Notat Flere ældre kræver bedre boliger En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den nuværende boligmasse ikke er gearet til den stigende andel af ældre, der kommer i Danmark. De ældre ønsker boliger af god kvalitet, og tilgængelighed og beliggenhed er i højsædet. Analysens resultater 08. december 2014 Frem mod 2020 vokser aldersgruppen på 70+ med mere end 165.000 personer. Tages både den demografiske forskydning og urbanisering i betragtning, skaber det samlet set et behov for knap 120.000 flere boliger i Danmark Der vil være mange tilflyttere til især København og Aarhus-området. Samlet set vil gruppen af personer på 70+ efterspørge mere end 20.000 boliger frem mod 2020 i den østjyske millionby og godt 7.000 boliger i København by Antallet af ældre medborgere stiger, og dermed stiger behovet for attraktive boliger til denne aldersgruppe også. Der bliver behov for flere boliger med en høj grad af tilgængelighed og central beliggenhed, så den ældre kan blive længst muligt i eget hjem I visse kommuner vil alderssammensætningen ændre sig markant over de næste 10-20 år. Dette stiller store krav til omdannelse af den eksisterende bygningsmasse Kontakt Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf. 72 16 01 25 Mobil 51 30 95 37 msb@danskbyggeri.dk Anette Sørensen Pressekonsulent Tlf. 72 16 02 13 Mobil 30 36 02 65 ans@danskbyggeri.dk Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106, 1358 Kbh. K Postbox 2125, 1015 Kbh. K Telefon 72 16 00 00 info@danskbyggeri.dk
Flere ældre kræver bedre boliger I løbet af de kommende 30 år vil Danmark opleve en stor befolkningstilvækst, hvilket betyder at vi allerede i 2020 vil være knap 120.000 flere danskere, end vi er i dag. Udviklingen i befolkningen og en kraftig forskydning i demografien mod en stigende andel ældre vil skabe en støt stigende efterspørgsel på boliger. Isoleret set vil der være en stigning på mere end 165.000 i aldersgruppen på 70+, men da antallet af 0-19-årige samtidig falder, giver det netto 120.000 flere indbyggere i 2020. Nybyggeriet har været historisk lavt siden krisen med et absolut bundniveau på alene 10.000 nye boliger i 2013. 2014 tyder på at blive marginalt bedre med 11.000 nye boliger, men da det estimeres som et pejlemærke, at ca. 5.000 boliger nedslides på årsbasis i Danmark, svarer det reelt til, at boligmassen øges med 6.000 netto i 2014. Hertil kommer, at der sker en centralisering omkring de største byer, hvormed knap 6 ud af 10 danskere nu bor i byområder i eller tæt ved de største danske byer. Landdistrikterne længere væk fra de største byer dækker derimod arealmæssigt næsten halvdelen af landet, men er kun beboet af godt 14 procent af befolkningen. Figur 1: Befolkningstal for by- og landområder 795.605 713.234 755.839 3.337.696 Byområder i eller tæt på de største byer Byområder længere væk fra de største byer Landdistrikter tæt på de største byer Landdistrikter længere væk fra de største byer Anm.: "Tæt på de største byer" er defineret som mindre end en halv times kørsel fra en af de største byer i landet, dvs. Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Roskilde, Herning og Helsingør. Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2014. Beregninger baseret på Danmarks Statistik Befolkningen i byområder i eller tæt på de største byer er vokset med godt 6 procent fra 2007-2014. Ligeledes opleves der fremgang i landdistrikterne tæt på de største byer, om end den er mindre markant end i de større byer. Længere væk fra byområderne er befolkningstallet nedadgående svagt for byområderne mens landdistrikterne længere væk fra de største byer har oplevet tilbagegang i befolkningstallet på knap 4 procent. Samlet set er den danske befolkning vokset med godt 3 procent i perioden, hvormed det er ganske tydeligt, at ikke alle områder får en lige stor andel af befolkningstilvæksten. De ledige boliger ligger ikke der, hvor befolkningen ønsker at flytte hen, og fremtiden vil byde på et stort boligunderskud, hvis især bykommunerne ikke følger med udviklingen i tide, så boligerne står klar, når tilflytterne kommer. Beregningerne i indeværende notat estimerer alene det ændrede boligbehov. Det vil sige, at erstatningsbyggeri som konsekvens af utidssvarende eller nedslidte boliger kommer foruden de her nævnte behovsberegninger. Side 2 af 9
Endvidere tager analysen ikke højde for antallet af tomme boliger. En del af disse vil allerede nu være utidssvarende og bør derfor rives ned, men også fremadrettet vil der komme flere og flere tomme boliger i de områder, hvor befolkningstallet falder. Flere boliger til flere ældre Foruden en generel stigning i antallet af danskere sker der også store forskydninger i aldersgrupperne over de kommende 10-20 år. Andelen af ældre vil være stigende, og det skyldes både en stigende levealder, der er en konsekvens af sund aldring, samt store årgange. Dermed vil der allerede i 2020 være ca. 165.000 flere ældre over 70 år sammenlignet med i dag, alt imens der bliver et fald på godt 50.000 0-19-årige. Aldersgruppen med de 20-69-årige oplever en mere moderat stigning på godt 6.000. Det kan dog nemt påvirkes af fx flygtningestrømme og lignende. Figur 2: Udviklingen i befolkningstilvæksten fordelt på aldersgrupper frem mod 2040 Antal personer 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0-19 år 20-69 år 70+ år 0 2014-100.000 2017 2020 2023 2026 2029 2032 2035 2038-200.000 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Isoleret set vil flere indbyggere fremkalde et behov for flere boliger, men netop fordi det er den ældre befolkningsgruppe, der øges så markant, har det særlig stor betydning for boligmarkedet. Mens de nuværende små årgange bliver midaldrende, har børn i husstanden, og derfor får brug for familieboliger, går de store årgange på pension og trækker massivt op i antallet af personer over 70 år. Den ældre befolkning bor færre i boligen, da der ikke er hjemmeboende børn, og risikoen for at blive alene er større. Dermed medfører et stigende antal ældre i Danmark et ekstra pres på boligefterspørgslen set i forhold til andre aldersgrupper. Alene fra personer over 70 år, skabes der et behov for 116.000 boliger, hvoraf nogle skal bygges fra nyt, mens andre skal omdannes så det bliver mere ældrevenlige. Om kommunen skal omdanne eller bygge nyt afhænger af om der via fraflytning fra øvrige aldersgrupper bliver ledige boliger i kommunen, og hvordan standen af boligerne er. Nedenstående graf illustrerer antallet af personer i boligen (venstre side) og tilvæksten i befolkningen i samme aldersgruppe (højre side). Heraf ses, at væksten særligt sker inden for de aldersgrupper, hvor der bor få personer i husstanden. Side 3 af 9
