderborg Kraftvarmeværk. Indtil da blev madrasserne kørt til Åbenrå, hvor de blev omlastet og sendt videre til genbrug. Tæpperne blev deponeret. Sidst i 2008 var tre containerpladser med i et forsøg, hvor vi tog imprægneret træ ud af deponicontaineren for at køre det til medforbrænding i Tyskland. Den procentvise fordeling af mængderne har ligget meget stabilt de seneste 4 år. Genbrug ligger på 78%, Forbrænding på 7-8%, deponi på 6-7% og specialbehandling på 5%. De resterende 3-4% udgøres af afdækningsjord på deponiet. Denne mængde er stigende, da vi som noget nyt fra 2012 skal afdække al eternit med jord dagligt. Indførelse af husstandsindsamling af genanvendeligt affald har betydet noget for de fraktioner, som er omhandlet. Mængden er faldet med 1.959 tons, hvilket svarer til 3,22 %. 7.2.1 Affald til genanvendelse Her beskrives udviklingen i mængden af affald til genanvendelse over de sidste fem år. For overskuelighedens skyld er de seks store fraktioner Tegl og beton, Haveaffald, Jern, Træ, Pap og papir samt Anlægsjord vist i en særskilt kurve. Ellers ville de små fraktioner drukne rent visuelt. - 12 -
Miljøredegørelse 2008-2012 Der vises nogle summerede tal for enkelte affaldstyper. Fraktionen Pap og papir indeholder fx pap, aviser, bøger og makuleret papir. En detaljeret opgørelse af de enkelte fraktioner på de enkelte pladser ses i bilag B. Talmaterialet, som ligger til grund for summeringerne, ligger som Bilag F. Figur 4 Små fraktioner modtaget til genanvendelse Figur 3: Store fraktioner modtaget til genanvendelse De samlede genbrugsmængder ligger på 46.000 tons. Udsving i Haveaffald samt Tegl og beton betyder meget for statistikken. Mængden af neddelt haveaffald er det næsthøjeste i 15 år. Mængden af tegl og beton er det laveste i 10 år. Som forventet er mængden af pap og papir faldet meget i 2012. Det meste ligger i genbrugsbeholderen. Den samlede mængde jord er faldet med 1.500 tons over de sidste 4 år. Mængden af anlægsjord falder, da der skal bruges meget afdækningsjord til at dække eternitten af på Skodsbøl Deponi. Anlægsjord figurerer i mængderne for genanvendelse og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. Den samlede mængde af små fraktioner er faldet. Det største fald ses i glasfraktionen, som er faldet med 450 tons de seneste 5 år. Faldet skyldes primært, at mange drikkevarer nu fås på dåse eller i plast i stedet for flaske. Og i 2012 skyldes faldet, at flaskerne er flyttet over i genbrugsbeholderen. 7.2.2 Affald til specialbehandling Antallet af affaldstyper til specialbehandling ændrer sig efterhånden, som egnede anlæg til adskillelse og oparbejdning af genanvendelsesegnede materialer opføres, eller fraktioner udgår. Den samlede mængde affald til specialbehandling falder for første gang siden 1997. Faldet ses i alle fraktionerne bortset fra blyakkumulatorer. Imprægneret træ blev tidligere deponeret. I 2008 blev det muligt at sende træet til medforbrænding i Tyskland, og der blev kørt et forsøg på 3 pladser. Forsøget faldt godt ud, så i 2009 kom de sidste fem pladser med. WEEE-mængderne er den samlede mængde husholdningselektronik, som private og erhverv afleverer på containerpladserne. Indførelsen af producentansvar på elektronik i 2006 har bevirket en stor stigning i mængderne. En del af de ting, som før kom i jerncontaineren, bliver nu registreret som elektronikaffald. Desuden er der gratis aflevering for erhverv. Man kan aflevere gips til genanvendelse på 5 af Sønderborg Affalds 8 containerpladser. Mængden er for nedadgående. Plastmængderne indeholder folie, dunke, havemøbler og PVC. I 2011 er vi begyndt at samle PS og PP fra til genanvendelse på containerpladserne. Mængden af tøj er faldet, hvilket skyldes at flere aktører sætter kuber op ude i byen, Det er blevet mere in med genbrugstøj, og mere salg af genbrugstøj på nettet. Figur 5 Modtaget affald til specialbehandling 7.2.3 Erhvervsaffald på containerpladserne Erhverv i biler under 3.500 kg må aflevere deres affald på containerpladserne. I 2008 og 2009 ses resultatet af den økonomiske afmatning, samt faldet i afregningspriserne for fx pap - 13 -
Miljøredegørelse 2008-2012 og plastfolie. Mængderne fra erhverv falder, og deres mængder udgør en mindre procentdel af den samlede affaldsmængde på containerpladserne. Indtil 2010 skulle erhverv betale for at aflevere deres affald på alle Sønderborg Affalds containerpladser. Erhvervscontainerpladsen på Nørrekobbel havde de retfærdige priser, -hver affaldstype havde sin egen pris. I 2010 og 2011 har alle erhverv haft gratis adgang til containerpladserne mod at betale et årligt erhvervsaffaldsgebyr. I 2012 fik vi priserne tilbage på de fire containerpladser, der må modtage erhvervsaffald. Faldet i 2012 skyldes primært, at der mangler 800 tons på Vesterlund og 500 tons på Skodsbøl i forhold til året før. Forbrændingsmængderne stammer typisk fra blandede læs fra erhverv, som kommer ind til pladserne, og sorterer op i forskellige containere. Stigningen i deponimængderne i 2010 og 2011 skyldes, at de små håndværkere bruger containerpladserne frem for Skodsbøl Deponi, når de nu har betalt det store beløb i erhvervsaffaldsgebyr. Erhvervsaffald i store læs til forbrænding og deponi køres direkte til modtageanlæggene. De er ikke med i affaldsmængderne i denne redegørelse. Mængden af træ til genanvendelse ligger på 5.000 tons og imprægneret træ omkring 1.000 tons. Dertil kommer neddeling af 400 tons madrasser og tæpper. Figur 7 Affald på behandlingsanlæggene 7.4 ASA-kemi ASA-kemi er Sønderborg Kommunes indsamlingsordning for ikke genanvendeligt farligt affald. ASA-kemi indsamler ikke-genanvendeligt farligt affald fra virksomheder i Sønderborg Kommune. Herunder også alt farligt affald fra Sønderborg Affalds containerpladser samt kanyler og medicinrester fra kommunens apoteker. Affaldet samles i en lagerhal i Skodsbøl, hvorfra det sendes videre til destruktion på Nord i Nyborg. Fra 2009 håndteres spildolie fra containerpladserne også i ASA-kemis system. Derfor ses den store stigning i modtagne mængder fra Sønderborg Affald. I 2011 deltog ASA-kemi i en større oprydning ved en lukket virksomhed. Det gav ekstraordinært store mængder af erhvervsaffald i 2011. Mængderne fra containerpladserne falder i 2012. Spildolie falder med 9 tons og farligt affald falder med 6 tons. Figur 6 Affald modtaget fra erhverv 7.3 Komposterings- og sorteringsanlæg Mængden af have- og parkaffald til kompost er steget til 24.000 ton efter at have ligget stabilt omkring 18.000 tons i flere år. Nørrekobbel Sorteringsanlæg sorterer pap, papir og plast fra containerpladserne, erhverv og kommunens igloer. Faldet i mængderne fra 2008 til 2009 skyldes, at en lokal fabrik lukkede, og vi havde presset deres kartonaffald. I 2012 halveres mængderne af pap og papir, hvilket skyldes at mængderne nu indsamles gennem husstandsindsamlingen. Den samlede mængde plast er steget med 70 tons, og erhvervsmængderne totalt set er steget med 150 tons. Skodsbøl Sorteringsanlæg sorterer og nedknuser træ til genanvendelse og imprægneret træ til nyttiggørelse. Figur 8 Farligt affald inkl. spildolie Olie og benzinudskillere ASA-kemi organiserer tømning af olie- og bezinudskillere (OBU er) hos virksomheder i Sønderborg kommune samt Sønderborg Affalds containerpladser. Alle OBU er pejles og efterses én gang årligt. - 14 -
Miljøredegørelse 2008-2012 OBU er bundtømmes efter behov, men minimum hvert andet år. Det ses på mængderne hvert andet år er mængderne små. Figur 9 Affald fra Olie- og benzinudskillere 7.5 Skodsbøl deponi Skodsbøl Deponi blev etableret i 1981. Senere blev der indrettet en containerplads og et komposteringsanlæg. I 2006 flyttede containerpladsen over på den anden side af vejen, så deponi og containerplads i dag er selvstændige enheder. Den gamle containerplads er indrettet til nedknusning af træ. I 2011 blev kompostpladsen flyttet fra et dybt hul på deponiarealet til en mark udenfor deponiområdet. I 2012 er der påbegyndt ny celle. I perioder, hvor der er stop for forbrændingen på Sønderborg Kraftvarmeværk, drives et mellemdeponi for affald til forbrænding. Der kommer ikke dagrenovation i mellemdeponiet. Vand Vandforbruget svinger meget. I 2008 er Nordborg Genbrug med i opgørelsen med 162 m3. Derudover ses de største udsving i deponiets vandforbrug. Der bruges vand til sprinkleranlægget på knuseren, og i 2012 er der brugt vand til at holde lerlaget i den nye celle fugtigt. Fjernvarme Der bruges kun fjernvarme på Nørrekobbel. Faldet i 2009 skyldes, at 8 mand fra administrationen flyttede til en anden adresse i august. I 2012 er der opsat en varmepumpe i et baderum i kælderen i stedet for fjernvarmen. Varmepumpen fungerer som kombineret udsugning og opvarmning. Der er sat fokus på varmeforbruget, hvilket ses i 2011 og 2012, hvor forbruget er faldende. Gas til opvarmning Der bruges naturgas på Glansager Containerplads. I 2008 kom Nordborg Genbrug med, og i 2009 lukkede de igen. Den stigning, der ses i 2009 og 2010, skyldes primært to kolde vintre, men der er også taget et ekstra rum i brug til genbrugsbutikken. I 2012 er forbruget steget igen uden at der er sket ændringer på pladsen. El Det samlede el-forbrug i Sønderborg Affald er steget i 2012. Stigningen ses primært på Nørrekobbel, hvor der er installeret en shredder til hård plast. Derudover har vi brugt 46 MWh til byggestrøm på Gråsten og Vesterlund containerpladser. I 2010 har vi fået elektronisk registrering af elforbruget, hvilket givet et godt og hurtigt overblik over de enkelte pladsers forbrug. Gasanlægget i Skodsbøl, som laver strøm af deponigas, producerer 42 % af den strøm vi bruger i Sønderborg Affald. Skodsbøl Deponi er beskrevet i bilag A. 7.6 Forbrug Dette afsnit beskriver det samlede forbrug af el, vand, varme, gas og brændstof på Sønderborg Affalds anlæg samt Skodsbøl Deponi. 7.6.1 Vand, fjernvarme, gas og el Figur 11 Fordeling af Sønderborg Affalds elforbrug Fra 2010 til 2012 er der sket et stort fald i forbruget til mandskabsstrøm. På tre pladser har vi i 2011 monteret luft til luft varmepumper i stedet for elvarme. På de tre pladser ses et ekstra stort fald. Det største fald i mandskabsstrøm ses på Guderup, der har reduceret strømforbruget til mandskabsstrøm med 5,6 MWh siden 2010. Der svarer til 156 %. Figur 10 Samlet forbrug af vand, fjernvarme, gas og el, på Sønderborg Affalds anlæg og Skodsbøl deponi Der er forskellige forklaringer til de enkelte pladser, og disse kan ses i bilag A og B. - 15 -
Miljøredegørelse 2008-2012 Affald, der bruger strøm, er småt brændbart i komprimatorcontainerne, pap, plast og makulering. Strømforbruget pr. ton afhænger meget af de affaldstyper, der kommer ind. Når mængderne falder i komprimatorcontaineren falder strømforbruget til småt brændbart. En komprimator bruger i gennemsnit 1,6 kwh pr. ton. Hvis plastmængderne stiger medfører det et stærkt øget forbrug, fordi plast kræver mange tryk i plastpressen for at blive til en balle. De største udsving i affaldsstrømmen kommer fra 46 MWh til byggestrøm på Gråsten og Vesterlund samt 17 MWh ekstra på Nørrekobbel, som følge af at plastshredderen er installeret. 7.6.2 Gas og brændstof til maskiner Gas Gasforbruget til trucks er faldet i 2012, hvilket skyldes mindre håndtering og færre læsninger af pap og plastfolie i baller. Det samlede forbrug af brændstof til entreprenørmaskiner, der bruges ved kompostering, håndtering af affald på containerpladser og deponeringsanlægget ligger i gennemsnit på 97 m3 pr. år. Stigningen i 2009 kommer fra Gråsten og Sundeved, hvor vi nedknuser haveaffaldet på pladserne før, det køres til kompostering i store lastbiler. Det øger brændstofforbruget til entreprenørmaskinerne, men sparer på forbruget til godskørsel. Derudover ses en stigning på sorteringsanlægget i Skodsbøl, hvilket skyldes at der er knust over 1000 tons mere end året før. Brændstofforbruget i 2010 falder med 7m3. Faldet ses primært på sorteringsanlægget i Skodsbøl selvom der er knust flere tons træ, madrasser og tæpper. Faldet i 2011 skyldes et stort fald i forbruget til haveaffald i Vesterlund. Pladsen forberedes til ombygning, og der arbejdes ikke ret meget med komposten. I 2012 er der håndteret 7.000 tons haveaffald mere end året før. Det haveaffald, der er kørt fra Vesterlund til Glansager, da pladsen skulle tømmes, er læsset med maskinerne fra kompostafdelingen. Komposten, der blev kørt til Spang og Ertebjerg er ligeledes læsset af maskinerne fra kompostafdelingen. Alt i alt giver det et større brændstofforbrug. Figur 12 Samlet forbrug af brændstof og gas til truck på Sønderborg Affalds anlæg og Skodsbøl Deponi Brændstof til kompost Over halvdelen af forbruget går til kompostering, og det svinger med mængden af haveaffald. Brændstofforbrug til neddeling af haveaffald opgøres som summen af brændstof til neddeleren og sorterermaskinen plus det brændstof, som de involverede gummigeder bruger. Sønderborg Affald forsøger at optimere komposteringsprocessen, så den kræver mindst mulige ressourcer. Brændstofforbruget pr. ton følger mængderne. Jo større mængder des mere effektivt kan arbejdet gøres. Mængderne faldt i 2009, og det giver et større brændstofforbruget pr. ton. Derudover er milerne i Skodsbøl så våde, at de skal vendes flere gange end normalt. I 2010 og 2011 er mængder og forbrug stabile, og den øgede mængde i 2012 giver et lavere forbrug pr. tons. Figur 13 Samlede mængde neddelt haveaffald og gennemsnitligt brændstofforbrug pr. ton 7.7 Transport Indsamling af genbrugsaffald og dagrenovation samt transport af affald mellem pladser og modtageanlæg udgør en stor miljøbelastning. Det største forbrug ses i genbrugsordningen. Brændstof til transport af affald fra containerpladserne er beregnet frem til 2009. Fra 2009 er tallene oplyst af vognmanden. - 16 -
Miljøredegørelse 2008-2012 Sønderborg Affalds egen lastbil ASA-ekspressen henter små-fraktioner på pladserne. Forbruget til kørsel af de affaldstyper, som hentes af modtageanlæggene via eksterne vognmænd regnes ikke med. Brændstofforbrug til indsamling af dagrenovation, genbrug og affald fra miljøstationer er først med fra 2012. I marts startede genbrugsordningen og i oktober 14.dags tømning for dagrenovation. før. Genbrugsindsamlingen startede i marts, og dagrenovation i oktober.. Indsamling af genbrugsaffald fra husstandene kører 1,67 km/l diesel i forhold til dagrenovations 1,47 km/l. Indsamlingen af genbrugsaffald foregår i én bil med eldrevet løft af containere og komprimering, de øvrige biler er uden el. Dagrenovationsbilerne har alle eldrevet løft og komprimering. De eldrevne biler har ikke kørt optimalt, så vi må forvente, at km/l stiger til næste år. Afdelingen har en lille lastbil, som kører containere ud til kunderne. Derudover bruges lastbilen, når der laves tilsyn og oprydning ved miljøstationerne. Dieselforbruget til denne lastbil har været på 4.040l i 2012. Emission fra godstransport indgår i den samlede emission fra Sønderborg Affalds aktiviteter. 7.7.4 Kørsel i personbiler Figur 14 Dieselforbrug til godstransport 7.7.1 Dieselforbrug containerpladskørsel Dieselforbruget til kørsel med affald fra containerpladsen er for nedadgående. Det skyldes at mængderne falder. Faldet i 2009 skyldes at mængderne på containerpladserne er faldet med 10.000 tons. Og at det nu er de reelle tal fra vognmanden og ikke de beregnede tal. I gennemsnit kører de 2,09 km/l fra 2009 til 2012. I 2010 kører vi igen haveaffald i små læs til komposteringspladserne. Ændringen skyldes, at standardvilkårene for indretning og drift af containerpladser siger, at haveaffaldet kun må ligge 1 uge på pladsen. Det ses som en stigning i brændstofforbruget til containerpladskørsel. 7.7.2 Dieselforbrug ASA-ekspres ASA-ekspressen kører i gennemsnit 4,8 km/l diesel. I 2008 overtog en vognmand opgaven med at køre eternit fra pladserne til deponiet. Ind til da blev det kørt af ASA-ekspressen. Det skete for at gøre kørslen med de stigende mængder mere effektiv. I 2009 og 2010 har Ekspressen kørt blandt andet vasketøj til alle anlæg i Sønderborg Forsyning. Det øgede dieselforbrug er ikke fordelt mellem affalds- og ikke-affaldsafdelinger. I 2010 bruges en bil til at køre dagrenovationscontainere ud til borgerne. Derudover bruges den, når der skal holdes opsyn med miljøstationerne. 7.7.3 Dieselforbrug husstandsindsamling Vi har fået en ny transportør til at indsamle genbrugsaffald og dagrenovation. Den nye transportør skal oplyse dieselforbruget, hvilket vi aldrig har haft Figur 15 Personalekørsel og persontransport Caddy bruges af ASA-kemi, når der skal samles affald ind fra apotekerne og andre steder, hvor det er svært at komme til med den store lastbil, der bruges til indsamling af farligt affald. I foråret 2012 har Sønderborg Forsyning investeret i tre elbiler, den ene i Affald. Det giver et fald i personalekørsel, da vi bruger elbilerne i stedet for privatbilerne. På Nørrekobbel blev en mindre lastbil erstatte af en elbil. Da elbilen havde kørt 11.000 km havde den udledt 309 gram CO 2 mod 1.610 gram som en tilsvarende dieselbil ville have gjort. 7.8 Emission Der er beregnet samlet emission af CO 2, SO 2 og NO X for alle pladser inkl. deponi for forbrug af el, gas, brændstof, fjernvarme samt transport. Brændstof til affaldstransport og håndtering af affald er de største kilder til emission af CO 2 og NO X. Det brændstof, der bruges mest af er diesel. Da diesel er svovlfri giver brændstofforbruget et minimalt bidrag til SO 2 -udledning. Derimod giver elforbruget det største bidrag til emission af SO 2. - 17 -
