Årsrapport 2005
Selskabsoplysninger Selskab Mols-Linien A/S Færgehavnen, 8400 Ebeltoft CVR. nr. 17 88 12 48 Hjemstedskommune: Ebeltoft Telefon 89 52 52 00 Telefax 89 52 52 90 Internet www.mols-linien.dk E-mail mols-linien@mols-linien.dk Dattervirksomheder Grenaa-Hundested Linien af 1988 A/S, Ebeltoft (100 %) (hvilende selskab) Kattegatruternes Reparationsselskab ApS, Ebeltoft (100 %) Bestyrelse Fhv. formand for FTF Anker Christoffersen, formand Administrerende direktør Peter Grønlund, næstformand Divisionsdirektør John Steen Mikkelsen Underdirektør Michael Steen-Knudsen Administrerende direktør Erik Østergaard Lagerforvalter Bent Mikkelsen, medarbejdervalgt Styrmand Bjørn André Jensen, medarbejdervalgt Overstyrmand Leif Hartz Hagensen, medarbejdervalgt Adm. direktør Preben Wolff Direktion Administrerende direktør, cand. merc. Preben Wolff Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsinteressentskab Mols-Linien A/S holder generalforsamling den 20. april 2006 kl. 14.15 på Hotel Ebeltoft Strand, 8400 Ebeltoft Bestyrelsesformand Anker Christoffersen Bestyrelsen i Mols-Linien A/S Bagerst fra venstre: Erik Østergaard, Michael Steen-Knudsen, Bent Mikkelsen og Bjørn André Jensen Forrest: Anker Christoffersen, Peter Grønlund, John Steen Mikkelsen og Leif Hartz Hagensen
Indholdsfortegnelse Omslag: Selskabsoplysninger 2 Ledelsespåtegning 3 Revisionspåtegning 4 Selskabets hoved- og nøgletal 6 Mols-Liniens færger 8 Ledelsesberetning 42 Aktionærinformation 44 Anvendt regnskabspraksis 49 Resultatopgørelse for 2005 50 Balance pr. 31.12.2005 52 Egenkapitalopgørelse pr. 31.12.2005 53 Pengestrømsopgørelse for 2005 54 Noter Sammenfatning af årets resultater Mols-Linien nåede i 2005 en samlet omsætning på 716,5 MDKK mod 694,4 MDKK i 2004. Årets resultat efter skat blev et overskud på 35,0 MDKK. Den tidligere offentliggjorte forventning for 2005 på ca. 30-40 MDKK blev således opfyldt. Bestyrelsen vil på generalforsamlingen stille forslag om udbytteudlodning på 5% af aktiekapitalen, svarende til 14 MDKK, hvilket udgør 40% af årets resultat efter skat. På driften af færgeaktiviteterne på Kattegat realiserede Mols-Linien i 2005 et overskud på 8,0 MDKK trods nedgang i volumen og i nedsatte billetpriser grundet reduktionen af taksterne på Storebæltsbroen samt usædvanligt høje oliepriser. Mols-Linien havde i 2005 et positivt cash-flow fra driften på 110,3 MDKK. Det realiserede cash-flow opfyldte den offentliggjorte forventning for 2005 på ca. 100-120 MDKK. Mols-Linien har i 2005 oplevet en hård priskonkurrence fra Storebæltsbroen om personbiler mellem Øst- og Vestdanmark. Rederiets erhvervskunder er i fortsat vækst, mens markedet for privat- og fritidskunder er reduceret med ca. 10%. De høje oliepriser medførte i 2005, at olieomkostningerne til rederiets færger steg med næsten 50 MDKK i forhold til 2004 til en samlet omkostning på over 200 MDKK. Kombifærgeruten Kalundborg-Århus satte i 2005 rekord med 354.080 overførte lastbilsenheder på Kattegat. Overførslerne af lastbiler steg med 3,1% i forhold til 2004. Mads Mols blev tilbageleveret i juli 2005 og fulgte den aftalte afviklingsplan. Skibet har derfor ikke belastet årets resultat i 2005. Forventninger til fremtiden Med udgangspunkt i de nuværende høje oliepriser forventer Mols-Linien A/S et overskud efter tonnageskat på 40-50 MDKK samt et positivt cashflow fra driften på 100-110 MDKK i 2006. Bestyrelsen har i forbindelse med godkendelsen af Årsrapport 2005 besluttet at udstede op til 34.350 aktieoptioner (køberetter) til direktion og ledelse i Mols-Linien A/S. Endvidere har bestyrelsen bedt direktionen undersøge mulighederne for at etablere et incitamentsprogram for øvrige medarbejdere i løbet af 2006.
Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato aflagt årsrapporten for 2005 for Mols-Linien A/S. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven, danske regnskabsvejledninger samt de krav, som Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig og de udøvede skøn for forsvarlige. Årsrapporten giver således et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Bestyrelsen indstiller årsrapporten til godkendelse på generalforsamlingen. Ebeltoft, den 8. marts 2006 Direktion Preben Wolff adm. direktør Bestyrelse Anker Christoffersen formand Peter Grønlund næstformand John Steen Mikkelsen Michael Steen-Knudsen Erik Østergaard Bent Mikkelsen Bjørn André Jensen Leif Hartz Hagensen
Revisionspåtegning Til aktionærerne i Mols-Linien A/S Vi har revideret årsrapporten for Mols-Linien A/S for regnskabsåret 2005, der er aflagt efter årsregnskabsloven og de danske regnskabsvejledninger. Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vores ansvar er på grundlag af vores revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten. Den udførte revision Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, og en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. den 31. december 2005, samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 2005 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger. Århus, den 8. marts 2006 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsinteressentskab Per Buhl Nielsen Jesper Meto Karsten Rasmussen Torben Jensen Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor
Selskabets hoved- og nøgletal Resultatopgørelse (MDKK) 2001 2002 2003 2004 2005 Omsætning... 595,6 606,8 633,6 694,4 716,5 Omkostninger... 558,7 546,6 568,6 627,7 689,4 Resultat før finansielle poster og skat (EBIT)... 36,9 60,2 65,0 66,7 58,2 Finansielle poster, netto... -35,4-32,0-27,9-23,4-19,1 Resultat af ordinær drift før skat... 1,5 28,2 37,1 43,3 39,1 Nettoresultat, oplagt/udchartret færge... -53,0-0,5-97,4 0 0 Resultat før skat... -51,5 27,7-60,3 43,3 39,1 Årets resultat efter skat... -36,2 6,0-60,5 43,2 35,0 Balance pr. 31. december (MDKK) Anlægsaktiver... 943,3 879,3 809,0 736,3 509,7 Tilgodehavender og varebeholdninger... 79,9 71,0 81,1 84,6 86,5 Likvide beholdninger... 5,3 1,6 1,2 1,0 234,5 Aktiver... 1.028,5 951,9 891,3 821,9 830,7 Egenkapital... 372,4 378,4 317,9 361,2 382,2 Hensatte forpligtelser... 30,0 0,0 48,0 22,5 0 Langfristede gældsforpligtelser... 401,3 361,7 309,4 253,5 273,4 Kortfristede gældsforpligtelser... 224,8 211,8 216,0 184,7 175,1 Passiver... 1.028,5 951,9 891,3 821,9 830,7 Nettorentebærende gæld... 520,7 475,6 412,8 325,5 43,6 Pengestrømsopgørelse (MDKK) Pengestrømme vedrørende drift... 58,8 83,8 97,2 122,8 110,3 Pengestrømme vedrørende investeringer... -21,3-39,8-35,4-36,4 180,5 Pengestrømme vedrørende finansiering... -57,6-33,0-51,1-51,4-40,2 Ændring i likviditet... -20,1 11,0 10,7 35,0 250,6 Likvide beholdninger, netto pr. 31.12.... -72,8-61,8-51,1-16,1 234,5 Nøgletal (DKK) Resultat pr. aktie... -12,8 2,1-21,4 15,2 12,4 Cash-flow pr. aktie... 20,8 29,6 34,3 43,3 38,9 Udbytte pr. aktie... - - - 5 5 Indre værdi pr. aktie... 131 134 112 127 135 Børskurs ultimo... 110 113 94 237 256 (%) Egenkapitalforrentning... - 1,6-12,7 9,4 Overskudsgrad (EBIT-margin)... 6,2 9,9 10,3 9,6 8,1 Afkast af investeret kapital (ROIC)... 5,6 4,6 7,6 8,5 9,5 Soliditetsgrad... 36,4 39,8 35,7 43,9 46,0 Beskæftigelse Gennemsnitligt antal medarbejdere... 521 516 507 524 509
Nøgletalsdefinitioner (Jf. Finansanalytikerforeningens vejledning af 2005). Nettorentebærende gæld Rentebærende gældsposter med fradrag af likvide beholdninger og rentebærende aktiver. Resultat pr. aktie Resultat efter skat i forhold til gennemsnitligt antal aktier. Cash-flow pr. aktie Cash-flow i forhold til gennemsnitligt antal aktier. Cash-flow defineres som pengestrømme vedrørende drift. Udbytte pr. aktie Årets udbytte i kr. pr. aktie á 100 kr. Egenkapitalforrentning Resultat efter skat i procent af den gennemsnitlige egenkapital primo og ultimo. Overskudsgrad (EBIT-margin) Resultat før finansielle poster, nettoresultat oplagt/ udchartret færge og skat i procent af omsætningen. Afkast af investeret kapital (ROIC) Resultat før finansielle poster med fradrag af skat i procent af den gennemsnitlige investerede kapital primo og ultimo (defineret som totale aktiver eksklusive likvide beholdninger med fradrag af ikke rentebærende gæld). Soliditetsgrad Egenkapitalen ultimo i procent af de samlede passiver ultimo. Indre værdi pr. aktie Egenkapitalen ultimo i forhold til antallet af aktier ultimo.
Økonomi og tekniske data for Mols-Liniens færger år 2005 Hurtigfærgen Max Mols Incatfærgen blev i 2005 afskrevet og nedskrevet med ca. 65,5 MDKK, således at den bogførte værdi pr. 31.12.2005 var 115 MDKK. Færgen vil være afskrevet til scrapværdi i 2018. Der blev i 2005 afdraget ca. 11,3 MDKK på de oprindelige lån i Danmarks Skibskredit A/S. Pr. 1.12.2005 blev de oprindelige lån indfriet og et nyt lån på 300 MDKK blev optaget. Heraf vedrører ca. 128,4 MDKK Max Mols. Lånet i Incatfærgen vil være betalt ud 1.12.2015. Mols-Linien vurderer, at Incatfærgen med løbende opgraderinger af catering- og opholdsarealer samt teknisk vedligeholdelse på nuværende høje niveau vil have en teknisk levetid på yderligere 15-20 år. Hurtigfærgerne Mai og Mie Mols Mols-Liniens to Seajet hurtigfærger blev i 2005 afskrevet og nedskrevet med ca. 74,5 MDKK, således at den bogførte værdi pr. 31.12.2005 var 150 MDKK. Færgerne vil være afskrevet til scrapværdi i 2016. Der blev i 2005 afdraget ca. 6,6 MDKK på de oprindelige lån i Danmarks Skibskredit A/S. Pr. 1.12.2005 blev de oprindelige lån indfriet og et nyt lån på 300 MDKK blev optaget. Heraf vedrører ca. 88,1 MDKK Mie og Mai Mols. Lånene i Seajetfærgerne vil være betalt ud 1.12.2015. Mols-Liniens vurderer, at rederiets Seajet hurtigfærger med løbende opgradering af catering- og opholdsarealer og teknisk vedligeholdelse på nuværende høje niveau, vil have en teknisk levetid på yderligere 10-15 år. Kombifærgerne Maren og Mette Mols Mols-Liniens to kombifærger blev i 2005 afskrevet med ca. 32,2 MDKK, således at den bogførte værdi pr. 31.12.2005 var 161,4 MDKK. Færgerne vil være afskrevet til scrapværdi i 2021. Der blev i 2005 afdraget ca. 6,3 MDKK på de oprindelige lån i Danmarks Skibskredit A/S. Pr. 1.12.2005 blev de oprindelige lån indfriet og et nyt lån på 300 MDKK blev optaget. Heraf vedrører ca. 83,5 MDKK Mette og Maren Mols. Lånene i kombifærgerne vil være betalt ud 1.12.2015. Rederiet vurderer, at kombifærgerne med løbende opgraderinger af catering- og opholdsarealer samt teknisk vedligeholdelse på nuværende høje niveau vil have en teknisk levetid på yderligere 20-25 år.
Bygget: 1998, Yard No. 048 Type: Incat 91 m Wave Piercing Catamaran Dødvægt: 509 ton Kapacitet: 220 biler / 780 passagerer Længde: 91,3 meter Bredde: 26 meter Overfartstid: 65 minutter Hastighed: 45 knob (84 km/t) Motorkraft: 38.480 HK Hovedmaskiner: 4 x Ruston 20RK270 4 x 7.080 kw Værft: Incat Tasmania Pty., Australia Max Mols har restaurant, café med kiosk, hvilestole, separat VIP-lounge og flere udvendige dæk. Til børnene er der legerum med video og spillemaskiner. Indretningen er i et spændende, internationalt design. Med opbygning i to etager er der god plads overalt. Bygget: 1996, Yard No. 740/741 Type: 76 m Seajet 250 Catamaran Dødvægt: 250 ton Kapacitet: 120 biler / 450 passagerer Længde: 76 meter Bredde: 23 meter Overfartstid: 45 minutter Hastighed: 45 knob (84 km/t) Motorkraft: 33.000 HK Hovedmaskiner: 2 x General Electric gasturbiner Type LM 1600 2 x 12.400 kw Værft: DANYARD, Aalborg Mai og Mie Mols har restaurant, café med kiosk, hvilestole, videobiograf, computerområde til børn og åbent soldæk. Færgerne er i lækkert design med lyse, luftige omgivelser og brede, kundevenlige gangarealer. Bygget: 1996, Yard No. 191/192 Type: Passenger Ferry CSA/STB Deepsea Dødvægt: 3.800 ton Kapacitet: 1200 lane meter / 600 passagerer Længde: 136 meter Bredde: 24 meter Overfartstid: 2 t. 30 min. Hastighed: 20 knob (37 km/t) Motorkraft: 15.800 HK Hovedmaskiner: 2 x Man B&W 9L35MC, Alpha Diesel 2 x 5850 kw Værft: Ørskov Staalskibsværft, Frederikshavn Maren og Mette har kiosk/cafeteria med TV og børnelegeplads. De store, komfortable færger er velegnede til både gående passagerer, personbiler, campingvogne, busser og lastbiler.
