3 2002 AUGUST 19. ÅRGANG TEMA: HI-MESSE BETONVERDENENS STØRSTE SAMLEDE PR-INDSATS NOGENSINDE
Creavision 2614
TEMA: HI Messe Nr. 3 19. årgang August 2002 Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november. Distribueret oplag: 6500 Dansk Beton henvender sig til alle, der har interesse og behov for at holde sig orienteret om den betontekniske og industrielle udvikling i Danmark. Bladet har som formål at sikre, at betonkonstruktioner, bygninger og produkter får et godt omdømme i offentligheden, og at beton udnyttes teknisk og økonomisk optimalt. Udgivere Dansk Beton Industriforening Betonelement-Foreningen Dansk Betonforening Dansk Fabriksbetonforening Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) e-mail: janbroch@mail.dk Dansk Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf. 36 38 25 25 Fax 36 38 25 20 Tegninger Birgitte Ahlmann Produktion og annoncer Bjørn Quistgaard e-mail: quistgaard@paritas.dk Paritas Grafik A/S Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf. 36 38 25 25 Fax 36 38 25 20 Abonnementspris Indland kr. 170,- excl. moms (4 numre) Udland kr. 210,- excl. moms (4 numre) Løssalg kr. 51,50 excl. moms Indhold Beton er fremragende til minimalkonstruktioner................. 5 Prægtig præsentation af beton........... 9 Væksten ligger i udlandet.............. 10 Dansk Betonråd håber på stort fremmøde til workshop........... 13 Et materiale uden begrænsninger....... 14 Betonprisen 2002..................... 17 Mød Danmarks nationale produkt i Herning............................. 18 Betonforskning giver pengene mange gange tilbage................... 20 Betonforskningsmøde maner til eftertanke................... 22 Garantien gælder i 300 år.............. 24 Sådan anvendes knust beton i bærelag under veje................... 27 Betonelement-Foreningen.............. 32 Nyt fra Betoncentret................... 36 Fra CtO s arbejdsmark................. 38 Dancert............................... 41 Dansk Grus Certificering............... 42 Dansk Betonforening, mødekalender.... 43 Et startskud der kan høres Om et par uger er det tid. Så åbner årets HI-messe dørene for de mange gæster, som blandt meget andet på messen kan se den danske betonverdens største samlede PR-indsats nogensinde. Beton er et hovedtema på årets HI-messe den 10. til 14. september 2002. Betonindustriens Fællesråd deltager med en stor fælles stand, hvor der bliver mulighed for at se et varieret udbud af betonprodukter, som viser materialets gode egenskaber. Det er et spændende initiativ, der har fokus på at skabe et positivt image for beton som helhed. Fabriksbeton, elementer, rør, belægninger og de øvrige underopdelinger, der af praktiske årsager findes i branchen, er lagt til side i disse dage. Beton er i fokus som et alsidigt, miljøvenligt og kreativt materiale med uanede nye muligheder for arkitekter, ingeniører og bygherrer. De tre betonindustrielle foreninger, Dansk Fabriksbetonforening, Dansk Beton Industriforening og Betonelement-Foreningen, fortjener stor ros for i regi af Betonindustriens Fællesråd at tage den store opgave på sig. Dansk Betonråd fortjener tilsvarende ros for at bakke arrangementet op ved at arrangere et spændende visionsseminar på messen. Forhåbentlig kan de spændende omgivelser for visionsseminaret lokke mange til at være med til at diskutere betonens fremtid i Danmark. Skal du alligevel besøge messen, hvorfor så ikke netop gøre det den 12. september 2002? Denne dag kan du se messen om formiddagen og gå til visionsseminar om eftermiddagen. Det skal blive spændende fremover at følge med i, hvad såvel seminaret som den store fælles PR-indsats kan udvikle sig til. Indsatsen på HI-messen 2002 er i det mindste det bedst tænkelige startskud, betonen kan få. jbn ISSN 0109-758X Forsiden Beton-kanon/modelbil Foto: John Nielsen Biofoto
think... think again... Write on water send ripples through time Flyte www.aalborgwhite.com AALBORG WHITE is white cement a product of nature's own raw materials, refined with unparalleled technology, for use in the creation of beauty and functionalism. AALBORG WHITE is a trade mark registered by Aalborg Portland A/S. Aalborg White A/S Rørdalsvej 44 P. O. Box 165 DK-9100 Aalborg Phone: +45 98 16 77 77 Fax: +45 98 10 11 86 E-mail: marketing@aalborgwhite.dk Website: www.aalborgwhite.com
