For de resterende klagere stadfæstes Energitilsynets afgørelse af 12. maj 2015, dog med en ændret begrundelse.

(Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA En række lejere repræsenteret ved Foreningen af Lejere ved Vemmetofte Kloster OVER Energitilsynets afgørelse af 12. maj 2015 OM forbrugerindflydelse J.nr. 1021-15-58-40 UJO EKN NÆVNETS SAMMEN- SÆTNING I SAGEN Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand, professor, cand.jur. & ph.d. Birgitte Egelund Olsen Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Professor, cand.jur. & ph.d. Michael Gøtze Direktør Per Søndergaard NÆVNETS AFGØRELSE Energiklagenævnet afviser klagerne fra følgende klagere: [XXX] (j.nr. 1021-15-113) [XXX] (j.nr. 1021-15-114) [XXX] (j.nr. 1021-15-115) [XXX] (j.nr. 1021-15-116) [XXX] (j.nr. 1021-15-117) [XXX] (j.nr. 1021-15-118) [XXX] (j.nr.1021-15-58) For de resterende klagere stadfæstes Energitilsynets afgørelse af 12. maj 2015, dog med en ændret begrundelse. Foreningen af Lejere ved Vemmetofte Kloster har på vegne af et antal lejere (herefter klagerne) klaget over Energitilsynets afgørelse af 12. maj 2015. Ved afgørelsen fandt Energitilsynet, at lejerne ved Vemmetofte Kloster ikke var omfattet af reglerne om forbrugerindflydelse i varmeforsyningslovens kapitel 4 b. Klagere omfattet af klagen

Klagen omfatter følgende personer: [XXX] (j.nr. 1021-15-101) [XXX] (j.nr. 1021-15-102) [XXX] (j.nr. 1021-15-103) [XXX] (j.nr. 1021-15-104) [XXX] (j.nr. 1021-15-105) [XXX] (j.nr. 1021-15-106) [XXX] (j.nr. 1021-15-107) [XXX] (j.nr. 1021-15-108) [XXX] (j.nr. 1021-15-109) [XXX] (j.nr. 1021-15-110) [XXX] (j.nr. 1021-15-111) [XXX] (j.nr. 1021-15-112) [XXX] (nu fraflyttet), tidligere lejer af [XXX] (j.nr. 1021-15-113) [XXX] (nu fraflyttet), tidligere lejer af [XXX] (j.nr. 1021-15-114) [XXX] (nu fraflyttet), tidligere lejer af [XXX] (j.nr. 1021-15-115) [XXX] (nu fraflyttet), tidligere lejer af [XXX] (j.nr. 1021-15-116) [XXX] (nu fraflyttet), tidligere lejer af [XXX] (j.nr. 1021-15-117) [XXX] (nu fraflyttet), tidligere lejer af [XXX] (j.nr. 1021-15-118) [XXX] (nu fraflyttet), tidligere lejer af [XXX] (j.nr.1021-15-58) Side 2 af 12 Sagerne behandles og afgøres samlet i denne afgørelse. Sagens baggrund Vemmetofte Kloster er en erhvervsdrivende fond, der bl.a. udlejer boliger, som hører under klosteret. Vemmelev Kloster har 95 beboelseslejemål og derudover flere driftslejemål af forskellig karakter. Vemmetofte Kloster har etableret et varmeforsyningsanlæg, der forsyner klosterets hovedbygning m.v. samt 47 af de fritliggende beboelseslejemål. Den 18. juni 2011 besvarede Energitilsynet en henvendelse fra Vemmetofte Kloster vedrørende et varmeforsyningsanlæg, som klosteret planlagde at opføre. Det fremgik af besvarelsen, at varmeforsyningsanlægget efter Energitilsynets umiddelbare vurdering ville være at betragte som en blokvarmecentral, der ville være undtaget fra varmeforsyningslovens prisreguleringsbestemmelser i kapitel 4. Ved e-mail af 27. august 2013 besvarede Energitilsynet en henvendelse fra Foreningen af Lejere ved Vemmetofte Kloster vedrørende prisfastsættelsen for varme produceret på Vemmetofte Klosters varmeforsyningsanlæg samt forbrugerindflydelse.

