Tilladelse til udledning af spildevand Revideret spildevandstilladelse, Topsil Semiconductor Materials A/S Udarbejdet af: mfjel
Datablad Spildevandstilladelse i henhold til Bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Erstatter tilslutningstilladelse meddelt af Frederikssund Kommune 2011, vilkårene 44(S) til og med 84(S). Revideret tilladelse træder i kraft på nedennævnte godkendelsesdato. Generelle oplysninger: Godkendt af Frederikssund Kommune: 18. juni 2015 Virksomhedens beliggenhed: Siliciumvej 1, 3600 Frederikssund Matrikelnummer: 20e, Oppe Sundby By, Oppe Sundby Listebetegnelse: A 205: Virksomheder i øvrigt, der foretager forarbejdning af jern, stål eller metaller med et hertil indrettet produktionsareal på 1000 m 2 eller derover. CVR. Nr.: 24932818 P-nummer: 1001576709 Virksomheds- og grundejer: Topsil Semiconductor Materials A/S, 3600 Frederikssund Kontaktperson: Jakob Kyllesbech Produktionschef Tlf.nr.: 47365600/41104278 Tilsynsmyndighed: Frederikssund Kommune, Plan, Vej og miljø Tilladelse meddelt til: Virksomhedsejer Frederikssund Forsyning Foto: 2/10
Indholdsfortegnelse Indledning...4 Spildevand og overfladevand...4 Spildevandstyper...4 Spildevandsmængder og indhold i det afledte spildevand...5 Vilkår for afledning af spildevand...5 Annoncering og klagevejledning...9 Annoncering...9 Klagevejledning...9 3/10
Indledning Topsil Semiconductor Materials A/S (kaldet Topsil) har i 2011 fået samlet miljøgodkendelse og spildevandstilladelse for virksomheden, i forbindelse med etablering på Siliciumvej 1, 3600 Frederikssund. Topsil har flyttet al produktion til Siliciumvej og alle processer er kørt ind. Der har været ført samlet miljøtilsyn hos Topsil primo 2015. Ved miljøtilsynet blev vilkår i miljøgodkendelsen gennemgået. Her blev det aftalt, at Topsil fremsender ansøgning om ændring af miljøgodkendelse, således, at vilkår for afledning af spildevand kommer i separat spildevandstilladelse od udgår af miljøgodkendelsen og at vilkår for spildevandstilladelse i den forbindelse, bliver revideret. Denne spildevandstilladelse er derfor en revideret udgave af spildevandstilladelse fra 2011. Spildevand og overfladevand Det fremgår af spildevandsplanen for området, hvor Topsil er etableret, at området skal være separat kloakeret med etablering af både en spildevandsledning og en regnvandsledning. Topsils spildevand og overfladevand skal tilsluttes Frederikssund Forsynings ledninger, der er beliggende i vejen på Strandvangen. I købsaftalen mellem virksomheden og Frederikssund Kommune, indgår, at virksomheden skal etablere et bufferbassin, på afledningen af overfladevand. Der må maksimalt afledes 3 l/s overfladevand til Frederikssund Forsynings regnvandsledning. Der må ikke ske nedsivning til undergrunden, fra bassinet og kanterne etableres med hældning i forholdet 1:5. Dette er sket. Spildevandstyper Fra virksomheden Topsil, er der følgende spildevandstyper: 1. Sanitært spildevand: Det sanitære spildevand, omfatter sort spildevand, som er vand fra toiletter og gråt spildevand, som er vand fra køkken, bad og håndvaske. Der sker ikke tilberedning af mad eller andet, der gør, at en fedtudskiller er påkrævet. 2. Processpildevand via bundfældningsanlæg: Der forekommer spildevand fra bagskyl af pall-filter og fra vand, der anvendes i forbindelse med vådslibning og opskæring af silicium. Vandet indeholder siliciumstøv. Der anvendes fældningskemikalie, udover almindelig bundfældning. Vandet udledes fra bundfældningsanlæg til kloak. 3. Processpildevand via neutraliseringsanlæg: Der udledes spildevand fra neutraliseringsanlægget til kloak efter ph er reguleret til det tilladte niveau. Regulering sker ved tilsætning af kemikalier. Spildevandet stammer fra de processer, hvor virksomheden skyller sine produkter efter ætsning, samt vand fra scrubberen. Vand fra ionbytteanlægget ledes til neutraliseringsanlæg og derfra videre til kloak. 4. Overfladevand: Overfladevand fra bygning/tage ledes til regnvandsbassin på virksomhedens matrikel. Overfladevand fra p- pladser, køreveje og pladser, hvor der håndteres kemikalier, flydende affald og flydende råvarer, ledes via sandfang og olieudskiller, inden vandet ledes til virksomhedens regnvandsbassin. 5. Drænvand: Der er omfangsdræn omkring bygningerne, Drænvand ledes direkte til virksomhedens regnvandsbassin. 4/10