MINIMALKONSTRUKTIONER OG MERE AVANCERET UDNYTTELSE AF BETONS MANGE MULIGHEDER ER VEJEN FREM FOR BETON. DET MENER PROFESSOR, CIVILINGENIØR ERIK REITZEL. LA GRANDE ARCHE EN 110 METER HØJ KONSTRUKTION AF HØJSTYRKEBETON. BUEN BLEV PÅ FORHÅND AFSKREVET AF MANGE, DER IKKE MENTE, MAN KUNNE BYGGE SÅ HØJT I BETON. FOTO: BIOFOTO JOHN NIELSEN Beton er fremragende til minimalkonstruktioner TEMA: HI Messe Vejen til at bruge mere beton er at bruge mindre beton. Umiddelbart lyder det som et paradoks men ikke for Erik Reitzel, internationalt anerkendt rådgivende ingeniør og professor i konstruktionsdesign ved FORTSÆTTES SIDE 7 5
FORTSAT FRA SIDE 5 TEMA: HI Messe VI SKAL BRUGE MINDRE BETON FOR AT BRUGE MERE BETON. DET GÆLDER OM PÅ EN LOGISK MÅDE AT BRUGE MINDST MULIGT MATERIALE I BYGNIN- GER OG KONSTRUKTIONER. HER ER BETON FREMRAGENDE, FORDI DET ER ET AF DE FÅ MATERIALER, DER NEMT KAN FORMGIVES OGSÅ I KRÆVENDE FORMER, SIGER ERIK REITZEL. DTU. Tværtimod ser Erik Reitzel minimale konstruktioner som en måde at øge betonforbruget på. Det gælder om på en logisk måde at bruge mindst muligt materiale i bygninger og konstruktioner. Her er beton fremragende, fordi det er et af de få materialer, der nemt kan formgives også i krævende former, siger Erik Reitzel. Et markant eksempel er La Grande Arche i Paris, hvor Erik Reitzel var rådgiver. Den nye triumfbue er en 110 meter høj let og elegant konstruktion, hvis strukturelle system er en megastruktur i forspændt højstyrkebeton, der bærer alle sekundære strukturer så som gulve og vægge. På forhånd var der betydelig faglig skepsis overfor et så højt byggeri i beton. Men i dag er den store bue beviset på, at man kan meget med beton, når blot konstruktionen har hensigtsmæssige kraftlinier. Man kan lære meget af at se på et træ, hvor kræfterne fordeler sig fra kviste via grenene til stammen, siger Erik Reitzel. Mulighederne i beton understreges af, at armeret beton kan optage alle krafttyper. Ud over tryk og træk også bøjning, forskydning og vridning. Krafttyper, som ingeniører sjældent tager i brug, når de konstruerer. Der kan skabes mange spændende former, hvis man fx indfører vridning i konstruktionen. Et eksempel er Skulpturbroen ved Bagsværd sø. Det er er en konstruktion, der udnytter både vridnings- og bøjningskræfter, siger Erik Reitzel, som i det hele taget efterlyser en mere avanceret brug af såvel beton som andre materialer i dansk byggeri. Styrke som stål Nye betontyper med styrker, der nærmer sig ståls, skaber også muligheder. Ser man på forholdet mellem styrke og rumvægt kan avanceret beton endda overgå stål. Men der er kun i beskedent omfang interesse for at udnytte disse muligheder i Danmark. Måske fordi avancerede løsninger som regel kræver en ekstra indsats. Danske entreprenører er i modsætning til deres udenlandske konkurrenter tilbageholdende med at investere i forskning og udvikling. Det kan blive dyrt i længden at tænke kortsigtet økonomisk og ikke investere i fremtiden, siger Erik Reitzel. Ny uddannelse på DTU På DTU er Erik Reitzel hovedkraften bag en ny diplomingeniøruddannelse, der på længere sigt kan være med til at skabe større interesse for spændende og avancerede konstruktioner. Uddannelsen hedder by- og bygningsingeniør, og den er rettet mod selve udformningen af konstruktioner, huse og byer. DTU udbyder den nye uddannelse fra efterårssemestret 2002. Bygningsingeniører fra DTU har traditionelt været stærke til analyse og statik. Den ny uddannelse er mere helhedsorienteret og inddrager også formgivning i Architectural Engineering, siger Erik Reitzel. De første af de nye ingeniører kan være færdige om 3,5 år. Til den tid vil de måske komme til at arbejde på en bogstavelig talt højtflyvende vision fra Erik Reitzel: Betonkonstruktioner på Mars, hvor der for nylig er påvist vand. Med tilslag fra den røde planets overflade burde det derfor være muligt at frembringe minimalkonstruktioner af højstyrkebeton ved blot at medbringe cement jbn 7