Foreningen af Lejere ved Vemmetofte Kloster klagede over denne besvarelse og over Energitilsynets besvarelse af 18. juni 2011 til Energiklagenævnet. Ved afgørelse af 27. august 2014 1 afviste Energiklagenævnet at behandle klagen, idet nævnet fandt, at hverken Energitilsynets besvarelse af 18. juni 2011 eller tilsynets besvarelse af 27. august 2013 vedrørende varmeforsyningsanlæggets status som blokvarmecentral var afgørelser i forvaltningsretlig forstand. Der kunne derfor ikke klages herover til nævnet. Energiklagenævnet videresendte samtidig hermed Foreningen af Lejere ved Vemmetofte Klosters klage til videre behandling i Energitilsynet, idet nævnet fandt, at foreningens oprindelige henvendelse til Energitilsynet måtte betragtes som en indbringelse efter varmeforsyningsloven 23 k, stk. 4, hvorefter uenighed mellem forbruger og virksomhed om vedtægters opfyldelse af varmeforsyningslovens krav om forbrugerindflydelse kan indbringes for Energitilsynet. I anledning af Energiklagenævnets videresendelse traf Energitilsynet den 12. maj 2015 afgørelse i anledning af Foreningen af Lejere ved Vemmetofte Klosters indbringelse af forbrugerindflydelsesspørgsmålet efter 23 k, stk. 4. Side 3 af 12 Ved klage af 27. maj 2015 klagede Foreningen af Lejere ved Vemmetofte Kloster på vegne af de 19 ovenfor anførte lejere over Energitilsynets afgørelse af 12. maj 2015. Den påklagede afgørelse Følgende fremgår bl.a. af den påklagede afgørelse: [ ] Ved 23 h, stk. 1 fastslås, at det enten er direkte eller indirekte valgte forbrugerrepræsentanter, der skal udgøre flertallet af forsyningsvirksomhedens bestyrelse. Det forudsættes herved, at virksomheder, der ejer fremføringsanlæg, i almindelighed vil have en bestyrelse, såfremt dette ikke er tilfældet, vil bestemmelsen finde anvendelse på et tilsvarende organ, der forestår virksomhedens overordnede ledelse. Retten til at vælge flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i en forsyningsvirksomhed tilkommer forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet virksomhedens anlæg eller en kommunalbestyrelse, der i kraft af sine ejerbeføjelser har indflydelse på valg af bestyrelsesmedlemmer. Det bemærkes af Energiklagenævnet i en tidligere afgørelse om forbrugerindflydelse at det fremgår af ordlyden i 23 h, stk. 1, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne skal vælges af forbrugerne eller af en eller flere kommunal- 1 J.nr. 1021-13-115. Afgørelsen er offentliggjort på Energiklagenævnets hjemmeside www.ekn.dk under menupunktet Afgørelser.

