Sanitetstjeneste under de Slesvigske krige 1848 1850

of 7 ÆRØ 1 MAJ 2004 Sanitetstjeneste under de Slesvigske krige 1848 1850 Kort historisk tilbageblik. Slaget ved LYRSKOV HEDE 1002. Efter slaget udtog Magnus den Gode 12 mænd med bløde hænder til at behandle de sårede. Efter et slag blev de sårede efterladt på kamppladsen, overladt til deres skæbne. Det kunne hænde, at borgfruen på den nærliggende borg rykkede ud med sine terner. Senere i historien, da der især var tale om udenlandsk hvervede hære, var der ikke stor medfølelse med de sårede. De soldaterhustruer, der fulgte hærene, tog sig af de sårede. Omkring 1500 opstod begreber bartskjærer, der varetog en væsentlig del af lægebehandlingen, der i det væsentlige bestod af sårbehandling og småoperationer. En form for mesterlærer, der senere fik privilegium på betingelse af, at de stillede sig til rådighed for kongen i tilfælde af krig. 1543 tilknyttedes bartskjærer hæren, disse kaldtes feltskjærer. Ikke højt Agtede.(*) Med de nationalt hvervede hære opstod interessen for omsorgen for de sårede. Indtil 1842 var lægeuddannelsen opdelt i en medicinsk (akademisk) og en kirurgisk(mere praktisk) uddannelse. Med nedlæggelse af Kirurgisk Akademi 1842 ophørte den tvedeling. Derfor blev lægerne tilknyttet hæren i Overdirektion for det militære Medicinalvæsen 1808 benævnt som, stabs-, korps-, regiments-kirurg. osv. Der foregik mange interne diskussioner om kompetencer og udnævnelser, men i praksis blev der ikke oprettet nogen organisation. Også på sanitetsområdet var Napoleons hære fremsynede under Larrey s ledelse. Også Preussen, Hannover og Sverige indrettede krigssanitetstjeneste. Da Danmark i alliance med Napoleon sendte korps til Hamborg under ledelse af prins Frederik af Hessen og til støtte for marskal Davoust, blev det meget kraftigt påtalt af denne, at det danske korps ikke havde sit sanitetsvæsen i orden. (DEC 1813 slaget ved SEHESTED). I fredsperioden 1814-1848 skete der praktisk taget intet til trods for, at det ikke skortede på påmindelser udefra. 1823 Interims-regulativ for Feltmedicinalvæsen og Felthospitaler ved den danske Hær. Ret omfattende fyldte 36 trykte sider. Gav detaljerede forskrifter for sanitetstjenesten ved afdelinger og felthospitaler. Felthospitalerne skal være indrettet til 100 eller 300 patienter, etableres i 3 linier. 1. linie, nærmest fronten skulle ikke have senge, men stråsækkevår.. Hospitalerne af 2. og 3. linie

of 7 skulle have mere hospitalsagtig karakter. Se bilag 2. Felthospitalerne skulle ledes af en officer og en regimentskirurg. (*65) Til pasning af syge og sårede skulle anvendes sygevogtere, der blev taget blandt kombattanterne. Ved afdelingerne var der ingen sygevogtere og ingen andre hjælpere for lægerne end den soldat, der førte kantinehesten. Til transport af sårede omtalte reglementet kun bøndervogne, som endog skulle bruges på selve slagmarken. Transport på båre kendtes ikke. Indførelse af felttourniquets. (*66, **58,66) Intet blev gennemført i praksis. (*66) Lidet agtede kompagnikirurger(* 67) Lægernes stilling indenfor hæren uklaret. To slags bataillonskirurger : 1) De egentlige BTNKIR, der ligesom regimentskirurger var kongelige embedsmænd med pension og bidrag til enkekassen. De måtte derimod ikke som REGKIR bære armeens felttegn - tegn på officersgrad men kun den civile port dépée, som medlem af mellemstaben. 2) De karakteriserede BTNKIR, dvs. batteri-, eskadron- og kompagnikirurger, der ikke var udnævnt af kongen, ikke embedsmænd med ret til pension. Havde ingen rang og måtte ikke bære port depée, kun kårde. Blev vist mindre agtelse.(*71) Professor A. Callesen ved 1. Livregiment. (*72) Udskrivning af soldater (*73) Stabskirurgen mente, at det var af største vigtighed, at den væsentligste og bedste del af felthospitalsudstyret blev oplagt i RENDSBORG!!!, da garnisonen skulle afgive troppekontingent til HOLSTEN og LAUENBORG. Den 7. april 1848 udsendte krigs ministeriet en ministeriel Anordning om Arméens Lægeetat. Dermed var Hærens Lægekorps fastlagt som en selvstændig institution indenfor hæren. (*83) : Corps, REG, BTN : 2 læger, en overlæge og en underlæge. Hver andet BT : en underlæge Brigadeambulance : En overlæge og 3 underlæger Feltlazaret på 300 senge : en overlæge og 3 underlæger. Der oprettes sygevogtere eller ambulance soldater, der to og to danner bårehold.. Ved hver KMP, ESK, BT er to ambulancesoldater, der bærer tornyster med forbindsager og assisterer lægerne. Krigsåret 1848. Professor, dr. med. I. C. Bendz udnævnes til øverste læge ved armeen, corpslægen.(*83) 3 brigadelæger, senere 4 ansættes, leder brigadeambulancerne. Alle brigadelæger og korpslæge er beredne. Afdelingslægerne ved tropperne kunne ikke alle besættes af militærlæger. Ambulancesoldaterne blev udtaget blandt kombattanterne og var ganske uuddannede og lidet brugbare.

