Handelshøjskolen i Århus Maj 2009

HD (R) Afhandling Institut for Regnskabsvæsen Eksternt regnskab Regnskabsmæssig behandling af immaterielle aktiver, med udgangspunkt i en redegørelse og diskussion af de regnskabsmæssige problemer omkring indregning i årsrapporten samt den regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsudgifter. Handelshøjskolen i Århus Maj 2009 Forfatter: Mette Hald Mikkelsen Vejleder: Finn Schøler

FORORD Den efterfølgende rapport er afhandling i HD (R). Besvarelsen tager udgangspunkt i faget eksternt regnskab, samt har et tværfagligt input fra den strategiske del af ekstern vurdering samt strategi generelt. Læser bør derfor have et grundlæggende kendskab til dette, men behøver intet kendskab til undersøgelsesspørgsmålet. Hovedspørgsmålet lyder således: "Regnskabsmæssig behandling af immaterielle aktiver, med udgangspunkt i en redegørelse og diskussion af de regnskabsmæssige problemer omkring indregning i årsrapporten samt den regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsudgifter. Som opgaveteksten angiver, findes der i international sammenhæng i forhold til immaterielle anlægsaktiver International Accounting Standards 38 Intangible Assets. Det er IASB (International Accounting Standars Board) som udsteder de internationale standarder. IAS 38 omhandler immaterielle anlægsaktiver, herunder behandlingen af forskning og udvikling. Definitionen af om noget er forskning eller udvikling spiller en central rolle i forhold til hvorledes projektet skal indregnes i regnskabet. Dette afgør hvornår aktiviteten opfylder betingelsen for at være et immaterielt aktiv. Omkostninger i forbindelse med forskning vedrører driften mens udviklingsomkostninger skal aktiveres under immaterielle aktiver hvis indregningskriterierne herfor er opfyldt. Hvad angår danske regler og standarder på områder, behandler såvel årsregnskabsloven som regnskabsvejledning 7 emnet. Selve besvarelsen starter på side 1 og afsluttes med litteraturlisten på side 86 og 87. Ved kildehenvisninger benyttes formatet [initialer, forbogstaver i titel, årstal for udgivelse]. I kildehenvisningen vil der tit være en side eller en kapitelhenvisning. Ved internetadresser vil adressen være efterfulgt af den dato, jeg fandt kilden. Nogle internethenvisninger kan have ændret sig over tid. Odder, 1. maj 2009 i

ABSTRACT - RESUMÉ This assignment takes up the handling of immateriel fixed assets from an accounting point of view including how research and evolution expenses should be accounted for. Denne afhandling omhandler den regnskabsmæssige behandling af immaterielle anlægsaktiver. Samt herunder hvorledes forsknings- og udviklingsudgifter regnskabsmæssigt skal behandles. The assignment has been prepared as part of the HD course, subject bookkeeping at the Aarhus Business School. Afhandlingen er skrevet som et led i HD studiet inden for regnskabsvæsen ved Aarhus School of Business University of Aarhus. The assignment refers to IAS 38 immateriel fixed assets, the annual accounts law and a link to the danish accounting guidelines. Opgaven vil tage udgangspunkt i IAS 38 immaterielle anlægsaktiver, årsregnskabsloven samt have et link over til de danske regnskabsvejledninger. The central focus area of this assignment is the class C and D companies, however class B companies will be included if demeed relevant to the content of this report. Klasse C og D virksomheder vil være det centrale område for opgaven, dog vil klasse B virksomheder blive inddraget i det omfang det har relevans for rapportens yderligere indhold. As the assignment deals with the handling of immateriel fixed assets from an accounting point of view, audit and tax related issues have been left out of the report Da afhandlingen omhandler den regnskabsmæssige behandling af immaterielle aktiver, er revisions og skattemæssige problemstillinger ikke inddraget i opgaven. ii

