Miljøgodkendelse 28.09. 2010. Kvægbrug beliggende på Skælskørvej 83 4261 Dalmose CVR 25690613

Miljøgodkendelse 28.09. 2010 Kvægbrug beliggende på Skælskørvej 83 4261 Dalmose CVR 25690613

Miljøgodkendelse til ændring af eksisterende kvægbrug på Skælskørvej 83, 4261 Dalmose Jens Christian Sørensen, Skælskørvej 83, 4261 Dalmose ansøger om en 11 godkendelse i forbindelse med ændring fra malkekvægsbesætning til kviehotel. I den forbindelse ændres dyreholdet fra 175 DE jerseykøer til 249,58 DE kvier i alderen fra 2-24 måneder. I forbindelse med etableringen af kviehotellet anvendes den eksisterende kostald med uændret indretning, det eksisterende maskinhus forlænges og sammenbygges med eksisterende kostald, eksisterende halmlade ombygges til kviestald og ny kviestald/halmlade etableres, der etableres ligeledes en ny fortank til gyllebeholderen. Ejendommen driver ca. 86,29 ha, jf. tabel 1 og 2 og figur 1-3 i bilag 2 og har indgået aftaler om afsætning af husdyrgødning til ejendommene Krummerupvej 57, 4250 Fuglebjerg og Nøddebovej 12, 4200 Slagelse. På baggrund af nedenstående materiale meddeler Næstved Kommune hermed godkendelse til kvægbrug på Skælskørvej 83, 4261 Dalmose i henhold til 11 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. (Lov nr. 1572 af 20-12-2006). - ansøgningen om miljøgodkendelse fremsendt via www.husdyrgodkendelse.dk og supplerende oplysninger til denne, - den miljøtekniske vurdering af drift og anlæg (bilag 1) samt - vurderingen af udbringningsarealernes placering og miljøbelastning (bilag 2), Oplysninger om ejendom og husdyrbrug Ejendomsnummer 3700001711 Matrikelnumre 5a m.fl. Ting Jellinge By, Ting Jellinge CVR 25690613 CHR 13240 Ejendommens ejer Jens Christian Sørensen Husdyrbrugets ejer Jens Christian Sørensen Næstved Kommune 1

Indledning Denne miljøgodkendelse fastlægger de vilkår, der skal gælde for den ansøgte ændring og udvidelse af husdyrbruget på Skælskørvej 83, 4261 Dalmose. Vilkårene sikrer, at udvidelse og drift kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. I forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelsen, har Næstved Kommune med bistand fra konsulentfirmaet AGLAJA vurderet det ansøgte projekt. en fremgår af bilag 1 og 2 og er sammen med ansøgningen baggrund for miljøgodkendelsens vilkår. Grundlaget for vurderingerne og de stillede vilkår er: Ansøgning om miljøgodkendelse nr. 15011 indkom den 7. januar 2010. Den er siden blevet ændret og tilpasset. Den endelige version, version 9 forelå den 15.09.2010 og danner grundlag for godkendelsen. Supplerende oplysninger fra løbende korrespondance på mail og telefon mellem ansøgers konsulent hos Landboforeningen Gefion og miljøsagsbehandler i Natur & Vand, Teknik og Miljøforvaltningen, Næstved Kommune Der er i mindre omfang også indhentet oplysninger via direkte mail og telefonkontakt med ansøger. Næstved Kommune har i henhold 19-26 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug vurderet projektets mulige påvirkning af miljøet og omgivelserne. Naboorientering og partshøring I henhold til 56 i lov nr. 1572 af 20.12.2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug har Næstved Kommune i et brev af den 2.09.2010 orienteret naboer og ejere af nabomatrikler til Skælskørvej 83, 4261 Dalmose om ansøgningen om miljøgodkendelse. Brevet var vedlagt udkast til miljøgodkendelse til høring i perioden 3.09.2010 til den 23.09.2010 kl. 15.00. Brevet vedlagt udkast til miljøgodkendelse blev fremsendt til alle naboer beliggende indenfor konsekvensområdet på 292,5 m fra henholdsvis de eksisterende og de ansøgte nye stalde. I den forbindelse har der været mulighed for at komme med synspunkter, kommentarer eller indsigelser til projektet. Næstved Kommune har ingen synspunkter, kommentarer eller indsigelser modtaget. Udkast til godkendelse har i perioden 3.09.2010 til den 23.09.2010 kl. 15.00 været sendt i partshøring hos bortforpagtere af jord til bedriften på Skælskørvej 83, 4261 Dalmose samt hos bedriften der er indgået gylleaftale med beliggende Nøddebovej 12 i Slagelse Kommune. Inden for høringsperioden er der modtaget høringssvar fra to bortforpagtere, med oplysning om, at de ingen bemærkninger har til det ansøgte projekt. Ansøgningen og udkastet har endvidere været sendt i høring hos Slagelse Kommune, da nogle af bedriftens udbringningsarealer samt arealer, der indgår i en gylleaftale, er beliggende i Slagelse Kommune. Slagelse Kommunes høringssvar i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om miljøgodkendelsen indgår som bilag til miljøgodkendelsens bilag 2; Beskrivelse og vurdering af arealer. Næstved Kommune 2

Næstved Kommune d. 28.09.2010 Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur & Miljø Rådmandshaven 20 4700 Næstved teknik@naestved.dk Tlf. 5588 6150 Miljøgodkendelsens gyldighed og behovet for supplerende tilladelser m.v. Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Næstved Kommune. Kommunens godkendelse gælder for det konkrete projekt. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal der indsendes en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til det ansøgte dyrehold og staldanlæg Godkendelsen fritager ikke fra krav om eventuel anmeldelse, tilladelse, godkendelse og/eller dispensation efter anden lovgivning, f.eks. Museumsloven og Naturbeskyttelsesloven. Afgørelsen omfatter alene forholdet til Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug LOV nr. 1572 af 20/12/2006. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Næstved Kommune 3

Godkendelsen gives på følgende vilkår Vilkår for driften af anlæggene og husdyrproduktionen Generelle vilkår 1. Godkendelsen omfatter følgende årsproduktion af husdyr (1. august til 31. juli): Dyretype Antal DE* Småkalv jersey (2-6 mdr.) 55 11,71 Småkalv stor race (2-6 55 15,77 mdr.) Jerseykvier (6-12 mdr.) 85 24,21 Kvier stor race (6-12 mdr.) 85 31,77 Jerseykvier (12-24 mdr.) 179 72,13 Kvier stor race (12-24 mdr.) 179 93,99 249,58 *Dyreenhederne (DE) er opgjort på baggrund af beregningsregler i bilag 2 i ændringsbekendtgørelse til husdyrgødningsbekendtgørelsen (ændringsbekendtgørelse nr. 949 af 29/07/2010). Dyreholdets fordeling mellem ovenstående dyregrupper må variere indenfor årsrammen (1. august til 31. juli) på 249,58 DE således, at hver af de i skemaet oplistede dyregrupper maksimalt overstiger det i skemaet anførte med 10 %. Produktionen skal foregå jævnt over hele året. 2. Ejendommen/produktionen skal indrettes og drives i overensstemmelse med ansøgningen og de miljøtekniske beskrivelser og vurderinger som beskrevet i bilag 1. 3. Kvier (svarende til ca. 143 DE) skal minimum være udegående i gennemsnit 4 måneder pr. plan år (31/8-31/7) uden for det godkendte udbringningsareal. Der skal føres driftsjournal fx på en udskrift på CHR, over hvor og hvornår hvilke kvier er på græs udenfor udbringningsarealet. Journalen skal være til rådighed for tilsynsmyndigheden. 4. Dyretrykket i staldene med kvier over 6 mdr. på dybstrøelsessystemer skal være reduceret svarende til det omfang kvierne skal være på græs udenfor udbringningsarealet. 5. Der skal for hvert plan år (1. august 1. juli) laves en opgørelse, som dokumenterer, at det tilladte antal dyreenheder på ejendommen ikke overskrides. Opgørelsen skal opbevares i minimum fem år og være til rådighed for tilsynsmyndigheden. 6. Medarbejdere og øvrige der færdes på bedriften skal være orienteret om miljøgodkendelsen og være bekendt med relevante vilkår. 7. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet indenfor 2 år fra denne godkendelses meddeles, dvs. inden den 28.09.2012. Med udnyttet menes, at det ansøgte byggeri skal være etableret og det ansøgte antal kvier skal være indsat i bygningerne. Næstved Kommune 4

Landskabsinteresser 8. Forlængelsen af maskinhuset skal udføres i samme højde og farver som eksisterende maskinhus og den lille forlængelse på 1-2 m af den eksisterende stald skal udføres i samme højde som den eksisterende stald og efter forlængelsen skal staldens gavl flugte med gavlen på bygning til højre for denne. 9. Den nye halm lade skal placeres parallelt med og i sammen niveau som den eksisterende halmlade og skal opføres i samme stil, materiale valg, farver og størrelse som den eksisterende halmlade, det vil sige 20 x 41 m eksklusiv foderborde. 10. Belysning i og uden for stalde og driftsbygninger må ikke give anledning til væsentlige gener for omkringboende. Opbevaring og håndtering af kvæggylle 11. Omrøring af gyllebeholder må tidligst påbegyndes umiddelbart før udbringning af gylle. 12. Håndteringen af gylle skal altid foregå under opsyn og således at spild undgås samt under hensyn til omgivelserne. 13. Udbringningsperioden for gylle skal gøres så kort som mulig. 14. Hvis der ikke anvendes selvlæssende gyllevogn ved tømning af gyllebeholder, skal der etableres en betonbefæstet læsseplads af en sådan størrelse, at spild ikke tilføres ubefæstede arealer. Læssepladsen skal have fald mod opsamlingsbrønd, hvorfra det automatisk ledes videre til forbeholder eller gyllebeholder. Opbevaring af dybstrøelse 15. Andelen af dybstrøelse som udspredes på udbringningsarealerne direkte fra staldanlægget, skal minimum udgøre 77 % af den samlede andel af dybstrøelsen. 16. Markstakke må højst være placeret på samme sted i 12 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før kompost igen må placeres på samme sted. 17. For etableringen af markstakke skal tidspunkt og placeringen noteres på et kortbilag. Kortbilaget skal opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende. Bedst tilgængelig teknik 18. I dybstrøelsesstaldene skal der strøes halm eller andet tørstof i mængder, der sikrer at dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen. 19. Dybstrøelsen i kalvestalden skal etableres og passes som beskrevet i byggebladet: Løsdriftstalde med dybstrøelse uden fast bund og afløb for ammekøer og ungdyr m.v.(gr.nr. 95.03-01 af sept.1997). 20. Dybstrøelsen i ny halmlade skal etableres og passes som beskrevet i byggebladet: Løsdriftstalde med dybstrøelse uden fast bund og afløb for ammekøer og ungdyr m.v.(gr.nr. 95.03-01 af sept.1997). Næstved Kommune 5