Ledelsesberetning Selskabets forretningsområder Færgedrift i verdensklasse Mols-Liniens forretningsområder omfatter primært drift af bilfærger på Kattegat mellem Sjælland og Jylland. Desuden udfører rederiet en række serviceaktiviteter bl.a. inden for restaurant-, café-, shop- og kioskvirksomhed. Rederiet driver desuden selv sit eget centralkøkken, bageri og lager- og forsyningsvirksomhed. Inden for begge disse områder har Mols- Linien opnået bemærkelsesværdige resultater, når det drejer sig om udvikling af servicekoncepter inden for vedligeholdelse af færger og optimering og effektivisering af færgedriften og ikke mindst inden for sikkerhed på færgerne. Disse resultater er for længst nået langt ud over Danmarks grænser. På den baggrund har rederiet gennem en årrække arbejdet med at udvikle og iværksætte færgeprojekter og at indgå managementaftaler med rederier uden for Danmark, som vil udnytte Mols-Liniens veldokumenterede erfaringer og resultater inden for effektiv og professionel færgedrift. Disse muligheder vil selskabet i fremtiden udnytte til at skabe nye aktiviteter, der som supplement til færgedriften på Kattegat kan være med til at gøre rederiet mindre afhængig af den markedsmæssige og politiske udvikling omkring Storebæltsforbindelsen. Tekniske kompetencer Mols-Linien har desuden sin egen organisation til teknisk og sikkerhedsmæssig vedligeholdelse af både færger, havne og landanlæg. Rederiets egen ekspertise inden for det tekniske område og inden for generel kundeservice har været i kraftig udvikling i de senere år og ligger på et meget højt professionelt niveau vurderet efter både national og international målestok. For at kunne fastholde dette høje niveau satser rederiet til stadighed på at udvikle og tiltrække de bedste medarbejdere og kontinuerligt på at opretholde et godt arbejdsmiljø og høj sikkerhed på arbejdspladsen. Rederiet tilrettelægger og udvikler driften af både færger og landanlæg, således at de samlede aktiviteter foregår med så skånsom en påvirkning af miljøet som muligt. Færgetransport inden for fire segmenter 90% af Mols-Liniens omsætning kommer fra transport af følgende fire kundesegmenter: Passagerer Her er typisk tale om personer, som er passagerer i person- og lastbiler, rutebiler og turistbusser og andre rejsende, som selv går om bord på rederiets færger. Personbiler Dette segment omfatter personbiler og varevogne, som vælger at bruge Mols-Liniens færger på Kattegat. Ca. 60% af person- og varevognene benytter færgerne i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel og transport.
Lastbiler Dette segment omfatter selvkørende lastbiler, vogntog, sættevogne, specialtransporter og overførsel af såkaldte løstrailere og containere, som ikke har en medkørende chauffør med om bord. Busser Dette segment omfatter de regionale fjernbusruter mellem København og Jylland og en bred vifte af danske og udenlandske turistbusser. Udchartring, know-how og management Supplerende til hovedaktiviteterne på Kattegat har Mols-Linien også opereret med udchartring af færger med tilhørende kontrakter om også at levere teknisk know-how og shipmanagement. Siden midt i 1990-erne har Mols-Linien oparbejdet en betydelig ekspertise inden for drift og management af hurtigfærger, som typisk har været efterspurgt af udenlandske redere, der endnu ikke selv har haft de praktiske erfaringer med drift af denne type fartøjer. Rederiet tilbyder skibsmanagement, teknisk ledelse, service og vedligeholdelse samt oplæring af charterbesætningerne i såvel sikkerhed som øvrig drift. Denne service har bl.a. tidligere været leveret til rederiet P&O Ferries på den engelske kanal og til rederier i fx Canada, og Sverige/Letland bl.a. i forbindelse med udchartring af hurtigfærgen Max Mols. I 2004 og 2005 har teknikere fra Mols-Linien bl.a. arbejdet med klargøring af hurtigfærger for norske rederier, og rederiet har ydet bistand til flere andre udenlandske rederier bl.a. ved forsejling af og teknisk management på kundernes egne hurtigfærger. Desuden oplever Mols-Linien voksende international interesse bl.a. fra færgerederier i Skandinavien og det øvrige Europa for rederiets samlede service- og cateringkoncept, hvor rederiet selv står for produktudvikling, produktion, logistik samt salg af mad og drikke om bord på alle færgerne.
Ledelsesberetning Vækst i omsætningen og et resultat som forventet på trods af turbulens med høje oliepriser og politiske beslutninger med store konsekvenser for selskabet Mols-Linien A/S nåede i 2005 en samlet omsætning på 716,5 MDKK mod 694,4 MDKK i 2004. Årets resultat efter skat blev et overskud på 35,0 MDKK og opfylder således de tidligere udmeldte forventninger for 2005 om et resultat i intervallet 30-40 MDKK. Årets resultat afspejler, at 2005 har været præget af turbulens og vidtgående politiske beslutninger, som direkte har påvirket rederiets muligheder for at fastholde og videreudvikle den positive vækst i både omsætning og resultat fra de to foregående år. Også usædvanligt høje oliepriser påvirkede årets resultat. I 2004 opnåede selskabet et resultat efter skat på 43,2 MDKK. Bestyrelsen vil på generalforsamlingen stille forslag om udbytteudlodning på 5% af aktiekapitalen, svarende til 14 MDKK, hvilket udgør 40% af årets resultat efter skat. Øget priskonkurrence på rejser og transport mellem Øst- og Vestdanmark På trods af tidligere indgåede aftaler om at sikre fair konkurrence på rejser og transport mellem Østog Vestdanmark via henholdsvis Storebæltsbroen og Mols-Liniens færger besluttede Folketinget tidligt i 2005 at nedsætte taksterne for at benytte Storebæltsbroen med virkning fra den 14. juni 2005 altså lige før starten på den store sommerferietrafik. Reduktionen af priserne på Storebæltsbroen medførte som forventet et fald i overførsler af personbiler med Mols-Liniens færger. For at modvirke denne markante ændring af markedsforholdene og for at kunne opretholde konkurrenceevnen valgte Mols- Linien at tilpasse sine takster til de nye markedsvilkår. Rederiet sænkede således sine takster på en række afgange og indførte nye rabatsystemer. Samlet set medførte denne omlægning af taksterne et fald i gennemsnitsprisen for overførte personbiler i 2005. Resultat af ordinær drift MDKK 50 40 30 20 10 0 Pengestrøm fra driften MDKK 175 125 75 25 2001 2002 2003 2004 2005 2001 2002 2003 2004 2005 Mols-Linien skylder i den forbindelse en stor tak til alle sine medarbejdere for en positiv og engageret indsats under de til tider meget vanskelige arbejdsog markedsvilkår i 2005. Det er således effekten af de allerede gennemførte og planlagte effektiviseringer og omlægninger inden for alle områder i rederiet herunder en lang række serviceforbedringer der viser deres positive effekt. Årets omsætning viser fremgang om end beskeden og selskabets indtjening er reduceret mindre end forventet på grund af en målrettet og styret indsats fra alle Mols-Liniens medarbejdere. 10
Mols-Linien A/S sælger sine færgehavne For at tilpasse Mols-Linien til den fremtidige forventede indtjening under de nye markedsvilkår med den politisk bestemte priskonkurrence fra Storebæltsbroen valgte Mols-Linien at indgå en aftale med Sund & Bælt om at sælge sine færgehavne i Ebeltoft og Sjællands Odde for 226,5 MDKK. Fremover skal rederiet således betale leje for at benytte de to færgehavne. I Århus og Kalundborg opererer rederiet tilsvarende fra lejede havnearealer i et positivt samarbejde med de lokale havnemyndigheder. I forbindelse med, at aftalen med Sund & Bælt faldt på plads i december 2005, og situationen efter takstnedsættelserne dermed blev endeligt afklaret og ikke indebar kompensation til Mols-Linien, har Mols- Linien foretaget en samlet vurdering af påvirkningerne på den fremtidige drift. Takstnedsættelserne fra midt i juni 2005 har medført en reduktion af den forventede fremtidige indtjening og har dermed udløst et behov for nedskrivninger af hurtigfærgekonceptet. Mols-Linien har således foretaget og valgt at indregne nødvendige nedskrivninger af færger og havneanlæg i hurtigfærgekonceptet med virkning fra tidspunktet for takstnedsættelserne. Den andel af havne- og rampeanlæg i Ebeltoft og på Sjællands Odde, som ikke er blevet solgt til Sund & Bælt, er ved slutningen af 2005 blevet solgt til datterselskabet Kattegatruternes Reparationsselskab, som herefter har tilbageleaset anlæggene til Mols-Linien. Hermed ejer Mols-Linien A/S ikke hurtigfærgeaktiver i Ebeltoft Færgehavn og Sjællands Odde Færgehavn, som er solgt til Sund & Bælt. Salg og tilbageleasing er regnskabsmæssigt behandlet efter reglerne for finansiel leasing, hvorved anlæggene fortsat indregnes i selskabets årsrapport, mens leasingforpligtelsen er indregnet som gæld i årsrapporten. Salget har dermed ingen selvstændig resultatpåvirkning i 2005 eller fremover. Årets resultat efter skat omfatter således selskabets indtægter vedr. salg af de to færgehavne, nedskrivninger af hurtigfærgekoncept jf. note 7 på side 56 samt skat vedr. salget af havnene. Positiv indtjening fra Kattegatruterne På driften af færgeaktiviteterne på Kattegat realiserede Mols-Linien i 2005 et overskud på 8,0 MDKK på trods af nedgang i volumen og i nedsatte priser grundet reduktionen af taksterne på Storebæltsbroen samt høje nettopriser på olie. Rederiets samlede omkostninger til brændstof til færgerne var således 49,8 MDKK højere i 2005 end i 2004. Rederiets samlede omkostninger til olie beløb sig i 2005 til over 200 MDKK. Cash-flow Selskabets primære drift bidrog i 2005 positivt til pengestrømmen med 110,3 MDKK. Der var udgifter på 22,5 MDKK vedrørende den oplagte hurtigfærge i 2005. Korrigeret for disse udgifter har der været en positiv pengestrøm fra driften på Kattegat på i alt 132,8 MDKK i 2005. Den markante pengestrøm fra driften er bl.a. et resultat af Mols-Liniens strategi om at sikre maksimal fleksibilitet, som på den ene side gør det muligt at tilpasse færgekoncepterne til de aktuelle behov på markedet. På den anden side er denne fleksibilitet med til at sikre optimering af antallet af overførsler med den enkelte færge og dermed øge gennemsnitspriserne uden at øge omkostningerne. I kombination med de gennemførte og planlagte effektiviseringer er Mols- Linien således i stand til bedre at kunne kontrollere og styre driften og rederiets omkostninger optimalt. Som følge af salg af færgehavnene korrigeret for årets investeringer havde Mols-Linien i 2005 en positiv pengestrøm på 180,6 MDKK. I 2005 nedbragte Mols-Linien sine langfristede lån med 26,2 MDKK, og betalte udbytte på 14,0 MDKK. Sidst i 2005 omlagde Mols-Linien selskabets lån i Danmarks Skibskredit A/S, således at lånene afdrages med 30 MDKK om året frem til 2016. I begyndelsen af 2005 havde Mols-Linien likvide beholdninger på 1,0 MDKK og et træk på kassekreditten på 17,1 MDKK. Ultimo 2005 var de likvide beholdninger på 234,5 MDKK altså en forbedring af nettolikviditeten på 250,6 MDKK, heraf hidrører 226,5 MDKK fra salget af færgehavnene. 11
Ledelsesberetning Årsregnskab 2005 Set i lyset af konsekvenserne af den politisk besluttede nedsættelse af taksterne på Storebæltsbroen og de høje priser på brændstof til rederiets færger anser Mols-Liniens bestyrelse udviklingen i det regnskabsmæssige resultat for 2005 for tilfredsstillende. Bestyrelsen vil på generalforsamlingen stille forslag om udbytteudlodning på 5% af aktiekapitalen, svarende til 14 MDKK, hvilket udgør 40% af årets resultat efter skat. Overgang til aflæggelse af årsrapporten efter internationale regnskabstandarder (IFRS/IAS) Som følge af en EU-forordning er det vedtaget, at bl.a. børsnoterede selskaber senest for regnskabsåret 2005 skal overgå til at aflægge årsrapport for koncernregnskaber efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS/IAS), og senest for regnskabsåret 2009 for moderselskabsregnskaber. Mols-Linien A/S, som ikke udarbejder koncernregnskab, men alene et moderselskabsregnskab, vil være omfattet senest i 2009. Set i lyset af den internationale regnskabsudvikling og for at sikre sammenlignelighed med de rederier, som Mols-Linien internationalt bliver sammenlignet med, har Mols-Linien besluttet at overgå til IFRS pr. 1. januar 2006. Rederier, som aflægger regnskab efter IFRS, skal årligt revurdere brugstider og scrapværdier af skibe. Derfor har Mols-Linien i forbindelse med overgangen til IFRS revurderet brugstider og scrapværdier for rederiets færger blandt andet i forhold til tekniske levetider, fremtidig indtjening og Mols-Liniens internationalt anerkendte vedligeholdelsesprogrammer. Brugstiderne for hurtigfærgerne ændres fra 15 år til 20 år og brugstiderne for kombifærgerne ændres fra 15 år til 25 år samtidig med, at der indføres en scrapværdi på 10% af anskaffelsesværdien. Herudover vurderes det, at overgangen til IFRS pr. 1. januar 2006 ikke vil medføre ændringer, som har væsentlig indflydelse på resultatopgørelsen eller egenkapitalen. Forventninger og vision for fremtiden Mols-Liniens mål og vision er fortsat at opfylde de oprindelige, politiske intentioner om at bidrage til at skabe og videreudvikle en velafbalanceret trafikal infrastruktur i Danmark. Rederiet er således en væsentlig og seriøs del af det danske samfund ved at sikre meget stabile færgeforbindelser mellem Øst- og Vestdanmark. Mols-Linien vil fortsætte den nuværende strategi med fokus på yderligere optimering af hurtigfærgekonceptet fra Sjællands Odde til henholdsvis Århus og Ebeltoft. Dette vil fortfarende ske på et meget højt servicemæssigt niveau, hvor den fremtidige udvikling af positive rejseoplevelser har afgørende betydning. 12
Rederiets tilbud på lastbil- og fragtmarkedet vil i fremtiden være en effektiv, afbalanceret og markedstilpasset udbygning af ruten mellem Århus og Kalundborg. Mols-Linien vil desuden forholde sig opportunistisk til øvrige indenlandske færgeruter, som kan støtte rederiets primære ruter. Dette kan være i en samarbejdsform alliancer partnerskab og direkte ejerskab. Det vil være Mols-Liniens ambition at styrke forbindelsen til Sund & Bælt efter rederiets salg af færgehavnene i Ebeltoft og på Sjællands Odde til Sund & Bælt. Rederiet agter at udnytte den synergieffekt, som et teknisk samarbejde med Sund & Bælt giver mulighed for, hvor begge parter fremover vil kunne indgå i en tæt dialog om fælles indsats i udviklingen af den samlede trafikale infrastruktur i landet. Dette tekniske samarbejde betyder en bedre kundebetjening i øst-/vesttrafikken, samt vil være en vigtig faktor for hele samfærdslen og samfundsudviklingen i landet som helhed. Samtidig vil Mols-Linien mere målrettet og intensivt udnytte sine forretningsmæssige muligheder for at sælge know-how inden for hurtigfærgeområdet og en vifte af managementydelser om effektiv færgedrift til andre rederier ude i verden. Rederiet har udarbejdet en omfattende businessplan for perioden 2006 2010, der beskriver de overordnede rammer for selskabets virke og fortsat positive udvikling. Aktionærpolitik Selskabet ønsker fortsat at varetage aktionærernes interesser. Generelt vil Mols-Linien efter finansiering af eventuel ny tonnage, andre nye investeringer samt mulige potentielle virksomhedsovertagelser, tilbagebetale den overskydende kapital til investorerne i form af aktietilbagekøbsprogrammer og/eller dividender. Det er bestyrelsens opfattelse, at der skal reserveres en betydelig likvid beholdning til fremtidig forretningsmæssig udvikling. Selskabet vil over de kommende år forsøge at optimere kapitalstrukturen. Tilbagebetalingen af provenuet herfra til aktionærerne vil blive foretaget under hensyntagen til selskabets udviklingsplaner samt fornøden konsolidering af egenkapitalen for at sikre grundlag for virksomhedens fortsatte ekspansion. 13