Miljøredegørelse 2008-2012 Ved beregning af emission er anvendt nøgletal fra Key2Green. Ved beregning af emission fra elforbrug er anvendt Eltra s varedeklarationer for de respektive år. Naturgas og flaskegas er udeladt i denne kurve da deres SO 2 bidrag er nul. SO 2 bidraget fra diesel er meget lille da diesel er svovlfrit. Derfor er kurven for persontransport udeladt. Figur 16 De enkelte kilders bidrag til CO 2 emission CO 2 Emission fra forbrug Sparet CO 2 pga. gasanlæg 2008 2009 2010 2011 2012 T 643 580 630 549 818 t 1.328 1.107 1.094 749 623 Tabel 5 Sønderborg Affalds samlede emission af CO 2 De væsentligste kilder til CO 2 -udledning er diesel til godstransporten og entreprenørmaskinerne og samt elforbruget. Faldet i CO 2 -udledning fra 2010 til 2011 skyldes, udskiftning af elvarmen på tre containerpladser med deraf mindre el-forbrug. I 2012 er der sket en stor stigning i CO 2 udledningen, hvilket skyldes et merforbrug af diesel til kompost, et merforbrug af strøm primært byggestrøm samt at dieselforbrug til indsamling af dagrenovation og genbrug er med i tallene. Gasanlægget på Skodsbøl Deponi blev indviet primo 2003. Det omdanner metangassen fra deponiet til el. Når metangas frigives fra deponier, påvirker det den globale opvarmning ved at øge drivhuseffekten væsentlig mere end ved udledning af CO 2. Ét ton metangas forårsager samme drivhuseffekt som cirka 21 ton CO 2. Mængden af gas i deponiet falder, derfor spares der mindre CO 2. Årsrapporten for 2012 for deponigasanlægget kan ses i bilag A2. Figur 17 De enkelte kilders bidrag til emission af SO 2 Figur 18 De enkelte kilders bidrag til emission af NO X Diesel udleder NO x, og der ses en tydelig stigning, fordi tallene for indsamling af dagrenovation og genbrug er kommet med. 7.9 Eget produceret affald På containerpladserne produceres mindre mængder eget affald, såsom spildevand samt fedt og olieblanding fra olie- og benzinudskiller. Spildevand er ikke registreret udover perkolatet fra Skodsbøl Deponi. Oplysninger om spildevand og recipient er beskrevet i stamoplysninger for den enkelte plads i bilag G. Haveaffald og affald fra containerpladsernes kontor, spiserum og toiletter sorteres og afleveres på containerpladsen. Mængderne er meget små, og registreres ikke særskilt. 7.9.1 Fedt og olieblanding fra benzinudskiller Fedt- og olieblanding fra olie- og benzinudskiller (OBUer) afhentes af ASA-kemi. Alle OBU-er pejles og efterses én gang årligt, og de bundtømmes hvert andet år. Derudover foretages tømning efter behov. Glansagers OBU har ikke været korrekt registreret, og er derfor ikke blevet tømt, som foreskrevet før i 2010. 2008 2009 2010 2011 2012 Glansager 3.340 2.180 3.360 Nørrekobbel 780 1.010 1.010 Skodsbøl 450 1.600 2.940 Sundeved 1.500 Gråsten 80 130 1.143 Skovby 580 990 Guderup 1.340 1.550 1.600 Vesterlund 1.380 1.620 80 Olie/fedt [kg] 2.650 1.960 7.630 3.800 12.623 Tabel 6 Mængden af fedt- og olieblanding (kg) afhentet fra Olie- og benzinudskillere - 18 -
Miljøredegørelse 2008-2012 7.10 Driftsuheld I 2008 fik neddeleren til træ ødelagt transportbåndet af træstykker. I 2009 var vi forskånet for driftsuheld. I januar 2010 havde vi en mindre brand i mellemdeponiet. I 2012 er der kørt spor i belægningen på kompostpladsen i Skodsbøl. En fejlpakket tønde ved ASA-kemi medførte at beredskabet blev tilkaldt på grund af eksplosionsfare. Der har været en bomberydder på Nørrekobbel, hvor der var blevet afleveret beholdere med sprængfarligt affald som farligt affald. På Glansager var beredskabet også tilkaldt, da der var blevet afleveret en håndgranat. 7.11 Gener og klager 7.11.1 Støj Gældende støjkrav på alle containerpladser er for hverdage fra 7 18 og lørdage 7 14 på 55 db(a), øvrige 45 db(a). Der er ikke modtaget klager over støj. 7.11.2 Støv og lugt Der er ikke modtaget klager over støv. Men der er modtaget en klage over lugt fra den nye kompostplads i Skodsbøl. Der er klager over papirflugt fra Glansager Containerplads. Containerpladsen ligger meget åbent i terrænet, og Sønderborg Affald er opmærksom på problemet. I 2008 er der opsat et skråt hegn i Glansager, hvilket har afhjulpet nogle af problemerne med papirflugt. Der er lavet et forhæng, som skal hindre papirflugt til komprimatorcontainerne. 7.11.3 Skadedyr Der bruges især rottegift ved haveaffaldet. På Nørrekobbel er der rotter omkring plastlageret. 2008 2009 2010 2011 2012 Glansager 4 Nørrekobbel 2,5 2,5 8 Skodsbøl 3 5 5 5 Sundeved 2 2 2 Gråsten Skovby 1 Guderup Vesterlund 0,5 1,5 0,3 Total 8 7 16 Tabel 7 Mængden af anvendt rottegift (kg). 7.12 Krav til leverandører af affald Leverandører af affald skal leve op til de krav, der er stillet i Sønderborg Kommunes regulativer for affald. Der ydes råd og vejledning til leverandører. Desuden skal leverandørerne overholde de enkelte anlægs modtagekrav. Ved udbud beskrives kriterier vedrørende miljø og arbejdsmiljø. Der kan være tale om energivenlighed, miljødiesel, miljøprodukter, støjbegrænsninger og evt. dieselfiltre. - 19 -
Miljøredegørelse 2008-2012 8 Handlingsplan Handlingsplanen opdateres hvert 2. år i forbindelse med at Miljøredegørelsen indsendes til Grønt Netværk. Der arbejdes med handlingsplanen hen over året. Handlingsplanen er lavet ud fra miljømålene i afsnit 5. Først gennemgås handlingsplanen for 2009-2011 med angivelse af, hvorvidt målene er nået. Dernæst er den nye handlingsplan for 2011-2013 opstillet. 8.1 Opfølgning på Handlingsplan 2011-2012 Indsatsområde Miljø-/arbejdsmiljømål Handling Status juli 2013 Energiforbrug Nedsætte strømforbruget til Opsætning af varmepumper på de Varmepumper på Skovby, Guderup og mandskabsstrøm med 10 % pladser, der opvarmes med el. Sundeved. Fald fra 2010 til 2012 = Generelt Kortlægge el-forbruget på de forskellige komprimatorer og pressere Nedsæt gasforbruget til opvarmning i Glansager med 25 %. Energiforbrug på Gråsten containerplads skal falde med 15 %. Fjernvarmeforbruget på Nørrekobbel Containerplads skal reduceres med 10 %. Fjernvarmeforbruget i administrationsbygningen på Nørrekobbel skal reduceres med 10 %. Nedbringe ressourceforbruget til kompost med 10 % Miljøredegørelse for hele Sønderborg Forsyning. Miljøredegørelse skal indeholde kildesorteringsordning Nordborg Genbrug skal ud af Miljøredegørelsen Opsæt målere og udregne forbrug pr. ton. Afdække området for alternativ energi Ny mandskabsbygning er under projektering. Undersøg mulighederne for natsænkning. Og information til personalet. Indstille varmen så, der kun er opvarmet, når lokalerne bruges. Undersøg, hvad nøgletallene for en milevender er. Sønderborg Affald vil tage initiativ til en fælles forsynings miljøredegørelse Hoveddelen og bilagene skal beskrive ordningerne. Tallene skal indgå i total i Hoveddelen. Slettes i bilaget. Vand Brug af regnvand til toiletskyl Mulighederne undersøges i f.b.m. renovering i Gråsten Brug af regnvand til Mulighederne undersøges i Skodsbøl maskinvask og Glansager Transport Brændstofforbrug til dagrenovation og kildesortering skal fremgå af miljøredegørelsen Tallene indføres efterhånden som de kendes 119 % Delvis afsluttet. Komprimatoren er undersøgt, og den bruger 1,6 kwh pr. ton Gasforbruget er ikke nedsat. Alternative energiformer er undersøgt. Fjernvarme er ikke muligt, da det ligger uden for forsyningsområdet. Solceller og varmepumpe undersøges. Total el er faldet med 48 %, hvis man ser bort fra byggestrøm i den periode på fem måneder, hvor pladsen var lukket. OK, faldet med 17% Ok, faldet med 21% Liter/ton er faldet med 15% Milevender ikke undersøgt Ideen er præsenteret i chefgruppen og i tænketanken. ok ok Projekt og plan siger nej Tagvand dur ikke i en højtryksrenser. Grønne biler Tænkes med ved udskiftning OK. Der er købt en El-bil i stedet for en lille VW-lastbil på diesel. Bilerne til indsamling af genbrugsaffald og dagrenovation er med eldrevne komprimeringsenheder. Nedsætte brændstofforbrug til godstransport med 5 % Reducere brændstofforbruget til transport af deponiaffald med 15 % Der tilbydes kurser i energirigtig kørsel Opsætte 22 m3 containere, hvor det er muligt. ok IKKE GJORT 22 m3 er opsat på 6 pladser. Gennemsnitsvægten er steget med 23 % fra 2010 til 2012. Antallet af transporter er reduceret - 20 -
Miljøredegørelse 2008-2012 Arbejdsmiljø Støvproblemer ved makulator Løsning undersøges og igangsættes på Nørrekobbel skal løses Fastholde den lave Holde fortsat fokus på emnet fraværsprocent Containerpladser og øvrige En øget informationsindsats. anlæg skal knyttes tættere til administrationen Øvrigt Bioaffald Kortlægning af bioaffald i dagrenovation til brug i et grænseoverskridende biogas projekt. Grønne tage Undersøges i forbindelse med Gråsten og Vesterlund Byggeprojekter Styregruppen for Miljøarbejde skal inddrages tidligt i projektfasen med 24%. Undersøgt, der er ikke et problem indenfor OK OK. Der holdes personalemøder. Der sendes mails om bl.a. forbrug. Der af holdes interne kurser i fx EDB og farligt affald. Der har været folk på ordblindekurser. Intranettet fungerer. Der kommer tilbagemeldinger på mails og telefon også uopfordret. OK, ECONET har lavet undersøgelse i 2013 Fravalgt pga. pris. Pladsen har septiktank. OK Forklaringsnøgle: Udført Delvist udført Ikke udført - 21 -
Miljøredegørelse 2008-2012 8.2 Handlingsplan 2013-2014 Indsatsområde Miljø-/arbejdsmiljømål Handling Ansvarlig Forventes afsluttet Energiforbrug Gasforbrug på Glansager Skift til alternativ opvarmning AMOJ 2014 nedsættes med 20 % Energineutral Glansager Solceller undersøges AMOJ 2014 Undersøg LED-lys på plads LINI Overblik over forbrug på plads Opsætning af bimåler på NOK AMOJ 2013 og i hal på Nørrekobbel Nedsætte elforbrug i hal på Undersøge muligheden for LED LINI Nørrekobbel med 5 %. Nedsætte elforbrug til Bevægelsesfølere, hvor det er formålstjenligt AMOJ 2014 mandskabsstrøm Overblik over nye Runde med Scanenergi LINI 2013 energioptimeringsområder Kortlægge el-forbruget på de Opsæt målere og udregne forbrug pr. ton. LINI 2013 forskellige pressere Nedsætte strømforbrug i ASAkemi med 50 % Fokus på værkstedsvarme TWIN 2014 Vand Brændstof Arbejdsmiljø Øvrigt Nedsætte vandforbrug på containerpladserne med 10 % Nedsætte brændstofforbrug til godstransport med 5 % Optimere brændstofforbrug til kørsel på CP Nedsætte brændstofforbrug til entreprenørmaskiner Fastholde den lave fraværsprocent Nedsætte støj fra shredder på Nørrekobbel Sikre arbejdsmiljøet ved pap/foliesortering på Nørrekobbel Overblik over mængder i genbrugsordning Mængderne til deponi skal tydeliggøres Der skal tages miljøhensyn i byggeprojekter Fokus på forbrug Vandsparetoiletter indsættes hvor de mangler Der tilbydes kurser i energirigtig kørsel Check Leifs forbrug LINI 2014 AMOJ AMOJ 2013 Få flere tons i den enkelte container LINI 2013 Undersøg mulighed for kursus Køb en ny gummiged til Peter TWIN AMOJ 2013 Holde fortsat fokus på emnet Alle Løbende Etablere støjdæmpning af maskinen TWIN 2013 Fokus på sortering i boligforeninger LINI Løbende Mængder fra genbrugsordning i Scanvægt MAKR/LINI 2013 Afdækningsjord og anlægsjord skal behandles særskilt i næste Miljøredegørelse Styregruppen for Miljøarbejde skal inddrages tidligt i projektfasen LINI 2013 JBOJ Løbende - 22 -
Årsrapport 2012 Skodsbøl Deponi
Bilag A til Miljøredegørelsen Årsrapport 2012 Skodsbøl Deponi Indhold 1. Skodsbøl Deponi... 2 1.1. Stamoplysninger... 3 1.2.1. Affald modtaget til deponi... 5 1.2.2. Afviste læs... 5 1.2.3. Opfyldningstakt og restvolumen... 6 1.2.4. Deponianlæggets topografi... 6 1.2.5. Perkolat... 7 1.2.6. Egenkontrol af overfladevand og oppumpet grundvand... 10 1.2.7. Gasproduktion... 12 1.2.8. Forbrug deponi... 12 1.2.9. Brændstof... 13 1.2.10. El og vand... 14 1.2.11. Emissioner (PRTR)... 15 1.2.12. Afdækningsjord... 16 1.2.13. Indtrufne nødsituationer... 16 1.2.14. Driftsuheld... 16 1.2.15. Vilkårsovertrædelser... 16 1.2.16. Gener og klager... 16 1.2.17. Sikkerhedsstillelse... 17 1.2.18. Uddannelse... 17 1.3. Anlægsopgaver... 18 1.3.1 Anlægsplaner... 18 1.4. Affald til sorteringsanlæg... 19 1.5. Bygningsaffald til nedknusning... 20 1.6. Kompost... 21 1.7. Mellemdeponi for brændbart affald... 22 1.8. Datakilder... 23 Bilag A1 Grundvands- og perkolatpejlinger Bilag A2 Deponigas Skodsbøl Årsrapport Bilag A3 Analyseresultater PP4 Side 1
Bilag A til Miljøredegørelsen 1. Skodsbøl Deponi På Sønderborg kommunes deponianlæg i Skodsbøl foregår en lang række aktiviteter: drift af deponi udførelse af anlægsarbejder (interne veje og voldanlæg m.v.) neddeling af bygningsaffald og asfalt oplagring af neddelt bygningsaffald og asfalt kompostering af have- og parkaffald mellemdeponering af brændbart affald nedknusning af træaffald I det følgende beskrives de enkelte aktiviteter hver for sig. I 2006 blev Skodsbøl Containerplads flyttet ud af deponiområdet og er stort set adskilt fra Skodsbøl Deponi. Udledning af overfladevand sker sammen med overfladevand fra en del af deponiet. Skodsbøl containerplads beskrives i Bilag B til Miljøredegørelsen. I 2007 blev ASAkemi etableret ved siden af containerpladsen. ASA-kemi beskrives ligeledes i Bilag B. Skodsbøl Deponi er opdelt i en række områder, som vist på figur 1. Figur 1: Oversigtskort viser de forskellige områder og afsnit på Skodsbøl Deponi Område A/deponiafsnit 1-2, her er størstedelen af den hidtil deponerede mængde affald placeret. Område A/deponiafsnit 3 er indrettet til sorteringsplads og plads for nedknusning af træ. Område B anvendes til mellemdeponi for brændbart affald og lager for bygningsaffald. Område B/deponiafsnit 4, ihht. EU-direktiv efter krav for 2009 og taget i brug i 2006. Område C deponiafsnit 1, etableret 2012. forventet ibrugtagning medio 2013 Område D, får foretaget råstofudvinding i årene 2006-2014. En del af området anvendes til modtagelse af anlægsjord. Komposteringsplads etableret vest for område C i 2011 Side 2
Bilag A til Miljøredegørelsen 1.1. Stamoplysninger Virksomhedens navn Skodsbøl Deponi Virksomhedens adresse Nybølnorvej 26, 6310 Broager P-nummer 1016769165 Branchebetegnelse 38.21.10 Behandling og bortskaffelse af ikke-farligt affald Listepunkt K105. Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. (i) (a) K206. Anlæg for nedknusning og håndtering af bygningsaffald og opbrudt asfalt. K212. Anlæg for oplagring, omlastning og omemballering eller sortering af ikke-farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m³ bortset fra de under pkt. K211 nævnte anlæg. K214. Komposteringsanlæg i øvrigt med en kapacitet for tilførsel af affald på 100 tons pr. år eller derover bortset fra husdyrgødning. K203. Anlæg til oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald. Hovedaktivitet Væsentlige biaktiviteter Drift af deponeringsanlæg. Neddeling af bygningsaffald, kompostering af haveaffald, mellemdeponi for brandbart affald samt nedknusning af træaffald. Dato Vedrørende 27. juli 1981 Godkendelse til at etablere kontrolleret losseplads, samt til udledning af spildevand 3. juli 1989 Tillægsgodkendelse til at ændre driften samt et årligt midlertidigt deponi af brændbart affald i plansilo 6. august 1990 Godkendelse til etablering af specialdepot for forurenet jord 8. juli 1991 Godkendelse til drift af eksisterende containerplads (gammel) 26. april 1994 Godkendelse til indretning og drift af mellemdepot for brændbart affald, komposteringsplads samt område for bygningsaffald 13. juni 1995 Godkendelse til etablering og drift af specialdepot for slagger 24. marts 1997 Tillægsgodkendelse til etablering og drift af lager og nedknusning af opbrudt asfalt 27. okt. 2000 Spildevandstilladelse Sønderborg Kommune 24. juli 2003 Udledningstilladelser: Overfladevand og oppumpet grundvand fra deponiarealer til Nybøl Nor. Overfladevand fra deponiarealer, tag, vej og befæstede arealer til Lerbæk 21. august 2003 Udkast til tilladelse til permanent grundvandssænkning ved Skodsbøl deponianlæg 19. april 2006 Godkendelse af Skodsbøl Containerplads (ny) 24. august 2006 Afgørelse om ændring af vilkår i eksisterende godkendelser. 30. nov. 2006 Godkendelse af anlæg til oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald. 19. dec. 2007 Miljøgodkendelse af oplag, nedknusnings- og sorteringsaktiviteter. Tillæg til miljøgodkendelse af Skodsbøl Deponi. 24. feb. 2010 Afgørelse om ændringer af moniteringsvilkår. Påbud om ændret monitering af perkolat, grundvand og overfladevand på Skodsbøl Deponi Figur 2: Miljøgodkendelser og spildevandstilladelse Side 3
Bilag A til Miljøredegørelsen Risiko Skodsbøl Deponi er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen Antal ansatte 4 (A og B bevis) Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold Skodsbøl Deponis væsentligste ressourcemæssige forhold omfatter forbrug af energi og vand samt transport. Hovedparten af ressourceforbruget finder sted ved transport og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter udledning af CO2, SO2 og NOX til luft samt udledning af perkolat til spildevand. Emission af CO2 og NOX til luft stammer fra virksomhedens energiforbrug og transport. Emissioner bliver beskrevet i afsnit 1.2.11 samt i Bilag B til Miljøredegørelsen. I det tilfælde, at udnyttelsen af metan i gasanlægget ikke sker fuldstændig, er der en mindre emission af lossepladsgas. Emnet er beskrevet yderligere i afsnit 1.2.7. Spildevand fra mandskabsbygning ledes i perkolattanken, hvor det udgør en meget lille andel. Herfra ledes det via offentlig kloak til Broager Rensningsanlæg med Flensborg Fjord som recipient eller Sønderborg Rensningsanlæg med Alssund som recipient. I 2011 er maskintimerne registreret meget detaljeret. Det har gjort det muligt at viderefakturere en del af maskinomkostningerne, og er med til at forbedre økonomien på deponiet. I 2012 blev deponiets maskiner udlejet til Sønderborg Forsyning for 383.000 kr. BAT- Best Available Technology Skodsbøl Deponi er I-mærket, hvilket betyder strenge miljøkrav, og overholdelse af BREFnoter. Der findes en endelig version af BAT-noter, angivet som BREF finalised, og benævnt Waste treatments, dateret august 2005. I dokumentet er der i afsnittet Scope (omfang) udtrykkeligt gjort opmærksom på, at IPPC-aktiviteten deponeringsanlæg (landfilling) ikke er dækket af noten. IPPC-aktiviteten deponeringsanlæg er ikke beskrevet i andre BAT-noter. Konsekvensen heraf er, at deponeringsanlægget Skodsbøl Deponianlæg ikke med de pt. tilgængelige BATnoter kan give en vurdering af, hvilket stade anlægget har, set i forhold til officielle BATnoter. Der er i overgangsplanen givet en beskrivelse af den samlede anvendte teknik, og tilsynsmyndigheden finder, at opbygningen af deponeringsanlægget er i fuld overensstemmelse med de beskrivelser af bedst tilgængelig teknik, der er til rådighed i litteraturbeskrivelser m. v. Der er i skrivende stund ikke udarbejdet nye BAT-noter for deponeringsanlæg. Yderligere information vedr. BAT for Skodsbøl deponi, kan findes i Sønderjyllands Amts miljøgodkendelse af 24. august 2006 af Skodsbøl Deponi, i vilkår 47. Historie Skodsbøl Deponi blev etableret i 1981 som kontrolleret losseplads. Aktiviteterne er siden udvidet til også at omfatte: neddeling af bygningsaffald og asfalt lager for neddelt bygningsaffald og asfalt kompostering af have- og parkaffald mellemdeponi af brændbart affald til Sønderborg Kraftvarmeværk nedknusning af træaffald sortering af blandet bygningsaffald samt fejlsorterede deponilæs I 2005 blev der erhvervet et areal umiddelbart syd for deponiet. Dette område anvendes til: containerplads anlæg for oplagring, omlastning, om emballering eller sortering af farligt affald (ASA-kemi) I 2009 blev Skodsbøl deponi overdraget til Sønderborg kommune i forbindelse af selskabsgørelsen af Sønderborg Forsyning. I 2011 blev der monteret et kamera, der overvåger aflæssetippen. I efteråret 2011 blev der etableret en ny komposteringsplads vest for deponiet. Komposteringsanlægget fra område C blev flyttet til dette areal i løbet af foråret 2012. September 2012 blev etableringen af et nyt deponiafsnit C1 påbegyndt. Entreprenøren var Alssund Nedbrydning og Rambøll var rådgivende ingeniør. Projektet forløb uden problemer, og ud over vejrlig var der ingen forsinkelser. Cellen har et aeal på 10.000 m2 og en kapacitet på 58.000 m3. Forventet levetid er ca. 15 år. I marts 2013 tilsluttes C1 til deponiets SRO, så det er klar til ibrugtagning medio 2013. Side 4