21. Kviestalden, som etableres i den eksisterende halmlade skal etableres som sengebåsestald med spalter og skraber i gangareal. 22. I forbindelse med ombygning af den eksisterende halmlade til kviestald skal der installeres skrabere med tilhørende driftsstyring. 23. Timer eller lignende elektronik, der styrer skrabernes driftstid, skal indstilles til at rengøre spalterne i gangarealerne hver anden 2 time året rundt, såfremt der er kvier i stalden. 24. Såfremt der anvendes robotskraber, skal den indstilles til at skrabe den del af gangarealet, der ligger tættest på foderbordet hver 12. time og øvrige gangarealer hver 2. time. 25. Evt. gangarealer som ikke skrabes automatisk skal rengøres manuelt mindst 2 gange dagligt. 26. Enhver form for driftsstop for skraberen skal noteres i logbogen med angivelse af årsag og varighed. 27. Logbog, servicefaktura eller lignende der dokumenterer, at skraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på ejendommen i mindst fem år og være til rådighed for tilsynsmyndigheden. 28. Der skal foretages analyse af grovfoderet fra hver plansilo, og dette skal følges op ved at der foretages min. 4 årlige foderkontrolvejninger (EFK). Dokumentation herfor skal forefindes på ejendommen i min. 5 år. 29. Der skal være halmballer i et omfang på bedriften, så det er muligt at dæmme op for gylle fra gyllebeholderen ved et eventuelt udslip. 30. Drikkevandsventiler og tappesteder skal jævnligt efterses og defekte skal straks udskiftes. 31. Energiforbrugene processer skal klarlægges og energibesparende foranstaltninger skal benyttes, så vidt det er muligt, med henblik på minimering af det fremtidige el-forbrug. Lugt 32. Såfremt Næstved Kommune skønner, at lugt fra bedriften giver anledning til væsentlige lugtgener, skal ejendommen for egen regning lade foretage undersøgelse af forskellige lugtkilder og/eller behandle lugten, således at lugtgenerne uden for bedriften formindskes. 33. Hele ejendommen og dens omgivelser skal renholdes således at ejendommen ikke giver anledning til lugtgener, som efter Næstved Kommunes vurdering er til væsentlig gene for omgivelserne. Der skal således til stadighed opretholdes en god staldhygiejne, herunder tørhed af båsenes og foderarealernes bund, dyrenes renhed, forebyggelse af støv- og smudsbelægning i stalden samt renholdelse af fodringssystem m.v. Støj 34. Bedriftens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: Periode Referencetidsrum Værdi db (A) Mandag fredag kl. 7-18 8 timer 55 Lørdag kl. 7-14 7 timer 55 Næstved Kommune 6

Lørdag kl. 14-18 4 timer 45 Søn- og helligdag kl. 7-18 8 timer 45 Alle dage kl. 18-22 1 time 45 Alle dage kl. 22-7 ½ time 40 Støjbidraget måles som det ækvivalente, konstante og korrigerede støjniveau i db(a). Spidsværdierne af støjniveauet må om natten kl. 22-07 ikke overstige 55 db(a). Støjgrænseværdierne omfatter kun støj fra faste tekniske installationer. Vask af maskiner Støv Olietank Affald 35. Transporten af leverancer til og fra ejendommen skal som hovedregel foregå på hverdage, mandag til fredag, i tidsrummet kl. 7-18. 36. Ejendommen skal for egen regning dokumentere, at støjgrænserne overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Kravet om dokumentation kan maksimalt stilles 1 gang årligt. Støjmålinger skal udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjberegningsvejledning og foretages i punkter og under forhold som forinden aftales med tilsynsmyndigheden. Støjmåling skal udføres af et uvildig og akkrediteret firma. 37. Vask af traktorer, maskiner og dyretransportvogne på ejendommen skal foregå i tom køresilo med fast bund og afløb til ajlebeholder. 38. Driften af anlægget/ejendommen må ikke medføre væsentlige støvgener uden for ejendommens anlæg. 39. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller således at spild kan opsamles og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 40. Spildolie- og kemikalieaffald skal til enhver tid opbevares miljømæssigt forsvareligt dvs., at bedriftens olie- og kemikalieaffald til enhver tid skal opbevares ii tæt emballage, afskærmet mod nedbør og uden mulighed for afløb til kloak, jord, overfladevand eller grundvand. Opbevaringen skal ske således, at der er opsamlingskapacitet til en mængde, svarende til rumindholdet af den størst benyttede beholder. 41. Affald skal jævnligt bortskaffes fra ejendommen og bortskaffelsen skal kunne dokumenteres 5 år tilbage. 42. Lægemiddelrester og brugte kanyler skal opbevares forsvarligt og bortskaffes via autoriserede kanaler. Skadedyr 43. Der skal på ejendommen foretages en effektiv fluebekæmpelse, der som et minimum er i overensstemmelse med de seneste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. 44. Hele ejendommen og dens omgivelser skal holdes i en renlig og rydelig stand og opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). Næstved Kommune 7

Driftsforstyrrelser og uheld Egen kontrol Ophør 45. Ejendommen skal udarbejde en beredskabsplan umiddelbart inden de ny etablerede anlæg tages i brug. Beredskabsplanen skal hele tiden holdes a jour og være nemt tilgængelig. Alle medarbejdere skal være bekendt med planen og den skal opsættes et centralt sted på ejendommen. Hvis der er udenlandske medarbejdere på ejendommen, skal beredskabsplanen forefindes i en oversat udgave eller alternativt i form af skitser og billeder. 46. Beredskabsplanen skal som et minimum indeholde: 1) oplysninger om procedurer, der beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen, 2) oplysninger om hvilke personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan, 3) kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer, vandløb m.m., 4) en opgørelse over materiel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. 47. Beredskabsplanen skal umiddelbart inden de ny etablerede anlæg tages i brug fremsendes i kopi til kommunen. 48. Udstyr som anvendes ved flytning og udspredning af husdyrgødning skal jævnligt vedligeholdes og kontrolleres for fejl og medarbejdere skal være instrueret i brugen af dem. 49. Følgende materiale skal som et minimum til enhver tid kunne forevises tilsynsmyndigheden: Mark- og gødningsregnskab min. 5 år tilbage. Årsregnskab min. 5 år tilbage. Råvarerforbrug (vand, el, desinfektionsmidler m.v.), f.eks. ved en årlig opgørelse i regnskabet. Dokumentation for produktionsniveau. Forpagtningsaftaler. Skriftlige aftaler om afsætning af husdyrgødning til tredjemands arealer gylleaftaler. Dokumentation for aflæsning af vandmåler. Dokumentation af evt. driftsstop min. 5 år tilbage. Dokumentation for bortskaffelse af miljøfarligt affald minimum 5 år tilbage. Placering af markstakke skal kunne dokumenteres min. 5 år tilbage, f.eks. på et kort. Beredskabsplan. 50. Ved ophør af driften skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. Blandt andet skal stoffer, der kan forurene jord, grundvand og overfladevand samt affald bortskaffes efter gældende regler. Vilkår for driften af udspredningsarealerne 51. Der må på de godkendte arealer maksimalt udbringes 1,5 DE/ha. 52. Der skal udover Plantedirektoratets krav om efterafgrøder etableres efterafgrøder på 6,7 % af det samlet areal. Næstved Kommune 8

53. Der skal etableres en 2 meter dyrkningsfri bræmme omkring alle 3- naturarealer, se figur 4 og 5 i bilag 2. Ved vandhuller skal bræmmen udmåles fra øvre vandhulsbrink. 54. For lokaliteterne 3, 4, 5 og 8 skal der etableres en 10 meter bred zone, hvor der ikke må udbringes husdyrgødning, Udenpå den 10 meter brede zone skal der etableres en 20 m bred zone, hvor udbringning af kvæggylle kun må foregå med nedfæller. For lokaliteternes placering se figur 4 og 5 i bilag 2. 55. Sædskiftet skal svare til referencesædskiftet K6 eller et andet sædskifte, hvor der som minimum fraføres 25,3 kg P/ha/år. 56. Der må ikke udbringes gylle fra so-besætninger på bedriftens arealer. 57. Der må ikke udbringes anden organisk gødning på bedriftens arealer, som f.eks. spildevandsslam eller NovoGro30. Næstved Kommune 9

