Materielle goder i miljøvurdering

Relaterede dokumenter
Planlægning for produktionsvirksomheder lov om miljøvurdering

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Lov om miljøvurdering af planer, programmer og projekter. Lov om ændring af lov om offentlige veje, lov om jernbaner, m.v. NY MILJØVURDERINGSLOV II

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR OMPLACERING OG UDLÆG AF NYE SOMMERHUSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Miljøvurdering og VVM. Internationale erfaringer

MILJØVURDERINGSDAG 2018 VVM-AFGRÆNSNING OG BRUG AF AFGRÆNSNINGSSKEMA RAMBØLL - ALBERT ERNEST COUTANT ( )

Afgrænsning af VVM. Jøncksvej i Rødby Havn 29. AUGUST Lone Reiff, seniorkonsulent Civilingeniør Tlf / mail:

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Debatoplæg til. Udvidelse af Rødby Varmeværk

Kommuneplantillæg nr. 40 Boliger ved Langelinie i Stege

MILJØVURDERINGSDAG Velkommen!

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan , Bolig ved Ribelandevej

Davinde, Odense Kommune

Sikkerhed & Revision 2013

Den nye miljøvurderingslov med fokus på funktionel adskillelse, one-stop-shop og afgrænsning

Bekendtgørelse om berørte myndigheder og om offentliggørelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer 1)

Kommuneplan 2017 Tillæg nr Rekreativt område Gammelbrovej Øst

Decommissioning Development Project in Esbjerg. Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark

En anden vej til CE-mærkning

Kommuneplantillæg nr. 38 Erhvervsområde - Bårse

Afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten for præhospitalets helikopterlandingsplads nord for Holstebro

VVM og Miljøvurdering

Hovedbudskaber. Beregning af flystøj. Ekspropriation og kompensation - flystøj. Miljøkonsekvensvurdering

KONTORLEJEMÅL MED UDSIGT OVER H.C. ØRSTEDSPARKEN Nørre Farimagsgade 11, 3. th. & 3. tv., 1364 København K Sag (NRL)

Skottenborg Viborg Tel Udgivelsesår: Miljøvurdering Råstofplan Region Midtjylland. Sidetal: 5

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket

1. høring om Kalvebod Skybrudstunnel. Høring om afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten

DEBATOPLÆG FOR SOLCELLEANLÆG VED ÅLBÆK

Linear Programming ١ C H A P T E R 2

Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege

Debatoplæg Udvidelse af Randers Havn

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Bekendtgørelse om berørte myndigheder og om offentliggørelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer 1)

Transkript:

Materielle goder i miljøvurdering Anne Eiby og Ulf Kjellerup 1

Materielle goder i miljøvurderinger - Hvorfor materielle goder? -.this is a very broad all encompassing category which could cover almost every physical or non-physical sector of the environment that could be said to have material value there is no commonly accepted meaning of the term - Citat: Carrol and Turpin: Environmental Impact Assessment Handbook, 2003 - Der synes ikke at være enighed om, hvad det dækker over - Derimod en begyndende enighed om hvad det ikke er - Få forsøg på en systematisk og struktureret beskrivelse/forståelse 2

Materielle goder - i lovgivningen Miljøvurderingsloven: Indgår som en del af formålsbestemmelsen à 1, stk. 2 nævnt som en af de miljøfaktorer, som bygherre/ansøger skal inddrage og belyse i de oplysninger, der skal indleveres efter 20, stk. 4 nævnt som en af de miljøfaktorer, der skal indgå i en miljørapport for en plan (bilag 4) nævnt som en af de miljøfaktorer, som ansøger skal inddrage i vurderingen af det ansøgte projekts indvirkninger på miljøet (bilag 7) 3

Materielle goder i vejledninger Vejledning til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 2. del: Konkrete projekter: Nævnes materielle goder sammen med landskabet og kulturarven. Det uddybes endvidere at: Materielle goder, landskab og kulturarven udgør også en vigtig del af miljøet. I den forbindelse udgør kirkerne og deres omgivelser samt den arkitektoniske og arkæologiske arv vigtige elementer i det miljø, som kendetegner vor kultur 4

Materielle goder i vejledninger I Vejledning til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 2. del: Konkrete projekter: Begrebet materielle goder kan som udgangspunkt ikke afgrænses til alene at omfatte fysiske goder. Indvirkningen på andre former for goder vil principielt set også kunne være omfattet. Det kan være bredere betragtninger som samfundsmæssige eller lokalsamfundsmæssige indvirkninger. Det vil sige grundlaget for et områdes sociale struktur og erhvervsliv. Begrænsningen ligger i beskrivelsen af indvirkningen, som kun kan være en undersøgelse af de miljømæssige indvirkninger på de materielle goder og ikke den værdimæssige indvirkning på de materielle goder. Der kan med andre ord ikke kræves en vurdering af, om projektet vil påvirke værdien af fast ejendom og i givet fald, hvor stor en eventuel op- eller nedgang anslås at være 5

Materielle goder i vejledninger (tidligere) I tidligere vejledninger kobles materielle goder oftest sammen med: Arkitektonisk og arkæologisk kulturarv à typisk beskrevet som.. materielle goder, herunder arkitektonisk og arkæologisk kulturarv DK og UK vejledninger..materielle goder omfatter vor arkitektoniske og arkæologiske kulturarv. Hertil kommer vor kulturarv i form af kirker, mindesmærker og andre menneskeskabte værdier. I vurderingen af et anlægsprojekts konsekvenser bør også indgå lokale værdier, som set i regionalt eller nationalt perspektiv ikke har en beskyttelsesværdi. Det kan eksempelvis være forsamlingshuset eller den lokale skole Miljøministeriets VVM-vejledning, 2009 6

