Alt hvad der er værd at vide om UCS10! Brobygning Den obligatoriske brobygning i uge 48 retter sig mod to forskellige ungdomsuddannelser, hvoraf den ene skal være en erhvervsuddannelse herunder HTX og HHX. Hvis du efter den obligatoriske brobygning stadig er i tvivl om valg af ungdomsuddannelse, kan du deltage i ekstra brobygning eller i ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Den ekstra brobygning vil for de flestes vedkommende blive afviklet i uge 4-5/2013. UU-vejlederne hjælper med tilmelding til brobygning og betaler udgifter i forbindelse med transport efter gældende regler. Bøger m.v. Du er selv ansvarlig og erstatningspligtig for alle lånte bøger og materialer. Elevintra På elevintra kan du altid finde lektier, skemaændringer, dagens aktiviteter, ugesedler, adresselister og diverse opslag. Du vil ofte skulle aflevere dine opgaver elektronisk via elevintra. Du har adgang til elevintra med dit UNI Login. Elevråd Som medlem af elevrådet får du indflydelse på hverdagen i UCS10 og kan f.eks. være med til at bestemme hvilke fællesarrangementer, der skal afholdes, eller hvordan lokalerne skal indrettes. Blandt medlemmerne af elevrådet vælges et KulturCrew, som sammen med elever fra andre Skanderborg-skoler bliver særligt uddannede til at gennemføre kulturelle arrangementer på skolerne. Til elevrådet udpeges én repræsentant og én suppleant fra hver klasse. 1
E-protokol Dit fremmøde bliver registreret elektronisk i forbindelse med hvert undervisningsmodul. Protokollen føres på klasselokalets interaktive whiteboard, hvor du får en grøn smiley for tilstedeværelse, en rød smiley for fravær, en gul smiley for at komme for sent, en blå smiley for sygdom og en hvid smiley for aftalt fravær. Du og dine forældre kan selv tjekke dit fremmøde ved at logge ind på e- protokollen med dit UNI*Login Erhvervspraktik Hvis du er tilmeldt Arbejdskendskab, vil du komme i erhvervspraktik ca. halvdelen af de onsdage, hvor der er temafag. Herudover kan alle hvis det er relevant komme i erhvervspraktik efter nærmere aftale med klasselærer og UU-vejleder. Ferieplan 2012/13 (alle dage inklusive) Sommerferie 2012 Lørdag den 30. juni 2012 Mandag den 13. august 2012 Efterårsferie- uge 42 Lørdag den 13. oktober Søndag den 21. oktober 2012 Juleferie Lørdag den 22. december 2012 Onsdag den 2. januar 2013 Vinterferie- uge 7 Lørdag den 9. februar Søndag den 17. februar 2013 Påskeferie Lørdag den 23. marts Mandag den 1. april 2013 St. Bededagsferie Fredag den 26. april Søndag den 28. april 2013 Kristi Himmelfartsferie Torsdag den 9. maj Søndag den 12. maj 2013 Pinseferie Lørdag den 18. maj Mandag den 20. maj 2013 Grundlovsdag Onsdag den 5. juni Onsdag den 5. juni 2013 Sommerferie 2013 Lørdag den 29. juni 2013 Søndag den 11. august 2013 Forældresamarbejde Umiddelbart efter sommerferien modtager alle forældre login til forældreintra, som er skolens daglige kommunikationsredskab med hjemmet. Alle forældre inviteres til: to forældremøder o ét møde i september måned o ét møde forud for studieturene to skole-/hjemsamtaler o oktober 2012 (obligatorisk) o januar 2013 (hvis der er behov) Herudover vil der være individuelle forældremøder og -samtaler efter behov. 2
Fritagelse fra undervisning Din klasselærer kan give dig fri en enkelt dag eller i enkelte lektioner, hvis dine forældre beder om det. Hvis du skal have fri mere end én dag, skal dine forældre kontakte skolens ledelse. Fællesarrangementer Du kommer til at deltage i fællesarrangementer mindst én gang om måneden f.eks. teaterstykker, musikoplevelser, underholdning og foredrag. Klassens Tid Fredagens 5. og sidste lektion er afsat til klassens tid. Her er mulighed for at samle op på ugen, hygge sig sammen og ønske hinanden god weekend. Klassens tid vil af og til blive brugt til fællesarrangementer for alle klasser. IT Vi anbefaler kraftigt, at du medbringer din egen bærbare pc, ipad el.lign. til brug i undervisningen. De eneste krav til pc en er, at den kan gå på internettet og har installeret officepakken eller lignende software, så du behøver slet ikke investere mange tusinde kroner. Kontoret kan henvise til it-firmaer, som sælger gode brugte pc er med op til tre års garanti. Vi kan i meget begrænset omfang langtidsudlåne bærbar pc er, hvis du ikke har mulighed for at medbringe din egen. Kantineordning Du kan hver dag fra kl. 7.30 14.30 benytte kantinen på Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, som bl.a. tilbyder salatbar, buffet, pølsehorn, brød, pizzasnegle, mælkeprodukter og frugt. Eftermiddag og aften er der åbent i Ungdomscentrets egen kantine, hvor du kan købe drikkevarer, frugt og sunde snacks. Klasselærerordning Din klasselærer vil afholde flere individuelle samtaler med dig igennem skoleåret med fokus på din sociale trivsel, din faglige udvikling og din fremtidige uddannelse. Klasselæreren er også dine forældres primære kontaktperson på UCS10. Læge- og tandlægebesøg skal så vidt muligt ske uden for skoletid. 3