Offentliggørelse, hjemmel og klagevejledning Godkendelsen er meddelt ved annoncering den 28.09.2010 på siderne Nyt fra Næstved i Næstved-Bladet. Godkendelsen træder i kraft ved annonceringen. Kopi af godkendelsen er sendt til organisationer og myndigheder. Godkendelsen er meddelt med hjemmel i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, Lov nr. 1572 af 20. december 2006, 11. Afgørelsen kan inden 4 uger fra afgørelsens annoncering, dvs. inden den 27.10.2010 kl. 15.00 påklages til Miljøklagenævnet. Klageberettiget er ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen. Klageberettigede er orienteret ved annonceringen. Eventuel klage sendes til Næstved Kommune, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, att. Natur- og vandkontoret, som videresender klagen med sagens akter til Miljøklagenævnet. Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger. En klage har ikke opsættende virkning for ibrugtagning af godkendelsen med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, Lov nr. 1572 af 20. december 2006, 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. Revurdering og retsbeskyttelse I henhold til bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 17 skal tilsynsmyndigheden regelmæssigt og mindst hver 10. år tage bedriftens samlede miljøgodkendelse op til revurdering. Første revurdering skal dog foretages 8 år efter meddelelsen. Denne godkendelse skal første gang tages op til revurdering tidligst den 28.09.2018. Indtil der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en miljøgodkendelse, kan tilsynsmyndigheden kun i meget særlige tilfælde meddele påbud eller forbud i henhold til 39 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Orientering Udover vilkårene i denne tilladelse skal bedriften overholde kravene i den til en hver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse p.t. bekendtgørelse nr. 1695 af 19-12-2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. samt senere ændringer i BEK nr. 1209 af 11-10-2007 og BEK nr.736 af 30-06-2008. Bedriftens skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Næstved Kommune 10

Ved akut forurening skal Næstved Kommune og alarmcentralen straks kontaktes på 112. Udarbejdelsen af denne godkendelse er omfattet af bekendtgørelsen om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn. Taksten og timebetaling er fastsat af miljøministeriet. Med venlig hilsen Dorte E. Nielsen Miljøsagsbehandler Bilag: 1. Miljøteknisk vurdering af drift og anlæg 2. Beskrivelse og vurdering af arealer Kopi sendt til: - Miljøcenter Nykøbing F, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F, via e-mail: Post@nyk.mim.dk - Embedslægeinstitutionen, Sjælland, Rolighedsvej 7,2, 4180 Sorø, via e-mail: sjl@sst.dk - Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 2, Postbox 1228, 0900 København C, via e-mail: at@at.dk - Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Lyngby, via e-mail: pdir@pdir.dk - Gefion, Bragesvej 18, 4100 Ringsted, via e-mail: abb@gefion.nu - Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehvan V, via email: mail@fiskeriforening.dk. - Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård, via email: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V, via e-mail: ae@aeraadet.dk. - Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K, via email: fbr@fbr.dk. - Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV. Lokalafdeling: Friluftsrådet fro SydvestSjælland, att. Hans Vallentin Stolz, Orionvej 4, 4200 Slagelse, via mail: sydvest@friluftsraadet.dk - Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, Vingsted, 7182 Bredsten, via email: jkt@sportsfiskerforbundet.dk og cskotte@cas.org - Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V., natur@dof.dk og naestved@dof.dk - Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, via email: info@ecocouncil.dk. - Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø., via email: dn@dn.dk - Danmarks Naturfredningsforening, Næstved Afdeling v. fmd. Kristian Gramstrup, Præstøvej 74, 4700 Næstved, via mail: kristiangramstrup@pc.dk - Slagelse Kommune: teknik@slagelse.dk Næstved Kommune 11

Bilag 1 Miljøteknisk vurdering af drift og anlæg Skælskørvej 83, 4261 Dalmose CVR 25690613 Næstved Kommune 12

Det ansøgte dyrehold og driftsform Malkekvægsbesætningen ændres fra 140 jerseykøer med opdræt svarende til 205,1 DE, til 319 kvier stor race fra 2-24 mdr. og 319 jerseykvier fra 2-24 mdr. (kviehotel) svarende til 249,6 DE. Tabel 1: Dyrekategorier og antal dyr i de enkelte staldafsnit i hhv. nudrift og ansøgt drift. Nudrift Ansøgt Stalde, dyre-kategorier og Antal dyr DE Antal dyr DE staldsystemer Eksisterende stald Jerseyko Dybstrøelse + kanal linespil 125 142,12 / / Jerseyko Dybstrøelse + lang ædeplads 15 17,05 / / Jerseykvier (6-17 mdr) Dybstrøelse hele arealet 62 19,69 / / Jerseykvier (6-12 mdr.) Dybstrøelse hele arealet / / 85 24,21 Kvier stor race (6-12 mdr) Dybstrøelse hele arealet / / 85 31,77 Jerseykvier (12-24 mdr.) Dybstrøelse + kanal linespil / / 54 21,76 Kvier stor race (12-24 mdr.) Dybstrøelse + kanal linespil / / 54 28,36 Eksisterende maskinhus Småkalv jersey (2-6 mdr) Dybstrøelse hele arealet / / 55 11,71 Småkalv stor race (2-6 mdr.) Dybstrøelse hele arealet / / 55 15,77 Halmlade og dybstrøelsesstald ombygges til sengebåsestald Småkalv jersey (0-6 mdr) Dybstrøelse hele arealet 34 6,80 / / Jerseykvier (17-27 mdr.) Dybstrøelse hele arealet 44 19,46 / / Jerseykvier (12-24 mdr.) Sengebåsestald m. spaltegulv / / 85 34,25 (rundskyl og skraber) Kvier stor race (12-24 mdr.) Sengebåsestald m. spaltegulv / / 85 44,63 (rundskyl og skraber) Ny halmlade/ dybstrøelsesstald Jerseykvier (12-24 mdr.) Dybstrøelse hele arealet / / 40 16,12 Kvier stor race (12-24 mdr.) Dybstrøelse hele arealet / / 40 21,00 Dyreenheder i alt - 205,12-249,58 *Dyreenhederne (DE) er opgjort på baggrund af beregningsregler i bilag 2 i ændringsbekendtgørelse til husdyrgødningsbekendtgørelsen (ændringsbekendtgørelse nr. 949 af 29/07/2010) Det er oplyst at kvægbruget fremover vil blive drevet som kviehotel dvs. at der vil blive opdrættet kvier for andre kvægbrug. Det er oplyst, at ansøger derfor ikke kender den nøjagtige sammensætning af dyreholdet, da det vil afhænge af efterspørgselen. Ansøger Næstved Kommune 13

ønsker fleksibilitet i miljøgodkendelsen hvad angår fordelingen på racer samt på ind- og afgangsalder inden for rammen af de ansøgte 249,58 dyreenheder. Driftsformen er konventionelt kvægbrug. Den ansøgte produktion skal foregå henholdsvis i eksisterende stalde sammenbygget med et eksisterende maskinhus, i en eksisterende halmlade som skifter anvendelse og i en ny bygning. Desuden udvides ejendommens opbevaringsfaciliteter for flydende husdyrgødning med en ny forbeholder. Alle til - og nybygninger placeres i sammenhæng med de eksisterende stalde og anlæg. Miljøgodkendelsen omfatter et husdyrhold svarende til oplysningerne i tabel 1. Fleksibilitet i race og alder ved kviernes indgang til og afgang fra ejendommen kan kun tillades i et omfang, som hverken medføre øget lugt eller overskridelse af det fastsatte niveau for ammoniak fordampning fra stalde og opbevaringsanlæg. Godkendelsen er baseret på, at nedennævnte kvier svarende til 143 DE er udegående udenfor udbringningsarealet 4 pr. planår (1/8 31/7). Det at kvierne er udegående har betydning for produktionen af husdyrgødning i form af dybstrøelse og hermed den mængde husdyrgødning, der udbringes på de godkendte arealer. Desuden har det betydning for ammoniakfordampningen fra stalde og anlæg. (Se afsnittet Husdyrbrugets anlæg og drift) Tabel 2: Kvier udegående udenfor udbringningsarealet Dyretype Antal DE* Udenfor udbringningsarealet Jerseykvier (6-12 85 24,21 4 mdr. mdr.) Kvier stor race (6-12 85 31,77 4 mdr. mdr.) Jerseykvier (12-24 94 37,88 4 mdr. mdr.) Kvier stor race (12-24 94 49,36 4 mdr. mdr.) 143,22 *Dyreenhederne (DE) er opgjort på baggrund af beregningsregler i bilag 2 i ændringsbekendtgørelse til husdyrgødningsbekendtgørelsen (ændringsbekendtgørelse nr. 949 af 29/07/2010) Dybstrøelsesstaldene, hvori de nævnte kvier er opstaldet, skal stå tomme i den periode hvor kvierne er udegående. Kalvestalden og kviestalden med sengebåse og gyllesystem med skraber på spalter kan anvendes hele året. Der vil blive stillet vilkår om egenkontrol af, at græsning uden for udbringningsarealet og omfanget af husdyrproduktionen på husdyrbruget. Næstved Kommune 14

Der vil blive stillet følgende vilkår Godkendelsen omfatter følgende årsproduktion af husdyr (1/8-31/7): Dyretype Antal DE* Småkalv jersey (2-6 mdr.) 55 11,71 Småkalv stor race (2-6 55 15,77 mdr.) Jerseykvier (6-12 mdr.) 85 24,21 Kvier stor race (6-12 mdr.) 85 31,77 Jerseykvier (12-24 mdr.) 179 72,13 Kvier stor race (12-24 mdr.) 179 93,99 249,58 *Dyreenhederne (DE) er opgjort på baggrund af beregningsregler i bilag 2 i ændringsbekendtgørelse til husdyrgødningsbekendtgørelsen (ændringsbekendtgørelse nr. 949 af 29/07/2010). Dyreholdets fordeling mellem ovenstående dyregrupper må variere indenfor årsrammen (1/8 31/7i) på 249,58 DE således, at hver af de i skemaet oplistede dyregrupper maksimalt overstiger det i skemaet anførte med 10 %. Produktionen skal foregå jævnt over hele året. - Kvier (svarende til ca. 143 DE) skal minimum være udegående i gennemsnit 4 måneder pr. plan år (1/8-31/7) uden for det godkendte udbringningsareal. Der skal føres driftsjournal fx på en udskrift på CHR, over hvor og hvornår hvilke kvier er på græs udenfor udbringningsarealet. Journalen skal være til rådighed for tilsynsmyndigheden. - Dyretrykket i staldene med kvier over 6 mdr. på dybstrøelsessystemer skal være reduceret svarende til det omfang kvierne skal være på græs udenfor udbringningsarealet. - Der skal for hvert plan år (1/8-31/7) laves en opgørelse, som dokumenterer, at det tilladte antal dyreenheder på ejendommen ikke overskrides. Opgørelsen skal opbevares i minimum fem år og være til rådighed for tilsynsmyndigheden. Stalde og opbevaringsanlæg - bygningsmæssige ændringer og nyetableringer I forbindelse med den ansøgte udvidelse og ændring af produktionen ansøges der om: - At ombygge den nuværende halmlade til Sengebåsestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal). - At opføre en ny halmlade, som ansøger ønsker anvendt som supplement for opstaldning af store kvier på dybstrøelse. - At forlænge det eksisterende maskinhus og sammenbygge det med den eksisterende kostald: o o Den tidligere kostald inklusiv en mindre tilbygning til denne - mod vest vil herefter med uændret indretning blive anvendt som dybstrøelsesstald med lang ædeplads på spalter (kanal linespil) til kvier. Den del af sammenbygningen, der tidligere var maskinhus vil blive anvendt som dybstrøelsesstald for kalve. Næstved Kommune 15

