Studietur til Kina 2007 Fra slutningen af september til slutningen af oktober 2007 var jeg på studie tur til Kina for at besøge den kinesiske mejeriindustri samt relateret industri og universiteter. Turen blev gennemført sammen med en ikkelevnedsmiddelstuderende kammerat. Formålet med turen var delt på flere punkter. 1) At se fødevarer/mejeri produktion i et andet ikke europæisk land 2) At se de udfordringer som Kinas størrelse (areal og befolkning) giver til fødevarer produktionen 3) 1.2 milliarder mennesker kan købe meget ost! Er Kina også et interessant marked fra et mejeriperspektiv? Som forberedelse til turen blev der forsøgt etableret kontakt til danske virksomheder som har kontorer i Kina samt gennem kontakter på LIFE. Chr. Hansen Beijing Kontakt person: James Wu cnjwu@chr-hansen.com, sekretær: Sunny Song cnsso@chr-hansen.com. Kontakten blev formidlet gennem Christian Overgaard cncov@chr-hansen.com (Regional Vice President, Asia Pacific Middleeast and Africa) University of Shanghai Kontakt gennem udvekslings studerende på IFV i fødevaresikkerheds gruppen Xinna Zhu xinnazhu@gmail.com. Til Post-doc Chunlei Shi chunleishi@gmail.com / clshi@sjtu.edu.cn 1
Shanghai Bright Dairy Kontakt person: Mr. Chen Yan Wu chenyanwu@brightdairy.com, modil telefon: +8613701695800. Kontakten blev formidlet gennem Bo Knudsen bo.knudsen@alfalaval.com, som Richard Ipsen satte mig i kontakt med. Generelt er det svært at etablere kontakter til interessant kinesisk industri, bl.a. fordi kinesere ikke skriver eller taler særlig godt engelsk. 2
Turen generelt Rute Turen var planlagt med start i Beijing over Xian, Wuhan, Hangzhou til Shanghai. Transport Transport i Kina mellem byer fungerer fint med tog, og da distancerne er lange kan det kombineres med overnatning. Her anbefales det ikke at være for nærig, men købe billetter til liggepladser. På de enorme banegårde i Kina er alt skiltningen med Kinesiske tegn, og billetterne kan her kun købes af nogle som højst sandsynligt ikke kan et ord engelsk. Det anbefales derfor at man benytter et lokalt youth hostel (hvor man ikke behøves at bo) til at købe relevante tog billetter, så slipper man også for at bruge tid på dette. Overnatning Når man skal have indrejse i Kina skal man kunne forevise en adresse på overnatnings sted nummer et. Det er således vigtigt at have dette booket i forvejen, så man kan passere tolden uden problemer. Lav eventuelt en pakkeløsning med transport fra lufthavn til hotel, så man ikke skal til at tyde kinesiske tegn med jetlag. Ellers er der både hoteller og vandrehjem til absolut rimelige priser. En fordel ved vandrehjem er at personalet taler engelsk og derfor kan hjælpe med billetter, alm. turist info mv. Man skal så slæbes med back packere hvilket ikke altid er lige charmerende. Kinesen Kineserne er på mange måder et simpelt folk som råber når de er utilfredse, skubber når de vil frem og prøver at sælge dig noget hvis du ikke er afvisende. De stjæler ikke, men har intet problem med at snyde dig, så Tea cermony er 3
ikke gratis og der er fine historier om turister som bliver rippet for optil 1000 DKK for et par kopper grøn tea. Vælg rigtige taxaer og ikke privat transport, og husk at taxameteret skal være slået til her er nemlig også en mulighed for at komme af med alt for mange penge. Maden I Kina spiser man alt. De har ikke det store tilovers for råvare hygiejne og sælger kød, fisk og grønt fra et bord eller et tæppe på gaden uden køl. Dog er der aldrig noget som ser fordærvet ud og de fleste vare ser friske ud. Vi spiste alt uden undtagelse og havde ingen problemer med maven. En stor del af Kina er deres mad kultur og her bliver man nødt til at glemme mikrobiologi på 4. semester for en stund og så ellers bare komme i gang med nogle pinde og nogle nudler (Tang Mien) og ris (Mi Fan) og