Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
|
|
- Rasmus Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016
2 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Notat udarbejdet for Socialstyrelsen, nu Sundhedsstyrelsen af: Rambøll Management, januar Version: 1,0 Versionsdato: 18. marts 2016 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, marts 2016.
3 3 INDHOLD 1. BAGGRUND OG FORMÅL De udvalgte plejecentre 4 2. HOVEDKONKLUSIONER 5 3. KORT OM EFTERMÅLINGEN 6 4. EFTERMÅLINGEN Antal gennemførte aktiviteter Aktiviteternes varighed Hvem deltager i de frivillige aktiviteter? Beboere, der deltager i frivilligaktiviteterne Frivillige, der deltager i frivilligaktiviteterne Medarbejdere, der deltager i frivilligaktiviteterne De frivilliges tilknytning 15 BILAG Bilag 1 Registreringsskema
4 4 1. BAGGRUND OG FORMÅL I dette notat præsenteres resultaterne af den opfølgende måling af frivilligaktiviteter på plejecentre, som Rambøll har gennemført for Socialstyrelsen (nu Sundhedsstyrelsen) i efteråret Målingen følger op på den kortlægning af frivilligaktiviteter, som Rambøll gennemførte i forbindelse med projektet Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre projektkommuner. Afdækningen foregik i maj 2014, hvor der i en seks-ugers registreringsperiode blev registreret 744 unikke frivilligaktiviteter på tværs af 30 deltagende plejecentre i tre kommuner (3 i Glostrup, 16 i Horsens og 11 i Odense). Afdækningen viste en betydelig diversitet i antallet af aktiviteter mellem kommunerne og på tværs af de enkelte plejecentre. De medvirkende kommuner valgte efterfølgende at iværksætte aktiviteter på i alt 7 plejecentre i regi af projektet. Det er kun de 7 plejecentre og en tværgående enhed i Odense (se nedenfor), der har medvirket i den opfølgende måling. Når tallene for hhv. før- og eftermålingen sammenlignes, er der taget højde for det ændrede antal plejecentre. Formålet med denne opfølgende måling (herefter eftermålingen) er toleddet: Dels at kortlægge antallet og karakteren af frivilligaktiviteter på udvalgte plejecentre i Glostrup, Horsens og Odense. Dels at sammenligne plejecentrenes nuværende aktiviteter med aktiviteter fra den tidligere måling. 1.1 De udvalgte plejecentre I alt deltager syv plejecentre på tværs af de tre kommuner i eftermålingen. De syv plejecentre er udvalgt til at indgå i eftermålingen, fordi de arbejder med et særligt strategisk fokus på at øge udbuddet af frivilligaktiviteter til gavn for plejecentrets beboere. Eftermålingen inddrager desuden Aktiviteter i Plejebolig, som er en tværgående enhed i Odense Kommune, der tilbyder omsorgs- og aktivitetstilbud til beboerne på de 21 kommunale plejecentre. Aktiviteter i Plejebolig er inddraget i eftermålingen, fordi enheden arbejder tæt sammen med de frivillige på plejecentrene og udgør et centralt bindeled mellem plejecentrene og de frivillige. Tabellen herunder viser, hvilke plejecentre der har deltaget i eftermålingen fordelt på kommuner. Tabel 1-1: Plejecentre i eftermålingen Kommune Plejecentre i eftermåling Antal beboere 1 Glostrup Kommune Ældrecenter 100 Horsens Kommune Lindehøj demensafsnit Vesterled beboerafdeling Odense Kommune Aktiviteter i Plejebolig (tværgående enhed) Ovenstående centre arbejder fokuseret på at øge inddragelsen af frivillige med tilknytning til centrene, så beboernes livskvalitet øges. Flere af centrene har venneforeninger, frivilligcafeer, klubber el.lign. tilknyttet, hvilket skaber liv på centrene og mindsker beboernes ensomhed. 1 Antallet af beboere er hentet fra plejecentrets hjemmeside og er derfor et udtryk for plejecentrets kapacitet, og ikke nødvendigvis udtryk for det præcise antal beboere på et givent tidspunkt
