Månedsbladet Luren Plejeboligerne Bronzealdervej

Månedsbladet Luren Plejeboligerne Bronzealdervej Nr.9 årgang 1 September 2010

Indholdsfortegnelse: Månedsbrev Tak til aktivitetsforeningen Livshistorie Fødselsdage Nye beboere Aktivitetskalender for september Tur med Hans September Pigetur til Berlin Beretning fra afdelingsmøde med Lejerbo Bronzealdervejs Bruger- og pårørenderåd Bronzealdervejs aktivitetsforening Referat fra bestyrelsesmøde i Aktivitetsforeningen Kiosken vareudvalg Sidste frist for indlevering af stof til næste blad Mailadresser Kioskens åbningstider

Månedsbrev september 2010 En regnfuld augustmåned er nu over. Selvom vi syntes, der er faldet meget regn i Odder, er det intet mod den regn, der er faldet i Nordsjælland og ved Billund. Her blev mange huse og veje oversvømmet. Tilsyneladende har husene på Bronzealdervej klaret at holde regnen ude, og afløbene på vejen har fungeret, så vi har kunne færdes ude uden at blive våde, hvis blot vi havde paraplyen med. Men vandafløbet giver dog lidt problemer i mange lejligheder på bronzealdervej, hvilket dog ikke har noget med regnen at gøre. Problemet er afløbene ved håndvaskene i badeværelserne, som mange steder ikke fungerer godt nok. Vores pedel har, sammen med en VVS mand, afprøvet diverse løsninger uden nogen god effekt. Problemet er selvfølgelig anmeldt til byggeriets et års syn, og der arbejdes fortsat med at finde en holdbar løsning. I foråret skrev jeg i Luren om de besparelser vi skulle iværksætte på Bronzealdervej pga Odder Kommunes økonomiske situation. Jeg vil her kort orienterer jer om den aktuelle økonomiske situation på Bronzealdervej. For at finde den besparelse, der var nødvendig, blev rengøringen ændret til rengøring 1 time hver 3. uge i Odder Kommune. Denne besparelse gør selvfølgelig, at nullermændene har 1 uge mere at vokse i og støvet bliver lidt højere på hylderne. Plejepersonalet sørger selvfølgelig for, at den daglige hygiejne i lejligheden er sundhedsmæssigt forsvarlig. Jeg oplever stor forståelse fra langt de fleste beboere og deres familier, og rigtig mange besøgende tager selv støvkluden og kosten, når de er på besøg. Jeg vil opfordre beboere/pårørende til, at I henvender jer til mig, hvis I oplever rengøringen er et problem. Jeg vil da sammen med jer og personalet

forsøge at finde en fornuftig løsning. Nattevagten, som blev ændret i bemandingen fra 3 medarbejdere på nattevagt til nu 2 medarbejdere på nattevagt, har fungeret uden problemer. Nattevagterne tager et stort ansvar og har fået opbygget et godt samarbejde med Døgnplejen. Aftenvagten har været lidt turbulent, idet vi ændrede bemandingen fra 2 aftenvagter i hvert hus til 1 aftenvagt i hvert hus + 1 aftenvagt, der skulle hjælpe på tværs af 3 huse. Det viste sig at være for stor en besparelse, som derfor i løbet af den første uge blev ændret til 2 aftenvagter, der gik på tværs i 3 huse. Denne besparelse var også for stor. Aftensmåltidet blev for forstyrret og det var svært for personalet at tage de individuelle hensyn beboerne havde behov for. Derfor er der nu 2 i hvert hus fra kl. 16-21, hvilket vi mener er en god model. Med ovenstående ser vores økonomi rigtig fin ud for de regnskabstal jeg har fået til og med juli måned. Jeg vil gerne sige jer alle tak for den forståelse, I har udvist i en tid med en hårdt trængt økonomi og sige personalet tak for den store ansvarlighed, I har lagt for dagen. I efteråret afholdes der en temadag for personalet i hvert hus. Formålet hermed er, at vi sammen skal blive klogere på, hvordan vi kan arbejde med livshistorien og ad denne vej blive bedre til at forstå hinanden i fællesskabet på Bronzealdervej. For alle huse afholdes temadagen en fredag. Jeg har meldt datoerne ud i husene og bedt kontaktpersonerne og teamkoordinatorerne sørge for, at informere beboere, pårørende, frivillige og jobpraktikanter herom. Personalet møder ind i huset om morgenen og hjælper med morgenhygiejne og morgenmad, inden de tager af sted på temadag. Vi sørger for en forsvarlig bemanding i huset resten af dagen.