skylle det hele ned med en (Eiger = en) 0.75L (3.5% alc.) kold øl (Bin Pitjou) i små glas (Beitse). Kinesisk mejeribrug Følgende viden er kommet i besiddelse ved samtale med Ester (Chr. Hansen Beijing), Mr. Chen Yan Wu (Shanghai Brigth Dairy Shanghai) og besøg i diverse supermarkeder. Ligesom alt andet industri i Kina er mejeribruget ungt og i en rivende udvikling. Den kinesiske madkultur er ikke bundet op på mejeriprodukter som eksempelvis den danske og franske, hvilket primært skyldes at produktionen traditionelt set ikke har været over hele landet, men primært i Inner Mongolia. Det faktum at mange Kinesere lider af laktose intolerance hæmmer også indtaget af mælk. Produktionen af mælk foregår primært på to måder. 4
Landmanden med hans 5 køer En stor del af de kinesiske køer er ejet af enkelte landmænd som passer disse. For at styre kvaliteten af mælken har regeringen og mejeriselskaberne gjort en række tiltage. Det største problem med mange små producenter er en effektiv kølekæde. Der er derfor etableret en række malkecentraler hvor producenterne kan trække deres dyr hen og malke dem. Her bliver mælken så samlet og kølet indtil den bliver hentet af mejeriet. Denne sociale form for deling af udstyr fritager landmanden for nogle omkostninger forbundet med opbevaring af mælken. Et fremtidigt udviklings projekt er at der bliver bygget fælles gårde således at dyrene bor i store besætninger, hvor landmanden så kan komme og passe sine dyr og malke dem. Denne model er dog ikke fuld implementeret over alt i landet endnu. Mega farme Et levn fra kommunismens storheds tid er mega farme hvor besætninger på flere tusinde køer er ejet og bliver drevet af regeringen. Det var ikke muligt at besøge en sådan. De produkter som fremstilles i Kina er primært pulver, samt en del forskellige syrnede blandingsprodukter. Kineserne kan ikke lide ost og der produceres derfor kun procesed cheese til brug i burgere. De eneste produkter, hvor det kinesiske marked er det danske overlegent, er produktionen af syrnede drikke yoghurt lignende produkter. Disse fremstilles blandt andet som almindelig drikke yoghurt, men også i varianter tilsat en del vand. Især udgaverne med tea smag er ganske interessante. Generelt er det lidt for sødt i forhold til danske smags præferencer. Der er overalt i Kina et fokus på vesten og den vestlige kultur inddrages i den kinesiske hvor det muligt og ikke kun hvor det giver mening. Således også 5
med madkulturen. Som sådan burde kineserne ikke have noget at skamme sig over hvad madkultur angår, da de er overlegne på smag og sundhed på mange områder, alligevel spiser utrolig mange unge på bl.a. McDonalds og PizzaHut da denne form for mad forbindes med prestige. Af denne vej kommer forskellige oste produkter ind på det kinesiske marked, og i fremtidige generationer vil der være kinesiske varianter af store europæiske oste som brie, roquefort og emmentaler at finde på supermarkedets hylder. Det kommer til at tage adskillige år før at den kinesiske tunge er vant med den smag vi forbinder med godt modnet ost, og derfor er dette en proces som ikke går nær så stærkt som det gør at kopiere en Nike sko eller vestlig musikstil. Chr. Hansen Beijing Chr. Hansen har et salgskontor i Beijing hvor de også kan udfører test af deres egne produkter i forskellige medier. Der er ingen produktion i Beijing. Kontoret består af en stab på ca. 12 akademisk personale og 3 sekretærer. Christian Overgaard er tilknyttet dette kontor, men er ikke daglig leder. Besøget på kontoret omfattede introduktion til Kinesisk mejeribrug, Chr. Hansens position samt en tur i et supermarked for at se produkter. Under besøget stod Esther, en 29 årig kinesisk fødevare kandidat for underholdningen. Chr. Hansen er markedes førende på løbe til den kinesiske produktion af ost. Derudover leverer de også en stor del af de kulturer som benyttes til syrning af drikke yoghurt baser såsom almindelig meso- og thermophile, men også probiotiske kulturer som ligesom i resten af verden er et hastigt stigende markede. Esther er uddannet fødevare kandidat på Landbrugs Universitetet i Beijing, en uddannelse som er tilsvarende den danske fødevare kandidat i længde. Uddannelsen er primært betalt af midler fra fonde som støtter særligt dygtige 6