Mængde, ton Sønderborg Affald Bilag A til Miljøredegørelsen 1.2. Årsrapport for Skodsbøl Deponi Der udarbejdes en årsrapport for deponiet jf. BEK nr. 719 af 24/06/2011 Bekendtgørelse om deponeringsanlæg. Årsrapporten sendes til Miljøcenter Roskilde, der er Skodsbøl Deponis tilsynsmyndighed. 1.2.1. Affald modtaget til deponi Alt affald til deponi aflæsses i samme afsnit. Skodsbøl deponi er godkendt som deponi til blandet affald. Eternit indmåles med GPSkoordinater. De seneste fem år er der deponeret følgende mængder affald. Affald modtaget til deponi i alt, ton 2008 2009 2010 2011 2012 6.638 5.689 5.538 5.304 4.998 Figur3. Kilde: Sønderborg Affalds A/S s vejesystem 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2008 2009 2010 2011 2012 Asbest ikke støvende 855 1.051 1.051 1.274 1.267 Slam og filterjord 97 47 91 102 99 Affald fra containerplads 3323 2.718 2.496 2.777 2.372 Øvrigt deponiaffald 2360 1.872 1900 1151 1260 Affald til deponi i alt 6.638 5.689 5.538 5.304 4.998 Figur 4: Fordeling af affaldstyper til deponering på Skodsbøl Deponi I 2009 falder mængderne med ca. 1000 tons. Dette skyldes primært at imprægneret træ er taget ud af deponicontainerne. 841 tons imprægneret træ er modtaget på sorteringspladsen i 2009. I 2011 er øvrigt deponiaffald faldet med 749 ton i forhold til 2010. Erhvervene har fundet alternativer til deponering, bl.a. ved sortering af affaldet, og aflevering på kommunens containerpladser, der er steget med 281 ton til deponi. I 2012 er mængderne faldet 300 ton i forhold til 2011. Af disse er 230 ton fra én kunde, der har fundet anden borskaffelsesløsning. 1.2.2. Afviste læs I 2012 der ikke afvist blandet deponi læs. Side 5
Bilag A til Miljøredegørelsen 1.2.3. Opfyldningstakt og restvolumen Område Deponiafsnit Etape Areal m2 Skønnet restvolumen m3 Skønnet opfyldningstidspunkt A 1 17.200 0 Primo 2002 A 2 4.900 0 Ultimo 2007 B 4 7.000 5.000 2013 C 1-2 18.000 153.000 2043 A 3 7.400 81.000 2050 D 22.500 Ikke anslået - Figur 5. Restvolumen og forventet opfyldningstidspunkt for de enkelte deponiafsnit Deponiafsnit B4 med en kapacitet på ca. 58.000 m³ blev påbegyndt september 2006. Siden ibrugtagningen af etape 4 i 2006 er der deponeret ca. 49.770 tons blandet affald på etapen. Med en vægtfylde på gennemsnitlig 1,1 ton/m³ for blandet affald svarer det til at der er brugt ca. 45.245 m³. 1.2.4. Deponianlæggets topografi Tidligere blev blev deponiets topografi vurderet ud fra luftfoto og højdekurver. Der er ikke iagtaget sætninger i deponiet, og der har under drift ikke været indikation af sætninger. I 2011 blev overflyvningen undladt til fordel for en totalopmåling af den afsluttede celle, Deponiafsnit A1/A2. Samtidig blev der afsat 15 kontrolpunkter på særligt udvalgte punkter, fordelt på cellen, som bliver opmålt årligt i februar/marts, for at vurdere evt. sætninger. Ud fra målingen i år og målingerne i henholdsvis 2011 og 2012 fremgår det, at deponiet synker en smule. Set i forhold til 2011- målingen er der en forskel på mellem 13 mm og 84 mm. Gennemsnitlig er alle punkter sunket ca. 5 cm. Set i forhold til 2012- målingen er der en forskel på mellem 16 mm og 57 mm. Gennemsnitlig er alle punkter sunket ca. 3,5 cm. 2013 skal deponiet overflyves for at få et visuelt overblik af hele området, inkl. den nye celle. Næste totalopmåling er planlagt til 2014. Cellen måles for en præcis vurdering. Afhængig af hvad opmålingen viser, planlægger vi en totalopmåling hvert 5. år, startende i 2014. Figur 6: A1/A2 højdekurver Side 6
Perkolatmængde, m3 Nedbør, mm Sønderborg Affald Bilag A til Miljøredegørelsen 1.2.5. Perkolat Perkolat er drænvand fra deponiet. Perkolat opstår, når det regner, eller når deponiet tilføres væske i form af fugtigt deponiaffald. En del af regnvandet fordamper, resten trænger ned gennem det deponerede affald og udvasker forskellige stoffer fra affaldet. Derudover dannes væske ved forrådnelse af biologisk nedbrydeligt affald. Spildevand fra mandskabsbygning ledes også til perkolattanken. Mængden heraf er ubetydelig i forhold til den samlede mængde perkolat fra deponiet. I 2009 blev der etableret et SRO-anlæg (StyringReguleringOvervågning) til monitering af brønde, pumper og udløb og som også skal håndtere data fra vejrstationen. Anlægget blev taget i drift i april 2009 og efter en hel del børnesygdomme, leverer det nu data. Der er i 2009 ud fra nedbøren beregnet en skønnet perkolatmængde på 13.523 m³. De bortledte mængder blev 13.473 m³. Ifølge Håndbog i Affaldshåndtering, deponikursus A+B vil ca. 50 % af nedbøren i driftsfasen vil blive omdannet til perkolat. I 2009 svarer til 49,81 % af nedbøren, som ikke umiddelbart skulle give anledning til mistanke om indtrængning af grundvand. grundvandsniveauet i samme periode er blevet hævet betragteligt. I slutningen af 2009 og starten af 2010 kunne man se en stigning i perkolatmængderne. Det kunne kædes sammen med et forsøg på at minimere oppumpningen af grundvand på deponiet. Under forsøget opstod der formodentlig grundbrud, hvorved der løb grundvand ind i deponiets perkolatopsamling. Efter grundvandet igen er sænket, har perkolatmængderne stabiliseret sig på normale værdier. I 2010 var andelen af nedbør der blev til perkolat 47,87 %. 2011 var et vådt år på skodsbøl Deponi. Nedbøren var 1031 mm, og der blev bortledt 16.252 m 3 perkolat. I 2012 faldt der 803 mm regn. Der er bortledt 14.223 m3 perkolat, svarende til 48,47 % af nedbøren. Når perkolatmængden ligger omkring 40 50 % af nedbøren, anses det som almindelige driftsforhold. I år 2008 var andelen dog kun 41,53 % af nedbøren. Den større procentandel i 2009 har givet anledning til opmærksomhed, idet 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2008 2009 2010 2011 2012 Broager renseanlæg 7.490 7.703 8.628 9.293 9.118 Sønderborg renseanlæg 6.788 5.770 8.809 6.959 5.105 Nedbør 942 741 771 1031,6 803,9 1200 1000 800 600 400 200 0 Figur 7: Mængde af perkolat ledt til henholdsvis Broager og Sønderborg Rensningsanlæg. Mængde af perkolat opgøres ud fra faktura fra sønderborg Spildevand. Data for nedbør er fra deponiets vejrstation. Side 7
Bilag A til Miljøredegørelsen Perkolatets sammensætning Der føres kontrol med indholdet af stoffer i perkolatet, der ledes til rensningsanlægget. I henhold til ændrede moniteringsvilkår, udtages 2 rutineprøver i lige år. I ulige år udtages en udvidet prøve. Prøverne analyseres i henhold til gældende spildevandstilladelse. Perkolattank Enhed 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Grænseværdier (Sdb. Komm.) N-total mg/l 190 218 213 210 180 230 198 1000 Ammonium N mg/l 144 141 200 195 170 205 180 500 Cadmium g/l 0,06 0,07 0,003 0,03 3 Sulfid mg/l 0,06 0,02 0,02 0,08 0,2 Sulfat mg/l 230 130 188 150 500 NVOC mg/l 62 83 91 110 500 AOX g/l 108 220 10 1000 Bly g/l 1,00 1,00 4 42 100 Kobber mg/l 0,01 0,003 0,004 0,06 0,5 Nikkel g/l 16 17 20 49 250 Zink mg/l 0,02 0,05 0,02 0,03 3 Chrom mg/l 0,003 0,004 0,01 0,46 300 Jern mg/l 3,50 6,00 3,30 7,6 500 Chlorid mg/l 2.600 3.425 3.258 3.408 3.800 4800 4867 5000 Kalium mg/l 570 760 704 430 1000 Calcium mg/l 77 110 88 110 1000 Natrium mg/l 1.500 2.400 2.150 2400 5000 ph ph 8,10 8,1 8,0 8,15 8,1 7,75 8,35 6,5-9,0 COD mg/l 410 408 270 328 627 480 300 1000 BI5 mg/l 17 22 17 18 21 34 8 400 Ledningsevne ms/m 874 1.198 1.295 1.295 1.680 1545 1268 Tørstof mg/l 4.800 6.700 6500 Figur 8. Kilde: Analyseresultater fra Agrolab Tabellen viser perkolatets indhold af stoffer angivet som en gennemsnitsværdi af målinger foretaget i løbet af året. De manglende analysedata i 2008 skyldes skift af analyseinstitut, som har givet anledning til uregelmæssighed i prøvetagningsforløbet. Grundet ændringer til moniteringsvilkår, foreligger der ikke komplette data i 2010. Fra 2010 vil denne tabel kun blive opdateret med komplette data hvert andet år. Til sammenligning er anført grænseværdier fra den gældende udledningstilladelse fra Sønderborg Kommune. Ændring af moniteringsvilkår har også medført at der nu særskilt tages analyse på den igangværende deponeringscelle fra perkolatpumpebrøn PP4. Der skal årligt udtages 3 rutineanalyser og 1 udvidet. Perkolat fra PP4 pumpes til perkolattanken. Analyseresultaterne fra PP4 overholder ikke alle grænseværdier i forhold til spildevandstilladelsen. Tilladelsen gælder for det perkolat der sendes til rensningsanlæggene, og PP4 er kun en del at den samlede perkolatopsamling. I PP4 er der konstateret høje værdier for Chlorid, Natrium og Kalium, hvilket henføres til det deponerede affalds sammensætning. Der har i 2012 været overskridelse af vores grænseværdier for Chlorid. Ved prøven d. 18.4. blev der registreret 7590 mg/l. Rensningsanlægget har været kontaktet omkring vores høje værdier, men de kan ikke ses på renseanlæggenes daglige analyser. Dette skyldes at deponiet leverer 16.000 m 3 pr. år, og at rensningsalægget behandler 10.000 m 3, pr. dag. Side 8
Mængde, ton pr. år Sønderborg Affald Bilag A til Miljøredegørelsen Deponiets andel er en forsvindende del af det levereres, i forhold til de samlede mængder til rensningsanlæggene. De har derfor ikke problemer med at modtage perkolatet. Fraktionen der giver de høje Chlor- værdier er kendt. Der er tale om en produktions- og rensningsrest fra en lokal proteinfabrik. Man har i mange år forsøgt at finde andre bortskaffelsesløsninger, men uden succes indtil nu. I 2012 er mængderne faldet med 230 ton. Dette skyldes en ny afsætningsmulighed for produktionsresterne. Fremover vil deoponiet derfor kun modtage rensningsresten. Totale stofudledninger De totale stofudledninger er beregnet ud fra perkolatmængden gange de respektive måleværdier for de enkelte stoffer. For målinger, der ligger under en detektionsgrænse, anvendes grænseværdien, hvorved der beregnes en maksimal stofudledning for det pågældende stof. Grundet ændringer til moniteringsvilkår for perkolat, foreligger der ikke komplette data for 2010 I november udledte komposteringsanlægget en del overfladevand via deponiets perkolattank. I månedens analyse var mange af værdierne derfor noget lavere end normalt for perkolatet. Det har en betydning i gennemsnitsberegningen for hele året, hvor værdierne bliver mindre end de reelt har været. D. 18.10.2012 er kommunen søgt om at få forhøjet værdierne i vores spildevandstilladelse, så grænseværdierne kan overholdes. Ansøgningen er endu ikke behandlet ved kommunen. De høje værdier for Chlorid og Natrium henføres til det deponerede affalds sammensætning. Andelen af affald fra B4 stiger over tid, og indholdsstofferne i perkolatet fra den celle, vil udgøre en større andel af det samlede perkolat. Analyseresultater for B4 kan ses i Bilag A3. Uden pumpningen af komposteringsanlæggets mængder i november, ville inholdet af Chlorid sandsynligvis være registreret på niveau med 2011. 120 100 80 60 40 20 Tørstof total (ton) Chlorid (ton) Natrium (ton) Kalium (ton) Sulfat (ton) Ammonium -N (ton) Total-N (ton) Calcium (ton) 0 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 9: Totale stofudledninger i perkolatet, for udvalgte stoffer. Side 9
Bilag A til Miljøredegørelsen 1.2.6. Egenkontrol af overfladevand og oppumpet grundvand På deponiet kontrolleres oppumpet grundvand fra boringer til grundvandssænkninger, dagligt for ledningsevnen. En forurening med perkolat vil forøge ledningsevnen. Så længe værdien forholder sig stabilt, betragtes det som et udtryk for, at deponiets membran fungerer tilfredsstillende. Målingerne giver ikke anledning til yderligere. I 2004 blev der etableret tre nye grundvandsboringer, hvor to er bestykket med pumper, så der pumpes fra i alt fem boringer. I 2005 er der lavet en grundvandsmodel for området, hvor resultatet viste en mulighed for at begrænse op pumpningen uden, at der skete grundvandsindtrængning. Dette blev ved forsøg i 2009/2010 desværre modbevist. Da grundvandsniveauet blev hævet i 2009, steg perkolatmængderne. Ved den efterfølgende sænkning af niveauet i 2010, faldt perkolatmængderne igen. Grundvandsniveauet blev sænket til kote -1 til - 1,5 m, hvilket er højere end niveauet i 2008 på kote 3 m. Dette niveau er siden holdt stabilt, for at sikre at der ikke trænger vand ind i perkolatet. Efter sænkningen er de oppumpede mængder af grundvand ikke i samme størrelsesorden som i 2008. Dette tyder på at der ikke løber de samme mængder grundvand til vores boringer som tidligere. I 2011 blev pumpe- og flowmålerstørrelserne i grundvandboringerne vurderet. Alle flowmålere blev skiftet til en mindre model, så de nu kan levere bedre og mere præciser data. Samtidig blev styringen af pumperne ændret fra at være start-stop-styring, til en VLT-styring. VLTstyringen giver en bedre og mere jævn styring af niveauet, i forhold til start-stop. 2012 er mængden af oppumpet grundvand steget i forhold til de to tidligere år. Der er ikke foretaget ændringer af grundvandssænkningen, så forklaringen er at der løber mere grundvand til vores pumper. Det ligger dog stadigvæk langt under 2008 niveau. 2008 2009 2010 2011 2012 Oppumpet grundvand (m³) 286.580 162.213 127.164 118.188 155.222 Figur 10. Oppumpet grundvand Analyser Oppumpet grundvand ledes til Nybøl Nor. Overfladevandet ledes enten til Lerskov Bæk eller Nybøl Nor Fra 2012 er det Agrolab der foretager prøveudtagning og analyser. Det gælder både grundvand og perkolatanalyserne. I henhold til de ændrede moniteringsvilkår fra d. 24.2.2010 udtages årligt fire prøver af grundvandsboringerne, samt 2 prøver af henholdsvis Lerskov Bæk og Nybøl Nor, hvor der for sidst nævnte udtages en udvidet prøve, svarende til grundvandsprøverne. Den udvidede prøve for Nybøl Nor udløbet, udtaget 8.3.12., viste chlorid-, sulfat- og natrium værdier over alarmværdien for grundvandet. Efter konstatering af overskredet alarmværdi, blev Miljøstyrelsen orienteret og blev der udtaget en kontrolanalyse. Denne viste at værdierne igen var under alarmværdierne. Sandsynligvis kan overskridelsen kædes sammen med et regnvejr d. 6.3. og 7.3 Udledningen til Nybøl er en blanding af overfladevand og grundvand. Ved at sammenholde nedbørsmængden, dvs. overfladevandet, med sulfat og chlorid indholdet, har vi tidligere sansynliggjort en sammenhæng. Tallene tyder på at en større andelen af overfladevand, medfører øget sulfat og chlorid. Der er derfor ikke tale om en forurening af grundvandet. Selvom der er tale om overfladevand, er alarmværdierne de samme som for rent grundvand. Analyseresultaterne svinger en del, og man må forvente at der kan forekomme overskridelser på parametrene. Side 10
Bilag A til Miljøredegørelsen Grundvand Der er ikke angivet en alarmværdi for fluorid, da denne først skal fastlægges af Miljøstyrelsen. Side 11
Bilag A til Miljøredegørelsen I B14 var der en overskridelse i prøven d. 18.4. med 74 mg/l chlorid. Kontrolprøven d.10.5. viste et normalt indhold, og det ser ud til at værdien er stabiliseret omkring 33 mg/l. Årets pejlinger kan ses i bilag A1. For B14 og B33 var der et fald i ledningsevnen i årets 3. prøve. Desværre bemærkede vi ikke den unormalt lave værdi, ved første gennemgang af analyseresultatet. Det er blevet indskærpet at alle ualmindelige resultater skal vurderes af ledelsen, selvom der ikke er tale om overskridelse af en alarmværdi. 1.2.7. Gasproduktion I 2002 blev der etableret et deponigasanlæg. Gassen anvendes til el-produktion i et Dual Fuelanlæg (Diesel). Den årlige produktion sælges til det lokale elselskab, Syd Energi. Efterhånden som metan indholdet i det indsugede deponigas falder, er det nødvendigt at standse motoren i en periode. Der udtages løbende gasprøver, for at måle om gasproduktionen i deponiet er standset eller om der igen opbygges metan. Medio 2009 blev der foretaget en koncentrationsmåling, hvorefter suget blev justeret på alle ledninger. Der er i en rum tid efter en justering en øget gasmængde. Det falder dog hurtigt igen. Driften er derfor optimeret ved at indføre hvileperioder for cellerne. I 2011 er elproduktionen faldet, hvilket tilskrives en del driftsstop på anlægget. I 2012 har der været større reparationer på anlægget. Generatoren er blevet udskiftet, og på et tidspunkt har en rotte fundet ind i eltavlen, og kortsluttet styrringen. Dette har været en dyr og længerevarende reparationen, hvilket ses på den manglende elproduktion. 2008 2009 2010 2011 2012 El-produktion (KWh) 219.013 193.568 196.675 170.413 138.535 Forbrugt diesel (liter) 19.756 20.321 17.175 13.300 11.000 Liter diesel / KWh 0,089 0,105 0,087 0,078 0,079 Figur 11 Elproduktion og diselforbrug Ifølge bek. Nr. 210 af 11.03.10, om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR) er udledningstærsklen 100.000 kg/år for metan. Gasanlægget fanger ca. 40.300 m³ metan, som må antages at være langt størstedelen af den producerede gas. De 40.300 m³ metan som blev opfanget i 2012 svarer til 607 tons CO 2. Anlægget, som kører dual-fuel, antages at opfange 90 100 % af den producerede metan. For yderligere information vedr. deponigas, se bilag A2 1.2.8. Forbrug deponi Der anvendes brændstof til drift af entreprenørmaskiner, som flytter og på anden måde håndterer den tilførte affaldsmængde. Herudover anvendes jord til daglig afdækning og volde på deponiet. Side 12
Brændstof, liter Sønderborg Affald Bilag A til Miljøredegørelsen 1.2.9. Brændstof 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000-2008 2009 2010 2011 2012 Deponi 9.082 8.998 7.086 4.627 3.658 Sorteringsanlæg 18.922 23.491 16.701 19.543 17.201 Bygningsaffald 722 348 204 592 626 Mellemdeponi 1.191 4.310 3.080 2.268 4.301 Anlægsopgaver 4.237 404 339 1.370 837 Figur 12: Brændstofforbrug til aktiviteter på deponiet Brændstofforbruget registreres for hver enkelt maskine på deponeringsanlægget. Da nogle maskiner bruges til flere aktiviteter fordeles forbruget efterfølgende i forhold til håndterede mængder og timeforbrug. I 2008 var der store anlægsopgaver på deponiet. Der blev bl.a. opbygget volde og den gamle celle blev slutafdækket. I 2009 og 2010 har der stort set ikke været anlægsopgaver. Siden 2007 har sorteringsanlægget modtaget træ til nedknusning. Der er indkøbt langsomtgående knuser til at neddele træaffaldet. Sorteringsanlægget bruger meget brændstof, men nedknusningen betyder, at der spares mange transporter med lastbil, da der kan læsses mere på lastbilerne inden de kører til modtageanlægget. I 2009 er der blevet mellemdeponeret mere affald end tidligere år. Det skyldes affald udefra lavet som bytteaftaler med tørt industriaffald mod dagrenovation i revisionsperioden på forbrændingsanlægget. Ellers havde det ikke havde været muligt at håndtere dagrenovationen i revisionsperioden. I 2012 har der været meget mellemdeponering. Kraftvarmeværkets neddeler har været ude af drift i 4 måneder. I denne periode blev alt stort brændbart fra Sønderborg Forsynings containerpladser, samt tørt erhvervsaffald kørt i mellemdeponi. Side 13
