NORDISK FOLKEBÅD KLASSEREGLER

1 NORDISK FOLKEBÅD KLASSEREGLER

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: Regel Emne Side Titelblad 1 Indholdsfortegnelse 2 1. GENERELT 4 1.10 Klassereglernes formål 4 1.20 Myndighed 4 1.24 Reklame 4 1.30 Sprog 5 1.40 Fortolkning 5 1.50 Måling & målere 5 1.55 Måling af træbåde 6 1.58 Måling af glasfiberbåde 6 1.60 Genmåling 7 1.67 Klasseafgifter 7 1.70 Klassebevis 8 1.80 Ejers ansvar 8 1.90 Byggere 9 2. SKROG OG DÆK 10 2.10 Generelt 10 2.20 Klinkbygget plankekonstruktion 10 2.207 Bordlægning 11 2.208 Bundstokke - svøb - bjælker og dæk. 11 2.30 Kahyt og Cockpit 13 2.40 Glasfiberarmeret Polyester skrog 13 2.401 Generelt 13 2.402 Materialer 13 2.403 Skrog 14 2.404 Køl forstærkninger 15 2.405 Indersektion 15 2.406 Mastetrin 15 2.407 Bundstokke 16 2.409 Dæk, karme, ruf and hovedskot 16 2.411 Sammenføjning af skrog og dæk 17 2.412 Vægt af samlet skrog og dæk 17 3. RUF, COCKPIT og LUGER 18 3.10 Ruf 18 3.20 Cockpit 18 3.30 Luger 19 3.40 Dørk 19

3 Regel Emne Side 4. JERNKØL 19 5. ROR OG RORPIND 20 5.70 Forboltning 21 5.76 Røstjern 21 6. RUNDHOLTER 22 6.1 Mast 22 6.2 Aluminium mast 23 6.3 Bom 25 6.40 Spilerstage / fokkestage 26 7. RIG 27 8. BESLAG 28 9. SEJL 28 9.10 Generelt 28 9.20 Storsejl 28 9.30 Fok 30 9.50 Spiler 30 10. VÆGT 31 11. UDRUSTNING 32 12. FORBUD 33 13. BESÆTNING 33 Hovedmål 34 Tegningsliste 34

4 NORDISK FOLKEBÅD KLASSEREGLER 1. GENERELT Nordisk Folkebåd blev konstrueret i 1941 efter specifikationer fra Skandinavisk Sejlforbund. 1.10 KLASSEREGLERNES FORMÅL. 1.11 Formålet med disse regler er at sikre så ens både som muligt, hvad angår skrogform, vægt, vægtfordeling og sejlplaner. Reglerne omfatter fremstilling af skrog, rundholter, sejl og rig. Det er ikke muligt at forudse fremtidige ændringer og at nævne alle tidligere ulovlige ændringer som har været gennemført. Ved alle tvivlspørgsmål om ændringer, som gælder båd, sejl eller udstyr og som ikke er klart beskrevet i klassereglerne, tegninger eller specifikationer, skal det forudsættes at ændringen er ulovlig. Tilladelse til sådanne ændringer skal gives af NFIA's tekniske komite før de udføres eller anvendes. 1.20 MYNDIGHED. 1.21 Klassens internationale myndighed er Skandinavisk Sejlforbund (SYRU) som skal samarbejde med Nordic Folkboat International Ass. (NFIA) i alle sager vedrørende disse regler. 1.22 Hverken SYRU eller NFIA kan drages til ansvar for noget krav som rejses på baggrund af disse regler og tegninger. 1.23 I lande hvor der ikke findes nogen national myndighed (NA)* eller hvor den nationale myndighed ikke vil administrere klassen, skal dennes funktioner, som beskrevet i disse regler, varetages af NFIA, eller en udpeget repræsentant, eller en national Folkebådsklub. *SYRU er ikke en National Myndighed (NA). 1.24 Reklame: Alle kapsejladser for Nordisk Folkebåd arrangeret efter bemyndigelse af internationale eller en national Klub for Nordisk Folkebåd skal: a. Klassificeres efter ISAF - kapsejladsreglern e, kategori A. b. Når en kapsejlads / et stævne har en økonomisk ydende sponsor skal sponsors reklamerettighed på den enkelte båd begrænses til flag, som fastgøres til hækstaget eller, når der ikke sejles, til flag fastgjort til forstaget.

5 1.30 SPROG 1.31 Klassens officielle sprog er Engelsk. Ved fortolkning af reglerne er den engelske tekst gældende. 1.32 Ordet "skal " er påbydende og ordene "må" & "kan" er anvisende. 1.33 Når ordet "klasseregler" er brugt, omfatter dette tegninger, diagrammer og måleformu - larer. 1.40 FORTOLKNING. 1.41 Klassereglerne skal anvendes sammen med de officielle tegninger og måleformularer. (Note: Tegningslisten er noteret sidst i klassereglerne.) 1.42 Afvigelser fra tegningerne i nogen form er forbudt, medmindre det er tilladt af SYRU eller noteret i disse regler. 1.43 I tilfælde af afvigelser mellem disse regler, måleformularer eller tegninger, skal dette meddeles SYRU. 1.44 Fortolkning af reglerne skal foretages af NFIA's tekniske komite sammen med SYRU. 1.50 MÅLING OG MÅLERE. 1.51 Måling skal foretages i henhold til gældende ISAF, Equipment Rules of Sailing, medmindre andet særskilt fremgår. 1.52 Både, rundholter, sejl og udrustning skal måles af en måler der er godkendt af den nationale myndighed. Efter aftale med den nationale myndighed kan NFIA godkende en eller flere personer fra et sejlloft, til at måle sejl, fremstillet på det respektive sejlloft. 1.53 En måler skal ikke måle en båd, dens rundholter, sejl og udrustning, som han selv ejer, har bygget selv, er interesseret part i eller har økonomiske interesser i. Målere tilknyttet et sejlloft som beskrevet i regel 1.52, er undtaget fra denne regel vedrørende måling af sejl fra det respektive sejlloft. 1.54 Nye eller væsentligt ændrede sejl skal måles af en måler. Godkendte sejl skal forsynes med et autoriseret stempel eller sejlknap i henhold til regler fastsat af den nationale myndighed og i disses nærhed målerens uudslettelige underskrift og dato.

6 1.55 Måling af træbåde. 1.56 Bygning af træbåde skal først påbegyndes efter indgået aftale med en autoriseret måler om måling af båden. Måleren skal have adgang til båden under hele byggeperioden, for at udføre kontrolmåling. 1.57 Måleren skal udføre kontrol af båden når: a. Kølen er lagt og stævn og agterstavn er opstillet. Dimensioner og form på køl stævn og agterstavn skal kontrolleres med tegninger og klasseregler. b. Byggeskabeloner er færdige men endnu ikke opstillet. Skabeloner kontrolleres efter tegningerne. c. Vejeattest på jernkølens vægt foreligger. Vægten indstemples i kølen længst agterude på styrbord side. Kølens form skal kontrolleres efter tegningerne. d. Skroget er klædt op med spanter og dæksbjælker, men ikke dæk. Skrogdimensionerne skal kontrolleres efter tegningerne. e. Skrog og rig er færdige og målemærker placeret. Overensstemmelse med de senere anførte vægtbestemmelser skal kontrolleres. Bådebyggeren skal i rimelig tid, underrette måleren om hvornår ovennævnte kontroller kan udføres. 1.58 Måling af glasfiberbåde. 1.59 Den autoriserede bådebygger skal sørge for vejeattest på følgende dele: a. Jernkølen i overensstemmelse med regel 1.57 c og 4. b. Skrog inklusive indersektion og forkøje. c. Komplet dæk med kahyt, cockpit, karme og hovedskot. Punkt b & c skal sammenlagt angive vægten på glasfiberdelene. 1.59.1 Måleren skal sikre sig at båden er i overensstemmelse med klassereglerne.