TEMA: HI Messe Prægtig præsentation af beton BETONINDUSTRIENS STORE FÆLLESSTAND PÅ HI-MESSEN PRÆSENTERER MODERNE BETONPRODUKTER PÅ EN KLASSISK BAGGRUND. Beton er ikke bare det mest anvendte byggemateriale i nutiden, det er også et klassisk materiale med rødder flere tusinde år tilbage. Det er filosofien bag Betonindustriens Fællesråds 225 kvadratmeter store stand på årets HI-messe. Standen har et præg fra antikkens verden. Den er inspireret af, at både grækerne og romerne kendte til at lave beton for flere tusinde år siden. Det bedst kendte eksempel på romersk betonbyggeri er Pantheon i Rom, der blev bygget cirka i 120, siger Susanne Wallin fra BIF. Standen i Herning er imponerende. Fire meter høje og tre meter brede buegange i hvid beton mødes i korsform med en rund, in-situ støbt informationsstand i midten. Gulvet i buegangene er rebolit-behandlede betonfliser i et mønster med forskellige, smukke overflader. Mellem standens fire buegange bliver der mulighed for at se et bredt udvalg at de nyeste betonprodukter så som rør, kantsten, belægninger til udendørs brug, højisolerende fundamentblokke, elementer og sågar møbler. På en væg bliver der videoforevisning, og fra informationsstanden i midten er der adgang til betonindustriens hjemmeside. Formålet med standen er at præsentere beton som et moderne, miljøvenligt materiale, der kan anvendes i en lang række sammenhænge. Der er ikke tale om en salgsudstilling for konkrete produkter. Standen skal formidle, at beton er et fremragende materiale, der fortjener en endnu større anvendelse, siger Susanne Wallin. Materialer og produkter til standen er leveret af medlemmer af Dansk Beton Industriforening, Dansk Fabriksbetonforening og Betonelement-Foreningen. I den samme hal som den store imagestand udstiller en række betonvirksomheder så på egne vegne. Ud over arbejdslønnen er den store imagestand et projekt til cirka en halv million kroner. Aalborg Portland har støttet økonomisk selv om de romerske bygmestre i sin tid kunne lave beton uden at bruge portlandcement, som vi kender den i dag. Cementen dengang var vulkansk aske blandet med brændt kalk, som sammen bliver til et hydraulisk bindemiddel. En særlig god aske til dette formål kom i øvrigt fra byen Puzzoli, som derfor har lagt navn til betegnelsen puzzolan. jbn 9
TEMA: HI Messe Væksten ligger i ud HVAD SKAL DER TIL FOR AT ØGE FORBRUGET AF DANSK BETON? ADM. DIR. JØRGEN HUNO RASMUSSEN FRA HOFFMANN ER IKKE I TVIVL. DER ER GODE MULIGHEDER FOR EKSPORT AF SÅVEL BETON SOM BETONKOMPETENCE. VORES KUNDER STILLER ØGEDE KRAV TIL BYGGETIDEN. DET VIL MEDFØRE KRAV FRA OS TIL LEVERANDØRER AF BETON OG ELEMENTER OM STØRRE SMIDIGHED OG KORTERE LEVERINGSTID, SIGER ADM. DIREKTØR JØRGEN HUNO RASMUSSEN FRA HOFFMANN.... 10 Danske betonfolk skal udfylde flere rejseafregninger, hvis brugen af dansk beton skal vokse. Mulighederne ligger uden for landets grænser og ikke mindst i Sverige og Norge, hvor broderfolkene ikke bygger med beton i nær samme omfang, som vi gør. Det mener adm. direktør Jørgen Huno Rasmussen fra HOFFMANN A/S, som siden sommeren 2000 har være en del af den norske Veidekke-koncern, hvor Jørgen Huno Rasmussen også er koncerndirektør. Det nordiske samarbejde har givet et godt indblik i byggetraditionen i Norge og Sverige. Når det gælder betonelementbyggeri, er vi i Hoffmann specialisterne i koncernen. Vi har stor knowhow på dette område i Danmark, siger Jørgen Huno Rasmussen. Eksport af kompetence I dag kan det betale sig at transportere komplekse elementer forholdsvis langt. Det øger mulighederne for dansk eksport. Men der er også god mulighed for at eksportere kompetence, mener Jørgen Huno Rasmussen. Danmark har en stærk betontradition, og vi har fremragende resultater at vise frem fx de store broer. Det indenlandske forbrug af beton er det en større udfordring at få til at vokse. I Danmark bruger vi forholdsvis mere beton end de lande, vi sammenligner os med. Til bærende konstruktioner og anlægsarbejder er beton med god grund næsten enerådende. Naturligvis kan der findes nye anvendelser, der kan øge det indenlandske forbrug. Naturligvis kan beton videreudvikles. Men vi må samtidig erkende, at der er grænser for vækst i forbruget, når vi i forvejen bruger så meget, siger Jørgen Huno Rasmussen. Der er flere eksempler på, at beton er blevet udviklet til at opfylde nye markedsbehov. Det vel nok mest markante er betonelementerne, som kom til, da markedet havde behov for kortere byggetid for at få has på boligmanglen i 60 erne. Byggetiden i fokus I dag spiller byggetiden også en rolle. HOFFMANN oplever det fx, når medicinalvirksomheder skal have opført nye fabrikker. Det er meget vigtigt for virksomhedernes indtjening, at de nye pro-...