For også at gøre dagen til en anderledes dag for beboerne, vil jeg opfordre pårørende, frivillige og jobpraktikanter til at hygge om beboerne om dagen og aftenen den fredag, personalet i huset er af sted på temadag. Med venlig hilsen Bente Markfoged Tusind tak Else Marie og Rosa er ude og afprøve vores ene dobbeltcykel, de kunne godt mærke det var hårdt arbejde at træde i pedalerne. Derfor har aktivitetsforeningen bevilget 20.000 kr. til støtte til motorer til cyklerne.

Livshistorie Vigtige begivenheder i vores liv er med til at skabe vores enestående livshistorie og gøre os til de personligheder, vi er. Nogle mennesker er åbne om at fortælle deres livshistorie, mens andre holder den mere for sig selv, og nogle har på grund af demenssygdom svært ved at fortælle eller huske deres livshistorie. At kende til hinandens livshistorie er ofte med til at øge vores respekt og tolerance overfor hinanden. Vi kan bedre anerkende hinandens væremåder, hvis vi kender til hinanden. Men hvordan kan vi - beboere, pårørende, frivillige og personale komme i gang med at fortælle om vores liv til hinanden for at styrke den gensidige forståelse? Hvordan får vi den åbenhed ind i væres fællesskab? Det spørgsmål bringer jeg hermed i debat blandt alle med interesse for Bronzealdervej. Jeg håber denne proces kan være med til at gøre vores fællesskab på Bronzealdervej endnu stærkere. En Amagerhylde med billeder, diplomer eller andre vigtige ting, der fortæller om ens livshistorie, kan åbne op for mange gode snakke med mennesker med demens. Ofte er det en god idé at hænge hylden op udenfor lejligheden, som optakt til en god snak. Alle er meget velkommen til at henvende sig til mig og drøfte emnet med mig. Jeg kan træffes på mail bente.markfoged.jensen@odder.dk eller på tlf 2486 5515. Jeg håber I alle er friske til at taget emnet op med hinanden. Indlæg til Luren er også meget velkomment. Bente Markfoged

Fødselsdage i September 10.09 Ejnar Evald Hansen Hus 12 13.09 Lise Lauth Hus 4 13.09 Bertha Nielsen Hus 4 17.09 Helga Marie Sørensen Hus 10 30.09 Niels Erik Theilgaard Hus 2 Velkommen til: Aase Sønder Hansen som er flyttet ind i hus 12

Kalender for aktiviteter i hus 8 i September 1.onsdag 16. torsdag 10.30 Gudstjeneste 13.30-15.00 kiosk 2.torsdag 10.30 Gudstjeneste 13.30-15.00 kiosk 17. fredag 3. fredag 18. lørdag 4. lørdag 19. søndag 5. søndag 20. mandag 9.30-11-30 kiosk 15.30 svømning 6. mandag 9.30-11.30 kiosk 15.30 svømning 21. tirsdag 14.00 banko 7. tirsdag 22. onsdag 14.30 bowling 8. onsdag 23. torsdag 13.30-15.00 kiosk 9. torsdag 13.30-15.00 kiosk 24. fredag 10. fredag 10.00-12.00 tøjsalg Damernes butik 25. lørdag 11. lørdag 26. søndag 12. søndag 27. mandag 9.30-11.30 kiosk 13. mandag 9.30-11.30 kiosk Tur med Hans 28. tirsdag 14. tirsdag 29. onsdag 15. onsdag 30. torsdag 13.30-15.00 kiosk

