Planteglæde året rundt

Relaterede dokumenter
Makeupartistens have og plantesalg

Makeupartistens have og plantesalg

Nem have Vælg disse træer, buske og klatreplanter

Løg og stauder. Gode sæsonforlængende, plejelette kombinationer. Camassia leichtlinii 'Alba'

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Tid til haven. Havetips uge 33. Træer til våde områder i haven

Nu er de her! for år ets på visit

planter til skærehaven

Valg af planter til den nemme have

Tag din have med, når du flytter

Frodige uderum ved stier og huse

Katalog tilbud! Super godt. tilbud. Spar 49,- Skimmia jap. Rubella. Skimmia i jap. Rubella. pr stk

Klassiske omgivelser Klassiske potter. Men de behøver ikke nødvendigvis at have økonomisk værdi. Potter kan være mange ting det samme kan potteplanter

Vækst Opretvoksende 80 cm. Blomst Dyb lilla samlet i store kugler maj - juni I øvrigt Læggedybde ca 12 cm. 30 stk. pr. m²

WORKSHOP VED LINDEVANGEN

Natur - H.C. Andersen Haven

pragthave med stauder 68 BO BEDRE Nr Af Hanne Gabel Christensen

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia?

Januar i kolonihaven

Gør dig nogle overvejelser, inden


Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Udvalg af Hydrangea macrophylla Magical

Dokument Fag 02 Beplantning

Den klassiske danske kirkegård Jelling

Gårdhave v. Cafeteria/vandrehal

Nominerede nyheder til Floradania Innovation Award 2014

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Vækst Opretvoksende 80 cm. Blomst Dyb lilla samlet i store kugler maj - juni I øvrigt Læggedybde ca 12 cm. 30 stk. pr. m²

Tid til haven. Havetips uge 43

hodo bedet Rhododendron impeditum Azurika Rhododendron repens Scarlet Wonder

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden )

Februar, 2016 Til Anna, Ella, Tea og Jacob Trekroner HAVEPLAN

På kurser med hortonom Bente Mortensen, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter.

Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:

SOMMERFUGLEBED VED VALLENSBÆK KOMMUNE

Tid til haven. Havetips uge 24. Brug en regnvandstønde for enden af dit nedløbsrør, så er vandet gratis. Af: Marianne Bachmann Andersen

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Velkommen til VAPNAGAARD 2015

Vore blandinger. Crocus. tef_p. tef_p. uef_p. uef_p

Alternativt navn. Vedligeholdelse Due Petersen Vedligehold udover 2 kistepl. pr. plads

Et af de oversete haverum på Sissinghurst

Det var vissent, det var krøllet. Det havde lagt sig til at dø i jordhøjde. Det var symbolet på alt, hvad vi som mennesker med vores fornuft ser som

Alternativt navn Timeløn Konto 9491/diverse 1/1moms Vase til blomster Granitvase til blomster Timepris Kirkekaffe

Kirkegårde kan være mange ting

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig?

Design af ny urneafdeling med stauder på Østre Kirkegård i Aalborg

Tip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Vækst Opret og regelmæssig co. 10b Højde 2-3 m Løv Mørkegrønne læderagtige buske co nåle med lysere underside

Celastrus orbiculatus Højde cm. Kr. pr. stk. ved Træmorder 1 stk. 10 stk. Vækst Meget kraftigvoksende, slyngende co. opb. Grønt, gul høstfarve


Livø tur Video. Grafisk & Foto

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Nye Økologiske Frø fra Camilla Plum 2017

Historisk tulipan Mabel Registrert før 1915 Høyde: 40 cm Blomstrer i mai. Pris: 1 stk / kr 40,-

1. December. Klara vågner tidligt. Hun har drømt om lys, træer, varme, og venner fra nær og fjern.

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu;

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

Prøv noget nyt. Forlæng sæsonen

Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver.

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16

SPRØJTEFRI HAVE Gør kål på ukrudtet uden sprøjtemidler

HØJAGERPARKEN 1 - FRIAREALER Registrering, områdeinddeling og pleje-start

lblidahpark - Træregistrant

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand

Slottet i Smørmosen 2016

Primula auricola. Primula auricula

Alterne.dk - dit naturlige liv

Landbohave. Blomstrende

INDEKS 2012 INDEKS 2012

sommerpragt i haven! nyhed! Clematis spar 29,- 3 stk. kun højde ca 75 cm Blomstrer hele sommeren. Pelagonie dr. ingrid Pr. stk.

