Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Kai Borggreen/ Vagn Holk Lauridsen Teknologisk Institut/ Videncenter for energibesparelser i bygninger
Energy Flex house prosumer
Hvor langt er vi i forhold til BR? Sammenligning af energirammekravet gennem tiderne for en bygning anvendt til helårsbeboelse (omregnet ud fra isoleringskravene i de ældste bygningsreglementer).
Build up skills
Anbefaling 1: Det anbefales, at der udvikles og indføres fælles kompetencemål og fag på energiområdet på erhvervsuddannelserne omfattende både skole- og praktikmålene Anbefaling 2: Det anbefales, at de faglige udvalg gennemgår deres uddannelser i forhold til, om indholdet er fyldestgørende i forhold til energi Anbefaling 3: Det anbefales, at rekrutteringen til erhvervsuddannelserne øges Anbefaling 4: Det anbefales, at der laves korte, akademimoduler inden for energiområdet Anbefaling 5: Det anbefales at synliggøre værdien af opkvalificering i AMU-systemet over for håndværksvirksomheder og medarbejdere Anbefaling 6: Det anbefales, at der udvikles mere og bedre information om efter- og videreuddannelse inden for energiområdet til målgruppen Anbefaling 7: Det anbefales, at der gennemføres en systematisk opkvalificering af faglærere på AMU-området inden for energi, samt at der videreudvikles et kvalitetssystem til vurdering og sikring af faglærerkompetencer inden for energiområdet Anbefaling 8: Det anbefales at fremme samarbejdsmodeller inden for energiområdet mellem arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører og håndværkere. Dette gælder både på grunduddannelser og efteruddannelser Anbefaling 9: Det anbefales, at samarbejdet og kommunikationen mellem de forskellige faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg øges inden for energiområdet
Masser af sten på vejen.. Virkeligheden skræmmer elever væk fra erhvervsuddannelserne 23 % af de elever, der består grundforløbet og fortsætter på hovedforløbet på erhvervsskolernes bygge- og anlægslinjer, afbryder deres uddannelse. De er ikke klar til mødet med den virkelige verden. Det viser en analyse, som Cabi bl.a. har lavet for Dansk Byggeri. - Et af problemerne er, at de først for alvor møder virkeligheden, når de får en uddannelsesaftale. Derfor kunne vi godt tænke os, at man på erhvervsskolerne blev bedre til at forberede dem på, hvad det er for en virkelighed, de skal ud i, siger afdelingschef i Dansk Byggeri, Louise Pihl. - Jyllands-Posten 1. sektion side 10 af Paul Sauer, jp.dk (030513).
Danske Erhvervsskoler: Adgangskrav skal være rimeligt Danske erhvervsskoler og Dansk Byggeri støtter VKO s forslag om at indføre adgangskrav til bl.a. erhvervsskoler. - Vi ved, at der er et enormt frafald på grundforløbet, fordi de elever, der kommer ind på de erhvervsskoler, ikke er egnede til det. Alligevel slipper nogle gennem et nåleøje og ind på et hovedforløb, hvor de symptomer, der er frafaldet på grundforløbet, forfølger dem. De er simpelthen ikke fagligt eller socialt stærke nok til at klare en erhvervsuddannelse, siger afdelingschef i Dansk Byggeri, Louise Pihl. Vi forestiller os, at der skal være et helt generelt krav om, at man har bestået folkeskolens dansk og matematik. Det er selvfølgelig for at signalere, at man altså skal kunne læse og regne i et vist omfang for at tage en erhvervsuddannelse, og at det samtidig vil være med til at højne erhvervsuddannelsernes image. - Jyllands-Posten 1. sektion side 11 af Paul Sauer, Licitationen 1. sektion side 3 af Torben Kragh (030513).