Over the last number of years the way businesses do business has changed from being based on traditional professions to more intellectual and knowledge based business. Therefore, immateriel assets play a more impeartive role in the businesses balance sheet today than earlier Verdenssamfundets erhvervsmæssige udvikling har gennem en årrække ændret sig fra, at være baseret på traditionelle erhverv til, at være mere interlektionelt og videns baseret. Derfor spiller immaterielle aktiver i dag en større rolle i virksomhedernes balance end tidligere. In the report the handling of immateriel fixed assets from an accounting point of view will be elaborated as well as the handling of materiel fixed assets. By doing it this way it will be visible to the reader why value estimates of immateriel assets are a lot more complicated to handle than value estimates of materiel assets. I afhandlingen vil den regnskabsmæssige behandling af immaterielle anlægsaktiver blive gennemgået. Ligeledes vil behandlingen af materielle anlægsaktiver blive berørt. På denne måde synliggøres hvorfor værdiansættelse af immaterielle aktiver er vanskeligere at håndtere end værdiansættelse af materielle aktiver. The handling of development projects from an accounting perspective will be the central area of attention for immateriel assets hence a comprehensive part of the report. To make a clear understanding of the theory the report highlights two practical examples, a) first example is about immateriel assets related to research & development in general, while b) second example is about research & development in connection with a merger of companies. Den regnskabsmæssige behandling af udviklingsprojekter vil være det centrale område indenfor gruppen immaterielle aktiver, og vil derfor være en væsentlig del af afhandlingen. For at bringe klarere forståelse af teorien, vil der i opgaven blive inddraget to praktiske eksempler, det første eksempel omhandler immaterielle aktiver, herunder forskning og udvikling generelt, mens det andet eksempel berører forsknings- og udviklingsprojekter i forbindelse med virksomhedssammenslutninger. An immateriel asset is an identifiable, non-monetary asset without physical substance. An asset is defined as being Et immaterielt aktiv, er et identificerbart, ikke-monetært aktiv uden fysisk substans. Et aktiv anses som værende identificerbart, når det er muligt at udskille aktivet iii

identifiable when it is possible to seperate the asset from the company. ikkemonetaert asset excludes financial assets as well as identifiable assest. Without physical substance means that all materiel fixed assets are excluded. fra virksomheden. Ikke-monetært aktiv, udelukker finansielle aktiver samt andre identificerbare aktiver. Uden fysisk substans, betyder, at alle materielle anlægsaktiver er ekskluderet. The law of accounting contains no clear definition of immaterial assets, however it gives an insight into the treatment of immaterial assets is conducted. The Annual Accounting Law stipulates what requirements have to be considered in terms of calculating the value of immaterial assets and the processing of depreciation and devaluation. In addition, it states that it is not permitted to write up such assets. Årsregnskabsloven indeholder ikke en egentlig definition af immaterielle aktiver, men giver alligevel et godt indblik i den regnskabsmæssige behandling heraf. ÅRL oplyser hvilke krav der er til indregning af immaterielle aktiver, behandler af- og nedskrivninger. Ligeledes oplyses, at det ikke er tilladt at opskrive sådanne aktiver. IAS 38 pays more attention to details than the law of accounting which is reflected in both the requirements for the calculation, measurement, depreciation and devaluation. In contrast to IAS 38 The Annual Account Law provides opportunity for appreciation of such assets. IAS 38 er mere detaljeret end ÅRL, dette afspejler sig både i kravene for indregning og måling, samt for af- og nedskrivningerne. Modsat til ÅRL giver IAS 38 mulighed for opskrivning af sådanne aktiver. Tangible assets are easier to value than intangible assets. This is due to the fact that they are represented in physical format/elements. The value of intangible assets is consequently more challenging as the companies have live up to the conceptual framework and to meet the requirements within the terms and conditions, Materielle aktiver, er lettere at værdisætte end immaterielle aktiver. Dette skyldes, at der er tale om fysiske elementer. Værdiansættelsen af immaterielle aktiver, kan derfor give nogle udfordringer, da virksomhederne skal leve op til begrebsrammen. Herunder, give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og iv

such as to present true and fair view of the company s financial position, end year results and balance sheet. On top of that, there are certain quality requirements which must be followed in working out the annual report. The preparation of the annual report has to support the decisionmaking of any readers and most importantly that all information is relevant and credible. passiver, finansielle stilling samt resultat. Hertil kommer, at der er nogle kvalitetskrav som skal være opfyldt når virksomheden udarbejder årsrapport. Årsrapporten skal udarbejdes, så den støtter regnskabsbrugeren i økonomiske beslutninger samt alle informationer skal være relevante og pålidelige. The distinction between Research and Development is also of paramount importance. However it is difficult to distinguish the two terms, it is crucial for the companies to specify whether they operate in a familiar business environment or unfamiliar business environment. An unfamiliar business environment is recognized and defined as Research whereas a familiar business environment is recognized and defined as Development. Sondringen mellem forskning og udvikling er derfor også af vigtig karakter. Det kan dog være svært at skelne mellem de to begreber. Det afgørende for om der er tale om forskning eller udvikling er derfor, om virksomheden opererer i et teknisk set kendt eller ukendt terræn. Hvis virksomheden befinder sig på et ukendt område er der tale om forskning, mens et kendt terræn vidner om, at virksomheden arbejder i udviklingsstadiet. Research can not be recognized in the balance sheet because it is not considered to meet the entry criteria expense. Instead the costs related to research activities should be recorded in the Profit & Loss statement in the exact period of their occurrence. Forskning kan ikke indregnes i balancen, da det ikke anses for, at opfylde indregningskriterierne. I stedet skal forskningsaktiviteter omkostnings føres i resultatopgørelsen i den periode hvori omkostningerne afholdes. Costs of development must be recognized in the balance, if the recognition criteria are met. Omkostninger i forbindelse med udviklingsaktiviteter skal derimod indregnes i v