Ledelsesberetning Incitamentsprogram for direktion og ledergruppe Bestyrelsen har i forbindelse med godkendelsen af Årsrapport 2005 besluttet at udstede op til 34.350 aktieoptioner (køberetter) til direktion og ledelse i Mols-Linien A/S. Antallet af aktieoptioner i programmet svarer til selskabets beholdning af egne aktier, hvilket udgør 1,2% af aktiekapitalen. Aktieoptionerne er fordelt med 15.000 styk til direktionen og 19.350 styk til en gruppe af ledende medarbejdere. Optionerne til direktionen og 1/3 af optionerne til øvrige ledende medarbejdere, i alt 21.450 styk forventes tildelt endeligt marts 2006, mens den resterende del af optionerne, 12.900 styk, forventes tildelt over de næste 3 år. Optionerne tildeles vederlagsfrit. Formålet med tildelingen er at motivere direktionen og de øvrige ledende medarbejdere for derigennem at sikre en fortsat fokus på værdiskabelsen i selskabet. Optionerne kan tidligst udnyttes 3 år efter tildelingen. De optioner, som tildeles i 2006, kan tidligst udnyttes efter offentliggørelsen af årsregnskabet for 2008 i 2009. Retten til at udnytte samtlige tildelte optioner bortfalder senest 1. april 2014. I den mellemliggende periode kan optionerne udnyttes indtil 4 uger efter offentliggørelsen af Mols-Linien A/S' hel- og halvårsrapporter. Udnyttelseskursen for de udstedte optioner er fastsat til kurs 274, som er gennemsnitskursen for samtlige handler med selskabets aktier i den 30 dages periode, der ligger forud for bestyrelsens beslutning om udstedelse af optionerne. Ved anvendelse af kurs 283, et renteniveau på 3,5%, en volatilitet på 27,4% og ved udnyttelse ved modning anslås markedsværdien af de udstedte optioner efter Black-Scholes model til at være 4,0 MDKK. Endvidere har bestyrelsen bedt direktionen undersøge mulighederne for at etablere et incitamentsprogram for øvrige medarbejdere i løbet af 2006. Vigtige forudsætninger for forventningerne Som udgangspunkt for vurderingen af selskabets forventninger til resultatet i 2006 forudsætter Mols-Linien, at USD-kursen er ca. 6,15 kr. og at oliepriserne i USD i 2006 i gennemsnit over året vil ligge på ca. 550 USD/ton for olie til hurtigfærgerne og på ca. 300 USD/ton for olie til kombifærgerne. Dette svarer til niveauet for oliepriser medio februar 2006. Med udgangspunkt i disse forudsætninger forventer Mols-Linien: At overføre ca. 1.000.000 personbiler og ca. 360.000 lastbiler med færgeruterne over Kattegat. Et positivt resultat i 2006 efter tonnageskat i intervallet 40-50 MDKK. Et positivt cash-flow fra driften i intervallet 100-110 MDKK. Der vil være følgende risikofaktorer: Afvigelser i antallet af overførte personbiler eller gennemsnitspriser på +/- 5% påvirker resultatet med +/- 23 MDKK. Afvigelser i antallet af overførte lastbiler eller gennemsnitspriser på +/- 5% påvirker resultatet med +/- 8 MDKK. Afvigelser i prisen på olie til hurtigfærgerne på +/- 10% påvirker resultatet med +/- 20 MDKK. Afvigelser i prisen på olie til kombifærger på +/- 10% påvirker resultatet med +/- 4 MDKK. Afvigelser i USD-kurs på +/- 0,25 kr. påvirker resultatet med +/- 10 MDKK. Årsregnskabsloven Årsrapporten for Mols-Linien A/S er aflagt i overensstemmelse med bestemmelserne for klasse D-virksomheder i årsregnskabsloven. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2004. Rederiet henviser til en nærmere omtale heraf i afsnittet om anvendt regnskabspraksis. 14
15
Ledelsesberetning Resultatopgørelsen Omsætning Selskabets omsætning steg i 2005 med 22,2 MDKK til i alt 716,5 MDKK, svarende til en stigning på 3,2% i forhold til 2004. Personale Personaleomkostningerne var 216,9 MDKK i 2005. Det gennemsnitlige antal ansatte er faldet til 509 i 2005 i sammenligning med 524 i 2004. Det skyldes bl.a. overgang til sejlads med mønstrede besætninger på Kalundborg-Århus samt andre tiltag. Trafikomsætningen på hurtigfærgerne på Kattegat blev 439,5 MDKK i 2005, hvilket var 17,4 MDKK bedre end i 2004. Som følge af de nedsatte takster på Storebæltsbroen faldt antallet af overførte personbiler med 2,7%, hvilket dog blev kompenseret af en forbedret gennemsnitspris. Trafikomsætningen på Kalundborg-Århus steg med 4,0 MDKK til 189,7 MDKK i 2005. Det skyldes en kombination af vækst i antallet af lastbiler på 3,1% og et fald i antallet af personbiler på 13,3%, som følge af broprisnedsættelsen. Gennemsnitlig antal beskæftigede 530 525 521 520 516 515 510 507 505 524 509 Cateringomsætningen var 87,3 MDKK i 2005, hvilket var på niveau med omsætningen i 2004. Faldet i antallet af passagerer med 4,4% blev modsvaret af et højere gennemsnitligt salg pr. passager. 500 495 2001 2002 2003 2004 2005 Omkostninger Selskabets samlede omkostninger incl. afskrivninger har udgjort 689,4 MDKK i 2005, hvilket er 61,7 MDKK mere end året før. Udviklingen i nettooliepriserne medførte en stigning i olieomkostningerne på 49,8 MDKK i forhold til sidste år. Rederiet har fortsat arbejdet med at rationalisere og reducere sine omkostninger på alle mulige områder, men er også i 2005 bl.a. blevet påvirket af ekstra omkostninger til bl.a. forsikringspræmier på grund af den internationale situation samt betaling af selvrisiko ved forsikringsskader. Den faste stab af medarbejdere bliver suppleret af en række afløsere, primært i catering og billettering/ booking, der bistår ved ferieperioder, højtider o.l. Alle afløsere gennemgår et fast tilrettelagt kursusforløb for at sikre, at de kan leve op til Mols-Liniens høje krav til sikkerhed og service. Den faste stab af medarbejdere havde i 2005 en gennemsnitlig anciennitet på ca. 11 år. Det er med til at sikre den nødvendige erfaring og know-how på alle områder. Der har for året været ekstraordinære personaleomkostninger bl.a. som følge af fratrædelser i forbindelse med mønstring på kombifærgerne samt pensionering. Afskrivninger Afskrivningerne på anlægsaktiverne var 95,6 MDKK i 2005 og dermed 13,4 MDKK mindre end i 2004, primært som følge af nedskrivningerne af hurtigfærgekonceptet. Indtægter ved salg af færgehavne samt nedskrivninger Som følge af de politisk bestemte takstnedsættelser på Storebæltsbroen pr. 14. juni 2005 har Mols-Linien besluttet at sælge færgehavnene i Ebeltoft og på Sjællands Odde samt nedskrive rederiets hurtigfærgekoncept. 16
Nedskrivningerne fordeler sig med 84,8 MDKK på hurtigfærgerne og 47,4 MDKK på hurtigfærgehavnene. Salget af færgehavnene til 226,5 MDKK betød afgang af anlæg til 60,2 MDKK og medførte omkostninger på 3,1 MDKK i forbindelse med salget. Finansielle poster Nettofinansieringsudgifterne på 19,1 MDKK er 4,3 MDKK mindre end i år 2004. Renteomkostningerne til skibslån mv. faldt med 3,8 MDKK bl.a. som følge af afdrag på lånene. Mindre træk på selskabets kreditfaciliteter i banken medførte, at renteomkostningerne til bankgæld og finansielle gebyrer faldt med 0,5 MDKK i forhold til 2004. Skat Selskabet har i 2005 udgiftsført en skat på 4,1 MDKK. Salget af færgehavnene har medført en skat på 4,0 MDKK. Derudover har rederiet hensat en skat på 0,1 MDKK i henhold til tonnageskatteordningen. Mols- Linien valgte fra 2002 og de følgende ni år at være omfattet af de nye skatteregler for tonnagebeskatning. Rederier, som er omfattet af ordningen for tonnagebeskatning, bliver beskattet efter rederiets samlede netto-tonnage. For Mols-Liniens nuværende antal skibe medfører dette en årlig beskatning på ca. 100 TDKK. 17
Ledelsesberetning Balancen Aktiver De samlede aktiver udgør ved slutningen af 2005 830,7 MDKK mod 821,9 MDKK ved udgangen af 2004. Mols-Linien solgte færgehavnene til Sund & Bælt, hvilket medførte en afgang på 60,2 MDKK. Takstnedsættelserne på Storebæltsbroen pr. 14. juni 2005 betød nedskrivninger på 132,2 MDKK. De materielle aktiver er således reduceret fra 735,6 MDKK i 2004 til 490,5 MDKK i 2005. Årets tilgang har været 42,0 MDKK på skibe, hvor 16,8 MDKK vedrører aktivering af periodiske eftersyn i forbindelse med dokophold og overhaling af turbinerne på Seajetfærgerne. Denne post bliver afskrevet frem til næste dokeftersyn. Der var investeringer i terminaler og havneanlæg for 10,9 MDKK og 4,4 MDKK i driftsmidler og inventar. De materielle anlægsaktiver er reduceret med periodens afskrivninger på 95,6 MDKK, hvoraf 18,6 MDKK vedrører afskrivninger af periodiske eftersyn. Desuden er foretaget nedskrivninger på 132,2 MDKK. De finansielle anlægsaktiver udgør 19,2 MDKK og omfatter kapitalandele i to datterselskaber og tilgodehavende hos et datterselskab. Omsætningsaktiverne udgør 321,1 MDKK og består af varebeholdninger på 33,6 MDKK, tilgodehavender på 53,0 MDKK og likvide beholdninger på 234,5 MD- KK. Varebeholdningerne er steget med 4,5 MDKK i forhold til 2004. Det skyldes, at rederiets reservedelslagre havde en højere værdi på opgørelsestidspunktet. Tilgodehavenderne vedr. fragt- og passagerdebitorer Den nye BlueClass Lounge på Odden færgehavn er blevet populær blandt de erhvervsrejsende. 18
er steget med 1,5 MDKK primært som følge af den højere fragtomsætning i 2005. De likvide beholdninger inkluderer salget af færgehavnene for i alt 226,5 MDKK. Passiver Selskabets egenkapital udgør ultimo 2005 382,2 MD- KK og er således øget med årets resultat på 35,0 MD- KK og reduceret med udbytte til aktionærerne vedrørende 2004 på 14,0 MDKK. Leverandørgæld på 49,2 MDKK er 15,3 MDKK større end i 2004, bl.a. som følge af ekstra lang kredit på køb af ny turbine. Forpligtelsen vedrørende salg af Business BlueClass 10-turs kort, er steget til 40,4 MDKK fra 36,3 MDKK i 2004, som følge af øget salg. Mads Mols blev leveret tilbage i juli 2005 og fulgte den fastlagte afviklingsplan, hvor hensættelsen svarede til omkostningerne i 2005. Derfor har den oplagte hurtigfærge ikke belastet årets resultat i 2005. Restgælden på selskabets lån i Danmarks Skibskredit A/S, restværdien af merprovenuet fra låneoptagelsen og anden langfristet gæld udgør i alt 301,2 MDKK, hvilket er 8,2 MDKK lavere end sidste år. Pr. 31.12.2005 er 273,4 MDKK anført som langfristet gæld, mens den del af gælden, som forfalder i år 2006, i alt 27,8 MDKK er opført som kortfristet gæld. Sidst i 2005 omlagde Mols-Linien selskabets lån i Danmarks Skibskredit A/S, således at lånene afdrages med 30 MDKK om året frem til 2016. 19
Ledelsesberetning Pengestrøm og likviditet Mols-Liniens primære drift bidrog i 2005 positivt til pengestrømmen med 110,3 MDKK. Der er udgifter for 22,5 MDKK vedrørende den oplagte hurtigfærge. Samlet set betyder dette en samlet pengestrøm fra driften på Kattegat på i alt 132,8 MDKK. Som følge af salg af færgehavnene korrigeret for årets investeringer havde Mols-Linien i 2005 en positiv pengestrøm på 180,6 MDKK. Afdrag og omlægning af lån i Danmarks Skibskredit A/S samt anden langfristet gæld var 26,2 MDKK i 2005, mens der er udbetalt udbytte vedrørende 2004 på 14,0 MDKK. Salget af færgehavnene i Ebeltoft og på Sjællands Odde indbragte 226,5 MDKK og indgår i rederiets cash-flow. Det samlede cash-flow blev derfor positivt med 250,6 MDKK, og ved årets slutning var rederiets likvide beholdninger på 234,5 MDKK. Hertil kommer, at Mols- Linien har en kreditramme på 100 MDKK. Mols-Linien skal i 2006 betale afdrag på skibskreditlån på i alt 30 MDKK. For 2006 forventer Mols-Linien samlet set et positivt cash-flow fra driften i intervallet 100-110 MDKK. På baggrund af ovennævnte forhold, sammenholdt med de bestående kreditrammer er det ledelsens opfattelse, at selskabet har sikret den fornødne likviditet til at sikre og gennemføre den planlagte drift samt udvikling af rederiet. Nøgletal Selskabets soliditet, målt som egenkapitalens andel af de samlede passiver, er ved udgangen af året 46,0%. 20
Oliepriser Prisen på den olietype, som Mols-Liniens hurtigfærger benytter, var ved fastsættelsen af budget for 2005 i efteråret 2004 på ca. 405 USD pr. ton. Allerede i 1. kvartal 2005 var prisen steget til ca. 500 USD pr. ton. I løbet af sommeren steg prisen yderligere til ca. 550 USD pr. ton. Oliepriserne fortsatte med at stige og kulminerede i slutningen af september med ca. 650 USD pr. ton, men faldt dog til ca. 525 USD pr. ton sidst på året. Olieprisen var i gennemsnit i 2005 på 512 USD/ton, hvilket var 26% højere end det budgetterede og var medvirkende til, at omkostningerne til brændstof i hele 2005 var 49,8 MDKK højere end i 2004. Samlet havde Mols-Linien omkostninger til olie på i alt 202,9 MDKK i 2005. Mols-Linien har tidligere sikret oliepriserne med nogle langsigtede finansielle kontrakter. Rederiet følger prisudviklingen på olie meget nøje med henblik på også i 2006 at sikre oliepriserne, når oliepriserne kommer ned på et mere normalt leje. Hvis USD-prisen på olie til hurtigfærgerne ændrer sig med +/-10% på årsbasis i forhold til Mols-Liniens forventede gennemsnitlige niveau i 2006 på 550 USD/ ton, så ændrer det ca. +/- 20 MDKK på Mols-Liniens resultat. Dollarkurs I 2005 har kursen på USD i gennemsnit været på 6 DKK. I starten af året var kursen ca. 5,60 5,70 DKK. Fra ca. 1. juni 2005 steg prisen til over 6 DKK., hvor den toppede i november 2005 med 6,40 DKK. Mols- Linien havde i hele 2005 terminssikret rederiets USDeksponering ved oliekøb til en kurs på 5,70 DKK og vil nøje følge valutakursudviklingen med henblik på at indgå en tilsvarende terminssikring i 2006. Hvis USD-kursen ændrer sig med +/- 0,25 kr. på årsbasis i forhold til Mols-Liniens forventede gennemsnitlige niveau i 2006 på 6,15 DKK/USD, så ændrer det ca. +/- 10 MDKK på Mols-Liniens resultat. Oliepriser i 2003-2006 USD/ton 700 600 500 400 300 200 100 Udvikling i USD mod DKK i 2003-2006 710 690 670 650 630 610 590 570 550 JAN 03 MAR 03 MAJ 03 JUL 03 SEP 03 NOV 03 JAN 04 MAR 04 MAJ 04 JUL 04 SEP 04 NOV 04 JAN 05 MAR 05 MAJ 05 JUL 05 SEP 05 NOV 05 JAN 06 JAN 03 MAR 03 MAJ 03 JUL 03 SEP 03 NOV 03 JAN 04 MAR 04 MAJ 04 JUL 04 SEP 04 NOV 04 JAN 05 MAR 05 MAJ 05 JUL 05 SEP 05 NOV 05 JAN 06 21