7 1.60 ANVENDELSE AF REGLERNE OG GENMÅLING. 1.61 Når en båd skal genmåles (se flg. regel 1.64), skal det gøres i overensstemmelse med de regler der var gældende, da bådens oprindelige klassebevis blev udfærdiget. Undtaget fra dette er rundholter, rig og sejl som skal måles i overensstemmelse med de gældende klasseregler. 1.62 Genmåling af en båd, efter en større reparation eller ombygning skal gøres enten efter de gældende klasseregler eller efter de regler der var gældende da bådens oprindelige klasse bevis blev udfærdiget. 1.63 Nye rundholter, rig og sejl skal måles efter de gældende klasseregler. 1.64 Genmåling kan udføres på forlangende af SYRU, den nationale myndighed, NFIA eller en kapsejladskomité med undtagelse af skrogmåling som kun foretages hvis der er en formodning om at:.1 Skrogets form er blevet ændret..2 Båden er blevet fejlmålt før klassebevis er udfærdiget. 1.65 Ændring af korrektionsvægte skal kun foretages efter en fornyet vejning med en vægt som er blevet officielt kontrolleret inden for de sidste 12 måneder. Ny vejning kan ske med henvisning til regel 1.64 eller på ejerens anmodning. Når en båd er vejet efter regel 1.65 kan antal og placering af korrektionsvægte ændres. 1.66 Ændringen i korrektionsvægten skal påføres klassebeviset, som sendes til den nationale myndighed for påtegning eller udfærdigelse af nyt klassebevis. 1.67 Klasseafgift 1.67.1 Klasseafgift (KA) som foreskrives af SYRU skal betales for hver båd der bygges. KA betales til NFIA, som derefter udleverer en officielt SYRU plaquette. Kun glasfiberbåde registreret før den 1. januar 1996, skal have plaquetten monteret. Alle både bygget i enten træ eller glasfiber som er registreret efter den 1. januar 1996 skal have plaquetten fast monteret på agterkant af mastebjælke i styrbord side. 1.67.2 NFIA er ansvarlig for opkrævning og fordeling af KA mellem SYRU og NFIA.. 1.67.3 KA skal betales af bådebyggeren uanset om båden måles eller ej. 1.67.4 Nummeret på SYRU plaquetten skal noteres i klassebeviset.

8 1.70 KLASSEBEVIS. 1.71 For at deltage i klasseløb skal enhver Nordisk Folkebåd være forsynet med et gyldigt klassebevis og ejeren skal være medlem af den nationale Folkebådsklub. 1.72 Et gyldigt klassebevis er en original eller en kopi af klassebeviset som er påtegnet af den nationale myndighed eller et klassebevis udstedt af den nationale myndighed. 1.73 Udstedelse af klassebevis:.1 Ejeren ansøger den nationale myndighed om tildeling af sejlnummer. (Hvert land skal tildele fortløbende sejlnumre startende med 1. Nummeret skal påbegyndes med de nationale identifikationsbogstaver. Hvert nummer skal kun bruges en gang..2 De nationale identifikationsbogstaver og sejlnummer skal hugges ind på indersiden af forreste rufside på træbåde og med en tilsvarende placering på glasfiberbåde. Bogstaver og tal skal være minimum 30mm høje og hugges i en dybde af minimum 2 mm..3 En autoriseret måler skal måle båden og udfylde en måleformular..4 Ejeren skal sende den udfyldte måleformular til den nationale myndighed sammen med en eventuel registreringsafgift..5 På baggrund af ovennævnte udsteder den nationale myndighed et klassebevis. 1.74 Ved ejerskifte bliver klassebeviset ugyldigt. For at forny klassebeviset skal det sendes til den nationale myndighed sammen med oplysning om ny ejers navn, adresse og klub samt eventuel registreringsafgift. Et klassebevis udfærdiges derefter til den nye ejer. Genmåling er ikke nødvendig for at forny klassebeviset. 1.75 En kopi af den udfyldte og underskrevne måleformular skal sendes til NFIA af ejer eller bådebygger. Hvis båden ikke er færdigbygget på hviler det ejeren at fremsende en kopi af måleformularen får båden kan deltage i kapsejlads. ( Nye ejere anmodes om at informere Dansk Folkebådsklub om deres køb, af hensyn til klubbens fartøjsregister.) 1.80 EJERS ANSVAR. 1.81 Ejer er ansvarlig for at båd, rundholter, sejl og udstyr er i overensstemmelse med klassereglerne og gældende internationale kapsejladsregler og at ændring, udskiftning eller reparationer på båd, rundholter, sejl og udrustning ikke afviger fra indholdet i klassebeviset. Note: Ændringer, reparationer eller udskiftning af udrustning som ikke er målt, kan gøre bådens klassebevis ugyldigt.

9 1.90 BÅDBYGGERE (producenter) 1.91 NORDISK FOLKEBÅD kan kun fremstilles af byggere som er autoriseret af NFIA. 1.92 Amatørbygning kan tillades uden autorisation fra NFIA. En amatørbygger, kan til eget brug højest fremstille 1 båd hvert 3 år. 1.93 Ansøgning om autorisation skal sendes til NFIA. NFIA skal informere SYRU og den nationale Folkebådsklub før en autorisation tildeles. 1.94(a) Bådebyggeren er forpligtiget til at fremstille alle Nordisk Folkebåde, i overensstemmelse med de gældende regler. 1.94(b) Skrog, ror og køl til Nordisk Folkebåd af GRP må alene fremstilles i forme godkendt af N.F.I.A. 1.95 Bådebyggeren er forpligtiget til at ændre (korrigere) alle afvigelser fra klassereglerne på en båd han har fremstillet, for egen regning. 1.96 Gentagne overtrædelser af klassereglerne skal føre til fratagelse af autorisationen. 1.97 Underleverandører til autoriserede bådebyggere er tilladt, såfremt NFIA er skriftligt informeret. Den autoriserede bådebygger er alene ansvarlig for at klassereglerne overholdes. 1.98 Bådebyggeren skal tillade måleren adgang under hele byggeforløbet

10 2. SKROG OG DÆK 2.10 Generelle bestemmelser 2.11 Båden skal fremstilles ved en af følgende byggemetoder: Klinkbygget i overensstemmelse med klasseregel 2.20 eller, støbt i glasfiberforstærket polyester (se regel 2.40) 2.12 Undtaget hvor specificeret i disse regler, er alle øvrige byggekombinationer forbudt (Se regel 2.413). 2.13 Formen af skrog skal være i overensstemmelse med linietegning og afslagningstabel, og være inden for tolerancer specificeret i disse regler og måleformular. 2.14 Sektionssnit (Sekt. l.) har en indbyrdes afstand på 500mm. 2.15 Sektionsnit 2,4,6,8,10,12 og 14 skal være permanent markeret (med skruer i et træskrog, eller undersænkninger i et polyester skrog) på skandæk og på skroget lige over ballast kølen i sektionsnit 8 på begge sider af båden, og i centerlinien på stævntræ (Sektionsnit 12 og 14). 2.16 Spejlet skal være plant. En forskydning (Skævhed) på ± 2mm i enhver retning betragtes ikke som omgåelse af reglen. 2.161 Bjælkebugt i dæksplan må ikke overskride 30mm pr. 1000mm af bådens bredde i pågældende målepunkt (Es.: Sektionsnit 11 hvor bådens bredde er 1910mm må bjælkebugten ikke overstige 58mm) se regel 2.213. 2.20 KLINKBYGGET PLANKEKONSTRUKTION. 2.201 Båden skal bygges i overensstemmelse med konstruktion plan (tegning). 2.202 Dimensioner af tømmer vist i konstruktion plan (tegning) er minimum, færdige mål. 2.203 Hvor specifikke træsorter er nævnt, må andre træsorter bruges, forudsat at de har en specificeret vægtfylde og holdbarhed, ikke mindre end de nævnte træsorter. 2.204 Hvor indenbords kanter af strukturelle skrogdele ikke er befæstet til andre skrogdele må disse rundes af. En sådan runding må ikke overskride 5mm i radius. 2.205 Stævn, træ køl, dødtræ og hækplanke skal udføres af eg. Alternativt må iroko bruges. Hvis Iroko bruges, skal alle dimensioner øges 10 %. De øgede mål skal tillægges på indersiden. 2.206 Spejlet skal være af træ min 20mm i tykkelse, og med en specificeret vægtfylde på min 500kg/m³. En egespejlramme på min. 70mm x 20mm skal tilpasses og fastgøres på indersiden af spejlet. Spejlet skal være indfældet i hækplanken. Den frie tværsektion i dæk skal være ikke mindre end 50mm x 50mm. Vandrette spejlknæ i dækshøjde er ikke obligatoriske, når dækket er udført med plywood-/teak-dæk.