o Mellem de to stalde i selve den nye sammenbygningen vil der blive etableret en foderlade og værksted. - At etablerer en ny fortank til gyllebeholderen. Ejendommens nuværende og planlagte stalde og opbevaringsanlæg fremgår af kortbilag 1.1. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Maskinhuset hvori der etableres dybstrøelsesstald er beliggende i tilknytning til eksisterende staldanlæg. Forlængelsen af maskinhuset bliver af samme højde og farve som det eksisterende maskinhus. Endvidere er der eksisterende beplantninger mellem ejendommen og kirken, hvorved kirkens samspil med landskabet ikke bliver visuelt forringet eller sløret ved forlængelse af maskinhuset. Ligeledes vil forlængelsen af maskinhuset ikke kunne ses fra Skælskørvej. Den eksisterende halmlade ønskes ombygget til sengebåsestald, denne ombygning vil ikke ændre væsentlig på bygningens størrelse (24 x 45 m) eller udseende. Hallen bliver tilbygget med et udhæng mod vest på 2,5 meter, til overdækning af foderbord. Derudover ønskes der etableret en ny halmlade/dybstrøelsesstald øst for den ovennævnte eksisterende halmlade. Den nye halmlade ønskes opført i samme størrelse og farver som den eksisterende bygning. Ejendommen er beliggende i et Jordbrugsområde i kommuneplan 2009, afsnit 5.2.2. samt indenfor Kirkeomgivelser Kommuneplan 2009, afsnit 5.2.4. Ifølge kommuneplanen skal man vurdere om kirkens samspil med landskabet bliver visuelt forringet eller sløret, når der opføres bygninger. Udvidelsen af den eksisterende bygning vil blive af samme højde og farve. Sammenholdt med, at der er flere hegn/beplantninger beliggende mellem ejendommen og kirken, vurderes, at udvidelsen ikke vil forringe samspillet mellem kirken og landskabet visuelt. Den nye halmlade/dybstrøelsesstald opføres i matererialevalg, størrelse (20,0 m X 41,0 m) og udformning som den eksisterende halmlade, se nedenstående billede. Foderbordet placeres i mellem den eksisterende halmlade og den nye og kan derfor ikke ses. Næstved Kommune 16

Selve driftsbygningen, der skal udvides, vil ikke kunne ses fra Skælskørvejen, se nedenstående billede. Samlet vurderes det, at udvidelsen ikke får en væsentliglandskabelig indvirkning og ikke vil forringe indblikket til Ting Jellinge Kirke yderligere. Der bør stilles vilkår om at den nye lade placeres i samme niveau som den eksisterende. Næstved Kommune vurderer, at forlængelsen af maskinhuset og opførelse af ny halmlade /dybstrøelsesstald ikke vil medføre væsentlig negativ indvirkning på kirkens samspil med det omgivende landskab. en er baseret på, at den nye halmlade/dybstrøelsesstald bliver placeret i samme niveau som den eksisterende.placering i et andet niveau end den eksisterende vurderes at ville ændre det landskabelige indtryk af den nye bygning væsentligt. Belysningen i og omkring staldanlægget er ikke beskrevet i ansøgningsmaterialet. Der vil blive stillet følgende vilkår: - Forlængelsen af maskinhuset skal udføres i samme højde og farver som eksisterende maskinhus og den lille forlængelse på 1-2 m af den eksisterende stald skal udføres i samme højde som den eksisterende stald og efter forlængelsen skal staldens gavl flugte med gavlen på bygning umiddelbart nord for denne. Næstved Kommune 17

- Den nye halm lade skal placeres parallelt med og i sammen niveau som den eksisterende halmlade og skal opføres i samme stil, materiale valg, farver og størrelse som den eksisterende halmlade, det vi sige 20 x41 m eksklusiv foderborde. - Belysning i og uden for stalde og driftsbygninger må ikke give anledning til væsentlige gener for omkringboende. Lokalisering af stalde og anlæg - afstandskrav Tabel 3: Angivelse af afstande for eksisterende kostald sammenbygget med eksisterende maskinhus i forhold til afstandskravene i Husdyrlovens 6 og 8 Nærmeste Afstand Afstandskrav Nabo Ca. 180 m 50 m Naboskel Ca. 78 m 30 m Beboelse på samme ejendom Ca. 11 m 15 m Levnedsvirksomhed >25 m 25 m Samlet bebyggelse i landzone i lokalplan udlagt til Ca. 330 m 50 m blandet bolig og erhverv Byzone Ca. 2500 m 50 m Sommerhusområde >10.000 m 50 m Fælles vandindvindingsanlæg (Haldager Vandværk) >50 m 50 m Enkelt vandindvindingsanlæg >25 m 25 m Vandløb Ca. 415 m 15 m Dræn (Ansøger skal oplyse, hvis der er dræn Ca. 114 m 15 m nærmere, end ca. 114 m. Kommunen har kun oplysninger om dræn registreret af Hedeselskabet) Sø Ca. 320 m 15 m Privat fællesvej >15 m 15 m Offentlig vej Ca. 10 m (Målt fra eksisterende kostald) 15 m Næstved Kommune 18

Tabel 4: Angivelse af afstande for Eksisterende halmlade ændret til kviestald med Sengebåsestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal), i forhold til afstandskravene i Husdyrlovens 6 og 8 Nærmeste Afstand Afstandskrav Nabo Ca. 110 m 50 m Naboskel Ca. 10 m 30 m Beboelse på samme ejendom Ca. 78 m 15 m Levnedsvirksomhed >25 m 25 m Samlet bebyggelse i landzone i lokalplan udlagt til Ca. 380 m 50 m blandet bolig og erhverv Byzone Ca. 2500 m 50 m Sommerhusområde >10.000 m 50 m Fælles vandindvindingsanlæg >50 m 50 m Enkelt vandindvindingsanlæg >25 m 25 m Vandløb Ca. 320 m 15 m Dræn (Ansøger skal oplyse, hvis der er dræn Ca. 92 m 15 m nærmere, end ca. 92 m. Kommunen har oplysninger om dræn registreret af Hedeselskabet) Sø Ca. 405 m 15 m Privat vej >15 m 15 m Offentlig vej Ca. 102 m 15 m Tabel 5: Angivelse af afstande for ny kviestald/halmlade med kvie på dybstrøelse hele arealet, i forhold til afstandskravene i Husdyrlovens 6 og 8 Nærmeste Afstand Afstandskrav Nabo Ca. 100 m 50 m Naboskel Ca. 10 m 30 m Beboelse på samme ejendom Ca. 100 m 15 m Levnedsvirksomhed - 25 m Samlet bebyggelse i landzone, i lokalplan udlagt til Ca. 410 50 m blandet bolig og erhverv Byzone Ca. 2500 m 50 m Sommerhusområde Ca. 10.000 m 50 m Fælles vandindvindingsanlæg >50 m 50 m Enkelt vandindvindingsanlæg >25 m 25 m Vandløb Ca. 337 m 15 m Dræn (Ansøger skal oplyse, hvis der er dræn Ca. 74 m 15 m nærmere, end ca. 74 m. Kommunen har oplysninger om dræn registreret af Hedeselskabet) Sø Ca. 482 m 15 m Privat vej >15 m 15 m Offentlig vej Ca. 118 m 15 m Næstved Kommune 19

Tabel 6: Angivelse af afstande for eksisterende maskinhus ændret til kalvestald med dybstrøelse på hele arealet, i forhold til afstandskravene i Husdyrlovens 6 og 8 Nærmeste Afstand Afstandskrav Nabo Ca. 160 m 50 m Naboskel Ca. 50 m 30 m Beboelse på samme ejendom Ca. 78 m 15 m Levnedsvirksomhed >25 m 25 m Samlet bebyggelse i landzone i lokalplan udlagt til Ca. 320 m 50 m blandet bolig og erhverv Byzone Ca. 2500 m 50 m Sommerhusområde Ca. 10.000 m 50 m Fælles vandindvindingsanlæg >50 m 50 m Enkelt vandindvindingsanlæg >25 m 25 m Vandløb Ca. 250 m 15 m Dræn (Ansøger skal oplyse, hvis der er dræn Ca. 115 m 15 m nærmere, end ca. 115 m. Kommunen har oplysninger om dræn registreret af Hedeselskabet) Sø Ca. 459 m 15 m Privat vej >15 m 15 m Offentlig vej Ca. 55 m 15 m Tabel 7: Angivelse af afstande for ny fortank til gylle i forhold til afstandskravene i Husdyrlovens 6 og 8 Nærmeste Afstand Afstandskrav Nabo Ca. 220 m 50 m Naboskel Ca. 117 m 30 m Beboelse på samme ejendom Ca. 40 m 15 m Levnedsvirksomhed >25 m 25 m Samlet bebyggelse i landzone, i lokal udlagt til Ca. 370 m 50 m blandet bolig og erhverv Byzone Ca. 2500 m 50 m Sommerhusområde >10.000 m 50 m Fælles vandindvindingsanlæg >50 m 50 m Enkelt vandindvindingsanlæg >25 m 25 m Vandløb Ca. 428 m 15 m Dræn (Ansøger skal oplyse, hvis der er dræn Ca. 114 m 15 m nærmere, end ca. 114 m. Kommunen har oplysninger om dræn registreret af Hedeselskabet) Sø Ca. 436 m 15 m Privat vej >15 m 15 m Offentlig vej Ca. 35 m 15 m Alle afstandskrav i henhold til 6 og 8 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr. 1572 af 20/12/2006) skal overholdes ved etablering af de nye anlæg og væsentlige tileller ombygninger. Afstandskrav til beboelse på samme ejendom vurderes at være overholdt idet det vurderes, at den 1-2 meter tilbygning, som foretages ikke er en væsentlig tilbygning. Det er en mindre tilbygning, som bliver foretaget af æstetiske årsager i forbindelse med sammenbygningen af Næstved Kommune 20