Ledelsesberetning Trafikudviklingen 2005 Den samlede biltrafik i Danmark steg i 2005 med 2-3% i forhold til 2004. I tråd med udviklingen i de seneste år var stigningen størst på motorvejsnettet (ca. 4%) og mindre på de øvrige hoved- og landeveje. (Kilde: Vejdirektoratet). Trafikudviklingen har naturligvis været præget af de nedsatte takster på Storebæltsbroen, som blev gennemført for biler hele to gange i 2005. Første nedsættelse trådte i kraft den 14. juni 2005 altså lige før starten på den store ferieperiode. Og den 1. september 2005 indførte Storebæltsbroen yderligere en ny weekendrabat. Prisnedsættelserne har forståeligt nok påvirket trafikudviklingen på Mols-Linien. Men den reelle effekt af den skærpede priskonkurrence har dog samlet set ikke været så alvorlig som forventet. Nedsættelsen af taksterne på broen har således ikke påvirket antallet af overførsler af lastbiler med Mols- Linien. Og på personbilsmarkedet har nedsættelserne kun påvirket overførslerne af private rejsende. Flere erhvervskunder Til gengæld er antallet af erhvervskunder steget med ca. 1% i 2005 og er i fortsat vækst. Efter et fald i antallet af privatkunder har Mols-Linien i efteråret 2005 kunnet glæde sig over tegn på, at kurven er knækket, og at de private kunder igen begynder at vælge Mols-Liniens færger, når de skal rejse mellem Øst- og Vestdanmark. På trods af den aktuelle skærpelse af konkurrencen om de rejsende har Mols-Linien i det væsentligste kunnet fastholde sit tag i markedet. Rederiet forventer derfor igen en fremtidig udvikling i tilgangen af kunder på linje med de foregående år. Færgerne vinder således flere og flere kunder tilbage i den samlede øst-/vesttrafik i Danmark. Det er bl.a. et resultat af Mols-Liniens intensiverede markedsføring bl.a. med TV-spots, reklamer på busser, øget redaktionel omtale i mange typer medier og mange andre tiltag. Det gælder både på person- og lastbilområdet. Argumenterne for at vælge færgerne er fortsat de komfort- og servicemæssige fordele i forhold til den lange køretur for de øst-vest rejsende via broen over Storebælt. Hertil kommer de økonomiske argumenter, hvor Mols-Linien fortsat kan dokumentere at være konkurrencedygtig, hvis de rejsende udnytter Mols-Liniens mange rabattilbud. Her bliver de økonomiske fordele for de rejsende øget yderligere med de aktuelt meget høje benzinpriser. Samlet set er valget af Mols-Liniens færger i stigende grad en positiv markedsfaktor både for de forretningsrejsende, privat- og ferierejsende og for aktørerne på lastbil- og fragtmarkedet. Mols-Liniens overførsler i 2005 ENHEDER 01.01. 31.12. 2005 2004 Ændring Personbiler 984.727 1.026.279-41.552-4,0% Lastbiler 354.080 343.591 +10.489 +3,1% Passagerer 2.674.341 2.796.752-122.411-4,4% Hurtigfærgeruterne Mols-Linien optimerer og justerer løbende hurtigfærgernes samlede fartplaner, således at tilbud og afgangstider imødekommer markedets ønsker og krav, både når det gælder erhvervsrejsende og private bilister. Rederiets to hurtigfærgeruter har fået flere afgange på de travle tidspunkter af dagen og bliver derfor i stigende grad oplevet som én samlet og effektiv service- og transportfunktion på Kattegat. Odden-Århus Odden-Ebeltoft 01.01. 31.12. 2005 2004 Ændring Personbiler 868.946 892.807-23.861-2,7% Hurtigfærgeruten Odden-Århus holdt niveauet for antallet af overførte personbiler i 2005 i forhold til 2004, hvilket er en tilfredsstillende præstation set i lyset af de store takstnedsættelser på Storebæltsbroen midt på året. Synergieffekten mellem de to ruter fra Odden til henholdsvis Århus og Ebeltoft bliver stadig mere mærkbar, hvor ikke mindst de mange afgange fra Odden mod Jylland af de rejsende bliver betragtet som et samlet og effektivt tilbud. Overførte personbiler, hurtigfærger Tusinde 925 900 875 850 825 800 2001 2002 2003 Mols-Linien besejler disse ruter med i alt tre hurtigfærger, som veksler fleksibelt mellem de to ruter efter markedets krav og behov. Dette sikrer frem for alt høj og optimal udnyttelse af rederiets færger. 2004 2005 22
Ruten til Århus tegner sig for den største udvikling, hvor der på hverdage er mange erhvervsrejsende til og fra erhvervsområderne i Øst- og Midtjylland, mens ruten til Ebeltoft er særlig populær blandt private rejsende i weekender, ved højtider og ferier. Mols-Linien optimerer fortsat sin markedsføring med mange nye servicetilbud, nye rabatprogrammer, sæsontilpassede fartplaner mv. og forventer derigennem at kunne tiltrække yderligere trafik til rederiets hurtigfærger. Kalundborg-Århus 01.01. 31.12. 2005 2004 Ændring Personbiler 115.781 133.472-17.691-13,3% Rederiets lavpriskoncept på ruten Kalundborg-Århus er gennem de senere år blevet et velkendt tilbud på markedet blandt de mest prisfølsomme kunder. Ruten bliver frem for alt markedsført på prisen og tiltrækker personbilskunder og i stigende omfang også rejsende med varevogne, trailere, campingvogne etc. 23
2001 2002 2003 2004 2005 Ruten har dog i 2005 oplevet en vis tilbagegang, der ikke mindst har årsag i de nedsatte takster på Storebæltsbroen i 2005. På årsbasis har denne tilbagegang været -13,3% i forhold til 2004. Personbilstrafikken har dog været stigende igen i den sidste halvdel af 2005. I begyndelsen af 2006 gennemfører Mols-Linien nye markedsføringskampagner for rutens potentielle personbilskunder, hvori rederiet ud over selve lavprisen også vil tiltrække kunder, som vil udnytte rutens komfortable muligheder for at slappe af under rejsen udover muligheden for at nyde den flotte panoramasalon med udsigt, god service om bord etc. Rederiet forventer på den måde, at ruten kan vinde de tabte kunder tilbage og yderligere udvikle sig positivt i årene fremover. Overførte personbiler, kombifærger Tusinde 140 130 120 110 100 2001 2002 Fragtmarkedet 2003 Kalundborg-Århus: 01.01. 31.12. 2005 2004 Ændring Lastbiler 354.080 343.591 +10.489 +3,1% 2004 2005 Endelig har de stigende trafikproblemer på motorvejsnettet over Fyn og i Trekantområdet også en positiv effekt for færgerne. Målrettet markedsføring Mols-Linien har i løbet af 2005 styrket og øget sit salgs- og kontaktarbejde og har desuden fortsat arbejdet med jævnlige markedsanalyser, der blev startet for et par år siden. Resultaterne af denne indsats viser sig at være mere og mere effektiv. I 2005 gennemførte Mols-Linien desuden en større totalanalyse af det potentielle fragtmarked som helhed. Den øgede indsats og nye aktiviteter baseret på ny viden om markedet fra de gennemførte analyser har efterfølgende givet tilgang af et større antal nye mindre og mellemstore kunder. Samtidig har rederiet justeret og effektiviseret sine fartplaner bl.a. med mere tid til en effektiv ekspedition i havnene. Hermed matcher rederiets samlede koncept i højere grad transportbranchens ønsker og krav ikke mindst når det gælder fartplaner og præcision. Kalundborg-Århus ruten har ikke været påvirket af takstnedsættelserne på Storebælt i 2005, og rederiet forventer støt og stabil vækst på denne rute i 2006. Overførte lastbiler Tusinde 350 340 330 320 Fragtmarkedet har i 2005 været i en støt og stabil positiv udvikling. Konkurrencen fra Storebæltsbroen og jernbaneselskabet Railion er stadig væsentlig, ikke mindst i forhold til de største operatører blandt landets transportører. 310 300 Men den positive udvikling er også betinget af de strammere regler på transportområdet vedr. chaufførernes køre-/hviletider, arbejdstidsregulativet o.l. For udover at vognmændene sparer mange kilometer på landevejene og dyrt brændstof, giver transporten med Mols-Liniens færger et positivt afbræk i arbejdstiden, som harmonerer fint med de nye kørsels- og hviletidsregler. På færgen kan chaufførerne nemlig slappe af, hvile sig eller spise et sundt måltid mad uden at miste kostbar rejsetid. Desuden oplever Mols-Linien fortsat kraftig vækst i overførsel af løstrailere, hvor rederiet naturligvis står stærkt i konkurrencen over for Storebæltsforbindelsen. Generelle bemærkninger om trafikudviklingen Forløbet af 2005 har været en fortsættelse af den positive og stabile udvikling, som rederiet som helhed har oplevet i de senere år. Virkningerne af de aktuelle prisnedsættelser på Storebæltsbroen har således ikke påvirket rederiet så negativt som forventet. Rederiet har i løbet af 2005 tilpasset fartplaner, kapacitetsudnyttelsen og sine omkostninger til de aktuelle markedsvilkår og har optimeret og effektiviseret på alle mulige områder i virksomheden. Samlet set har det haft en positiv effekt på resultatet af den ordinære drift. 24
Teknisk set har driften på alle ruter været gennemført uden nævneværdige uheld og forstyrrelser, og Mols-Linien omtales fortsat i internationale færgekredse som et af verdens mest effektive, præcise og stabile færgerederier. Rederiets mærkesager er det effektive fundament for alle aktiviteter: Tværfagligt samarbejde, fleksibilitet og hurtig omstillingsevne er de klare forudsætninger for at skabe, fastholde og udvikle trafikken, og hvor rederiet hurtigt kan omstille driften til markedets nye og ændrede krav. Mols-Liniens tre ruter supplerer i fortsat stigende omfang hinanden i et integreret service- og transportsystem, der giver både personbil- og lastbilkunder optimale muligheder for hurtig og komfortabel transport mellem Jylland og Sjælland. Den samlede synergieffekt mellem ruterne er betydelig, og der er fortsat en bedre udnyttelse af kapaciteten på alle færger end nogensinde før. Det samlede færgekoncept er trimmet til at leve op til markedets nye krav, hvor rederiet selv er med til at skabe udviklingen i stedet for blot at følge den. 25
Ledelsesberetning Små og store begivenheder i 2005 Januar-februar Debatten om nye nedsættelser af brotaksterne på Storebælt, der kom frem i offentligheden lige inden jul i 2004, tager fart i begyndelsen af 2005 og kulminerer i forbindelse med valget til Folketinget i februar. Efter valget lover et flertal af politikerne, at taksterne på Storebæltsbroen skal være væsentligt lavere. Mols-Linien indleder en tæt dialog med de politiske beslutningstagere for at sikre tidligere politiske beslutninger om at sikre fair vilkår og konkurrence for trafikken mellem Øst- og Vestdanmark. Forhandlingerne bliver langvarige, og den planlagte reduktion af brotaksterne bliver udsat flere gange i løbet af årets første måneder. Forår Mols-Liniens overførsler af lastbiler og løstrailere mv. udvikler sig positivt i løbet af de første måneder af 2005 og sætter døgnrekord den 22. marts med i alt 1.646 enheder og igen den 12. maj med hele 1.663 enheder. Som konkurrencemæssigt modtræk til de forventede takstnedsættelser på Storebæltsbroen intensiverer Mols-Linien sin generelle serviceudvikling. Bl.a. gen- nemfører rederiet i forårsmånederne den hidtil største satsning på serviceområdet ved at gennemføre en kursusrække i serviceudvikling og tværfagligt samarbejde for hovedparten af rederiets medarbejdere. Resultaterne heraf viser sig positivt med det samme og er umiddelbart synlige og målbare i hverdagen på færgerne. Mols-Linien opgraderer også selskabet BBC-servicekoncept yderligere ved at etablere BBC-lounge på Sjællands Odde. Loungen er meget populær hos Mols-Liniens kunder og rederiet planlægger et tilsvarende tilbud på Århus Havn i løbet af 2006. Efter grundige og langvarige forberedelser gennemfører rederiet en ny driftsform med mønstret besætning på kombifærgerne på ruten mellem Kalundborg og Århus. Denne nye driftsform forløber efter planen og giver rederiet store besparelser vel at mærke uden at give serviceforringelser for de rejsende kunder. Sommer På trods af at regeringen og Folketinget ikke har aftalt nye vilkår med Mols-Linien for at sikre fair priskonkurrence for trafikken mellem Øst- og Vestdanmark lancerer Storebæltsbroen de politisk godkendte nedsættelser af de gældende takster på broen. FOTO: Sund & Bælt 26
Fra den 14. juni 2005 nedsætter Storebæltsbroen en række af taksterne generelt. Og igen den 1. september indfører Storebæltsbroen særlige weekendpriser med ekstra lave takster. Mols-Linien svarer igen med nye tilbud på returbilletter, generel prisnedsættelse på den ordinære billetpris og andre prisjusteringer, som rederiet markedsfører intensivt i løbet af sommeren 2005. Mols-Linien bliver naturligvis mærkbart berørt af de lavere priser på Storebælt. Men som et resultat af den intensiverede serviceindsats, nye servicetilbud og mange tilbud om reducerede priser og nye rabatsystemer bliver virkningen for rederiet ikke helt så negativ som forventet. Blandt de nye servicetilbud introducerer Mols-Linien fx en ny mulighed for at reservere plads via internettet og herefter også at kunne betale billetten på forhånd. En modernisering og udbygning af Mols-Liniens KVIKservice rederiets stemmestyrede informationssystem er også blandt de vigtige tiltag og serviceforbedringer i 2005, som er med til at fastholde kunderne og tiltrække nye. Hvis du vil have det billigere, må du ro selv... på Kalundborg - Århus Bil + 5 pers. kun 490 kr. tur/retur Nærmere information og pladsbestilling: www.mols-linien.dk eller 70 10 14 18 SPAR kr. 100 Den billigste genvej i Danmark Sommerpriser på Odden - Ebeltoft og Odden - Århus Mols-Linien har sat priserne ned på almindelige billetter og 100,- kr. på røde returbilletter Nærmere information og pladsbestilling: www.mols-linien.dk eller 70 10 14 18 27
Presseklip fra Ekstra Bladet, 7/10 2005. Presseklip fra Nordjyske Stiftstidende, Vendsyssel, 27/5 2005. Ledelsesberetning I slutningen af juli 2005 tager Mols-Linien afsked med hurtigfærgen Mads Mols, der efter udløb af sin 7-årige charterperiode nu leveres tilbage til sine ejere. Herefter er hurtigfærgen Max Mols den eneste af de store australske færger på Kattegat. September Folketingets Trafikudvalg besøger Mols-Linien under en større rundrejse til aktuelle trafikprojekter i Danmark. Politikerne prøvesejler hurtigfærgerne, møder rederiets direktion og får præsenteret det samlede færgekoncept på en aktuel baggrund nemlig de igangværende forhandlinger med Transport- og Energiministeriet om en samlet løsning for øst-vest gående trafik i Danmark. Efterår Verdenspriserne på olie er fortsat på himmelflugt og omkostningerne til brændstof til Mols-Liniens færger nu mere end fordoblet over en periode på bare 3 år. På grund af den skærpede konkurrencesituation med Storebæltsforbindelsen vælger Mols-Linien at fastholde priserne. Reguleringen bliver først lanceret op til nytår også selvom mange andre rederier og ikke mindst alle luftfartsselskaber længe inden har hævet deres priser markant for at kompensere for de høje priser på brændstof. En stor del af de tabte kunder til Storebæltsbroen begynder loyalt at vende tilbage til Mols-Linien igen. De bliver bl.a. tiltrukket af de mange nye servicetil- Presseklip fra Holbæk Amts Venstreblad (Ritzau), 23/9 2005. Presseklip fra Børsen, 25/11 2005. 28 Presseklip fra Transport Magasinet, 21/3 2005.