balancen, hvis indregningskriterierne er opfyldt. In order that the development can be recognized in the balance sheet it has to be likely that this activity will give the company some economically advantages in the future and that the cost price of the activity can be measure in a reliable way. Should it be impossible to distinguish between Research and Development costs, all costs will be considered as Research costs and subsequently be treated accordingly to Research. For, at udvikling kan indregnes i balancen skal det være sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets kostpris kan måles pålideligt. Hvis det ikke er muligt, at skelne mellem forskning og udvikling, anses alle omkostninger som værende forskning og skal derfor behandles herefter. As it may be complicated to determine the value for in-house/internal generated/related development projects, registration systems have been designed to make easier in practice. This ensures reliable allocation of the costs in connection with such projects. Moreover, statements of each individual project have to be documented in order to makes it possible to get an overview of the expected, future revenue which supports the measurement of costs recognized in the balance sheet. Da det i praksis kan være svært, at opgøre værdien i forbindelse med internt oparbejdede udviklingsprojekter, etableres der registreringssystemer. På denne måde sikres der pålidelig allokering af omkostningerne i forbindelse med projektet. Ligeledes skal der udarbejdes opgørelser over hvert enkelte projekt, således det er muligt, at danne sig et overblik over de forventede fremtidige indtægter, der understøtter målingen af de i balancen indregnede omkostninger. Since intangible assets are difficult to value, companies have to determine on each balancing day whether its value have dropped since the last balancing day. If this is the case a depreciation test will be conducted in which the recoverable value of Da immaterielle aktiver er vanskelige at værdiansætte, skal der ved hver balancedag vurderes om virksomhedens aktiver har lidt en værdiforringelse. Hvis dette er tilfældet, skal der foretages en nedskrivningstest, dette gøres ved, at aktivets vi

to the replacement value. The adjustment the asset will be calculated. If the value is lower than the accounting value/carrying amount, the asset should be written down has to be reflected the Profit & Loss statement. If the asset has undergo previous write-downs and the test concludes that the replacement value is higher than the accounting value, all previous writedowns have to be reversed, however it can not exceed the original accounting value. Example 1, Energinet.dk shows how the law of accounting works in practice genindvindingsværdi beregnes. Hvis værdien heraf er lavere end den regnskabsmæssige værdi, skal aktivet nedskrives til genindvindingsværdien. Denne regulering føres over driften i resultatopgørelsen. Hvis der tidligere er nedskrevet på aktivet, og testen viser, at genindvindingsværdien er større end den regnskabsmæssige værdi, skal tidligere ned skrivninger tilbageføres. Tilbageførslen af nedskrivninger, kan dog ikke overstige den oprindelige regnskabsmæssige værdi. After the completion of a development project it should be depreciated according to its disposable life time. This period can according to the law of accounting be 5 to 20 years whereas IAS does not state any maximum number of years. Når et udviklingsprojekt er afsluttet, skal det afskrives over brugs tiden. Denne periode kan iflg. ÅRL variere fra 5 til 20 år, men det ifølge IAS er tilladt at afskrivningsperioden overstiger de 20 år. Development projects are segmented into two groups, a) development projects with determinable life times and b) development projects with indeterminable life times. Development of indeterminate life must balance at each day tested for impairment, while the development of destination life should be amortized systematically over the life. Udviklingsprojekter kan opdeles i to grupper, den ene gruppe er udviklingsprojekter med bestemmelig levetid, mens den anden gruppe er udviklingsprojekter med ubestemmelig levetid. Udviklingsprojekter med ubestemmelig levetid skal ved hver balance dag testes for værdiforringelse, mens udviklingsprojekter med bestemmelig levetid skal afskrives systematisk over levetiden. Eksempel 1 Energinet.dk viser hvorledes ÅRL fungerer i praksis, med henblik på vii