11 2.207 Bordlægning 2.207. Hele klædningen skal bestå af enten Skandinavisk fyr, lærk, oregon pine eller mahogny. Klædningsplanker skal være min. 15mm i tykkelse, med undtagelse af klinker/landinger. 2.207.2 Den totale tykkelse af begge planker i en klinke/landing må ikke være mindre end 23mm. Dette skal ikke gælde inden for 600mm fra forstævn eller spejl, målt på ydersiden af hver planke. 2.207.3 Klinke -/landingshøjden af hver planke skal være min 23mm. 2.207.4 Plankerne må affases på deres underste udvendige kant, men kun halvdelen af materiale tykkelsen, og affasningen skal max strække sig 7,5mm over underste udvendige kant. 2.207.5 Ikke mindre, og ikke flere end 16 bord må fastgøres på hver side af sektionsnit. 8. 2.207.6 Med undtagelse af nederste bord (kølbord) må max. bredden på bordene, uden overlap, udgøre 130 m.m. 2.207.7 Kølbordet skal max være 300mm bredt og skal være i et (1) stykke. 2.207.8 Hvis nagler eller skruer med undersænket hoved er benyttet i planker, må 5mm dybe propper bruges, forudsat at klinker/landinger er samlet med passende og holdbar fugemasse. 2.207.9 Hvis propper ikke benyttes, er det kun tilladt at bore en lille konisk undersænkning til skrueeller naglehoved. 2.207.10 Det er tilladt at forsyne øverste bord med hulkehl /pynteliste. 2.207.11 Plankerne skal befæstes til svøb med kobber nagler nittet i rækker, eller med silikone bronceskruer med min. 5mm dia., eller rustfri stålskruer 40-45mm lange, i overensstemmelse med regel 5.70. 2.208 Bundstokke - svøb - bjælker og dæk. 2.208 To dobbelte eller laminerede svøb tværs af mast på sektionsnit. 10 og 10,5 skal være af ask eller eg 46mm x 28mm. Agterste svøb må i toppen vrides således at røstjern kan befæstes på indersiden af bjælkevægeren. 2.209 Alle andre svøb skal være af ask eller eg med en afstand af 250mm fra center til center. Tværmål skal være 23mm x 28mm. Alle svøb må være bøjet varme, laminerede eller af groet træ. Alle svøb må være stemt ned i køltræ, eller i stævn. Svøb i sektionsnit. 1,5 og 2 er ikke obligatoriske. 2.210 Bundstok tømmer skal være af eg eller iroko. Mellem sektionsnit. #5 og sektionsnit. #10 (begge incl.): Min. tykkelse: 48mm, min. armlængde målt vandret fra CL: 350mm. Øvrige bundstokke: Min. tykkelse: 36mm, min. armlængde målt vandret fra CL i Sektionsnit. #12: 350mm/#13: 300mm/#14: 250mm. Bundstok i sektionsnit. #4,5 er ikke obligatorisk.

12 2.212 Bjælkevæger skal være af Skandinavisk fyr, gran eller lærk 24mm x 85mm mellem sektionsnit. 6 og 12, og må reduceres jævnt til enderne, ned til min. 24mm x 65mm. 2.213 Pilhøjde i bjælkebugt skal max være 30mm pr. 1000mm i længde (Es: I sektionsnit 11, hvor bredden er 1910mm skal pilhøjden max være 58mm) Se regel 2.161. 2.214 Dæksbjælker og dæksraveller skal være af lærk, Skandinavisk fyr eller oregon pine af følgende dimensioner: Mastebjælker og bjælke ved agterkant cockpit skal min måle: 55mm x 36mm i CL, reduceret til min. 38mm x 36mm i borde. Gennemgående bjælker mellem sektionsnit. 1 til 16 skal min måle: 35mm x 30mm i CL, reduceret til min. 30mm x 30mm i borde. Afstand fra center til center skal max være 250mm. Stikbjælker langs cockpit og ruf skal min måle: 30mm x 24mm. Afstand fra center til center skal max måle 250mm. Dæksraveller skal måle min. 38mm x 36mm. 2.215 Dæk skal udføres i Skandinavisk fyr eller gran, min 14mm, eller plywood min12,5mm. Alle versioner skal være dækket med canvas af min 240g/m² og malet, eller dækket af andet materiale af tilsvarende vægt, og totalt veje min. 7kg/m². 2.216 Dækket må udføres af plywood belagt med teak planker, i min. 18mm total tykkelse, og en total vægt af min. 7kg/m². 2.217 Skvætliste i hver side skal udføres af mahogny eller eg eller teak, i min. 20mm højde over dæk, og strække sig i bådens fulde længde. Skvætlisten må placeres sådan at ydersiden er max. 2mm uden for den linie hvor øverste bord og overkant dæk skærer hinanden (Sheerline). 2.218 Fenderliste udført i eg eller mahogny eller teak, i form af halv runding skal måle min. 13mm x 26mm og max. 14mm x 28mm, s kal være monteret langs sheerline i begge sider. En dryp-næsenot på max. 3mm x 3mm må udføres i fenderliste langs sheerline. 2.219 Et siddebræt må monteres på sidedæk udfor cockpit i begge sider. A. - Hvis de er monteret, skal de max. strække sig i en længde der svarer til cockpittet målt indvendig i dæksplan, og må ikke placeres foran agterkant af hovedskot, eller agter for forkant af cockpitkarmens agterstykke. B. - De skal placeres max. 120mm fra sheerline, og skal på intet sted overskride sheerline. Bredden skal max. måle 80mm. C. - Tykkelsen skal max. måle 20mm. D. - De skal støttes af max. 4 stk. underlag placeret symmetrisk. E. - De skal udføres i eg eller teak eller mahogny.

13 2.30 Ruf og cockpit 2.31 Rufsider og cockpitkarme skal udføres i enten min. 16mm eg, eller min. 18mm mahogny. 2.32 Ruftag skal udføres i Skandinavisk fyr eller gran i min. 14mm tykkelse. Det skal beklædes med canvas, som skal veje min. 240g/m² og males, eller beklædes med andet materiale af tilsvarende vægt. Ruftaget må tillige udføres af plywood min. 14mm i tykkelse eller plywood belagt med teak planker med en total tykkelse på min. 14mm. 2.33 Min. 7 ruftagsbjælker skal monteres. Indbyrdes afstand skal max. være 250mm. Bjælkerne skal udføres i Eg eller Ask og måle min. 25mm x 25mm. 2.40 GLASFIBERARMERET POLYESTER SKROG (GRP). 2.401 Generelle bestemmelser: Denne regel tillader konstruktionen udført i Glasfiber armeret polyester (GRP) og er et supplement til, og skal læses sammen med de officielle plantegninger. 2.402 Materialer:.1 Glasmåtte, bestående af overskårne glasfibre (chopped strand) med høj styrke, lav fugt/sugeevne og høj varme påvirknings grad (undtaget epoxy) skal anvendes. Glasindholdet i kombinationen skal min. være 30 % af total vægt..2 Medmindre andet er specificeret, skal glasfiberarmeringen fordeles ensartet over hele formen..3 Tre boreprøver (samples) af enhver udført GRP oplægning af skroget skal på forlangende udleveres til NFIA s Tekniske Komite for kontrol af overensstemmelse med klassereglerne. Een skal returneres, stemplet som godkendt til producenten og være til rådighed for måling af skrog ved brug af ultralydmåling, eller boreprøver må foretages af skrog og dæk..4 NFIA eller SYRU er bemyndiget til at tage kærne prøver i forbindelse med at afdække forholdet mellem skrog- og dæks konstruktionen og kræve prøverne (samples) fremlagt.

14 2.403 Skrog Vægten af kvadratmeter arealet målt udvendigt på skrog, skal måle min. som specificeret herunder, og total vægt af skrog skal min. være 420kg. De forskellige tykkelser specificeret herunder er min. dimensioner, og skal fordeles ensartet i vandret plan. Es: Over vandlinien: 2 lag af gelcoat = 0,60 kg/m² 8 lag af 450g/m² glasmåtte & polyester i tykk. 6,8mm = 12,40 kg/m² 2 lag topcoat = 0,40 kg/m² total = 13,40 kg/m² Under vandlinien: 2 lag gelcoat = 0,60 kg/m² 9 lag 450g/m² glasmåtte & polyester i tykk. 7,6mm = 13,80 kg/m² 2 lag topcoat = 0,40 kg/m² total = 14,80 kg/m² Under indersektion: 2 lag gelcoat = 0,60 kg/m² 12 lag 450g/m² glasmåtte & polyester i tykk. 10mm = 18,20 kg/m² 2 lag topcoat = 0,40 kg/m² total = 19,20 kg/m² Bemærkninger: - Første lag glasmåtte skal være af pulverbunden type. - De beskrevne dimensioner skal tapes ensartet i begge sider. - Spejlet skal udføres i sandwich konstruktion af min. 10mm lukket celle skum eller balsatræ af min. 60kg/m³. - Indvendige støbe kanter må afrundes til max. radius 3mm.