de to stalde, for at få gavlen på den eksisterende staldbygning til at flugte dels med gavlen på den eksisterende bygning umiddelbart nord for og dels med den vestlige side af det eksisterende maskinhus som den eksisterende stald sammenbygges med på syd siden. På den baggrund er det Næstved Kommunes vurdering, at den minimale tilbygning i en afstand af 11 m fra beboelsen på ejendommen ikke kræver dispensation for afstandskravet på 15 m til beboelse på samme ejendom. Afstandskravet på 30 meter til naboskel er ikke overholdt for halmladen, som er ansøgt ombygget til kviestald, og heller ikke for den ny kviestald/halmlade. Den sydlige gavl på den eksisterende halmlade ligger i en afstand på 10-14 m fra naboskel til åben mark og den nye kviestald/halm ligger i en afstand på cirka 10 m fra naboskel til åben mark. Det forudsætter derfor en dispensation fra Næstved Kommune, at ændre den eksisterende halmlade til kviestald for kvier (12-24 mdr.) samt at opføre en ny bygning, som er ansøgt anvendt til dybstrøelsesstald for kvier (12-24 mdr.) I ansøgningen er der givet følgende begrundelse for at ansøge om dispensation: - Placeringen af den nye dybstrøelsesstald/halmlade er foretaget i relation til de landskabelige forhold, hvor en halmlade af samme størrelse og udformning passer bedre ind i landskabet hér frem for alternative placeringer på ejendommen. - Desuden er det logistisk den bedste placering for begge stalde i forhold til foder(plansiloer) og øvrige dyr, idet det påtænkes at fodre mellem de 2 halmlader til de dyr, der er placeret i disse. - Det giver således den bedste sammenhæng for bedriften, hvis halmladen kan placeres parallelt med den eksisterende lade. Næstved Kommune har afgjort at bedriften på Skælskørvej 83, 4261 Dalmose bevilliges dispensation til at ændre den eksisterende halmlade samt etablere en ny dybstrøelsesstald/halmlade parallelt med den eksisterende halmlade underforudsætning af at nedenstående vilkår bliver overholdt. Dispensation til de to stalde er givet på grundlag af følgende vilkår: Vilkårene som er stillet til den nye stald i afsnittet Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold. Næstved Kommunes afgørelse om dispensation har været sendt i høring hos naboen den 2. september 2010 med en frist på 2 uger til at komme med kommentarer, oplysninger og/eller indsigelser. Høringsfristen var den torsdag den 17. september kl. 15. Der er ikke indkommet kommentarer, oplysninger eller indsigelser. Dispensationen for afstand til naboskel meddeles i et særskilt dokument. Alle øvrige afstandsforhold er overholdt og Næstved Kommune vurderer derfor, at 6 og 8 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr. 1572 af 20/12/2006) under forudsætning af ovennævnte dispensation er overholdt. Afstandsforholdene vurderes i øvrigt i afsnittene om lugt, til- og frakørsel samt støj. Husdyrbrugets anlæg og drift Stalde Stalde og staldsystemer samt deres anvendelse i nudrift og i ansøgt drift: Næstved Kommune 21

- Eksisterende kostald med dybstrøelse med lang ædeplads på spalter vil uden ændringer i staldsystemet, fremover blive benyttet til kvier (12-24 mdr.) - Det øvrige dybstrøelsesareal i den eksisterende kostald inklusiv en mindre forlængelse af stalden på 1-2 meter mod vest vil opdelt på to sektioner blive anvendt til kvier 6-12 mdr. Staldsystemet vil fortsat være dybstrølese på hele arealet. - Det eksisterende maskinhus, som sammenbygges med kostalden vil blive anvendt til kvier (2-6 mdr.), staldsystemet er her dybstrøelse på hele arealet. En del af bygningen vil efter sammenbygningen blive anvendt til foderlade og værksted. - Den nye sengebåsestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal), som bliver etableret i den nuværende halmlade vil blive anvendt til kvier (12-24 mdr.). - Den nye dybstrøelsesstald/halmlade vil efter behov blive anvendt til opstaldning af kvier (12-24 mdr.). Staldsystemet vil være dybstrølese på hele arealet. Ifølge ansøgningen er staldanlæggene indrettet med naturlig ventilation. Ensilage- og foderopbevaring Ifølge ansøgningen opbevares ensilage i køresiloer samt fodersilo, kapacitet 1500 m 3. Køresiloerne har fast bund med afløb til ajlebeholder. I forbindelse med sammenbygningen af det eksisterende maskinhus og den eksisterende kostald etableres en foderlade i den nye sammenbygning. Halm opbevares i halmlade, der kan opbevares optil ca. 500 tons. Kraftfoder mv. opbevares i fodersilo, der kan opbevares optil ca. 10 tons. Ajlebeholderen har en kapacitet på 200 m 3 og er derfor omfattet af reglerne om beholderkontrol, når den anvendes til ensilagesaft. Ensilagesaft skal opbevares og udbringes jævnfør husdyrgødningsbekendtgørelsens regler. Vaskeplads Jf. ansøgningen ønskes en del af tom køresilo til ensilage benyttet til vask af maskiner m.v. anvendt i stald- og markarbejdet på ejendommen. Køresiloen har fast bund og afløb til ajlebeholder. Ajlebeholderen er større end 100 m 3 og er derfor omfattet af reglerne om beholderkontrol, når den anvendes til opsamling og opbevaring af ensilagesaft og spildevand fra vask af maskiner anvendt i stald- og markarbejdet. Blanding af ensilagesaft og vaskevand samt pladsvand skal opbevares og udbringes jævnfør husdyrgødningsbekendtgørelsens regler. Næstved Kommune 22

Der vil blive stillet følgende vilkår: - Vask af traktorer, maskiner og dyretransportvogne på ejendommen skal foregå i tom plansilo med fast bund og afløb til ajlebeholder. Vand fra befæstede arealer Vand fra befæstede arealer ledes til eksisterende ajlebeholder på ca. 200 m 3. Der er ca. 2500 m 2 fast areal ved og omkring plansiloerne, ved 0,7 m 3 vand pr. m 2 svarer det til ca. 1750 m 3 vand der skal ledes over ajlebeholderen. Ansøger oplyser, at der ikke er krav til størrelse på opsamlingsbeholderen, idet opsamlingsvand fra befæstede arealer må udkøres hele året og beholderen tømmes efter behov. Det fremgår af ansøgningen, at ajlebeholderen udover vand fra ejendommens befæstede arealer også anvendes til opsamling af afløb af ensilagesaft fra køresiloer og til vaskevand fra vaskeplads. Udbringning skal derfor ske jf. reglerne for udbringning af ensilagesaft og spildevand i den til enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse. Opbevaringskapaciteten i ajlebeholderen kan eventuel suppleres med den ekstra kapacitet på 3. mdr. der er i gyllebeholderen, (se afsnittet Produktion og opbevaring af husdyrgøding). Udbringning skal i så fald ske jf. reglerne for udbringning af flydende husdyrgødning i den til enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse. Spilde- og overfladevand Ifølge ansøger ledes spildevand fra vask af stald mv. til gyllebeholderen (Spildevandmængderne indgår som standard i Byggebladet for gødnings- og kapacitetsberegning). Spildevandsmængderne fra staldanlægget er reduceret, idet der ændres fra malkekøer med daglig vask af malkestald og malkeanlæg mv. til udelukkende kvier hvor vask af stalde mv. er begrænset. Produktion og opbevaring af husdyrgødning Opbevaringskapacitet til flydende husdyrgødning: Ifølge ansøgningen er årsproduktionen af gylle fra staldsystemet beregnet til 981 tons = 981 m³ og opbevaringskapaciteten i den eksisterende gyllebeholder er oplyst til at være 987 m³. Hermed er der opbevaring til ca. 1 år i den eksisterende gyllebeholder, se tabel 8 og 9 for beregning af gødningsproduktion og oplysninger om opbevaringskapacitet. Næstved Kommune 23