Naturplan. Skovlygård, januar V. Michael Bang. Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent

Calamagrostis acutiflora 'Karl Foerster' Calamagrostis acutiflora 'Overdam'

ET ANDALUSISK PAR A DIS

ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER.

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

Forårsplanter i skoven

Sansehaven på Naturcenter Syddjurs

Højde cm Løv Store frodige og halvblanke Blomst Violetblå med sortrød ganeplet Måned Ultimo maj

PAVILLON TIL GL. HOLTEGAARDS ORANGERI

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

den levende legeplads

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Chili 2019 ÅRETS FAVORITTER & NYHEDER 2019

DK. navn Beskrivelse 1-3 bdt. Stort, løvfældende træ eller busk som bliver m højt Kraftigvoksende træ. De nye

SKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x

Transkript:

Hvornår skal du plante hvad? Generelt er forår og efterår den bedste tid, når du skal plante nyt. Løvfældende træer, buske og hækplanter, som taber bladene om vinteren, skal helst plantes i perioden fra november til april, hvor planten er i hvile. Stedsegrønne træer og buske, som har grønne blade eller nåle hele året, skal helst plantes i april-maj eller august-september. Stedsegrønne planter risikerer at tørre ud, hvis de plantes sommer og vinter. Roser er bedst at plante fra oktober-december eller i april-maj. Stauder (flerårige blomsterplanter) plantes bedst i april-maj eller september-oktober. Undgå at plante planter, der er i blomst, da rødderne gror langsomt under blomstringen. Forårsblomstrende stauder plantes derfor bedst om efteråret, og efterårsblomstrende stauder bedst om foråret. Forårsløg som erantis, vintergæk, krokus, tulipan og påskelilje lægges bedst i september-oktober. Sommerblomster tåler ikke frost. De skal først plantes ud i bede og krukker fra ca. midt i maj, når risikoen for nattefrost er overstået. Frostfølsomme knoldplanter, fx dahlia og gladiolus, plantes først, når risikoen for nattefrost er overstået. Stedmoderblomst, hornviol og stor blomstrede bellis kan klare sig udendørs i krukker fra marts. VINTER EFTERÅR Planteglæde året rundt På de næste sider tager vi en tur gennem årets 12 måneder og giver forslag til, hvilke planter du skal have i haven eller på altanen, så du har noget smukt at kigge på hele året. TEKST: GITTE NIELSEN H aveeksperter siger det hele tiden, og Bolius haveekspert Jesper Carl Corfitzen er ingen undtagelse: Vi skal sørge for, at der er noget kønt at se på året rundt i haven, for alt plantekrudtet må ikke fyres af i maj og juni. Heldigvis er der masser at vælge mellem, som også kan give oplevelser med planter i den kolde og mørke tid. Får du pludselig lyst til en bestemt staude eller stedsegrøn plante, så undersøg først, hvornår det er bedst at sætte den i jorden, og om den passer ind sammen med de andre planter, som den skal indgå sammen med. En lang række SOMMER FORÅR FOTO: JESPER CARL CORFITZEN klassiske haveplanter kan i øvrigt sagtens plantes og trives i krukker på en altan. Planteglæden kan derfor være lige så stor på en lille altan som i en stor have. Det helt grundlæggende er, at du åbner op for dine sanser og lader nysgerrigheden over for planternes univers udfolde sig og ikke betragter dem som et nærmest nødvendigt onde, siger Bolius haveekspert Jesper Carl Corfitzen. Vi gennemgår her klimaet måned for måned, og Jesper giver forslag til kendte og mindre kendte planter, som du kan nyde på det tidspunkt. Maj 2019 Bolius 1