Bustur Det er i dag onsdag den 25. august. Det burde stadig være sommer eller der burde i hvert fald være rester tilbage af den. Men sådan føles det ikke lige denne dag. Vi har været igennem en periode med megen regn og de sidste to dage nærmest storm. Så det føles nærmest som om vi nu er helt henne i oktober måned. Det skal nu ikke forhindre os at køre en tur ud i landskaberne for at se hvordan det står til. Høsten burde nu være godt på vej i hus. Om der er tegn på efterår ud over det, det må vi se på. Vi starter ud med at køre op til Balle via industrikvarteret. Ved foderstoffen ligger der en korn i en bunke uden for. Så det var tegn på der er gang i høsten. Om det så er fordi der er kommet meget korn ind de ikke kan lagre eller det er fordi det skal igennem tørreriet. Ja da må vi jo nok helle til det sidste. Med det ustadige vejr og det fremskredne tidspunkt, er det nok svært af få lagerfast korn i hus. Ved Balle kører vi højre om og kommer ud på landet på vejen Onsted. Det var noget af et sørgeligt syn vi så her, set med landmandsbriller. Som sagt vi har den 25. August, høsten burde være over den bedste halvdel. Men hvad ser vi. Næsten ingen marker er høstet lige så langt øjet rækker. Store hvedemarker står der. Vårbygmarker, hvor kornet næsten er knækket helt ned i jordhøjde, som vil gøre det vanskeligt at høste uden spild. De eneste marker der er høstet er hvor der har været raps, frø og vinterbyg. Det vil sige vi kommer forbi rapsmarker der endnu står der. Sådan ser det ud stort set ud på hele turen. Mark efter mark der venter på mejetærskeren. I år er det ikke en fordel med en stor og tung mejetærsker. Vi kan se på turen, at flere steder har man været ved at sætte fast og derfor har efter ladt nogle store spor, som igen bevirker, at det vil være vanskeligt at pløje når den tid kommer. Et andet paradoks med den sene høst, er at det bliver svært at overholde de tidsfrister, for hvornår vintersæden skal såes. Jo senere jo mindre avl til næste høst. Tilbage til turen. Vi kommer forbi den store gård Rentzaugave. Den ligger her et stykke ude på landet helt for sig selv. Vi kunne se der var en mindre ombygning i gang af lade bygningen. Der kørte også en enkelt mejetærsker og høstede raps. Om udbyttet er optimalt var et

gæt. Men set på farven af stråene, der var helt hvid, så tydede det på et mindre udbytte. For meget var nok sprunget op. Videre gik turen mod Hvilsager. Vi var nu kommet lidt op i højderne og havde en rimelig udsigt. For selv om det blæste kraftigt, så skinnede solen og gav os en pæn udsigt. Fra Hvilsager og mod Torrild, kom vi igennem et meget kuperet terræn. Bakke op og bakke ned. Lige her stor der meget vårbyg på markerne. Det skal ihverfald høstes hurtigst muligt. For hvis det ikke lå ned, så var det tæt på. Men vi kunne også se der stod meget vand på marken. Endda en hel ny sø var opstået. Så mon det bliver høstet. Sol og vind gør det ikke alene. Vi kom igennem Torrild med dens flotte præstegård. Videre igen ud på landet mod Assedrup og hovedvejen mod Horsens. Her lige inden gjorde vi holdt ved en af de rapsmarker, der endnu ikke var høstet. Ved nærsyn af et rapsaks, kunne vi se hvor vigtigt det var at få det høstet i tide. Det aks vi havde fat i var helt hvidt. Halvdelen af bælgene var sprunget op, og derved var frøet tabt. Resten der var tilbage raslede som en klapperslange. Så det var overmoden. Dvs. ved en drastisk vejrskifte vil bælgen springe op og frøene falde på jorden og spire endnu engang. Ud på hovedvejen, hvor vi lige så strudsene og hjorte i en indhegning. Vi kører nu mod Hovedgård. Her var høsten lidt mere fremskreden. Ved Hovedgård drejer vi til venstre og kører nu mod Ås. Vi kommer forbi et meget flot skovløberhus, der er nytækket og nymalet. Meget flot. Igennem en skov hvor alt er som det plejer. Der er ikke meget der tyder på, at vi nærmer os efteråret. Ude på landet er billedet det samme. Mange uhøstede marker. Enkelte steder var det dog lykkedes at få sået igen. Fra Ås kørte vi videre sydpå. Op over en højde hvor vi havde et fantastisk udsyn mod syd med Horsens Fjord som det mest dominerende. Her kunne vi godt standse lidt og dvale ved den udsigt. Men det var en smal vej og nogen trafik. Inden vi kom ned til hovedvejen Odder Horsens kom vi forbi et andet godt. Tyrrestrup. En meget flot og velholdt gård. Opført i bindingsværk, hvidkalket og med rødt tegltag. Dertil en stor og flot park. I engene omkring gik en flok får og længere ude en større flok kødkvæg.

