Beskrivelse af forslag til indsatser indenfor forebyggelsesområdet, SA 2019-23 Det Administrative Kontaktforum besluttede d 4. april 2019, at der for hver målsætning i Sundhedsaftalen 2019-2023 indledningsvist igangsættes én indsats, eventuelt to hvis der er særligt gode argumenter herfor. Følgegruppen for forebyggelse har til ansvar at foretage prioriteringen med henblik på godkendelse på næste møde i Det Administrative Kontaktforum den 7. juni 2019. Følgegruppen skal i sin beskrivelse af de udvalgte indsatser tydeliggøre den forventede gevinst/effekt for borgerne samt det tværsektorielle perspektiv i den prioriterede indsats. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Følgegruppen for forebyggelse vil overordnet set gerne opfordre til, at der i det tværsektorielle samarbejde mellem kommuner, sygehuse og praktiserende læger bliver arbejdet med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet forebyggelsespakker for bl.a. mental sundhed som for tobak og overvægt, hvorfor det er relevant, at disse pakker indgår som en naturlig overbygning til arbejdet med de politiske målsætninger på forebyggelsesområdet. Følgegruppen for forebyggelse vil i den forbindelse gerne opfordre til at følge op på, at der i regi af de lokale samordningsfora arbejdes med de udvalgte forebyggelsespakker i det omfang, indholdet har tværsektorielt sigte. Følgegruppen for forebyggelse lægger op til en årlig dialog med de lokale samordningsfora om, hvorledes der arbejdes med de udvalgte forebyggelsespakker i tværsektorielt regi. Overvægt Målsætning: Den politiske målsætning vedr. overvægt lyder: Vi vil reducere andelen af børn og unge (6-16 år) med overvægt og svær overvægt Vi vil reducere andelen af unge og voksne (16 år+) med moderat og svært overvægt til maksimalt 43 % for kvinder og 58 % for mænd Følgegruppen for forebyggelse vil gerne foranledige, at der udarbejdes en tværsektoriel samarbejdsaftale for børn og unge med overvægt samt overvægtige gravide. Ligeledes skal samarbejdsaftalen indeholde et familieorienteret fokus på arbejdet med overvægt og svær overvægt, idet meget tyder på, at overvægt er et problem, som både opstår i og håndteres bedst i familien. Den tværsektorielle samarbejdsaftale skal have fokus på forebyggelse og tidlig opsporing samt på samarbejde og kommunikation mellem sektorerne. Ligeledes skal der være fokus på, hvem der gør hvad, hvornår og på, at dialogen med familien og andre pårørende etableres og bibeholdes. I arbejdet med samarbejdsaftalen skal det undersøges, om det giver mening med graduerede indsatser i forhold til graden af overvægt, og det skal overvejes, om man kan indarbejde redskaberne fra Livsstilsguide i praksis. Den tværsektorielle samarbejdsaftale skal ligeledes have fokus på de mange aktører, der er eller kan blive involveret i arbejdet med forebyggelse og behandling af overvægt. Der kan således,
udover det tværsektorielle samarbejde mellem kommuner, sygehuse og almen praksis, indtænkes samarbejde med foreninger og civilsamfund (f.eks. Julemærkehjemmene). Ligeledes er det vigtigt, at samarbejdsaftalen bliver til med inddragelse af den målgruppe, der er berørt, herunder børn, unge og forældre med tendens til eller konstateret overvægt. I samarbejdsaftalen skal det tydeliggøres, hvornår den enkelte aktør skal på banen og i hvilket omfang. Ligeledes skal samarbejdet mellem aktørerne udspecificeres og det skal være tydeligt, hvem man som aktør kan henvende sig til/henvise barnet/den unge til, hvornår. Det er også vigtigt at få almen praksis rolle defineret i forhold til både forebyggelse og behandling. Det kunne med fordel indskrives i samarbejdsaftalen, hvornår almen praksis er forpligtet til at være opmærksom på at henvise til en behandlingsindsats og i hvilke tilfælde, almen praksis er forpligtet til at være tidligt opsporende i forhold til begyndende overvægt (f.eks. årsundersøgelserne 1-5 år) samt henvise børnene til sundhedsplejen, såfremt der vurderes at være behov. Derudover kan der i samarbejdsaftalen opfordres til, at der sker en ensretning af, hvorledes det tværsektorielle samarbejde omkring overvægt håndteres, således at kendskabet til lokale velfungerende tværsektorielle samarbejdsmodeller udbredes til øvrige dele af regionen. Samarbejdsaftalen skal adressere behovet for en ensartet tværsektoriel kommunikation. Der ønskes derfor med denne samarbejdsaftale en struktureret elektronisk kommunikation på tværs af sektorer omkring forløb og tilbud for børn og unge med overvægt. Der bør kun være én indgang pr. kommune. Derudover ønskes et tydeligt og opdateret overblik over de kommunale, private og frivillige tilbud til familier med overvægt. Forventet gevinst: Det er forventningen, at man i Region Syddanmark med denne samarbejdsaftale vil sikre sammenhæng og kvalitet i de tværsektorielle tilbud og forløb i relation til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling. Med samarbejdsaftalen vil der blive indgået aftale om det optimale tilbud og den rette arbejdsdeling mellem parterne i det tværsektorielle samarbejde. Med en tydelig arbejdsdeling og klare rammer for det tværsektorielle arbejde vil samarbejdsaftalen ved implementeringen medføre, at der vil være færre børn, unge og vokse, der udvikler eller kæmper med overvægt. Ligeledes vil følgevirkninger af overvægt så som livsstilssygdomme, psykosociale problemstillinger som social usikkerhed og problemer med at deltage i sociale sammenhænge blive nedbragt. Tobaksforebyggelse Målsætning: Den politiske målsætning vedr. tobak lyder: Vi vil reducere andelen af unge (16-24 år), der ryger til maksimalt 10 % og vi vil reducere andelen af daglige rygere til maksimalt 13 %.