Januar Er haven eller altanen et trist syn, kan du på denne tid af året få glæde af planter med både smukke blade og blomster. Stedsegrønne planter liver op i januar, og mange træer står med smukke grene fx birk, hvid-, rød- og guldkornel og frugttræer. Vejret i januar: Middeltemperatur: 1,4 C Nedbør: 67 mm Soltimer: 50 Jordtemperatur: 3,6 C Februar Kyndelmisse falder den 2. februar og angiver, at nu er halvdelen af vinteren gået. Februar har historisk set været den koldeste af årets måneder, men i år var februar nærmest forårsagtig, og her ville du godt kunne plante de løvfældende træer og buske. Vejret i februar: Middeltemperatur: 1,1 C Nedbør: 43 mm Soltimer: 61 Jordtemperatur: 3,5 C Troldnød, Hamamelis x intermedia, giver vinterhaven gyldne eller bronzerøde farver. Reservér god plads til busken, da den med tiden bliver mere bred end høj. Beskær så lidt som muligt, og nyd det asymmetriske og de smukke efterårsfarver, som den også får, da det er en havebusk med to sæsoner. Japansk star, Carex morrowii, er en vintergrøn og bunddækkende græsart, som fås i et utal af varianter og farvenuancer og kan plantes i både altankasser, krukker og sammen med stauder tæt på terrassen. Den er tuedannende med udløbere, så den skal fra tid til anden graves op, deles og genplantes. Amerikansk alunrod, Heuchera americana: Den farvestrålende, stedsegrønne eller rettere bordeauxrøde, limegrønne, nøddebrune osv. plante er velegnet til krukker og i bede ved ter rassen. Den har fantastiske bladmæssige egenskaber, der holder stort set hele året. Tidligt forår kan den virke lidt slidt. Vintergæk, Galanthus nivalis. Har du ikke denne klassiker, så skynd dig at få nogle aflæggere. Planten trives især i dybmuldet til halvfugtig jordbund. Her kan du virkelig nørde og eksperimentere med forskellige sorter. Visse løg koster endda flere tusinde kroner, men mindre kan selvfølgelig gøre det. Andre planter til januarhaven: Rørhvene, Calamagrostis; mosbregne, Polystichum setiferum Herrenhausen ; kejserbusk, Viburnum x bodnantense. Andre planter til februarhaven: Taks, Taxus baccata; alunrod, Heuchera; erantis, Eranthis hyemalis, vinterjasmin, Jasminum nudiflorum. Maj 2019 Bolius 2

Marts Årets første forårsmåned kan være ret vinterlig, men dagene er lange nu, og 20. marts er det forårsjævndøgn. Horn- og alpevioler kommer frem og kan også sagtens klare sig i krukker og altankasser nu. Ved jordbunden vrimler det nu med hvide, blå og gule forårsblomster. Vejret i marts: Middeltemperatur: 3,5 C Nedbør: 40 mm Soltimer: 146 Jordtemperatur: 2,9 C April En drilsk måned, der både kan byde på vintervejr og nærmest sommer. Der er stadig risiko for nattefrost, men der sker for alvor noget på plantefronten. Forsytiaen og narcisserne spreder gule farver, og løvspring nærmer sig; birken springer ud som en af de første i slutningen af april. Vejret i april: Middeltemperatur: 7,7 C Nedbør: 30 mm Soltimer: 211 Jordtemperatur: 4,5 C Påskeklokke, Helleborus orientalis, er nærmest ikke til at komme uden om i forårsmånederne, hvor de kan fylde bed og krukker med de største glæder. De står længe og modstår frost, sne og slud, men shiner totalt i solskin. De fås i mange farver fra cremegule til næsten sortrøde. Almindelig tusindfryd, Bellis perennis, en skøn, lille og moderne krukkeplante, som du sagtens kan plante ud i din vilde græsplæne. De fås i nye, lækre farver og både i fyldte og semifyldte udgaver. Blå anemone, Hepatica nobilis. Mere dansk bliver det ikke, og selvom den ikke står så længe, er den fine, lille blå anemone værd at vente på hele året. Den trives i en kalkrig jordbund i fuld sol til halvskygge og kan sagtens vokse i kanten af plænen. Hundetand, Erythronium, er en løgplante, der fortjener større opmærksomhed. Den er en lidt langsom starter, men når den først har fået fat, bliver grupperne kun smukkere og smukkere med tiden. Andre planter til martshaven: Krokus, Crocus; vibeæg, Fritillaria meleagris; martsviol, Viola odorata; pil, Salix; påskeliljer, Narcissus pseudonarcissus. Andre planter til aprilhaven: Kugleprimula, Primula denticulata; vild tulipan, Tulipa sylvestris; karryplante, Helichrysum italicum; stenurt, Sedum; japansk kirsebær, Prunus serrulata; magnolie, Magnolia. Maj 2019 Bolius 3