Presseklip fra Jyllands-Posten, 25/11 2005. bud og -forbedringer. Men bestemt også på grund af den komfort, som færgerne tilbyder, og som man kun svært kan prissætte i forhold til at være bundet til landevejen i flere timer. December Langvarige forhandlinger mellem Mols-Linien og Transport- og Energiministeriet resulterer i en aftale om, at Sund & Bælt på vegne af staten overtager Mols-Liniens færgehavne i Ebeltoft og på Sjællands Odde. Det betyder, at rederiet således har realiseret en del af sine aktiver for på kort sigt at sikre sig økonomisk i den fortsatte konkurrence. Men der er ikke indgået andre aftaler om kompensation eller lignende på grund af de nedsatte bropriser på Storebælt. Aftalen med Sund & Bælt indeholder dog begrænsning af evt. nye takstnedsættelser på Storebælt. Og dette aftalegrundlag bliver nu fundamentet i den nye fremtid for Mols-Linien, hvor rederiet som hidtil skal klare sig selv på markedsøkonomiske vilkår. Men Mols-Linien er nu kommet i en tættere og mere positiv dialog med Storebæltsforbindelsen også som fremtidig samarbejdspartner. Presseklip fra Søfart, 9/12 2005. Værd at vide om Mols-Linien Interessante tal fra den travle hverdag Rederiet overførte i 2005 på de tre ruter på Kattegat ca. 1 mio. personbiler 2,7 mio. passagerer og 360.000 lastbilenheder Tørsten slukkes med et årsforbrug på ca. 600.000 flasker kildevand á ½ liter. I løbet af 2005 har Mols-Liniens færger sejlet ca. 15.500 enkeltture. Det svarer til en strækning på ca. 561.000 sømil eller ca. 1.038.000 km. Det svarer til ca. 26 ture hele vejen rundt om jorden ved Ækvator. Mols-Liniens centralkøkken tilbereder i gennemsnit hvert døgn året rundt komplette måltider til ca. 3.000 personer eller ca. 1 mio. måltider om året. De rejsende på færgerne drikker ca. 1.2 mio. kopper kaffe. Og de spiser fx ca. 800.000 rundstykker svarende til ca. 2.200 om dagen. Alle rundstykkerne bliver bagt i rederiets eget bageri. 29
Ledelsesberetning Mols-Linien og miljøet Mols-Linien tilrettelægger driften af både færger og landanlæg således, at de samlede aktiviteter foregår med så skånsom en påvirkning af miljø og omgivelser som overhovedet muligt. Dette hensyn til miljøet har altid været prioriteret meget højt i rederiet og vil også være gældende i årene fremover. Vi redegør her for rederiets væsentligste miljøpåvirkninger og for rederiets tiltag for at forebygge og reducere miljøpåvirkningen. Til søs: Placeringen af Mols-Liniens færgeruter på Kattegat udgør en naturlig genvej i Danmark, som sparer de rejsende mellem Storkøbenhavn og Øst-/, Midt- eller Nordjylland for ca. 200 km bilkørsel hver vej ved kørsel. Udover store besparelser til bilernes brændstof giver transporten med færgerne en betydelig besparelse og mindre slid og vedligeholdelse af vejnettet. Ifølge oplysninger fra Vejdirektoratet giver kørsel af en given vejstrækning med et 40 tons lastvognstog fx et slid på vejbelægning og øvrige vejanlæg, som svarer til 25.000 personbilers kørsel ad den samme længde og strækning. For at begrænse forbruget af brændstof på Mols- Liniens færger mest muligt justerer og optimerer rederiet løbende sine sejlplaner for både hurtigog kombifærgerne. Det sikrer samlet set rederiet bedre driftsøkonomi at sejle med høj belægning på de enkelte afgange og samtidig mindre belastning af miljøet. Desuden overvåger rederiet løbende færgernes maskineri for at sikre det lavest mulige olieforbrug. Den løbende kontrol og optimal vedligeholdelse giver således bedre driftsøkonomi og reducerer samtidig miljøbelastningen. De danske miljøkrav for støj og bølgehøjde er blandt de mest restriktive i verden. Hurtigfærgerne er støjdæmpede, og på begge ruter opfylder færgerne alle de gældende krav i ruternes lovmæssige miljøgodkendelser herunder også de danske regler vedrørende bølgehøjder. Hurtigfærgerne på overfarterne Odden-Århus/ Ebeltoft sejler ikke på ruter, der går igennem fuglebeskyttelsesområder eller andre fredede naturområder. På land: Energiforbruget på havneanlæg og i landterminaler bliver reduceret mest muligt. Det sker dels ved løbende at informere medarbejderne om hensigtsmæssig adfærd og anvendelse af energiforbrugende udstyr. Men det sker også ved at indføre nye rutiner og via installation af ny teknologi herunder bl.a. moderniserede el- og IT-installationer, etablering af træpillefyr i Ebeltoft og elektronisk styring og kontrol af varme- og vandforbrug mv. 30
I samarbejde med Søfartens Arbejdsmiljøråd fører Mols-Linien kontrol med alle anvendte rengøringsmidler og kemikalier på land og om bord på færgerne. Rederiet anvender således kun produkter fra positivlisten og arbejder løbende på at udskifte anvendte produkter med andre, mere skånsomme og mere miljørigtige produkter. Det sker i samarbejde med medarbejderne og medlemmer af sikkerhedsudvalgene. På Odden Færgehavn råder Mols-Linien over eget rensningsanlæg på 1000 personækvivalenter. Rensningsanlægget kan rense kloakspildevand og olieholdigt vand fra færgerne. Affald fra færgerne opsorteres til genbrug efter en udarbejdet affaldsplan. Mols-Liniens medarbejdere opsorterer i papemballage, jern, batterier, spraydåser, lysstofrør, olieaffald, oliefiltre og i madvarer. 31
Mols-Linien TOTAL Energiforbrug og emissioner 2001 2002 2003 2004 2005 Energiforbrug i GJ 2.877.187 2.746.918 2.804.961 2.897.035 2.817.652 CO2 emission i ton 212.104 202.460 206.759 213.495 207.585 SOx emission i ton 436 438 420 422 408 NOx emission i ton 2.158 2.199 2.078 2.093 2.042 HC emission i ton 152 152 147 148 144 CO emission i ton 102 104 99 100 99 Energiforbrug og emissioner I 2005 forbrugte Mols-Liniens hurtigfærger og kombifærger ca. 2,8 mio. GJ på Kattegat. Svovlilter (SOx), som skaber øget forsuring af fx vandløb og søer, afhænger primært af indholdet af svovl i brændstoffet. Svovlindholdet i brændstoffet til Mols-Liniens færger er meget lavt sammenlignet med andre skibe. Og svovlindholdet i brændolien er til stadighed faldende som følge af den teknologiske udvikling på raffinaderierne. Mols-Linien er opmærksom på, at kvælstofilter (NOx), som også skaber øget forsuring, er den væsentligste emissionskilde fra rederiets færger. Derfor forsøger en arbejdsgruppe af specialister at reducere denne emission ved hjælp af tekniske ændringer af færgernes motorer. Rederiet vurderer, at færgernes emission af kulbrinte (HC) og kulilte (CO) er på et acceptabelt niveau. Disse emissioner skyldes typisk ufuldstændig forbrænding. Det samlede energiforbrug er faldet fra ca. 2,9 mio. GJ i 2004 til ca. 2,8 mio. GJ i 2005 bl.a. som følge af tilpasning af hurtigfærgekonceptet. De samlede emissioner pr. passager fra Mols-Liniens færger i 2005 er alle på niveau med tidligere år. Mols-Liniens Incat-hurtigfærge overførte i alt 1.177.578 passagerer i 2005 på ruten Odden Århus. Til dette formål forbrugte hurtigfærgen i alt 20.464 ton marinegasolie, svarende til et energiforbrug pr. transporteret passager på 744 MJ. På ruten mellem København og Århus forbruger en passager, som rejser med personbil/bus fra København til Odden og med Incat-hurtigfærgen Odden- Århus, i gennemsnit ca. 862 MJ pr. passager. Energiforbruget ved at transportere en passager med personbil over Storebæltsbroen er ca. 840 MJ. Mols-Liniens energiforbrug Energiforbrug i (GJ) 3500 100 3000 2500 90 2000 80 1500 1000 2001 2002 2003 2004 2005 70 Energiforbrug i (GJ) Index for energiforbrug pr. pax. 32
Pr. passager Indeks 100 = 1999 2001 2002 2003 2004 2005 Energiforbrug i GJ pr. passager 80 75 74 74 75 CO2 emission pr. passager i kg 81 75 74 74 75 SOx emission pr. passager i g 91 90 83 80 81 NOx emission pr. passager i g 89 89 81 79 80 HC emission pr. passager i g 88 86 80 79 80 CO emission pr. passager i g 84 84 77 76 78 Energiforbrug København-Århus Passager med hurtigfærge og bil Passager med fly 1) Personbil over Storebæltsbroen 2) 1) Luftfartens vilkår i Danmark, side 40 2) Trafikministeriets TEMA-model. 862 MJ 1100 MJ 840 MJ Der er i dag en stigende interesse for mere søtransport bl.a. fra EU og det er en generel målsætning at lette presset på de danske og europæiske veje. Målet er at reducere de negative lokale effekter, som vejtransport bidrager med bl.a. i forbindelse med færdselsuheld, udstødsemissioner og støj, hvilket sikrer den offentlige sundhed i byerne og omkring trafikerede områder. Vejforhold På Sjælland er arbejdet stadig i fuld gang med at forlænge Holbæk-motorvejen frem til Tuse. Denne udvidelse vil gøre det meget lettere at passere Holbæk til og fra færgerne på Odden, idet man fremover kan undgå trafikpropperne på omfartsvejen. Den nye vejstrækning åbnes efter de nuværende planer i 2007. Vejtrafikken mellem landsdelene hæmmes i stigende grad af køer, trafikpropper og store vejarbejder på motorvejsnettet på Sjælland, over Fyn og i Trekantområdet ved Vejle, Kolding og Fredericia. Disse forhindringer er beskrevet i en særlig trafikredegørelse udgivet af Transport- og Energiministeriet i slutningen af 2004. Generelt har store dele af motorvejsnettet ikke længere kapacitet til at klare de fortsatte stigninger i vejtrafikken. Denne udvikling sætter ekstra fokus på færgeruterne over Kattegat, som helt klart er med til at reducere trafikbelastningen på vejene. Samtidig er det en klar dokumentation for, at Mols-Liniens velfungerende færgeruter med mange afgange mellem Sjælland og Jylland har stor samfundsmæssige værdi. Generelt har hele vejspørgsmålet Mols-Liniens store bevågenhed. Rederiet er derfor løbende i en meget tæt dialog med politikere, vejmyndigheder, erhvervskredse og andre, der har interesse i en stigende og mere glidende trafik til og fra alle færgehavnene. Helt aktuelt er Mols-Linien involveret i en ny debat om en forbedring af ind- og udkørselsforholdene til den nordlige del af Århus Havn, hvorfra Mols-Linien opererer. 33
Ledelsesberetning Medarbejderne skaber forudsætningerne for den fortsatte succes Mols-Linien er både en transportvirksomhed og en højt specialiseret servicevirksomhed. Kunderne vil imidlertid kun vælge at benytte rederiets færger og tilbud som alternativ til den lange køretur via Storebæltsbroen, hvis Mols-Linien kan tilbyde transporten til en konkurrencedygtig pris. Men hertil kommer, at rederiet også skal kunne tilbyde de rejsende unikke oplevelser, en afslappende og behagelig atmosfære ombord på færgerne og komfort og kvalitet for både forretningsrejsende og for almindelige familier baseret på den bedst tænkelige personlige service. Netop hele Mols-Liniens servicekoncept er rederiets stærkeste kort i konkurrencen om de rejsende mel- lem Øst- og Vestdanmark. Rederiets fortsatte udvikling og succes afhænger således i meget høj grad af medarbejdernes uddannelse, professionalisme, motivation og i den sidste ende af en serviceindsats, hvor kunden altid skal være i centrum. Kunderne skal være glade for og tilfredse med at rejse med Mols-Liniens færger. For det er i sig selv med til at udvide kredsen af ambassadører for rederiet, som anbefaler andre at vælge Mols-Liniens færger som det bedste, sikreste og mest komfortable alternativ på forretnings- eller ferierejsen mellem Jylland og Sjælland. Det vigtigste for Mols-Linien er: SIKKERHED + HØJ SERVICE = TILFREDSE KUNDER! Fælles indsats giver resultater Siden 1999, hvor de konkurrerende færgeruter på Kattegat blev lagt ind under Mols-Linien A/S, har rederiet gennemført en omfattende turn-around, som har medført meget store positive forandringer, effektiviseringer, forbedringer og ikke mindst langt bedre resultater for både hurtigfærgerne og kombifærgerne og for organisationerne på land. 34 Sikkerheden om bord på danske færger er den højeste i verden. Alle procedurer øves kontinuerligt i et omfattende kursus- og træningsprogam.