of 7 Sanitetsmateriel måtte fremskaffes i huj og hast.. Mangelfuldt og dårligt..det bedste var i RENDSBORG. En mindre del i FREDERICIA. Ved fjendtlighedernes begyndelse udsendes direktiv, der afløser Regulativ af 1823 : Sundhedstjenestens Gang under Arméen på Krigsfod. Indeholder følgende hovedtræk: Sundhedstjenesten adskilles i en økonomisk/administrativ del, der varetages af armeens intendant, og en videnskabelig/teknisk del, der varetages af corpslægen. Sygevogtere og ambulancesoldater formeres i 2 KMP a 125 mand, alle udstyres med landser. Hver BDE får én ambulance, der ledes af brigadelægen (*86). Se bilag 2. Al transport, undtagen på selve slagmarken foregår på udskrevne bøndervogne. Lazaretter af 2. og 3. linie længere tilbage,i mere hospitalsagtig karakter etableres Af 2. linie i AUGUSTENBORG, HADERSLEV, FREDERICIA. Forberedt større lazaret på FYN. 3. linie næsten ensbetydende med KØBENHAVN. Slaget ved BOV 9 APR 1848 Bragte ikke store tab. Slaget ved SLESVIG 23 APR 1848 Ret betydelige tab, hvor der foruden det ganske betydelige antal sårede, der faldt i fjendens hænder, vat ca. 170 døde og 433 sårede. Ingen væsentlige vanskeligheder med soigneringen og transporten til lazaretterne. Ambulancen ved det mindre flankekorps, der var på dragonkasernen, faldt i fjendens hænder (det er gardens skyld). Brigadelæge Thune og 9 læger blev taget til fange. I forbindelse med tilbagegangen måtte lazaretterne i HADERSLEV og FREDERICIA opgives. Et lazaret blev flyttet først til VEJLE derefter til HORSENS. Flere lazaretter blev oprettet på FYN.(*89). Under tilbagegangen blev corpslæge Bendz væk (*90) Efter tilbagegangen forventedes hæren at ville komme op på en styrke på 35.000 mand, der måtte påregnes lazaretplads til 10%, altså 3.500, der skulle fordeles med 2.000 i 1. og 2. linie og 1.500 i 3. linie (KØBENHAVN). Kampene ved SUNDEVED, DYBBØL og NØRREJYLLAND Bragte ikke store tab. 7 måneders våbenstilstand Sundhedstilstanden under første krigsår var god, aldrig over 8% af styrken. Herefter 7 måneders våbenstilstand, hvor organisationen diskuteredes i Ugeskrift for Læger. Det blev bl.a. påpeget: 1) Manglende uddannelse af sygevogtere og ambulancesoldater 2) Der fandtes ingen lægevogne ved afdelingerne. 3) Overlægerne skulle under kampen tilgå ambulancerne og ikke blive ved enhederne. 4) Der fandtes ingen befalingsmænd ved ambulancerne el. enhederne. 5) Manglende forståelse blandt lægerne for at opholdet ved ambulancerne skulle være midlertidigt