bestyrelser i kraft af deres udøvelse af deres ejerbeføjelser på virksomhedens generalforsamling eller på anden måde, Energiklagenævnet lægger således vægt på, at forbrugere eller alternativt den kommunale bestyrelse i det pågældende forsyningsområde, i kraft af sine ejerbeføjelser får indflydelse på valget af bestyrelsesmedlemmerne i forsyningsvirksomheden. Retten til forbrugerindflydelse, herunder valg af bestyrelsesmedlemmer, i en forsyningsvirksomhed, der ejer et fremføringsanlæg, tilkommer således ejere af ejendomme, der aftager varme fra forsyningsvirksomheden, men derimod ikke lejere i de tilsluttede ejendomme. Retten til at udøve forbrugerindflydelse efter varmeforsyningslovens 23 h, stk. 1, tilkommer således ejere af de ejendomme, der er tilsluttet Vemmetofte Klosters varmeforsyningsanlæg. Side 4 af 12 Alle ejendomme, der er tilsluttet anlægget ejes, efter Sekretariatets opfattelse, imidlertid af Vemmetofte Kloster, hvorfor bestemmelsen ikke har betydning i dette tilfælde. Afgørelse Sekretariatet for Energitilsynet finder ikke, at lejere i Vemmetofte Klosters ejendomme repræsenteret af Vemmetofte Klosters Lejer- og Fjernvarmeforening, er omfattet af reglerne om forbrugerindflydelse i varmeforsyningslovens kapitel 4 b, da reglerne alene vedrører en ret for ejere af ejendomme, til at udøve forbrugerindflydelse. [ ] Klagernes synspunkter og bemærkninger Klagerne finder, at Energitilsynets afgørelse skal ændres således, at lejerne ved Vemmetofte Kloster får status som forbrugere i relation til varmeforsyningslovens regler om forbrugerindflydelse. Klagerne har til støtte herfor navnlig anført følgende: Forbrugerindflydelse er et centralt element i varmeforsyningsloven. Hvis der kunne indfortolkes et krav om, at kun forbrugere, der ejer den tilsluttede ejendom, kan betragtes som forbruger i varmeforsyningslovens forstand, ville forbrugerne ved Vemmetofte Kloster blive sat uden for enhver form for indflydelse.

Energitilsynet har i sin afgørelse lagt vægt på, at forbrugerne ved Vemmetofte Kloster kan gøre deres indflydelse gældende gennem en beboerrepræsentation. Huslejenævnet har imidlertid ved afgørelse af 5. februar 2014 fundet, at Foreningen af Lejere ved Vemmetofte Kloster ikke opfylder kravene i lejelovens 64 2 for at være en beboerrepræsentation. Lejelovens 36 er den centrale bestemmelse for prisfastsættelsen af varmen fra Vemmetofte Klosters varmeforsyningsanlæg. Klagerne vil derfor gerne have en fortolkning af udtrykket udgifter i lejelovens 36, således at det nærmere kan fastlægges, om prisen for den leverede varme er for høj. Det er tvivlsomt, om Vemmetofte Klosters varmeforsyningsanlæg er en blokvarmecentral, der er undtaget fra varmeforsyningslovens prisreguleringsbestemmelser i kapitel 4. Side 5 af 12 Vemmetofte Klosters synspunkter og bemærkninger Vemmetofte Kloster finder, at Energitilsynets afgørelse bør stadfæstes og har i den forbindelse bl.a. oplyst følgende: Lejerne er tilsluttet varmeforsyningen i kraft af Vemmetofte Klosters ret til i henhold til lejelovens regler at vælge varmekilde i en udlejningsbolig. Varmeafregningerne til lejerne udarbejdes i henhold til lejelovens regler om udlejers opkrævning af betaling for varme hos lejere. Det aftaleretlige grundlag for varmeleveringen udgøres af de enkeltes lejekontrakter. Nogle af klagerne indbragte første års varmeafregning for Huslejenævnet ved Faxe Kommune. Huslejenævnet stadfæstede de pågældende varmeafregninger og fandt i den forbindelse, at anlægget er et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og at den samlede udgift derfor kunne medtages i varmeregnskabet, jf. lejelovens 37, stk. 3. Denne afgørelse er af de pågældende klagere indbragt for Boligretten, der skal hovedforhandle sagen den 1. december 2015. Energitilsynets udtalelse til sagen Energitilsynet finder, at tilsynets afgørelse bør stadfæstes og har i den forbindelse navnlig udtalt følgende: Hvorvidt en forening kan anses for en beboerrepræsentation i henhold til lejelovens 64, har efter Energitilsynets opfattelse ikke betydning i forhold til vurderingen af forbrugerindflydelse efter varmeforsyningslo- 2 Bekendtgørelse nr. 809 af 1. juli 2015 af lov om leje med senere ændringer.