Makkerskabsordning Du vil i perioden frem til efterårsferien få en makker af samme køn som dig selv. Du og din makker skal sidde ved siden af hinanden i klassen, og I skal også lave gruppearbejde sammen. Makkerskabsordningen udvikler et aktivt nærvær og et socialt engagement eleverne imellem og skaber dermed grundlag for et godt skolemiljø i UCS10. Oso I februar 2013 (uge 6) skal du arbejde med den Obligatoriske Selvvalgte Opgave. Opgaven skal tage udgangspunkt i din uddannelsesplan og pege frem mod din efterfølgende ungdomsuddannelse og dine fremtidsdrømme/-ønsker. Opgaven er ikke en prøve, og du må få hjælp af dine lærere gennem hele forløbet. Din opgave bliver bedømt med en udtalelse og hvis du ønsker det også en karakter. Prøver Du kan i 10. klasse indstille dig til 10. klasse-prøver (FS10) i et eller flere af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi, jævnfør folkeskolelovens 19 f, eller indstille dig til at aflægge en eller flere af folkeskolens bundne afgangsprøver (FSA). Du kan vælge at kombinere prøverne ved at aflægge 10.-klasse-prøver i et eller flere fag og afgangsprøver i andre. Hvis prøven i et fag består af både en mundtlig og en skriftlig del, kan du vælge at aflægge den ene del og fravælge den anden del. Du kan også vælge at kombinere niveauet i fag, hvor der både er en skriftlig og en mundtlig prøve. Prøverne i 10. klasse er i princippet valgfrie, men ønsker du at fortsætte på en gymnasial uddannelse, skal du aflægge prøve i følgende fag: Dansk, skriftlig og mundtlig Matematik, skriftlig og mundtlig Engelsk, skriftlig og mundtlig Prøven skal enten aflægges som folkeskolens afgangsprøve (FSA) eller som 10. klasse-prøve (FS10 både mundtlige og skriftlige prøver). For at påbegynde en HF kræves dog, at tre af prøverne er aflagt på FS10-niveau. Optag på en gymnasial uddannelse kræver endvidere, at du har været tilmeldt prøve i andet fremmedsprog (tysk eller fransk) i 9. eller 10. klasse. Da disse fag er udtræksfag i 9. klasse, er det ikke sikkert at prøven er aflagt, men der skal være givet en årskarakter i 9. klasse. Hvis dette ikke er tilfældet, skal prøven aflægges i 10. klasse. Selvom prøverne i 10. klasse er valgfrie, bør de ses som en naturlig afslutning på årets undervisning, og som udgangspunkt tilmelder alle elever sig derfor prøverne 4
Afgørelse om indstilling til prøve træffes af dig selv efter samråd med dine forældre og dine lærere. Dine overvejelser omkring aflæggelse af prøver skal fremgå af uddannelsesplanen. Ringetider 08.00 09.30 1. modul (2 x 45 minutter) 09.30 10.00 pause 10.00 11.30 2. modul (2 x 45 minutter) 11.30 12.00 pause 12.00 13.30 3. modul (2 x 45 minutter) 13.30 13.45 pause 13.45 16.00 studiecafé Studiecafé I studiecaféen, som også åben for studerende fra andre skoler og uddannelser, kan du og dine kammerater arbejde med projekter og få hjælp til lektier eller rapporter og andre former for skriftlige opgaver. Der er hjælp at hente i alle fag enten fra lærerne i UCS10 eller fra ældre studerende fra ungdomsuddannelserne i Campus Skanderborg. Studiecaféen er åben mandag til torsdag fra kl. 13.45 16.00. Studietur Studieturene finder alle sted i uge 11/2013 dvs. på et tidspunkt, hvor der både er sne i bjergene og begrundet håb om solskin i de sydlige hovedstæder. De 5-6 forskellige studieture bliver udbudt i løbet af efteråret. Studieturene går på tværs af klasserne, så du kan frit vælge, hvilken tur du gerne vil deltage i. Studieturene finansieres af et tilskud fra USC10 samt egenbetaling. Egenbetalingen er i skoleåret 2012/13 fastsat til 2700 kr. som opkræves i tre rater á 900 kr. i løbet af efteråret. Sygemelding Hvis du bliver syg, skal dine forældre kontakte skolens kontor mellem kl. 7.30 og 8.00 på tlf. 87 94 87 94. Dine forældre kan også sende en sygemelding via forældreintra send til modtageren Sygemelding inden kl. 8 Hvis sygdomsforløbet er af længere varighed, kan du blive sygemeldt i en længere periode. 5
Transport Hvis du har mere end 9 km til Ungdomscentret, får du udleveret et buskort på første skoledag. Alle busplaner kan ses på www.midttrafik.dk Uddannelsesparathed To erfarne UU-vejledere Susie Høgh og John Hansen har fast arbejdsplads i UCS10 og hjælper dig med din uddannelsesparathed. Susie og John vil bl.a. tilbyde individuelle elevsamtaler, planlægge brobygning og praktikker samt medvirke til undervisning i faget Arbejdskendskab. Ungdomscenter Skanderborg Foruden 10. klasse rummer Ungdomscenter Skanderborg også ungdomsskolens administration og en række af ungdomsskolens fritids- og undervisningsaktiviteter. Du er meget velkommen til at bruge alle centrets faciliteter i hele åbningstiden fra 7.30 22.00. 6