BETON KAN GODT VÆRE SIN OVERFLADE BEKENDT. DET VISER BYGGERI SOM FX PAUSTIAN HUSET I KØBENHAVN. MEN BETONFACADER SKAL BRUGES MED MÅDE. IKKE ALLE DANSKE HUSE SKAL VÆRE BETONHUSE, FASTSLÅR JØRGEN HUNO RASMUSSEN. landet duktionsfaciliteter bliver færdige så hurtigt som muligt efter godkendelsen af produktet. Byggetiden bliver i stigende grad en nøglefaktor i dag. Det giver betonelementer en fordel, men det kalder også på nye typer af elementer, nye betonanvendelser og nyt design. Jeg forudser gode muligheder for at udvikle kombinationer af betonelementer og andre materialer, siger Jørgen Huno Rasmussen. Selv arbejder HOFFMANN med at styrke virksomhedens egne processer for at reducere byggetiden. Fx ved hjælp af parallel projektering og udførelse. Byggeriets organisering er også på dagsordenen i form af partnering-konceptet, der for tiden vinder frem flere steder i dansk byggeri. Vi vil også stille øgede krav til vores leverandører af blandt andet beton og elementer om hurtige og smidige leverancer, fastslår Jørgen Huno Rasmussen, som også forudser behov for en vis standardisering af denne type byggeri. jbn BETONBRANCHEN SKAL FOKUSERE PÅ UDLANDET, HVIS DER SKAL SKABES VÆKST I FORBRUGET AF DANSK BETON. I DANMARK ER MULIGHEDERNE MINDRE, FORDI FORBRUGET I FORVEJEN ER RELATIVT HØJT, MENER JØRGEN HUNO RASMUSSEN. 1111
Man behøver ikke være fag-idiot... - men det hjælper..! Mød over 600 udstillere som alle har noget på hjerte inden for byggeri og håndværk på Danmarks største byggefagmesse. Se alle nyhederne til fremtidens byggeri. Besøg også de nye sektorer: Arkitektur & Teknik samt Renhold & Service - og få klar besked om beton, der er årets tema på messen. Bliv inspireret på konferencerne og se landets dygtigste håndværkerlærlinge dyste om DM i fem fag. Kort sagt - oplev en messe med en skarp profil, der byder på faglige oplevelser for hele byggebranchen. Bestil katalog, adgangskort, konferenceprogram og info om messerejser på www.hi-byggeri.dk ALARM & SIKRING ARKITEKTUR & TEKNIK BYG & VÆRKTØJ ERHVERVS TRANSPORT IT & KONTOR MATERIEL & GREJ RENHOLD & SERVICE VVS & ENERGI OPLEV DANMARKS STØRSTE BYGGEFAGMESSE
VED AT FLYTTE WORKSHOPPEN TIL ÅRETS HERNING-MESSE ER DER SKABT MULIGHED FOR MESSEBESØG OG WORKSHOP PÅ SAMME DAG TEMA: HI Messe FORMÅLET MED WORK- SHOPPEN ER AT BIDRAGE TIL AT ETABLERE EN VISI- ON FOR BRUGEN OG UDVIKLINGEN AF BETON FREM TIL 2025. DELTAGER- NE I ET BREDT SAMMEN- SAT PANEL SKAL FRA ALLE SYNSVINKLER DISKUTERE BETONS UDFORDRINGER, MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER. Dansk Betonråd håber på stort fremmøde til workshop Dansk Betonråds udsatte workshop fra foråret om betonvision 2025 finder sted på Skandinaviens største byggefagmesse, HI Byggeri & Håndværk, den 12. september 2002 om eftermiddagen. Beton er temaet for årets messe, og Betonindustrien Fællesråd udstiller på en imagestand. En lang række virksomheder fra betonbranchen udstiller også. Derfor håber Dansk Betonråds formand, koncerndirektør Peter Kofoed fra MT Højgaard a/s, på stort fremmøde til workshoppen. Det er en oplagt mulighed at besøge messen og deltage i workshoppen samme dag, siger Peter Kofoed. Vision for beton i 2025 Formålet med workshoppen er at bidrage til at etablere en vision for brugen og udviklingen af beton frem til 2025. Deltagerne i et bredt sammensat panel skal fra alle synsvinkler diskutere betons udfordringer, muligheder og begrænsninger. Således vil der både være samfundsdebattører, ingeniører, arkitekter, forskere, betonproducenter og embedsmænd blandt paneldeltagerne. Og der er næppe tvivl om, at emner som æstetik, holdbarhed, miljø, arbejdsmiljø og betons image er med på dagordenen. Vi skal have en visionær debat om fremtiden og mulighederne, ikke om tekniske detaljer. Efterfølgende vil Dansk Betonråd så følge op på workshoppen. Vi forventer ikke at få en lang række færdige svar, men forhåbentligt et fundament for det videre arbejde med visionen, siger Peter Kofoed, som opfordrer til, at så mange som muligt deltager i workshoppen. Gode ideer velkomne Workshoppen giver mulighed for at høre markante debattører tale om beton og for at få opdateret sin viden. Vi vil meget gerne have alle med i debatten. Der