vens 23 h, stk. 1. Det fremgår ikke af varmeforsyningsloven eller forarbejderne hertil, at hensigten med loven har været at opnå en særlig dobbeltbeskyttelse af lejere. Begrebet lejer eller slutbruger anvendes ikke i varmeforsyningsloven. Energitilsynet har derfor lagt en ordlydsfortolkning til grund for tilsynets afgørelse. Lejere er beskyttet af de lejeretlige regler, hvor lejeloven indeholder bestemmelser om forbrugerbeskyttelse. I Energitilsynets besvarelse til Vemmetofte Kloster af 18. juni 2011 udtalte tilsynet, at Vemmetofte Klosters varmeforsyningsanlæg efter tilsynets vurdering måtte betragtes som en blokvarmecentral, og at den derfor ville være undtaget fra varmeforsyningslovens prisregulering i kapitel 4. Dette blev stadfæstet af Energiklagenævnet ved nævnets afgørelse af 27. august 2014. Energitilsynet har derfor ikke fundet anledning til at beskæftige sig med dette spørgsmål på ny. Side 6 af 12 Det ligger udenfor både Energitilsynets og Energiklagenævnets kompetence at tage stilling til den nærmere forståelse af lejelovgivningens regler. Retsgrundlaget Varmeforsyningslovens 3 kapitel 4 b indeholder bl.a. regler om forbrugerindflydelse. Varmeforsyningslovens 23 h, stk. 1, har følgende ordlyd: [ ] 23 h. Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i en virksomhed, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, skal vælges af de forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet virksomhedens anlæg, eller af en eller flere kommunale bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde i kraft af disses udøvelse af deres ejerbeføjelser på virksomhedens generalforsamling eller på anden måde. Flertallet kan også vælges af forbrugere og en eller flere kommunale bestyrelser i forening. [ ] Ifølge varmeforsyningslovens 23 k skal vedtægterne for en virksomhed, der ejer anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, indeholde nærmere bestemmelser, der sikrer gennemførelse af 23 h 23 j. Bestemmelsen har følgende ordlyd: [ ] 3 Bekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014 af lov om varmeforsyning med senere ændringer.

23 k. Vedtægterne for en virksomhed, der ejer anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, skal indeholde nærmere bestemmelser, der sikrer gennemførelsen af 23 h-j. Stk. 2. Valg af bestyrelsesmedlemmer efter 23 h-23 j skal ske på en sådan måde, at forbrugerindflydelsen i rimeligt omfang afspejler antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug. Stk. 3. En virksomhed, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, der er ejet af forbrugere, kommuner eller en selvejende institution, kan i stedet for de i stk. 2 nævnte valgregler anvende valgregler, der giver enhver tilsluttet forbruger lige indflydelse uanset forbrug, jf. 44, stk. 2, i lov om elforsyning, når 1) virksomheden, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, er koncernforbundet med en netvirksomhed med bevilling i henhold til 19 i lov om elforsyning, 2) virksomheden, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, opfylder kravet om forbrugerindflydelse på måden, som er nævnt i 23 h, stk. 3-5, og 3) netvirksomheden opfylder kravet om forbrugerindflydelse på den i 41, stk. 3, i lov om elforsyning nævnte måde. Stk. 4. I tilfælde af uenighed mellem forbruger og virksomhed om, hvorvidt vedtægterne opfylder de i stk. 1-3 anførte krav, kan sagen af parterne indbringes for Energitilsynet. [ ] Side 7 af 12 Varmeforsyningslovens 26 omhandler adgangen til at klage over afgørelser til Energiklagenævnet. 26, stk. 1, har følgende ordlyd: [ ] 26. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af kommunen, klima-, energi- og bygningsministeren eller Energitilsynet efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold til loven. [ ] Energiklagenævnets begrundelse for afgørelsen Klageberettigelse Reglerne om adgangen til at klage til Energiklagenævnet over Energitilsynets afgørelser fremgår af varmeforsyningslovens 26. Det følger af almindelige forvaltningsretlige regler, at Energiklagenævnet kun kan behandle klager fra personer, virksomheder eller foreninger mv., som er klageberettigede. Hvis klager ikke er klageberettiget, betyder det, at Energiklagenævnet må afvise at behandle klagen.