Da vi kom til Haldrup drejede vi til venstre af hovedvejen mod SøvindHalvvejs inden Søvind går der en stikvej ned mod vandet. Den vej ender i noget der hedder Havmarken. Det er ikke noget særligt. Men der er meget natur her. Vi holder næsten helt ude ved vandkanten. Foran os har vi en del af Horsens Fjord. Til venstre helt væk er det Alrø. Længere til højre Vorsø med skarverne. Længere til højre midt for og længst væk har vi landet på den anden side af fjorden. (Glud Snaptun). Længst mod højre har vi bakken hvor Stensballe ligger på den anden side. Her ved vandkanten drikker vi vores medbragte kaffe. Det blæser en del. Vandet er lidt i oprør. Derfor er der ikke mange fugle at se. Men vi snakkede lidt om fiskeri, for der må være ål her. Ligesom det må være en rasteplads for mange ande- og vadefugle. Når ellers vejret er til det. Efter kaffen køre vi igen hjemad. Via Søvind og vejen ned bag Søvind mod Skabslund. Vi kom forbi Giblinggård. Her kørte der en stor mejetærsker og høstede hvede. Det støvede en del. En rapsmark var også høstet, men der var mange steder, man havde været nød til at køre udenom våde pletter. Fra Skabslund videre forbi den store frugtplantage der var engang, ind igennem skoven til Sondrup. Videre igennem Sondrup op mod Svinballe. Vi kom her forbi den gård Cleo, bakkesangeren, engang boede sammen med Gorm. Forbi huset hvor maleren Mogens Zeigler boede. Videre fra Svinballe over Bilsbæk under viadukten forbi engene, hvor Åkjær for længe siden har høstet raps. Op vover golfbanen, hvor enkelte gik og spillede. Videre over Morsholt og ned til Vejlskovgård. Strækningen fra Sondrup hertil, var faktisk det område der var længst fremme med høsten. Hen ved halvdelen var høstet. Og vi kunne se flere mejetærskere ude her. Vi havde jo et godt syn ud over det hele lige inden vi køre det sidste stykke ned mod Vejlskovgård. Det sidste stykke hjem gik ind igennem Odder via Østergade, forbi Parkvejensskole, svømmehallen, Ankjær og Rude havvej. En tur med nye oplevelser var til ende. Vi fik set de problemer vejret har skabt for landmændene. Vi fik set mange flotte steder. Vi fik

snakket forskellige ting efterhånden, som de dukke op. Der er tur igen om en måned. Havmarken mod bakker ved Stensballe September I den gamle romerske kalender var september årets syvende måned September betyder syv på latin. Ifølge vor kalender er der som bekendt årets niende måned. Det gamle danske navn er fiskemåned. Forskerne mener, at det danske navn skyldes, ar man netop i denne måned bl.a. fiskede enorme mængder sild, som blev nedsaltet og gemt til vinteren eller eksporteret som en kærkommen fastespise. Netop vore farvandes store rigdom på sild var frem til 1600-tallet en økonomisk hovedfaktor bag Danmarks stilling som stormagt. Bondens gøremål i september Havren og boghveden skulle høstes i denne måned, og dermed var hele kornhøsten afsluttet den skulle simpelthen være overstået Mikkelsdag, den 29. derefter var det på tide at pløje og gødske. Al gødningen skulle køres ud. Det var hårdt arbejde, men man hjalp

hinanden og holdt møggilde bagefter. Sidst på måneden såede man evt. vinterrug, men det kunne godt vente til oktober. I haven kunne man plukke de første æbler, og gulerødderne samt kålroerne måtte evt. graves op. Derefter skulle humlen høstes, og frugttræerne beskæres med sav, saks og kniv. Det var endvidere sæson for fremstilling af frugtvin og eddike; og mjøden var klar nu den skulle være så god mod rygsmerter! Hvad dyrene angik, var det på tid at vaske og klippe fårene. Gæssene skulle sættes i fedesti, hvor de blev fodret med havre, så de kunne komme i god foderstand til Mortensaften. Det var endvidere det rigtige tidpunkt at fælde gavntømmer. Overtro og varsler om september Vejret var nu knap så interessant som i de to foregående måneder. I denne måned kunne den allersidste høstbonde og den første landmand, som såede vintersæd, møde hinanden. For nu skulle der sås rug: September rug bliver stærk og stor, giver fyldig kerne og meget fo r (foder). Poetiske sjæle kalder september for efterårets maj, og Mild september giver mild vinter. Hvis trækfuglene forsvandt i denne måned, kunne man regne med en mild jul, hvorimod torden i september skulle varsle en hvid og kold jul.