implementering af nye servicekoncepter er helt afgørende i den skærpede konkurrence om de rejsende mellem Jylland og Sjælland. Den høje service og de positive rejseoplevelser på færgerne har derfor på trods af stor priskonkurrence fra Storebæltsbroen været en afgørende forudsætning for at Mols-Linien har kunnet fastholde de fleste af kunderne og endda tiltrække nye kunder især blandt de forretningsrejsende. Desuden er den løbende dialog med kunderne med til at motivere rederiets medarbejdere til at fastholde den høje motivation og service både på land og om bord på færgerne. Hertil kommer, at mange kunder på eget initiativ er yderst flittige til selv at give rederiet ris/ros/kommentarer via breve, e-mails o.l. og ved personlig henvendelse til rederiets medarbejdere. Mols-Linien prioriterer denne form for feedback meget højt, og dialogen er derfor særdeles vigtig for den fortsatte udvikling af rederiets kundeservice. Fra og med år 2000 har antallet af medarbejdere ligget på et stabilt niveau, hvor det samme antal medarbejdere år for år har ydet en større og større indsats baseret på tværfagligt samarbejde og fleksibilitet samt udviklingen af en række helt nye servicekoncepter og andre arbejdsrutiner. Resultaterne af dette arbejde viser sig både i rederiets omsætning og resultat samt i den stadigt stigende kundetilfredshed. Tilfredse kunder Den samlede indsats fra alle medarbejdere med stærkt fokus på tværfagligt samarbejde og løbende Inspiration og målinger For konstant at være på forkant med den fremtidige udvikling på serviceområdet og som en del af den løbende kvalitetskontrol gennemfører Mols-Linien regelmæssigt møder med fokusgrupper, som bl.a. omfatter gruppeinterviews med erhvervskunder. For at sikre objektiviteten og validiteten af dette arbejde sker det i samarbejde med eksterne analyseeksperter. Desuden har Mols-Linien opbygget et fast panel et såkaldt Advisory Board af storkunder, som løbende er parate til at svare på spørgsmål om fx service, ændringer af fartplaner, takster etc. Endelig gennemfører Mols-Linien naturligvis også løbende større og mindre markedsanalyser blandt rederiets kunder og potentielle kunder herunder både blandt vognmænd, bus- og turistselskaber, forretningsrejsende og blandt private. I efteråret 2005 har 35
Ledelsesberetning der desuden været gennemført en større analyse i samarbejde med Transport- og Energiministeriet og Sund & Bælt om bilisternes valg af rejseruter og det totale samspil mellem broforbindelsen og færgerne. Undersøgelsen blev gennemført af konsulentfirmaet COWI og indeholder i alt ca. 10.000 gennemførte interviews. Denne undersøgelse bekræftede igen, at valget af færgerne i høj grad afhænger af service og fartplaner. Tilfredse medarbejdere Mols-Linien har høje mål og krav, når det gælder sikkerhed, kvalitet, service og indtjening. Og det giver naturligvis rederiets medarbejdere både mange muligheder og udfordringer. For kun tilfredse, effektive og topmotiverede medarbejdere kan leve op til disse krav. Det er derfor ingen tilfældighed, at kravet til og niveauet for kommunikation og samarbejde er tilsvarende højt i hverdagen. På trods af det permanente krav om at sikre optimering, øget effektivitet og konstante forbedringer af resultaterne på alle vigtige områder, er Mols-Linien stolt over, at medarbejdernes anciennitet i gennemsnit er over 11 år. For det er vel det bedste udtryk for, at der er gensidig tilfredshed med samarbejdet og vilkårene i virksomheden. For at fastholde det høje niveau herunder medarbejdernes tilfredshed med deres arbejdsplads bliver der løbende afsat betydelige ressourcer til medarbejderudvikling, efteruddannelse, tværfagligt samarbejde, teambuilding o.l. Hertil kommer, at medarbejderne så vidt muligt kan arbejde frit og selvstændigt under ansvar. Dermed opnår de også maksimal indflydelse på egen arbejdssituation, personlig udvikling og karriere med udgangspunkt i et sikkert arbejdsmiljø med enkle kommunikations- og kommandoveje. Og her har vi alle fælles interesser og mål: For tilfredse medarbejdere skaber tilfredse kunder og det sikrer, at Mols-Linien på både kort og langt sigt er en god og sund arbejdsplads, og som skaber værdi for sine ejere. Yderligere fokus på serviceforbedringer I 2005 har Mols-Linien gennemført den største kursusrække i serviceudvikling nogensinde i rederiets historie. Baggrunden herfor var rederiets forventninger om et øget behov for yderligere serviceforbedringer som et konkurrencemæssigt modtræk. I dette kursusprojekt har omkring 250 eller indtil videre ca. halvdelen af rederiets medarbejdere været på et intensivt kursus, og de øvrige medarbejdere skal på det tilsvarende kursus i løbet af 2006. Der har været stor tilfredshed med resultaterne fra kurserne i 2005 fra deltagerne og ikke mindst fra rederiets kunder, der ved mange lejligheder har udtrykt glæde over, at de kunne mærke, at der var sket noget nyt. Via planlægningen og gennemførelsen af alle kursusaktiviteterne i 2005 har rederiet sammenholdt med tidligere tiders erfaringer nu oparbejdet en betydelig intern know-how og viden på hele uddannelsesområdet. 36
2006. Arbejdstitlen signalerer, at rederiet på længere sigt kan tænkes at ville sælge servicemæssig uddannelse og know-how til andre transportvirksomheder, på samme måde som Mols-Linien allerede i flere år har solgt teknisk management og know-how på hurtigfærgeområdet. Eksterne kursusomkostninger 2001 2005. i 1.000 DKK 2001 2002 2003 2004 2005 Eksterne omkostninger 1.344 1.492 984 927 1.043 Mols-Liniens instruktører underviser også eksternt. Rederiets medarbejdere deltager desuden i en lang række særlige kursus- og uddannelsesforløb, som relaterer sig til den enkelte medarbejders arbejdsområde, faglige kompetence, erfaringer, ansvar og behov. Det drejer sig både om obligatoriske sikkerhedsuddannelser for søfolk o.l. og andre typer uddannelse også af de landbaserede medarbejdere inden for bl.a. sikkerhed, sundhed, ledelse og samarbejde. Mols-Liniens egne instruktører varetager en del af den maritime sikkerhedsuddannelse. På grund af instruktørernes høje, professionelle kompetencer på dette område, arbejder de også som instruktører for andre færgerederier på det internationalt kendte Survival Training Center i Esbjerg. Mols-Linien etablerer eget Academy Denne værdifaktor planlægges udnyttet i 2006 og årene fremover via etableringen af rederiets egen serviceskole. I denne nye uddannelsesinstitution vil rederiet fremover samle så mange servicemæssige uddannelser som muligt. Uddannelserne bliver gennemført i samarbejde med eksterne partnere, men det er målet i et stigende omfang at bruge rederiets interne medarbejdere og deres kompetencer som undervisere, vejledere og coaches. Projektet har indtil videre arbejdstitlen Mols-Linien Academy og vil blive lanceret i første halvdel af Arbejdsmiljøet Mols-Linien har aktive sikkerhedsudvalg både på færgerne og i havnene. De forskellige udvalg arbejder for at sikre det bedst mulige arbejdsmiljø og den højeste sikkerhed. Antallet af arbejdsuheld og -ulykker har i 2005 været på samme niveau som i 2004. Rederiet arbejder naturligvis kontinuerligt med at nedbringe antallet af hændelser. Det sker via grundige analyser af de aktuelle uheld med efterfølgende evaluering og evt. ændringer/forbedringer i procedurer, brug af hjælpemidler etc. 37
Ledelsesberetning IT-udvikling IT er nøglen til både sikkerhed og service Den generelle udbygning og udnyttelse af hele ITområdet har meget høj prioritet hos Mols-Linien. Det gælder både bag kulisserne og ikke mindst i forhold til kunderne og markedet. Rederiet udnytter derfor så vidt muligt de nyeste muligheder for at anvende IT til strategiske tiltag på alle områder, som både reducerer omkostninger, sikrer besparelser, øger sikkerheden og ikke mindst øger servicen over for kunderne. Mols-Linien præsenterer her nogle af de markante serviceforbedringer, som er baseret på moderne IT: Selvbetjening og hurtig check-in på Business BlueClass Kunderne kan med deres Business BlueClass betalingskort vælge den hurtige betjening i den automatiske billettering som også kan håndtere betaling med de helt nye chipkort, som blev introduceret i 2004/05. Kunden skal blot holde kortet op foran automaten, checke elektronisk ind og får straks udskrevet en kvittering. Herefter kører kunden direkte til de reserverede blå baner uden om billetkøen i færgehavnen. Bestil og betal din billet via internettet Denne ordning har nu fungeret med succes i ca. 1 år, og et voksende antal af Mols-Liniens kunder vælger at bestille deres billet via internettet. Næste skridt bliver, at kunderne fra begyndelsen af 2006 kan checke direkte ind til hurtigfærgerne med deres betalingskort som elektronisk billet. Trådløs internet via Hotspot I 2005 introducerede Mols-Linien under stor kundemæssig og mediemæssig opmærksomhed og succes resultatet af en teknisk udfordring nemlig etablering af stabil trådløs internetadgang på rederiets hurtigfærger på havet. Fremover kan rederiets kunder frit vælge, om de vil bruge rejsetiden på at slappe af og måske nyde et måltid mad eller om de vil arbejde. En tilsvarende service etableres på kombifærgerne Kalundborg-Århus i løbet af 2006. Elektroniske trafikmeldinger Mols-Liniens kunder kan nemt få adgang til aktuelle trafikoplysninger via e-mail, SMS og WAP-telefonen (www.mols-linien.dk/wap). Mols-Linien vælger IP telefoni Rederiet har i 2004 og 2005 installeret et helt nyt system med IP-telefoner i hele organisationen. Resultatet er blevet mere fleksibel og effektiv kommunikation i både kundeservice og interne forhold. www.mols-linien.dk Mols-Liniens hjemmeside bliver løbende udbygget med både nyheder og nye servicefunktioner, som imødekommer kundernes ønsker og behov. Det skal således være let at finde al relevant information om Mols-Linien uanset om man er rejsekunde, investor eller journalist. På rederiets hjemmeside kan de besøgende bl.a. se aktuelle nyheder, fartplaner, trafikmeldinger og prislister, kontooplysninger etc. og de kan naturligvis både booke og betale for deres billetter online. Og man kan også sende ris/ros/kommentarer direkte til rederiets ledelse. 38
En færge til forskel! I forbindelse med nedsættelsen af taksterne på Storebæltsbroen valgte Mols-Linien straks at gennemføre en meget målrettet markedsførings- og kommunikationskampagne, som skulle fastholde rederiets kunder i den skærpede konkurrencesituation. Kampagnen fokuserede på at introducere rederiets helt nye rabatsystemer og omlægning af de gængse rabatsystemer på en række billettyper og særlige afgange. Med udgangspunkt i de nye takster og rabatsystemer kunne Mols-Linien således dokumentere, at de rejsende kunder fortsat kunne opnå direkte økonomiske fordele ved at vælge Mols-Liniens færger frem for at anvende Storebæltsbroen på deres rejser mellem Jylland og Sjælland. Kunderne kan finde de relevante regneeksempler og den nødvendige dokumentation for de beregnede besparelser på www.mols-linien.dk. Kampagnen fokuserede også på at informere om de mange andre fordele, som følger med ved at vælge transporten over Kattegat med rederiets færger. Disse fordele omfatter bl.a. den vigtige og nødvendige pause på lange ture, som øger trafiksikkerheden. Mulighederne for at kunne slappe af, arbejde eller spise et lækkert måltid mad vel at mærke uden at miste rejsetid. Mindre slitage på biler og lastvogne. En tiltrængt pause for børnefamilierne til at strække ben eller lege var blandt de mange fordele og gode argumenter, som indgik i kampagnen. Vejledende eksempel på beregning af rejseomkostninger: Når man rejser i bil fra f.eks. Vendsyssel, Himmerland, Østjylland eller Djursland sparer man ved at vælge færgen ca. 400 km tur/retur på køreturen til/fra hovedstadsområdet i forhold til den længere tur ned via Storebælt. En færge til forskel! BILLIGST hele ugen mellem Sjælland og Jylland... De kørte kilometer koster efter FDM s Bilbudget kr. 1,30 incl. brændstof og variable omkostninger ved kørsel i mellemklassebil (nypris ca. kr. 200.000 / 30.000 årlige km). Rejse med færge Rejse via Besparelse Storebælt ved færge Rød returbillet på hurtigfærgerne Odden-Århus/Ebeltoft... kr. 820 kr. 920* kr. *) kr. Returbillet på kombifærgerne Kalundborg-Århus... kr. 490 kr. 920* 430,- 100,- Rejseudgifter i sammenligning med færge beregnet ved 2 x 200 km s kørsel à kr. 1,30 + 2 x alm. brobillet Storebælt à kr. 200,-. Km-besparelsen gælder f.eks. ved rejse mellem København og Århus, Randers, Hobro, Aalborg, Hjørring, Frederikshavn m.v. Mols-Linien gi r dig den billigste rejse Spar 400 km s kørsel tur/retur Udnyt din personlige tid Nyd et godt måltid og den høje service om bord Hold pause og kom udhvilet frem Slip børnene fri fra bagsædet og nyd udsigten 39
Ledelsesberetning Service om bord Mols-Liniens færger giver de rejsende mulighed for at bruge tiden om bord helt efter eget valg samlet under begrebet: Slip rattet og slap af. Om bord kan de rejsende fx vælge at arbejde. I givet fald er det nu blevet endnu lettere, efter at Mols-Linien har fået installeret såkaldte Hotspots på alle hurtigfærgerne, som tilbyder de rejsende trådløs internetforbindelse. Om bord tilbyder vi de rejsende et varieret sortiment i mad og drikkevarer. Både når man har behov for et solidt måltid morgen, middag eller aften eller blot har lyst til lidt lækkert. Der er også særlige tilbud til børnene. Châine des Rôtisseurs Som det eneste færgerederi i verden er Mols-Linien aktivt medlem af den fornemme gastronomiske orden Châine des Rôtisseurs. Det indebærer, at færgernes restauranter som supplement til det almindelige menukort og sortiment tilbyder en række ekstra lækre serveringstilbud af særlig høj kvalitet. Endda til rimelige priser. Det er med til at underbygge, at Mols-Linien gør en forskel. Buffet Variable Gennem hele året tilbyder færgernes restauranter stor variation i menuer og buffeter ofte med udgangspunkt i et særligt tema eller med inspiration fra særlige egne herhjemme eller fra det store udland. De rejsende kan altid orientere sig om de aktuelle tilbud og aktiviteter på færgerne på www.mols-linien.dk Gourmetarrangement og vinsmagning for indbudt selskab fra Châine des Rôtisseurs, om bord på hurtigfærgen Max Mols. 40
Mols-Linien Service Group Rederiets samlede serviceaktiviteter præsenteres i løbet af 2006 nu under ét samlende varemærke, nemlig Mols-Linien Service Group. Mærket symboliserer det tværfaglige samarbejde, der skal til for at yde den bedste service over for rederiets kunder. Og alle medarbejdere bliver i fremtiden aktive medlemmer af Mols-Linien Service Group, og skal hermed leve op til fælles og ensartede service- og kvalitetskrav på alle områder. Mols-Linien Service Group bliver fremover rederiets fælles varemærke og brand for alle de aktiviteter og tilbud, som Mols-Linien tilbyder sine rejsende kunder. 41