Tabel 8: Gødningsproduktion og opbevaringskapacitet Kvæg Gylle Dybstrøelse græs 55 småkalve (jersey 2-6 mdr.) dybstrøelse Nej 55 småkalve * 1,48 tons dyb. * 1,06 = 86 tons 55 småkalve (stor race 2-6 mdr.) dybstrøelse Nej 55 småkalve * 1,89 tons dyb. * 1,06 = 110 tons 85 kvier (jersey 6-12 mdr.) dybstrøelse 4 mdr. 85 kvier * 4,60 tons * 0,77 = 301 tons 85 kvier (stor race 6-12 mdr.) dybstrøelse 4 mdr. 85 kvier * 5,83 tons dyb. * 0,75 372 tons 54 kvier (jersey 12-24 mdr.) dybstrøelse+kanal linespil 4 mdr. 54 kvier * 3,42 tons dyb. * 1,09 = 54 kvier * 2,10 tons gylle * 1,09 = 124 tons 201 tons 54 kvier (st.race 12-24 mdr.) dybstrøelse+kanal linespil 4 mdr. 54 kvier * 4,45 tons dyb. * 1,05 = 54 kvier * 2,65 tons gylle * 1,05 = 150 tons 252 tons 85 kvier (jersey 12-24 mdr.) sengestald m. gyllesystem nej 85 kvier * 4,65 tons gylle * 1,09 = 431 tons 54 kvier (st.race 12-24 mdr.) sengestald m. gyllesystem nej 54 kvier * 6,48 tons gylle * 1,05 = 367 tons 40 kvier (jersey 12-24 mdr.) dybstrøelse 4 mdr. 40 kvier * 4,60 tons dyb. * 1,09 = 201 tons 40 kvier (st.race 12-24 mdr.) dybstrøelse 40 kvier * 5,83 tons dyb. * 1,05 = 245 tons 4 mdr. I alt 1072 tons 1768 tons 358 kvier er på græs 4 mdr. om året Reduktion dybstrøelse (1572 tons/12 mdr. * 4 mdr.)= -524 tons Reduktion gylle (274 tons /12 mdr. * 4 mdr.)= -91 tons Til opbevaring pr. år 981 tons 1244 tons Korrektionsfaktor (jersey 0-6 mdr.) (((2+6 mdr.) * 0,0576) + 1,46) /1,81 = 1,06 Korrektionsfaktor (st. race 0-6 mdr.) (((2+6 mdr.) * 0,0729) + 1,93) /2,37 = 1,06 Korrektionsfaktor (jersey 6-25 mdr.) (((6+12 mdr.) * 0,0576) + 1,46) /3,25 = 0,77 Korrektionsfaktor (st. race 6-27 mdr.) (((6+12 mdr.) * 0,0729) + 1,93) /4,34 = 0,75 Korrektionsfaktor (jersey 6-25 mdr.) (((12+24 mdr.) * 0,0576) + 1,46) /3,25 = 1,09 Korrektionsfaktor (st. race 6-27 mdr.) (((12+24 mdr.) * 0,0729) + 1,93) /4,34 = 1,05 Oplysningerne i tabel 8 er baseret på Landbrugets Byggeblad 95.03-03 af d. 28/10-2009 Tabel 9: Data vedrørende den eksisterende gylle- og ajlebeholder på ejendommen: Anlæg Kapacitet m 3 Overdækning Etableringsår Beholderkontrolleret Gyllebeholder 987 Flydelag 1986 03.12.2008 Ajlebeholder 200 - ikke kendt skal foretages Dybstrøelsesproduktion og opbevaring: Ifølge ansøgningen er årsproduktionen af dybstrøelse beregnet til 1.244 tons. jf. beregningen af gødningsproduktionen, se tabel 8. 23 % af dybstrøelsen opbevares i markstak og overdækkes jævnfør gældende regler. 77 % af dybstrøelsen udbringes direkte fra staldene. Næstved Kommune 24

Næstved Kommune vurderer, at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet til flydende husdyrgødning på ejendommen til at opfylde husdyrgødningsbekendtgørelsens (bek nr. 1695 af 19.12.2006 med senere ændringer) krav om 9 måneders opbevaringskapacitet. Drift og indretning af gylle- og ajlebeholder Ifølge ansøgningen etableres der ny forbeholder til eksisterende gyllebeholder. Arealet rundt om gylle- og ajlebeholder læssepladsen - er etableret i kørefastmateriale. Se placeringen af forbeholder samt gylle- og ajlebeholder på kortbilag 1.1. Næstved Kommune vurderer, at overdækningen af eksisterende gyllebeholder med et flydelag er sikret via husdyrgødningsbekendtgørelsens regler herom. Endvidere vurderes, at underlaget på læssepladsen ikke er tæt i forhold til nedsivning og derfor vil overfladevandet ikke blive opsamlet på læssepladsens areal. På den baggrund vurderes det, at hvis der ikke anvendes selvlæssende gyllevogn ved tømning af gyllebeholderne, skal der etableres en betonbefæstet læsseplads af en sådan størrelse og indretning, at spild ikke tilledes ubefæstede arealer. Læssepladsen skal have fald mod opsamlingsbrønd, hvorfra det automatisk ledes videre til forbeholder eller gyllebeholder. Hvis gyllebeholderen er fuld og gyllepumperne, der pumper gylle fra stald og forbeholder, bliver startet ved et uheld eller hærværk, kan det med fører, at den løber over. For at sikre at dette ikke kan forekomme, vil der blive stillet vilkår om at gyllepumperne, der pumper gylle fra stald og forbeholdere til gyllebeholder, skal sikres mod at de utilsigtet kan startes. Der vil blive stillet følgende vilkår: - Hvis der ikke anvendes selvlæssende gyllevogn ved tømning af gyllebeholder, skal der etableres en betonbefæstet læsseplads af en sådan størrelse, at spild ikke tilføres ubefæstede arealer. Læssepladsen skal have fald mod opsamlingsbrønd, hvorfra det automatisk ledes videre til forbeholder eller gyllebeholder. Udbringning af husdyrgødning Udbringning af flydende husdyrgødning Ifølge ansøgningen er der ikke etableret pumpe på gyllebeholderen og kvæggyllen suges fra gyllebeholder via pumpe på gyllevogn, som sker manuelt og under opsyn. Kvæggyllen udbringes normalt via gyllevogn med slæbeslanger. Næstved Kommune vurderer, at såfremt der ikke etableres en læsseplads, skal der ved udbringning fra beholder anvendes en selvlæssende gyllevogn. Risikoen for spild ved fyldning af en selvlæssende gyllevogn er begrænset. Endvidere er der i forbindelse med udbringning af Næstved Kommune 25

husdyrgødning mulighed for, at der opstå lugtgener for de omkringboende. For at begrænse lugtgenerne skal udbringningsperioden gøres så kort som mulig, og ved udbringning af gylle må omrøring af gyllebeholderne først påbegyndes umiddelbart før udkørsel. Derudover skal håndteringen af gylle altid foregå under opsyn og således at spild undgås samt under hensyn til omgivelserne. Udbringningen skal endvidere ske jævnfør reglerne i den til en hver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse. Der vil blive stillet følgende vilkår: - Omrøring af gyllebeholder må tidligst påbegyndes umiddelbart før udbringning af gylle. - Udbringningsperioden for gylle skal gøres så kort som mulig. - Håndteringen af gylle skal altid foregå under opsyn, således at spild undgås og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. Udbringning af dybstrøelse Ifølge ansøgningen produceres der årligt 1.244 tons dybstrøelse på ejendommen, for at overholde generelle krav om reduktion af ammoniaktabet fra stalde og anlæg nedpløjes 77 % af dybstrøelsen direkte fra staldanlægget. Den resterende del udbringes til marksstak og derfra senere på de ansøgte udbringningsarealer. Begrænsningen af fordampningen af ammoniak til omgivelserne, er reguleret af gældende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen, om at lagre af fast gødning uden daglig tilførsel (herunder dybstrøelse) skal overdækkes med kompostdug eller lufttæt materiale straks efter udlægning (jf. BEK nr. 1695 af 19. december 2006, 10, stk. 2). Den gældende lovgivning vurderes at være tilstrækkelig til at i møde gå fordampning af ammoniak og til at beskytte jord, overflade og grundvand mod forurening fra udbringning og fra markstakke. Der stilles derfor ikke yderligere vilkår til opbevaringsfaciliteterne eller håndteringen end dem der fremgår af den til enhver tid gældende lovgivning. Der vil blive stillet følgende vilkår: - Andelen af dybstrøelse som udspredes på udbringningsarealerne direkte fra staldanlægget, skal minimum udgøre 77 % af den samlede andel af dybstrøelsen. - Markstakke må højst være placeret på samme sted i 12 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før kompost igen må placeres på samme sted. - Ved etableringen af markstakke skal tidspunkt og placeringen noteres på et kortbilag. Kortbilaget skal opbevares i mindst 5 år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Ammoniak Jf. ansøgningen er husdyrgodkendelseslovens generelle krav til reduktion af ammoniakfordampningen overholdt. Kravet gælder for stalde hvori der foretages godkendelsespligtige ændringer. I stalde med dybstrøelse og naturlig ventilation er kravet 15 % reduktion, for stalden med sengebåsestald med spalter og skraber i gangarealerne er det 25 Næstved Kommune 26

% og i stalden med dybstrøelse og lang ædeplads på spalter er kravet i ansøgningssystemet sat til 19 % reduktion. Der er anvendt følgende virkemidler for at reducere ammoniakfordampningen fra stalde og opbevaringsanlæg 358 stk. kvier (6-24 mdr.) er udegående uden for udbringningsarealet 4 mdr. om året i nudrift og ansøgt drift. 77 % af den producerede dybstrøelse skal udbringes direkte fra staldene. Kviestald etableres som sengebåsestald med spalter med skraber i gang areal. Pr. 1. januar 2009 er der et generelt krav (jf. BEK nr. 294 af 31. marts 2009) om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug om, at ammoniaktab fra nye stalde, lager og renoverede stalde skal reduceres med fastsatte procentsatser i forhold til en fastlagt referencestald, som svarer til det bedste staldsystem i 2005/2006. Næstved Kommune vurderer, at det generelle krav om reduktion tab fra stald er overholdt i det ansøgte projekt. Der vil blive stillet følgende vilkår: - Kvier (svarende til ca. 143 DE) skal minimum være udegående i gennemsnit 4 måneder pr. plan år (31/8-31/7) uden for det godkendte udbringningsareal.til dokumentation af udegående dyr skal der føres driftsjournalover fx på en udskrift på CHR, over hvor og hvornår, hvilke kvier er på græs. Journalen skal være til rådighed for tilsynsmyndigheden.(vilkåret er også nævnt under afsnittet Det ansøgte dyrehold og driftsform.) - Dyretrykket i staldene med kvier over 6 mdr. på dybstrøelsessystemer skal være reduceret svarende til det omfang kvierne skal være på græs udenfor udbringningsarealet.(vilkåret er også nævnt under afsnittet Det ansøgte dyrehold og driftsform.) - 77 % af den producerede dybstrøelse skal udbringes direkte.(også nævntunder afsnittet Udbringning af dybstrøelse) - Kviestalden, som etableres i den eksisterende halmlade skal etableres som sengebåsestald med spalter og skraber i gangareal. Vandforbrug Ejendommen forsynes med vand fra Haldager Vandværk. Ejendommens vandforbrug i før- og efter situationen, forbruget er baseret på normtal. Tabel 10: Vandforbruget før og efter udvidelsen Anvendelse Forbrug før Forbrug efter Drikkevand og spild 6.650 m3 5.800 m3 Vaskevand 550 m3 100 m3 Samlet vandforbrug 7.200 m3 5.900 m3 Næstved Kommune 27