EN PIGETUR TIL BERLIN MAJ 2010 Torsdag morgen Vi blev kørt til opsamlingsstedet i Skanderborg af Bjarne, som alligevel skal møde tidligt om morgenen, men dog ikke kl. 4.10 hvor vi blev samlet op af bussen, som skulle køre os til Berlin. Vi havde taget kaffe og brød med til turen, indtil vi kunne holde ind et eller andet sted for at få morgenmad. Vi prøvede at sove lidt, men det lykkedes ikke så godt. Med 2 pauser på turen nåede vi til Berlin kl. 14.15 i regnvejr. Hotellet, som vi boede på, ligger ca. 10 minutters gang fra Alexanderplaz, som ligger midt i Berlin. Værelserne var fine med dejligt badeværelse og lille køkken uden service eller potter/pander. Efter at vi havde fået pakket ud, gik vi ud i regnvejret for at se på lokaliteterne. Efter lidt forvirring fandt vi Alexanderplaz, som er en plads i det centrale Berlin opkaldt efter den russiske zar Alexander d. 1. Pladsen domineres af det 368 m høje (fjernsynstårn). På pladsen ligger Weltzeituhr (verdensur), som viser klokken fra næsten alle dele i verden. Der var ikke mange mennesker på pladsen, hvor der også er små butikker og pølseboder. Dorte købte sig en paraply, så havde vi én hver. Vi gik videre ud i Berlins gader og kom forbi Rotes Rathaus. Rotes Rathaus er Berlins rådhus. Det ligger i Rathausstraße og er sæde for byens regerende borgmester. Navnet Rotes Rathaus henviser til bygningens facade, der består af røde klinker. Vi kunne ikke komme ind og se huset indefra da der var lukket p.gr. a. et eller andet møde. Vi gik videre og kom til nogle små forretninger. Else købte nogle dyre, men fine kniplinger til at hænge i sine køkkenvinduer. Vi fortsatte til Berliner Dom for at komme lidt i tørvejr. Berliner Dom er en protestantisk kirke. Oprindelig var den en hofkirke for Brandenburgs kurfyrster, senere Preussens kongehus, slægten Hohenzollern. Under kirken befinder Hohenzollerns krypt sig. Kirken er blevet brugt som gravsted for Hohenzollerne siden 1536. Hovedkirken blev stærkt beskadiget i 1944, og kunne først i 1993 tages i brug igen. Restaureringen blev færdig den 29. juni 2002. I dag finder der regelmæssig gudstjenester og koncerter sted i Berliner Dom.

Kirken er utrolig smuk indeni. Vi sad længe og kikkede på de mange malerier og glasmalerier. Kirken virker meget ren. Ud i regnen igen og gik op ad Unter den Linden Unter den Linden er en boulevard i det centrale Berlin, som strækker sig fra Brandenburger Tor, der grænser op til vest, til Schlossbrücke i øst, og som har navn efter sine lindetræer. Den er 1,5 km lang og 60 m bred. En række ambassader og forvaltningsbygninger, samt universitet, statsbibliotek, statsopera og mange andre imposante bygninger indrammer gaden. Den smukke boulevard blev brugt til militærparader og triumftog både i det kejserlige Tyskland og i Hitlers 3. rige. Efter kapitulationen i 1945 kom Unter den Linden til at ligge i Østberlin, og nu var det socialismens storslåede landvindinger, der blev fejret ved parader. Det er meget dyre butikker der ligger på gaden bl.a. nogle bilbutikker. I én af de mange souvenirbutikker købte Anitta en limegrøn trabant ( en østtyst bol ) til sit køkken. Hun er helt skudt i trabanter og nåede på turen at købe forskellige eksemplarer af Trabanten. Vi sluttede vores tur af ved Brandenburger Tor for nu var vi blevet godt trætte og våde. Brandenburger Tor er den eneste bevarede af byportene omkring det gamle Berlin, opført i 1788-91. Portbygningen er kronet af sejrsgudinden Viktoria med sit firspand. Porten er et af Berlins vartegn. Brandenburger Tor er en meget fornem bygning, hvor man ikke ønsker at der skal ske noget hærværk. Hvis man beskadiger Brandenburger Tor, kan man få en bøde på 12.000 danske kroner. Vi tog en taxa tilbage til vores hotel da vi ikke orkede at gå længere. Vi skulle dog lige have købt lidt aftensmad med op på værelset og Anitta mente hun havde set en Netto butik lige ved hotellet, som vi var kørt forbi da vi ankom til Berlin. Der var også et lille gult skilt som vi stilede imod, men det var ikke Netto. Vi gik lidt længere og fandt til sidst butikken hvor vi købte brød, chips, pålæg, rødvin m.m. Vi slæbte os hjem på hotellet og ind på værelserne. Da Dorte tog sine sko og strømper var tæerne helt sort og Elses lyserøde efter skoene der var så våde at de smittede af. UF! Vi hyggede os med vores indkøbte mad og da

