MILJØVURDERINGSDAG Velkommen!
|
|
|
- Bertram Toft
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MILJØVURDERINGSDAG 2019 Velkommen!
2 DCEA hvad vi er og laver Forskningscenter indenfor konsekvensvurdering 20 tilknyttede forskere Udover forskning og uddannelse laver vi: Efteruddannelse Livscyklusvurderinger Kvalitetssikring og review Sparring for virksomheder, myndigheder og interesseorganisationer Faglige artikler, oplæg og kurser
3 Det som fylder mest i Værktøjskassen
4 Et par nedslag med hvad vi pt arbejder på Nationalt Digitalisering: Hvordan kan vi digitalisere for bedre og mere effektive miljøvurderinger? FNs verdensmål: Hvis og hvordan kobler vi miljøvurdering og SDG ere? Afværgehierarkiet: Hvordan kan vi ændre fokus i miljøvurderingen til i højere grad se på miljøforbedringer/positive indvirkninger? Internationalt Colombia: Miljøvurdering, borgerdeltagelse og vindenergi Asien: Kapacitetsopbygning for strategisk miljøvurdering Arktis: Forbedring af metoder og vidensgrundlag for miljøvurderinger
5 Digitalisering og miljøvurdering - taget tråden op fra sidste år Digitalisering i dag - Høringsportal, Danmarks Miljøportal og pdf-versioner af miljørapporter Mål: - Udvikle digitale beslutningsstøtteværktøjer integreret med bæredygtighedsmål for miljøvurdering, der muliggør bedre, hurtigere og mere demokratiske beslutningsprocesser - Fokus på: - Værktøjer for baseline og effektvurderinger - Med kobling til SDG ere og - Med gode brugerinterfaces
6 Fælles ansøgt projekt (20. august)
7 FNs verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG) Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development (A/RES/70/1), adopted on 25th September 2015 Mål Delmål Indikatorer
8 Politiske udmeldinger om miljøvurderingens rolle for for SDG ere EA is of high relevance for achieving the Sustainable Development Goals EA extremely relevant in the context of pursuing the attainment of the SDGs Initiated SDG taskforce
9 Afværgehierakiet i miljøvurdering foranstaltninger for at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje enhver eventuel væsentlig negativ indvirkning på miljøet.. (bilag 4) foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller om muligt neutralisere identificerede væsentlige skadelige virkninger på miljøet.. (bilag 7) (Kilde: Kørnøv, 2019)
10 Afværgehierakiet i miljøvurdering foranstaltninger for at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje enhver eventuel væsentlig negativ indvirkning på miljøet.. (bilag 4) foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller om muligt neutralisere identificerede væsentlige skadelige virkninger på miljøet.. (bilag 7) (Kilde: Kørnøv, 2019)
11 Forstærke/fremme positive virkninger og/eller synergier Udover at afværge de væsentlige negative virkninger, kan den ansvarlige myndighed søge at fremme de positive virkninger og/eller synergier, fx sammentænke eventuel erstatningsnatur med eksisterende naturområder og dermed skabe mere sammenhængende natur, sammentænke på tværs af aktiviteter/områder for at skabe sammenhængende infrastruktur for klimatilpasning, og indtænke rekreation i infrastruktur og dermed understøtte sundhed. (Udkast til vejledning Del I, 2018, side 51)
12 Miljøvurdering, borgerdeltagelse og vindenergi i Colombia Samarbejde med den Danske Ambassade i Bogota, Colombia omkring danske erfaringer med: - Kobling mellem miljøvurdering af planer og projekter ift. energiprojekter - Borgerdeltagelse, modstand og lokal opbakning - Inddragelse af sociale aspekter i miljøvurdering
13 Kapacitetsudvikling i Asien for Strategisk miljøvurdering Kapacitetsudvikling gennem videregående uddannelser I Bangladesh, Vietnam og Laos med støtte fra Sverige, Portugal og Danmark Det overordnede mål: styrke de nationale systemer til integration af miljøhensyn i planlægning og beslutningsprocesser på nationalt og internationalt / regionalt niveau gennem høj kvalitet i højere uddannelse om strategisk miljøvurdering.