15 2.404 Kølforstærkninger: (i tilfælde af skrogstøbning i to halvparter) Ved sammenstøbning i CL af skrog, skal der være forstærkninger langs stævn, køl og hæk med glasmåtte og polyester. Kølforstærkningen skal strække sig fra CL af skrog i en afstand, g, rundt girden, til et punkt, d, 350mm fra CL (Se diagram 5 GRP). Laminatet skal udføres af min. 12 lag 450g/m² glasmåtte i en tykkelse på min. 10mm, under et punkt ½ g afstand fra CL. Over ½ g afstand skal laminatet reduceres jævnt op til forstærkningens øvre begrænsning. Vægten af glasmåtte og polyester skal fordeles ensartet langs bådens CL. 2.405 Indersektion: En separat indersektion til støtte for dørk skal støbes til skroget og det skal min. strække sig fra sektionsnit 3 til sektionsnit. 12. Indersektionens overkant må ikke forlænges ud over en sammenhængende plan kurve på hver skrogside, mellem begrænsningspunkterne. Ingen del af indersektion må strække sig under et punkt 1000mm fra en linie mellem sheerlines SB & BB, desuden må den ikke, på noget sted, strække sig højere end 200mm under dæk. Indersektionen må omfatte en bjælke eller spant, ved dets for- og agterende. Indersektionens laminat skal min. veje 8,1kg/m². Es: Gelcoat = 0,60 kg/m² 5 lag 450g/m² glasmåtte & polyester min. tykk. 4mm = 7,50 kg/m² total = 8,10 kg/m² Vandrette flader skal udføres i sandwich konstruktion med min. 10mm lukket celleskum eller balsatræ af min. 60 kg/m³, imellem 3. og 4. lag glasmåtte. Indersektion skal befæstes i et ensartet vådt laminat af min. 3kg/m³ eller kan sammenstøbes iflg. vægt bestemmelserne i regel 2.403. Hulrum under cockpit skal fyldes med lukket celle skum eller balsatræ i overensstemmelse med tegninger. Min. 3 bundstokke formet som et Z, udført af 10 lag 450g/m² glasmåtte, i min. tykkelse på 8mm, og faststøbes i overensstemmelse med tegninger. Bundstokke skal støbes til skrog med et laminat på min. 6kg/m² (Es: 4 lag 450g/m² måtte). 2.406 Mastetrin: Mastetrinnet skal udføres plant og parallelt med vandlinien inden for en tolerance af 2, og må være en del af skrogets indvendige støbning. Mastetrinnet skal omfatte en øget vægt af laminat på min. 3kg/m² på og over den specificerede masse af indvendig skrog støbning.

16 2.40.7 Bundstokke (Indersektion/Plywood version): Min. 8 bundstokke skal fæstes i overensstemmelse med tegningen. Max. afstand mellem nærliggende bundstokke skal være 500mm. Bundstokkene må formes som en del af den indvendige skrogstøbning. Ingen del af overkanten af bundstokke må befinde sig mere end 900mm under en linie mellem sheerlines. Bundstokkene skal strække sig op til undersiden af kahytsdørken. Bundstokkene skal faststøbes til skrog med et laminat på min. 6kg/m² (Es: 4 lag 450g/m² glasmåtte). 2.40.8 Reserve nummer 2.40.9 Dæk, cockpitkarme, ruf og hovedskot: Dæk og hovedskot skal udføres i sandwich konstruktion. To dæksbjælker skal faststøbes til undersiden af det færdig støbte fordæk i overensstemmelse med tegning, med et laminat på min. 3kg/m² og med en vægt på min. 7kg/m² for bjælkerne. Faststøbnings laminat skal min. strække sig 30mm udfra bjælken. Hvis kærnen er balsatræ skal tykkelsen være min. 8mm med en vægtfylde på min. 130kg/m³. Hvis kærnen er lukket celle skum skal tykkelsen være min. 10mm med en vægtfylde af min. 60kg/m³ Det indvendige og udvendige dækslaminat skal hver bestå af min. 3 lag glasmåtte. Den totale vægt af glasmåtte og polyester, på hver side af kærnemateriale, skal min. veje 3kg/m². Eksempel på dæk udført i sandwich konstruktion: Øvre dækslag 2 lag gelcoat = 0,6 kg/m² 3 lag 450g/m² glasmåtte & polyester = 4,1 kg/m² Sandwich kærne: 10mm lukket celle skum eller balsa på min. 60 kg/m³ = 0,6 kg/m² Klæbemiddel for skum = 0,4 kg/m² Nedre dækslag 2 lag 450g/m² glasmåtte = 2,7 kg/m² 1 lag topcoat = 0,3 kg/m² total = 8,7 kg/m² Total tykkelse på glasmåtte og polyester skal min. måle 4mm. Plywood stressplader skal placeres under spil, forstag, mast, vanter, ror, klamper og skiver. 2.41.0 Den totale vægt af det komplette dæk, cockpitkarme, ruftag, hovedskot og kistebænke skal min. veje 170kg.

17 2.41.1 Sammenføjning af skrog og dæk: Dæk og skrog skal støbes sammen og forstærkes med en passende og holdbar marine klæbemasse og min. 4,2mm rustfri stålskruer med en min. afstand på 120mm, eller alternativt med et laminat, hvor bredden af hver lag af glasmåtte i sammenstøbningslamin atet skal fordeles ud med det mål at reducere lokale stress punkter. (Eksempel på konstruktion: 5 lag 450g/m² glasmåtte 17,5m længde x gennemsnitlig bredde af 0,15m). Den totale mængde af sammenstøbt laminat/materiale skal min. veje 2,5kg. Yderlig støtte for dækssektion skal tilføjes udfor forkant ruf hvilket inkluderer enten plywood knæ eller specielle skotter. 2.41.2 Vægt af samlet skrog og dækssektion Vægt af komplet skrog og dæks sektion skal min. være 590kg. Dette inkluderer alt samlet materiale. 2.41.3 Træ ruftag og rufsider er tilladt og underlagt tidligere godkendelse opnået fra NFIA med detaljer af dets forbindelse/samling med GRP dæk. Træ cockpitkarme i overensstemmelse med reglerne for træklædte både er tilladt og underlagt tidligere opnået godkendelse fra NFIA med detaljer for samling med GRP dæk. Trædæk i overensstemmelse med reglerne for træklædte både er tilladt og underlagt tidligere opnået godkendelse fra NFIA med detaljer for samling med GRP skrog. (Note: For denne regels vedkommende kan skandækket være betragtet som en del af dækket.) GRP ruf og GRP cockpitkarme eller hele dæk tilføjet til GRP skrog underlagt tidligere opnået godkendelse fra NFIA. 2.41.4 Yderligere forstærkning af en båd med GRP skrog skal være af træ, plywood, lukket celle skum og/eller GRP, må udføres i overensstemmelse med følgende: Punkter der ikke er inkluderet i tegning f.4.1. eller materialer som strækker sig ud over de specificerede dimensioner med mere end 20 % skal ikke inkluderes i vægten af skrog og dæk samlet (se regel 2.412). Dette gælder specielt i skrogets areal under KVL og på skrogsider fra mast til 3,4m agterefter.