Spildevandsmængder og indhold i det afledte spildevand Ansøger oplyser, at der udledes mindre mængder vand, end først ansøgt, da der er sket vandbesparelser i produktionsprocessen. Det samlede vandforbrug på Siliciumvej 1 var i 2014 8579 m 3. Den maksimale spildevandsudledning set over samtlige spildevandsmålinger er 0,09 l/s. Kravet i Miljøgodkendelsen af 2011 er maksimalt 20 l/s. Den nuværende spildevandsudledning er meget mindre end det maksimalt tilladte. Samlet set vil en lavere spildevandsmængde resultere i øget koncentration af stoffer i spildevandet. Total set vil mængden af stoffer være den samme, men stofferne vil udgøre en større del af spildevandet, på grund af vandbesparelserne. Nuværende grænseværdier for suspenderet stof og bundfældeligt stof er sat af hensyn til slidtage på pumper mv. i Frederikssund Forsynings ledningsnet. Med baggrund i en betydeligt reduceret udledning af processpildevand i forhold til tidligere produktionsmetode og i forhold til Miljøgodkendelse af 2011, ønsker Topsil at få ændret grænseværdierne for koncentrationerne af stofferne i processpildevandet. Der er i 2013 og 2014 gennemført analyser af spildevand fra Siliciumvej 1. På baggrund af disse analyseresultater, ønsker Topsil, analyseprogrammet for processpildevand ændret. Med hensyn til sandfang og olieudskillere, ønsker Topsil, at det nuværende krav om eftersyn 4 gange årligt, nedsættes til at alle sandfang og olieudskillere skal tømmes og efterses mindst 1 gang årligt. Topsil har månedlig egenkontrol af sandfang og olieudskillere. Der er ikke på noget tidspunkt, fundet indhold i hverken sandfang eller olieudskillere. Vilkår for afledning af spildevand Generelt 1. Inden der etableres ændringer i drift eller indretning af spildevandsanlæg (neutraliseringsanlæg, bundfældningsanlæg, ledninger, brønde osv.), skal dette anmeldes skriftligt til Frederikssund Kommune. 2. Ændringer jævnfør ovenstående, må ikke gennemføres før Frederikssund Kommune har taget stilling til, om en ændring af tilslutningstilladelsen vil være påkrævet. 3. Opstår der på virksomheden driftsuheld med betydning for spildevandets sammensætning, skal der øjeblikkeligt ske afspærring af virksomhedens afløb til Frederikssund Forsynings ledningsnet. Der skal straks ske både skriftlig og mundtlig orientering til tilsynsmyndigheden og til Frederikssund Renseanlæg. Ved væsentlig spild, skal der Beredskabet også kontaktes. 4. Det afledte spildevand må ikke virke skadeligt på ledningsnettet eller på de personer, der er beskæftiget med driften af det. Neutraliseringsanlæg 5. Sne og is skal primært fjernes maskinelt. Hvis der anvendes tømidler, må der anvendes tømidler, som ikke udgør en direkte eller indirekte risiko for forurening af grundvandet. 6. Alle rør skal være tætte. Virksomheden skal hvert 10 år gennemgå alle brønde og ledninger og teste deres tilstand og om de er tætte. Første tæthedsprøvning vil være år 2021. 7. Alt spildevand, skal transporteres i rør som er dokumenteret egnet til formålet, og som er tætte. 5/10
6/10 8. Alt processpildevand skal efter hhv. neutraliseringsanlæg og bundfældningsanlægget og inden sammenblanding med det sanitære spildevand ledes igennem en prøvetagningsbrønd, hvori der kan udtages flowproportionale prøver. 9. Ledningstegninger over placering af spildevandsledninger og prøvetagningsbrønde skal være ledsaget denne spildevandstilladelse. 10. Spildevandssystemet skal før afledning til offentlig kloak være forsynet med en elektrisk lukkeanordning, hvorved afledningen af processpildevand kan afspærres og tilbageholdes på virksomheden. 11. Det neutraliseringsanlæg, som etableres på virksomheden skal etableres som et lukket anlæg uden mulighed for tilførsel af regnvand. Det skal etableres på en tæt belægning. 12. Neutraliseringsanlægget skal etableres med materialer der er dokumenteret bestandige overfor det spildevand, der tilføres systemet, således at der ikke er mulighed for forurening af jord og grundvand ved etablering og drift af systemet. 