El, MWh Vand, m³ Sønderborg Affald Bilag A til Miljøredegørelsen 1.2.10. El og vand 250 200 150 100 50 0 2008 2009 2010 2011 2012 El 67 58 69 68 65 Vand 39 168 30 108 215 Figur 13: Elforbrug på Skodsbøl Deponi På deponiet bruges el til drift af grundvandspumper, perkolatpumper mv. Vand anvendes til bad, kontor, rengøring af materiel, støvdæmpning mv. Et høje vandforbrug i 2009 skyldes forbrug af vand til støvbekæmpelse ved træ-nedknusning. I 2010 var overrislingsanlægget defekt, og dette ses tydeligt i vandforbruget i 2010, hvor der kun blev nedknust træ, når vindforholdene var gunstige. Elforbruget er mod forventning steget i 2010,da mængden af oppumpet grundvand er faldet. Vi oplever et problem med mange start/stop på vores grundvandspumper. Dette er med stor sandsynlighed grunden til det højere elforbrug, da pumperne bruger væsentlig mere strøm i startøjeblikket, end under kontinuerlig drift. I 2011 blev flowmålerne og pumperne på grundvandsbrøndene tilpasset til de mængder der pumpes i dag. Det har ikke givet den ønskede effekt på strømforbruget, hvorfor vi nu har fokus på pumpernes effektivitet. Serviceinterval m.m. skal vurderes så evt. beparelser måske kan findes den vej. I 2012 er perkolatpumperne til rensninganlæggene blevet serviceret. I mandskabsbygningen og i værkstedet er gamle elpaneler udskiftet med nye, programerbare elpaneler, der kan køre med nat- og weekendsænkning af temperaturen. Vi forventer at det har været medvirkende til det lille fald i elforbrug. Det høje vandforbrug i 2012 skyldes etableringen af den nye deponicelle. Under opbygningen blev lerlaget i cellen holdt fugtigt ved at overrisle med vand fra deponiets mandskabsbygning. Side 14
Bilag A til Miljøredegørelsen 1.2.11. Emissioner (PRTR) Deponiets PRTR indberetning af emissioner til omgivelserne, opdeles i udledning til luft, til vand via kloak, og i ikke farligt affald. Udledning til vand (via kloak) Total N kg/år 2816 Beregnet Chlorider Cl kg/år 69,2 Beregnet Figur 14: Udledning til vand Totale emmisioner til luft El Diesel Total CO2 kg/år 29120 70.551 99671 Beregnet NOx/NO2 kg/år 22,1 586 608 Beregnet SOx/SO2 kg/år 4,55 2 6,8 Beregnet Figur 15: Totale emmisioner til luft Ikke farligt affald Der er i 2012 produceret 1278 ton ikke farligt affald, i form af affald fraført mellemdeponiet. Side 15
Mængde, ton Sønderborg Affald Bilag A til Miljøredegørelsen 1.2.12. Afdækningsjord 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2008 2009 2010 2011 2012 Deponeret mængde 6.638 5.689 5.538 5.304 4.998 Afdækningsjord (ton) 1.350 2.462 1.979 1.444 2.534 Figur 16: Forbrug af afdækningsjord og modtaget affald til depon Siden deponiet blev etableret i 1981 er der i alt deponeret 667.565 tons affald, hvoraf afdækningsjorden udgør 169.613 tons. Dvs. afdækningsjorden udgør 25 % af den samlede deponering. I 2012 er eternit deponeret i et særskildt område på den igangværende celle. Der er stillet krav om ekstra, daglig afdækning med jord, af eternitten, hvilket har medført en stigning i behandlingspris på denne fraktion. Den ekstra anvendte afdækningsjord ses tydeligt på grafen. 1.2.13. Indtrufne nødsituationer Der har i 2012 ikke været nogen nødsituationer. 1.2.14. Driftsuheld Der har i 2012 ikke været nogen driftsuheld. 1.2.15. Vilkårsovertrædelser Der har været overskridelser på B14 og Udløb Nybøl Nor. Begge kontrolprøver viste normale værdier, og Miljøstyrelsen har været informeret om forløbet. Der er rettet henveldelse til Agrolab, om at sikre at kvalitet af deres analyser. De afvigelser der har været konstateret kan måske skyldes dårlige prøvetagninger eller analyser. Det er svært at sige med sikkerhed, men Agrolabs resultater vil fremover har særlig fokus, fra deponiets side. 1.2.16. Gener og klager Det er svært for naboer og andre at skelne om gener som støj, lugt og andet stammer fra deponi, nedknusning af bygningsaffald, kompostering, mellemdeponi eller containerplads, derfor behandles de samlet under et. Side 16
Bilag A til Miljøredegørelsen Støj Gældende støjkrav er for hverdage fra 7 18 og lørdage 7 14 på 55 db(a), øvrige 45 db(a). Deponeringen foregår bag jordvolde, der reducerer støjen til omgivelserne. Det tilstræbes ved indkøb af materiel, at dette er støjdæmpet. Der er ikke indkommet klager over støj fra anlægget. Lugt og støv Deponigasanlægget forventes at reducere lugtgener fra deponiet, idet gassen ikke længere siver op og forurener omgivelserne. Der er ikke modtaget klager over støv eller lugt. Affaldsflugt Det hænder, at der forekommer affaldsflugt. Affaldet opsamles, når problemet opstår. Der er ikke modtaget klager over affaldsflugt. Skadedyr Sønderborg Kommune forestår nødvendig skadedyrsbekæmpelse. Der blev i 2012 brugt 5 kg gift til rottebekæmpelse. 1.2.17. Sikkerhedsstillelse Den 1.1.09 overgik Alssund Affald til at være en del af Sønderborg Forsyning A/S. I denne proces blev deponiet udskilt og overdraget til kommunen. Kr. 9.971.603 blev indsat i kommunens balance, som sikkerhedsstillelse for Skodsbøl deponi. Der er i 2012 hensat 453.607,84 kr. til sikkerhedsstillelse, ud fra den indkomne mængde deponiaffald. Pr. 31.12.11 er der således kr. 8.699.603 kr.i sikkerhedsstillelse til A1/A2 cellerne, og kr. 3.181.311 kr. til den igangværende celle. 1.2.18. Uddannelse Personalet har gennemgået de obligatoriske maskinførerkurser, miljøkurser og kemikaliekurser efter den nye bekendtgørelse (BEK 719 af 24/06/200) Der er 4 ansatte på deponiet. To maskinførere, en med B-bevis og en med A- og B-bevis. To administrative medarbejdere, hvor en har A- og b, og en har A Side 17
Ton Sønderborg Affald Bilag A til Miljøredegørelsen 1.3. Anlægsopgaver Anlægsopgaver omfatter etablering af nye områder på deponiet. I forbindelse med amtets tilsyn på pladsen, er vi blevet anbefalet, at der etableres en vold mod nord og nordøst. Dette er 10.000 9.000 8.000 7.000 for at hindre indblik på deponiet. Denne vold er godkendt etableret med klasse 2-jord. Etableringen blev påbegyndt i 2004, men der modtages kun ringe mængde klasse 2-jord og volden er derfor endnu ikke færdig etableret. 0,70 0,60 0,50 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0,40 0,30 0,20 0,10-2008 2009 2010 2011 2012 Anlægsjord (ton) 6.465 4.685 4.385 8.771 3.487 Klasse 2, genanvendelse (ton) 112 4 35 31 128 Brændstof pr. ton l/t 0,64 0,09 0,08 0,16 0,23 - Figur 17: Mængde af anlægsjord, slagge, jord og diesel forbrugt til anlægsopgaver 1.3.1 Anlægsplaner Der er ingen anlægsplaner på deponiet, de kommende år. I hendhold til deponiets masterplan skulle der i 2012 etableres en modtage og sorteringsplads for deponiaffald. Der er i perioden september ovember 2012 lavet t forsøg hvor indholdet af deponilæssene blev undersøgt. Undersøgelsens resultat medførte at sorteringspladsen skrinlægges. Side 18
Ton Sønderborg Affald Bilag A til Miljøredegørelsen 1.4. Affald til sorteringsanlæg I 2007 begyndte ASA at nedknuse træ til genanvendelse. Træet blev tidligere kørt til modtageanlæg uden nedknusning. 6.000 5.000 4.000 3.000 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 2.000 1.000-2008 2009 2010 2011 2012 Træ kategori A2 5.502 5.161 5.144 5.095 5126 Træ katergori A1 120,49 155 177 236 271 Imprægneret træ 37 841 779 902 905 Brændstof pr. ton 3,34 3,82 2,74 3,14 2,73 1,50 1,00 0,50 0,00 Figur 18: Mængder af træaffald tilført sorteringsanlægget samt forbrug af diesel I 2008 er træfraktionen blevet opdelt i 2 kategorier, og i slutningen af 2008 er der startet på en indsamling af imprægneret træ, som bliver eksporteret til Tyskland til medforbrænding. I 2009 blev fraktionen indført på alle containerpladserne, og derfor ses mængden øget væsentligt. Tilsvarende ses disse mængder nedsat i deponimængden. Faldet i dieselforbrug pr. ton skyldes optimering af maskindriften. I 2012 lå dieselforbruget på under 3 l/t, hvilket er tilfredsstillende. Der er fokus på at spare brændstof.bl.a. køres der ikke med fulde omdrejninger på knuseren. Side 19
Mængde, ton Brændstof, liter/ton Sønderborg Affald Bilag A til Miljøredegørelsen 1.5. Bygningsaffald til nedknusning Der modtages beton og uglaseret tegl fra containerpladser og erhverv til nedknusning. Det nedknuses til to størrelser, som sælges som erstatning for sten og grus. 7000 0,16 6000 0,14 5000 4000 0,12 0,10 0,08 3000 2000 1000 0,06 0,04 0,02 0 2008 2009 2010 2011 2012 Bygningsaffald modtaget 6017 4461 4600 3929 4173 Brændstof pr. ton l/t 0,12 0,08 0,04 0,15 0,15 0,00 Figur 19: Mængder af bygningsaffald tilført anlægget samt forbrug af diesel I 2011 og 2012 ses en stor stigning i dieselforbrug pr. ton. Der er anvendt en mere præcis opgørelse over forbruget, og vi regner med at der reelt ikke er sket hverken en stigning eller et fald. De foregående år har forbruget desværre har været sat for lavt. Side 20
Mængde, ton Brændstof/nedknust kompost, l/t Sønderborg Affald Bilag A til Miljøredegørelsen 1.6. Kompost På deponiet er der indrettet en plads til kompostering af haveaffald. Ved komposteringsprocessen neddeles det indkomne have- og grenaffald og henlægges i miler. Her ligger det i ca. ¾ år, hvorved der sker en naturlig omdannelse til muld. Milerne vendes undervejs for at sikre ensartet formuldning. Efterfølgende sorteres komposten, så større, endnu ikke 6.000 5.000 4.000 omsatte, grenstykker frasorteres og tilføres nye kompostmiler. Kompost afsættes i tre kvaliteter: standardkompost, finkompost og topdressing, der er finkompost iblandet sand. Komposten analyseres i henhold til Plantedirektoratets krav gældende fra 1998. Til produktion af kompost anvendes brændstof ved knusning, sigtning og anden håndtering af komposten. 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 3.000 2.000 1.000 2008 2009 2010 2011 2012 Neddelt haveaffald 5.437 5.348 4.647 4.614 3.456 Brændstof/neddelt haveaffald (l/t) - 2,42 2,11 3,86 3,04 4,74 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Figur 20: Nøgletal for kompostering af haveaffald på Skodsbøl Deponi Neddeling og sortering er de mest energiforbrugende delprocesser ved kompostering. Da komposteringen kræver lang tid, vil nedknusning, sortering og fraførelse ikke nødvendigvis forekomme inden for samme regnskabsår, som den tilførte mængde haveaffald er modtaget af anlægget. I 2010 ses en stigning i brændstofforbrug på grund af ekstraordinært meget vand i komposten. Dette skyldes de store snemængder i vinteren 2009/2010 som efterfølgende gav meget tøvand. I 2011 var der som i 2010 problemer med vand i komposten, dog ikke samme omfang som 2010. Det nye komposteringsanlæg er betydeligt bedre indrettet, og i fremtiden kan store mængder vand håndteres langt bedre. I 2012 er diesel forbruge steget meget pga. flytninge af miler fra det gamle anlæg til det nye. Side 21
Mellemdeponi, ton Brændstof, liter/ton Sønderborg Affald Bilag A til Miljøredegørelsen 1.7. Mellemdeponi for brændbart affald Under revisionsperioden modtager Sønderborg Kraftvarmeværk kun dagrenovation og dagrenovationslignende affald. 1.800 Øvrigt brændbart affald fra Sønderborg Kommune køres i mellemdeponi på Skodsbøl Deponi, for senere at blive fraført og brændt, når Sønderborg Kraftvarmeværk igen har plads. 4,00 1.600 1.400 1.200 3,50 3,00 2,50 1.000 800 2,00 600 400 200 1,50 1,00 0,50 0 2008 2009 2010 2011 2012 Affald til mellemdeponi 1.091 1.623 1.212 1.134 1.506 Brændstof pr. ton l/t 0,61 1,71 1,55 1,43 3,37 - Figur 21: Brændbart affald modtaget på mellemdeponi samt brændstofforbrug til mellemdeponering I 2009 er der modtaget brændbart til mellemdeponi fra affaldsselskabet L90 i en samarbejdsaftale om koordinering af forbrændingskapacitet i revisionsperioden på Sønderborg Kraftvarmeværk. 2011 har været et helt normalt år i mellemdeponiet. Faldet i dieselforbruget tilskrives en bedre opgørelse over det reelle forbug. Det høje dieselforbrug i 2012 skyldes de 4 måneders ekstradeponering af stor brændbart affald. Kompaktoren har kørt væsentlig mere, end ved vores almindelige mellemdeponering. De til og fraførte mængder i ton pr. måned er opgjort i figur 22 Tilført Fraført Jan 50,7 86,1 Feb 2,3 0 Mar 13,2 0 Apr 195,7 0 Maj 0 0 Jun 0 0 Jul 293,9 35,9 Aug 354,9 0 Sep 463,6 0 Okt 104,1 238,7 Nov 19,5 68,0 Dec 8,2 848,8 Figur 22 Side 22
Bilag A til Miljøredegørelsen 1.8. Datakilder Data om mængder og forbrug i forbindelse med Sønderborg Affald A/S aktiviteter er fundet i følgende kilder Data Affaldsmængder Elforbrug Vandforbrug Dieselforbrug Transport Kilde Sønderborg Affald A/S vejesystem + kompostregistrering ved fysisk opmåling Aflæsning / faktura Aflæsning / faktura Faktura + måleraflæsning Vognmand Figur 23: Datakilder Side 23
06-01-2012 02-02-2012 02-03-2012 02-04-2012 03-05-2012 06-06-2012 06-07-2012 01-08-2012 31-08-2012 05-10-2012 04-12-2012 Kote 06-01-2012 02-02-2012 02-03-2012 02-04-2012 03-05-2012 06-06-2012 06-07-2012 01-08-2012 31-08-2012 05-10-2012 04-12-2012 Kote 06-01-2012 02-02-2012 02-03-2012 02-04-2012 03-05-2012 06-06-2012 06-07-2012 01-08-2012 31-08-2012 05-10-2012 04-12-2012 Kote Sønderborg Affald 2012 Bilag A1 Grundvandsspejl 2012 0,00-0,50-1,00-1,50-2,00-2,50-3,00-3,50 B11 B12 B13 B14 B31 B32 B33-4,00-4,50 Dato 1,50 Perkolatvandspejll 2012, pumpebrønde 1,00 0,50 0,00 PP1 PP2-0,50 DB3-1,00-1,50 Dato Perkolatvandsspejl 2012, pejlebrønde 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00-0,10-0,20 PP3 1A 1C 1E 1F 1G Dato 1 1
Bilag A2 til miljøredegørelsen 2012 DEPONIGAS ApS OLE ELMOSE, Esby Strandvej 1, Helgenæs, 8420 Knebel. Tel: 87257940, E-mail: ole.elmose@c.dk CVR-nr: 25024737. Bank: MERKUR, Århus afdeling Esby, d. 17/1-2013. ÅRSRAPPORT 2012 for Deponigasanlæg på Skodsbøl deponi. Motorens driftstid: 4.461 timer Elproduktion: ifølge afregningsfakturaer 138.535 kwt Elforbrug til proces: 11.000 kwt Gasproduktion: gas ca. 10% CH 4, elvirkningsgrad 27% 403.100 m 3 Dieselforbrug: ifølge fakturaer 11.000 liter Gns. Elproduktion: Gns. KW/driftstime: 31,05 kw Med forudsat gennemsnitlig metanindhold i gassen over året på 10 % og elvirkningsgrad på 27 % svarer indvindingen til ca. 40.300 m 3 ren metan. CO 2 -regnskab: 40.300 m 3 metan á 15,08 kg: 607 tons CO 2 Sparet CO 2 fra sparet elproduktion andetsteds i elsystemet, gns. 127.535 kwt á 359* g CO 2 : 46 tons CO 2 Ialt: 653 tons CO 2 Modregnet CO 2 -bidrag fra motorens dieselforbrug: 11.000 liter á 2,7 kg CO 2 : 30 tons CO 2 Nettosparet CO 2 -ækvivalent I 2011: 623 tons CO 2 * Data fra Energinet.dk for 2011, hvor der ikke længere skelnes mellem Vest- og Østdanmark.. Ole Elmose
2012 Bilag A3 Analyseresultater PP4 PP4 - lille(3xårligt) 14.06.10 13.08.10 20.10.10 18.01.11 28.04.11 30.06.11 02.11.11 17.01.12 18.4.12 02.07.12 09.10.12 Prøvens farve brunlig brun brun brun mørk gul Brun Rødbrun Brunlig Brunlig Rødlig Rødlig Prøvens klarhed klar klar klar svagt uklarklar Uklar Uklar Klar Klar Klar Klar Bundfald efter 2 timer ml/l ingen ingen ingen Fint, gråt Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Konduktivitet ms/m 3550 3610 2480 2780 3960 4010 4090 3370 4680 4530 4500 Chlorid mg/l 10000 12000 10000 8000 12000 11000 13000 11300 11400 14600 16000 COD mg/l 1600 1700 2900 1200 1600 1700 1700 1500 1600 1402 1500 Ammoniak + mg/l ammonium-n 540 820 500 0,011 570 590 530 590 0,2 0,01 710 Total-N mg/l 600 720 480 440 620 640 630 650 520 600 1000 BOD5 mg/l 83 100 84 58 47 61 84 78 61 51 121 ph ph 7,7 7,9 7,7 7,6 7,8 7,5 7,5 7,6 7,5 7,5 7,56 PP4 - stor (1xårligt) NVOC mg/l 400 480 578,3 Sulfat mg/l 340 320 232 Sulfid mg/l * 0,22 0,06 Tørstof mg/l 19000 29200 28900 Natrium mg/l 6000 7600 10500 Calsium mg/l 190 230 141 Kalium mg/l 1100 1200 1350 Jern mg/l 0,8 0,77 25 Mangan mg/l 0,31 0,37 275 Cadmium mg/l 1,8 1 0,1 Chrom mg/l 260 253 330 Kobber mg/l 12 4 1,5 Kviksølv mg/l <0,2 0,2 0,01 Nikkel mg/l 88 125 95 Bly mg/l 10 7 0,5 Zink mg/l 30 15 22,2 C5-C10 mg/l 8,2 34 240 C10-C25 mg/l 47 310 26 C25-C40 mg/l <20 31 100 SUM mg/l 55 370 270
A/S Ellegårdvej 8, 6400 Sønderborg T 8843 5300 F 8843 5301 info@sonfor.dk www.sonfor.dk
Bilag B til Miljøredegørelsen Bilag B til Sønderborg Affalds Miljøredegørelse 1 Sønderborg Affalds containerpladser enkeltvis... 2 1.1 Glansager Containerplads... 2 1.1.1 Modtaget affald... 2 1.1.2 Forbrug... 3 1.1.3 Total for Glansager Containerplads... 5 1.2 Nørrekobbel Containerplads... 6 1.2.1 Modtaget affald... 6 1.2.2 Forbrug... 7 1.2.3 Total for Nørrekobbel Containerplads... 9 1.3 Skodsbøl Containerplads... 10 1.3.1 Modtaget affald... 10 1.3.2 Forbrug... 11 1.3.3 Total for Skodsbøl Containerplads... 12 1.4 Sundeved Containerplads... 13 1.4.1 Modtaget affald... 13 1.4.2 Forbrug... 14 1.4.3 Total for Sundeved Containerplads... 15 1.5 Gråsten Containerplads... 16 1.5.1 Modtaget affald... 16 1.5.2 Forbrug... 17 1.5.3 Total for Gråsten Containerplads... 19 1.6 Skovby Containerplads... 20 1.6.1 Modtaget affald... 20 1.6.2 Forbrug... 21 1.6.3 Total for Skovby Containerplads... 22 1.7 Guderup Containerplads... 23 1.7.1 Modtaget affald... 23 1.7.2 Forbrug... 24 1.7.3 Total på Guderup Containerplads... 25 1.8 Vesterlund Containerplads... 26 1.8.1 Modtaget affald... 26 1.8.2 Forbrug... 27 1.8.3 Total for Vesterlund Containerplads... 28 1
Bilag B til Miljøredegørelsen 1 Sønderborg Affalds containerpladser enkeltvis Hoveddelen beskriver Sønderborg Affalds tal som totaler. Dette Bilag B beskriver forholdene på de enkelte containerpladser. Større ændringer i mængder og forbrug forklares. Der er mange gentagelser, men det er meningen, at et afsnit om en enkelt plads skal kunne læses uden, at man har læst de foregående. Bilag A behandler Skodsbøl Deponi. Bilag C handler om Komposteringsanlæggene. Bilag D beskriver Sorteringsanlæggene. Bilag E viser Dagrenovation, Miljøstationer og spejderindsamling. 1.1 Glansager Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Glansager Containerplads omfatter forbrug af brændstof, el, naturgas og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Spildevand ledes til offentligt spildevandsnet med Alssund som endelig recipient. På grund af dårlig trafikafvikling, støvproblemer og driftsmæssige uhensigtsmæssigheder blev der påbegyndt en ændring af haveaffaldsområdet. Der blev opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online. Vi begynder at udsortere imprægneret træ 2009 Den nye plads til haveaffald blev færdig. I samarbejde med et lokalt firma blev der udviklet og opsat en prototype af en kompostudleveringsmaskine. Maskinen levede ikke op til forventningerne, og den blev skrottet. Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer. 2010 I december begynder vi at samle hvid sanitet fra til genanvendelse fra. Det første læs køres i 2011. Deponiaffaldet køres i 2 stk. 22m3 containere i stedet for 4 stk. 11 m3. Det sparer på transporten. Der blev udviklet og igangsat en ny type kompostudleveringsmaskine. 2011 Vi begynder at samle yderligere plast ind på containerpladserne. PP og PS fra blomsterbakker og urtepotter indsamles i trådbure og køres til Nørrekobbel. 2012 Glansager fik en miniloader i januar. Den skal bruges til de opgaver, hvor gummigeden er for stor og for dyr i drift. Glansager fik vægt til farligt affald fra erhverv. 1.1.1 Modtaget affald Historie: Sønderborg Kommune ønskede at flytte Spang Containerplads ud af et boligområde for at inddrage arealet til rekreative formål, og projektet omkring Glansager Containerplads blev startet op i 2002. Byggeriet gik i gang i september 2003 og stod færdigt til indvielse den 10. maj 2004. Frem til 2005 blev pap fra Glansager kørt i komprimatorcontainere til pressehallen på Nørrekobbel, hvor det blev presset i baller. I 2005 blev der købt en horisontal ballepresse til presning af pap i baller. Det gav en bedre udnyttelse af ressourcerne. Den strøm, som før blev brugt til at komprimere pappet i komprimatorcontaineren, bruges nu til at lave baller direkte, dermed spares der strøm i pressehallen på Nørrekobbel. 2007 Der indføres klare sække til småt brændbart på alle containerpladserne. 2008 En del af maskinhallen blev inddraget til lagerhal til pap, så pap kan afhentes i hele læs direkte på Glansager. Det reducerede transporten med Sønderborg Affalds lille interne lastbil, der indtil da havde kørt det pressede pap til Nørrekobbel. Kompostpladsen blev udvidet. Den beplantning, der blev til overs ved udvidelsen, blev genplantet på Nørrekobbel Containerplads. Figur B1 Affald modtaget på Glansager. Udsvingene i mængderne til genanvendelse skyldes primært udsving i mængden af modtaget haveaffald. En mere detaljeret oversigt ses i Figur B2 og B3. Faldet i forbrændingsmængderne frem til 2010 fordeler sig på både stort og småt brændbart. Faldet i stort brændbart ses som en stigning i træ til genanvendelse. Faldet i småt brændbart skyldes indførelsen af klare sække. Det ses som stigninger i flere af de små fraktioner bl.a. glas og flasker samt pap og plast. I 2010 stiger mængden af stort brændbart med over 100 tons. I 2012 skyldes faldet primært, at mængden af småt brændbart falder. Mængderne af deponi, afdækningsjord og eternit er efter flere års fald steget igen i 2012. I de seneste fem 2
