Kvalitet og styrke. Følgende generelle retningslinier kan hjælpe dig til at få sat et hegn, som fungerer godt i mange år.

Transkript

1 Kvalitet og styrke En indhegning med hjorte rummer store værdier og det er derfor nødvendigt at sikre sig at hegnet er opsat på rigtig måde, samt at de anvendte materialer er af bedste kvalitet. Følgende generelle retningslinier kan hjælpe dig til at få sat et hegn, som fungerer godt i mange år. 1. Planlæg hegnets linieføring omhyggeligt og bl. a. skal man være opmærksom på at arealets facon spiller en afgørende rolle vedrørende det antal meter dyrehegn, der skal anvendes. Eksempelvis kan man med 800 meter hegne 4 ha. hvis der hegnes et kvadratisk formet areal. Hegnes der derimod et areal med en rektangulær form på 300 m x 100m vil man kun få 3 ha. bag de nævnte 800 meter. Man skal også være opmærksom på risikoen for stormfældede træer og man bør derfor sikre sig at væltede træer ikke kan ramme hegnet. Undgå enhver form for buet linieføring, alle retningsændringer skal ske omkring en hjørnepæl. Fjern alle stubbe, græstuer, sten etc. Således at den nederste tråd kan opstrammes frit og uhindret 2. Hjørnepælenes kvalitet og afstivning er et meget vigtigt element i et velopsat hegn. Et såkaldt låst parallelogram er den mest solide konstruktion specielt i fugtig og/eller blød jord. Et korrekt opstrammet Cyclone 17 tråds nethegn trækker over 100 kg pr tråd i hjørnestolpen d.v.s. at det totale træk er ca. 3,5 tons. Vil man undgå afstivning skal man anvende en pæl med en diameter på mindst 18 cm, der skal graves mindst 150 cm i jorden. 3. Liniepælene skal være af træ med mindre man har en speciel tilladelse til at anvende et andet materiale. Loven kræver en diameter på minimum 10 cm og en længde på 3 meter. Det er vigtigt at være kvalitetsbevidst når man vælger sine træpæle, som ideelt set bør have samme lange levetid som nethegnet. En god kvalitet dyrehegn må forventes at være funktionsdygtig i mere end 20 år. Den standard trykimprægnering man anvender i dag har ikke så lang holdbarhed, så man bør overveje andre typer træ såsom eg, robenia eller kærneholdig lærk. Det er meget besværligt at skifte pæle i et eksisterende hegn. Afstanden mellem liniepælene kan variere med terrænforholdene. For at opnå en optimal TRAMPOLINEFFEKT bør pæleafstanden på jævnt terræn være ca. 6 meter. Pæle som står i bunden af en slugt skal fastgøres med barduner eller en nedgravet tværligger, da de ellers bliver trukket op når nettet strammes til. Pæle som står på skrånende terræn skal ikke stå lodret, men vinkelret på nettet således at de løber parallelt med de vertikale tråde. 4. Opsætningen af nethegnet begyndes lettest med at stille en rulle tråd på højkant 3-4 meter fra hjørnestolpen. Trådrullen klippes op og de frigjorte tråde sættes omkring hjørnestolpen og vikles 3-4 gange omkring sig selv. (Se billede nr. 5) Efter fastgørelse kan rullen lægges ned og rulles ud langs liniepælene. På et yderhegn skal nettet altid fastgøres på den side af pælene, som vender mod dyrene.

2 5. Følgende opstramnings vejledning er baseret på anvendelse af HAYES opstramnings værktøj. Opstramningen foregår ofte til et hjørne, men er afstanden mere end 100 meter mellem 2 hjørner bør man opstramme ved hjælp af 2 strammebomme som vist på billede nr. 6. Normalt fastgør man strammebommen til nettet ca. 4 meter fra hjørnestolpen. Bruges en træbom spændes de to halvdele hårdt sammen om nettet og bruges en stålbom lægges nettet mellem bom og stålkiler, som hamres godt fast. Herefter fastgør man den ene kæde til toppen og den anden nederst på hjørnestolpen. Strammehåndtagene kan nu hægtes på trækbommen og samtidig kan håndtagets gribekæber hægtes på kæderne. Strammehåndtaget trækkes nu frem og tilbage således at kæberne kan hægte sig fast til kædens led. Nettet er korrekt opstrammet når spændingskurverne er blevet ca. halveret, som vist på billede nr. 7. Når den ønskede stramhed er opnået klippes trådene over i en passende længde og trådene føres bag om pælen og vides 3-4 gange omkring sig selv. Strammegrebet kan nu løsnes ved at bevæge strammehåndtaget modsat strammeretningen og samtidig manuelt løfte gribekæben fri af kædeledet indtil den kan hægtes på et led længere tilbage på kæden. 6. Nettet kan nu krampes på pælene. Man bør anvende en solid krampe med modhager min. 40 x 4 mm. Kramperne må ikke slås helt ind, idet trådene skal kunne give efter når nettet arbejder i forbindelse med temperatursvingninger, eller hvis dyr løber mod hegnet. Der krampes altid i øverste og nederste tråd og derefter krampes i hver 2. eller 3. tråd. Bemærk at lovbestemmelsen om hjortehegn forskriver, at overtråden skal være 2 meter over terræn og undertråden højst 10 cm over jorden, samt at der skal være 5 cm fra øverste tråd til toppen af pælen. 7. Fortsættelsen fra et hjørne sker ved at man fastgør næste sides net direkte på det net som er sat op se fig. 1. Hjørner der danner en vinkel mindre end 90º er ikke tilladt og det er i øvrigt altid en god ide at afrunde hjørner som vist i fig. 2. Fig. 1 Fig Når man tilrettelægger sine hegn er det vigtigt at forberede sig på at dyrene måske skal indfanges til slagtning eller til videre salg som avlsdyr. Det er ligeledes en fordel at dele et større hegn op i f.eks. 2 afdelinger, således at man kan tage et slet hø i en afdeling og dermed få en frisk græstilvækst midt på sommeren, når de diende hinder og dåer har brug for mange foderenheder. Et hegnssystem kan naturligvis opbygges på flere måde og her vises én model.

3 Praktiske erfaringer påpeger følgende: Lågerne bør være i et hjørne af hegnet Drivgange bør maximalt være 5 meter brede og have pæleafstand på ca. 4 meter Dyrene skal så vidt det er muligt være fortrolige med at færdes gennem drivgang til foderhus Rummene i håndteringsafdelingen bør maximalt have en bredde på 125 cm Man bør bruge krydsfinerplader og ikke spånplader til ruminddeling Håndteringsafdelingen bør mindst have 3 forbundne rum Der bør være en åbning i håndteringsafdelingen, som man kan bakke en hestetrailer op til Læsseåbningen bør være inde i hegnet, således at evt. undslupne dyr stadigvæk er bag hegn

4

5