vi kom i seng ved 22 tiden sov vi alle som sten til kl. 7 næste morgen. Fredag: Efter et dejligt morgenmåltid i hotellets restaurant begav vi os på nye eventyr. Det var heldigvis tørvejr. Vi tog en sporvogn til Alexanderplaz hvorfra vi ville tage undergrundsbanen til rigsdagsbygningen, som skulle være vores første stop. Men vi kunne ikke lige finde ud af systemet dernede under jorden, så vi tog en sporvogn og stod af ved dens endestation, som viste sig at være i nærheden af et museum for Anna Frank. Vi startede så vores rundtur dér. Det lille museum ligger inde i en baggård på 1. sal. Der er en del billeder fra Annas liv. Annelies Marie Frank (Anne Frank) (født 12. juni 1929 i Frankfurt am Main i Tyskland død marts 1945, Bergen- Belsen, Tyskland). Hun var datter af Otto Heinrich Frank (1889-1980) og Edit Hollander, som begge var af jødiske familier. Faderen havde deltaget i 1. verdenskrig for Tyskland. Da Hitlers nazistparti kom til magten i 1933, indså forældrene, at deres sikkerhed var truet, og de flygtede til Holland. Anne var da fire år og hendes søster Margot syv. De næste syv år voksede Anne op under relativt trygge forhold. Under den tyske besættelse af Holland under 2. verdenskrig indledtes en jagt på de hollandske jøder, som i stort tal deporteredes til koncentrationslejre. Anne Frank og hendes familie undgik nazisternes eftersøgning ved at skjule sig i hemmelige rum i et hus på Prinsengracht 263 midt i Amsterdam, hvor de boede med en anden familie, nemlig familien Van Pels (I dagbogen som Anna Frank har skrevet kaldes de Van Daan). Det lykkedes dem at holde sig skjult her fra 9. juli 1942 til 4. august 1944, da en person afslørede dem for Gestapo. Anne døde - nogle få dage efter sin søster Margot - af tyfus i koncentrationslejren Bergen-Belsen i marts 1945, ikke længe før britiske soldater nåede frem til den d. 15. april 1945. Vi havde det lidt underligt da vi igen kom ud i den friske luft. Det havde gjort et stort indtryk på os at se billederne, selvom vi havde set noget lignende før. Vi spadserede videre til Den nye Synagoge hvis kuppel lyser langt væk, stor og flot. Inden man kan komme ind i synagogen