with regards to the treatment of intangible assets including to Research and Development. Energinet.dk meets the requirements for the level of information in the executive report, the methods used to keep the accounts and the information mentioned in the notes. behandlingen af immaterielle aktiver og herunder forskning og udvikling. Energinet.dk opfylder de i ÅRL givne krav, både med henblik på informationskravene i ledelsesberetningen, oplysningerne i den anvendte regnskabspraksis samt noteoplysningen. As the value of intangible assets is calculated based on estimates the risk of miscalculation is highly present, and therefore does the IAS 8 provide the necessary information on how to handle such issue. IAS 38 has a great level of requirements for the handling of intangible assets which facilitates to reduce the risk of using misleading estimates for the value calculation. Da indregningen af immaterielle aktiver er bygget på skøn, er fejlagtig værdiansættelse forbundet med en høj risiko. Derfor giver IAS 8 oplysning om hvorledes sådan en problematik skal håndteres. IAS 38 har en del krav til, den regnskabsmæssige behandling af immaterielle aktiver, hvilket er med til at mindske risikoen for fejlagtige skøn. Business combinations are dealt with in IFRS 3, but the recognition of intangible assets in connection with business combinations, is based on the IAS 38 requirements. This means that the assets have to be separately identifiable, under full control of the company as well as be a source for future economical advantages. The economical advantage is naturally considered fulfilled in dealing with Business combinations. The value is determined according to the market value but if a similar asset cannot be found in the market, the value should be determined by how much the company would have to pay a third party Virksomhedssammenslutninger behandles i IFRS 3, men indregning af immaterielle aktiver i forbindelse med virksomhedssammenslutninger, sker efter reglerne i IAS 38. Dvs. de skal være særskilt identificerbare, de skal være under virksomhedens kontrol, samt de skal være kilde til fremtidige økonomiske fordele. Sidst nævnte anses dog som værende opfyldt i forbindelse med virksomhedssammenslutninger. Værdien fastsættes i relation til markedsværdien, hvis dette ikke er muligt fordi der ikke findes et aktiv marked for aktivet, skal værdien fastsættes til den værdi som virksomheden ville have givet for aktivet hos viii

for the asset based on the current, available information on the asset. tredje part, baseret på den information der er til rådighed. For better understanding of the theory behind business combinations, example 2 gives a practical approach to the topic. The example is based on the company "Dako- Cytomation. The report provides a clear picture of how the theory works in practice. However, in certain aspects the level of information about research and development is lacking a bit. Especially, the executive report contradicts with the law of account as it is missing proper information about research and development but also the Profit & Loss statement is not as reader friendly as it was the case in Example 1. Similarly, the income is not quite as orderly as was the case in Example 1 Income statement in "DakpCytomation" is fragmented and not species-disaggregated. Which means that in this context does not openly show the records relating to research. Besides that the report meets the requirements according to IFRS. For bedre forståelse af teorien bag virksomhedssammenslutninger, giver eksempel 2 en praktisk indgangsvinkel til emnet. Eksemplet tager udgangspunkt i virksomheden DakoCytomation. Rapporten giver et fint billede af hvorledes teorien fungerer i praksis. Dog er der områder, hvor informationsniveauet omkring forskning og udvikling kunne have været højere. Dette kommer i udtryk i ledelsesberetningen, da denne i strid med årsregnskabsloven mangler informationer om forskning og udvikling. Ligeledes er resultatopgørelsen ikke helt så overskuelig som det var tilfældet i eksempel 1. Resultatopgørelsen i DakpCytomation er funktionsopdelt og ikke artsopdelt. Hvilket i denne sammenhæng ikke åbenlyst viser hvilke poster der vedrører forskning. Men ellers lever rapporten op til kravene i IFRS. Innovation plays a greater part of companies today as innovation is essential in order to impact the future, be a part of the business evolution and to experience growth. Research and development is relevant in relation to the company s product composition and its market position. Moreover, innovation can create the Innovation spiller en større og større rolle i virksomhederne, dette er et udtryk for, at virksomhederne ønsker, at præge fremtiden og være med til at skabe udviklingen. Forskning og udvikling er relevant set i relation til virksomhedernes produktsammensætning og markedsposition. Hertil kommer, at innovation kan skabe oppor- ix

tunities of a potential acquisition or a merger but first and foremost growth. muligheder medhenblik på virksomhedssammenslutninger og vækst generelt. In closing, the current requirements stipulated by the law of accounting and the IAS 38 on how to handle intangible fixed assets are interpreted as being appropriate. Both include specific requirements with regards to development projects but the law of accounting is most specific on how to prepare the executive/management report whereas the IAS 38 is more detailed on rules in retail and on unique, special requirements. It should be considered to mix the two laws into one unified document taken the best from both the law of accounting and the IAS 38 which would help to make a simpler set of regulatory requirements going forward. Ser vi afslutningsvis på om de gældende regler for den regnskabsmæssige behandling af immaterielle anlægsaktiver er hensigtsmæssige, kan det konkluderes, at de to regelsæt, ÅRL og IAS 38 overordnet anses som værende hensigtsmæssige. Både ÅRL og IAS 38 indeholder hver i sær specifikke krav og regler vedrørende udviklingsprojekter. ÅRL er mest specifik mht. ledelsesberetningen, men IAS 38 opstiller mere detaljerede detailregler. Man kunne dog med fordel blande de to regelkrav og fremadrettet have mere ens formede bestemmelser. x