vil være masser af muligheder for at komme med sin mening. Gode ideer er meget velkomne, siger han. Oprindeligt var workshoppen planlagt til marts 2002. Men tidsplanen var for stram, så det var ikke muligt at sammensætte det rigtige panel. Dansk Betonråd har til formål at øge den danske betonbranches konkurrenceevne. Dette formål skal opfyldes ved at fremme den offentlige og politiske forståelse for nødvendigheden af forskning, udvikling og undervisning på betonområdet og ved at inspirere og motivere til samarbejde mellem interessenter. DBR har medlemmer fra Universiteternes Betonforskning, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Vejdirektoratet, Aalborg Portland A/S, Betonindustriens Fællesråd, Danske Entreprenører og Teknologisk Institut, Beton. Alle interesserede kan deltage i workshoppen. Tilmelding til Dorthe Mathiesen, Betoncentret på Teknologisk Institut på dorthe.mathiesen@teknologisk.dk. jbn 13
PAUSTIAN-BYGNINGEN ER BETON BRUGT HELT RIGTIGT, FASTSLÅR DANSK DESIGNSKOLES REKTOR. Et materiale uden begrænsninger TEMA: HI Messe BETON ER EN DESIGNERS DRØM. FLOT OG UDEN BEGRÆNSNINGER. DET MENER REKTOR GØSTA KNUDSEN FRA DANMARKS DESIGNSKOLE. Beton er et fantastisk materiale, som kan bruges til alt fra sofaborde til store broer. Det fastslår Gøsta Knudsen, som er rektor for Danmarks Designskole, der uddanner designere på en femårig uddannelse. Jeg kan ikke se ret mange begrænsninger for, hvad beton kan bruges til, siger Gøsta Knudsen. Gøsta Knudsen har en baggrund som arkitekt. Han hører til den del af befolkningen, der sætter pris på betons udseende. Beton er et flot materiale. Der blev bygget mange pragtfulde, brutalistiske huse i 70 erne, siger han. Højhusene på Bellahøj i København er også eksempler på betonhuse af høj arkitektonisk kvalitet. Det samme gælder Paustian-huset i Københavns gamle frihavn som ikke er en avanceret betonkonstruktion, men beton brugt helt rigtigt. Bevar betonens sjæl Men i dag er både arkitekter og betonbranchen i fuld gang med at forringe 14
HØJHUSENE PÅ BELLAHØJ I KØBENHAVN ER EKSEMPLER PÅ BETONHUSE AF HØJ ARKITEKTONISK KVALITET, MENER GØSTA KNUDSEN. udseendet af betonbyggerier gennem omfattende krav om ensartethed. Jeg synes, at man dræber betonens sjæl ved at tilstræbe glatte, ensartede overflader. Det kommer til at minde om kønsløst rugbrød, siger Gøsta Knudsen, som også kritiserer den omfattende brug af facadematerialer som cedertræ, glas og stål. Der er en tendens til, at danske arkitekter lader sig inspirere meget af de internationale tidsskrifter. Så dukker cedertræ op i Danmark, næsten fra dag til dag. Arkitekter skal naturligvis lade sig inspirere, når vi lever i globaliseringens tidsalder. Men jeg synes ikke, man skal glemme den lokale eller regionale tradition. Det gælder om at have begge dele med, siger Gøsta Knudsen. I det hele taget er der brug for nytænkning, mener han. Betonbranchen står overfor betydelige udfordringer og konkurrence fra lettere byggesystemer, som bl.a. er nemmere at transportere. Fx bliver der bygget adskillige træhuse i Danmark i denne tid. Der er sket en stor effektivisering af elementbyggeriet i de senere år. Men i de grundlæggende principper er der GØSTA KNUDSEN, DANSK DESIGNSKOLES REKTOR, KAN IKKE SE RET MANGE BEGRÆNSNINGER FOR BRUG AF BETON. ikke sket så meget siden 70 erne, siger Gøsta Knudsen. Han foreslår derfor, at der bliver sat gang i et forskningsbaseret arbejde, som skal have til formål at forny og raffinere betonbyggeriet. Udgangspunktet skal være en gennemgang af byggeri fra 60 erne og 70 erne. jbn 15
Processtyring til betonblandeanlæg - simpelt og sikkert Windows-baseret styresystem. Animeret og grafisk skærmstyring. Kan tilsluttes eksisterende netværk. On-line hjælp via modem. - Let at lære - - Let at bruge - Forberedt til evt. udvidelse af anlægget. Styring af indtransport, dosering, blanding og betontransport. Kundetilpasset følgeseddel. Standardrapporter. Kundedefinerede rapporter. Tilpasset netop Jeres behov. Alle produktionsdata gemmes automatisk. CONPARTS processtyring er 100% tilpasset kundens behov og indeholder netop de funktioner, I har brug for - hverken mere eller mindre. CONPARTS procescomputer styrer indtransport, dosering, blanding og betontransport - simpelt og sikkert hver gang. Samtidig gemmes alle relevante blandedata på harddisk eller CD-Rom. Vi laver Jeres styring, så den kan det I har brug for. Reservedele og Sliddele til Betonindustrien Spare Parts and Wear Parts for Concrete Industries CONPARTS ApS Telemarken 4 DK 5600 Faaborg Tel: (+45) 6261 1111 Fax: (+45) 6261 5011 www.conparts.dk Mail: info@conparts.dk