Maj Træer og buske står nærmest i kø for at vise sig frem i majhaven, og det er de lyse pastelfarver, som dominerer. I løbet af måneden springer rododendron også ud. Jordtemperaturen er perfekt nu til plantning, men vand rigeligt specielt i tørre perioder. Vejret i maj: Middeltemperatur: 11,3 C Nedbør: 48 mm Soltimer: 237 Jordtemperatur: 8,8 C Juni Nu kan vi glæde os over et væld af stauder i blomst. Samtidig står træer og buske stadig med frisk og lysegrønt løv her i årets første sommermåned. Nattefrosten må betegnes som passé nu, hvorfor du kan plante alle de sommerblomster, som du har lyst til. Vejret i juni: Middeltemperatur: 14,3 C Nedbør: 64 mm Soltimer: 240 Jordtemperatur: 11,3 C Nellikerod, Geum Mai Tai, er en skøn staude, der tåler halvskygge og trives godt i skovbedets lysåbne områder, i et humusrigt bed ved terrassen og i krukker. Den fås i mange klare farver fra citrongul over abrikos til orange og rød. Sibirisk iris, Iris sibirica, står med sine blålilla, ranke blomsterstande i juni måned og er en velegnet staude til fugtig jordbund, fx i kanten af en havedam. En klassisk staude, der absolut tåler et gensyn. Parasolblad, Astilboides tabularis, er en stor og fantastisk bladplante til skovhaven, der med sine mægtige, saftiggrønne blade skyder til vejrs i maj, hvor den folder sine store parasoller ud. Kræver en fugtighedsbevarende jord og gerne let skygge. Planten er ikke vild med udtørring. Kornvalmue, Papaver rhoeas, er en billig, etårig og dynamisk staude, der popper op nye steder i haven år efter år. Det kræver dog, at du river jordoverfladen om foråret, før frøene spirer frem. Andre planter til majhaven: Rododendron, Rhododendron; blåregn, Wisteria; storkonval, Polygonatum multiflorum; hosta, Hosta; prydløg, Allium hollandicum; syren, Syringa; storkenæb, Geranium; klematis, Clematis. Andre planter til junihaven: Rosen Jude the Obscure ; bronzeblad, Rodgersia podophylla; akeleje, Aquilegia; fingerbøl, Digitalis; japansk snebolle, Viburnum plicatum Mariesii ; prydtidsel, Echinops ritro. Maj 2019 Bolius 4

Juli Højsommeren kan være både tør og varm som i 2018 eller våd og kølig som 2017. Og julihaven kan også især sidst på måneden fremstå lidt falmet sammenlignet med maj og juni. Men trods alt er der masser af muligheder for at få masser af blomstrende planter i både have og på altan. August Sensommer, men også gennemsnitligt årets varmeste måned. Det er høsttid, frugttræerne bugner, men sommerblomsterne og masser af stauder sammen med forskellige prydgræsser skaber stadig gode sommerlige oplevelser i haven. Vejret i juli: Middeltemperatur: 17,4 C Nedbør: 73 mm Soltimer: 242 Jordtemperatur: 15,1 C Vejret i august: Middeltemperatur: 16,7 C Nedbør: 99 mm Soltimer: 187 Jordtemperatur: 15,6 C Solbrud, Helenium Moerheim Beauty, er en klassisk, langtidsblomstrende staude, der passer sammen med prydgræsser og andre fyldige stauder. Fås i brændte og gyldne toner og er god til buketter. Palmelilje, Yucca filamentosa, er en eksotisk staude, der kan stå ude hele året på terrassen i krukker eller udplantet i bede, hvor den signalerer sydlandsk stemning, så det brager. Anvendes alt for lidt, men er at foretrække frem for mange andre af de sydlandske planter, der skal bæres ind om vinteren. Russisk mandstro, Eryngium planum, er en vaskeægte staude til både sommerhus- og parcelhushaven, hvor den kan stå mellem andre stauder i det tørketolerante staudebed. Den tiltrækker insekter og er helt uundværlig efter min mening. Fås i skønne azurblå farver. Purpursolhat, Echinacea, er en populær staude, hvor der er kommet mange nye og moderne sorter til. Ikke alle er dog lige stabile i staudebedet og må fra tid til anden udskiftes som med sommerblomster. Andre planter til julihaven: Daglilje, Hemerocallis; løvehale, Phlomis; lavendel, Lavandula; nøkkerose, Nymphaea. Andre planter til augusthaven: Anisisop, Agastache hybr. Black Adder ; ratibida, Ratibida pinnata; newzealandsk hør, Phormium tenax; virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum. Maj 2019 Bolius 5