Indsats Følgegruppen for forebyggelse foreslår, at der arbejdes videre i regi af partnerskabet Røgfri Fremtid, som alle 22 syddanske kommuner og Region Syddanmark er partnere i. I partnerskabet Røgfri Fremtid er der en lang række forslag til, hvordan vi i fællesskab skaber en røgfri fremtid og en røgfri generation i 2030. Der findes konkrete forslag til indsatser, både i kommunalt regi, i regionalt regi og i civilsamfundet, da arbejdet frem mod en røgfri fremtid kun kan nås ved en fælles indsats. Indsatsen Røgfri Fremtid ligger op til, at hvert tiltag tæller, og at samarbejde på tværs af sektorer er essentielt. Følgegruppen for forebyggelse foreslår, at VBA metoden eller en version af metoden - implementeres alle steder (kommuner, region, almen praksis, apoteker, tandlæger). VBA metoden bygger på nedenstående hjælpekort: VBA metoden medfører, at alle borgere/patienter, der tilses, adspørges om ovenstående 3 spørgsmål. Derudover kan der udformes en fremgangsmåde vedr. henvisning til rygestop til alle involverede parter (den viste er fra sygehus til kommune). Derudover er det målsætningen at indføre røgfri arbejdstid samt skoletid, såvel i grundskoler og ungdomsuddannelser. Indsatsen kan udbygges ved at indgå aftale om at indføre røgfrie matrikler, f.eks. ved haller og offentlige legepladser, samt ved tværsektorielt at samarbejde med kultur- og fritidsforeninger. Partnerskab og det tværsektorielle perspektiv Der findes allerede et etableret partnerskab på tværs af kommuner, regioner samt foreninger, erhvervsliv mm. Inden for partnerskabet udveksles erfaringer med indførelse af tiltag, bl.a. indførelse af røgfri arbejdstid, røgfri skoletid, røgfri udearealer og meget mere. Region Syddanmark er der fokus på at skabe røgfri ungdomsuddannelser, og dette arbejde bør understøttes yderligere i den kommende sundhedsaftaleperiode. De forskellige fagområder kan bidrage ind i implementeringen ind i eget område med også med at understøtte indsatser på tværs.
Forventet gevinst Med denne indsats forventer vi, at der tværsektorielt arbejdes mere handlingsorienteret i forhold til tobaksindsatsen, og at der i fællesskab arbejdes frem mod en hverdag, hvor normen er ikke at se rygning/tobak i det offentlige rum, og hvor fokus er, at alle har ret til en røgfri hverdag, uanset om man er barn, ung eller voksen. Det forventes, at de politiske målsætninger opnås med fælles hjælp også med inddragelse af civilsamfundet i form af fritidsforeninger, erhvervsliv mm. Da alle syddanske kommuner og Region Syddanmark som tidligere nævnt er partnere, forventes at der er en gevinst i form af genkendelighed og fælles tilgang. Endvidere åbner partnerskabet Røgfri Fremtid en vigtig dør ind til indsatser indenfor civilsamfundet. Mental sundhed Målsætning: Den politiske målsætning vedr. mental sundhed lyder: Vi vil reducere andelen af unge (16-24 år) med dårlig mental trivsel til maksimalt Følgegruppen for forebyggelse foreslår indsatsen at igangsætte indsatsen ABC for mental sundhed. I ABC for mental sundhed er fokus på det, der fremmer mental sundhed og trivsel for alle. Der arbejdes med at styrke og fremme det, man fra forskningen ved, har allerstørst betydning for mental sundhed og trivsel nemlig at skabe værdi og indhold i tilværelsen og have noget at stå op til om morgenen. Dvs. at der sættes fokus på at styrke og fremme følelsen af mening og form, i stedet for kun at forsøge at forebygge risikofaktorer for sygdom eller fikse det, der ikke fungerer. Det gøres ud fra tre pejlemærker: A) Gør noget aktivt (Act) B) gør noget sammen (Belong) C) gør noget meningsfuldt (Commit) Ovenstående tre pejlemærker er vigtige for alle, uanset om man er ung eller gammel, syg eller rask og derfor er en befolkningstilgang relevant. Involvering og engagement ABC-rammen kan understøtte de kerneopgaver, der udføres i forvejen på områder, hvor der er behov for et øget fokus på mental