5 5 2. HOVEDKONKLUSIONER I nedenstående boks opsummeres hovedkonklusionerne for eftermålingen, herunder hvordan antallet og karakteren af frivilligaktiviteter på de udvalgte plejecentre har udviklet sig fra før- til eftermåling. Boks 2-1: Opsummering af konklusioner Hovedkonklusioner for eftermålingen: Antallet af aktiviteter pr. beboer er steget for alle tre kommuner. Stigningen ses, når eftermålingen sammenlignes med førmålingen jf. Tabel 4-1 & Tabel 4-2. Eftermålingen viser, at de frivilliges tilknytning fordeler sig mellem det pågældende plejecenter og udvalgte frivilligorganisationer. Dette skal ses ift. førmålingen, hvor næsten alle frivilligaktiviteterne blev udført på vegne af det pågældende plejecenter. Hovedparten af de beboere, der deltager i aktiviteterne, er kvinder. Dette kan sandsynligvis forklares med, at der generelt er flere kvinder på danske plejecentre end mænd (66 pct. kvinder og 34 pct. mænd jf. tal fra Danmarks Statistik). Det er tendensen, at frivilligaktiviteterne i Horsens udføres af én frivillig, mens frivilligaktiviteterne i Odense og Glostrup udføres af flere frivillige. For samtlige af de udvalgte plejecentre gælder, at størstedelen af frivilligaktiviteterne udføres af kvindelige frivillige. Medarbejderne inddrages i flere frivilligaktiviteter. Dette ses af eftermålingen. Dog har Vesterled (Horsens) og (Glostrup) færre aktiviteter, hvor medarbejdere involveres.
6 6 3. KORT OM EFTERMÅLINGEN Data i eftermålingen er indsamlet over en fire-ugers registreringsperiode, hvor der på de udvalgte plejecentre er registreret alle afholdte frivilligaktiviteter i Rambøll Results. Registreringen er sket efter princippet én aktivitet, én registrering, hvor frivillige på plejecentrene har registreret type, tidsmæssigt omfang og antal involverede beboere for hver afholdt aktivitet mv. I eftermålingen er der udelukkende registreret de aktiviteter, frivillige har været del af. Dette skal ses i modsætning til førmålingen, hvor både medarbejdere og frivillige registrerede aktiviteter, uanset om der var en frivillig involveret eller ej. Registreringen af frivilligaktiviteter er sket i perioden 14. september til 9. oktober Det er som udgangspunkt de frivillige, der har registreret aktiviteterne, om end registreringen i flere tilfælde er understøttet af aktivitetsmedarbejderen på plejecenteret. Registreringsperioden har været på fire uger i modsætning til førmålingens seks uger. Vi har vurderet, at dette var mest hensigtsmæssigt for at sikre engagement og opbakning til registrering blandt de frivillige og involverede medarbejdere i perioden. Vilkårene for hhv. før- og eftermåling har altså været forskellige, men i sammenligningen mellem målingerne er resultaterne standardiseret, så de er sammenlignelige. De samlede resultater afspejler altså den reelle udvikling i antallet af frivilligaktiviteter for de plejecentre, som har deltaget i begge målinger. Som supplement til førmålingen indeholder eftermålingen information om den kønsmæssige fordeling af beboere og frivillige, der har været involveret i aktiviteterne. 4. EFTERMÅLINGEN I afsnittet redegør vi for resultaterne af eftermålingen i forhold til antallet og karakteren af de gennemførte aktiviteter på de udvalgte plejecentre i de tre kommuner. I det omfang, det er muligt, sammenligner vi med tal fra førmålingen. Hertil skal nævnes, at data fra førmålingen for Lindehøj Demensafdeling mangler, hvorfor en sammenligning ikke er mulig. Det er ikke muligt at sammenligne antallet af aktiviteter i før- og eftermålingen for Aktiviteter i Plejebolig. Dette skyldes, at registreringen af aktiviteter i regi af Aktiviteter i Plejebolig i førmålingen er fordelt på de forskellige plejecentre i Odense Kommune. Som tidligere nævnt forløb førmålingen over seks uger, mens eftermålingen er forløbet over fire uger. Vi har for sammenligningens skyld angivet førmålingens tal svarende til en fire-ugers periode. Yderligere skal det bemærkes, at førmålingen er sket i foråret, mens eftermålingen er sket i efteråret. Dette kan naturligvis have betydning for datas sammenlignelighed. 4.1 Antal gennemførte aktiviteter Først og fremmest er det interessant at se på, hvor mange aktiviteter der er afholdt på de udvalgte centre i eftermålingens registreringsperiode. Der er i eftermålingen registreret 145 unikke frivilligaktiviteter på tværs af de udvalgte plejecentre i de tre kommuner. Tabellen nedenfor giver et overblik over fordelingen af aktiviteter på tværs af kommuner for de udvalgte plejecentre. Bemærk, at der for Odense yderligere er Aktiviteter i Plejebolig, der ikke er et selvstændigt plejecenter, men en tværgående og centralt forankret enhed, der forestår aktiviteter på samtlige af kommunens 21 plejecentre.