Varmeforsyningsloven indeholder ikke regler om, hvem der er klageberettigede. Vurderingen af, hvem der kan indbringe en afgørelse for Energiklagenævnet efter den almindelige klagebestemmelse i varmeforsyningslovens 26, stk. 1, skal derfor foretages ud fra de almindelige forvaltningsretlige regler. Efter disse regler kræves en væsentlig og individuel interesse i, at afgørelsen ændres. Begge betingelser skal være opfyldte, før en person, en virksomhed eller en forening m.v. kan anses som klageberettiget. Derudover er det en betingelse, at den interesse, som klageren vil varetage, er relevant i forhold til varmeforsyningslovens formål. At interessen skal være væsentlig indebærer, at betydningen af afgørelsen for den pågældende skal være af en vis styrke og intensitet. En moralsk eller mere generel præget interesse er således ikke i sig selv tilstrækkelig. En interesse skal udover at være væsentlig også være individuel. Dette betyder, at den pågældende afgørelse skal være mere indgribende over for den, der vil klage, i forhold til andre personer, som berøres af afgørelsen. Hvis en større kreds af personer berøres på samme måde af en afgørelse, har de enkelte personer således ikke en individuel interesse i afgørelsen 4. Side 8 af 12 En række af klagerne i nærværende sag er tidligere lejere ved Vemmetofte Kloster. Dette gør sig gældende for følgende klagere: [XXX] (j.nr. 1021-15-113) [XXX] (j.nr. 1021-15-114) [XXX] (j.nr. 1021-15-115) [XXX] (j.nr. 1021-15-116) [XXX] (j.nr. 1021-15-117) [XXX] (j.nr. 1021-15-118) [XXX] (j.nr.1021-15-58) Disse klagere er således ikke længere lejere eller aftagere af varme fra Vemmetofte Kloster. På baggrund af sagens oplysninger må det lægges til grund, at de pågældende klagere var enten fraflyttet eller opsagt på tidspunktet for klagernes indgivelse for Energiklagenævnet. Da disse klagere ikke længere aftager varme fra Vemmetofte Kloster, er det Energiklagenævnets opfattelse, at klagerne ikke har en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt lejerne ved Vemmetofte Kloster kan betragtes som forbrugere i henhold til varmeforsyningslovens 23 4 De almindelige forvaltningsretlige regler om klageberettigelse er beskrevet nærmere i den juridiske litteratur. Der kan f.eks. henvises til bogen Forvaltningsret, 2. udgave 2002, s. 67 ff. af Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.