13. Neutraliseringsanlægget skal være forsynet med en separat udluftning, således at det sikres, at sundhedsfarlige og eksplosive luftarter, der eventuelt udvikles under neutraliseringsprocessen, bliver bortledt til det fri på farefri måde. 14. Der skal være omrøring, som sikrer opblanding af spildevandet og neutraliseringsvæske, således at ph holdes inden for det tilladte niveau. 15. Anlægget skal være udformet med ph-måler, som kontinuerligt måler ph for det spildevand, der afledes fra neutraliseringsanlægget. ph - måleren skal kalibreres i henhold til leverandørens anvisninger. Leverandørens anvisning skal fremsendes til Frederikssund Kommune ved meddelelse af denne godkendelse. Bundfældningsanlæg 16. Bundfældningsanlægget skal være etableret således, at virksomheden kan overholde de udleder krav som stilles i denne godkendelse inden afledning til kloak. Bundfældningsanlægget skal være overdækket og skal etableres på tæt belægning. 17. Bundfældningstank skal tømmes mindst 1 gang årligt. Overfladevand 18. Vand fra befæstede arealer skal afledes til Frederikssund Forsynings regnvandsledning. 19. Inden afledning til Frederikssund Forsynings regnvandsledning skal overfladevandet passere sandfang og olieudskiller. 20. Sandfang og olieudskillere på ledningerne til afledning af overfladevand, skal være dimensioneret, så der ikke afledes olie og tungmetaller fra virksomheden og til Frederikssund Forsynings regnvandsledning. 21. Alle sandfang og olieudskillere skal drives og vedligeholdes i henhold til leverandørens anvisninger. 22. Slam fra oprensning af sandfang og olieudskiller skal afleveres til modtageanlæg der er miljøgodkendt til at modtage slammet. 23. Olieudskillere og sandfang skal tømmes efter behov. Det vil sige, at alle sandfang og olieudskillere skal tømmes og renses mindst én gang årligt. 24. Dokumentation for tømning og eftersyn af sandfang og olieudskillere skal registreres i journal. Det skal være muligt på en nem og enkel måde, at identificere hvornår de forskellige sandfang og olieudskillere er blevet henholdsvis efterset og/eller tømt. 25. Virksomheden skal i forbindelse med tømning af olieudskillere efterse at disse er i forsvarlig stand. Det vil sige, at alarmsystem, flydelukke og filtre skal være rene og fungere efter hensigten. Lameller skal være rengjorte og monteret i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Den indvendige overfladebehandling skal være intakt og
der må ikke være revner i olieudskilleren. Olieudskillere skal være vandfyldte efter hver tømning. 26. Ved etablering af bassin til overfladevand skal det sikres at der ikke sker nedsivning i bassinet. Prøvetagningsbrønde 27. Der skal være etableret prøvetagningsbrønde på både afledningen af spildevand og på afledningen af overfladevand, inden afledning til Frederikssund Forsynings ledninger. 28. Prøvetagningsbrøndene skal indrettes således, at det fra brønden er muligt at udtage en vandprøve i en frit faldende stråle af vandet. Diameteren af prøvetagningsbrøndene skal være minimum 315 mm. Brøndene skal indrettes sådan at der er en højdeforskel på minimum 20 cm fra tilløbet og til afløbet på brøndene. Tilløbsledningen må ikke stikke så langt ind i brønden, at prøvetagningsudstyr og renseudstyr ikke kan komme ned i brøndene. Prøvetagningsbrøndene skal forsynes med tæt dæksel. Dækslet skal nemt kunne løftes af ved tilsyn og prøvetagningsbrøndene skal være tilgængelige for miljøtilsyn. Lukkemekanisme 29. På afledningen af overfladevand skal der være etableret en lukkemekanisme, der sikrer, at overfladevandet kan tilbageholdes på virksomhedens areal. Lukkemekanismen skal kunne aktiveres lokalt hvor den etableres, samt fra produktionsbygningen. Det skal kontrolleres én gang hver måned om lukkemekanismen fungerer. Resultatet af afprøvningen, og dato for denne, skal registreres i journal og fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende. Spildevandstyper og mængder 30. Hvis der konstateres værdier i det afledte vand, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er for høje til at vandet kan udledes, kan tilsynsmyndigheden kræve, at afledningen stoppes og at vandet skal renses yderligere. 