7 7 Tabel 4-1: Antal unikke aktiviteter pr. kommune og plejecenter i eftermålingen (2015) Kommune Plejecenter Antal aktiviteter Antal aktiviteter pr. plejecenter (inden for kommune) Glostrup Antal aktiviteter pr. beboer på plejecentre 0,21 0,21 Horsens Lindehøj demensafsnit Vesterled beboerafdeling ,64 0,42 1,76 0,94 Odense ,22 0,29 0,14 0,22 Aktiviteter i Plejebolig 29 Som det fremgår af tabellen, er der gennemført 21 unikke aktiviteter i Glostrup, 75 i Horsens og 49 i Odense. Tager vi højde for antallet af deltagende plejecentre, er der i Horsens gennemsnitligt gennemført 25 aktiviteter pr. plejecenter blandt de tre deltagende plejecentre, mens plejecentrene i Odense og Glostrup gennemsnitligt har gennemført henholdsvis 16 og 21 aktiviteter pr. plejecenter. Bryder vi ned på plejecenterniveau, ser vi, at Vesterled gennemfører betydeligt flere frivilligaktiviteter end de andre centre, om end ligeledes ligger i den høje ende. Aktiviteter i Plejebolig placerer sig med 29 aktiviteter på linje med. og Lindehøj beboerafdeling gennemfører hver omkring 20 frivilligaktiviteter, mens Lindehøj demensafsnit og placerer sig i den lavere ende med henholdsvis 10 og 5 afholdte frivilligaktiviteter i projektperioden. Ser vi på antallet af aktiviteter pr. beboer på de deltagende plejecentre, er der i Horsens i gennemsnit gennemført 0,94 aktiviteter pr. beboer, mens der i Odense og Glostrup i gennemsnit er gennemført 0,22 og 0,21 aktiviteter pr. beboer. Plejecentrene i Horsens producerer således flere aktiviteter pr. beboer end Glostrup og Odense. Sammenligner vi disse tal med tallene fra førmålingen, ser vi, at både Glostrup og Odense har øget det gennemsnitlige antal af aktiviteter på de udvalgte plejecentre, mens der for Horsens gælder en svag reduktion i antallet af aktiviteter pr. plejecenter. Dette billede ændres dog, når vi fokuserer på aktiviteter pr. beboer, idet antallet af aktiviteter pr. beboer stiger for alle tre kommuner i eftermålingen sammenlignet med førmålingen. Ved at opgøre frivilligaktiviteter pr. beboer fremstår det tydeligere, hvilken betydning udviklingen i frivilligaktiviteter har for den enkelte beboer. Nedenstående tabel viser tallene fra førmålingen. Tabel 4-2: Tal fra førmålingen, 2014 Kommune Antal aktiviteter Antal aktiviteter pr. plejecenter Antal aktiviteter pr. beboer over fire uger over fire uger Glostrup ,09 Horsens ,68 Odense ,18 Kilde: Førmålingens aktivitetsopgørelse, 2014 Note: Tallene i ovenstående tabel er sammenlignelige med eftermålingen. Der er således taget højde for, at førmålingens registreringsperiode var seks uger. I eftermålingens registreringsperiode er antallet af aktiviteter pr. beboer steget med 0,12 i Glostrup, 0,26 i Horsens og 0,04 i Odense. På tværs af de tre kommuner er der altså tale om et øget udbud af frivilligaktiviteter pr. beboer på de udvalgte plejecentre. Nedenstående graf illustrerer udviklingen for de tre kommuner.