h, stk. 1, og derfor har indbringelsesret efter 23 k, stk. 4. Der ses desuden ikke at være andre omstændigheder i sagen, som kan begrunde, at klagerne har en sådan interesse i en efterprøvelse af spørgsmålet. De pågældende klagere har derfor ikke den fornødne væsentlige og individuelle interesse i en realitetsbehandling af klagen over Energitilsynets afgørelse af 12. maj 2015. Energiklagenævnet finder på den baggrund, at de pågældende klagerne ikke er klageberettigede for så vidt angår Energitilsynets afgørelse af 12. maj 2015. Energiklagenævnet kan derfor ikke realitetsbehandle disse klager, der herefter afvises. Vemmetofte Klosters varmeforsyningsanlægs status som blokvarmecentral Energitilsynet har i afgørelsen af 12. maj 2015 og i Energitilsynets udtalelse til Energiklagenævnet af 16. juni 2015 i anledning af nærværende klagesager anført, at Energiklagenævnet ved nævnets afgørelse af 27. august 2014 har stadfæstet Energitilsynets vurdering af, at Vemmetofte Klosters varmeforsyningsanlæg er en blokvarmecentral og dermed undtaget fra prisreguleringsreglerne i varmeforsyningslovens kapitel 4. Side 9 af 12 Energiklagenævnet er på dette punkt ikke enigt i Energitilsynets udlægning af Energiklagenævnets afgørelse af 27. august 2014. Energitilsynets vurdering af Vemmetofte Klosters varmeforsyningsanlæg fremgår af tilsynets besvarelse af 18. juni 2011 til Vemmetofte Kloster og tilsynets besvarelse af 27. august 2013 til Foreningen af Lejere ved Vemmetofte Kloster. Foreningen klagede efterfølgende til Energiklagenævnet over Energitilsynets besvarelser af 18. juni 2011 og 27. august 2013. Ved afgørelse af 27. august 2014 afviste Energiklagenævnet at behandle klagen, idet nævnet fandt, at Energitilsynets besvarelser ikke var afgørelser i forvaltningsretlig forstand. Der kunne derfor ikke klages herover til nævnet. Energiklagenævnet har derfor ikke realitetsbehandlet dette spørgsmål, og nævnet har således ikke ved nævnets afgørelse af 27. august 2014 stadfæstet Energitilsynets vurdering af, at det pågældende varmeforsyningsanlæg kan betragtes som en blokvarmecentral, der er undtaget fra varmeforsyningslovens prisreguleringsbestemmelser i kapitel 4. Energiklagenævnet kan kun behandle klager over afgørelser i forvaltningsretlig forstand, der er truffet af en anden offentlig myndighed, jf. varmeforsyningslovens 26, stk. 1. Da Energitilsynet ikke har truffet afgørelse om, hvorvidt Vemmetofte Klosters varmeforsyningsanlæg er omfattet af varmeforsyningslovens prisreguleringsbestemmelser i kapitel 4 hverken ved tidligere

besvarelser eller ved den nu påklagede afgørelse vil Energiklagenævnets afgørelse af de nærværende klagesager ikke behandle dette spørgsmål. Energitilsynets afgørelse om forbrugerindflydelse Ved Energiklagenævnets afgørelse af 27. august 2014 videresendte nævnet Foreningen af Lejere ved Vemmetofte Klosters klage til videre behandling i Energitilsynet, idet nævnet fandt, at foreningens oprindelige henvendelse til Energitilsynet måtte betragtes som en indbringelse efter varmeforsyningsloven 23 k, stk. 4, hvorefter uenighed mellem forbruger og virksomhed om vedtægters opfyldelse af varmeforsyningslovens krav om forbrugerindflydelse kan indbringes for Energitilsynet. På den baggrund må Energiklagenævnet forstå Energitilsynets nu påklagede afgørelse af 12. maj 2015 således, at Energitilsynet har fundet, at klagerne ikke kan betragtes som forbrugere, omfattet af varmeforsyningslovens 23 h, stk. 1, og at klagerne derfor ikke i medfør af varmeforsyningslovens 23 k, stk. 4, kan indbringe spørgsmålet om, hvorvidt vedtægterne for Vemmetofte Klosters varmeforsyningsanlæg er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens 23 h 23 j. Side 10 af 12 Energitilsynet har ved dets afgørelse lagt vægt på, at bestemmelsen i varmeforsyningslovens 23 h, stk. 1, efter Energitilsynets opfattelse må forstås således, at retten til forbrugerindflydelse alene tilkommer ejere af ejendomme, der er tilsluttet varmeforsyningsanlægget. Energiklagenævnet