elever/studerende. Derudover er en karriere i et vestligt selskab også ganske prestige fyldt og noget som alle stræber efter. Ugen vi var I Beijing var national holiday og så lukker alt! Dvs. det offentlige og alle fabrikker, industri mv. går i stå og alle tager på ferie. Derfor var det kun muligt at foretage et besøg i Beijing før rejsen gik videre. Shanghai Bright Dairy Shanghai Bright er et af Kinas største mejeriselskaber, kun overgået af Meingneu i Inner Mongolia. Med mejerier fordelt over hele landet, og med hovedsæde og størst koncentration i midt øst Kina omkring million byen Shanghai. Besøget på Shanghai Bright bestod af en kort introduktion til firmaet, besøg på to produktions sites og besøg på mejeribrugets forskningscenter. Konsummælks mejeri I umiddelbar tilknytning til Shanghai Brigths hovedsæde ligger det oprindelige mejeri, som ligesom ved etablering i 1965 stadig primært producerer almindelig drikkemælk. Faciliteterne samt bygningerne bar præg af deres alder, men lignede et hvert ældre dansk mejeri med pladeapparat, centrifuge rør, rør og rør og tanke. I den forstand ikke noget specielt. Mejeriet arbejdede 24-7 med 4 planlagte produktionsstop om året. Yoghurt mejeri Til forskel fra det oprindelige mejeri var dette mejeri af nyere dato. Yderligere havde det gennemgået en total renovering i 2005. Mejeriet var indrettet med 24 linier. Én linie består af en fermenterings tank, varmeveksler og pakke linie. I teorien skulle de kunne kører parallelt, men for en sikkerheds skyld var der rørføring og (auto-) fordelingsplader så pakkemaskine og fermenter kunne 7
kobles forskelligt. Mejeriet var indrettet med besøgs gang i bedste Taulov stil, hvorfra produktionen kunne følges. Alt var automatisk reguleret og over hver linie hang en skærm med fakta om igangværende produktion. Ligesom konsummælksmejeriet blev der produceret uafbrudt på dette mejeri. Det kinesiske Dalum I Shanghai ligger mejeribrugets forsknings institution. På denne forskes i alt relevant for fødevare produktion og i særdeleshed mejeribrug. På besøget blev vi introduceret til den enhed som kvalitetskontrollerer rå mælk både mht. mikrobiologi og sammensætning. Retrospektivt er det nok disse venlige kinesere som er på overarbejde grundet melamin skandalerne. På afdelingen stod flere Foss Milkoscan ere. Dette var første danske islæt. En yngre fødevarekandidat viste os deres pilotfaciliteter. Selv arbejdede han med udviklingen af oste til det kinesiske marked. Paradoksalt nok havde han ikke smagt rigtig ost før han blev ansat i denne stilling. Først havde han heller ikke brudt sig specielt meget om smagen, men han var nu ganske stor tilhænger af Roquefort, og dermed garant for at ost kan blive en større eller mindre succes på det kinesiske marked. Pilotmejeriet var næsten en tro kopi af Dalum. Den var bygget med udgangspunkt i indretningen af Uddannelses Center Dalums forsøgs- og undervisningsmejeri. Dette har sin helt klare grund idet en stor del af det kinesiske mejeribrugs nuværende chefer og ledere i 80 erne og 90 erne var igennem uddannelses forløb i Danmark på Dalum tekniske skole, formidlet gennem Danida projekter. Således står der et pilotanlæg i Shanghai som har en stor del til fælles med Dalum. University of Shanghai Chunlei Shi, en kinesisk post doc. som arbejder inden for plantevidenskab og bioteknologi, havde indvilget i at vise mig universitetet. 8