skal tasker gennemlyses og man skal gå gennem en detektor. Vi kom alle sammen igennem uden problemer undtaget Anitta som havde et eller andet der gjorde at det bibbede helt vildt og til sidst skulle hun kropsvisiteres. Så var hendes dag ødelagt!! Neue Synagoge (den nye synagoge) blev bygget mellem 1859 og 1866 som hovedsynagoge for jøderne i Berlin og indviet i 1866. Bygningen var udsat for hærværk og brand under krystalnatten d. 9 november 1938, men overlevede, fordi den var under beskyttelse som en historisk bygning. Den blev også udsat for svære skader under de allieredes bombning af Berlin. Det var først efter Berlinmurens fald, at den blev endeligt genopbygget. Bygningen bruges ikke længere som synagoge. Vi var ret skuffede over det indvendige af synagogen. Vi gik videre og kom forbi Jüdischer Friedhof, som er en jødisk kirkegård. Det er den næstældste jødiske kirkegård i Berlin og blev åbnet efter at kurfyrste Frederik Vilhelm havde givet 50 jøder, som var blevet fordrevet fra Wien, ophold i Berlin i 1671. Frem til 1827 skal 12.000 jøder være blevet begravet på kirkegården. Kirkegården havde oprindelig ligget i åbent landskab, men blev senere som Berlin voksede, omgivet af huse. I 1827 blev kirkegården lukket, fordi der ikke var plads til flere grave, og en ny kirkegård blev åbnet. Fra 1828 lå den jødiske menigheds alderdomshjem ved siden af den gamle kirkegård. Udenfor kirkegården er et mindesmærke over de ugerninger Hitlers regime forvoldte jøderne under 2. verdenskrig. Det forestiller en flok jødiske voksne og børn der er meget tynde og bare står og kigger tomt ud i luften. Så skulle der lige ske lidt andet så vi kiggede på vinduer og Anitta prøvede et par bukser, som dog ikke faldt i hendes smag alligevel. Vi gik ud til Unter den Linden hvor der er en plads der hedder Bebelsplatz. Den ligger omkranset af universitetet og det gamle kongelige bibliotek. Bebelsplatz overser man nemt, men pladsen har en trist historie og gemmer faktisk på et lidt specielt monument. I 1995 lavede jøden Micha Ullmann et utraditionelt monument. Det består i et lille vindue ned i jorden, hvor man ser

ned i et stort rum. Rummet er et bibliotek, stort nok til at rumme de 20.000 bøger, der blev afbrændt på pladsen. Startskuddet på Nazitysklands kulturelle udrensning lød i 1933 med bogbrændingerne på Bebelsplatz. Under nazismen forholdt staten sig energisk til, hvad der var god kultur og hvad der var usund kultur. Forfattere, filosoffer, malere, og kunstnere af alle typer blev arresteret, hvis deres værker var kritiske overfor statsmagten og nazismens idéer. Deres værker blev gjort ulovlige og destrueret. I tilfælde hvor kunstneren var f.eks. jøde, var indholdet ikke vigtigt. Så var indholdet per definition blot skadeligt og skulle forbydes og udryddes. I et forsøg på at give den kulturelle udrensning et videnskabeligt og lærd anstrøg, foretog man den første store bogafbrænding på Bebels Platz. Med det kongelige bibliotek og universitetet som scenisk baggrund lavede man en ceremoniel afbrænding af en enorm mængde bøger. Afbrændingen blev optaget på film og vist i ugerevyer landet over, og den almindelige borger stod så tilbage med det indtryk, at landets stærkeste intellektuel kræfter stod bag idéen. Lidt længere henne af Unter den Linden ligger en bygning som hedder Neue Wache. Inde i et åbent rum sidder en statue af en mor med sin døde søn. Den er et mindesmærke for de faldne i Napoleonskrigene og faldne i 1. verdenskrig. I DDR-tiden blev bygningen brugt til propagandaformål af stalinistregimet. Efter den tyske genforening har Neue Wache været mindesmærke for alle ofre for krigen. Vi fortsatte vores vandring og inden vi nåede rigsdagsbygningen var vi i diverse souvenirbutikker for at lede efter magneter med forskellige billeder på og trabanter. Da vi kom til rigsdagsbygningen skulle vi stå i kø i ca. 2 timer for at komme ind og se den fantastiske glaskuppel hvorfra man kan se ud over det meste af byen. Vi fik høretelefoner på så vi på vejen op i toppen af kuplen kunne følge med i hvilke bygninger vi kunne se. Det hele var de 2 timers venten værd. Da vi kom ned og ud igen gik vi forbi et monument over 96 myrdede parlamentsmedlemmer under nazismen. Deres navne, politiske tilhørsforhold og dødssted, oftest kzlejre, er indgraveret på lige så mange støbejernsplader.