Betonprisen 2002 for arbejdet med plastiske beregningsmetoder BETONPRISEN 2002 GÅR TIL PROFESSOR, DR.TECHN. MOGENS PETER NIELSEN OG UDVIKLINGSCHEF, LIC.TECHN. BENT FEDDERSEN. Priskomiteen har valg at uddele prisen til de to modtagere i fællesskab, fordi de begge har arbejdet med at omsætte en fremragende teori til praktisk brug. I indstillingen til prisen skriver komiteen: Prisen tildeles de to i forening for deres utrættelige arbejde med at udvikle og implementere plastiske beregningsmetoder for betonkonstruktioner. Professor, dr.techn. Mogens Peter Nielsens geniale arbejder er i dag anerkendte overalt i verden og har på forskellig vis vundet indpas i bygningsnormer i mange lande. En detaljeret omtale vil være meget omfattende, og vi vil tillade os at henvise til de mange roser, der er tildelt M. P. Nielsen ved tildeling af hæderen Årets Bygningsingeniør 2000 og ved udnævnelse til æresmedlem af Dansk selskab for Bygningsstatik i 2002. Udviklingschef, lic.techn. Bent Feddersen har om nogen taget plasticitetsteorien til sig og bidraget til dens videreudvikling, som en fornem repræsentant for den hær af fremragende licentiater og senere Ph.D er, der er udgået fra professor M. P. Nielsens skole. Når komiteen har valgt at tildele M. P. Nielsen og Bent Feddersen Betonprisen i fællesskab, er det for deres arbejder med at få en fremragende teori implementeret til praktisk brug. Betonprisen 2002 bliver uddelt i efteråret 2002 på DTU. Prisen er indstiftet af DBF i 1980 og uddeles hvert andet år til en person eller en gruppe af personer, der har ydet et væsentligt og i den almindelige debat også synlige bidrag på betonområdet. jbn 17
TEMA: HI Messe Mød Danmarks Nat Produkt i Herning STANDEN ER EN GOD MULIGHED FOR AT PROMOVERE BETON VED AT VISE EN RÆKKE GODE PRODUKTER OG KONSTRUKTIONER, DER ER UDFØRT I BETON, SIGER POUL T. CHRISTIANSEN, FORMAND FOR DANSK BETON INDUSTRIFORENING. VI ER FÆLLES OM BUDSKABET, AT BETON ER ET MILJØVENLIGT MATERIALE, DER KAN GENANVENDES, SIGER BERNTH ERIKSEN, FORMAND FOR DANSK FABRIKSBETON- FORENING. DET ER IKKE UDEN EN VIS STOLTHED, AT VI NU KAN VISE, AT HELE BRANCHEN ER SAMLET OM MARKEDSFØRINGEN AF BETON, SIGER STEEN JENSEN, FORMAND FOR BETONELEMENT-FORENINGEN. OM TO UGER LØBER DANMARKS STØRSTE PR-ARRANGEMENT FOR BETON AF STABELEN PÅ HI-MESSEN I HERNING UNDER OVERSKRIFTEN BETON DANMARKS NATIONALE PRODUKT. DET SKER MED BETONINDUSTRIENS FÆLLESRÅD SOM ARRANGØR. DANSK BETON HAR DERFOR TALT MED FORMÆNDENE FOR DE TRE FORENINGER, DER SAMMEN TEGNER BETONINDUSTRIENS FÆLLESRÅD. Beton er et hovedtema på årets HImesse den 10. til 14. september 2002. Betonindustriens Fællesråd deltager med en stor fælles stand, hvor der bliver mulighed for at se et varieret udbud af betonprodukter, som viser materialets gode egenskaber. Betonindustriens Fællesråd omfatter Betonelement-Foreningen, Dansk Beton Industriforening og Dansk Fabriksbetonforening og dermed alle industrielle producenter af beton. Betonelement-Foreningens formand, Steen Jensen, er ikke et øjeblik i tvivl om værdien af, at den store stand er et samarbejdsprojekt. Vi vil gerne opnå, at ordet beton skaber positive associationer. Det er en opgave for hele branchen at løfte. Vores fælles mål er at skabe et positivt image for beton som byggemateriale. Det er ikke uden en vis stolthed, at vi nu kan vise, at hele branchen er samlet om markedsføringen af beton, siger Steen Jensen. Det er Dansk Beton Industris formand, adm. direktør Poul T. Christiansen fra Aarhus Cementvarefabrik A/S, enig i. Standen er en god mulighed for at promovere beton ved at vise en række specielle betonprodukter og konstruktioner, der er udført i beton. Beton giver stor frihed for arkitekter og designere. Udstillingen vil vise gode eksempler på dette, og jeg håber, at