8 8 Figur 4-1: Udviklingen i antallet af frivilligaktiviteter på kommuneniveau fra før- til eftermåling 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 0,94 0,68 0,22 0,18 0,21 0,09 Førmåling Eftermåling Antal aktiviteter pr. beboer Glostrup Horsens Odense Eftermålingen tillader ikke at konkludere omkring antal aktiviteter for kommunernes øvrige plejecentre. 4.2 Aktiviteternes varighed I følgende afsnit stiller vi skarpt på aktiviteternes varighed på tværs af de udvalgte plejecentre. Aktiviteternes varighed er opstillet separat for de udvalgte plejecentre. Varigheden af aktiviteten er uafhængig af antallet af deltagende beboere og frivillige på plejecentrene. Fx udgør bankospil på to timers varighed og sang på én times varighed tilsammen tre timers varighed uanset antal deltagere og frivillige involveret i indsatsen. Figur 4-2: Aktiviteternes varighed i Glostrup Under ½ time 19% 29% 24% 29% Mellem ½ til 1 time Mellem 1 til 1½ time Mellem 1½ til 2 timer 2 timer eller mere Som det fremgår af ovenstående figur, fordeler aktiviteterne på sig jævnt mellem en varighed af en halv til én time og to timer eller mere. På har der altså ikke været gennemført aktiviteter i perioden på under en halv times varighed. Dette hænger formentlig sammen med, at mange af aktiviteterne har karakter af at være fælles beboeraktiviteter, fx sang, dans og cafe, som oftest har en længere varighed end fx en gåtur med en enkelt beboer.
9 9 Figur 4-3: Aktiviteternes varighed i Horsens Vesterled 2% 46% 27% 14% 11% Under ½ time Lindehøj demensafsnit 9 1 Mellem ½ til 1 time Mellem 1 til 1½ time Mellem 1½ til 2 timer 2 timer eller mere I Horsens tegner sig et andet billede. For Lindehøj demensafsnit og har aktiviteterne overvejende en varighed mellem én og halvanden time. Dette hænger formentlig sammen med aktiviteternes indhold nemlig besøgshunde, gåture, højtlæsning og brætspil. I Vesterled er der en større andel (46 pct.) af aktiviteterne, hvis varighed ligger mellem en halv og én time, mens der samtidig er flere aktiviteter (hhv. 14 og 11 pct.), som har en varighed over halvanden time. At aktiviteternes varighed varierer mere for Vesterled end for Lindehøj demensafsnit og, er ikke overraskende, da aktiviteternes karakter ligeledes varierer. I modsætning til Lindehøj demensafsnit og, hvor aktiviteterne centrerer sig om få forskellige aktiviteter, spænder aktiviteterne i Vesterled sig bredt fra besøgshund til gymnastik til øl-smagning. Tilsvarende er der for alle de tre plejecentre i Horsens et begrænset antal af aktiviteter, der har en varighed under en halv time. Figur 4-4: Aktiviteternes varighed i Odense Aktiviteter i Plejebolig 35% 66% Under ½ time Mellem ½ til 1 time Mellem 1 til 1½ time 2 27% 2 33% Mellem 1½ til 2 timer 2 timer eller mere 7% 17% 66% Aktiviteterne på plejecentrene i Odense har generelt en længere varighed end aktiviteterne på plejecentrene i Glostrup og Horsens. Omkring halvdelen af alle aktiviteter på de tre plejecentre og den tværgående enhed i Odense har en varighed på mere end halvanden time. På samme vis
10 10 som i Glostrup og Horsens, er der ingen af aktiviteterne på plejecentrene i Odense, der har en varighed under en halv time. 4.3 Hvem deltager i de frivillige aktiviteter? Med afsæt i eftermålingens registrering er det ligeledes muligt at tegne et billede af, hvem og hvor mange, der deltager i frivilligaktiviteterne. I de følgende afsnit retter vi fokus mod hhv. beboere, frivillige og medarbejdere involveret i frivilligaktiviteterne Beboere, der deltager i frivilligaktiviteterne Først ser vi på, hvor mange beboere, der deltager i aktiviteterne, samt hvordan den kønsmæssige fordeling af de involverede beboere ser ud. Nedenstående figur viser, hvor mange beboere, der i gennemsnit er involveret i