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...i ABSTRACT - RESUMÉ...ii INDHOLDSFORTEGNELSE...xi 1 Problemformulering... 1 1.1 Indledning... 1 1.2 Problemstilling... 3 1.3 Afgrænsning... 4 1.4 Begrebsforklaring... 5 1.5 Metode... 5 1.5.1 Den røde tråd... 7 2 Præciseringer og definition af begreber... 8 2.1 Hvem er omfattet af ÅRL... 8 2.2 Formålet med regnskabsvejledningerne... 8 2.3 Definition af aktiver... 9 3 Hvad er immatetielle aktiver... 9 3.1 Defenition af immaterielle aktiver... 9 3.2 Hvad siger ÅRL om immaterielle aktiver... 10 3.2.1 Eksempler på immaterielle aktiver... 10 3.2.2 Indregning og måling... 10 3.2.3 Opskrivng, af- og nedskrivning... 11 3.2.4 Oplysning i anvendt regnskabspraksis... 11 3.3 Hvad siger RV 7 om immaterielle aktiver... 12 3.3.1 Indhold... 12 3.4 Sammendrag... 12 3.5 Hvad siger IAS 38 om immaterielle aktiver... 13 3.5.1 Eksempler på immaterielle aktiver... 13 3.5.2 Kritik af afsnit 3.3.1... 14 3.5.3 Indregning og måling... 14 3.5.4 Opskrivng, af- og nedskrivning... 15 3.5.5 Oplysning i anvendt regnskabspraksis... 16 3.6 Delkonklusion... 17 4 Hvad er materielle anlægsaktiver... 17 4.1 Indregning og måling... 17 4.2 Opskrivning, af- og nedskrivning... 18 4.3 Sammendrag... 19 5 Begrebsrammen... 20 5.1 Retvisende billede... 21 5.2 Kvalitetskrav... 21 xi

5.3 Grundlæggende forudsætninger... 21 5.4 Sammendrag... 22 6 IASC Framework... 23 6.1 Grundlæggende forudsætninger... 23 6.2 Kvalitative egenskaber... 24 6.2.1 Forståelighed... 24 6.2.2 Relevans... 24 6.2.3 Pålidelighed... 25 6.2.4 Sammenlignelighed... 25 6.3 Sammendrag... 25 7 Immaterielle vs. materielle anlægsaktiver... 26 8 Forskning og udvikling... 28 8.1 Definition af forskning... 28 8.2 Definition af udvikling... 29 8.2.1 ÅRL... 29 8.2.2 IAS 38... 29 8.3 Sondring mellem forskning og udvikling... 30 8.3.1 Forskning... 30 8.3.2 Udvikling... 30 8.4 Definitionsmæssige forskelle mellem IAS 38, ÅRL/RV 7... 31 8.5 Delkonklusion... 32 9 Den regnskabsmæssig behandling af forskning og udvikling... 33 9.1 Indregning... 33 9.2 Måling... 35 9.2.1 Første indregning... 35 9.2.2 Efterfølgende omkostninger... 38 9.2.3 Igangværende udviklingsprojekter... 38 9.2.4 Værdiforringelse efter IAS 36... 38 9.3 Af-, ned og opskrivninger... 39 9.4 Afhændelse... 40 9.5 Præsentation og oplysning... 40 9.6 ÅRL, RV 7 og IAS 38... 41 9.7 Anvendt regnskabspraksis... 41 9.8 Ledelsesberetning... 43 9.9 Delkonklusion... 43 10 Forskelle mellem ÅRL og IAS 38... 44 11 Eksempel 1... 45 11.1 Beskrivelse af Energinet.dk... 45 11.1.1 Mission... 46 11.1.2 Vision... 46 11.1.3 Bag om virksomheden... 46 11.2 Forskning og unvikling... 47 11.3 Ledelsesberetning... 48 xii