Vi ville videre til monumentet over dræbte jøder og da vi gik over den store vej der hedder Strasse des 17. juni, kom en kortege af blinkende motorcykler og biler og nogle meget flotte biler. Gad vide hvem det var? Holocaust Memorial, som ligger tæt ved Brandenburger Tor, er et mindesmærke som skal tjene til minde om de jøder, der blev myrdet under nationalsocialismen. Det imponerende område på 19.000 m² er dækket med 2.711 betonsten af forskellig størrelse, som er anbragt i et uregelmæssigt mønster. Det var en hel labyrint at gå rundt i, så vi fulgtes pænt af da nogle af stenene er meget højere en vi er. Klokken var efterhånden blevet 17 og vi var blevet lidt sultne og tørstige, så vi satte os ved en café og fik lidt indenbords. Efter at have indtaget lidt føde gik vi videre til vores næste mål som var at se et stykke af den berømte mur. På vores vej derhen kom vi forbi en stor bygning som viste sig at være Goebbels tidligere propagandaministerium som for nylig blevet istandsat og rummer i dag det tyske socialministerium. Paul Joseph Goebbels (29. oktober 1897-1. maj 1945) var en fremstående tysk nazist og propagandaminister i Nazi-Tyskland fra 1933 til 1945. Som Hitlers minister, stod han for den tyske presse, radio og filmproduktion, og var strategen bag det tredje riges offentlige præsentation af sig selv. Goebbels var berygtet for sine retoriske evner, sin fanatisme og antisemitisme. Han arbejdede efter princippet om, at hvis en løgn bliver gentaget ofte nok, vil den til slut blive sandhed. Goebbels var en trofast støtte for Hitler og ville følge ham gennem ild og vand for at forblive hans trofaste følgesvend. UHA UHA!!!! Ved siden af denne bygning var et stort stykke mur og man kan nok ikke forestille sig hvordan det var da den gik gennem Berlin. D.12 august 1961 om eftermiddagen beordrede den tyske leder Walter Ulbricht sine tropper til at lukke grænsen. Ved midnat den følgende søndag begyndte hæren, politiet og "kampgruppen" at forsegle byen. Muren delte byen for mere end 28 år. Gader og jernbaner blev brutalt afbrudt og selv kirkegårde gik ikke ram forbi. Kommunistpartiet fortalte østtyskerne at muren var en antifascistisk beskyttelsesvold

bygget for at passe på dem. I virkeligheden var muren bygget for at undgå masseflugt fra landet. D. 9 november 1989 efter dages demonstrationer og illegale flygtninge, annoncerede den østtyske regering på en pressekonference at rejserestriktionerne var ophævet. Den aften strømmede folk fra øst ind i Vestberlin og hundrede af tusinder fejrede begivenheden. Lige over for muren var holdepladsen for en kæmpe stor luftballon som man kunne kom op i og sikkert have en flot udsigt over Berlin, men vi skulle nu ikke nyde noget. Ved siden af luftballonen var placeret forskellige udgaver af Trabanten. Fx var der en politibil. Vi gik lidt videre om kom til Check point Charlie,som er den mest kendte grænseovergang mellem den amerikanske og den sovjetiske sektor i Berlin. Checkpoint Charlie var grænseovergang for udlændinge. Vi var efterhånden ved at være godt trætte så det lykkedes os at tage undergrunden til Alexanderplaz hvor vi blev enige om at se hvor lang kø der ville være for at komme op i fjernsynstårnet. Det var ikke så galt så vi købte billetter. Der er heldigvis elevator i tårnet ellers skulle man op ad 986 trapper. Elevatoren kører med 6 m i sekundet så det gik rimelig stærkt at komme op i det 368 m høje tårn. Vi skulle dog ikke længere end 203 m op. Så er man på panorama etagen. Kommer man 4 m. længere op er man i en restaurant som stille drejer rundt mens man spiser. Det kunne vi godt have tænkt os, men vi havde ikke bestilt bord så vi måtte nøjes med lidt fra baren der hvor vi var landet. Udsigten er helt fantastisk. Efter at have tilbragt 1 times tid i tårnet tog vi elevatoren ned igen og tog en sporvogn hjem til hotellet hvor vi udmattede smed os i nogle stole og senge og hyggede os med rødvin, brød og chips. Vi lå i vores senge ved 22.30 tiden. Lørdag: Vi stod op kl. 7, gjorde os færdige, spiste morgenmad og så af sted med undergrundsbanen til et museum der hedder Story of Berlin. Inden vi nåede museet kiggede vi lige indenfor i et par