aktiviteterne fordelt pr. plejecenter. Figur 4-5: Gennemsnitlige antal beboere pr. aktivitet pr. plejecenter Aktiviteter i Plejebolig Vesterled 8 Lindehøj demensafsnit Figuren illustrerer overordnet, at størstedelen af frivilligaktiviteterne retter sig mod flere beboere på samme tid. Brudt ned på plejecenterniveau ser vi, at aktiviteterne på, i, og generelt inkluderer flere beboere pr. aktivitet end aktiviteterne på Lindehøj demensafsnit og. Som det ses af ovenstående figur adskiller Aktiviteter i Plejebolig sig fra de syv udvalgte plejecentre, idet der her kun er én beboer involveret pr. aktivitet. Dette kan forklares med, at Aktiviteter i Plejebolig indgår i projektet Cykling uden alder, der har til formål at give de ældre frisk luft og et afbræk i hverdagen. Aktiviteten består af en cykeltur til byen, til skoven eller vandet. Der er med andre ord tale om en 1-til-1-aktivitet, hvor en frivillig cykler en tur med en beboer fra kommunens plejecentre. Nedenstående figur viser det gennemsnitlige antal af involverede beboere i før- og eftermålingen fordelt på de udvalgte plejecentre i de tre kommuner.
11 11 Figur 4-6: Førmåling og eftermåling: Gennemsnitlige antal beboere pr. aktivitet pr. plejecenter Førmåling Vesterled 8 20 Eftermåling Kilde: Før- og eftermåling Ovenstående figur viser, at det gennemsnitlige antal af involverede beboere i aktiviteterne er faldet væsentligt for og Vesterled. For og gælder, at antallet af involverede beboere er enslydende i både før og eftermålingen, mens har oplevet en mindre stigning i involverede beboere. I modsætning til førmålingen har vi ved eftermålingen mulighed for at afdække de involverede beboeres køn. Nedenstående figur viser den kønsmæssige fordeling hos de involverede beboere, der deltager i frivilligaktiviteterne. Figur 4-7: Den kønsmæssige fordeling af beboere involveret i aktiviteterne Aktiviteter i Plejebolig 45% 55% 15% 85% 17% 83% 41% 59% Mænd Vesterled 18% 82% Kvinder Lindehøj demensafsnit 45% 55% 43% 57% 19% 81%
12 12 Som det fremgår af figuren, er der en klar overvægt af kvindelige beboere, som deltager i frivilligaktiviteterne. Dette skal naturligvis ses i sammenhæng med, at der generelt bor flere kvinder end mænd på plejecentre Frivillige, der deltager i frivilligaktiviteterne Fokuserer vi herefter på, hvor mange frivillige, der er involveret i aktiviteterne, viser figuren herunder fordelingen af aktiviteter gennemført af kun én frivillig eller med flere frivillige på tværs af de udvalgte plejecentre. Figur 4-8: Aktiviteterne opdelt efter om mere end én frivillig er involveret i gennemførsel af aktiviteten Aktiviteter i Plejeboliger Vesterled Beboerafdeling Mere end én frivillig Én frivillig Lindehøj Demens Lindehøj Beboerafdeling Af figuren fremgår det, at aktiviteterne i Vesterled samt Lindehøj demensafsnit og overvejende gennemføres af kun én frivillig, mens aktiviteterne i,, og gennemføres med to eller flere frivillige. Der tegner sig med andre ord en overordnet tendens til, at aktiviteterne i Horsens gennemføres af én frivillig, mens aktiviteterne i Odense og Glostrup gennemføres af mere end én frivillig. Figuren viser også, at aktiviteterne i Aktiviteter i Plejebolig kun gennemføres af én frivillig. Dette skyldes igen karakteren af aktiviteten nemlig 1-til-1-cykelaktiviteten, hvor én frivillig cykler én beboer rundt i byen, til vandet eller skoven. Retter vi herefter fokus mod den kønsmæssige fordeling af de frivillige, fordeler de frivillige sig i overensstemmelse med de involverede beboere. Nedenstående tabel viser andelen af aktiviteter, der er gennemført af mandlige, kvindelige eller en blanding af frivillige. 2 For alle plejecentre under ét gælder, at 66 pct. af beboerne er kvinder, mens 34 pct. af beboerne er mænd (Danmarks Statistik).