September Årets første efterårsmåned er traditionelt blevet betegnet som den bedste måned til planteprojekter, fordi jorden nu er både lun og fugtig. Men det er også en måned, hvor haven stadig har masser at byde på i form af blomstrende planter. Vejret i september: Middeltemperatur: 13,7 C Nedbør: 73 mm Soltimer: 151 Jordtemperatur: 14,7 C Oktober En have med efterårsfarver kan være lige så smuk, som da det hele stod friskt og nyudsprunget i maj. Oktober kan byde på den første nattefrost, men normalt er det en god måned til planteprojekter, og det er nu, du skal planlægge forårshaven og lægge løg i jorden. Vejret i oktober: Middeltemperatur: 9,8 C Nedbør: 83 mm Soltimer: 102 Jordtemperatur: 12,0 C Pileurt, Persicaria amplexicaulis, er en bordeauxrød sensommerstaude, som ikke må forveksles med japansk pileurt. Stauden passer godt sammen med andre sensommerstauder, fx høstanemone og sankthansurt. Vedbendbladet alpeviol, Cyclamen hederifolium, den lille knoldplante blomstrer lystigt trods regn og blæst og dækker jorden med sine smukke hvide eller rosafarvede blomster. En ret nem plante, hvis man blot sætter den i kanten af havebuske og lidt i skyggen samt i en skovmuldet jordbund. Raketblomst, Kniphofia, er en karakterfuld og farverig staude, der sender sine raketter til vejrs i slutsommeren. Den tåler tør, veldrænet jord og en solrig plads. Havehortensia, Hydrangea paniculata Pinky Winky, er en af de nemmeste hortensiaer, og den giver fuld valuta for pengene ved sin lange blomstring. Den kan beskæres om foråret og vil stadig kvittere med et rigt blomsterhav i cremehvide, store stande, der kan skifte til sharp pink. Andre planter til septemberhaven: Høstanemoner, Anemone hupehensis; sankthansurt, Sedum telephium; skovaster, Aster divaricatus; storkenæb, Geranium; russisk salvie, Perovskia atriplicifolia; glasbær, Callicarpa bodinieri. Andre planter til oktoberhaven: Hjortetrøst, Eupatorium cannabinum; anisisop/indianermynte, Agastache foeniculum; kongebregne, Osmunda regalis; haveazalea, Pentanthera; lampepudsergræs, Pennisetum. Maj 2019 Bolius 6

November November er i gennemsnit årets vådeste måned, og en rask storm kan blæse de sidste blade af træerne. Men det er også i denne måned, hvor træer og buske forvandles fra frodige masser til strukturgivende elementer i landskabet, haven eller i krukken på terrassen og altanen. Vejret i november: Middeltemperatur: 6,3 C Nedbør: 77 mm Soltimer: 52 Jordtemperatur: 8,9 C December Julen står for døren, og det er en fordel, hvis du kan hente materialer til juledekorationerne i naturen eller i egen have. Grønne og farverige planter gør sig godt foran din hoveddør eller på altan og terrasse. Gode emner er fx troldhassel, lav bjergfyr, skimmia, buksbom og julerose. Vejret i december: Middeltemperatur: 3,0 C Nedbør: 83 mm Soltimer: 44 Jordtemperatur: 5,9 C Slangeskæg, Ophiopogon planiscapus, er en lille græslignende plante, der er sort og et fint bunddække til de lysere stauder eller buske, der kan stå som overstandere på en mør bund af denne lille bunddækkeplante. Den kan også plantes i krukker. Hvid kornel, Cornus alba sibirica, er en skøn efterårsbusk med sine smukke, nærmest lakrøde grene, som den står med vinteren over. Den skal dog beskæres tilbage hvert eller hvert andet år. Gør du ikke det, mister den sin vinterrøde glans og dermed sin betydning. Beskæring sker i marts. Japansk prydæble, Malus sieboldii, er det fineste lille prydtræ, der får fine hvide blomster i maj og hen over efteråret iklæder sig efterårsdragt i form af smukt løv for til sidst at smide bladene og stå tilbage med de fineste små guldæbler til og med julemåneden. Mexikansk fjergræs, Stipa tenuissima, er prydgræs, der virker året rundt. Om sommeren fylder den ud mellem stauderne, og om vinteren i frost kan den stå solitært i krukke. Det er en græs, der i den grad gør noget for at fremme den vinterlige haveglæde. Andre planter til novemberhaven: Julerose, Helleborus Niger; stribet løn, Acer pensylvanicum; gyvel, Cytisus scoparius; manchurisk aralie/fandens spadserestok, Aralia elata. Andre planter til decemberhaven: Skimmia; hemlock/ skarntydegran, Tsuga; efterårslyng, Calluna. Maj 2019 Bolius 7