Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden )

Transkript

1 Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne ikke bøjer opad. Selvfølgelig skal jorden være veldrænet, og fri for traktose, så der ikke står vand om vinteren, men ellers er roserne ikke så krævende. Når man har plantet er det vigtigt, at jorden trykkes tilpas fast omkring rødderne således, at de har jordkontakt. Det rene sandjord er kun velegnet til Rosa pimpinellifolia, enkelte Gallica, og Rugosa roser, men ved at forbedre med noget lerjord kan man opnå fantastiske resultater. Jeg glemmer aldrig en hæk af roser, der var plantet over en udgravning til en vandledning. I udgravningen var der fyldt op med sand og roserne stod virkelig godt lige til sandopfyldningen. På den anden side var de også flotte, men hvor grøften var gravet var der en markant misvækst. Problemet blev løst ved at grave lidt stiv lerjord ned omkring rødderne og det følgende år stod roserne alle som de skulle. Den bedste jord er en god muldjord, men roser klarer sig dog normalt godt i lerjord. Den mest stive lerjord kan forbedres med sand og grov opkalket spagnum eller god omsat kompost. Når man planter roser er det meget vigtigt at følge gødningsanvisningen, for at opnå et godt resultat.

2 Planter man roser ved en mur anbefales det, at man lader rødderne vende væk fra muren. På denne måde er det nemmere for roserne at få vand når det regner. Lysforhold Generelt må man sige, at roser elsker fuld sol, men forholdsvis mange sorter klarer sig fint på en plads med det vi kan kalde en let halvskygge. Selv espalieret på en nordvæg kan visse roser, som f.eks. 'Mme Plantier', 'Maigold', 'Gerbe Rose' udvikle sig næsten optimalt. På sådan en plads holder blomsterne så meget desto længere, end hvis rosen er plantet ved en sydvæg. Her i Rosenposten har vi på de enkelte rosenkort skrevet "skyggetolerant" udfor de roser som erfaringen har vist klarer sig udmærket i let halvskygge. Ingen roser kan trives i en bøgeskov, men enkelte roser bliver faktisk bedre i lidt skygge, som f.eks. slyngrosen 'Veichelblau' og remontantrosen 'Souvenir du Docteur Jamain'. Farverne bliver smukkere og blomsterne holder længere. De roser, der ikke er markeret som "skyggetolerant" er bedst i fuld sol til minimum seks timers sol om sommeren. Vanding Roser trives generelt ikke i vandlidende jord, men hvis man har et hjørne eller en plet, hvor jorden er til den fugtige side kan man forsøge sig med den røde mosrose Henry Martin. Den kan sammen med den nordamerikanske sumprose 'Rosa palustris' klare sig der. Om sommeren og ved nyplantning kan roserne komme til at mangle vand. Den bedste måde at tilføre vand på, er ved sivevanding fra slange. Roser kan ikke lide at være våde på bladene for længe af gangen. Man kan for nogle ganske få kroner købe et stykke siveslange og fordele det i bedet. Det kan evt. graves ned så det ikke ses. Ved at

3 vande med siveslange kan man vande både om dagen og om natten, for ved denne metode fordamper de dyre dråber ikke op i den blå luft. Det gælder om at vande så meget, at jorden også bliver fugtig i dybden. Hvis den kun er fugtig i det øverste lag kan roserne sætte rødder der, og på den måde rammes ekstra hårdt i den næste tørre periode. Er man tvunget til at anvende en vandspreder, bør man kun vande om natten. Her er bladene alligevel våde af dug og fordampningen er minimal. Gødning Roser er "sultne" planter, man ser alt for mange rosenbede som ikke har fået nok gødning og ofte er det også tilført for sent. Roser kan godt lide velomsat naturgødning, men det er ikke let at rådgive om det, da man ikke ved hvor meget næring der er i. Nogen gange kan en sådan naturgødning i første omgang kræve ekstra kvælstof, for at sætte omsætningen i gang, således der senere kan frigives næringsstoffer. Man må derfor selv prøve sig frem. Derimod er det muligt at rådgive om alm. Handelsgødning , (Blåkorn) som er velegnet til roser, da det er en klorfattig type. Alle roser, der remonterer (blomstre flere gange i sæsonen) bør have gødning tildelt over tre gange. Første gang skal være i slutningen af marts eller i begyndelsen af april. Det er vigtigt at få gødningen tidligt ud for, at den kan blive opblødt og fordelt i jorden, så den er klar til brug for roserne når de rigtig behøver den i maj måned. Dosis er 1 spiseskefuld jævnt fordelt omkring en rose på arealet 30x30 cm. Når man ser hvorledes gødningskornene ligger kan man bare give resten af roserne på samme måde. Roser hører til de planter, der har rødderne dybere i jorden, hvorfor der ikke skulle være fare for udvaskning. Næste gang de remonterende roser behøver gødning er når de står med store knopper, klar til at springe ud. Dosis er stadig 1 spiseskefuld pr 30x30 cm. Vær opmærksom på ikke at tildele