14 Forbedring af metoder og vidensgrundlag for miljøvurderinger i Arktis - Livskvalitet i Grønland og sociale indikatorer i miljøvurdering - Inklusion af lokal viden og oprindelig viden i miljøvurderinger i Europæisk Arktis (Finland, Norge, Sverige, Grønland, Island) - Miljøpåvirkninger og sociale konsekvenser af minedrift i Alaska, Canada, Norge og Grønland
15 MV dag 2019
16 Spændende program Keynotes Nyt fra Ministeriet, v. Helle Ina Elmer Materielle goder hvad og hvordan i miljøvurdering?, v. Anne Eiby og Ulf Kjellerup Tid til diskussion og spørgsmål Frokost Sessioner - I Naturens stemme i miljøvurdering Miljøvurdering af planer og programmer Sessioner II Miljøvurdering og FNs bæredygtighedsmål Det juridiske hjørne Vin og networking
17 Deltagere i dag 70 MV dag Styrelse Region Kommune Rådgiver Bygherre Nævn Universitet NGO
18 Praktiske forhold I dag Parallelsessioner Lokale 6.2: V og Jura Lokale 6.3: Natur & SDG MFrokost i lokale 6.1 Reception/net-working efter sidste session i lokale (niveau 4) Efter i dag Evaluering sendes per mail Oplæg lægges på
19 Hold 3 på VVM efteruddannelsen starter i november Hold 3 i Aalborg 22. november januar 2020 og marts 2020 TILMELDINGSFRISTEN ER 15. OKTOBER 2019
20 Efteruddannelse indenfor miljøvurdering af planer og programmer Behov for efteruddannelse? Ønsker til indhold? Vi vender tilbage senere på formiddagen
NYT FRA FORSKNINGEN LONE KØRNØV
NYT FRA FORSKNINGEN LONE KØRNØV MILJØVURDERINGSDAG 2016 Udpluk fra året der gik og hvad der kommer VVM efteruddannelse Strategisk tænkning gennem MV Vindmøller og lys Offentlig accept og borgerdeltagelse
Nyt fra Naturstyrelsen. Helle Ina Elmer, Jura
Nyt fra Naturstyrelsen Helle Ina Elmer, Jura Tre lovgivningsændringer siden sidst Den første er en national ændring: Bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private
Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?
Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag
FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?
FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal
PLANLÆGNING FOR GREENLAB SKIVE ET EKSEMPEL PÅ KOBLING MELLEM DET STRATEGISKE NIVEAU OG PROJEKTNIVEAUET LONE KØRNØV OG PETER HAUGSTED, SKIVE KOMMUNE
PLANLÆGNING FOR GREENLAB SKIVE ET EKSEMPEL PÅ KOBLING MELLEM DET STRATEGISKE NIVEAU OG PROJEKTNIVEAUET LONE KØRNØV OG PETER HAUGSTED, SKIVE KOMMUNE MILJØVURDERINGSDAG 2016 Program Kort introduktion til
Målstyret transportpolitik kan Danmark lære af Sverige og Norge?
kan Danmark lære af Sverige og Norge? Trafikdage på Aalborg Universitet 23.-24. august 2010 Special session: Beslutninger om infrastruktur Claus Hedegaard Sørensen og Henrik Gudmundsson Nye tendenser i
De overordnede juridiske rammebetingelser i direktiv og national ret. Helle Ina Elmer, Jura
De overordnede juridiske rammebetingelser i direktiv og national ret Helle Ina Elmer, Jura Juridiske rammebetingelser i VVM-direktivet Artikel 2, stk. 1 Projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner
2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING
MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING - De 17 nye Verdensmål, FN s rolle og civilsamfundets muligheder Aalborg Universitet - København 23. 24. november 2015 Lars Josephsen
Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.
Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Til Udenrigsministeriet Tlf. 39 17 39 17 CVR 17150413 [email protected] www.dst.dk 29. juli 2016 Høringssvar til Verden 2030 Udkast Danmarks udviklingspolitiske
Miljøvurdering og VVM. Internationale erfaringer
Miljøvurdering og VVM Miljøvurdering og VVM Internationale erfaringer Ulf Kjellerup, COWI [email protected] Miljøvurdering og VVM, internationale erfaringer VVM-reglernes legale basis i medlemslandene: medlemslandene
Den danske strategi for it i folkeskolen
Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet
DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL
DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL Fremmer international handel, der respekterer menneske- og arbejdstagerrettigheder og bidrager til en bæredygtig udvikling Pragmatisk, konstruktiv og overbevist om at udfordringer
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Er hele Danmark Udkantsdanmark? Muligheder for livet på landet mod 2025?
Er hele Danmark Udkantsdanmark? Muligheder for livet på landet mod 2025? v. Sociolog og Fremtidsforsker Birthe Linddal - www.fremtidsforskeren.dk Asferg Maj 2015 AGENDA Fremtiden Urbanisering Centralisering
Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?
Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Workshop nr. 110 på AM:2018 19. NOVEMBER 2018. PER TYBJERG ALDRICH, NIRAS A/S Mål med workshoppen Viden - Erfaringer -
AFVÆRGEFORANSTALTNINGER OG ERSTATNINGSNATUR I VVM FOR INFRASTRUKTURPROJEKTER
AFVÆRGEFORANSTALTNINGER OG ERSTATNINGSNATUR I VVM FOR INFRASTRUKTURPROJEKTER LONE KØRNØV IDA, 31. OKTOBER 2016 Baggrund Kort om forskningsprojektet bag Fra undgåelse af negativ naturpåvirkning til kompensation
Bæredygtige jordstrategier - hvad er det og hvor bæredygtige er de egentlig? ATV Vintermøde 2018 JOAN KROGH, MORTEN STØRUP OG CHRISTIAN ERIKSEN, NIRAS
Bæredygtige jordstrategier - hvad er det og hvor bæredygtige er de egentlig? ATV Vintermøde 2018 JOAN KROGH, MORTEN STØRUP OG CHRISTIAN ERIKSEN, NIRAS Strategisk planlægning Grundlæggende paradigme Målsætningen:
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Den fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018
1 Den fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018 AGENDA RUNDT OM FDA RAMMEARKITEKTUR Strategi og styring Indhold og metode Anvendelse og værdi Status og næste
De nye FN mål hvordan kan de monitoreres? Jørgen Elmeskov
Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del Bilag 53 Offentligt De nye FN mål hvordan kan de monitoreres? Jørgen Elmeskov Oversigt Måling og monitorering af SDG målene, Danmark Notér: processen omfatter alle
Aarhus Nordiske Folkemøde 2015
Aarhus Folkemøde Aarhus Nordiske Folkemøde 2015 Nordic City Network og Aarhus Kommune Per Riisom Vi er et borger /politiker forum om byudvikling i nordiske byer. Det er aldrig set før. De byer vi ønsker!
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Borgersamarbejde Version 2.0 i regi af DemocraCity Aarhus - Afsæt i Byrådsindstillingen Borgersamarbejde Version 2.0 Underskrevet af alle Rådmænd og direktører
Materielle goder i miljøvurdering
Materielle goder i miljøvurdering Anne Eiby og Ulf Kjellerup 1 Materielle goder i miljøvurderinger - Hvorfor materielle goder? -.this is a very broad all encompassing category which could cover almost
At vælge den rigtige metode
At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør
Agenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
PRÆSENTATION AF CENTRET
PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk
Bæredygtige strategier (for massehåndtering) i Danmark hvad er det og hvor bæredygtige er de egentlig?
Bæredygtige strategier (for massehåndtering) i Danmark hvad er det og hvor bæredygtige er de egentlig? Miljøringens temamøde 8.-9. november 2017 JOAN KROGH OG CHRISTIAN ERIKSEN, NIRAS Strategisk planlægning
NCC Xyz Construction Danmark A/S 2011
NCC Xyz Construction Danmark A/S 2011 07-10-2011 NCC Construction Danmark A/S 1 Førende i Norden inden for byggeri, anlæg, veje samt bolig- og erhvervsudvikling BYGGE OG ANLÆG GRUS, ASFALT, BELÆGNING OG