13 13 Figur 4-9: Aktiviteter fordelt for frivilliges køn Aktiviteter i Plejebolig 45% 45% % 69% Mænd Vesterled 11% 84% 5% Kvinder Lindehøj demensafsnit 1 9 Blandet 29% 71% 19% 81% Figuren illustrerer, at overvægten af aktiviteterne gennemføres af mindst én kvindelig frivillig. Enkelte af aktiviteterne udføres af både mandlige og kvindelige frivillige, mens kun ganske få af aktiviteterne udføres af alene mandlige frivillige. Endnu en gang adskiller Aktiviteter i Plejebolig sig. Denne gang ved en væsentlig mere ligelig kønsfordeling mellem de frivillige, der har gennemført aktiviteterne, idet 45 pct. af aktiviteterne gennemføres af en mandlig frivillig. Dette hænger med stor sandsynlighed sammen med indholdet af aktiviteten - nemlig cykling. Bemærk dog, at der for Aktiviteter i Plejebolig tilsyneladende er en uoverensstemmelse i den måde de har indberettet data på, idet de har angivet, at alle deres aktiviteter i eftermålingen er gennemført af kun én frivillig, men at 10 pct. af aktiviteterne allivel er gennemført af frivillige af begge køn. Det ser i data ud som om, at uoverensstemmelsen skyldes, at de frivillige har haft svært ved at vurdere, om en cykeltur, hvor flere frivillige cykler med hver deres borger/-e tæller som én eller flere aktiviteter i målingen. For plejecentrene, Vesterled, Lindehøj demensafsnit, og er kvindelige frivillige involveret i aktiviteterne i 80 pct. eller flere af tilfældene. Her består aktiviteterne primært af banko, gymnastik, højtlæsning, besøgsvenner mm. På og Lindehøj beboerafdeling fylder de mandlige frivillige mere i billedet. Her er aktiviteterne bl.a. snedkerværksted, herreklub, Qi Gong, cykling og sang Medarbejdere, der deltager i frivilligaktiviteterne Retter vi efterfølgende blikket mod antallet af medarbejdere involveret i aktiviteterne, ses nedenstående. Af figuren fremgår det, hvor mange procent af aktiviteterne, der gennemføres med ansatte på de udvalgte plejecentre.
14 14 Figur 4-10: Aktiviteter gennemført med/uden medarbejdere Aktiviteter i Plejebolig % 7% 52% 48% Medarbejder deltager Vesterled 18% 82% Medarbejder deltager ikke Lindehøj demensafsnit % 57% 38% 62% Som det ses af figuren, er det primært på og i, at medarbejdere inddrages i frivilligaktiviteterne. På, i Vesterled og er det overvejende frivillige selv, der gennemfører aktiviteterne. For Aktiviteter i Plejebolig gælder, at de frivillige konsekvent udfører aktiviteten alene. Sammenholder vi eftermålingen med førmålingen, får vi nedenstående figur. Figuren viser, at der på tværs af de udvalgte plejecentre i eftermålingen er en tendens til i højere grad at inddrage medarbejderne i frivilligaktiviteterne. Det er kun Vesterled og, der i mindre grad end tidligere inddrager medarbejdere i frivilligaktiviteterne. Figur 4-11: Aktiviteter gennemført med medarbejdere 3% 2 61% 93% Vesterled 43% 52% 35% 18% Førmåling Eftermåling 27% 43% 38% 62% Kilde: Før- og eftermåling
15 De frivilliges tilknytning Foruden at have viden om, hvor mange frivilligaktiviteter, der afholdes, og hvem der deltager i aktiviteterne, er det relevant at fokusere på, hvor de frivillige er tilknyttet. Nedenstående figur illustrerer de frivilliges tilknytning hos enten plejecenteret, en frivilligorganisation, en virksomhed eller en pårørende. Figur 4-12: De frivilliges tilknytning Aktiviteter i Plejebolig % 7% 38% 62% Plejecenteret Frivilligorganisation Vesterled 18% 34% 36% 11% Virksomhed Pårørende Lindehøj demensafsnit 9 1 Andet 62% 38% 33% 62% 5% Som det fremgår af figuren, udføres hovedparten af frivilligaktiviteterne på vegne af plejecenteret. Det gælder især og samt Lindehøj demensafsnit og. Herudover er der forholdsvis markant spredning i de frivilliges tilknytning. For og udføres størstedelen af frivilligaktiviteterne på vegne af en frivilligorganisation, mens alle aktiviteterne i Aktiviteter i Plejebolig gennemføres på vegne af den frivilligorganisation, der står for projektet Cykling Uden Alder. Vesterled adskiller sig en anelse fra de andre plejecentre, idet 36 pct. af aktiviteterne gennemføres af frivillige, som er eller har været pårørende på plejecentret. Her skal det fremhæves, at frivilligaktiviteter ikke omfatter individuelle aktiviteter for den pårørende. Hvis en pårørende udfører en aktivitet, der omfatter andre beboere end den pårørendes familiemedlem, er aktiviteten medtaget i eftermålingen. Udfører den pårørende en aktivitet, der kun omfatter den pårørendes familiemedlem, er aktiviteten ikke medtaget i eftermålingen.