31. Spildevand skal afledes til Frederikssund Forsynings spildevandsledning, som er beliggende i offentlig vej. Herfra ledes spildevandet til Frederikssund renseanlæg. 32. Spildevandet skal, inden sammenblanding med det sanitære spildevand kunne overholde nedenstående grænseværdier: Parameter Grænseværdi Enhed Temperatur Maks. 35 0 C ph 6,5-9 - Vandmængde maks. 10 l/s Bundfældeligt stof (BS) 5 ml/l Suspenderet stof (SS) 440 mg/l Chlorid 2000 mg/l Sulfat 1000 mg/l Mineralsk olie 40 mg/l Flourid 120 mg/l Cadmium 6 µg/l Chrom, total 600 µg/l Kobber 200 µg/l Kviksølv 6 µg/l Nitrifikationshæmning <20 / < 50 % LAS 1400 (tilsigtet) µg/l DEHP 14 (tilsigtet) µg/l NPE 0 (tilsigtet) µg/l 33. Alle vilkår er absolutte. Det vil sige, at alle prøver der udtages skal overholde kravværdierne i ovennævnte skema. Kontrol 7/10
8/10 34. Virksomheden skal udtage prøver af det spildevand, som udledes. Prøverne skal udtages i prøvetagningsbrønden placeret på spildevandsledningen. 35. Spildevandet skal analyseres for de parametre, der er listet i ovennævnte skema. 36. Prøvetagningen skal foretages så den tids - og mængdemæssigt er et udtryk for spildevandets indhold af de stoffer, der afledes med produktionen ved normal drift. 37. Suspenderet stof, bundfældeligt stof, ph og temperatur analyseres 6 gange årligt. 38. Øvrige parametre analyseres 1 gang årligt. 39. Tilsynsmyndigheden kan forlange, at Topsil bekoster udtagning af spildevandsprøver og analyse af samme parametre, som i skemaet, hvis grænseværdierne er overskredet i forudgående analyseresultater. 40. Tilsynsmyndigheden kan forlange, at Topsil bekoster udtagning og analyse af andre parametre end de, der er listet i skemaet. 41. Prøvetagning og analyser af de udtagne prøver skal bekostes af Topsil. 42. Prøverne af spildevandet skal udtages og analyseres af et akkrediteret laboratorium, jf. bekendtgørelse nr. 866 af den 1.7.2010 om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediteret laboratorium og certificerede personer. 43. Alle analyseresultater skal fremsendes i kopi til tilsynsmyndigheden straks de modtages hos virksomheden, eller direkte fra analyselaboratoriet. 44. Tilsynsmyndigheden kan forlange, at Topsil bekoster prøveudtagning og analyser af virksomhedens overfladevand. Analyseparametre og analysemetode oplyses af tilsynsmyndigheden, hvis kravet stilles.
Annoncering og klagevejledning Annoncering Den revidere spildevandstilladelse vil blive offentliggjort på Frederikssund Kommunes hjemmeside, under Miljø høringer og tilladelser, på datoen for meddelelse af denne tilladelse. Inden endelig godkendelse af tilladelse meddeles, er den revidere tilladelse sendt til udtalelse hos virksomheden Topsil og hos Frederikssund Forsyning. Klagevejledning I medfør af Miljøbeskyttelsesloven kan kommunens afgørelse i denne sag påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er enhver, der har individuel interesse i sagens udfald, samt de i miljøbeskyttelseslovens 98 nævnte instanser og de i 99 nævnte landsdækkende organisationer i det omfang de er klageberettigede i den konkrete sag. Endvidere kan lokale foreninger, der har beskyttelse af miljø som hovedformål, påklage de afgørelser som de pågældende foreninger har ønsket underretning om, jvf. Miljøbeskyttelseslovens 100. Eventuel klage skal ske via Klageportalen, som findes som et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges på www.borger.dk eller www.virk.dk, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Klager skal indbetale et gebyr på kr. 500. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis klager ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal klager sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klagefrist En eventuel klage, i henhold til ovenstående, skal være modtaget senest 16. juli 2015 Eventuelt civilt sagsanlæg skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 101 være anlagt inden 6 måneder efter datoen for tilladelsen, eller, hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter at endelig afgørelse foreligger. 9/10
PLAN, VEJ OG MILJØ Torvet 2 3600 Frederikssund Telefon: 47 35 10 00 epost@frederikssund.dk www.frederikssund.dk 10/10