Vandforbruget vil falde efter udvidelsen pga. malkekøerne med den daglige vask og store drikkevandsbehov, erstattes af et kviehotel. Vandbehovet til opdræt af kvier er næsten udelukkende baseret på et drikkevandsbehov. Vandbesparende foranstaltninger Der anvendes ikke drikkenipler, men udelukkende vandforsyninger med opsamling. Vandkar og drikkevandsventiler tjekkes jævnligt for evt. lækager, fejl i svømmer mv., derudover vil vandmåler aflæses minimum 6 gange årligt. Der vil blive stillet følgende vilkår: - Se vilkårene i afsnittet Vand og energi under Anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Energiforbrug Elforbruget vil falde efter udvidelsen pga. malkekøerne med den daglige energikrævende drift, erstattes af et kviehotel. Opdræt af kvier er ikke en energikrævende drift, staldene er naturlig ventileret, og der skal ikke anvendes store kompresser mv. til drift af malkeanlæg mv. Der fremstilles ikke egen energi på ejendommen. Ejendommens energiforbrug i før- og efter situationen, fremgår af tabel 11. Forbruget er baseret på normtal. Tabel 11: Energiforbruget før og efter udvidelsen Art Forbrug før Forbrug efter Elforbrug 100.000 kwh 50.000 kwh Brændstof 7.000 liter 10.000 liter Ifølge ansøgningen dyrkes der ca. 60 ha og der forventes et forbrug på ca. 120 liter olie pr. ha dette svarer til ca. 10 tons dieselolie. Lugt Lugtbelastningen er i henhold til ansøgningen beregnet vha. ny beregningsmodel. Tabel 12: Lugtgeneafstandene angivet i ansøgningen Områdetype Byzone Samlet bebyggelse Enkelt bolig (uden landbrugspligt) Ukorrigeret geneafstand 242,65 meter 158,12 meter 76,73 meter I henhold til ansøgningen er ingen af de angivet områdetyper i ovenstående tabel beliggende inden for den beregnede geneafstand. Ved definering af genekriteriet i forhold til enkelt boliger indgår følgende beboelsesbygninger ikke: Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt samt beboelsesbygninger som ejes af driftsherren. Nærmeste bolig uden landbrugspligt er beliggende ca. 111 meter fra ejendommens staldanlæg. Nærmeste enkel bolig er således beliggende uden for geneafstanden på ca. 77 meter. Der er ligeledes god afstand til samlet bebyggelse og byzone. Næstved Kommune 28

Lugt i forbindelse med udbringning af gylle Ifølge ansøgningen drives bedriften efter princippet godt landmandskab, hvorved naboer vil blive underrettet når der udspredes kvæggylle og dybstrøelse. I forbindelse med udbringning af husdyrgødning kan der opstå lugtgener for de omkring boende. For at begrænse lugtgenerne vil der blive stillet vilkår om at udbringningsperioden skal gøres så kort som muligt og ved udbringning af gylle må omrøring af gyllebeholderen først påbegyndes umiddelbart før udkørsel. Næstved Kommune vurderer, at det ansøgte projekt kan overholde genegrænserne, og at der ikke er behov for etablering af lugtreducerende tiltag. Ejendommen skal dog renholdes og drives således at evt. lugtgener reduceres mest muligt. Der vil blive stillet følgende vilkår: - Såfremt Næstved Kommune skønner, at lugt fra bedriften giver anledning til væsentlige lugtgener, skal ejendommen for egen regning lade foretage undersøgelse af forskellige lugtkilder og/eller behandle lugten, således at lugtgenerne uden for bedriften formindskes. - Hele ejendommen og dens omgivelser skal renholdes således at ejendommen ikke giver anledning til lugtgener, som efter Næstved Kommunes vurdering er til væsentlig gene for omgivelserne. Der skal således til stadighed opretholdes en god staldhygiejne, herunder tørhed af båsenes og foderarealernes bund, dyrenes renhed, forebyggelse af støv- og smudsbelægning i stalden samt renholdelse af fodringssystem m.v.. - Vilkår til udbringning i afsnittet: Udbringning af husdyrgødning. Rengøring Ifølge ansøgningen er ejendommen i dag og vil også fremover være opryddet mht. ensilageplastik og maskiner m.v. idet omfang det er muligt med en ejendom i fuld drift. Der stilles vilkår om, at staldanlægget skal minimum nedvaskes/ nedfejes efter behov ca. 1 gang årligt. Næstved Kommune 29

Transport Tabel 13: Angivelse af antal af transporter samt formål Transporter årligt Før etablering, udvidelse eller ændring Efter etablering, udvidelse eller ændring Gylle til udspredning Antal 45 Antal 50 Gns. 20 tons vogn og traktor Dybstrøelse til udspredning Antal 75 Antal 65 Gns. 20 tons vogn og traktor Mælk Antal 365 Antal 0 Foder ekstern transporter Antal 52 Antal 52 Brændstof Antal 8-10 Antal 8-10 Afhentning af døde dyr Antal 26 Antal 26 Transport af dyr - til og fra Antal 26 Antal 52 Diverse transporter Antal 52 Antal 52 Transporter i alt Antal 651 Antal 307 Ifølge ansøgningen vil antallet af transporter reduceres fra 651 til ca. 307 transporter til og fra ejendommen. Antallet af gødningstransporter være uændret og transporterne vil være fordelt over få dage i højsæsonerne forår og efterår. Transportveje for transporterne til og fra ejendommen er nærmere beskrevet på figur 1. Ansøger oplyser han forventer evt. gener fra store transporter efter ændringen bliver mindre. For at mindske generne udbringes husdyrgødningen over færrest mulige dage, dvs. det kan forekomme transporter om aftenen og i weekenden. Men det bestræbes udbragt i hverdagene, indenfor normal arbejdstid. Derudover forekommer der interne transporter i forbindelse med såning, høst mv. Disse transporter er ikke opgjort, da dette arbejde skal udføres på alt landbrugsjord. Eksterne transporter med dyrefoder mv. vil normalt foregå i hverdagene indenfor en normal arbejdsdag. Men der skal gøres opmærksom på at ansøger ikke har og ikke kan ændre på eksterne firmaers arbejdsrutiner, og kan hermed ikke bestemme hvornår evt. leveringer af varer, afhentning af dyr foregår. Benyttede transport veje Lastbiler med tilskudsfoder mv. kommer hovedsageligt fra motorvejen i Slagelse og kører via Slagelsevej til Skælskørvej. Transport med husdyrgødning på offentlig vej foregår normalvis med lastbil. Transport til eget og forpagtet arealer ved selve ejendommen foregår normalt ikke på offentlig vej. Transport af husdyrgødning til forpagtet arealer ved Fuglebjerg vil normalvis foregå via Næstved Landevej ca. 3-4 km. Transport af gødning til gylleaftale beliggende ved Krummerup, vil normalvis foregå af Vådagervej og Sønder Jellingevej. Transport af gødning til gylleaftale beliggende ved Rosted, vil normalvis foregå af Slagelsevej. Transport af gødning til gylleaftale beliggende ved Halkevad, vil normalvis foregå via Flakkebjerg Stationsby. Næstved Kommune 30

Ifølge opgørelsen vil antallet af transporter reduceres fra 651 til ca. 307 transporter til og fra ejendommen, primært pga. at den daglige transport med afhentning af mælk ophører. Antallet af gødningstransporter vil dog være uændret efter ændringen, og vil være fordelt i højsæsonerne forår og efterår. Næstved Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille vilkår til en bestemt kørevej, idet ejendommen hvorfra udbringningen sker og hvor omkring der vil være flest transporter ligger på afstand af tæt bebyggelse og der ikke i væsentlig omfang vil ske transport af husdyrgødning gennem landsbyen Ting Jelling vest for ejendommen. Figur 1.1 beliggenheden af Skælskørvej 83, 4261 Dalmose markeret med sort cirkel hvorfra husdyrgødning vil blive udbragt til egne, forpagtede og aftalearealer alle markeret med rødt. (Den stiplede linje viser kommunegrænsen mellem Slagelse Kommune og Næstved Kommune.) Støj Ifølge ansøgningen kan støjproduktionen forekomme fra dyr og staldmekanik samt intern og ekstern transporter til og fra ejendommen. Der vil være en mindre spidsbelastning af støj i forbindelse med produktion af foder og ved indlevering og afhentning af dyr. Den normale pasning af dyrene vil forekomme inden for en normal arbejdsdag, dog vil der kunne forekomme transporter med dyr tidligt om morgnen eller sent om aften. Generelt forventes støjen fra anlægget at være mindre end miljøstyrelsens angivelser (55 dag / 45 aften / 40 nat dba). Markdriften vil i perioder forgå i døgnets 24 timer. Der må dog påregnes støj i forbindelse med markarbejde i højsæsonerne, den forventes dog uændret i forhold til den nuværende produktion. Næstved Kommune 31