11.4 Anvendt regnskabspraksis... 48 11.4.1 Indregning og måling... 48 11.4.2 Af- og nedskrivninger... 49 11.4.3 Afhændelse... 49 11.5 Resultatopgørelsen... 49 11.5.1 Omkostninger... 49 11.5.2 Afskrivninger... 50 11.6 Balancen... 50 11.7 Delkonklusion... 51 12 Ændring i værdien ifølge IAS... 51 12.1 Anvendt regnskabspraksis... 51 12.1.1 Ændringer i anvendt regnskabspraksis... 52 12.1.2 Oplysninger i årsregnskabet... 52 12.2 Ændringer i regnskabsmæssige skøn... 53 12.2.1 Oplysninger i årsregnskabet... 54 12.3 Korrektion af fejl i tidligere regnskabsår... 54 12.3.1 Oplysninger i årsregnskabet... 55 12.4 Delkonklusion... 55 13 Ændring i værdien ifølge ÅRL... 56 13.1 Ændring af anvendt regnskabspraksis... 56 13.2 Ændring af regnskabsmæssige skøn... 57 13.3 Ændring som følge af fejl... 57 13.4 Oplysningsforpligtelser... 58 13.5 Regnskabsvejledning 3... 58 14 Virksomhedssammenslutning... 59 14.1 Indholdet i IFRS 3... 59 14.2 Definition af virksomhedssammenslutning... 60 14.3 Metode for regnskabsmæssig behandling af virksomhedssammenslutninger... 60 14.4 Overtagelsestidspunktet... 60 14.5 Indregning... 61 14.6 Måling... 62 14.6.1 Identifikation af immaterielle aktiver... 63 14.7 Oplysninger i årsregnskabet... 64 14.8 Forskellen mellem IFRS 3 og RV 18... 66 14.9 Immaterielle aktiver, IAS 38 contra virksomhedssammenslutninger... 66 15 Eksempel 2... 67 15.1 Beskrivelse af DakoCytomation A/S... 67 15.1.1 Mission... 68 15.1.2 Vision... 68 15.1.3 Bag om virksomheden... 68 15.2 Brev fra den administrerende direktør... 69 15.3 Ledelsesberetning... 70 15.4 regnskabsberetning... 70 xiii

15.5 Anvendt regnskabspraksis... 71 15.5.1 Indregning og måling... 71 15.5.2 Af- og nedskrivninger... 71 15.6 Resultatopgørelsen... 72 15.6.1 Omkostninger... 72 15.6.2 Af- og nedskrivninger... 72 15.7 Balancen... 73 15.8 Delkonklusion... 73 16 Hvorfor innovation... 74 16.1 Hvorfor forskning og udvikling... 74 16.2 Relativ analyse... 75 16.3 Strategisk analyse... 75 16.4 Organisk vækst eller opkøb... 76 16.5 Samfundssituationen... 76 17 Er de gældende regler hensigsmæssige... 77 17.1 Indregning... 77 17.2 Måling... 79 17.3 Anvendt regnskabspraksis... 79 17.4 Ledelsesberetning... 80 17.5 Delkonklusion... 80 18 Konklusion... 81 19 Litteraturliste... 86 1 Bilag... 1 1.1 Genindvindingdværdi... 1 2 Bilag... 1 2.1 Et aktivt marked... 1 3 Bilag... 1 3.1 Kostpris... 1 4 Bilag... 2 4.1 Dagsværdi... 2 5 Bilag... 2 5.1 Kapitalværdien... 2 6 Bilag... 3 6.1 Koncernoversigt... 3 7 Bilag... 4 7.1 Ledelsesberetningen... 4 8 Bilag... 5 xiv

8.1 Anvendt regnskabspraksis... 5 9 Bilag... 6 9.1 Resultatopgørelsen... 6 10 Bilag... 7 10.1 Note 2... 7 11 Bilag... 7 11.1 Note 5... 7 12 Bilag... 8 12.1 Immaterielle anlægsaktiver... 8 13 Bilag... 9 13.1 Note 9... 9 14 Bilag... 10 14.1 Virksomhedens milepæle... 10 15 Bilag... 13 15.1 Brev fra den administrerende direktør... 13 16 Bilag... 14 16.1 Ledelsens beretning... 14 17 Bilag... 17 17.1 Regnskabsberetning... 17 18 Bilag... 21 18.1 Anvendt regnskabspraksis... 21 19 Bilag... 25 19.1 Resultatopgørelsen... 25 20 Bilag... 26 20.1 Note 2, 3... 26 21 Bilag... 27 21.1 Note 5... 27 22 Bilag... 27 22.1 Balancen -Aktiver... 27 23 Bilag... 28 23.1 Note 10... 28 xv