Anbefalinger Erfa-gruppe digitalisering i undervisningen Spørg jeres elever og inddrag dem aktivt i udviklingen af nye kommunikationsformer i undervisningen, behold dog jordforbindelsen spørg ikke kun de unge.. segmenter Bæredygtighed ja, men hvordan med driften af bæredygtige bygninger Tilbyd også undervisning i det, elles kan det blive en dyr fornøjelse for bygningsejerne Hos bygningsejeren Kunsten at formidle en teknisk instruktion til en boligejer - roller
Anbefalinger fortsat.. Byggepladsen Bæredygtigt byggeri er også med et minimum af byggestrøm på byggepladsen Der mangler solid viden om dette LEAN På skolerne Visualisering af energiforbrug på skolerne Inaktiv energistyring er kun energiregistrering ( Se Elforbrug) Politisk dagsorden Brancheforeningerne skal bringe bæredygtighed på dagsordenen hos deres medlemmer så vi får for skabt en debat i de lokale uddannelsesudvalg Vidensinstitutionerne og skolerne skal trække med
Ikke bare tekniske løsninger er vejen frem
Netværksmuligheder er vigtige at få på dagsordenen
Kompetencer hos rådgivere og udførende
Standardiserede og fagligt korrekte løsninger
Energiløsninger installationer
Online værktøjer på www.byggeriogenergi.dk 27. juni 2013 Side 18
Energiløsningerne på film Information direkte til husejerne og som et værktøj til håndværkere og installatører, der arbejder med energioptimering af både klimaskærm og installationer.
Energirenovering - en kombination af mange hensyn 27. juni 2013 Danske BoligArkitekter Side 20
Energirenovering/ombygning? Hvad indeholder en god vejledning? Vedligeholdelsesmæssig tilstand inkl. tekniske installationer? Kollektiv forsyningsnet? Tilstandsrapport, Energimærke? Bevaringsværdighed/arkitektur? Bruttolisten med energioptimeringsmuligheder/løsninger og VE Beliggenhed lokale forhold og ejendomsmarked, generel finansieringsvillighed i området? Lokalplaner for området? Familiens/beboernes sammensætning, hvor er de i tilværelsen? Profil, ønsker og brugerøkonomi? Specielle ønsker til komfort, indeklima, arkitektur? Ønsker til hvem der evt. skal løse opgaven udbud ikke udbud? Ønsker til komponentfabrikat, leverandør af materialer? Finansieringsinstitut? Bygherrerådgivning- lovgivning - BR10, leverancer? Håndværksvirksomhed(er)?
Energiaftalen En grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energi Udbygning af vindkraft og andre VE teknologier Fremme af kraftvarme, fjernvarme, biomasse mv.
Udbygning af vindkraft.. Frem mod 2020 øges udbygningen med vindkraft på havet med 1.000 MW havmøller og 500 MW kystnære havmøller. 600 MW på Kriegers Flak og 400 MW på Horns Rev udbydes 2013-2015 med forventet idriftsættelse i perioden 2017-2020.
Energilandskabet i DK fra 2012-2050 Ud med olie og Naturgas Mere vindenergi, solenergi og biomasse Mere decentral energiproduktion Mere Vedvarende energi i industrien Mere intelligent styringsautomatik Lavere energibehov pr. m 2
Ja, til varmepumper i opvarmningen, men hvorfor egentligt? Fortæl dine elever det! http://www.energinet.dk/flash/forside /index.html
Meget VE stiller store krav til intelligent energiforsyning ( Smart Grid) varmepumper elbiler ventilationsanlæg
Beregninger fra Energinet.dk og Dansk Energi viser, at der er en samfundsmæssig gevinst på 6,1 mia. kr. ved at udføre en intelligent/smart omstilling fremfor en traditionel ved at forstærke elnettet med tykkere og flere kabler.
Solcelleanlæg
Solcelleanlæg
Udfordring: Bygningsskader Vindlast Gennemtæring Råd og svamp 32
Indeklima og komfort - et stort emne i energirenoveringen
Servicelinks for inspiration i jeres videre arbejde Videncenter for energibesparelser www.byggeriogenergi.dk Solceller http://www.bis.teknologisk.dk/ Energistyrelsen http://www.ens.dk/forbruger Energirenoveringsnetværket: http://www.ens.dk/byggeri/energirenoveringsnetvaerk http://datalog.energyflexhouse.dk/pview/index_en.html