Bilag B til Miljøredegørelsen år er eternit steget med 300 tons og deponi er faldet med 300 tons. Mængden af afdækningsjord svinger meget. Det er ikke et udtryk for om borgerne afleverer mere eller mindre jord, men mere et udslag af hvordan jorden bliver brugt på deponiet i Skodsbøl. Fra 2009 er Imprægneret træ blevet sorteret ud af deponi og bortskaffet til nyttiggørelse i Tyskland. Mængderne af imprægneret træ ses i kategorien affald til specialbehandling. Affald til specialbehandling Genanvendelsesmateriale Figur B4 Affald til specialbehandling på Glansager. Der afleveres årligt 5 tons små batterier. Det til trods for at man må aflevere batterier på skraldespandslåget derhjemme. Olie køres til raffinering, og bliver efterfølgende solgt som smøreolie eller fyringsolie. Figur B2 Store fraktioner til genanvendelse på Glansager. Udsvingene i de store mængder til genanvendelse ses i mængden af haveaffald, der afleveres til kompost. De andre affaldstyper er faldet fra 2011 til 12. Faldet i glas og flasker, pap og papir samt jern og metal var ventet i forbindelse med indførelse af husstandsindsamling af de samme materialer. I 2008 blev det muligt at aflevere fortroligt papir til makulering på alle containerpladser. Mængden indgår i papir-mængderne. I 2009 blev der opstillet en container til dåser. Hidtil er dåserne kørt til genanvendelse med jern og metal, men et lokalt firma har specialiseret sig i genanvendelse af dåser, hvilket betyder en stor genvinding af aluminium. Mængden af dåser er med i jern og metal mængderne. Faldet i blyakkumulatorer gennem de senere år kan skyldes, at skrothandlerne betaler gode penge for batterierne. På Glansager har vi ikke oplevet tyveri af blybatterier. Mængden af farligt affald er steget med 10 tons over de sidste tre år. Vinduer med rammer har stabiliseret sig omkring 145 ton. WEEE-affald er elektrisk og elektronisk affald med producentansvar. Mængderne er faldet i 2012 for første gang i mange år. Sidst i 2008 begyndte Sønderborg Affald at køre imprægneret træ til medforbrænding i Tyskland. Dette ses som et fald i deponimængderne og en stigning i affald til specialbehandling. 1.1.2 Forbrug El Figur B5 Elforbrug på Glansager Containerplads Figur B3 Små fraktioner til genanvendelse på Glansager. I 2011 begyndte vi at indsamle PP og PS fra blomsterbakker og urtepotter. Mængden er regnet med i de samlede plastmængder. Strømforbruget på Glansager er ikke opdelt i affalds og mandskabsstrøm, da der ingen bimåler er til mandskabsstrøm. Det er fravalgt, da mandskabsstrømmen menes at være lille i forhold til totalforbrug. Det samlede elforbrug har ligget stabilt omkring 44 MWh de sidste tre år. 3
Bilag B til Miljøredegørelsen Vand og varme Figur B6 Forbrug af vand og gas på Glansager. Vandforbruget viser en faldende tendens over de sidste fem år. Gasforbruget til opvarmning fortsætter med at stige. Der er sat initiativer i handlingsplanen som skal nedsætte eller helt udfase forbruget. Brændstof og gas til truck Figur B7 Forbrug af brændstof og gas til truck på Glansager Diesel Gummigeden på Glansager bruger diesel. Den bruges til at skubbe haveaffald fra containerpladsen til kompostpladsen, til at læsse tegl og beton og til at læsse diverse komposttyper. Fra 2010 til 2011 falder dieselforbruget selvom mængden af haveaffald stiger. Det skyldes, at der ikke mere læsses standardkompost. Kunderne trækker det selv i kompostudleveringsmaskinen. Gas til truck Gasforbrug til truck viser en faldende tendens. I januar er der købt en miniloader, som har overtaget en del af truckens opgaver. 4
Bilag B til Miljøredegørelsen 1.1.3 Total for Glansager Containerplads 2008 2009 2010 2011 2012 Glas og flasker t 278 252 236 192 90 Autoruder t 1 1 1 2 - Glas t 279 253 237 195 90 Aviser t 698 577 556 655 166 Pap t 325 330 256 312 253 Bøger t 31 28 50 42 38 Fortroligt papir t 2,14 3,34 3,20 3,68 2,48 Pap og papir t 1.055 938 864 1.012 459 Jern/metal t 780 771 618 689 615 Kabelskrot t 7 6 6 7 7 Trykflasker t 0 - - - - Dåser t - 7 56 58 30 Jern og metal t 788 785 679 755 652 Til kompost t 13.105 8.092 6.439 10.950 17.717 Træstød t 130 126 145 115 132 Haveaffald t 13.235 8.218 6.584 11.065 17.849 Plastfolie t 39 43 39 31 21 Plastmøbler t 24 21 25 22 22 PVC t 27 17 23 13 32 PE-dunke t 1,98 3,88 4,66 5,49 2,79 PET-dunke t 1,44 1,75 2,07 2,72 1,29 Blandet plast t - - - 2,29 5,22 Plast t 94 86 93 77 84 Tegl og beton t 4.303 4.188 3.961 4.212 3.845 Gips t 200 164 174 148 160 Sanitet t - - 4 13 21 Tøj t 79 46 103 94 70 Dæk t 36 41 26 39 47 Træ t 1.783 1.589 1.601 1.622 1.505 Anlægsjord t 3.392 3.290 3.080 3.585 2.147 Genbrug t 25.283 19.648 17.527 22.959 27.062 Komprimator t 1.105 993 974 965 855 Møbler t 265 309 323 430 402 Tæpper t 112 99 31 - - Madrasser t 40 50 121 143 134 Forbrænding t 1.522 1.450 1.449 1.538 1.390 Deponi t 1.094 885 799 859 783 Afdækningsjord t 613 474 392 230 1.065 Eternit t 146 293 222 393 443 Deponi incl. Afdækningsjord og eternit t 1.853 1.652 1.414 1.481 2.291 Batterier t 4 5 5 5 4 Farligt affald t 22 20 25 30 31 Olie t 12 13 15 13 12 Vinduer med rammer t 126 161 147 148 144 Blyakkumulatorer t 21 26 18 20 13 Plastmaling t 17 11 9 18 11 Imprægneret træ t 9 259 227 282 299 WEEE t 368 397 420 430 394 Specialbehandling t 578 891 866 945 908 Modtaget affald i alt t 29.236 23.641 21.255 26.924 31.652 5
Bilag B til Miljøredegørelsen 1.2 Nørrekobbel Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Nørrekobbel Containerplads omfatter forbrug af brændstof, el, fjernvarme og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Spildevand ledes via offentlig kloak, til Sønderborg Rensningsanlæg med Alssund som endelig recipient. Historie: Nørrekobbel Containerplads er etableret i bygninger, hvor der indtil 1996 var forbrændingsanlæg. Allerede i 1977 fungerede stedet som modtageplads for olie- og kemikalieaffald. Containerpladsen blev etableret i 1991, og i 1998 blev et anlæg til behandling af kølemøbler taget i brug. Siden 2000 har stedet fungeret specielt som erhvervscontainerplads. 2004 I slutningen af året blev der påbegyndt en udvidelse og modernisering af containerpladsen. 2005 Containerpladsen blev udvidet arealmæssigt, og der blev indført nedsænkede containere til de tunge fraktioner. 2008 Faciliteterne til modtagelse af olie og kemikalieaffald blev moderniseret. Det grønne område fik et løft med genbrugsplanter fra udvidelsen af kompostpladsen på Glansager Containerplads. Der blev etableret klimaanlæg i administrationen. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online. 2009 Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer. 2010 Der blev etableret en genbrugsbutik på Nørrekobbel. Vi begynder at samle træ-paller fra til en pallereparatør, der sælger dem som genbrugspaller. Vi begynder at samle hvid sanitet fra til genanvendelse i december. Det første læs køres i 2011. 2012 Der installeres en varmepumpe i stedet for fjernvarme i baderummet i kælderen. Varmepumpen fungerer samtidig som ventilation og affugter Besøgscenteret Sonforce - i den gamle administrationsbygning indrettes og tages i brug Elbilen erstatter den lille grønne WV-lastbil Vægt til farligt affald fra erhverv installeres 1.2.1 Modtaget affald Figur B8 Affald modtaget på Nørrekobbel Containerplads Genbrugsmængderne er faldet med 500 ton. Faldet fordeler sig på alle fraktioner. Forbrændingsmængderne ligger omkring 700 tons årligt. Sidst i 2008 var Nørrekobbel med i et forsøg, hvor vi tog imprægneret træ ud af deponicontaineren for at køre det til medforbrænding i Tyskland. Fra 2009 er det blevet en permanent ordning. Mængderne for imprægneret træ ses i kurven for affald til specialbehandling. Deponimængden i 2009 faldt tilsvarende. Nørrekobbel er den eneste plads, som oplever en stigning i mængden af deponiaffald i 2010. Pladsen modtager ikke jord, men både eternit og almindeligt deponiaffald er steget. Erhverv stiger med 100 tons i 2010 og igen i 2011. I 2012 kommer erhverv med 200 tons mindre. Genanvendelsesmaterialer Figur B9 Store fraktioner modtaget til genbrug på Nørrekobbel Containerplads. Alle de store fraktioner er faldet i 2012. Specielt tegl og beton. Det kan skyldes, at prisen er meget høj for erhverv med tegl og beton i forhold til, hvad de skal betale, når de afleverer direkte på et andet modtageanlæg. I 2008 blev det muligt at aflevere fortroligt papir til makulering på alle containerpladser. Mængderne indgår i tallene for papir og pap. I 2009 blev der opstillet en container til dåser. Hidtil er dåserne kørt til genanvendelse med jern og metal, men et lokalt firma har specialiseret sig i 6
Bilag B til Miljøredegørelsen genanvendelse af dåser, hvilket betyder en stor genvinding af aluminium. Mængderne er talt med i tallet for jern og metal. Figur B10 Små fraktioner modtaget til genbrug på Nørrekobbel Containerplads Imprægneret træ bliver sendt til medforbrænding i Tyskland. WEEE affald er elektrisk og elektronisk udstyr, som er omfattet af producentansvarsordningen. Den store mængde elektronikaffald skyldes, at Nørrekobbel modtager WEEE-affald fra erhverv, hvis de har ekstra store mængder. 1.2.2 Forbrug El Udsvingene i el til affald er svære at forklare, fordi pressehallens strøm kører over samme måler som containerpladsens. Mængderne i hallen har stor indflydelse på elforbruget, da maskiner og bånd kører på strøm. Forbruget er svært at styre, fordi det afhænger af hvilket affald kunderne kommer med. Nørrekobbel containerplads modtager dæk, madrasser og autoruder fra de andre pladser. Pladserne vejer ind, og deres mængder trækkes fra de totale mængder på Nørrekobbel. Der kører dog så få læs om året, at det får stor betydning for Nørrekobbels mængder om læsset kører det ene år eller det andet. Dette forklarer nogle af udsvingene i de totale årlige mængder. Nørrekobbel containerplads ligger sammen med Nørrekobbel Sorteringsanlæg. Pap, alle plasttyperne, fortroligt papir og bøger køres direkte i hallen uden forudgående vejning. Derfor er tallene her usikre frem til 2012, hvor der er kommet mere fokus på korrekt vejning. Affald til specialbehandling Figur B12 Elforbrug fordelt på affald og mandskab Nørrekobbel Containerplads Det samlede elforbrug på Nørrekobbel er steget. Det var ventet, da plastshredderen, der er etableret i hallen i 2012 kører på el. Fra 2013 ændres måden, vi måler el på, så hal, plads og mandskabsstrøm måles hver for sig. Vand Øget fokus på vandforbrug og installationer har gennem årene medført et stadigt faldende vandforbrug. I august 2009 flytter 8 mand fra administrationen til andre lokaler, hvilket medfører et fald i vandforbruget også i 2010. I 2011 og 12 har forbruget stabiliseret sig. Figur B11 Modtaget affald til specialbehandling på Nørrekobbel Containerplads De totale mængder til specialbehandling er faldet for første gang i mange år. I 2009 blev der indført producentansvar på batterier. Det betød oprydning i og nedlukning af batterisorteringsanlægget. Derfor de ekstra store mængder. Nørrekobbel modtager flest batterier af alle pladser. Mængden af farligt affald har været svagt faldende de sidste år. Det kan skyldes, at erhverv nu kun må komme med 200 kg pr. år mod før 50 kg pr. gang. Efter mange års stigning er mængden af vinduer med rammer faldet i 2012. Figur B13 Forbrug af vand på Nørrekobbel Containerplads På grund af aktiveringsprojektet er der store variationer i antallet af personer, som er tilknyttet pladsen. Dette ses både på elforbruget til mandskab og på vandforbruget. 7
Bilag B til Miljøredegørelsen Ved personalemøderne vises kurver over de enkelte pladsers forbrug. Derved holdes fokus på at begrænse mandskabets ressourceforbrug. Fjernvarme Øget fokus på området har medført et fald i fjernvarmeforbruget siden 2008. Der er fjernet en varmtvandsbeholder, der er sat porte i hallerne, og den ene kantine er blevet lukket. I august 2009 flytter 8 mand fra administrationen til andre lokaler, hvilket medfører et fald i administrationens varmeforbrug. I 2010 er administrationslokalerne udlejet, og der bruges varme i et begrænset område. Stigningen i forbruget sker på pladsen, og det tilskrives en kold vinter. I 2011 falder forbruget igen. Administrationen bliver kun brugt til møder og kurser. Varmeforbruget her må betegnes som tomgangsforbrug. På pladsen falder forbruget, hvilket skyldes øget fokus på at holde varmen slukket i kontoret, når døren står åben. I 2012 er pladsforbruget på niveauet for 2011. Figur B14 Fjernvarmeforbrug pr. kvadratmeter på Nørrekobbel Brændstof På Nørrekobbel kører der både en truck og en gummiged. Begge maskiner køres mest i sorteringshallen, og deres forbrug vises i bilag D. 8
Bilag B til Miljøredegørelsen 1.2.3 Total for Nørrekobbel Containerplads 2008 2009 2010 2011 2012 Glas og flasker t 106 101 100 78 66 Planglas t 14 12 20 28 23 Autoruder t 19 29 5 6 16 Glas t 139 142 125 112 104 Aviser t 279 317 264 258 99 Makuleret papir t - - - - - Pap t 111 229 126 - - Bøger t - - - 8,61 6,42 Pap og papir t 390 546 390 267 105 Jern/metal t 255 230 207 209 223 Kabelskrot t 4 4 4 7 6 Trykflasker t 2 1 - - - Dåser t - 4 20 22 7 Jern og metal t 261 238 232 238 236 Til kompost t 2 2 1 1 1 Træstød t 2 - - - - Haveaffald t 4 2 1 1 1 Plastfolie t 47 (5) (24) - - Plastmøbler t 7 7 8 7 9 PVC t (2) 7 19 - - PE-dunke t (1,24) (2,06) (1,68) - 0,88 PET-dunke 0,13 1,64 8,76-0,48 Blandet plast t - - - - 1,88 Plast t 51 8 10 7 12 Tegl og beton t 801 860 885 1.045 791 Gips t 157 116 119 135 98 Sanitet t - - - 7 11 Tøj t 43 115 34 38 21 Dæk t 19 14 39 10 11 Træ t 692 624 615 674 570 Flamingo t - - - 6 5 Genbrug t 2.567 2.686 2.518 2.595 2.025 Komprimator t 436 434 476 468 433 Møbler t 147 164 201 216 226 Tæpper t 49 46 14 - - Madrasser t 11 22 69 56 61 Forbrænding t 643 666 760 740 720 Deponi t 372 298 358 415 335 Eternit t 29 44 70 135 105 Deponi incl. eternit t 401 343 428 550 440 Batterier t 3 13 4 7 4 Farligt affald t 19 18 17 15 14 Olie t 6 3 5 3 3 Vinduer med rammer t 49 61 62 79 42 Blyakkumulatorer t 7 7 7 5 8 Plastmaling t 14 9 7 4 4 Imprægneret træ t 2 55 64 60 53 WEEE t 237 269 286 283 250 Specialbehandling t 338 436 452 457 378 Modtaget affald i alt t 3.949 4.131 4.158 4.342 3.563 9
Bilag B til Miljøredegørelsen 1.3 Skodsbøl Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Skodsbøl Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug samt udledning af spildevand. Spildevand fra mandskabsbygning ledes i perkolattanken på deponiet, hvor det udgør en meget lille andel. Herfra ledes det via offentlig kloak til Broager Rensningsanlæg med Flensborg Fjord som endelig recipient eller Sønderborg Rensningsanlæg med Alssund som recipient. Historie: Skodsbøl Containerplads i sin nuværende form er fra 11. december 2006. Før den tid lå containerpladsen på et område af deponiet. 2008 Kørselsretningen for kunderne på pladsen ændret. Pladsen til haveaffald blev flyttet. Der blev opsat en automatisk kanalpresser til pap og byggeriet af en paphal blev påbegyndt. Markvejen langs Skodsbøl Containerplads blev udvidet, så landmanden kunne komme forbi med sine maskiner. I den forbindelse blev der lavet støttemur og flyttet hegn. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online. 2009 Paphallen blev færdigbygget. Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer. 2010 Vi begynder at samle hvid sanitet fra til genanvendelse i december. 2011 Hvid sanitet køres til genanvendelse. Mængderne er små, og der ses ingen tilsvarende fald i deponimængderne. 2012 Der installeres vægt til farligt affald fra erhverv. 1.3.1 Modtaget affald Mængderne fra 2009 til 2011 viser en svagt stigende tendens for alle hovedgrupper, men i 2012 falder mængden af haveaffald med 3.000 ton. Anlægsjord figurerer i mængderne for genbrug, og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. Personalet fra deponiet henter selv jorden i en dumper, og kører den hen, hvor den skal bruges. Siden 2009 er langt det meste af Skodsbøl jord blevet kørt som afdækningsjord, hvilket betyder, at de samlede deponimængder fra denne plads er relativt høje. Ændringerne i forbrændingsmængderne fordeler sig på både stort og småt brændbart. I 2008 blev det muligt at nedknuse tæpper og madrasser og sende dem til forbrænding. Mængderne er derfor indeholdt i mængderne til forbrænding. Sidst i 2008 var Skodsbøl med i et forsøg, hvor vi tog imprægneret træ ud af deponicontaineren for at køre det til medforbrænding i Tyskland. Fra 2009 er det blevet en permanent ordning, hvilket ses som en stigning i affald til specialbehandling, og et tilsvarende fald i de egentlige deponimængder for 2009, som ses i tabellen i afsnit 1.3.3. Genanvendelsesmaterialer Figur B16 Store fraktioner modtaget til genbrug på Skodsbøl Containerplads Mængderne for pap og papir samt jern og metal er som forventet faldet med indførelse af husstandsindsamling af genbrugsmaterialer. I 2008 blev det muligt at aflevere fortroligt papir til makulering på alle containerpladser. Mængden er indeholdt i mængden af pap og papir. I 2009 blev der opstillet en container til dåser. Hidtil er dåserne kørt til genanvendelse med jern og metal, men et lokalt firma har specialiseret sig i genanvendelse af dåser, hvilket betyder en stor genvinding af aluminium. Mængden er med i mængden af jern og metal. Figur B15 Affald modtaget på Skodsbøl Containerplads Figur B17 Små fraktioner modtaget til genbrug på Skodsbøl Containerplads. 10