18 3. RUF, COCKPIT OG LUGER. 3.10 Ruf 3.11 Længden af ruftaget skal min være 1850 mm; målt fra agterenden af hovedskottet til skæringspunktet mellem dæk og forsiden af ruftaget. Længden af ruftaget skal ikke være længere end 1785 mm målt horisontalt fra agterkanten af hovedskottet til skæringspunktet mellem ruftaget og forsiden af ruffet. 3.12 Agterkanten af ruftaget og hovedskottet skal placeres max 300 mm foran Sektionsnit 6. Skydekappen skal max have en åbning på 600 mm x 600 mm foran hovedskottet. 3.13 Rufsidernes højde over dækket, skal være min 190 mm ved sektionsnit 8. Rufbjælkebugten ved samme punkt skal være min 150 mm. Faconen på ruftaget må kun ændres for at undgå dobbelte buede overflader. 3.14 Udformningen af kahytten skal være i overensstemmelse med tegningen. Bredden ved sektionsnit 8 skal min være 1550 mm. Ved dette sektionsnit skal højden i kahytten fra dørken min være 1230 mm. 3.15 Ruffet skal kunne være helt aflukket. Indretningen af ruffet og rufdelene skal være i overensstemmelse med tegningen. 3.16 Forkanten af ruffet kan være lodret og skal ved C.L. have en højde på min 200 mm. 3.17 Kahytssiderne må forlænges foran den forreste ruffront. 3.18 Skydekappen skal være konstrueret så den forbliver på glideskinnerne og være udført i overensstemmelse med tegningen. Den skal forblive om bord sammen med nedgangsbrædder og/eller -døre under kapsejlads. 3.19 Rufvinduernes udformning er fri. 3.20 Cockpit. 3.21 Arrangement og udformning af cockpit er fri. Selvlænsende cockpit er tilladt. 3.22 Cockpittet må ikke gå længere agten ud en sektionsnit 3 og max 50 mm foran sektionsnit. 6. 3.23 Bredden af sidedækket skal være min 250 mm og max 310 mm. 3.24 Karmens højde ved hovedskottet skal være min 200 mm. Ved sektionsnit. 4,5 skal den være min 140 mm. Ved sektionsnit. 3 skal den være min 80 mm. 3.25 Cockpitkarmene skal tilpasses naturligt til rufsiderne, og en overkantliste på max 40 mm. x 20 mm. må monteres. Runde hjørner ved cockpittets agterkarm er ikke tilladt. Sidekarmene må forlænges udover karmens agterstykke. Hjørnet af karmen må afrundes med en radius på max 15 mm i det vandrette plan.

19 3.30 Luger 3.31 Højst én luge er tilladt foran masten. Hvis den er monteret, skal størrelsen max være 500 x 500 mm og skal være forsvarligt indrammet. Den skal have en hængslet klap udført således, at den permanent kan fastholdes til rammen. Der skal være mulighed for at sikre den i lukket position. Lugens styrke skal min modsvare dækkets styrke det pågældende sted. Vægten skal min være 2,5 kg. 3.40 Dørk 3.41 Dørken skal max være 16 mm og skal være af træ. 3.42 Dørken skal ligge i mellemrummet mellem køjerne og i længderetningen fra hovedskottet til sektionsnit 10. Vægten af dørken samt afstivningen skal max være 25 kg. i et træskrog og 15 kg. i et glasfiberskrog. 4. JERNKØLEN 4.10 Ballastkølen skal være af støbejern. Ujævnheder i overfladen, lufthuller eller lommer for kølbolterne skal ikke fyldes med et materiale med en vægtfylde, der er højere end jern. Udspartling må ikke ændre den egentlige facon, kurve eller afrunding af jernkølen. Formen skal være i overensstemmelse med køltegningen. Kølboltene må enten være gennemgående eller indstøbte. 4.20 Vægten af kølen skal være min 1000 kg., max 1050 kg. Hvis kølbolte er indstøbte skal vægten være 1007 kg. og max 1057 kg. 4.30 Kølen skal vejes og et certifikat på vægten skal udstedes. Vægten skal indføres i måleformularen. Vægten skal stemples permanent i bageste ende af kølen i styrbordsside. 4.40 Kølen skal måles i sektionsnit 5, 6, 7, 8, 9 og 10 i overensstemmelse med tegningen. 4.50 Reserve nr. 4.60 Sektionsnit 8 på kølen (1867m.m. målt fra agterkanten, langs øverste kant) skal være indenfor 5 mm. på sektionsnit 8 mærket på skroget. 4.70 Agterkanten af kølen må have et pinolhul til rorets nederste hængselstift. I pinolhullet må isættes en bøsning for stiften af andet materiale.

20 5. ROR OG RORPIND 5.10 Roret skal enten bestå af træ eller glasfiber eller en blanding af dette. (f.eks. træ belagt med glasfiber) med en vægtfylde på min 680 kg. pr. m3 i overensstemmelse med tegningen samt nedenstående tabel. 5.20 Rorets dimensioner Afstanden fra forkantens nederste ende: Bredden vinkelret på forkanten af roret, +/-20 mm.: 0 105mm 289 mm 240mm 640 mm 385mm 991 mm 470mm ca. 1220 mm 490 max bredde 1342 mm 480mm CWL 1528 mm 415mm 1693 mm 270mm ca. 2000 - ca. 2700 mm 160mm Agterkanten af roret skal udføres i en jævn bue. Rorhovedet har fri udformning, men skal udformes i overensstemmelse med tegningen. 5.30 Roret skal have en tykkelse på mindst 35 mm ved forka nten og 15 mm i en afstand fra agterkanten på 20 mm. 5.40 Roret skal monteres med min 3 hængsler eller pinoler i overensstemmelse med tegningen og så tæt som muligt til agterstavnen. Agterstavnen skal ikke udhules og der skal ikke forefindes overgangslapper mellem skrog og ror. 5.50 Rorpinden skal være over dækket og må ikke være delt eller buet design i sideretningen. Rorpindsforlænger er tilladt. 5.60 Vægten af roret samt pinoler og beslag skal min. være 15 kg.

21 5.70 FORBOLTNING. 5.71 Forboltningen skal bestå af enten galvaniseret eller rustfri stål. Undtaget nagler i bundstokke, svøb og bjælkevægere som kræver bøjning eller nitning. Disse skal være af kobber. Skruer i enden af bordene henholdsvis for og agter, langs kølen og dødtræet skal være af enten rustfri stål, bronze eller messing. 5.72 Minimum bolt diameter:.1) -19 mm kølbolte 5.73 Minimum skruediameter:.2) -9,5 mm i trækøl og bundstokke.3) -4 mm i bjælkevægere og lodrette knæ..1) -5,5 mm nr. 12 i bundstokkearme i spejlsrammen i bordene langs spunningen og spejlet..2) -4,75 mm nr. 10 i nederste ende af svøb og forstævn.3) -4 mm nr. 8 i dækket, øverste bord og spejlet, inklusive spejlsrammen. 5.74 Minimum tværsnits areal for kobbernitter:.1) -3,5 mm x 3,5 mm (mellem) planke og svøb..2) -3 mm x 3 mm i plankerne mellem svøbene og min 2 nitter mellem svøbene..3) -4,5 x 4,5 mm mellem svøb og bjælkevægere Alle nagler skal nittes med tilhørende koniske skiver. 5.75 Underlagsskiver for kølbolte: Samlet vægt af kølboltenes underlagsskiver skal max være 1,5 kg. 5.76 Røstjern: Røstjernene må bestå af en øvre og nedre del som forbindes med bolte.

22 6 RUNDHOLTER. Rundholterne skal være udført af enten een træsort eller af aluminium legering. Det er tilladt at kombinere en mast af træ med en bom af aluminium og vice versa. 6.1 Træmast. 6.1.1 Masten skal være udført i overensstemmelse med tegningerne for træ mast og af een træsort. Den nedre del af storsejlets hulkehl og området hvor forstag og vant er forbundet med masten må forstærkes med hårdt træ, som ikke må have en udstrækning større end 600 mm. i masten længderetning. Antallet af træstykker / lameller er fri. Reparation af skader på masten må udføres med glasfiberarmeret polyester eller tilsvarende materiale. 6.1.2 6.1.3 6.1.4 6.1.5 6.1.6 6.1.7 6.1.8 6.1.9 6.1.10 Masten skal alene udføres af Europæisk gran, Europæisk fyr, Oregon pine eller Sitka Spruce. Masten skal være i massivt træ, men må være sammenlimet. Et rør eller en not i mastens længde, ikke større end 9 x 9 mm. for kabel til top navigationslys, er tilladt. Mastens diameter skal ikke være mindre end angivet på tegningen over træmasten og må ikke øges mere end 10 mm. Hvis masten er afsat på dæk må diameteren forøges i overensstemmelse med tegningen. Hulkehlen skal i sin helhed findes udenfor mastens diameter. Dette betyder, at mastens snitmål langskibs øges med 23 mm. i forhold til dennes tværskibs mål. Hulkehlen må skæres væk under et punkt 600 mm. over den øvre kant af nederste målemærke (MB I). Under hulkehlen skal masten være rund. Mastens hældning er fri. Mastens fod skal være faststående og må ikke kunne flyttes under kapsejlads. En roterende eller permanent bøjet mast er ikke tilladt. Dog anses en permanent bøjning af masten agter over på max. 100 mm. ikke for at være i strid med denne regel. Mastehullet i dæk skal ikke være større end Ø 120 mm. Mastens diameter i dæksnivau må ikke være mindre end Ø 100 mm. og ikke større end Ø 110 mm. Afstanden fra mastens forkant, med masten centreret i mastehullet, til skæringspunktet mellem forstagets centerlinie eller dennes forlængelse og dæk skal ikke overstige 2000 mm. Masten må placeres på dækket i samme position som masten, der er placeret på kølen. De ekstra dæksbjælker med tilhørende knæ og mastefod skal være i overensstemmelse med tegningerne. Et beslag eller en klods må, for at holde agterstaget fri af storsejlet, monteres på mastetoppen. En sådan anordning skal ikke strække sig længere ud over mastens agterkant end max. 100 mm. Toppen af masten skal være max. 300 mm. over og ikke mindre end 250 mm. over underkanten af øverste målemærke (MB III).