arkitekter, ingeniører og fabrikanter vil tage godt imod denne udfordring, siger Poul T. Christiansen. Fra Dansk Fabriksbeton lægger formand Bernth Eriksen vægt på, at standen viser et varieret udvalg af beton. In-situ støbt beton er en del af paletten. Vi har alle gavn af en fælles indsats, selv om vi selvfølgelig på nogle områder er konkurrenter i det daglige. Fx kan vi sagtens være fælles om budskabet, at beton er et miljøvenligt materiale, der kan genanvendes, siger han. Skranke støbt på stedet Standens informationskranke i midten er et eksempel på in-situ støbt beton. Skranken bliver støbt af selvkompakterende beton i messehallen kort før messen. Under selve messen bliver det muligt at følge støbningen på en video. Vi vil blandt andet understrege, at såvel miljø- som arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med fabriksbeton er blevet løst. I dag er det nemt at ud- 18
ionale støbe beton. I dag kan beton pumpes ganske langt. Og der er ikke nær så meget brug for vibratorer som tidligere, så en stor del af støjen er væk, siger Bernth Eriksen. Spændende betonvarer På betonvareområdet er der mange spændende produkter på messen. Fx vil forskellige belægningssten blive præsenteret. Vi kan i Danmark glæde os over en flot variation af belægningssten til såvel udendørs som indendørs brug. Der findes belægninger tilpasset fx pladser, veje, stier, haver, terrasser og foyerer m.v., siger Poul T. Christiansen fra Dansk Beton Industriforening. På messen er der også mulighed for at se den nyudviklede, højisolerende letklinkerblok med termoindlæg af celleplast og afløbsrør af beton, som også er et hovedområde. Betonrør har uovertrufne egenskaber, ikke mindst i miljømæssig henseende, fastslår Poul T. Christiansen. Desuden er der på messen mulighed for at høre mere om væg- og dækelementer af letklinkerbeton. Fx at det nu er muligt at opføre råhuse i flere etager med letklinkerbeton. FABRIKSBETON GIVER ARKITEKTERNE STORE MULIGHEDER FOR AT LEVE OP TIL FX TAGTERRASSEN PÅ ANTONIO GAUDIS CASA MILA, OPFØRT 1905-1910 I BARCELONA. Længere lån i betonbygninger BETONRØR HAR UOVERTRUFNE EGENSKABER, IKKE MINDST I MILJØMÆSSIG HENSEENDE. Steen Jensen fra Betonelement-Foreningen har et konkret forslag i forbindelse med betonbyggeri. Jeg vil gerne anbefale, at kreditforeningerne får mulighed for at yde 50- årige lån til betonbygninger. Det vil der overhovedet ikke være problemer ved, siger han og fortsætter: Beton har fortjent at blive anvendt mere end i dag. Huse af beton kan tåle at stå ude om natten i det danske klima. Indeklimaet i betonbygninger er godt. Det skyldes, at betonen giver en god klimabalance i bygningerne. En bygning af beton er på en varm sommerdag et dejligt sted at opholde sig i. Hen over dagen stiger temperaturen lidt, og betonen akkumulerer denne varme, som så igen afgives i løbet af natten. På samme måde regulerer betonen luftfugtigheden i rummene, så indeklimaet bliver langt bedre end i fx de åbne konstruktioner af stål og glas. jbn 19
Betonforskning giver peng mange gange tilbage DET ER EN GOD FORRETNING FOR SÅVEL BYGHERRER SOM ENTREPRENØRER, BETONPRODUCENTER OG RESTEN AF SAMFUNDET AT FORSKE I BETON, VISER NORSK ANALYSE. Nye økonomiske vurderinger peger på, at det vil være en overordentlig god forretning at øge investeringerne i forskning og udvikling på betonområdet. Det kom frem på Nordisk Betonforskningskongres, som blev holdt i juni 2002 i Helsingør. På kongressen gennemgik adm. direktør Curt Liliegreen fra Byggeriets Evalueringscenter en større norsk analyse, som dokumenterer, at en norsk forskningsindsats på 900 mio. norske kroner i perioden 1980-2000 førte til en samfundsmæssig værdiskabelse på 17 mia. norske kroner altså en værdiforøgelse på 19 gange. Tilsvarende tal gælder for forsknings- og udviklingsinvesteringer i beton i Danmark. Den norske analyse kan naturligvis ikke overføres tal for tal direkte til Danmark, men jeg er overbevist om, at hovedbudskabet også gælder hos os, fastslår Curt Liliegreen. Den norske analyse er udført af Norsk Betongforening, der er tilknyttet den norske ingeniørforening. Succeshistorien microsilica Den største succeshistorie i den norske analyse er anvendelse af ekstremt