Bilag B til Miljøredegørelsen Overordnet set falder mængden af de små fraktioner. Det er glasmængderne der falder mest, hvilket tilskrives, at mange drikkevarer er flyttet fra glas til plast. Og så ligger en del af glasset også i den to-delte spand med genbrugsmaterialer ved husholdningerne. Vand I 2008 har der været to uheld med spildt plastmaling, hvor brandslangen blev benyttet til at spule asfalten ren. Affald til specialbehandling Figur B20 Forbrug vand på Skodsbøl Containerplads Figur B18 Modtaget affald til specialbehandling på Skodsbøl Containerplads Brændstof Der bruges brændstof til gummigeden på pladsen og gas til trucken. Sidst i 2008 var Skodsbøl med i et forsøg, hvor vi tog imprægneret træ ud af deponicontaineren for at køre det til medforbrænding i Tyskland. Fra 2009 er det blevet en permanent ordning, hvilket ses som et fald i deponimængderne og en stigning i affald til specialbehandling. Vinduer med rammer, Imprægneret træ og WEEE er stigende i Skodsbøl. 1.3.2 Forbrug El Der ikke opsat nogen bimåler til at måle mandskabsstrøm på containerpladsen. Elforbruget til mandskab begrænser sig til mandsskabsbygningen, hvor lyset er styret af bevægelsesfølere, så det ikke er tændt unødigt. Figur 21 Brændstof på Skodsbøl Containerplads Gasforbruget til trucken er steget i 2012 da ASA-kemi bruger trucken i stedet for deres gamle dieseltruck. Opvarmningen af mandskabsbygningen foregår primært med bortkølet varme fra deponigasanlægget. I vinteren 2010 har det været nødvendigt, at supplere denne varme med en varmeblæser, hvilket har haft indflydelse på strømforbruget. Der er lavet et gennemstrømningsanlæg, som varmer gulvvarmen op i de perioder, hvor deponigasanlægget ikke kan levere varme nok til bygningen. Dette anlæg kræver også strøm, hvilket er begrundelsen for at det samlede strømforbrug stiger. Figur B19 Elforbrug på Skodsbøl Containerplads 11
Bilag B til Miljøredegørelsen 1.3.3 Total for Skodsbøl Containerplads 2008 2009 2010 2011 2012 Glas og flasker t 124 128 106 89 58 Autoruder t 1 1 0 - - Glas t 125 129 106 89 58 Aviser t 365 287 315 321 86 Pap t 178 151 149 168 138 Bøger t 20 20 20 23 25 Fortroligt papir t 1,04 1,04 1,43 1,36 1,28 Pap og papir t 564 459 485 513 251 Jern/metal t 515 543 516 460 384 Kabelskrot t 2 - - - - Trykflasker t 0 0 - - - Dåser t - 38 36 39 20 Jern og metal t 517 581 552 499 405 Til kompost t 4.600 3.572 4.089 4.176 1.668 Træstød t 14 41 63 78 97 Haveaffald t 4.615 3.613 4.152 4.254 1.765 Plastfolie t 24 19 18 17 15 Plastmøbler t 17 14 15 14 15 PVC t 23 20 20 11 20 PE-dunke t 1,08 1,36 1,99 2,46 2,55 PET-dunke t 0,69 0,73 1,14 1,62 0,69 Blandet plast t - - - 1,02 2,07 Plast t 65 55 56 48 55 Tegl og beton t 6.196 2.838 2.532 2.736 2.502 Gips t 136 113 120 117 123 Sanitet t - - - 16 20 Tøj t 32 40 38 38 24 Dæk t 32 38 25 33 41 Træ t 1.170 1.166 1.128 1.194 1.200 Anlægsjord t 1.301 379 626 613 358 Genbrug t 14.775 9.444 9.900 10.244 6.889 Komprimator t 668 579 594 655 584 Møbler t 174 192 205 230 249 Tæpper t 70 77 22 - - Madrasser t 21 33 79 96 88 Forbrænding t 933 881 900 981 921 Deponi t 844 675 678 774 667 Afdækningsjord t 320 1.738 1.266 1.209 1.178 Eternit t 578 321 447 471 352 Deponi incl. Afdækningsjord og eternit t 1.743 2.735 2.391 2.453 2.198 Batterier t 2 3 3 3 3 Farligt affald t 21 21 21 23 21 Olie t 10 10 8 9 7 Vinduer med rammer t 84 106 100 102 111 Blyakkumulatorer t 12 11 9 11 9 Plastmaling t 12 12 9 16 10 Imprægneret træ t 5 172 175 183 207 WEEE t 222 241 242 237 293 Specialbehandling t 368 576 568 585 661 Modtaget affald i alt t 17.818 13.636 13.758 14.264 10.669 12
Bilag B til Miljøredegørelsen 1.4 Sundeved Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Sundeved Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Spildevand ledes via offentlig kloak til Sønderborg Rensningsanlæg med Alssund som endelig recipient. Historie: Sundeved Containerplads har ikke undergået væsentlige ændringer siden etableringen i 1989. 2007 Affald til småt brændbart skal afleveres i klare sække. 2008 Man begyndte med nedknusning af haveaffald på pladsen. Dels for at spare plads, men også for at spare på transporten, når haveaffaldet skal fragtes til komposteringsanlægget. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online. 2009 Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer. 2010 En revurdering af miljøgodkendelsen medførte ændringer ved containeren til farligt affald og olie-opsamlingstanken. Der blev påbegyndt en renovering af haveaffaldspladsen, hvilket indebar etablering af et forsinkelsesbassin. 2011 Elradiatoren i mandskabsskuret skiftes ud med en varmepumpe 1.4.1 Modtaget affald Udviklingen i de samlede mængder følger mængderne af haveaffald. I 2012 ses det største fald i Pap/papir, hvilket var ventet ud fra, at der er indført husstandsindsamling af genbrugsaffald herunder pap og papir. 520 ton Tegl og beton i 2010 stammer fra renovering af haveaffaldspladsen. Hvis man ser bort fra dem, så falder mængden af affald, som borgerne afleverer på Sundeved containerplads. Faldet i forbrændingsmængderne sker mest i småt brændbart. Faldet kommer som følge af, at der er indført klare sække til småt brændbart. Affaldet bliver bedre sorteret, og der ses stigninger i flere af genbrugsfraktionerne bl.a. pap, papir og plast. Anlægsjord figurerer i mængderne for genbrug og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. De samlede deponimængder er steget fra 2010 til 2012. Det er specielt mængden af eternit der stiger, men i 2012 er det mængden af afdækningsjord, der stiger, hvilket skyldes, at Skodsbøl Deponi er ved at afslutte en celle. Siden 2009 er imprægneret træ blevet sorteret ud af deponi og bortskaffet til nyttiggørelse i Tyskland. Mængderne af imprægneret træ ses i kategorien affald til specialbehandling. Genanvendelsesmaterialer Figur B23 Store fraktioner modtaget til genbrug på Sundeved Containerplads I 2008 blev det muligt at aflevere fortroligt papir til makulering på alle containerpladser. Mængden indgår i tallene for pap og papir. 520 ton Tegl og beton i 2010 stammer fra renovering af haveaffaldspladsen. I 2012 falder mængderne af pap/papir samt jern/metal, hvilket var ventet, da vi indførte husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Figur B22 Affald modtaget på Sundeved Containerplads 13
Bilag B til Miljøredegørelsen 1.4.2 Forbrug El I 2010 sker der en stigning i affaldsstrøm på grund af byggeaktivitet. I 2011 ses et kraftigt fald i mandskabsstrøm, hvilket skyldes at elradiatoren i mandskabsskuret skiftes ud med en varmepumpe. Figur B24 Små fraktioner modtaget til genbrug på Sundeved Containerplads Alle de små fraktioner falder i 2012. Affald til specialbehandling Figur B26 Elforbrug fordelt på affald og mandskab på Sundeved Containerplads Vand Figur B25 Modtaget affald til specialbehandling på Sundeved Containerplads Mængden af affald til specialbehandling er det højeste i mange år. Det er specielt Vinduer i rammer, Imprægneret træ og WEEE, der stiger. Siden 2009 er imprægneret træ blevet kørt til nyttiggørelse i Tyskland. Dette ses som et fald i deponimængderne og en stigning i affald til specialbehandling. WEEE afffald er elektriske og elektroniske produkter med producentansvar. Figur B27 Forbrug af el og vand på Sundeved Containerplads Vandforbruget er steget de sidste 5 år. I 2010 skyldes det ekstra byggeaktivitet på pladsen, men selv om vi ser bort fra det, så er vandforbruget steget med 3000 liter på 5 år. Ved personalemøderne vises kurver over de enkelte pladsers forbrug derved holdes fokus på at begrænse mandskabets ressourceforbrug. 14
Bilag B til Miljøredegørelsen 1.4.3 Total for Sundeved Containerplads 2008 2009 2010 2011 2012 Glas og flasker t 27 25 23 18 8 Autoruder t 0,14 0,22-0,24 - Glas t 27 25 23 19 8 Aviser t 88 71 66 68 17 Pap t 33 28,24 24,96 26,08 19,16 Bøger t 2,02 2,36 3,52 3,46 1,45 Fortroligt papir t 0,14 0,08 0,10 0,16 0,20 Pap og papir t 123 102 95 98 38 Jern/metal t 106 100 89 87 73 Jern og metal t 106 100 89 87 73 Til kompost t 365 789 720 421 401 Træstød t 16 56 16 4 7 Haveaffald t 381 845 736 425 408 Plastfolie t 3,52 3,66 3,18 4,16 3,62 Plastmøbler t 9,12 2,70 1,86 2,02 1,68 PVC t 3,88 2,38 2,66 4,22 3,02 PE-dunke t 0,30 0,40 0,46 0,54 0,39 PET-dunke 0,18 0,10 0,34 0,27 0,24 Blandet plast t - - - 0,24 0,39 Plast t 17 9 9 11 9 Tegl og beton t 310 223 726 194 195 Tøj t 7 31 5 5 2 Dæk t 5 5 7 6 5 Træ t 185 163 135 136 138 Anlægsjord t 86 135 71 55 35 Genbrug t 1.247 1.638 1.895 1.035 912 Komprimator t 145 132 132 121 101 Møbler t 37 28 24 25 31 Madrasser t 1,72 1 1 1 1 Forbrænding t 184 162 157 147 134 Deponi t 162 140 96 113 99 Afdækningsjord t 8 27-12 46 Eternit t 6 18 12 27 20 Deponi incl. Afdækningsjord og eternit t 176 185 108 152 165 Batterier t 0,26 0,44 0,58 0,56 0,35 Farligt affald t 3,99 3,75 3,11 3,07 1,69 Olie t 2,45 1,50 1,70 1,78 1,39 Vinduer med rammer t 12,06 15,42 8,94 11,56 15,42 Blyakkumulatorer t 2,53 2,62 2,53 1,61 1,56 Plastmaling t 3,02 2,09 1,38 1,51 1,28 Imprægneret træ t - 16 26 29 34 WEEE t 47 48 60 41 86 Specialbehandling t 71 90 104 89 141 Modtaget affald i alt t 1.678 2.075 2.265 1.424 1.352 15
Bilag B til Miljøredegørelsen 1.5 Gråsten Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Gråsten Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Spildevand ledes til septiktank med nedsivning. Historie: Gråsten Containerplads er i 1990 etableret ovenpå et specialdepot for tungmetalforurenet jord. I perioden 1987 til 1992 var der kompostering af spildevandsslam. Kompostering af haveaffald er ophørt i 2002. Inddragelse af plads til kompostering af haveaffald har medført øget aktivitet og flere fraktioner på pladsen. 2008 Nedknusning af haveaffald på pladsen genoptages. Det sparer plads, og mindsker transporten, når haveaffaldet skal fragtes til komposteringsanlægget. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online. 2009 Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer. 2010 Projektering af en ny og mere brugervenlig plads er i gangsat. Det ses endnu ikke på pladsen, men foregår på det administrative niveau. 2011 Der arbejdes stadig administrativt med at få tingene på plads, så vi kan få en ny brugervenlig containerplads med et lavt ressourceforbrug. 2012 Endelig blev moderniseringen af Gråsten Containerplads en realitet. Pladsen var lukket fra august til sidst i december, hvilket afspejles på alle tallene. Pladsen er nu med nedsænkede containere, solceller og varmepumpe. Gråsten fik en miniloader i december. Miniloaderen erstatter den gamle gummiged. 1.5.1 Modtaget affald Figur B28 Affald modtaget på Gråsten Containerplads Den samlede mængde affald på Gråsten Containerplads falder meget fra 2010 til 2011. Det skyldes primært, at en større mængde haveaffald har ligget på lager i Gråsten, hvor det har afventet færdiggørelsen af en ny kompostplads i Skodsbøl. Mængden bliver først registreret når den kører ind på anlægget i Skodsbøl i 2012, hvor pladsen til haveaffald blev tømt i forbindelse med renoveringen. Faldet i de øvrige mængder fra 2011 til 2012 skyldes at pladsen var lukket i 5 måneder. Faldet i forbrændingsmængderne fordeler sig på både stort og småt brændbart. De egentlige deponimængder falder, men eternit fortsætter med at stige. I Gråsten udgør eternit 20% af den samlede mængde til deponi. Anlægsjord figurerer i mængderne for genbrug og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. I 2009 er imprægneret træ blevet sorteret ud af deponi og bortskaffet til nyttiggørelse i Tyskland. Mængderne af imprægneret træ ses i kategorien affald til specialbehandling, hvor mængderne stiger. Genanvendelsesmaterialer Figur B29 Store fraktioner modtaget til genbrug på Gråsten Containerplads Alle mængder falder i 2012 på grund af lukningen. Stigningen i haveaffald skyldes, at mængderne fra 2011 har ligget på lager indtil kompostpladsen i Skodsbøl var færdig. I 2009 blev der opstillet en container til dåser på nogle containerpladser. Hidtil er dåserne kørt til genanvendelse med jern og metal, men et lokalt firma har specialiseret sig i genanvendelse af dåser, hvilket 16
Bilag B til Miljøredegørelsen betyder en stor genvinding af aluminium. Mængden indgår i tallene for jern og metal. I 2008 blev det muligt at aflevere fortroligt papir til makulering på alle containerpladser. Mængden indgår i tallene for pap og papir. Træmængderne falder svagt i hele perioden. Det totale elforbrug ligger rimeligt stabilt. Stigningen i 2010 sker på mandskabsstrøm, og den skyldes en kold vinter. Mandskabsskuret i Gråsten er meget gammelt og utæt, og det kræver meget el at opvarme skuret. Byggestrømmen er brugt i forbindelse med at pladsen blev renoveret. Tegl og beton falder, hvilket kan skyldes at kunderne kører til Skodsbøl, hvor man læsser ned i containeren, hvor man i Gråsten læsser op. Figur B32 Elforbrug fordelt på affald og mandskab på Gråsten Containerplads. Figur B30 Små fraktioner modtaget til genbrug på Gråsten Containerplads. Mængden af de små fraktioner ligger rimeligt konstant frem til 2012, hvor lukningen i de 5 måneder sætter sit tydelige spor. I Gråsten ser vi, som på de andre pladser et fald i glas og en stigning plast. Strømforbruget til affald varierer alt efter hvilke typer affald, der kommer ind. Plast er for eksempel ressourcekrævende at presse, da der skal mange tryk til for at lave en balle. Vand Affald til specialbehandling Figur B33 Forbrug af vand på Gråsten Containerplads Figur B31 Modtaget affald til specialbehandling på Gråsten Containerplads. I 2008 er der fejl i registreringerne af vandforbruget. I 2009 havde pladsen rørbrud. I 2012 er der brugt meget vand i forbindelse med byggeriet. Sammenlignet med de andre pladser er et vandforbrug på 10 m3 om året i orden. Forklaringen på det kraftige fald i 2012 er også her de 5 måneder, hvor pladsen var lukket. Den samlede mængde affald til specialbehandling stiger igen i 2011. Stigningen kommer fra imprægneret træ, hvorimod vinduer i rammer er faldet. Mængden af blyakkumulatorer falder. Det kan skyldes, at folk sælger dem direkte til skrothandleren, som giver gode penge for metallerne. I 2009 startede vi med at sende imprægneret træ til medforbrænding i Tyskland. Derfor stiger mængderne til specialbehandling. WEEE affald er elektriske og elektroniske produkter, som er omfattet af producentansvar. 1.5.2 Forbrug El 17
Bilag B til Miljøredegørelsen Brændstof I 2009 fik containerpladsen en gummiged til bl.a. at skubbe haveaffald sammen med. Det har betydet et brændstofforbrug på pladsen, men til gengæld er der ingen omkostninger til en fremmed entreprenør. Mængden af haveaffald i 2011 var meget lille og i 2012 har pladsen kun været åben i syv måneder. Figur B34 Forbrug af brændstof på Gråsten Containerplads Ved personalemøderne vises kurver over de enkelte pladsers forbrug. Derved holdes fokus på at begrænse mandskabets ressourceforbrug. 18
Bilag B til Miljøredegørelsen 1.5.3 Total for Gråsten Containerplads 2008 2009 2010 2011 2012 Glas og flasker t 51 41 48 37 17 Autoruder t 0 - - 1 - Glas t 52 41 48 38 17 Aviser t 112 125 106 92 30 Pap t 55 48 44 47 20 Bøger t 4,21 4,62 5,54 6,60 3,21 Fortroligt papir t 0,16 0,28 0,32 0,40 0,18 Pap og papir t 171 179 156 146 53 Jern/metal t 133 126 110 84 52 Dåser t - 1 10 11 3 Jern og metal t 133 127 120 95 55 Til kompost t 460 986 1.373 257 1.369 Træstød t - 8 32-8 Haveaffald t 460 994 1.405 257 1.378 Plastfolie t 7,38 6,10 6,34 5,94 3,38 Plastmøbler t 5,84 5,40 3,86 5,08 2,16 PVC t 5,10 4,64 5,00 4,74 2,52 PE-dunke t 0,45 0,49 0,76 0,81 0,33 PET-dunke t 0,51 0,25 0,46 0,48 0,24 Blandet plast t - - - 0,39 0,45 Plast t 19 17 16 17 9 Tegl og beton t 442 391 323 331 201 Gips t 28 25 18 15 17 Tøj t 15 15 15 13 6 Dæk t 5 5 7 7 3 Træ t 249 216 203 200 104 Anlægsjord t 158 166 136 105 63 Genbrug t 1.732 2.175 2.448 1.223 1.905 Komprimator t 220 201 190 183 92 Møbler t 83 67 59 52 39 Tæpper t 3 - - - - Madrasser t 4 3 8 16 13 Forbrænding t 310 271 257 250 144 Deponi t 195 143 139 127 70 Afdækningsjord t 9 36 37 45 35 Eternit t 4 16 14 40 23 Deponi incl. Afdækningsjord og eternit t 208 195 189 212 127 Batterier t 1,00 0,63 0,89 0,75 0,56 Farligt affald t 4,10 4,42 3,78 4,02 3,65 Olie t 2,50 2,05 2,55 2,68 1,37 Vinduer med rammer t 17,32 21,20 24,62 20,94 8,52 Blyakkumulatorer t 3,00 3,50 2,89 1,89 1,86 Plastmaling t 5,60 6,15 2,59 5,70 2,46 Imprægneret træ t - 44 33 54 30 WEEE t 62 81 93 89 37 Specialbehandling t 96 163 163 179 85 Modtaget affald i alt t 2.346 2.804 3.057 1.865 2.261 19
Bilag B til Miljøredegørelsen 1.6 Skovby Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Skovby Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Spildevand ledes til septiktank med nedsivning. Historie: 2002-2003 Renovering og modernisering af Skovby Containerplads. Belægningen på hele pladsen blev udvidet, og der blev bygget ramper til nedsænkede containere for at lette aflæsningsforholdene for kunderne. 2005 Nyt mandskabsskur, og nyindretning af pladsen. 2008 Haveaffald nedknuses på pladsen. Det sparer plads og reducerer transportbehovet, når haveaffaldet skal fragtes til komposteringsanlægget. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online. 2009 Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer. 2010 En revurdering af miljøgodkendelsen medførte ændringer ved containeren til farligt affald og olie-opsamlingstanken. 2011 Elradiatoren i mandskabsskuret bliver erstattet af en varmepumpe. Udsvingene i genbrugsmængderne kommer fra tegl og beton, haveaffald og anlægsjord. Anlægsjord figurerer i mængderne for genbrug, og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. I 2009 er imprægneret træ blevet sorteret ud af deponi og bortskaffet til nyttiggørelse i Tyskland. Mængderne af imprægneret træ ses i kategorien affald til specialbehandling, hvor mængderne stiger, og de egentlige deponimængder falder tilsvarende. I 2011 fortsætter faldet i deponiaffald, men mængden af eternit stiger fra 13 tons til 58 tons. Eternit udgør dermed en tredjedel af de deponerede mængder. I 2012 er mængden af afdækningsjord steget, hvilket skyldes at deponicellen i Skodsbøl er ved at bliver afdækket. Det kræver meget jord. Genbrugsmaterialer Figur B36 Store fraktioner modtaget til genbrug på Skovby Containerplads I 2008 blev det muligt at aflevere fortroligt papir til makulering på alle containerpladser. Mængden indgår i tallene for pap og papir. I 2012 indføres husstandsindsamling af genbrugsaffald, hvilket afspejler sig i faldende tal for pap/papir samt jern/metal. 1.6.1 Modtaget affald Figur B37 Små fraktioner modtaget til genbrug på Skovby Containerplads Figur B35 Affald modtaget på Skovby Containerplads Mængderne af de små fraktioner har kun små udsving fra år til år. Dog er mængden af glas faldet meget fra 2010 til 2011. Det er et fald, der ses på alle containerpladser, og må tilskrives at mange drikkevarer købes i dåser eller plastemballage. Den samlede mængde affald, som borgerne har afleveret på Skovby Containerplads de senere år ligger mellem 1.700 og 1.900 tons. 20