16 BILAG 1 REGISTRERINGSSKEMA 16
17 1 Registreringsskema til efterfølgende måling: Frivillige aktiviteter på plejecentre Dette registreringsskema anvendes til at registrere én frivillig aktivitet. Har du som frivillig gennemført mere end én aktivitet, skal denne aktivitet registreres i et nyt registreringsskema. Det vil sige én aktivitet = ét registreringsskema. Du bedes så vidt muligt besvare alle spørgsmål nedenfor, da det er afgørende for at få et dækkende billede af de frivilliges indsats på plejehjemmet. Din registrering er anonym. Dine initialer: Du er: mand / kvinde Navnet på plejehjemmet: Dato for gennemførelse af den frivillige aktivitet: Tidspunkt på dagen for begyndelse af den frivillige aktivitet? (sæt kryds) Evt. titel / navn på aktiviteten: Formiddag, Middag, Eftermiddag, Aften Kan du kort beskrive indholdet eller typen af den frivillige aktivitet, du har gennemført? (max 5-10 linjer) Hvor har du gennemført den frivillige aktivitet? (sæt kryds) På plejehjemmet, På et aktivitetscenter, I byen, Andet Har du gennemført den frivillige aktivitet i samarbejde med Ansatte på plejehjemmet: Ja hvor mange, Nej andre? (sæt kryds) Andre frivillige: Ja hvor mange, Nej [Hvis ja] Hvor mange af de involverede frivillige var mænd? Hvor mange beboere fra plejehjemmet var involveret i den Angiv antal: frivillige aktivitet? Hvor mange af de involverede beboere var mænd: Antal mænd: Hvor lang tid varede den frivillige aktivitet (uden at medregne planlægning)? (sæt kryds) Under ½ time, Mellem ½ til 1 time, Mellem 1 til 1½ time, Mellem 1½ til 2 timer, 2 timer eller mere Gennemførte du den frivillige aktivitet: (sæt kryds) På vegne af plejehjemmet, På vegne af en frivillig organisation, som du er medlem af, På vegne af en virksomhed, som du arbejder for, Fordi du er pårørende til en beboer på plejehjemmet, Andet
En ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mereDrikkemønstre og oplevede konsekvenser
Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:
Læs mereÆldre- og Handicapudvalget
Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til
Læs mereCenter for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig
Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereDET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)
DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereIkke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.
Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller
Læs mereOm Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010
Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereBrugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling
Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring
Læs mereSOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have
SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.