Aktionærinformation I det meste af 2005 var kursen på Mols-Liniens aktier påvirket af den politiske usikkerhed om taksterne på Storebæltsbroen og i et vist omfang af de stigende priser på brændstof til rederiets færger. Først efter Folketingets beslutning om de fremtidige takster på Storebæltsbroen og de politiske garantier for taksterne i de kommende mange år og den efterfølgende aftale med Transport- og Energiministeriet om at sælge Mols-Liniens to færgehavne begyndte aktiemarkedet igen at fokusere på Mols-Liniens langsigtede indtjening. Aktiekapital Aktiekapitalen består af 2.833.333 aktier á 100 DKK. Aktierne er ikke opdelt i klasser. Aktionærforhold Følgende aktionærer har en ejer- og stemmeandel på mere end 5% af selskabets aktiekapital: Scandlines Danmark A/S, København 40,00% Investeringsforeningen Bankinvest I, København 5,33% Lønmodtagernes Dyrtidsfond, København 6,81% Aktie- og udbyttenøgletal (DKK)... 2001 2002 2003 2004 2005 Resultat pr. aktie... -12,8 2,1-21,4 15,2 12,4 Cash-flow pr. aktie... 20,8 29,6 34,3 43,3 38,9 Udbytte pr. aktie... - - - 5 5 Indre værdi pr. aktie... 131 134 112 127 135 Børskurs ultimo... 110 113 94 237 256 Selskabets køb af egne aktier Mols-Linien A/S har i henhold til generalforsamlingsbeslutning bemyndigelse til at erhverve maksimalt nom. 28.333 TDKK egne aktier frem til den 30. juni 2006. Det svarer til 10% af aktiekapitalen. Selskabets beholdning af egne aktier udgør nominelt 3.435 TDKK pr. 31. december 2005, svarende til 1,21% af aktiekapitalen. Resultat/cash flow pr. aktie Kr. 50 Resultat pr. aktie Cash flow pr. aktie Børskurs Kr. 350 30 300 10 250-10 200-30 150 2001 2002 2003 2004 2005 Jan 05 Feb 05 Mar 05 Apr 05 Maj 05 Jun 05 Jul 05 Aug 05 Sept 05 Okt 05 Nov 05 Dec 05 Jan 06 Feb 06 42
Fondsbørsmeddelelser i 2005 Nr. Dato emne 98 07.01.2005 Statusopgørelse og kvartalsvis opgørelse over aktiebesiddelser. 99 10.03.2005 Årsregnskabsmeddelelse for Mols-Linien A/S. 100 05.04.2005 Dagsorden for generalforsamling. 101 12.04.2005 Ledende medarbejders transaktioner med Mols-Linien A/S' aktier. 102 21.04.2005 Orientering om forløbet af 1. kvartal 2005. 103 21.04.2005 Orientering om generalforsamling. 104 26.05.2005 Forhandlinger med staten om overtagelse af Ebeltoft og Odden færgehavne. 105 09.06.2005 Mols-Linien sænker taksterne for at bevare konkurrenceevnen. 106 25.08.2005 Halvårsrapport 2005. 107 10.10.2005 Ledende medarbejders transaktioner med Mols-Linien A/S' aktier. 108 24.11.2005 Orientering om forløbet af 1. 3. kvartal 2005. 109 24.11.2005 Offentliggørelse af finanskalender 2006. 110 02.12.2005 Salg af færgehavnene i Ebeltoft og Odden. 111 16.12.2005 Godkendelse af salg af færgehavnene i Ebeltoft og Odden. Finanskalender for 2006 Dato emne 09.03.2006 Årsregnskabsmeddelelse 2005 samt forventninger til 2006 og fremover. 04.04.2006 Fremsendelse af trykt Årsrapport 2005 til Københavns Fondsbørs. 20.04.2006 Generalforsamling på Hotel Ebeltoft Strand, Ebeltoft, kl. 14.15. 20.04.2006 Orientering om forløbet af 1. kvartal 2006. 20.04.2006 Orientering om forløbet af selskabets generalforsamling. 24.08.2006 Offentliggørelse af halvårsrapport 2006. 07.11.2006 Orientering om forløbet af 1. 3. kvartal 2006. Finanskalender 2007. Generalforsamling Mols-Linien A/S holder generalforsamling den 20. april 2006 kl. 14.15 på Hotel Ebeltoft Strand. 43
Anvendt regnskabspraksis Generelt Årsrapporten for Mols-Linien A/S er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse D, danske regnskabsvejledninger og de krav, der af Københavns Fondsbørs i øvrigt er stillet til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber. Årsrapporten er aflagt i 1.000 DKK og i øvrigt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Udarbejdelse af koncernregnskab Selskabets dattervirksomheder er uden driftsaktiviteter og er af helt uvæsentlig betydning i forhold til årsregnskabets retvisende billede. Der er derfor ikke udarbejdet koncernregnskab, jf. årsregnskabslovens 13, stk. 1, nr. 3. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når selskabet som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster. Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kurser. Finansielle instrumenter Primære finansielle instrumenter i balancen omfatter bankindeståender, fragt- og passagerdebitorer, leverandørgæld, bankgæld og skibskreditlån. Afledte finansielle instrumenter Selskabet indgår finansielle kontrakter som led i sikring af væsentlige poster. Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning i balancen til kostpris, og efterfølgende til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter indregnes under andre tilgodehavender, henholdsvis anden gæld. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sam- Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker for hver enkelt regnskabspost som beskrevet nedenfor. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle afdrag samt tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskellen mellem kostpris og nominelt beløb. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser indregnes i resultatopgørelsen som finansielle indtægter eller finansielle omkostninger. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed 44
men med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige transaktioner, indregnes direkte på egenkapitalen. Når de sikrede transaktioner realiseres, indregnes ændringerne i resultatopgørelsen. For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen som finansielle poster. Leasing Leasingkontrakter, hvor selskabet har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), indregnes i balancen til det laveste af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af leasingydelserne, beregnet ved anvendelse af leasingaftalens interne rentefod eller en tilnærmet værdi heraf som diskonteringsfaktor. Finansielt leasede aktiver af- og nedskrives efter samme praksis som fastlagt for selskabets øvrige anlægsaktiver. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel omkostningsføres løbende i resultatopgørelsen. Alle øvrige leasingkontrakter betragtes som operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operationel leasing indregnes lineært i resultatopgørelsen over leasingperioden. Resultatopgørelsen Nettoomsætning Nettoomsætning indregnes i resultatopgørelsen, når færgetransport har fundet sted og restaurationsvarer er blevet solgt. Nettoomsætning indregnes eksklusiv moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget. Ved salg af flerturskort periodiseres salget således, at der på det tidspunkt overfarten foretages i takt med forbruget af klip kun indregnes en forholdsmæssig andel af omsætningen vedrørende hurtig- eller rabatkortet i nettoomsætningen. Omkostninger Omkostninger omfatter skibenes driftsomkostninger, herunder olieforbrug samt reparation og vedligeholdelse, øvrige driftsomkostninger, der omfatter omkostninger til terminaler og havneanlæg, vareforbrug i cateringafdelingen, salgs- og administrationsomkostninger samt personaleomkostninger. Omkostningerne medtages i den periode, de vedrører. Finansielle poster Finansielle poster omfatter renteindtægter og renteomkostninger, realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, gældsforpligtelser og transaktioner i fremmed valuta, amortisationstillæg/-fradrag vedrørende gæld samt kontantrabatter mv. Nettoresultat oplagt/udchartret færge Nettoresultatet vedrører ophørende driftsaktivitet vedrørende overskydende hurtigfærge. Denne drift indgår ikke i selskabets ordinære driftsresultat. Skat Årets skat indregnes i resultatopgørelsen med den skat, der kan henføres til regnskabsåret. Skatten beregnes med den aktuelle skattesats af årets skattepligtige indkomst, opgjort i henhold til tonnageskatteloven. Som en konsekvens af overgang til tonnageskatteordningen aktiveres der alene udskudt skat med skatteværdien af fremførte skattemæssige underskud. 45
Anvendt regnskabspraksis Balancen Materielle anlægsaktiver Grunde måles til kostpris. Der afskrives ikke på grunde. Bygninger, terminaler og havneanlæg, skibe samt driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Afholdte udgifter til periodiske eftersyn af skibe og jetturbiner tillægges skibenes kostpris og afskrives lineært over en periode frem til næste planlagte eftersyn. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen og omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt udgifter til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og lønninger. For finansielt leasede aktiver udgør kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Renteomkostninger på lån til finansiering af fremstilling af materielle anlægsaktiver indregnes i kostprisen, såfremt de vedrører fremstillingsperioden. Alle øvrige finansieringsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Skibe Periodiske eftersyn, skibe Bygninger, terminaler og havneanlæg Driftsmateriel og inventar 15 år 1-5 år 20 år 3-5 år Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen sammen med af- og nedskrivninger eller under andre driftsindtægter, i det omfang salgsprisen overstiger den oprindelige kostpris. Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode (equity-metoden), hvilket indebærer, at kapitalandelene måles til den 46
forholdsmæssige andel af virksomhedernes opgjorte regnskabsmæssige indre værdi. I resultatopgørelsen indregnes dattervirksomhedernes resultat. Andre kapitalandele måles til kostpris. Drifts- og varebeholdninger Drifts- og varebeholdninger måles til kostpris, opgjort efter FIFO-metoden, eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Nettorealisationsværdi for varebeholdninger opgøres som forventet salgspris med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der skal afholdes for at effektuere salget. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Egenkapital Udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den ordinære generalforsamling. Det foreslåede udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post i egenkapitalen. Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte for egne aktier indregnes direkte på egenkapitalen under overført resultat. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser omfatter forventede omkostninger til besluttede og offentliggjorte omstruktureringer mv. Hensatte forpligtelser indregnes og måles som det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for på balancedagen at afvikle forpligtelserne. Langfristede gældsforpligtelser Skibskreditlån og andre langfristede gældsforpligtelser, herunder den kapitaliserede restleasingforpligtelse måles på tidspunktet for lånoptagelse til kostpris, svarende til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. Efterfølgende måles skibskreditlån mv. til amortiseret kostpris, svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rentes metode. 47
Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til nominel værdi. Pengestrømsopgørelsen Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som resultat før finansielle poster og skat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat. Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter optagelse af lån og afdrag på rentebærende gæld. Likvider omfatter likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld. Segmentoplysninger Der gives oplysninger på forretningssegmenter (primært segment) og geografiske markeder (sekundært segment). Segmentoplysningerne følger selskabets regnskabspraksis og interne økonomistyring. Anlægsaktiver i segmenterne omfatter de anlægsaktiver, som anvendes direkte i det enkelte segments drift. Segmentforpligtelser omfatter gældsforpligtelser, der er afledt af det enkelte segments drift. 48
Resultatopgørelse 2005 2004 Note TDKK TDKK Omsætning... 1 716.530 694.356 Skibenes driftsomkostninger... 2 263.940 205.050 Øvrige driftsomkostninger... 3 50.066 45.035 Vareforbrug i catering mv... 28.353 28.960 Salgs- og administrationsomkostninger... 4 34.494 35.629 Personaleomkostninger... 5 216.898 203.938 Afskrivninger på materielle anlægsaktiver... 6 95.610 109.038 Omkostninger... 689.361 627.650 Resultat før salg af færgehavne, finansielle poster og skat... 27.169 66.706 Salg af færgehavne og nedskrivninger, netto... 7 31.038 - Resultat før finansielle poster og skat... 58.207 66.706 Finansielle poster, netto... 8-19.090-23.386 Resultat før skat... 39.117 43.320 Skat af årets resultat (tonnageskat)... 9-4.100-100 Årets resultat efter skat... 35.017 43.220 Forslag til resultatdisponering: Overført til Overført resultat... 20.850 29.053 Udbytte for regnskabsåret... 14.167 14.167 35.017 43.220 49
Balance pr. 31. december 2005 2004 Note TDKK TDKK Aktiver Skibe... 426.432 566.521 Terminaler og havneanlæg... 53.341 159.766 Driftsmidler og inventar... 10.732 9.356 Materielle anlægsaktiver... 10 490.505 735.643 Kapitalandele i dattervirksomheder... 11 679 675 Tilgodehavende i dattervirksomheder... 11 18.500 - Finansielle anlægsaktiver... 19.179 675 Anlægsaktiver... 509.684 736.318 Varebeholdninger... 12 33.613 29.145 Fragt- og passagerdebitorer... 37.053 35.508 Tilgodehavende i dattervirksomheder... 4.625 - Andre tilgodehavender mv.... 13 11.292 19.771 Udskudt skatteaktiv... 9 0 200 Tilgodehavender... 52.970 55.479 Likvide beholdninger... 234.472 1.003 Omsætningsaktiver... 321.055 85.627 Aktiver... 830.739 821.945 50
Balance pr. 31. december 2005 2004 Note TDKK TDKK Passiver Aktiekapital... 14 283.333 283.333 Overført resultat... 84.676 63.655 Udbytte for regnskabsåret... 14.167 14.167 Egenkapital... 382.176 361.155 Hensættelse til afvikling af færge... 15 0 22.466 Hensatte forpligtelser... 0 22.466 Langfristede gældsforpligtelser... 16 273.413 253.537 Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser... 16 27.778 55.834 Bankgæld... 0 17.126 Leverandørgæld... 49.171 33.915 Periodeafgrænsning Business BlueClass... 40.416 36.269 Skyldig selskabsskat... 3.900 - Anden gæld... 17 53.885 41.643 Kortfristede gældsforpligtelser... 175.150 184.787 Gældsforpligtelser... 448.563 438.324 Passiver... 830.739 821.945 Pantsætninger og eventualforpligtelser mv.... 18 20 Øvrige noter... 21 26 51
Egenkapitalopgørelse pr. 31. december Overkurs Udbytte for Aktie- ved Overført regnskabskapital emmission resultat året I alt TDKK TDKK TDKK TDKK TDKK Egenkapital 31.12.2003... 283.333 34.602 0 0 317.935 Årets resultat 2004... 0 29.053 14.167 43.220 Overførsel af overkurs ved emission til overført resultat... - -34.602 34.602 - - Egenkapital 31.12.2004... 283.333 0 63.655 14.167 361.155 Udbetalt udbytte... - - 171-14.167-13.996 Årets resultat 2005... - - 20.850 14.167 35.017 Egenkapital 31.12.2005... 283.333 0 84.676 14.167 382.176 52
Pengestrømsopgørelse 2005 2004 Note TDKK TDKK Resultat før salg af færgehavne, finansielle poster og skat... 27.169 66.706 Nettobetalinger, oplagt/udchartret færge... -22.466-25.534 4.703 41.172 Afskrivninger... 95.610 109.038 Ændring i driftskapital... 21 30.047-2.905 130.360 147.305 Rentebetalinger mv... -20.100-24.556 Betalt selskabsskat... 0 0 Pengestrømme vedrørende drift... 110.260 122.749 Investering vedrørende periodiske eftersyn på skibe... -16.767-15.754 Investering i skibe... -25.191-13.798 Investering i terminaler- og havneanlæg... -10.930-3.094 Investering i driftsmidler og inventar... -4.376-4.010 Salg af driftsmidler og inventar... 14.388 279 Salg af færgehavne... 226.500 - Omkostninger ifm. salget... -3.058 - Pengestrømme vedrørende investeringer... 180.566-36.377 Udbetalt udbytte... -13.996 - Afdrag og omlægning af skibskreditlån, netto... -19.537-48.344 Afdrag på anden langfristet gæld... -6.698-3.037 Pengestrømme vedrørende finansiering... -40.231-51.381 Ændring i likviditet... 250.595 34.991 Likvide beholdninger, netto pr. 01.01... -16.123-51.114 Ændring i likviditet... 250.595 34.991 Likvide beholdninger, netto pr. 31.12... 22 234.472-16.123 53