Materielle goder i vejledninger EPA Guidance (USA, 2017)..Material Assets: The meaning of this factor is less clear than others. In Directive 2011/92/EU it included architectural and archaeological heritage. Directive 2014/52/EU includes those heritage aspects as components of cultural heritage. Material assets can now be taken to mean built services and infrastructure Signalerer at EU-direktivernes forståelse er dynamisk 7

Materielle goder - afgørelser I sagen for EU-Domstolen C-420/11 (Jutta Leth) meddelte domstolen: at der i miljøkonsekvensrapporten skal ske en undersøgelse af de direkte og indirekte virkninger af flystøj på menneskers brug af bygninger. Der skal således ikke foretages en vurdering af det pågældende projekts indvirkning på de materielle goders (bygningers) værdi (præmisserne 29 og 30) Sagen handlede om den miljømæssige vurdering af en udvidelse/ændring af en lufthavn, hvor flystøjens indflydelse på værdien af de materielle goder, som i det konkrete tilfælde var huse beliggende inden for sikkerhedszonen til lufthavnen. 8

Materielle goder Femern Bælt-forbindelsen det danske rampe- og tilslutningsanlæg 9

Materielle goder Femern Bælt-forbindelsen det danske rampe- og tilslutningsanlæg Her valgtes en bred tilgang, så de materielle goder omfattede: Lolland-Falster Airport Rødbyhavn Færgehavn E47-motorvejen Banen til Rødbyhavn Syltholm Vindmøllepark Højspændingsanlæg Renseanlæg Dige, pumpestationer og afvandingsanlæg Industrianlæg Råstofforekomster Jordbundens dyrkningsværdi (bonitet) 10

Materielle goder Femern Bælt-forbindelsen det danske rampe- og tilslutningsanlæg Her valgtes en bred tilgang, så de materielle goder omfattede: Lolland-Falster Airport Rødbyhavn Færgehavn E47-motorvejen Banen til Rødbyhavn Syltholm Vindmøllepark Højspændingsanlæg Renseanlæg Dige, pumpestationer og afvandingsanlæg Industrianlæg Råstofforekomster Jordbundens dyrkningsværdi (bonitet) Sammenfattende vurdering: Skråstagsbro: Ingen væsentlige konsekvenser for materielle goder, da infrastruktur m.m. opretholdes 11

Materielle goder Femern Bælt-forbindelsen det danske rampe- og tilslutningsanlæg Her valgtes en bred tilgang, så de materielle goder omfattede: Lolland-Falster Airport Rødbyhavn Færgehavn E47-motorvejen Banen til Rødbyhavn Syltholm Vindmøllepark Højspændingsanlæg Renseanlæg Dige, pumpestationer og afvandingsanlæg Industrianlæg Råstofforekomster Jordbundens dyrkningsværdi (bonitet) Sammenfattende vurdering: Sænketunnel: Syltholm Vindmøllepark nedlægges Pumpestation nedlægges/flyttes Jordrensningsanlæg RGS90 flyttes Renseanlægs udløbsledning flyttes Bentonitforekomst påvirkes, men vurderedes som mindre attraktiv 12

Materielle goder forsøg på en afklaring..consideration of material assets in SEA and EIA is usually taken to cover a wide variety of assets and resources, including : Built assets Natural assets Kilde: Scottish EPA Guidance, 2016 13

Materielle goder Materielle goder eksempler fra SEPA Guidance à De menneskeskabte materielle goder Energi, vand/spildevands og varmeforsyningsinfrastrukturer, Energi, vand/spildevands og varmeforsyningseffektivitet og styring/-afsætning, Klimatilpasnings og stormflodsinfrastrukturer Veje, jern og letbaner, metroer og telekommunikationsinfrastrukturer Affaldshåndteringsinstallationer Arealer i.f.t. bebyggede områder, åbne arealer og forurenede og/eller forladte arealer Bygningsinfrastrukturer og bygningsfaciliteter (boliger, offentlige funktioner m.v.) og udendørs opholdsarealer/parkområder m.v. Varer/gods 14

Materielle goder Materielle goder eksempler fra SEPA Guidance à De naturskabte goder Mineraler/råstoffer Vandløb/dræn m.v. Naturlige vandoplandsprocesser Skove og skovbevoksede arealer Landbrugsarealer, herunder hegn, hække, stendiger m.v. 15

Materielle goder Hvad er kernen i begrebet? àfremstår som en meget bred kategori i det opdaterede miljøbegreb Fokus i vurderingen er på den miljømæssige/funktionelle påvirkning af de materielle goder (og altså ikke på værdien af et aktiv) Det er indvirkningen på den aktuelle eller fremtidige forventede adgang til at benytte/udnytte menneske- og/eller naturskabte goder der er i fokus I modsætning til de øvrige dele af miljøbegrebet, som er intuitive/selvforklarende er materielle goder et stærkt sammensat begreb Som man bør være omhyggelig med at kortlægge i de konkrete miljøvurderingsprocesser så mangler vi nok en (udbygget) vejledning om dette begreb 16