4 gødning når bladene er våde, da gødningen så kan blive hængende og svide bladene. Tredje gang roserne behøver næring er efter første afblomstring. Dosis er igen den samme. Efter 1. august bør man ikke tildele gødning med kvælstof (N), da det kan forringe rosernes overvintring. De roser, der kun blomstre en gang på en sæson har brug for mindre gødning. Tildel dosis som ovenfor beskrevet om foråret og når blomstringen er overstået, hvis man skal have planten bygget op. Beskæring Beskæringen indrettes på, hvilken rosengruppe det drejer sig om, hvorfor der henvises til de respektive grupper. Men generelt kan roserne inddeles i dem, der blomstre på etårige skud og de roser, som blomstre fra toårige grene. I den sidste gruppe begrænses beskæringen til fjernelse af døde og for gamle grene, og en let studsning til at holde rosen i harmonisk vækst. Med hensyn til den førstnævnte gruppe bør man ikke være tilbageholdende med beskæringen. Selvom man er kommet lidt for sent i gang (måske først i slutningen april eller i begyndelsen af maj) og roserne er begyndt at skyde nye friske skud, er det vigtigt at få specielt buket- og storblomstrede klippet ned til en højde af cm. Der er skrevet megen litteratur om den helt rigtige måde at beskære sine roser på, og dette kan nemt virke afskrækkende på mange haveejere, så de tager altfor forsigtigt fat. Det er slet ikke så afgørende, hvordan man beskærer, bare det bliver gjort!

5 Bladlus Bladlus er en af naturens små skabninger, som indgår i kredsløbet til gavn for fugle, mariehøns og dens larve samt mange andre insekter. Det var alt sammen meget godt, hvis ikke lusene visse år mangfoldiggør sig så voldsomt, at de virkelig gør skade på roserne. Det er meget nemt at afhjælpe med en sprøjtning. Hvis man har bestemt sig for det, er en sprøjtning i den anden uge i maj, med forebyggende insekt - og svampemiddel en god idé. Hvis man vil klare sig uden gælder det om at have mange fugle i haven. Det kan man fremme ved at hænge mejsekasser op og sørge for buskads i haven. Har man kun få roser kan man forsigtigt fjerne lusene ved at gnide dem af med fingrene. I større bede kan man med en hård vandstråle forsøge at spule dem af, eller man kan forsøge at finde nogle mariehøns eller deres larver og sætte dem af på sine roser. Det har jeg selv haft glæde af flere gange. Nu går verden ikke under, fordi der er lus i roserne. Der vil alligevel komme masser af blomster, og på et eller andet tidspunkt vil de naturlige fjender stoppe angrebet. De vilde rosenarter har levet på jorden i mange millioner af år - længe før der var tænkt på menneskene - og det har de gjort i selskab med bladlusene. Svampesygdomme Svampesygdomme i roser drejer sig i hovedtræk om meldug, rust og stråleplet. Selvom de udvikler sig forskelligt er der fællestræk. De formerer sig ved sporer, som er så små, at de findes svævende i luften over alt og de kan ikke holdes væk. Sporerne behøver fugt for at kunne spire på roserne. Med et svækket immunforsvar er mennesker såvel som planter mindre modstandsdygtige overfor sygdomsangreb. Hvis roserne

6 mistrives kan det have forskellige årsager. Det kan skyldes gødningsmangel eller, at man har undladt forårsbeskæringen. Ligeledes kan planternes naturlige forsvar svækkes når bladene er blevet holdt fugtige for længe ved anvendelse af vandspreder fremfor sivevandning. Man vil heller ikke kunne få sunde og modstandsdygtige roser, hvis de står i for stærk træk eller, hvis de er plantet under store træer. I det hele taget kan vandmangel forårsage skader, der således kan gøre roserne mere udsatte. Endelig kan klimaet være ugunstigt et år med koldt og regnfuldt vejr som roser ikke trives særlig godt ved. Under sådanne forudsætninger er der ikke noget at sige til at de bliver angrebet. Imidlertid er der nogle rosensorter, der er mere ømfindtlige end andre. Er man ikke samler skal man sørge for at undgå disse. Et almindeligt regnvejr af en dags varighed gør normalt ingenting, men har vi regn tre dage i træk, eller bruger man vandspreder i forbindelse med efterfølgende dug og regnvejr, ja så er sporerne sikkert spiret og myceliet begyndt at vokse. Heldigvis findes der sorter, som er så modstandsdygtige, at de kan undgå sygdommene, og rosenforædlere i hele verden forsøger at fremelske nye modstandsdygtige sorter. Man kan også beskytte rosen ved forebyggende svampesprøjtning. Det lyder måske ikke så rart, men så vidt man ved er det helt harmløse stoffer. I hvert tilfælde bliver over halvdelen af Danmarks kornmarker sprøjtet med tilsvarende midler, ja selv brødkorn som vi spiser. Skulle der komme svampesygdom på dine roser sker det først langt hen på sæsonen, og jorden går ikke under af den grund. Det er bare naturen, der viser sig på en måde, som for os er ubelejligt. Ikke alle år er ens og måske bliver der ingen problemer næste år, men det kan også være, at det er en dårlig sort du har, som nemt kunne skiftes ud med en bedre.

7 Flytning af roser Det går fint at flytte roser rundt i haven, hvis det sker i perioden fra først i oktober til først i april. Der kan være forskellige grunde til at flytte sine roser. Man kan have to sorter, der misklæder hinanden, eller måske er havens øvrige vækster vokset til så de skygger for roserne. Det er ikke anbefalelsesværdigt at flytte roserne om sommeren, men det kan jo dreje sig om en ganske særlig rose. Her kan man vove forsøget, ved først at skære den mest bløde vækst bort fra rosen, plante sent om aftenen og sørge for rigelig vanding samt skygge til de følgende dage. Og her kommer nogle forslag til, hvor I kan købe roserne: Hilsen Eva