små microsilica-partikler i beton. Microsilica er et restprodukt fra fremstilling af metallegeringer. Microsilica kan erstatte en del af cementen i beton og gør samtidig betonen stærkere og tættere. Ifølge analysen kostede det 120 mio. norske kroner at udvikle anvendelsen af microsilica til praktisk brug. Det samfundsmæssige udbytte var 29 gange større, ca. 3,5 mia. norske kroner. Analysen bygger kun på forskning, der har ført til resultater. Curt Liliegreen understreger, at man også bør også regne den forskning med, der ikke fører til noget. Resultatet vil fortsat være positivt. Samfundet skal passe meget på med at spare på grundforskningen, selv om resultaterne ikke umiddelbart kan ses. Grundforskning er en måde at gøre samfundet rigere på, siger Curt Liliegreen. Rammebetingelser begrænser produktivitet Regnestykket bliver imidlertid sværere, hvis man prøver at analysere betydningen af forskning og udvikling for hele byggeriets produktivitet. 20
ne Forskning i byggeriets udførelse er ikke rentabel for danske virksomheder på grund af de gammeldags rammebetingelser, byggesektoren er underlagt, siger Curt Liliegreen. Vi skal ændre lovgivning, regler og kultur, før det giver mening at satse på forskning og udvikling som værktøj til at forbedre byggeriets produktivitet, siger Curt Liliegreen. Bygherrer skal have flere værdier Han ser et skift fra det regelstyrede til det værdistyrede som vejen frem. Bygherrerne skal have politikker for fx økologi, genanvendelighed, miljøbelastning med i deres udbud i stedet for blot at fokusere på pris. Det vil skabe en ny situation på markedet og gøre det muligt at få udbytte af forskning og udvikling. Samtidig vil de bedre løsninger tilføre samfundet betydelig værdi. Det er en forudsætning, at det er muligt at måle værdiopfyldelsen objektivt fx om en løsning er mere økologisk end en anden. Det kræver igen udvikling af målemetoder og definitioner. Et område, hvor Curt Liliegreen gerne stiller Byggeriets Evalueringscenter til rådighed. jbn 21
Ny chef for Betoncentret Midt i juni 2002 blev Mette Glavind udnævnt til centerchef for Betoncentret på Teknologisk Institut. Mette Glavind overtager ledelsen af Betoncentret i en tid med store udfordringer. Min største udfordring er at føre Betoncentret ind i en fremtid, der bliver præget af, at regeringen skærer ned på midlerne til Betoncentret og Teknologisk Institut i almindelighed, siger Mette Glavind. Opgaven er at bevare vores teknologiske kompetence og fortsat at være et uvildigt videncenter til gavn for både erhvervsliv og samfund. Vi vil holde den tekniske fane højt og ikke give køb på fagligheden. Derfor skal vi blive bedre til at udnytte både vores kompetencer i betoncentret og på hele instituttet tværgående, fortsætter hun. Betoncentret har gennem de seneste år tilpasset sig en tilværelse med færre offentlige midler. For nogle år siden var der cirka 60 medarbejdere. Nu er tallet cirka 45. Betoncentret har laboratoriefaciliteter i form af beton-, cement- og tilslagslaboratorium, kemi- og tyndslibslaboratorium samt spændeplan. jbn DET 18. NORDISKE BETONFORSK- NINGSMØDE I HELSINGØR MED DANSK BETONFORENING SOM VÆRT HAR FÅET MANGE POSITIVE TILBAGEMELDINGER FRA DELTA- GERNE. MEN ALLIGEVEL ER DER GRUND TIL EFTERTANKE, LYDER DET FRA FORMANDEN FOR ARRANGEMENTSKOMITEEN, CENTERCHEF METTE GLAVIND FRA BETONCENTRET PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT. Betonforsknin maner til efte MIN STØRSTE UDFORDRING ER AT FØRE BETONCENTRET IND I EN FREMTID, DER BLIVER PRÆGET AF, AT REGERINGEN SKÆRER NED PÅ MIDLERNE TIL BETONCENTRET OG TEKNOLOGISK INSTITUT I ALMINDELIGHED, SIGER METTE GLAVIND, DER UMIDDELBART FØR SOMMERFERIEN BLEV UDNÆVNT TIL CHEF FOR BETONCENTRET PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT. Det skyldes, at deltagerantallet var lavere, end det plejer at være. Normalt er der op imod 200 deltagere til møderne, som på skift arrangeres af de nordiske betonforeninger. Men denne gang var der kun 130. Ikke mindst var antallet af danske deltagere beskedent. Næsten halvdelen af deltagerne kom fra Sverige. Desuden var der kun få deltagere fra industrien. Det er ærgerligt, fordi vi gerne vil have en dialog om betonforsk- 22