Bilag B til Miljøredegørelsen Affald til specialbehandling Brændstof Figur B38 Modtaget affald til specialbehandling på Skovby Containerplads Mængden af affald til specialbehandling ligger mellem 90 og 100 tons de senere år. Mængden af farligt affald falder fra 2010 til 2012. Det skyldes, at erhverv ikke må komme med farligt affald på de små containerpladser mere. Mængden af blyakkumulatorer faldt i nogle år med 1,5 ton. Det kan skyldes, at borgerne valgte at sælge dem direkte til skrothandleren frem for at aflevere dem på containerpladsen. I 2012 er mængden steget igen. Figur B40 Brændstofforbrug på Skovby containerplads Skovby havde frem til og med 2012 en dieseltruck til at håndtere de tungeste ting på pladsen. Vand I 2009 startede vi med at sende imprægneret træ til medforbrænding i Tyskland. Mængden ligger stabilt omkring 30 ton. WEEE affald er elektriske og elektroniske produkter med producentansvar, og mængden ligger stabilt under 50 ton. Dog ses et fald på 8 tons i 2012. Et fald, der ses på flere af vore pladser. 1.6.2 Forbrug El Figur B41 Forbrug af vand på Skovby Containerplads Ved personalemøderne vises kurver over de enkelte pladsers forbrug derved holdes fokus på at begrænse mandskabets ressourceforbrug. Figur B39 Elforbrug fordelt på affald og mandskab på Skovby Containerplads Det samlede elforbrug ligger stabilt. Stigningen i 2010 skyldes den kolde vinter og byggeaktivitet på pladsen. Strømforbruget pr. ton affald afhænger af, hvilke typer affald, der kommer ind. Plast er for eksempel ressourcekrævende at presse, da der skal mange tryk til for at lave en balle. I 2011 er der opsat en varmepumpe til opvarmning af mandskabsbygningen. Det har resulteret i et fald til mandskabsstrøm på 18%, hvilket er det laveste fald af de pladser, som har fået varmepumpe. 21
Bilag B til Miljøredegørelsen 1.6.3 Total for Skovby Containerplads 2008 2009 2010 2011 2012 Glas og flasker t 39 42 41 17 17 Autoruder t 0 - - 1 - Glas t 40 42 41 18 17 Aviser t 50 38 44 45 14 Pap t 38 35 30 28 21 Bøger t 4,97 3,11 2,21 2,50 3,26 Fortroligt papir t 0,20 0,16 0,10 0,08 0,08 Pap og papir t 93 76 77 75 38 Jern/metal t 106 109 89 87 68 Jern og metal t 106 109 89 87 68 Til kompost t 665 550 546 540 647 Træstød t 12 42 18 25 39 Haveaffald t 676 592 564 565 686 Plastfolie t 5,69 5,56 5,00 4,84 4,48 Plastmøbler t 5,40 6,16 5,44 5,08 4,28 PVC t 5,44 6,10 3,88 3,66 2,82 PE-dunke t 0,39 0,45 0,48 0,48 0,36 PET-dunke t 0,30 0,30 0,36 0,36 0,18 Blandet plast t - - - 0,21 0,42 Plast t 17 19 15 15 13 Tegl og beton t 230 405 265 378 280 Tøj t 8 7 7 7 6 Dæk t 5 4 5 3 4 Træ t 182 169 156 163 163 Anlægsjord t 144 132 93 174 73 Genbrug t 1.501 1.554 1.311 1.484 1.347 Komprimator t 119 104 100 103 87 Møbler t 43 54 48 48 44 Madrasser t 3 3 48 14 10 Forbrænding t 165 161 196 165 141 Deponi t 172 143 115 109 109 Afdækningsjord t 47 13 36 12 55 Eternit t 4 18 13 58 45 Deponi incl. Afdækningsjord og eternit t 223 173 164 179 209 Batterier t 0,30 0,91 0,38 0,61 0,20 Farligt affald t 3,42 3,43 2,17 2,11 1,84 Olie t 2,35 2,45 1,90 2,92 1,27 Vinduer med rammer t 11,38 20,20 11,40 10,64 15,30 Blyakkumulatorer t 1,58 3,24 3,10 1,54 2,47 Plastmaling t 1,76 1,94 1,90 1,53 0,56 Imprægneret træ t - 30 26 32 26 WEEE t 43 46 48 48 40 Specialbehandling t 64 109 95 99 88 Modtaget affald i alt t 1.952 1.997 1.765 1.927 1.786 22
Bilag B til Miljøredegørelsen 1.7 Guderup Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Guderup Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Spildevand ledes via offentlig kloak til Himmark Rensningsanlæg med Lillebælt som endelig recipient. Historie: I 2003 blev Guderup Containerplads renoveret og udvidet. Pladsen til haveaffald blev gjort større. Der blev opsat ny mandskabsbygning, kemikalieskur samt pap- og genbrugsskur. 2008 Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online. 2009 Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer. Der blev opsat en ny pappresser. 2010 Der er ikke sket væsentlige ændringer på Guderup i 2010. 2011 Elradiatoren i mandskabsskuret bliver erstattet af en varmepumpe. 1.7.1 Modtaget affald Faldet i 2008 skyldes, at træ bliver pillet ud af stort brændbart for at blive kørt til genanvendelse. Faldet i småt brændbart, som følge af indførelsen af klare sække til småt brændbart, ses som stigninger i flere af genbrugsfraktionerne bl.a. glas og flasker samt pap og plast. Anlægsjord figurerer i mængderne for genbrug og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. I 2009 stiger mængderne til specialbehandling, da vi begynder at udsortere imprægneret træ til nyttiggørelse i Tyskland. Deponimængderne falder tilsvarende. I 2012 falder mængderne til specialbehandling. Imprægneret træ og WEEE falder, vinduer i rammer stiger. De samlede deponimængder er faldet. Faldet ses både i eternit og deponiaffald. Genanvendelsesmaterialer Figur B43 Store fraktioner modtaget til genbrug på Guderup Containerplads I 2008 blev det muligt at aflevere fortroligt papir til makulering på alle containerpladser. Mængderne ses i tallene for pap og papir. Tallene for de store fraktioner i 2012 er tilbage på niveauet for årene før 2011, hvor der var meget tegl og beton. Der ses et forventet fald i pap/papir samt jern/metal som følge af husstandsindsamlingen. Figur B42 Affald modtaget på Guderup Containerplads De samlede mængde affald på Guderup Containerplads ligger omkring 2000 ton. I 2011 er mængden steget til 2500 ton. Stigningen ses i alle hovedgrupper, men primært i tegl og beton. Genbrugsmængderne svinger i takt med mængderne af haveaffald samt tegl og beton. Figur B44 Små fraktioner modtaget til genbrug på Guderup Containerplads De små affaldsfraktioner udviser en faldende tendens. Det er glas mængderne, der falder mest drastisk. Det skyldes, at meget glasemballage er erstattet af plastemballage. Forbrændingsmængderne ligger omkring 200 ton. 23
Bilag B til Miljøredegørelsen Affald til specialbehandling Vand Figur B45 Modtaget affald til specialbehandling på Guderup Containerplads Den samlede mængde affald til specialbehandling falder, hvilket skyldes et fald i mængden af imprægneret træ samt WEEE Mængden af farligt affald ligger lige under 5 tons pr. år. Af de fire små pladser har Guderup Containerplads størst mængder af farligt affald. Figur B47 Forbrug af el og vand på Guderup Containerplads Vandforbruget er stabilt. Det ligger på niveau med de andre små pladsers vandforbrug. Ved personalemøderne vises kurver over de enkelte pladsers forbrug derved holdes fokus på at begrænse mandskabets ressourceforbrug. I 2009 startede vi med at sende imprægneret træ til medforbrænding i Tyskland. WEEE affald er elektriske og elektroniske produkter, der er omfattet af producentansvar. 1.7.2 Forbrug El Figur B46 Elforbrug fordelt på affald og mandskab på Guderup Containerplads Guderups elforbrug ligger højere end sammenlignelige pladsers. Det er især forbruget til mandskab, der er højt. I 2011 er der installeret en varmepumpe, hvilket gør, at strømforbruget falder markant. Og i 2012 er forbruget faldet, så det ligger på niveau med sammenlignelige pladser. Strømforbruget til affald varierer alt efter hvilke typer affald, der kommer ind. Plast er for eksempel ressourcekrævende at presse, da der skal mange tryk til for at lave en balle. Guderup har fået en ny pappresser i 2009. Den bruger mere strøm end den gamle til gengæld laver den større baller, så vi sparer brændstof til transport i den lille lastbil. 24
Bilag B til Miljøredegørelsen 1.7.3 Total på Guderup Containerplads 2008 2009 2010 2011 2012 Glas og flasker t 42 33 30 25 10 Autoruder t 0 - - 1 - Glas t 43 33 30 26 10 Aviser t 105 115 96 98 23 Pap t 53 43 40 46 29 Bøger t - - 6,11 4,44 6,00 Fortroligt papir t 0,36 0,28 0,42 0,36 0,32 Pap og papir t 158 159 143 149 58 Jern/metal t 138 134 131 125 99 Jern og metal t 138 134 131 125 99 Til kompost t 484 578 522 459 632 Træstød t - - - - - Haveaffald t 484 578 522 459 632 Plastfolie t 7,50 6,80 6,92 6,76 5,70 Plastmøbler t 3,30 2,98 2,80 3,56 2,72 PVC t 6,04 4,54 3,78 5,00 3,94 PE-dunke t 0,60 0,73 0,76 0,69 0,42 PET-dunke t 0,33 0,27 0,34 0,45 0,15 Blandet plast t - - - 0,33 0,60 Plast t 18 15 15 17 14 Tegl og beton t 258 296 327 877 362 Tøj t 10 9 8 8 4 Dæk t 5 6 5 5 6 Træ t 219 215 190 205 178 Anlægsjord t 173 159 148 140 113 Genbrug t 1.505 1.604 1.519 2.011 1.476 Komprimator t 158 147 137 143 126 Møbler t 52 49 53 49 42 Madrasser t 2 4 5 16 16 Forbrænding t 211 200 195 209 185 Deponi t 175 165 135 144 105 Afdækningsjord t 28 18 35 9 36 Eternit t 12 26 18 47 20 Deponi incl. Afdækningsjord og eternit t 215 209 188 199 161 Batterier t 1,12 0,44 0,91 0,86 0,72 Farligt affald t 5,55 4,70 5,19 4,62 4,31 Olie t 2,55 2,25 2,70 1,90 1,39 Vinduer med rammer t 20,84 22,09 22,02 15,06 20,42 Blyakkumulatorer t 4,50 3,17 3,88 3,65 2,19 Plastmaling t 4,75 2,42 1,90 2,16 0,12 Imprægneret træ t - 18 28 39 24 WEEE t 44 71 66 70 52 Specialbehandling t 84 125 131 137 106 Modtaget affald i alt t 2.015 2.138 2.033 2.556 1.927 25
Bilag B til Miljøredegørelsen 1.8 Vesterlund Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Vesterlund Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Spildevand ledes til samletank. Derefter køres det med slamsuger til Himmark Rensningsanlæg med Lillebælt som endelig recipient. Historie: 1992 Arealet er tinglyst som affaldsdepot. 2002 Der blev bygget nyt kontor. 2004 Belægningen på pladsen blev renoveret, og omkranset med kantsten. 2005 Der blev bygget en åben lagerhal til pap. 2008 Der blev opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online. 2009 Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer. 2010 Projektering af en ny containerplads er påbegyndt, hvilket har gjort at vi ikke har lavet driftsmæssige ændringer på pladsen i 2010. Vi begynder at samle hvid sanitet fra til genanvendelse i december 2010. Det første læs køres i 2011. 2012 Etableringen af en ny containerplads blev startet op. Containerpladsen har været åben i hele perioden, mens pladsen til haveaffald har været lukket. Borgerne har afleveret haveaffald i containere, som er kørt til Glansager. De store læs fra vognmændene er kørt direkte til Glansager. Vesterlund laver håndvejesedler på farligt affald fra erhverv, så der kan afregnes pr. kg de afleverer. 1.8.1 Modtaget affald Figur B48 Affald modtaget på Vesterlund Containerplads Den samlede mængde affald på Vesterlund Containerplads er steget igen i 2012. Det er udsvingene i haveaffaldsmængderne, der ses. Mængderne til forbrænding har ligget over 500 tons siden 2008, men er faldet under i 2012. Anlægsjord figurerer i mængderne for genbrug og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. I 2009 er imprægneret træ blevet sorteret ud af deponi og bortskaffet til nyttiggørelse i Tyskland. Mængderne af imprægneret træ ses i kategorien affald til specialbehandling, hvor mængderne stiger og deponimængderne falder. Genanvendelsesmaterialer Figur B49 Store fraktioner modtaget til genbrug på Vesterlund Containerplads Siden 2008 blev det muligt at aflevere fortroligt papir til makulering på alle containerpladser. Mængderne indgår i tallene for pap og papir. Pap- og papirmængderne steg meget i 2009, da Nordborg genbrug stoppede med at indsamle denne fraktion. I 2009 blev der opstillet en container til dåser. Hidtil er dåserne kørt til genanvendelse med jern og metal, men et lokalt firma har specialiseret sig i genanvendelse af dåser, hvilket betyder en stor genvinding af aluminium. Mængderne fremgår af jern og metal. I 2012 falder mængderne af pap/papir samt jern/metal som følge af husstandsindsamlingen af genbrugsmaterialer. 26
Bilag B til Miljøredegørelsen 1.8.2 Forbrug El Figur B50 Små fraktioner modtaget til genbrug på Vesterlund Containerplads De små affaldstyper har ligget rimeligt konstant i en del år. I 2012 falder specielt glas og plast som følge af husstandsindsamlingen.. Den store stigning i mængden af plast i 2009 skyldes et specielt fokus på denne affaldstype på Vesterlund Containerplads. I 2012 ses et stort fald i plastfolie. Der skal igen sættes fokus på denne affaldstype. Affald til specialbehandling Figur B52 Elforbrug fordelt på affald og mandskab på Vesterlund Containerplads Det totale elforbrug ligger meget stabilt omkring 12-14 MWh pr. år. Elforbruget til affald svinger alt afhængig af hvilke affaldstyper, der modtages. Vand Udsving i vandforbruget skyldes flere rørbrud ved nødbruseren. I 2008 skete det ene ved påkørsel af nødbruser i kemirum, det andet var frostsprængning. Der er foretaget en anden frostsikring af nødbruseren. Desuden har pladsen haft ændring i mandskab, som har nye rutiner. Brændstof Brændstofforbruget svinger med mængden af haveaffald. Figur B51 Modtaget affald til specialbehandling på Vesterlund Containerplads Den samlede mængde af affald til specialbehandling er steget siden 2008. Ved personalemøderne vises kurver over de enkelte pladsers forbrug, derved holdes fokus på at begrænse mandskabets ressourceforbrug. Siden 2009 har vi sendt imprægneret træ til medforbrænding i Tyskland. Mængden af vinduer med rammer ligger omkring 50 ton. Mængden af farligt affald er faldende. Det kan skyldes at erhverv kun må komme med 200 kg pr. år mod før 50 kg pr. gang. WEEE affald er elektriske og elektroniske produkter, der er omfattet af producentansvar. Figur B53 Vand og brændstof på Vesterlund Containerplads 27
Bilag B til Miljøredegørelsen 1.8.3 Total for Vesterlund Containerplads 2008 2009 2010 2011 2012 Glas og flasker t 62 61 62 52 11 Autoruder t 0 0 - - - Glas t 63 61 62 52 11 Aviser t 200 166 147 145 32 Pap t 52 125 45 66 68 Bøger t - - 11 16 10 Fortroligt papir t 0,32 0,38 0,20 0,18 0,44 Pap og papir t 253 291 204 226 111 Jern/metal t 297 278 239 247 194 Dåser t - 2 16 18 7 Jern og metal t 297 280 255 265 201 Til kompost t 3.239 3.204 3.801 885 2.714 Træstød t 80 31 23 29 18 Haveaffald t 3.319 3.235 3.824 913 2.731 Plastfolie t 9 14 11 11 9 Plastmøbler t 8 8 9 9 6 PVC t 11 12 8 13 9 PE-dunke t 0,75 1,01 1,03 1,14 0,69 PET-dunke t 0,60 0,42 0,67 0,75 0,39 Blandet plast t - - - 0,76 1,77 Plast t 29 35 30 36 27 Tegl og beton t 2.576 3.057 2.438 2.528 2.318 Gips t 56 67 64 55 42 Sanitet t - - - 7 7 Tøj t 21 7 24 24 15 Dæk t 14 18 18 20 16 Træ t 567 559 482 539 459 Anlægsjord t 494 424 307 288 218 Genbrug t 7.689 8.034 7.707 4.953 6.157 Komprimator t 418 401 371 380 291 Møbler t 94 94 98 111 124 Madrasser t 12 18 35 49 45 Forbrænding t 525 513 504 540 460 Deponi t 300 265 194 230 192 Afdækningsjord t 68 35 47 46 80 Eternit t 20 65 46 97 89 Deponi incl. Afdækningsjord og eternit t 388 364 287 373 361 Batterier t 1,68 1,38 1,92 1,62 1,73 Farligt affald t 10 11 9 10 9 Olie t 5 5 5 6 4 Vinduer med rammer t 53 55 45 56 52 Blyakkumulatorer t 5 7 7 6 5 Plastmaling t 7 8 6 7 9 Imprægneret træ t - 46 69 68 70 WEEE t 162 174 169 178 181 Specialbehandling t 245 307 311 331 333 Modtaget affald i alt t 8.846 9.219 8.809 6.198 7.310 28
Bilag C til Miljøredegørelsen Bilag C til Sønderborg Affalds Miljøredegørelse 1 Sønderborg Affalds komposteringspladser... 2 1.1 Neddelte mængder... 2 1.2 Producerede mængder... 2 1.3 Brændstofforbrug... 3 1.3.1 Brændstofforbrug pr. ton... 3
Bilag C til Miljøredegørelsen 1 Sønderborg Affalds komposteringspladser Sønderborg Affald har tre komposteringspladser i henholdsvis Skodsbøl, Glansager og Vesterlund. Anlæggene er placeret i forbindelse med de største containerpladser. Komposteringsanlæggene er registrerede, som kommunale modtageanlæg i Miljøstyrelsens Affaldsregister og modtager have- og parkaffald fra de andre containerpladser og fra erhverv. Have- og parkaffaldet neddeles og lægges i miler, hvor det ligger i ca. ¾ år. Inde i milerne når temperaturen op på ca. 70 C. Grenstumperne omdannes ved hjælp af bakterier til kompost. Afslutningsvis sorteres komposten i tre typer, som kan købes både af private og erhverv. Komposten bliver analyseret én gang i året. Der bliver lavet en kompostdeklaration, som er offentlig tilgængelig på vores hjemmeside. Komposten sorteres på Glansager I Skodsbøl har vi i 2011 etableret en ny komposteringsplads, som vi forventer os meget af. Den blev indviet den 4. januar 2012. Den gamle lå i et dybt hul på et areal på deponiet. Milerne var konstant våde, fordi de sugede grundvand. Dette betød, at vi måtte vende milerne ofte, og at vi fik en dårligere kompostkvalitet end på de to andre komposteringspladser. Der er dog udfordringer med den nye plads, hvor vi har vand i bærelaget. Dette har medført sporkøring i den nederste del af pladsen. Der arbejdes intensivt på at løse udfordringen. Mængderne af have- og parkaffald til kompost har været faldende i en del år, men i 2012 ligger mængderne over 25.000 tons. 1.1 Neddelte mængder Figur C1 Neddelte mængder Siden 2009 er det groveste haveaffald i perioder blevet sorteret fra og brugt som biobrændsel på Sønderborg Kraftvarmeværk, der har svært ved at skaffe affald nok. Frem til 2011 år har vi neddelt haveaffald på Gråsten, Sundeved og Skovby containerpladser, før det er blevet transporteret til det nærmeste komposteringsanlæg. Det har sparet på transporten, da en lastbil kunne have flere tons med, når haveaffaldet var neddelt. Denne praksis blev stoppet, fordi standardvilkårene for indretning og drift af containerpladser siger, at haveaffaldet kun må ligge 1 uge på pladsen. Vi har fået nogle lempelser i vores miljøgodkendelser, men driftsmæssigt er det er ikke hensigtsmæssigt, at fortsætte med at nedknuse på containerpladserne. I 2012 har vi kørt 1.524 ton til Tyskland til medforbrænding og 343 tons på Kraftvarmeværket som biobrændsel. På Vesterlund blev der neddelt haveaffald frem til august, hvorefter pladsen blev ryddet for at give plads til arbejdet med udvidelsen. Fra august 2012 til maj 2013 blev Vesterlunds haveaffald kørt til Glansager. 1.2 Producerede mængder Vi laver tre typer kompost, som sælges til private og erhverv. Standardkompost sorteres på grovsold med op til 18 mm. rist. Den indeholder små grenstykker, der kun er delvist udrådnede. Standardkompost er velegnet til jordforbedring, hvor haven mangler struktur, humus og mikronæringsstoffer. Finkompost sorteres på 2-8 mm. sold. Den bruges til finere bede, hvor udseendet spiller en væsentlig rolle. Topdressing er finkompost tilsat veldefineret sand (0-4). Den er velegnet til græsplæner og golfbaner. Topdressing giver et langtidstilskud af naturlige næringsstoffer. Den udjævner og reparerer huller i plænen.