23 6.1.11 Målemærker (M.B.), som hvert ikke er mindre end 13 mm. brede og tydeligt synlige under kapsejlads, skal anbringes på masten som følger: M.B. no. I: Med sin øvre kant ( Lower Mast Point ) anbragt 1000 mm., ± 10 mm., over dæk. Målet skal tages med masten i sin mest lodrette position. Med henblik på at hindre, at bommens overkant kommer under overkanten af Lower Mast Point, skal der monteres et permanent stop. M.B. no. II: På forsiden af masten, med sin nedre kant ( Forestay Height Point ) max. 5500 mm. over Lower Mast Point. Forstagets skæringspunkt eller dettes forlængelse med mastens forkant må ikke være over målemærket Forestay Height Point. M.B. no. III: Med sin nedre kant ( Upper Mast Point ) max. 8750 mm. over Lower Mast Point. Hvis der anvendes tape som målemærker skal disse lakeres over. 6.1.12 6.1.13 6.1.14 Strutter af enten træ, rustfrit stål og / eller aluminium skal med deres øverste kant monteres 5500 mm., ± 20 mm., over nedre målemærke (MB I) og skal ikke være kortere end 450 mm., ± 5 mm., målt fra mastens yderside til stagets støttepunkt. Strutpindene skal indbyrdes forbindes med en tværstiver friholdt) med en diameter på min. 4 mm. fastgjort i en afstand af max. 100 mm. fra stagets støttepunkt. Afstanden mellem strutstagenes støttepunkter skal være 900 mm., ± 10 mm. Fokkefaldet skal ikke fastgøres elle r findes monteret over forstagets fastgørelsespunkt. Mastefoden skal ikke være mindre end 1950 mm. under den øvre kant af det nederste målemærke (M.B.I). 6.2 Aluminium mast. Aluminiummasten skal være i overensstemmelse med reglerne 6.1.5 til 6.1.14 og reglerne 6.2.1 til 6.2.10 som nævnt nedenstående. Masten skal konstrueres af et fortløbende trukket (ekstruderet) stykke aluminium med en integreret hulkehl for storsejlets forligstovværk. 6.2.1 Den ikke tilspidsede (tapered) del af masten skal være i overensstemmelse med den officielle snittegning af profilet. Profilet skal have følgende dimensioner: Tværskibs: min. = 103 mm. max. = 106 mm. Langskibs: min. = 115 mm. max. = 118 mm. Under åbningen for indføringen af sejl er en cirkulær profil med en diameter på 105 mm., ± 5 mm. tilladt. 6.2.2

24 Den på kølen placerede masts langskibs dimension skal i dækniveau, ved fjernelse af hulkehlen, reduceres til max. 110 mm. Denne dimension er tilladt fra mastefoden til sejlindføringsåbningen 600 mm. over overkanten af Lower Mast Point. Alternativt må hulkehlen åbnes mellem dækniveau og sejlindføringsåbningen. 6.2.3 Masten skal tilspidses (tapered) ovenfor et punkt mindst 5500 mm., men ikke mere end 6500 mm. over det nederste målemærke (MB I) og til mastetoppen. Tilspidsningen skal være konveks eller lige. Lokale uregelmæssigheder (i overfladen) ikke større end 3 mm. dybe vil ikke stride mod disse regler. 6.2.4 Mastens dimension ved det øverste målemærke (MB III) skal være følgende: Tværskibs: min. = 60 mm. max. = 70 mm. Langskibs: min. = 65 mm. max. = 80 mm. 6.2.5 6.2.6 6.2.7 Metoden til fastgørelsen af den stående rig er fri. Den løbende rig skal forløbe udvendig på masten og i dennes længderetning. Når masten er anbragt horisontalt med hulkehlen opad og understøtte ved det nedre og det øvre målemærke (MB I og MB II) og belastet i fokkegodset med 25 kg. skal deflektionen (nedbøjningen) udgøre ikke mere end 30 mm. og ikke mindre end 22 mm. Med masten liggende på siden og understøttet i de samme punkter og med en belastning på 25 kg. anbragt i / ved fokkegodset, skal deflektionen (nedbøjningen) udgøre ikke mere end 40 mm. og ikke mindre end 27 mm. 6.2.8 6.2.9 Masten, med alle monterede beslag og strutter, skal veje ikke mindre end 37 kg. ( 33 kg. for mast afsat på dækket ). Hvis masten findes undervægtig skal den, for at bringe den op på min. vægt, forsynes med korrektionsvægte, som skal permanent anbringes indvendig i eller udvendigt på masten. Placeringen korrektionsvægtene er her ud over fri (NB! Kravene i regel 6.2.9 skal overholdes ). Placeringen og vægten af korrektionsvægten skal noteres i måleformularen. Den komplette mast med alle monterede beslag, strutter og stående og løbende rig skal, når den understøttes på det nederste målemærke (MB I) og vejet i det øverste målemærke (MB III) veje ikke mindre end 17,5 kg. ( 18 kg. for mast afsat på dæk ). Under målingen (vejningen) skal faldene være anbragt som under sejlads og den stående rig sikres ophængt løst langs masten. Enderne af riggen, som befinder sig nedenfor det nederste målemærke (MB I) skal hænge frit og må hvile på underlaget, således at vægten heraf ikke har indflydelse på vægten ved øverste målemærke (MB III). Hvis masten ved det øvre målemærke (MB III) findes at være undervægtig skal den forsynes med korrektionsvægte, som permanent skal anbringes indvendig i eller udvendigt på masteprofilet, således at vægten ved øverste målemærke (MB III) bringes op på det tilladte minimum. Placeringen af korrektionsvægtene er her ud over fri.

25 Placeringen og vægten af korrektionsvægten skal noteres i måle formularen 6.2.10 Et hængsel er tilladt på masten mellem dæksniveau og 500 mm. over dækket. Hængslet skal være låst, når det er i sejlads - position. 6.3 Bom. 6.3.1 6.3.2 6.3.3 6.3.4 6.3.5 Bommen skal være udført i overensstemmelse med tegningerne og regel 6.32 af aluminium eller af een træsort. Når bommen udføres i træ er det alene tilladt at anvende europæisk gran, europæisk fyr, Oregon pine eller Sitka gran. Bommens tværsnit må ikke være mindre end 105 x 40 mm. og ikke større end 120 x 65 mm. Kanterne på træ bommen må afrundes til en max. radius på 12 mm. Bommen skal indbefatte/indeholde en hulkehl til sejlets tovværkslig. Bommen må nedskæres til en max. dybde på 45 mm. i agterenden og 25 mm. i forenden, eller hulkehlen åbnes, ikke mere end 200 mm. foran bommens målemærke Boom Point) for indsættelse af en skinne eller anden anordning for justering af storsejlets skødebarm; og for indføring af storsejlets underlig - ikke mere end 500 mm. målt fra mastens agterkant På bommen anbringes et målemærke (Boom Point) med en bredde på min. 13 mm. og tydeligt synligt under kapsejlads med den forreste kant max. 3380 mm. målt fra mastens agterkant; om fornødent måles der fra forlængelsen af mastens hulkehl. Bommen skal konstrueres af et fortløbende trukket (ekstruderet) stykke aluminium med en integreret hulkehl for storsejlets underligstovværk. Den må have en integreret hulkehl for beslag for skødning og for bommens kontrolarrangement (bomnedhal). Aluminiumbommens vægt, inklusiv alle beslag samt en indretning til kontrol af storsejlets skødebarm må ikke være mindre end 9 kg. Hvis bommen findes undervægtig skal der, med henblik på at bringe bommens vægt op på den krævede minimumsvægt, indvendig i eller udvendig på bommen anbringes kompensationsvægte. Kompensationsvægtenes CG (center of Gravity) må ikke findes mere end 1750 mm. foran bommens målemærke (Boom Point). Kompensationsvægtenes position og vægt skal noteres på måleformularen. 6.3.6 6.3.7 6.3.8 En permanent bøjet bom er ikke tilladt. Dog er en permanent sætning på max. 50 mm. mellem bommens forende og målemærket (Boom Point) ikke i strid med denne regel. Bommen skal, ud over hvad der er nævnt i regel 6.3.2, ikke spidse (være tapered) eller have udskæringer. Med henblik på at hindre at nogen del af sejlet kommer bag målemærkets forkant (Boom Point), skal der monteres et permanent stop. (( Note: Længden af bommen er fri (01.01 2003)).