Figur 3: Antallet af personer i boligen sammenholdt med befolkningstilvæksten fordelt på aldersklasser Antal personer i boligen fordelt på aldersklasser Befolkningstilvæksten i 2020 90+ år 80-89 år 70-79 år 60-69 år 50-59 år 40-49 år 30-39 år 20-29 år 10-19 år 0-9 år 0 1 2 3 4 Antal personer pr bolig Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 90+ år 80-89 år 70-79 år 60-69 år 50-59 år 40-49 år 30-39 år 20-29 år 10-19 år 0-9 år -100.000-50.000-50.000 100.000 150.000 Befolkningssammensætningen ændres markant For langt de fleste kommuner betyder den stigende urbanisering og et stigende antal ældre, at der bliver behov for at se på boligtilbuddene til den ældste aldersgruppe. Nedenstående figur viser boligbehovet, der alene er drevet af, at aldersgruppen på 70+ vokser sig større. Altså antallet af boliger, der er nødvendige for at imødekomme det stigende antal af ældre. Det er tydeligt, at det for stort set samtlige kommuner er nødvendigt at betragte bygningsmassen i kommunen og vurdere, om der er tilstrækkeligt fokus på eksempelvis tilgængelighed i form af elevatorer eller lave dørtrin, så der er muligt at skubbe en rollator foran sig. Aldersgruppen er præget af stor diversitet, og boligløsningerne skal spænde fra almindelige mindre boliger, som er egnet til at blive gammel i, til decideret plejeboliger, hvor der er hjælp og støtte i hverdagen. Figur 4: Boligbehovet i kommunerne som konsekvens af flere ældre (70+) 2020 2030 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Side 4 af 9
Kommunernes muligheder for at tilpasse bygningsmassen afhænger ikke blot af hvor mange ældre, der er i kommunen, og som har brug for en bolig. De afhænger også af i hvor høj grad, der er ledige boliger, som kan omdannes, eller af om kommunen oplever en generel befolkningstilvækst, hvormed det kan være lettere at bygge nye ældrevenlige boliger for at imødegå behovet. Selv for de kommuner, som på ovenstående kort ligger i den laveste kategori, kan der ske store forskydninger i demografien. Kortet opgør boligbehovet i absolutte værdier, og selvom eksempelvis Samsø, Fanø og Læsø kun har brug for få ekstra boliger til aldersgruppen på 70+, ændrer befolkningssammensætningen sig, og segmentet med dem på over 70 år vil udgøre henholdsvis 5, 8 og 9 procentpoint mere af den samlede befolkning i kommunen i 2020, end de gør i dag. Det skyldes, at fraflytningen af unge er relativ stor. Den stigende gruppe af personer på 70+ medfører dermed en flerdimensionel udfordring, der handler om langt mere end blot at sikre, at der er boliger nok, til at alle kan få et tag over hovedet. Den kommunale økonomi skal hænge sammen til trods for fraflytningen af unge, men de ældste aldersgrupper har også anderledes krav til boligen end den unge studerende. Tilgængelighed er en hjørnesten for at sikre, at den ældre kan blive så længe i eget hjem, som det ønskes. Side 5 af 9
Metode Boligbehovet fremskrives med udgangspunkt i boligstatistikken, familie- og husstandsstatistikken samt i Danmarks Statistiks kommunale befolkningsfremskrivning, der dækker over perioden 2014-2040. Den nuværende boligfordeling beregnes for hver kommune ved at beregne andelen af beboere i syv boligtyper (parcelhuse/stuehuse, række- kæde- og dobbelthuse, etageboligbyggeri, kollegier, døgninstitutioner, fritidshuse og andet), hvor den beregnede andel tager højde for alder og antallet af individer, der bor i husstanden. De beregnede andele inden for hver kommune summeres over i de syv boligtyper og sammenholdes med befolkningsudviklingen i kommunen for at