Bilag C til Miljøredegørelsen I Glansager er brændstofforbruget pr. ton faldet med én liter i 2012. Det skyldes dels, at den større mængde giver mere rationel håndtering, men der er også kørt 1300 tons Bauharp til Tyskland. Bauharp er neddelt og sorteret én gang, hvorefter det grove sendes af sted, hvilket sparer på den efterfølgende håndtering. I Vesterlund er forbruget pr. ton også faldet, hvilket skyldes øgede mængder af haveaffald. Figur C2 Solgte mængder 1.3 Brændstofforbrug Kompostafdelingen har 2 gummigeder, en neddeler og en sorterer. Afdelingen drives af to mand, som arbejder på skift på de tre komposteringspladser. Figur C4 Brændstofforbrug pr. ton Vi forsøger, at begrænse forbruget af brændstof, og vi ser meget på brændstoføkonomi, når vi køber nye maskiner. Personalet forsøger også at tilrettelægge arbejdet, så hensigtsmæssigt som muligt. Figur C3 Brændstofforbrug I 2012 er det samlede brændstofforbrug steget, men der er også neddelt 8.000 tons mere end året før. På Vesterlund er der brugt ekstra brændstof til at håndtere komposten, da pladsen skulle tømmes. Glansagers øgede forbrug skyldes, at fra august er alt haveaffald fra Vesterlund og Guderup er afleveret i Glansager. I Skodsbøl er der brugt ekstra diesel til at flytte komposten fra et areal på deponiet og op på den nye kompostplads. 1.3.1 Brændstofforbrug pr. ton Brændstofforbruget pr. tons afhænger af mængden af haveaffald, der skal neddeles og, hvor meget der skal arbejdes med milerne, før komposten har den rigtige kvalitet. Det gennemsnitlige forbrug er faldet de seneste to år, men der er stor forskel på de tre pladser. I Skodsbøl lå milerne indtil 2012 på et areal, hvor de trak meget vand fra undergrunden. De var meget våde og krævede flere vendinger før komposten var færdigmodnet. I 2012 har flytningen af milerne til den nye plads kostet meget brændstof. Det er forklaringen på, at brændstofforbruget pr. liter er steget i Skodsbøl i 2012 selvom vi har fået en bedre plads.
Bilag D til Miljøredegørelsen Bilag D til Sønderborg Affalds Miljøredegørelse 1 Sønderborg affalds sorteringsanlæg... 2 1.1 Skodsbøl Sorteringsanlæg... 2 1.1.1 Mængder på Skodsbøl Sorteringsanlæg...2 1.1.2 Forbrug...2 1.2 Nørrekobbel Sorteringsanlæg... 3 1.2.1 Mængder på Nørrekobbel...3 1.2.2 Forbrug...4 1.3 ASA-kemi... 5 1.3.1 Modtaget affald...5 1.3.2 Forbrug...5
Bilag D til Miljøredegørelsen 1 Sønderborg affalds sorteringsanlæg Sønderborg Affald har to sorteringsanlæg. I Skodsbøl knuses der forskellige typer træ samt gulvtæpper og madrasser. På Nørrekobbel i Sønderborg sorteres, balles og knuses der pap, papir og forskellige plasttyper. Derudover har vi et modtageanlæg for ikkegenanvendeligt farligt affald i Skodsbøl. 1.1 Skodsbøl Sorteringsanlæg Skodsbøl Sorteringsanlæg blev etableret i 2007. Der modtages primært træ til nedknusning. Efter nedknusning sendes det træet videre til genanvendelse i spånpladeproduktion eller til medforbrænding med energiudnyttelse. Mængden af træ, der sendes til genanvendelse ligger mellem 5 og 6.000 tons. Fra 2010 til 2012 er mængden af træ faldet med 1000 ton. Erhverv tegner sig for 800 tons, hvilket enten skyldes krisen eller, at de har en anden aftager. Tegl og beton Sorteringsanlægget modtager tegl og beton til nedknusning fra erhverv og containerpladser. Deponiets maskiner lejes ind til at håndtere bygningsaffaldet, og der lejes en ekstern entreprenør til at nedknuse materialet i to grovheder, der sælges som vejfyld. Sorteringspladsen i Skodsbøl Sidst i 2008 blev der sat et forsøg i gang på nogle containerpladser, hvor vi tog imprægneret træ ud af deponicontaineren for at køre det til medforbrænding i Tyskland. Forsøget faldt godt ud, så fra 2009 er det blevet en permanent ordning. Det imprægnerede træ bliver også neddelt på sorteringsanlægget. Sorteringsanlægget nedknuser tæpper og madrasser fra containerpladserne før de sendes til forbrænding. 1.1.1 Mængder på Skodsbøl Sorteringsanlæg Jern og metal Jern og metal udsorteres med magnetbånd, når der knuses træ. Forbrænding Containerne med træ kan indeholde forskellige ting, som ikke er af træ. Det kan fx være rattanmøbler, plast og polstermøbler. Det materiale, som sorteres fra inden træet knuses, køres til forbrænding. Madrasser og tæpper Sorteringsanlæggets maskineri bruges til at neddele madrasser og tæpper fra containerpladserne før det sendes til forbrænding på Kraftvarmeværket. Imprægneret træ Siden 2009 er der blevet sendt imprægneret træ til medforbrænding i Tyskland. Ordningen bruges både af containerpladserne og erhverv, som tegner sig for 18 % af mængderne i 2012. Træ Figur D1 Modtaget affald hos Skodsbøl Sorteringsanlæg 1.1.2 Forbrug Der bruges diesel til neddeleren og gravemaskinen på Skodsbøl Deponi. Forbruget afhænger af hvor store mængder, der kommer ind af de enkelte fraktioner, men også af, hvilke ekstraopgaver, der bliver lavet for kompostafdelingen og deponiet. Ekstraopgaver kan fx være læsning af bauharp og flis samt neddeling af træstød. Figur D2 Forbrug på Skodsbøl Sorteringsanlæg
Bilag D til Miljøredegørelsen 1.2 Nørrekobbel Sorteringsanlæg Anlægget i Sønderborg sorterer, baller og neddeler pap, papir og forskellige plasttyper. Pap fra erhverv sorteres og balles, mens pap i baller fra containerpladserne modtages og sendes videre til genanvendelse. Papiret kommer primært fra de miljøstationer, som står, hvor det ikke er muligt at have to-delte spande eller containere til genbrugsmaterialerne. Derudover har vi et makuleringsanlæg, hvor fortroligt papir fra containerpladserne behandles sammen med fortroligt papir fra erhverv. Der er udstyr til opskæring af bøger, som kommer fra containerpladser, biblioteker, skoler og boghandlere. Der sorteres, neddeles og balles forskellige plasttyper fra containerpladserne og erhverv. Der er installeret en neddeler til det hårde plast, hvilket betyder, at der kommer mere vægt på lastbilerne og bedre priser for de forskellige plasttyper. Historie 2005 Paphallen blev færdig med plads til indendørs oplagring af pap samt bufferlager for indkomne varer Sortering, balning og afsætning af HDPE- og PETflasker og dunke fra containerpladserne. PVC-fraktionen er indført på flere pladser ud over Nørrekobbel. Læssene fra de øvrige pladser bliver kørt til Nørrekobbel til eftersortering og omlastning. 2006 I april lukkede anlægget til behandling af kølemøbler, da der blev indført producentansvar på elektronik. Anlægget til sortering af batterier blev moderniseret, da alle batterier fra kommunens husstandsindsamling skulle sorteres på Nørrekobbel. 2007 En plastkampagne over for områdets elektronikvirksomheder medførte en stigning i mængden af primært teknisk plast til sortering og presning. 2009 Batterisorteringen blev stoppet i starten af året, da der blev indført producentansvar på batterier. 2010 Træpaller samles fra til en palle-reparatør, der sælger dem som genbrugspaller. Sorteringen af pallerne sker på Nørrekobbel Sorteringsanlæg 2011 Vi begynder at samle yderligere plast ind på containerpladserne. PP og PS fra blomsterbakker og urtepotter indsamles i trådbure, der køres til Nørrekobbel og presses. I december installeres en shredder til hård plast i sorteringshallen. Aktiveringsprojekt På opfordring fra Sønderborg Kommune beskæftiger vi en del kontanthjælpsmodtagere i straks-aktivering på Nørrekobbel. De hjælper med bogskæring, sortering af pap, papir og plastik, containerservice, opgaver i det grønne og forskellige reparationsopgaver alt efter, hvilke styrker de har. 1.2.1 Mængder på Nørrekobbel Den samlede mængde pap og papir på sorteringsanlægget er faldet drastisk fra 2011 til 2012. Faldet skyldes indførelsen af genbrugsordningen med todelte spande ved hver husstand. Derudover blev mange miljøstationer nedlagt. Figur D3 Modtagne mængder pap og papir Fortroligt papir Mængderne af fortroligt papir fra containerpladserne har ligget omkring 6 tons de seneste tre år, mens mængderne fra erhverv er steget frem til 2011, hvor der sker et drastisk fald. Vi tror, at det skyldes et mobilt makuleringsanlæg, som kører rundt og makulerer direkte ved kunderne. Det er nemmere for virksomhederne end at komme ud på Nørrekobbel med papiret. Bøger Indtil 2010 blev en del af bøgerne behandlet på Nordborg Genbrug, men efter de er lukket, bliver alle bøgerne skåret op, sorteret og sendt videre til genanvendelse fra Nørrekobbel Sorteringsanlæg. Maglemix leveres af en enkelt virksomhed i kommunen, og derfor er mængderne meget svingende. Papir Kurven over papir viser modtagne mængder fra kommunens igloer og frivillige indsamlinger. I 2010 stiger papirmængderne. Det skyldes, at lukningen af Nordborg Genbrug og deres papirindsamling slår fuldt igennem. Papiret fra gammel Nordborg Kommune samles nu i igloer, der sorteres på Nørrekobbel. Faldet i 2012 skyldes indførelse af den to-delte spand hos de private borgere. Pap Kurven over pap viser mængden af pap og karton fra erhverv. Faldet skyldes blandt andet, at en lokal emballagefabrik lukkede, hvorfor mængden af tilført karton faldt væk. Derudover valgte én af de af de større kunder, at køre deres pap til eget anlæg i nabokommunen.
Bilag D til Miljøredegørelsen 1.2.2 Forbrug Maskinparken på Nørrekobbel består af en gummiged, som kører på diesel og en gastruck. Gummigeden bliver mest brugt ved sortering af papir og når containerpladsen skal trykke affaldet sammen i containerne. Gastrucken bruges til læsning af det ballede pap, og plast og til opgaver på containerpladsen. Gasforbruget følger udviklingen i mængderne. Figur D4 Modtagne mængder plast på Nørrekobbel Plast Alle erhverv og containerpladser får penge for den plast de afleverer, dog ikke for landbrugsfolie. Prisen afhænger af, hvilken pris Sønderborg Affald kan sælge plasten til. PS leveres af erhverv, PET- og PE-dunke kommer primært fra containerpladserne. PVC er kloakrør, tagrender, trapezplader mv. fra erhverv og containerpladser. Teknisk plast er en samlet mængde af mange forskellige plasttyper, som erhverv afleverer. Hvis der er usikkerhed om plasttypen, eller hvis det er en plasttype, der ikke har et varenummer i systemet, så vejer erhvervene ind som Teknisk plast. Kurven over plastfolie indeholder tallene for klar og farvet plastfolie samt landbrugsfolie. Plasten kommer fra containerpladserne og fra erhverv. Virksomhederne er blevet opmærksomme på, at vi kan håndtere mange forskellige plasttyper, også selvom mængderne er små. Og de vælger at køre plasten til genanvendelse frem for til forbrænding. Generelt om plastmængderne kan siges, at de indkomne mængder stiger. Udsvingene fra år til år skyldes, at mængderne vises som solgte mængder. Og i sidste halvdel af 2011 har vi valgt at lade de hårde plasttyper stå på lager for at få fuldt udbytte af den indkøbte shredder. Figur D5 Forbrug af gas til truck på Nørrekobbel Dieselforbruget til gummigeden vises ikke. Det bliver opgjort, når tanken fyldes. Der går 1.300 liter i tanken, som kun bliver fyldt én højst to gange i året. Shredderen til plast
Bilag D til Miljøredegørelsen 1.3 ASA-kemi Siden 2007 har ASA-kemi været Sønderborg Kommunes modtagestation for farligt affald. ASA-kemi modtager og videresender farligt affald fra virksomheder i Sønderborg Kommune, herunder alle Sønderborg Affald s containerpladser. ASA-kemis lagerhal 1.3.1 Modtaget affald Farligt affald og olie Den store stigning i 2009 skyldes, at ASA-kemi overtog håndteringen af spildolie fra containerpladserne. I mange år har erhverv kunnet aflevere 50 kg farligt affald pr. gang på containerpladserne. I 2010 blev dette lavet om, så de kun måtte aflevere 200 kg i alt pr. år. Mange erhverv skifter til ASA-kemi på denne baggrund, og mængderne fra erhverv direkte til ASA-kemi stiger i 2010 og 2011, men falder igen i 2012, hvilket skal ses på baggrund af, at ASA-kemi deltog i en større oprydning hos en virksomhed i 2011. Det gav en ekstraordinær stor mængde affald i 2011. Mængderne på containerpladserne falder i 2012. Spildolie falder med 9 tons og farligt affald falder med 6 tons. Figur D7 Affald fra Olie- og benzinudskillere 1.3.2 Forbrug Brændstof ASA-kemi brugte diesel til truckkørsel i lagerhallen. Det er de tankede mængder, der er registreret. Forbruget kan godt være sket sidst i et år, mens der først er tanket i det nye år eller omvendt. Men gennemsnitligt er mængden af brændstof faldet de senere år. I 2012 blev trucken solgt, og ASA-kemi bruger containerpladsens truck, når affaldet skal håndteres. Containerpladsens gasforbrug er steget med 100 kg på den baggrund. El Der har været indrettet et separat rum i lagerhallen til opbevaring af blandt andet ruller med faremærkeetiketter. Etiketter tåler ikke fugt, og rummet var opvarmet med el. Faldet fra 2008 til 2009 skyldes ændret adfærd. Døren til lagerummet holdes lukket og lyset er kun tændt, når der er behov for det. I januar 2010 blev gulvet i lagerhallen repareret, og det var nødvendigt med varmekanoner i 3 dage for at få gulvet tørt. Der af det større el-forbrug. I løbet af 2011 er lageret flyttet til mandskabs- og kontorbygningen på containerpladsen. Heraf det faldende strømforbrug. Figur D6 Farligt affald til ASA-kemi Olie- og benzinudskillere ASA-kemi organiserer tømning af olie- og bezinudskillere (OBU er) hos virksomheder i Sønderborg kommune samt Sønderborg Affalds containerpladser. Alle OBU er pejles og efterses én gang årligt. De store udsving skyldes, at de kun bundtømmes hvert andet år. Derudover foretages tømning efter behov. Figur D8 Forbrug hos ASA-kemi
Bilag E til Miljøredegørelsen Bilag E til Sønderborg Affalds Miljøredegørelse 1 Dagrenovation og genbrugsordning... 2 1.1 Dagrenovation... 2 1.2 Genbrugsordningen... 2 1.3 Miljøstationer... 3 1.4 Boligforeninger... 3 2 Forbrug... 3
Bilag E til Miljøredegørelsen 1 Dagrenovation og genbrugsordning Sønderborg Affald koordinerer og administrerer indsamlingen af dagrenovation i Sønderborg Kommune. Dertil kommer indsamling af pap, papir, plastfolie, glas/flasker, jern/metal og plastdunke, som indsamles hos kommunens borgere, institutioner og boligforeninger. Vi har miljøstationer til pap/folie, papir, glas/flasker/dunke og jern/metal i sommerhusområderne og enkelte steder, hvor der ikke er plads til de små containere ved husstandene. I oktober 2011 begyndte vi uddelingen af todelte beholdere til kommunens husstande. I marts 2012 indførte vi indsamling af genbrugeligt affald hver 14. dag ved de enkelte husstande. Vi indsamler 6 forskellige affaldstyper til genanvendelse. Affaldet sorteres i to rum med pap, papir og plastfolie i ét rum og hård plast, småt metal samt glas og flasker i det andet. Samtidig ophørte nogle af spejderindsamlingerne og de fleste miljøstationer blev taget ned. Andre blev flyttet til områder, hvor det er svært med todelte beholdere på hjul. Derudover blev der sat miljøstationer op i sommerhusområder. I oktober 2012 startede ordningen med 14-dages tømning af dagrenovation. Begge de to nye ordninger har medført et omfattende administrativt arbejde, hvor vi har fået opdateret oplysningerne om borgernes skraldespande i vores FASsystem. Samtidig blev der indkørt et helt nyt system CRM/Serviceportalen med alle de samme data. 1.1 Dagrenovation Dagrenovationsmængden ligger rimeligt konstant frem til 2012, hvor de falder med 12 %. Dette fald var ventet som følge af indførelsen af husstandsindsamlingen af genbrugeligt affald i marts 2012. 1.2 Genbrugsordningen Alle husstande i kommunen undtagen sommerhuse og etageboliger har fået en todelt beholder til genbrugsaffald. Etageboliger bruger containere, miljøstationer eller nedgravede løsninger. I sommerhusområderne er der sat miljøstationer op. Todelt beholder til genbrugsindsamling Indsamlingen startede i marts. Der har været meget administrativt arbejde forbundet med ordningen, primært fordi vi skulle køre et nyt edb-system ind samtidig med indførelsen af den nye ordning. Figur E1 Dagrenovationsmængder I oktober 2012 indførte vi 14 dages tømning af dagrenovation. Dagrenovationen bliver brændt på Sønderborg Kraftvarmeværk, hvor det bliver til el og fjernvarme. Den største udfordring i årets løb på dagrenovationssiden har været at få styr på adgangsforholdene hos borgerne, samt at få styr på egne data i to systemer. Figur E2 Totalt indsamlet genbrugsmængder Frem til 2012 blev papir, glas/flasker og dåser indsamlet i miljøstationer og via spejdere. Fra marts 2012 samles der også ind i den todelte spand ved husstandene. Som ventet er alle mængder steget. Selvom vi mangler data fra de få spejderordninger, der stadig findes, så er mængderne af indsamlet genbrugsmateriale steget med 3.500 tons. Noget er forsvundet fra dagrenovationen, som er faldet med 2.500 tons andet er forsvundet fra containerpladserne, hvor mængderne i de pågældende fraktioner er faldet med 2.000 tons. Det første år viser, at de todelte spande er flot sorterede, mens det kniber mere med de beholdere, der står ved etageboligerne.
Bilag E til Miljøredegørelsen Pap t 365 Flasker t 167 Aviser t 2.939 Skår t 777 Folie t 71 Aluminium t 92 Metal t 137 Plastdunke t 109 Affald 1 t 50 Affald 2 t 185 Total Total t 3.425 Fraktion 1 Fraktion 2 t 1.467 Fig. E3 Indhold i de todelte beholdere Pap/folie og Papir fra miljøstationerne bliver sorteret på sorteringsanlægget på Nørrekobbel i Sønderborg. Dåser bliver kørt direkte til Uniscrap og Glas/dunke køres til Dansk Affald i Vojens. 1.4 Boligforeninger Boligforeningernes mængder af Pap/folie og papir sorteres på Nørrekobbel. Dåserne køres til Uniscrap. Mængderne af glas/dunke opgøres ikke særskilt. De er med i tallene for de todelte beholdere. 1.3 Miljøstationer Vi har genbrugt nogle af de gamle igloer til nye miljøstationer. En del gamle igloer er blevet solgt til blandt andet Polen. På miljøstationerne kan der afleveres pap/folie, papir, glas/dunke og dåser. Miljøstation i Sommerhusområde Figur E5 Indsamlede mængder ved boligforeninger 2 Forbrug Transportøren, der indsamler genbrugsaffald og dagrenovation oplyser dieselforbruget. Genbrugsindsamlingen startede i marts, og dagrenovation i oktober. Indsamling af genbrugsaffald fra husstandene kører 1,67 km/l diesel i forhold til dagrenovations 1,47 km/l. Indsamlingen af genbrugsaffald foregår i én bil med eldrevet løft af containere og komprimering, de øvrige biler er uden el. Dagrenovationsbilerne har alle eldrevet løft og komprimering. De eldrevne biler har ikke kørt optimalt, så vi må forvente, at km/l stiger til næste år. Afdelingen har en lille lastbil, som kører containere ud til kunderne. Derudover bruges lastbilen, når der laves tilsyn og oprydning ved miljøstationerne. Dieselforbruget indgår i den samlede emission for Sønderborg Affald. Figur E4 Indsamlede mængder ved miljøstationer Mængderne på miljøstationerne er faldet, hvilket var ventet. Figur E6 Dieselforbrug i husstandsindsamlingen