1 PROBLEMFORMULERING 1.1 INDLEDNING I dagens Danmark er der meget fokus på globalisering og den internationale konkurrence, som globaliseringen tilfører. Globalisering er et relativt nyt begreb som har tilført verdenen store forandringer i form af bl.a. flytning af arbejdspladser til, lande hvor det er muligt at spare på omkostningerne, da lønningerne stadig er på et niveau, vi ikke har set herhjemme i årtier. Mens det er produktionen som flyttes uden for landets grænser beholdes medarbejdere til forskning og udvikling i større grad her i landet. Hertil kommer implementeringen af euroen tilbage i 2002 1. Det er et faktum, at globaliseringen er en udvikling, hvor kulturelle, politiske og økonomiske forhold bliver mindre nationale og i større grad et bredt aspekt over landegrænserne. Ligeledes har der i en årrække været øget opmærksomhed omkring udviklingen indenfor regnskabsprincipperne, derfor er der megen fokus på de internationale regnskabsstandarder, hvorfor flere og flere virksomheder vælger at aflægge regnskab herefter. IASB (The International Accounting Standards Board) er bestyrelse for de internationale standarder. Et komposition mellem UK og US termer. Det er dem der står for, at udstede IFRS (International Financial Reporting Standards) og IAS (International Accounting Standars). Viden om International Financial Reporting Standards (IFRS) er vigtig for næsten alle der arbejder med regnskab i dag. IFRS (og IAS) har igennem tiden ændret sig på flere punkter. Der er således visse forskelle mellem IFRS, IAS og ÅRL samt de danske regnskabsvejledninger (RV). Det kan derfor have stor betydning for et selskabs regnskab, at konvertere til aflæggelse efter de internationale standarder i stedet for ÅRL og RV. Det er især de børsnoterede virksomheder, der kan mærke udviklingen i globaliseringen og betydningen af den regnskabsmæssige udvikling. Børsnoterede virksomheder er alle de former for virksomheder, med begrænset hæftelse (A/S, ApS, Amba mv.), hvor kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer er optaget til notering på en fondsbørs eller et andet reguleret marked, og som har pligt til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven (herefter 1 [ http://www.eu-oplysningen.dk/emner/euro/ - 23.januar 2009.] SIDE 1 AF 87

ÅRL). Betydningen heraf, er at virksomheder noteret på Dansk Autoriseret Markedsplads og Xtra Market bliver opfattet af ÅRL klasse D ~ og dermed en børsnoteret virksomhed 2. Årsregnskabsloven (ÅRL) som er udstedt af regeringen i samarbejde med FSR (Foreningen af Statsautoriserede Revisorer) har hidtil, så vidt muligt, været tilpasset de internationale standarder. Men den 5. juni 2002 besluttede EU, at alle børsnoterede selskaber fra og med 2005 skal aflægge koncernregnskab efter IFRS. De virksomheder der alene har gældsinstrumenter noteret skal dog først anvende IFRS fra og med 2007. 3 Herunder er der en oversigt pr. virksomhedstype over reglerne for anvendelse af IFRS i henholdsvis koncernregnskab og årsregnskab. 4 Børsnoterede virksomheder som har aktier noteret Børsnoterede virksomheder som alene har gældsbeviser noteret Ikke-børsnoterede virksomheder Anvendelse af IFRS i koncernregnskabet SKAL anvendes fra 1. januar 2005. KAN anvendes tidligere SKAL anvendes fra 1. januar 2007. KAN anvendes tidligere KAN anvendes. Standarderne skal i så fald anvendes både i årsregnskabet og i koncernregnskabet fra 1. januar 2009 Anvendelse af IFRS i årsregnskabet SKAL anvendes fra 1. januar 2009. KAN anvendes tidligere SKAL anvendes fra 1. januar 2009. KAN anvendes tidligere KAN anvendes. Standarderne skal i så fald anvendes både i årsregnskabet og i koncernregnskabet fra 1. januar 2009 Verdenssamfundets erhvervsmæssige udvikling har gennem en årrække ændret sig fra, at være baseret på traditionelle erhverv til, i dag at være mere intelektionelle og videns baserede. Dette kommer bl.a. til udtryk i virksomhedens balance. Aktivsiden bestod tidligere hovedsageligt af, materielle anlægsaktiver (f.eks. bygninger, maskiner og andet produktionsinventar). I dag har de immaterielle aktiver vundet større indpas i regnskabet. Denne udvikling, er en 2 Jf. ligeledes ÅRL 137 3 Deloitte; Introduktion til IFSR; 2005. 4 Revisorhåndbogen 2007; side 61 SIDE 2 AF 87