of 7 Denne kritik resulterede i Reglementariske bestemmelser for Sundhedsvæsenet ved Arméen 1849.(*92) Krigsåret 1849 Kampene ved KOLDING Mindre tab. Slaget ved FREDERICIA 6 JUL 1849 Ca. 20.000 mand deltog i slaget Store tab, 512 faldne, 1344 sårede, derudover mange civile sårede. Hovedprincip var Feltlazaret af første linie på BILLESHAVE (Fyn), der skulle fungere som fordelingsstation til øvrige feltlazaretter på FYN. 3 Brigadeambulancer i FREDERICIA, derudover byens militære sygehus, der kunne rumme 200 ikke transportable sårede. Efter kampene ble 2 ambulancer overført til FYN. Der erobredes nogle store tyske sygeomnibusser.(*97). Evakueringen over LILLEBÆLT kunne ikke påbegyndes før de fjendtlige skanser syd for byen var erobret.. Blev vanskeliggjort af tyske batterier ved ERRITSØ, SANDALHUSE og til dels skanserne ved TRELDESKOV. Det danske batteri ved STRIB skulle sikre overgangen, støttet af kanonbåde på bæltet. Professor S. Engelsted, den senere kendte venerolog.(*98). Ligesom første krigsår var sygeligheden lav ikke over 8%, Efter FREDERICIA kun 5,75%. Under våbenstilstanden atter opblussen i lægelig diskussion. Stærke angreb på corpslæge Bendz(*100). Nedsat ny kommission. Der diskuteres bl.a. ansvaret for sanitetsmateriellet samt ledelsen af lazaretter og feltambulancer. Nyt reglement : Reglementariske Bestemmelser for Sundhedsvæsnet ved Arméen 1850. (*103) KRIGSÅRET 1850. Hæren bragt op på 50.000 mand. Lazaretter af anden linie i FREDERICIA, på ALS og navnlig på FYN. Senere kom FLENSBORG og SLESVIG. Samtlige sanitære installationer blev gjort kendelige med grønne faner med hvidt kors, ligesom ambulancesoldaterne blev gjort kendelige med hvidt V-mærke på overarmen. Slaget ved ISTED 25 JUL 1850. Der deltog ca. 38.000 mand. Under slaget ca. 850 døde og ca. 2000 sårede. Sundhedsråd i FLENSBORG 21 JUL. Overordnet plan, alle sårede skulle evakueres over FLENSBORG, hvor der foruden feltlazaret af andet linie skulle indrettes receptionslokale, hvorfra indladning på lazaretskibe skulle ske. Fordeling af bøndervogne med halm, 3 til hver troppeafdeling og 20 til hver

of 7 brigadeambulance.(*106) Lazaretter af tredje linie var under hele krige i KØBENHAVN, først og fremmest Garnisonshospitalet og Søetatens Hospital (*109) Sundhedstilstanden i sidste krigsår var god. Før slaget ved ISTED ikke over 3,5%, efter slaget 9,4% og nåede hen på efteråret inden hæren blev hjemsendt sit max 13,6 %. Den danske hærs forsyning af læger. (*115). Under felttogets sidste del, hvor hærens størrelse var 54.000 mand, var der 353 tjenstgørende læger. Konklusion af sanitetstjenesten under krige.(*114). Se bilag 1. Litteratur : EM. Saugman Den danske Hærs Lægevæsens Oprindelse og Udvikling gennem Tiderne Nyt Nordisk Forlag Arnold Busch 1955 Dr. Friederich von Esmarch Kriegsschurgischen Technik Verlag von Lipsius & Tischer 1894 Visby d. 29. april 2004 H. Aagaard. Døde Sårede Tab Bemærkning BOV 9 APR 1848 Ikke store tab SLESVIG 23 APR 1848 170 433 603 Mange sårede faldt i fj hænder FREDERICIA 6 JULI 1849 512 1344 1856 Mange civile sårede ISTED 25 JUL 1850 850 2000 2850 MYSUNDE 12 SEP 1850 Ikke store tab FREDERIKSTAD 300 300 I alt 1332 4070 5402 1848-50

of 7 Bilag 2 Principskitse for sanitetstjeneste under feltforhold. FRONT ambulancevogn Flyvende del 400 skr ------------------------------------------------------------------------------------------ Første linie ambulante lazaretter Depot del Ambulance

of 7 ½-1 mil. Anden linie Lazaret 25 50 KM Tredje linie Lazaret (hospital) KØBENHAVN