sundhedsfremme. Det handler om at tage udgangspunkt i kerneopgaverne og formidle, hvordan ABC rammen kan være med til støtte kerneopgaverne. Derved får man inddraget både kommunale forvaltninger og foreninger. I mange sammenhænge vil ABC rammen ikke være en ekstra opgave, men måske en ny vinkel på noget, der allerede udføres. Dermed bliver ABC for mental sundhed en tilgang, der er relevant at tale ind i flere indsatser på alle fagområder. Skaren af interessenter er rigtig stor, og det er helt essentielt tidligt i processen at beskrive, hvilke indsatser ABC for mental sundhed skal inddrages i til at starte med. Forskningsbaseret indsats
ABC for mental sundhed er den første forskningsbaserede indsats, der retter sig mod hele befolkningen, og den giver et nyt, positivt og handlingsorienteret fokus på mental sundhed, så det også omfatter alt det, der fremmer trivsel og styrker os som mennesker. Statens institut for Folkesundhed arbejder i ABC på at skabe det bedste vidensgrundlag for mental sundhedsfremme gennem f.eks.: Kvalitative studier f.eks. af hvad befolkningen forbinder med mental sundhed Tværsnitsstudier af sammenhængen mellem forskellige determinanter og mental sundhed fx frivilligt arbejdes betydning for mental sundhed Kohorte studier af mental sundhedsfremmende adfærds betydning for god mental sundhed, psykiske lidelser, risikoadfærd etc., Validering af skalaer til måling af positiv mental sundhed så vi får et bedre datagrundlag til fx at kunne monitorere mental sundhed i befolkningen i fremtiden og så man bedre kan evaluere indsatser, der har til formål at fremme mental sundhed. Følgeforskning af partnerskabet Samtidig bruges viden fra praksis af forskningen til at blive skarpere på, hvad der fungerer eller ikke fungerer i forhold til eksempelvis at få forskellige aktører til arbejde sammen om mental sundhed. Bl.a. vil forskerne i den kommende tid fokusere på, hvad der virker og ikke ser ud til at virke i forhold til kommunikation og indsatser, så der hele tiden arbejdes ud fra det bedst mulige vidensgrundlag. Viden om forskningens resultater præsenteres på hjemmesiden og via partnerskabet. Partnerskab og det tværsektorielle perspektiv Der findes allerede et etableret partnerskabet på tværs af de kommuner, der er i gang med arbejdet med ABC for mental sundhed. I dette netværk sparrer, rådgiver og lærer man af hinanden. Regionen og de 22 syddanske kommuner opfordres til at indgå i dette partnerskab. Som partner forpligter man sig til at arbejde med ABC konceptet, deltage i netværksmøder, udpege en lokal ABC koordinator, og (om muligt) nedsætte en lokal arbejds-/projektgruppe, hvor det anbefales, at der er en ledelsesrepræsentant. Fra partnerskabets side forventes, at ABC koordinatoren kan afsætte 1-2 dage til at arbejde med ABC for mental sundhed pr. uge. I Region Syddanmark anbefales det at lave netværk i SOF- områderne, hvorved der skabes synergier og viden på tværs af kommune- og sektorgrænser. Indsatsen kobler sig i øvrigt til børneog ungeaftalen, der fokuserer på tidlig opsporing. Forventet gevinst Med denne indsats forventer vi, at der tværsektorielt arbejdes mere ensartet og handlingsorienteret i forhold til forebyggelse af mental mistrivsel, og at fokus flyttes fra et behandlingsfokus til et sundhedsfremmefokus. På længere sigt forventes det, at de politiske målsætninger opnås men det kræver en stor indsats på tværs af såvel forvaltninger i kommunen som på tværs af sektorer. Det forventes endvidere, at der er en gevinst i form af genkendelighed, når alle parter i Region Syddanmark arbejder ud fra den samme sundhedsfremmende tilgang. Endvidere åbner ABC en dør ind til civilsamfundet, som viser sig at være en vigtig medspiller i forhold til mentalt sundhedsfremmende arbejde. En yderligere gevinst ved ABC konceptet er, at borgerne ikke sygeliggøres, da fokus er på, hvad der gør dem godt uanset udgangspunktet.