spændende evolution af balancestrukturen, da dette betyder mere dybtgående arbejde for alverdens revisorer og rådgivere, da dokumentationen for værdiansættelsen af immaterielle aktiver er sværere at fremskaffe end til de materielle anlægsaktiver. Et af de mere væsentlige poster under de immaterielle aktiver som efterhånden præger regnskaberne er, udviklingsprojekter. Dette skyldes, at flere virksomheder ønsker at være på forkant med udviklingen og dermed er med til, at skabe fremtiden, de er derfor mere innovative og nyskabende end tidligere. 1.2 PROBLEMSTILLING Med de ovenstående afsnit taget i betragtning, har jeg i min rapport opstillet flere spørgsmål, for at anskueliggøre emnet. Jeg har derfor indplaceret følgende relevante problemtemaer, der giver et overblik over de forskellige punkter, som er knyttet til definition af immaterielle aktiver. Hovedspørgsmålet lyder således: "Regnskabsmæssig behandling af immaterielle aktiver, med udgangspunkt i en redegørelse og diskussion af de regnskabsmæssige problemer omkring indregning i årsrapporten samt den regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsudgifter. 1) Hvad er immaterielle aktiver? Herunder en præcisering af ÅRL og IAS 38. Med henblik på indregning, opskrivning, samt af- og nedskrivninger. 2) Hvilke udfordringer er der ved indregning af immaterielle aktiver contra materielle aktiver? Her under en diskussion omkring opfyldelse af generelle krav til årsrapporten samt grundlæggende forudsætninger (begrebsrammen). 3) Hvordan defineres omkostninger til forskning og udvikling i henhold til årsregnskabsloven og IAS 38? Herunder sondringen mellem forskning og udvikling Samt om der er eventuelle definitionsmæssige forskelle på forskning og udvikling mellem IAS og årsregnskabsloven. 4) Hvilke virksomheder kan indregne forsknings- og udviklingsprojekter, samt hvornår forsknings- og udviklingsudgifter skal/kan aktiveres. 5) Hvilke virksomheder har indregnet forsknings- og udviklingsudgifter i deres balance? SIDE 3 AF 87

Herunder inddragelse af et eksempel, til en mere praktisk tilgang til hovedspørgsmålet. 6) Hvis man har indregnet forsknings- og udviklingsudgifter efter forkert værdiansættelse, hvorledes skal dette regnskabsmæssigt håndteres, og hvad vil konsekvensen være heraf? 7) Hvorledes behandles udviklingsprojekter i forbindelse med virksomhedssammenslutninger? Herunder inddragelse af et eksempel, til en mere praktisk tilgang til hovedspørgsmålet. 8) Hvorfor er forskning og udvikling attraktivt for virksomhederne? Herunder en diskussion af virksomhedens position på markedet og overfor forbrugerne. 9) Er de gældende regler for den regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsudgifter hensigtsmæssige? Det er af min overbevisning, at ovenstående, valgte problemstillinger giver et fornuftigt indblik i min, såvel som rekvirentens anskuelse og forståelse af immaterielle aktiver med hovedvægten på forsknings- og udviklingsprojekter er. Det er af min opfattelse, at problemstillingen vil kunne give et overblik over eventuelle ligheder og forskelle set i relation til de internationale regler og de relevante bestemmelser i dansk regulering. 1.3 AFGRÆNSNING Afhandlingen vil, som det fremgår af emnet, have sin vægt på den regnskabsmæssige behandling af immaterielle aktiver med hovedvægten på forsknings- og udviklingsudgifter, hvorfor revisions- og skattemæssige problemstillinger ikke vil blive inddraget i rapporten. Ligeledes, vil der ikke blive inddraget behandlingen af andre immaterielle aktiver, men disse vil blot nævnes i det omfang, de er relevant for opgaven. Hertil kommer, at begrebsrammen vil blive behandlet i det omfang det er relevant for opgaven, men vil ikke gå i dybden med alle niveauerne heri. Endvidere vil problemstillingen omkring erhvervelse af forsknings- og udviklingsudgifter i forbindelse med virksomhedssammenslutninger, jf. IFRS 3 blive inddraget, men problemstillingen omkring virksomhedssammenslutninger generelt vil blive holdt udenfor rapporten. Da jeg ønsker at belyse årsregnskabsloven såvel som de internationale regler, har jeg valgt, at koncentrere mig om virksomheder i regnskabsklasse C og D, der kan dog være tilfælde hvor regnskabsklasse B vil blive belyst, i det omfang det er relevant for opgaven. Ydermere, vil jeg kort komme ind på den overordnede forskel mellem immaterielle anlægsaktiver og materielle akti- SIDE 4 AF 87