beregne boligbehovet. Fremskrivninger er naturligvis behæftet med usikkerhed, og usikkerheden er stigende jo længere tidshorisont, der betragtes. Præferencerne vedrørende boligform antages at være konstante over tid for hvert alderstrin inden for hver kommune, dvs. at modellen ikke tager hensyn til, at eksempelvis udvikling i den helbredsmæssige tilstand kan påvirke borgernes valg af boligtype og valg af kommune. Ligeledes antages det, at befolkningen har råd til at flytte derhen, hvor de ønsker, selvom en stor tilstrømning til storbyerne vil lægge pres på boligpriserne. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning Nogle af de centrale forudsætninger i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning er følgende: Fertiliteten tager udgangspunkt i aldersbetingede fertilitetskvotienter beregnet separat for alle 98 kommuner for perioden 2010-2013 For dødeligheden tages der udgangspunkt i dødelighedshyppigheder efter køn og alder pr landsdel. De er beregnet på grundlag af dødeligheden 2012-2013 svarende til perioden for seneste offentliggørelse af tal vedr. middellevetid. I beregningerne antages det, at alle kommuner inden for en landsdel har samme dødelighed. For hver kommune regnes med køns- og aldersbetingede fraflytningshyppigheder beregnet på grundlag af fraflytninger i 2010-2013. Tilflytninger til en kommune beregnes ud fra den pågældende kommunes andel af samtlige tilflytninger til landsdelen i perioden 2010-2013. I de kommunale fremskrivninger skelnes ikke mellem fraflytninger og tilflytninger som følge af migration internt i Danmark eller som følge af ud- og indvandring i forhold til udlandet. Side 6 af 9
Kommunal oversigt over udvikling i boligefterspørgslen set i forhold til 2014 Tabellen viser boligbehovet i kommunerne i 2020 set i forhold til 2014. Kolonnen for boligbehovet i alt i 2020 viser udviklingen i behovet, når alle byens borgere ses under et. Kolonne for boligbehovet til aldersgruppen 70+ viser det direkte behov skabt af flere ældre i kommunen. Det vil sige, at flere ældre medfører et øget boligbehov til denne befolkningsgruppe, men hvis der samtidig er mange fraflyttere i kommunen, frigives der boliger, som de ældre dermed har mulighed for at flytte ind i. Dermed kan boligbehovet i alt være lavere end boligbehovet skabt fra aldersgruppen 70+. Hvis den eksisterende bygningsmasse skal benyttes, forudsætter det dog ofte omdannelse til mere ældrevenlige rammer. Kommuner Antal boliger Ændring i 2020 set i forhold til 2014 Ældreandel i kommunen Boligbehovet i alt i Heraf boligbehov til 2014 2014 2020 2020 70+ årige Hele landet 2.628.277 119.252 115.958 11,9% 14,6% Nordjylland 276.147 8.289 12.094 13,0% 15,9% Brønderslev 16.227 314 690 13,8% 16,7% Frederikshavn 29.758 55 1.651 15,5% 19,9% Hjørring 30.614 37 1.294 13,8% 17,1% Jammerbugt 17.221 262 1.004 13,5% 17,6% Læsø 992-63 78 22,5% 32,0% Mariagerfjord 19.275 317 851 13,1% 16,2% Morsø 10.004-177 428 15,4% 19,3% Rebild 12.261 360 628 11,5% 14,7% Thisted 20.553 144 999 13,7% 17,3% Vesthimmerland 17.290 143 719 13,9% 16,9% Aalborg 101.949 6.898 3.752 11,2% 13,1% Midt- og Vestjylland 193.561 4.123 8.599 12,5% 15,5% Herning 39.285 1.508 1.684 11,4% 14,0% Holstebro 26.302 761 1.116 12,1% 14,8% Ikast-Brande 17.855 562 853 11,8% 14,8% Lemvig 9.637-150 427 15,0% 19,0% Ringkøbing-Skjern 25.270 29 1.129 13,3% 16,7% Skive 22.144-1 929 13,9% 17,2% Struer 10.039-156 597 13,9% 18,9% Viborg 43.027 1.570 1.864 11,8% 14,5% Østjylland 391.626 24.250 17.182 10,7% 13,2% Favrskov 19.568 724 1.062 10,6% 13,9% Norddjurs 18.129 301 812 14,5% 17,7% Odder 9.683 357 592 13,2% 17,1% Randers 46.174 2.198 2.074 12,4% 15,0% Samsø 1.972-55 99 20,7% 26,4% Silkeborg 39.517 1.724 2.041 11,2% 14,3% Skanderborg 24.068 990 1.505 9,8% 13,6% Side 7 af 9