26 6.4 Fokkestage. Længden og placeringen af fokkestagen er fri. Stagen skal være udført af træ eller aluminium. 6.5 Spilerbom. Spilerbommen skal være udført af træ eller aluminium. 6.5.1 Ingen del af spilerbommen inklusive beslag skal, målt fra centrum af mastens forkant, være i stand til at række længere frem end 2050 mm.

27 7.00 RIG. 7.10 Stående rig skal være af stålvirer og min flg. diameter: Sidevanter: 7mm brudstyrke 2400 kg. Forstag: 7 mm Brudstyrke 2400 kg. Strutstag: 5 mm Hækstag: 3 mm. Vantskruer for sidevanter og forstag skal have en min. diameter på 11 mm. Dimensionerne på den øvrige rig er fri. 7.20 Sidevanterne skal skære dæk min. 900mm. fra bådens centerlinie og være fastgjort til røstjern af stål. Forog agterposition af sidevanter på dæk skal være mellem to tværskibs rette linier med en distance på min 280mm. og max 360mm. agten for mastens agterkant. Masten skal være lodret. 7.30 Vanter og forstag skal alene justeres med vantskruer eller forbindelsesplader. 7.40 Justeringer af vanter og forstag er forbudt under kapsejlads. Strutstagene må være justerbare over dækket. 7.50 Reservenummer. 7.60 Den stående rig skal fastgøres til ydersiden af masten (bagbordsrig til bagbordsmasteside, styrbords rig til styrbords masteside ), med flg. afstand målt fra den øverste kant af det nederste målemærke(m.b.1): Max. Min. Strutstag foroven 8750mm 8500mm. Strutstag forneden 2265mm. 2235mm. Forstag 5500mm. Frit. Sidevanter 5500mm. 5300mm. Undervanter 2265mm. 2150-2235mm. (Undervanter kun tilladt for både med masten på dækket).

28 8. BESLAG 8.10 Beslagenes udførelse er fri, medmindre disse regler foreskriver andet. 8.20 Rulleforstag er ikke tilladt. 8.30 Spil, udvekslinger og andre anordninger, som ikke er forbudte, er tilladte, undtagen til justering af vanter, forstag og mastefod. 8.40 Skødning af storsejl og fok er fri, dog må anordninger til skødning ikke placeres udenfor sheerline. 8.50 Elektronisk udstyr for måling af vanddybde, fart, position og kurs skal være tilladt, men det er ikke tilladt at forbinde udstyrsdelene indbyrdes. 8.60 Ingen indretninger, der kan løfte bommen vertikalt udover en bomdirk er tilladt. Monteringspunkterne for en bomdirk skal være over M.B. no. III (mast) og efter strækmærket på bommen (boom point). 9. SEJL 9.01 Kun storsejl og fok må anvendes under kapsejlads. En National Myndighed (NA) eller en organiserende klub kan tillade brug af spiler i en kapsejlads; men kun efter forudgående annoncering i indbydelsen og sejladsbestemmelserne. 9.10 Generelt 9.11 Sejl skal være udført og målt i overensstemmelse med gældende ISAF, Equipment Rules of Sailing, undtaget de tilfælde, hvor disse regler foreskriver andet. 9.12 Sejl skal udføres af vævet dug. Sejldugen skal være af enkeltlags - konstruktion (må ikke være lamineret ). Størrelsen af forstærkninger er valgfri. Vægt og tykkelse af dug skal være indenfor nedennævnte begrænsninger. Storsejl, forsejl: 250 gr. / m2. Min. dugvægt ( min. mål ved sammenfoldet dug = 0,48 mm. ). ( min. mål ved sammenfoldet dug = 0,78 mm. ). Spiler, hvis denne er tilladt: 35 gr. / m2. dugvægt (min. tykkelse sammenfoldet dug = 0,11 mm. ). Note: Sejl må udføres af forskellig dugvægt indenfor de nævnte begrænsninger. Nær halsbarmen (på spiler nær faldbarmen) skal med holdbar, vandfast skrift påføres sejlets dugvægt i gr. / m2., datering og sejlmagerens signatur, mærke eller sejlmagerlabel. Dugtykkelse skal bestemmes i overensstemmelse med ISAF, Equipment Rules of Sailing. 9.13 To gennemsigtige ruder tillades i hvert sejl i et ikke vævet materiale og med et samlet areal der ikke overstiger 0,28 m 2. Ingen del af disse vinduer skal være nærmere forlig, agterlig og underlig end 150 mm. 9.14 Klassemærket ( bogstav F ), nationale identifikationsbogstaver og sejlnumre skal placeres som angivet i gældende ISAF Racing Rules ( kapsejladsreglerne ), appendix G. 9.15 Sejl med dobbelt forlig og løst underlig i storsejlet er ikke tilladt. 9.16 Ethvert sejl skal være målt og godkendt af en officiel måler, som skal stemple eller montere en officiel blå DS -sejlknap nær halsen. Målerens underskrift og dato skal placeres lige under stemplet eller knappen. På spileren nær ved faldbarmen. Se også regel 1.54.

29 9.17 Ethvert sejl, målt og anvendt efter 1. juli 1994 skal have en permanent islået rød NFIA - sejlknap nær ved halsbarmen. Intet sejl accepteres til måling uden denne knap. Måleren skal placere sin signatur nær ved denne knap. Knappen må ikke overflyttes til et andet sejl. Knapperne rekvireres alene gennem NFIA`s sekretær (kasserer) eller gennem den Nationale Folkebådsklub. Prisen på knappen fastsættes på NFIA`s årsmøde. Placering af sejlknap: Den røde sejlknap skal placeres på sejlet, nær ved halsbarmen. Afstanden til den blå DS - sejlknap bør være minimum 100 mm. Knappen monteres i mindst to lag sejldug i en max. tykkelse på 3,5 mm. 9.20 Storsejl 9.21 Storsejlet skal udføres i overensstemmelse med målene i målediagrammet. 9.22 Tværmål skal måles mellem punkter på agterliget og det nærmeste punkt på forliget ( inkl. Tovværk ) fastlagt som følger: Punktet på ½ - højde er fastlagt til at findes 4570 mm. fra sejlets top ( se målediagram ). Punktet på ¾ - højde er fastlagt til at findes 2280 mm. fra sejlets top ( se målediagram ). Der måles hen over dugfolder ved agterliget. 9.23 Der skal være 4 sejlpindlommer i sejlet. De fire sejlpindlommer skal dele storsejlets agterlig i 5 lige store dele indenfor en tolerance på 100 mm. Stræk - forstærkninger ved enden af hver -lomme ( modsejlets midte ), må være selvklæbende. 9.24 Længden af sejlpind lommerne skal i deres helhed ( fra yderside til yderside ) ikke overstige: Top Midterste to Bund 800 mm. 1050mm. 800 mm. 9.25 Ingen del af sejlet skal strækkes ud over inderste kant ( mod masten ) af målemærket på bommen eller underkant af øverste målemærke på masten. Bommens overkant skal ikke sænkes under overkanten af underste målemærke på masten.