I Kina produceres adskillige produkter på soja bønnen og virkelig mange retter indeholder en af disse: Tofu (udtales Doufu). Til forskel fra mejeribruget og produktion af fødevare baseret på mælk, er tofu en ældgammel del af kinesisk madkultur. I forbindelse med besøget på University of Shanghai havde Chunlei sat et besøg op på en tofu fabrik i udkanten af Shanghai. Tofu produceres således: Soja bønnerne hydreres, formales og blandes med vand til soja mælk. For at denaturere proteinerne koges sojamælken. Koaguleringen af soja mælken kan gøres ved syre fældning (med glucone delta lactone), enzymatisk (med papain) eller ved isoelektrisk fokusering med salt (Calcium sulfat, Calcium klorid eller Magnesium klorid). På denne fabrik benyttedes Magnesium klorid til at koagulere den varme sojamælk. Koaglet er skøbeligt og minder mest om ostemælk når det kun lige er løbet. Den varme koagel puttes i forme med bomuldsstofklæder og presses. Formen og tiden hvor tofuen presses afgør hvilken type der produceres (tynd/tyk, hård/blød, våd/tør). Tofu lagres ikke for at opnå en bedre kvalitet, men pga. sammensætningen er produktet konserveret og har en ganske lang holdbarhed. Tofu bliver produceret i mange forskellige former, og ligesom pasta er der mere eller mindre fantasifulde imitationer. En af de mere specielle er tofu formet som strimler af ko mave. Dette kommer sig af at kineserne skærer koens mave i strimler og kommer den i mad. En specialitet af tvivlsom kvalitet, men som i tofu udgaven er ganske harmløs i smagen. Alt arbejdet på denne fabrik blev til forskel fra mejerierne udført manuelt. Efter endt besøg på tofu fabrikken gik turen til Universitetet. Universitetet i Shanghai minder på mange måder om det københavnske. Dog ligger det på et Campus der er så stort at der er interne busser, de studerende bor der og der er butikker, svømmehal, idrætsanlæg mv. De enkelte faciliteter hvor lektorer og professorer arbejder og de laboratorier der bliver brugt til forsøg og undervisning er dog meget lig det vi kender fra Danmark hvad angår udstyrets 9
standard og alder. En enkelt forskel som er hver at bemærke er udvælgelsen af ph.d studerende. Fra en årgang på 48 fjerde års studerende udvælges to som er egnet til at tage en ph.d. grad. Denne bliver så finansieret af staten således at man ikke skal andet end at tænke på sit arbejde. Ønskes en stilling udenfor dette system skal man i samarbejde med en professor rejse de penge som de kræver. Til slut vil jeg sige at rejsen til Kina var rigtig spændende, men at landet på mange måder er anderledes end vestlige lande, hvorfor det kan være sværere at etablere kontakter og sætte besøg op. Mejeribruget er i hastigt udvikling i Kina og der bliver produceret mange interessante produkter. Jeg tror dog ikke at ost som vi kender det i Danmark og Europa bliver fast inventar i det kinesiske køleskab lige foreløblig og på sigt vil det kun være en niche vare for den rigeste tiendedel. Kina har på mange måder formået at udnytte den økonomiske vækst til at sikre velstand også på fødevare området, hvor forskellige tiltag, såsom fællesgårde og malkecentraler, har gjort hverdagen lettere for den enkelte landmand. De seneste melamin skandaler er et udtryk for uvidenhed og dårlig uddannelse. Landbrugssamfundet er på trods af tiltag stadig karakteriseret ved meget manuelt arbejde og et liv fra hånden til munden. Den største udfordring er at få denne del af samfundet med. Som det er nu er tempoet i økonomien og i de store byer et helt andet end på landet. Foreningen af Rejsende Mejeriingeniører takkes mange gange for tilskuddet til rejsen. Derudover takkes Chunlei Shi, Xinnan Zu, Christian Overgaard, Bo Knudsen, Mr. Chen Yan Wu, Richard Ipsen, James Wu og Sunny Song for hjælp til etablering af besøg. 10