bemærker hertil, at hverken ordlyden af varmeforsyningslovens 23 h, stk. 1, varmeforsyningslovens øvrige bestemmelser eller forarbejderne til varmeforsyningsloven angiver, hvorledes begrebet forbruger skal forstås i varmeforsyningslovens forstand. Det er i den forbindelse Energiklagenævnets opfattelse, at ordene deres ejerbeføjelser i 23 h, stk. 1, alene relaterer sig til de kommunale bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde. At Energiklagenævnet i tidligere afgørelser har refereret bestemmelsens ordlyd, kan ikke som fejlagtigt anført af Energitilsynet tages til indtægt for, at Energiklagenævnet skulle have lagt vægt på, at der i medfør af bestemmelsen kan stilles krav om, at også almindelige forbrugere skal eje den ejendom, som er tilsluttet varmeforsyningsvirksomheden, for at kunne udøve forbrugerindflydelse. Ud fra en almindelig sproglig forståelse er det Energiklagenævnets opfattelse, at det i forhold til varmeforsyningslovens bestemmelser om forbrugerindflydelse i lovens kapitel 4 b ikke er afgørende, om man som forbruger ejer den tilsluttede/forsynede ejendom. Efter Energiklagenævnets opfattelse er det derimod afgørende, om der er etableret et direkte kundeforhold/direkte forsy-

ning til den pågældende varmeforsyningsvirksomhed, således at varmen afregnes direkte overfor forbrugeren. I et tilfælde som det foreliggende, hvor varmeleverandøren også er udlejer, skal spørgsmålet om, hvorvidt der er etableret et direkte kundeforhold i relation til varmeforsyningslovens regler, afgøres ud fra, om varmen leveres fra udlejer som et led i lejeforholdet, eller om varmen leveres i kraft af udlejers egenskab som varmeproducent. Hvis varmen leveres fra udlejer som et led i lejeforholdet, er der efter Energiklagenævnets opfattelse ikke tale om, at der er etableret et direkte kundeforhold i varmeforsyningslovens forstand. På hvilken måde varmen leveres må afgøres på baggrund af parternes aftaleretlige forhold. Det fremgår af sagens oplysninger, at varmen leveres fra Vemmetofte Kloster som et led i lejeforholdet, og at det aftaleretlige grundlag for varmeleveringen udgøres af de enkelte klageres lejekontrakter. Side 11 af 12 På den baggrund er det Energiklagenævnets opfattelse, at der ikke mellem Vemmetofte Kloster og klagerne er etableret et direkte kundeforhold i varmeforsyningslovens forstand. Klagerne kan derfor ikke betragtes som forbrugere i forhold til reglerne om forbrugerindflydelse i varmeforsyningslovens 23 h 23 j, og klagerne har herefter ikke mulighed for i medfør af varmeforsyningslovens 23 k, stk. 4, at indbringe spørgsmålet om, hvorvidt vedtægterne for Vemmetofte Klosters varmeforsyningsanlæg er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens 23 h 23 j. Med denne ændrede begrundelse stadfæstes Energitilsynets afgørelse af 12. maj 2015. For så vidt angår en nærmere fortolkning af lejelovens 36 bemærker Energiklagenævnet, at det ligger uden for såvel Energitilsynets som Energiklagenævnets kompetence at tage stilling til spørgsmål, der henhører under den lejeretlige lovgivning. Det fremgår i øvrigt af sagens oplysninger, at dette spørgsmål samt andre lejeretlige spørgsmål allerede behandles indenfor det lejeretlige system ved Huslejenævnet og Boligretten. Energiklagenævnets afgørelse Klagerne fra følgende klagere afvises: [XXX] (j.nr. 1021-15-113) [XXX] (j.nr. 1021-15-114) [XXX] (j.nr. 1021-15-115) [XXX] (j.nr. 1021-15-116) [XXX] (j.nr. 1021-15-117)

[XXX] (j.nr. 1021-15-118) [XXX] (j.nr.1021-15-58) For de øvrige klagere stadfæstes Energitilsynets afgørelse af 12. maj 2015, dog med en ændret begrundelse. Afgørelsen er truffet i medfør af varmeforsyningslovens 26, stk. 1. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form på Energiklagenævnets hjemmeside. Søgsmål ved domstolene til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen, jf. varmeforsyningslovens 26, stk. 4. Side 12 af 12 På nævnets vegne Poul K. Egan Nævnsformand /Ulla Østergaard Specialkonsulent