Syddjurs 18.735 740 1.280 14,0% 18,4% Århus 154.689 13.804 5.052 8,9% 10,4% Hedensted 19.455 524 857 12,1% 14,9% Horsens 39.637 2.945 1.810 10,9% 13,2% Sydjylland 331.347 8.708 14.881 12,8% 15,8% Fredericia 23.998 815 1.087 12,7% 15,5% Kolding 41.148 1.423 1.658 11,5% 14,0% Vejle 49.698 2.688 2.335 11,6% 14,2% Billund 11.828 327 527 12,8% 15,7% Esbjerg 54.813 1.693 2.602 11,9% 15,0% Fanø 1.641 96 194 16,4% 24,3% Varde 22.305 291 894 13,5% 16,4% Vejen 18.695 382 709 13,1% 15,6% Haderslev 26.124 432 1.144 13,5% 16,6% Sønderborg 35.690 297 1.542 15,1% 18,4% Tønder 17.941-54 810 14,6% 18,2% Aabenraa 27.465 317 1.379 13,5% 17,2% Fyn 231.083 6.703 10.336 13,0% 16,0% Assens 18.597 40 1.051 13,6% 18,0% Faaborg-Midtfyn 23.310-3 1.112 14,8% 18,5% Kerteminde 10.916 315 663 14,9% 18,9% Langeland 6.654-202 337 20,4% 25,8% Middelfart 17.084 431 1.009 13,4% 17,4% Nordfyn 12.969 226 720 13,4% 17,3% Nyborg 14.688 112 723 14,6% 18,3% Odense 95.528 5.778 3.256 10,8% 12,6% Svendborg 27.836 105 1.289 13,9% 17,5% Ærø 3.500-99 178 22,4% 27,8% Lolland-Falster 52.889-1.296 2.493 16,5% 21,0% Guldborgsund 30.548-170 1.513 15,9% 20,1% Lolland 22.341-1.126 980 17,4% 22,3% Sjælland 325.049 8.711 19.574 12,7% 16,7% Faxe 15.816 304 944 12,8% 17,0% Næstved 38.168 1.065 1.989 12,4% 15,9% Stevns 9.755 219 664 14,2% 18,9% Vordingborg 22.201 45 1.274 15,3% 19,9% Holbæk 30.970 605 1.717 11,8% 15,6% Kalundborg 22.768 107 1.310 13,7% 18,1% Odsherred 15.971 295 1.272 17,0% 23,0% Ringsted 14.864 720 755 10,7% 13,7% Slagelse 36.992 641 1.766 12,9% 16,4% Sorø 13.227 234 685 12,5% 16,3% Side 8 af 9
Greve 20.442 609 1.722 12,0% 17,3% Køge 25.509 1.238 1.733 11,5% 15,6% Lejre 10.967 334 878 12,1% 17,2% Roskilde 38.483 1.913 2.131 11,9% 15,1% Solrød 8.918 380 734 10,9% 15,9% Nordsjælland 196.106 6.291 13.001 13,5% 17,8% Allerød 9.801 162 672 12,5% 17,1% Egedal 16.634 526 1.275 10,5% 15,1% Fredensborg 17.287 602 1.311 12,0% 16,9% Frederikssund 19.279 852 1.415 13,6% 18,1% Furesø 16.230 190 912 13,8% 17,4% Gribskov 17.558 807 1.629 14,5% 20,4% Halsnæs 13.825 427 1.096 14,0% 19,4% Helsingør 28.801 1.130 1.932 13,9% 18,3% Hillerød 20.979 903 1.089 11,7% 14,7% Hørsholm 11.352 276 760 17,9% 22,5% Rudersdal 24.360 417 912 15,5% 17,9% Hovedstadsområdet 610.130 54.129 16.740 9,5% 10,6% Albertslund 12.573 383 721 10,3% 13,8% Ballerup 22.417 958 957 14,0% 16,2% Brøndby 15.806 710 590 12,7% 14,6% Dragør 5.936 149 313 15,2% 18,3% Frederiksberg 52.750 4.312 1.277 10,9% 11,7% Gentofte 33.074 1.941 1.476 12,5% 14,7% Gladsaxe 31.061 1.810 894 11,3% 12,6% Glostrup 10.857 570 323 12,9% 14,2% Herlev 13.108 772 456 12,8% 14,2% Hvidovre 23.940 1.383 727 11,6% 13,0% Høje-Taastrup 21.355 1.243 1.222 10,4% 13,5% Ishøj 9.209 765 690 8,6% 12,4% København 288.310 35.712 5.362 6,6% 7,0% Lyngby-Taarbæk 26.415 1.127 411 13,6% 14,2% Rødovre 17.973 965 384 13,4% 14,1% Tårnby 19.046 801 419 12,3% 13,3% Vallensbæk 6.299 528 519 11,0% 14,9% Bornholm 20.340-655 1.057 16,8% 22,1% Bornholm 20.340-655 1.057 16,8% 22,1% Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Side 9 af 9