Læs mere2. Generation frivilligt offentligt partnerskab
2. Generation frivilligt offentligt partnerskab 26. september 2011 Følgende notat er en sammenskrivning af resultaterne fra 19 samtaler foretaget beboere på Plejeboligerne Birkehøj, Pensionistcentret Bakkebo,
Læs mereÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012
ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 2013 Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013 Sundhedsstyrelsen
Læs mereSagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereSYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11
SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereNOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER
NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Appendiks 1 Spørgeskemaundersøgelse Tilbud om fleksibel aflastning til pårørende til personer med demens, som bor i egen bolig 2018 Indhold Indhold 2 Indledning 3 Spørgeskemaundersøgelse 3 Hovedkonklusioner
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs meretemaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereOmfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud
A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereRapport vedr. Studievalgs KOT - arrangementer på de gymnasiale uddannelser
Rapport vedr. Studievalgs KOT - arrangementer på de gymnasiale uddannelser I perioden februar til maj 2007 har Studievalgscentrene afholdt arrangementer om den Koordinerede Tilmelding (KOT) på gymnasiale
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereUndersøgelse af højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold efterår 2015
Undersøgelse af højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold efterår 2015 Undersøgelsen er baseret på data om højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold, som er indsamlet maj 2015. Spørgsmålene omhandler
Læs mereÆldreundersøgelsen i Greve Kommune
Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Interviewperiode: November - december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. OPSUMMERING... 3 3. UNDERSØGELSESMETODE... 4 4. RESULTATER FOR HJEMMEPLEJEN I GREVE
Læs mereKvartalsrapport 4. KVARTAL 2011
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion
Læs mereUanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl. 10.00
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune Tirsdag den 6. december 2011 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Gødvad Plejecenter.
Læs mereIndhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning
Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes
Læs mereUdviklingen i børne- og ungdomskriminalitet
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse
Læs mereSocial- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.
Læs mereBilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder Instruktion til interviewerne på spørgeskemaundersøgelsen af voksne beboere i de udsatte boligområder 1 1. Indledning Det overordnede mål for spørgeskema-interviewene
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereUNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016
UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereTilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Strandmarkshave med Torndalshave
Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Strandmarkshave med Torndalshave 1. Om boenheden Boenhed Plejehjemmet Strandmarkshave Inkl. Bofællesskabet Torndalshave Adresse Tavlekærsvej 164 Tilsynsdato 15.november
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs mereI arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.
Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første
Læs mereASE ANALYSE November 2012
Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser,
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mere5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere
5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere Nedenstående afsnit er blevet til i et samarbejde mellem Socialudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget.
Læs mereResultatrapport 4/2012
Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereHandicapstatistik. Statistik, Regnskab 2014
Handicapstatistik Statistik, Regnskab 2014 12. august 2015 3 Handicapstatistik Indledning Indhold Indledning 4 Nøgletal for økonomien ved handicapkørsel Nøgletal for rejser og transportarbejde 4 5 Økonomiske
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereOptagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2016
Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2016 I perioden juli-august 2016 er cirka 29.300 elever startet på et grundforløb på erhvervsuddannelserne. Cirka 2.200 af ansøgerne har over sommeren været indkaldt
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mereEVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING
Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereUanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet
Læs mereKortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen
Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...
Læs mereTeknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15
Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72
Læs mereUdsatte børn og unges videre vej i uddannelse
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer
Læs mereKatalog med indsatser til Ældrepulje 2015
Katalog med er til Ældrepulje 2015 Det er muligt at søge ift. følgende emner: 1. Styrket rehabiliterings- og genoptrænings 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje 3. Bedre forhold for de svageste ældre
Læs mereKønsfordeling i de største danske virksomheder
17. februar 215 Kønsfordeling i de største danske virksomheder Erhvervsstyrelsen har foretaget en ny undersøgelse af kønsfordelingen blandt de største danske virksomheder i januar 215. Det er valgt at
Læs mereANALYSE. Revisorbranchen i tal. www.fsr.dk
Revisorbranchen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk. OM FSR ANALYSE
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereSags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune
Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereBOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereFordelingen af det stigende optag på universiteterne
Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2012
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Først og fremmest har vi naturligvis interesseret os for besøg over Sundet. Skåningene krydser Sundet mere end sjællænderne ( bruges i dette notat som betegnelse
Læs mereINDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereDe ældres boligforhold 2014
ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mere6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereKampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen
Kampagne og analyse 21. juni 2011 Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser medlemmerne oplever i ældreplejen. Undersøgelsen
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereProjekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre
SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereSkriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik
Skriftlig dansk 2015 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2015 (Ordinær)... 4 28.05.2015 (Ordinær)... 5 22.05.2015 (Netadgang)... 6 28.05.2015
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2009
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.
Læs mere