Noter Resultat af ordinær drift Anlægs- Skibskredit- Omsætning før skat aktiver lån TDKK TDKK TDKK TDKK 1. Segmentoplysninger Aktiviteter primært segment 2005 Rederidrift... 629.198 36.361 480.651 283.518 Cateringafdeling... 87.332 2.756 410 0 Ikke fordelt... 0 0 9.444 0 I alt... 716.530 39.117 490.505 283.518 Aktiviteter primært segment 2004 Rederidrift... 607.763 41.452 726.893 302.673 Cateringafdeling... 86.593 1.868 570 0 Ikke fordelt... 0 0 8.180 0 I alt... 694.356 43.320 735.643 302.673 Aktiviteter sekundært segment Selskabet har udelukkende indenlandsk aktivitet, dog bortset fra nettoresultat oplagt/udchartret færge, som i 2004 blev udchartret til P&O Ferries. 54
Noter 2005 2004 TDKK TDKK 2. Skibenes driftsomkostninger Vedligeholdelse og reservedele mv... 43.889 36.161 Olieforbrug... 202.921 153.127 Forsikringer, incl. selvrisiko... 11.391 11.517 Øvrige driftsomkostninger... 5.739 4.245 263.940 205.050 3. Øvrige driftsomkostninger Havneanlæg... 34.235 30.655 Terminaler og bygninger... 8.877 7.694 Catering... 6.954 6.686 50.066 45.035 4. Salgs- og administrationsomkostninger Rederi... 33.382 34.686 Catering... 1.112 943 34.494 35.629 5. Personaleomkostninger Skibe... 92.368 87.500 Catering... 45.302 40.575 Terminaler og havneanlæg... 23.063 22.526 Salg og administration... 37.691 35.485 Pensionsbidrag... 14.152 13.923 Udgifter til social sikring mv... 4.322 3.929 216.898 203.938 Heraf udgør vederlag til ledelsen: Direktion... 3.147 2.968 Bestyrelse... 1.050 880 Gennemsnitligt antal medarbejdere... 509 524 Incitamentsprogrammer Selskabet har fra 2006 etableret incitamentsprogrammer for direktion og ledende medarbejdere. 55
Noter 2005 2004 TDKK TDKK 6. Afskrivninger på materielle anlægsaktiver Periodiske eftersyn på skibe... 18.551 18.070 Skibe... 68.850 74.184 Terminaler og havneanlæg... 9.760 12.597 Driftsmidler og inventar... 2.601 4.412 Afskrivninger i alt jf. note 10... 99.762 109.263 Fortjeneste ved salg af anlægsaktiver... -4.152-225 95.610 109.038 7. Salg af færgehavne og nedskrivninger, netto Salgssum... 226.500 - Omkostninger ifm. salget... -3.058 - Regnskabsmæssig afgang af havneanlæg i Ebeltoft og Odden... -60.224 - Nedskrivninger af hurtigfærgehavne... -47.371 - Nedskrivninger af hurtigfærger... -84.809-31.038-8. Finansielle poster, netto Skibslån mv... -17.665-21.505 Bankgæld mv... -1.207-1.453 Finansielle gebyrer mv.... -946-530 Dattervirksomheder... -20-38 Udgifter i alt... -19.838-23.526 Bankindeståender mv.... 744 139 Resultat fra dattervirksomheder... 4 1 Indtægter i alt... 748 140-19.090-23.386 56
Noter 2005 2004 TDKK TDKK 9. Skat af årets resultat (tonnageskat) Aktuel skat... -3.900 0 Ændring i udskudt skat... -200-100 Selskabet er fra og med 2002 overgået til beskatning efter tonnageskatteordningen. Det er derfor ikke relevant at foretage en afstemning af den effektive skatteprocent. Skat af årets resultat er beregnet som 28% af beregnet skattepligtig indkomst. Den skattepligtige indkomst er opgjort i henhold til tonnageskattelovens bestemmelser på basis af nettotonnagen (NT) for hvert af Mols-Linien A/S ejede og lejede skibe og med anvendelse af de i tonnageskatteloven angivne satser samt med indregning af skattepligtig avance ved salg af havneanlæg mv. -4.100-100 57
Noter 10. Materielle anlægsaktiver Terminaler Driftsog havne- midler og Skibe anlæg inventar I alt TDKK TDKK TDKK TDKK Kostpris 01.01.2005... 1.174.761 353.042 38.844 1.566.647 Tilgang... 41.958 10.930 4.376 57.264 Afgang... -37.289-183.528-1.256-222.073 Kostpris 31.12.2005... 1.179.430 180.444 41.964 1.401.838 Af- og nedskrivninger 01.01.2005... -608.240-193.276-29.488-831.004 Årets afskrivninger... -87.401-9.760-2.601-99.762 Årets nedskrivninger... -84.809-47.371 - -132.180 Afskrivninger vedr. årets afgang... 27.452 123.304 857 151.613 Af- og nedskrivninger 31.12.2005... -752.998-127.103-31.232-911.333 Regnskabsmæssig værdi 31.12.2005... 426.432 53.341 10.732 490.505 Heraf leasede aktiver med en regnskabsmæssig værdi på... 0 18.500 0 18.500 Regnskabsmæssig værdi 31.12.2004... 566.521 159.766 9.356 735.643 Heraf leasede aktiver med en regnskabsmæssig værdi på... 0 0 0 0 Skibenes markedsværdi er samlet vurderet til ca. 74-84 mio.euro, svarende til ca. 555-630 MDKK 11. Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele Tilgodehavende i dattervirk- i dattervirksomheder somheder I alt TDKK TDKK TDKK Kostpris 01.01.2005... 784 0 784 Tilgang... - 18.500 18.500 Kostpris 31.12.2005... 784 18.500 19.284 Op- og nedskrivninger pr. 01.01.2005... -109 0-109 Årets resultatandele... 4 0 4 Op- og nedskrivninger pr. 31.12.2005... -105 0-105 Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2005... 679 18.500 19.179 Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2004... 675-675 58 Kapitalandele i dattervirksomheder omfatter: Grenaa-Hundested Linien af 1988 A/S, Ebeltoft (100%) (hvilende selskab) Kattegatruternes Reparationsselskab ApS, Ebeltoft (100%)
Noter 2005 2004 TDKK TDKK 12. Varebeholdninger Oliebeholdninger... 4.581 4.344 Uniformslager mv... 680 610 Skibsreservedele... 26.002 21.789 Varebeholdninger, catering... 2.350 2.402 33.613 29.145 13. Andre tilgodehavender mv. Andre tilgodehavender... 9.650 13.523 Periodeafgrænsningsposter... 1.642 6.248 11.292 19.771 14. Aktiekapital Aktiekapitalen består af 2.833.333 aktier á 100 kr. Aktierne er ikke opdelt i klasser. Antal stk. Nominel % af aktie- (á 100 kr.) værdi TDKK kapital Egne aktier Primo... 34.353 3.435 1,21 % Køb... 0 0 0 % Beholdning pr. 31.12.05... 34.353 3.435 1,21 % Selskabet har i henhold til generalforsamlingsbeslutning bemyndigelse til at erhverve maksimalt nom. 28.333 TDKK egne aktier, svarende til 10% af aktiekapitalen, frem til den 30.06.2006. 15. Hensættelse til afvikling af færge Hensættelse 01.01... 22.466 48.000 Anvendt til dækning af nettoresultat, oplagt/udchartret færge... -22.466-25.534 0 22.466 59
Noter Forfald Forfald Forfald Amortiseret Nominel Dagsværdi inden for inden for efter restgæld gæld gæld 1 år 2-5 år 5 år i alt i alt i alt TDKK TDKK TDKK TDKK TDKK TDKK 16. Langfristede gældsforpligtelser (incl. kortfristet del) Skibskreditlån... 26.951 110.504 145.236 282.691 300.000 303.500 Leasingforpligtelser... 827 3.659 14.014 18.500 18.500 18.500 Langfristede gældsforpligtelser 31.12.2005... 27.778 114.163 159.250 301.191 318.500 322.000 Langfristede gældsforpligtelser 31.12.2004... 55.834 195.285 58.252 309.371 306.579 332.706 Regnskabsmæssig Fast/ Effektiv rente værdi TDKK Udløb Variabel 2005 2004 2005 2004 Rente og løbetider DKK, skibskreditlån... 2010 Fast - 6,49 % 0 23.353 DKK, skibskreditlån... 2010 Fast - 7,05 % 0 23.465 DKK, skibskreditlån... 2010 Fast - 6,70 % 0 24.164 DKK, skibskreditlån... 2010 Fast - 7,30 % 0 24.086 DKK, skibskreditlån... 2011 Fast - 5,25 % 0 127.291 DKK, skibskreditlån... 2010 Fast - 6,75 % 0 45.867 DKK, skibskreditlån... 2010 Fast - 6,20 % 0 34.447 Øvrige... 2005 Fast - 9,60 % 0 6.698 DKK, skibskreditlån... 2015 Fast 5,61 % - 282.691 0 Leasingforpligtelser... 2020 Fast 4,00 % - 18.500 0 301.191 309.371 Vægtet gennemsnitlig effektiv rente... 5,51 % 6,20 % 2005 2004 TDKK TDKK 17. Anden gæld Feriepengeforpligtelse og skyldig overtid mv.... 40.543 35.920 Skyldige omkostninger mv.... 11.615 3.433 Beregnede, ikke forfaldne renter... 1.077 1.641 Gæld til dattervirksomheder... 650 649 53.885 41.643 60
Noter 2005 2004 TDKK TDKK 18. Pantsætninger Til sikkerhed for skibskreditlån er over for Danmarks Skibskredit A/S pantsat skadesløsbreve på nom. 330.000 TDKK i selskabets skibe. Til sikkerhed for mellemværende med Sund & Bælt er pantsat ejerpantebrev på nom. 79.300 TDKK i selskabets rampeanlæg. Regnskabsmæssig værdi af pantsatte skibe... 426.432 566.521 Regnskabsmæssig værdi af pantsatte rampeanlæg... 18.500 0 I likvide beholdninger indgår indbetalt salgssum for havneanlæg på 226.500 TDKK, som er deponeret i Mols-Linien A/S' pengeinstitut, indtil skøder er endeligt tinglyst. Beløbet er frigivet i slutningen af januar 2006. 19. Operationelle leje- og leasingforpligtelser Forpligtelser havne og bygninger i Århus og Kalundborg med en årlig pristalsreguleret leje, som for det kommende år udgør... 18.068 16.760 Lejeforpligtelser havne og bygninger i Ebeltoft og Odden med en årlig pristalsreguleret leje, som for 2006 udgør... 14.200 - Mols-Linien A/S' brugsret til færgehavnene i Ebeltoft og på Sjællands Odde er tidsubegrænset. Brugsretten kan af Mols-Linien A/S opsiges med 1 års varsel, dog tidligst med ophør efter 5 år ved udgangen af 2010. For årene 2006 2011 er indgået lejeaftaler vedrørende olieanlæg, traktorer, varevogne og kontorudstyr mv. med en samlet restforpligtelse pr. 31.12.2005 på 14.553 TDKK. Årlig udgift på ovennævnte leasingaftaler... 3.688 3.665 20. Kautions- og eventualaktiver og eventualforpligtelser Selskabet har afgivet betalingsgarantier maksimeret til:... 97 367 Mols-Linien A/S har en verserende moms- og afgiftssag ved Højesteret. Selskabet vurderer, at sagen vil falde helt eller delvist ud til selskabets fordel. Det er ledelsens opfattelse, at udfaldet af retssagen ikke vil påvirke selskabets økonomiske stilling ud over de tilgodehavender og forpligtelser, der er indregnet i balancen pr. 31. december 2005. 61
Noter 2005 2004 TDKK TDKK 21. Ændring i driftskapital Ændring i varebeholdninger... -4.471-1.867 Ændring i fragt- og passagerdebitorer... -1.545-4.159 Ændring i andre tilgodehavender mv... 4.204 2.347 Ændring i leverandørgæld... 15.256-3.804 Ændring i anden gæld og periodeafgrænsning BBC... 16.603 4.578 30.047-2.905 22. Likvide beholdninger, netto pr. 31.12. Likvide beholdninger pr. 31.12... 234.472 1.003 Bankgæld pr. 31.12... 0-17.126 234.472-16.123 23. Honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer I administrationsomkostninger er indeholdt honorar til selskabets generalforsamlingsvalgte revisorer. Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab: Revision for regnskabsåret... 357 341 Andre ydelser end revision... 528 334 885 675 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsinteressentskab: Revision for regnskabsåret... 292 279 Andre ydelser end revision... 144 447 436 726 24. Nærtstående parter Nærtstående parter med bestemmende indflydelse på Mols-Linien A/S: Ingen. Øvrige nærtstående parter, som Mols-Linien A/S har haft transaktioner med i 2005: Grenaa-Hundested Linien af 1988 A/S, Ebeltoft datterselskab Kattegatruternes Reparationsselskab ApS, Ebeltoft datterselskab Scandlines Danmark A/S, København aktionær Transaktioner mellem nærtstående parter og Mols-Linien A/S i 2005: Mols-Linien A/S har haft løbende samhandel på almindelige forretningsmæssige vilkår med aktionæren Scandlines Danmark A/S. Mols-Linien A/S har ydet administrationsassistance til samt haft mellemregninger, der forrentes, med datterselskaberne Grenaa-Hundested Linien af 1988 A/S og Kattegatruternes Reparationsselskab ApS. Mols-Linien A/S har overdraget rampeanlæg mv. til Kattegatruternes Reparationsselskab for 18.500 TDKK og tilbageleaset rampeanlæggene mv. over en 15-årig periode for en årlig leasingafgift på 1.680 TDKK, svarende til en samlet tilbagediskonteret leasingforpligtelse på 18.500 TDKK pr. 31.12. 2005. Ledelsesvederlag mv. er særskilt oplyst i tilknytning til note 5 personaleomkostninger. 62
Noter 25. Valuta-, rente- og kreditrisici samt anvendelse af finansielle instrumenter Valutarisici Selskabet har i 2005 anvendt valuta-terminskontrakter, således at kursrisikoen ved rederiets oliekøb blev elimineret. Terminskursen var 5,70 DKK/USD for hele 2005. Selskabet har pt. ikke sikringsinstrumenter såsom valutaterminskontrakter og valutaoptioner. Renterisici Om selskabets finansielle aktiver og forpligtelser kan angives følgende aftalemæssige revurderings- og indfrielsestidspunkter afhængig af, hvilken dato der falder først. De effektive rentesatser er opgjort på baggrund af det aktuelle renteniveau pr. 31.12.2005. Primære finansielle instrumenter og renterisici pr. 31.12.2005 Kategori Revurderings-/forfaldstidspunkt Heraf fast Effektiv TDKK 0-1 år 1-5 år >5 år forrentet rente % Tilgodehavende i dattervirksomhed... 827 3.659 14.014 0 4,00 Fragt- og passagerdebitorer... 37.053 0 0 0 0 Likvide beholdninger... 234.472 0 0 0 0 Langfristede gældsforpligtelser... -27.778-114.163-159.250-301.191 5,51 Leverandørgæld... -49.171 0 0 0 0 195.403-110.504-145.236-301.191 Alle ovennævnte primære finansielle instrumenter er indregnet til handelsværdi eller amortiseret kostpris. Skibskreditlån er således optaget til amortiseret kostpris, hvorved den effektive rente bliver konstant over låneperioden. Kreditrisici Selskabet har ikke ydet kredit til udenlandske kunder og der sker ikke sikring af indenlandske tilgodehavender. 63
Noter 26. Bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere Selskabets bestyrelses- og direktionsmedlemmer i Mols-Linien A/S beklæder følgende ledelseshverv i andre danske aktieselskaber mv. Bestyrelse Anker Christoffersen, formand Peter Grønlund, næstformand John Steen-Mikkelsen Michael Steen-Knudsen Erik Østergaard Ledelseshverv i andre danske aktieselskaber mv. Refshaleøens Ejendomsselskab A/S, Reda 1 + Reda 2 (BF) Genforsikringsselskabet Virke (BM) Investeringsforeningen Rationel Invest (BM) Lån og Spar Mix Invest (BM) Realia (BM) Scandlines Catering A/S (BF) MFT AB (BM) Weco Transport A/S Østdansk Turisme A/S (BM) Bilfærgernes Rederiforening (BM) Platon A/S (BM) BOW Ltd. (BM) DONG Distribution A/S (BM) DONG Lager A/S (BM) Maritime Development Center of Europe (BM) Selskabet Handels- og Søfartsmuseets venner (BM) Handels- og Søfartsmuseet (BM) Transportbranchens Uddannelsescenter A/S (BM) Institut for Transportstudier (BM) Bent Mikkelsen * Leif Hartz Hagensen * Bjørn André Jensen * Direktion Preben Wolff, adm. direktør Holdingselskabet Kronprinds Frederik A/S (BM) Bilfærgernes Rederiforening (BM) Aarhus Transport Group (BM) (BF) = bestyrelsesformand (BM) = bestyrelsesmedlem *) Medarbejdervalgt Bestyrelse og direktion i Mols-Linien A/S havde pr. 31. december 2005 antal aktier (á 100 kr.) 3.311 stk. 64
Vi sejler direkte til og fra den jyske motorvej! Thisted Skive Holstebro Herning Viborg Aalborg Hobro Randers Hjørring Hirtshals Frederikshavn Silkeborg Århus Ebeltoft Skanderborg Odden Helsingør Horsens København Kalundborg Roskilde Køge Med hurtigfærge: Odden-Ebeltoft 45 min. Odden-Århus 65 min. Grafisk tilrettelægning og tryk: www.prinfodjurs.dk 04.2006-3.000 Med kombifærge: Kalundborg-Århus 2 t. 30 min.