30 9.30 Fok 9.31 Fokken skal udføres i overensstemmelse med målene i målediagrammet. ISAF regel 50,4 skal ikke gælde. 9.32 Afstanden fra s kæringspunktet mellem faldbarmen og midterpunktet af underliget skal ikke overstige gennemsnittet af forliget og agterliget med mere end 100 mm. Midterpunktet af underliget skal findes ved at placere centrum af skødbarmens øje over halsbarmen. Fokkens maksimumbredde målt i en afstand af 2750 mm langs for- og agterlig skal ikke overstige 1270 mm. 9.33 Kurven i fokkens underlig må ikke på noget sted være konkav. 9.34 Fokken må ikke vikles omkring forstaget, men skal være hægtet til forstaget med hager eller lignende under hele kapsejladsen. Bruges sejldugs- eller riggergjordshægter skal disse ikke være bredere end 25 mm. Der skal ikke bruges flere end 15 hægter. 9.35 3 sejlpind - lommer er tilladt i fokkens agterlig, hver med en største udvendig længde på henholdsvis 240 mm., 340 mm. og 390 mm. som opdeler agterliget i lige dele med en tolerance på 100 mm. Blafreforstærkninger må være selvklæbende. 9.50 Spiler 9.51 Spileren skal have 3 hjørner, som er symmetriske omkring sejlets centerlinie og som er i overensstemmelse med målene på sejlets målediagram. 9.52 Side- og underlig skal være forsynet med strækfaste ligbånd. Sideligenes længde skal være ens. Spileren må ikke forsynes med indretninger som er i stand til at ændre dens facon. 9.53 Anordning for fastgørelse af fald på masten skal max strække sig 38 mm fra forkant mast. Den horisontale dimension på nogen anordning på samme må ikke overstige 38 mm. 9.54 Måling langs spilerens centerlinie skal udføres under stræk, så folder og rynker langs centerlin ien forsvinder. 9.55 Længden af den direkte sideligslinie mellem sejlets top og skødbarme skal være ens. 9.56 Kun en spiler må være om bord og anvendes under hele stævnet. Ikke mere end 1 spiler må anvendes i en enkelt kapsejlads / stævne.

31 10. VÆGT 10.10 Vægten af båden skal ikke være mindre end 1930 Kg, vejet komplet med dørk, pumper, sæder og alle beslag der normalt bruges ombord under kapsejlads sammen med følgende: Mast og bom, fokkebom og / eller spilerstage med alle deres beslag, stående rig, fald og skøder for storsejl. Udstyret, der er inkluderet i vægten på ikke mindre end 1930 kg, må ikke herefter fjernes mens bådens kapsejles. 10.20 Hvis båden findes undervægtig anbringes der korrektionsvægte af et hvert materiale, som har en vægtfylde ikke større end vægtfylden for bly og som fastgøres til skroget som beskrevet i nedennævnte regler 10. 20. 1, 10. 20. 2 og 10. 20. 3. 10.20.1 Både bygget før 01. 01 2002 er det tilladt at have korrektionsvægte for at bringe kølvægten op til et maksimum af 1050 kg.. Kølens egenvægt skal fremgå af klassebeviset. Korrektionsvægtene skal være monteret i skroget ved stationerne 8, 5, 9, 6 og 7, rækkefølgen er obligatorisk, i stykker på op til 10 kg. som må deles hvis løfteøjerne er i vejen. 10.20.2 Yderligere skrog korrektionsvægte skal placeres således: Op til 40 % ikke mindre end 3.40 m. agten for mastens forkant over vandlinien. Op til 60 % ikke mindre end 0,25 m. og ikke mere end 0.60 m. foran mastens forkant og ikke dybere end 200 mm. under vandlinien. Korrektionsvægtene må deles og placeres udenfor bådens centerlinie. 10.20.3 Både bygget 01. 01 2002 eller senere og som findes undervægtige er det tilladt at have korrektionsvægte på totalt ikke mere end 30 kg. monteret som beskrevet i ovenstående regel 10. 20. 2. Køl korrektionsvægte og yderligere korrektionsvægte er ikke tilladt. 10.30 Korrektionsvægtene skal fastgøres på en sådan måde, at de ikke kan afmonteres uden brug af værktøj. 10.40 Vægten, og fastgørelsespositionerne af alle korrektionsvægte skal indføres i bådens klassebevis.

32 11. UDRUSTNING 11.10 Disse ting skal være ombord, når du kapsejler:.1 Et egnet anker ikke mindre end 12 kg. eller alternativt et egnet anker på ikke mindre end 6 kg. sammen med en hertil fæstnet kæde udgørende en samlet vægt på ikke mindre end 12 kg..2 Min 25 m ankerreb. Materialet skal være syntetisk og min 12 mm i diameter, eller 25 mm vævet bånd af samme brudstyrke. Evt. kæde må inkluderes i de 25 m..3 2 slæbeliner med en samlet længde på min. 20 m. med en diameter på ikke mindre end 12 mm..4 Fast monteret lænsepumpe..5 En egnet redningsvest for hver person ombord..6 Padle eller åre min 1,4 m lang..7 En pøs eller øsekar på min 9 liter..8 To løfteøjer, monteret på kølboltene, eller på siden af bundstokke. Vægten af hvert øje max 3 kg. 11.11 Derudover følgende udstyr tilladt:.1 Mastebøjle..2 Wire eller rod imellem dæk og mastefod..3 Rebesystem. Hulkehlen må forstærkes i området, hvor flynderen er placeret i rebet tilstand..4 Håndlister på ruftag og fordæk. Afstanden fra håndlisterne til skrogets centerlinie skal max være 650 mm..5 En stævn- og hæk pulpit er tilladt. Sceptre og søræling er tilladt. (Søgelænder).6 Et skot indenfor 150 mm fra sektionsnit 14,5 er ikke obligatorisk..7 Spilertragt eller -tunnel må monteres på dækket..8 Flydetanke, stuverum - og tasker..9 To inspektionsluger i forkøjen, med et totalt areal på 0,26 m2. Hjørneradius skal min være 25 mm. Åbningerne skal have en afstand på min 150 mm til skrogsiden..10 Begrænsninger på sejl under kapsejlads til: - GOLD CUP, SESSAN CUP samt Nationale Mesterskaber (DM): Kun to storsejl og to fokke er tilladt til disse stævner.

33 12. FORBUD 12.10 Justering af vant og forstag under kapsejlads er forbudt. 12.20 Hydrauliske, luftdrevne eller elektriske trimsystemer er forbudte. 12.30 Med undtagelse af korrektionsvægte ifølge regel 10, er indenbords ballast forbudt. 12.40 Bailere eller lignende anordninger er forbudte. 13. BESÆTNING 13.10 Der skal være mindst to personer og højst tre personer om bord under kapsejlads. Ved mesterskaber skal der være tre personer om bord. 13.20 Brug af nogen anordning eller hjælpemiddel, (andet end fastholden i indersiden af cockpitkarmen) med det formål at hænge udenbords er forbudt. Under hængning skal der ikke være nogen part af et besætningsmedlems krop mellem midten af lårene og fødderne udenfor rælingen.

34 Hoveddata for Nordisk Folkebåd: L.o.a.:......7.68m max. L.w.l.:......6.00m Bredde:......2.20m max. Mindste fribord fra konstruktionsvandlinie ( kvl )......0.568m Dybgang fra konstruktionsvandlinie......1.20m Deplacement til konstruktionsvandlinie......2.15m 2 Sejlareal virkeligt......24.00m² Kølvægt min /max......1000kg / 1050kg TEGNINGSLISTE Tegning Beskrivelse Skala Dato 1 Skrogtegning 1:10 dec. 1961 2 Spanterids 1:1 dec. 1961 3 Agterspejl 1:1 jan 1961 4 Køltegning og spejl 1:1 dec. 1962 5 Konstruktionstegning, træ 1:10 dec. 1966 6 Dæksbjælker ved mast på dæk dec. 1961 7 Sejltegning, mast og rig 1:10 dec. 1966 8 Sejlmålingsdiagram - storsejl okt. 1998 9 Sejlmålingsdiagram - fok okt. 1998 10 Sejlmålingsdiagram - spiler nov. 1998 Til glasfiberbåd: 1 Skrogtegninger 1:10 nov. 1976 2 Forstærkninger i dæk 1:10 nov. 1976 3 Samling af skrog og dæk 1:1 1976 /1977 4 Røstjernsbefæstigelse 1:1 okt. 1977 5 Forstærkning af køl ug 1994 Gældende fra 1.januar 1996 Oversat til dansk april 1998 Ændret 26.04 1999 Ændret 01.01 2002 Regel 5.60/8.60 (ny)/11.11.3(fjernet) og 11.10 og tegning no. 7 Ændret 01.01 2003 Regel 6.3.1/6.3.5 og 9.12 Ændret 01.01 2004 NB! Klassereglerne vil fremover kun blive ændret hvert 4 de. år, men der må dog mindst forventes ændringer af reglerne 1,6,7 og 6.3.1 gældende fra 01.01 2005.