Ved vurdering af støj fra ejendommen, vurderer Næstved Kommune på støj fra fast tekniske installationer som f.eks. foderblandingsanlæg. Derudover indgår støj fra stald og transporter. Støj i forbindelse med markdriften er ikke omfattet af vurderingen. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder er der ikke anført grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder ved boliger i det åbne land. Dog er det anført, at man som udgangspunkt ved fastsættelse af støjgrænser ved nærmest liggende bolig bør anvende de grænseværdier, der gælder for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Disse værdier er derfor anvendt ved fastsættelse af vilkår for støj. Der stilles i godkendelsen vilkår om, at en beregning / måling af støjniveauet i omgivelserne kan kræves, såfremt tilsynsmyndigheden finder at eventuelle klager er velbegrundede. For at mindske eventuelle støjgener vil der blive stillet vilkår om, at transport til og fra ejendommen så vidt muligt skal foretages på hverdage, mandag-fredag fra kl. 7.00 til 18.00 Næstved Kommune vurderer med baggrund i husdyrbrugets redegørelse for støjpåvirkning og afstande til naboer, samlet bebyggelse og byzone, at ved overholdelse af de fastsatte støjgrænser svarende til støj fra virksomheder beliggende i blandet bolig og erhverv vil der ikke komme uacceptable gerne for naboer og omgivelser. Der vil blive stillet følgende vilkår: - Bedriftens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: Periode Referencetidsrum Værdi db (A) Mandag fredag kl. 7-18 8 timer 55 Lørdag kl. 7-14 7 timer 55 Lørdag kl. 14-18 4 timer 45 Søn- og helligdag kl. 7-18 8 timer 45 Alle dage kl. 18-22 1 time 45 Alle dage kl. 22-7 ½ time 40 Støjbidraget måles som det ækvivalente, konstante og korrigerede støjniveau i db(a). Spidsværdierne af støjniveauet må om natten kl. 22-07 ikke overstige 55 db(a). Støjgrænseværdierne omfatter kun støj fra faste tekniske installationer, samt støj fra stald. - Ejendommen skal for egen regning dokumentere, at støjgrænserne overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Kravet om dokumentation kan maksimalt stilles 1 gang årligt. Støjmålinger skal udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjberegningsvejledning og foretages i punkter og under forhold som forinden aftales med tilsynsmyndigheden. Støjmåling skal udføres af et uvildig og akkrediteret firma. Næstved Kommune 32

- Transporten af leverancer til og fra ejendommen skal som hovedregel at foregå i hverdagene, mandag til fredag, i tidsrummet 7-18. Støv På ejendommen er der generelt ikke et støvproblem, dyrenes foder består hovedsageligt af halm, grovfoder og ensilage der normalt ikke støver. I meget tørre perioder kan der forekomme støv fra kørsel på ejendommens arealer, samt ved almindelig markarbejde. Støvproduktionen forventes uændret. Næstved Kommune vurderer, at der er god afstand til naboer og at risikoen for, at der opstår støvgener ved nabobeboelser er begrænset. Der vil blive stillet følgende vilkår: - Driften på anlægget/ejendommen må ikke medføre væsentlige støvgener uden for ejendommens anlæg. Lys Det er i ansøgningen angivet, at lysforholdene vil være uændret på og fra ejendommen før og efter det ansøgte projekt. Der er ved den normale daglige drift ikke arbejdsprojektør på ejendommen. Næstved Kommune vurderer ud fra ovenstående, at lysforholdene på ejendommen ikke vil give væsentlige gener for omkringboende. Der vil blive stillet følgende vilkår: - Belysning i og uden for stald og driftsbygninger må ikke give anledning til væsentlige gener for omkringboende. Oplag af olie og kemikalier Kemikalier opbevares i aflåst rum uden afløb. Der opbevares kemikalier op til ca. 1 års forbrug ca. svarende fra 0 til 1000 liter. Olie til maskiner opbevares i 200 liters tønder i værksted. Der er placeret en dieseltank på ca. 2000 liter ved værksted til maskiner, der er etableret påfyldningsplads i forbindelse med dieseltanken. Boligen opvarmes med pillefyr. Olietank Ifølge ansøgningen dyrkes der ca. 86 ha og der forventes et forbrug på ca. 120 liter olie pr. ha, svarende til ca. 10 tons dieselolie årligt. Endvidere fremstilles der ikke egen energi på ejendommen. Næstved Kommune 33

Der vil blive stillet følgende vilkår: Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller således at spild kan opsamles og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, dræn, overfladevand eller grundvand Affald Ifølge ansøgningen produceres der en række forskellige affaldstyper på ejendommen, brandbart og ikke brandbart, PVC, plastik, glas m.v. Affaldet sorteres og leveres til genbrugsstationen for erhvervsaffald. Affaldshåndteringen er jf. Arlagårdens foreskrifter. Husholdningsaffald afhentes af den kommunale renovationsordning. Spildolie I henhold til ansøgningen er der spildolie fra traktorer og maskiner, som opbevares i tæt beholder på støbt gulv med kant uden afløb. Der er en årlig produktion på ca. 200 liter spildolie. Kemikalier og medicinskaffald Ifølge ansøgningen afleveres evt. kemikalie- og medicinaffald til kommunens affaldsordning. Døde dyr Ifølge ansøgningen opbevares døde dyr overdækket minimum 15 meter fra offentligvej. Døde dyr afhentes af DAKA og normalvis inden for 24 timer efter anmeldelse, hvis ikke det er optil weekend eller helligdage. Afhentningstidspunktet er normalt inden for en normal arbejdsdag. Der forventes en dødelighed på ca. 1 % på et kviehotel. Gns. vægten på en død kvie vil være ca. 200 kg, dette svarer til 6-10 døde dyr om året med en samlet vægt på ca. 3-4 tons. Mht. opbevaring af døde dyr gælder bl.a. følgende forhold i henhold til bekendtgørelsen om opbevaring af døde dyr, Bekendtgørelse. nr. 439 af 11.5.2007. 3. Indtil selvdøde og aflivede dyr er blevet afhentet, skal de opbevares på en skyggefuld afhentningsplads i tilknytning til den pågældende besætning. Stk. 2. Dyrene skal placeres på et underlag, så de er hævet i en passende afstand fra jorden. Stk. 3. Hvor det er nødvendigt, sikres afhentningspladsen mod ådselædende dyr. Stk. 4. Afhentningsstedet skal ligge i en passende afstand fra produktionsbygninger og offentlig vej. Afhentningsstedet skal ligge ved fast tilkørselsvej og være tilgængelig for opsamlingsmateriellet. Stk. 5. I tilfælde hvor dyrene er overdækket, skal dette ske med en fast overdækning. 5. Dyrene skal tilmeldes afhentning hurtigst muligt og senest 24 timer efter konstatering af dødsfald. Næstved Kommune vurderer, at for at kunne overholde bekendtgørelsen skal dyrene Næstved Kommune 34

opbevares på et underlag, så de er hævet i en passende afstand fra jorden, desuden skal overdækningen være en fast konstruktion. Der vil blive stillet følgende vilkår: - Spildolie og farligt affald skal til en hver tid opbevares miljømæssigt forsvarligt, dvs. at bedriftens olie- og kemikalieaffald til enhver tid skal opbevares i tæt emballage, afskærmet mod nedbør og uden mulighed for afløb til kloak, jord, overfladevand eller grundvand. Opbevaringen skal ske således, at der er opsamlingskapacitet til en mængde, svarende til rumindholdet af den størst benyttede beholder. - Lægemiddelrester og brugte kanyler skal opbevares forsvarligt og bortskaffes via autoriserede kanaler. - Affald skal jævnligt bortskaffes fra ejendommen og bortskaffelsen skal kunne dokumenteres 5 år tilbage. Skadedyr Ifølge ansøgningen er der ikke et generelt skadedyrsproblem på ejendommen. Foder opbevares under hygiejniske forhold, og døde dyr opbevares overdækket og afhentes hurtigst muligt. Fluer Ifølge ansøger er fluer normalt ikke et problem, og fluebekæmpelsen på ejendommen foregår i det omfang det er nødvendigt. Der foretages en effektiv larvebekæmpelse i staldanlæg med dybstrøelse og en bekæmpelse med rovfluer i staldanlæg med gyllekanaler. Rotter og mus Ifølge ansøger foregår rottebekæmpelse igennem den kommunale ordning. Der vil blive stillet følgende vilkår: - Der skal på ejendommen foretages en effektiv fluebekæmpelse, der som et minimum er i overensstemmelse de seneste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. - Hele ejendommen og dens omgivelser skal holdes i en renlig og ryddelig stand og opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). Husdyrbrugets ophør Hvis ejendommen i mod al forventning inden for den nærmeste årrække skal nedlukkes, vil alle beholdere blive tømt og foderrester vil blive fjernet. Oprydningen vil foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det er i ansøgningen oplyst at såfremt besætningen bliver ramt af en sygdom der af veterinærmyndighederne kræver karantæne eller nødslagtning af dyrene, vil det foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning (jf. 9 i Lov nr. 351 af 02-06-1999), som til fulde sikre miljøet. Næstved Kommune 35

Der vil blive stillet følgende vilkår: - Ved ophør af driften skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. Blandt andet skal stoffer, der kan forurene jord, grundvand og overfladevand samt affald bortskaffes efter gældende regler. Driftsforstyrrelser og uheld Ifølge ansøgningen kan der på en landbrugsejendom ske uheld med staldanlægget, gylleudstyr og ved markdriften. Kvægstalden er indrettet meget lavteknologisk med naturlig ventilation og manual udfodring. Uheld i staldanlægget som kan have konsekvenser for dyreholdet eller miljøet er derfor minimale og den største risiko er de menneskelige fejl. Gylleudstyret er en 20 tons gyllevogn, gyllen suges fra gylletank via pumpe på gyllevogn, dette sker manuelt og vil altid være under overvågning. Udslip af gylle fra gylletanken vil kunne forekomme ved læk eller påkørsel. Udslip af gylle fra gyllevogn vil kunne ske ved et vælte uheld eller lign. Endvidere overholder gyllebeholderen 10 års gyllebeholderkontrol. Dybstrøelsen udbringes med vogn og udbringes enten direkte fra stald eller afhentes fra markstak. Markdriften kræver store maskiner og der kræves ekspertise at håndtere disse maskiner. Evt. medhjælper introduceres og der udarbejdes rutiner for de forskellige arbejdsopgaver hermed minimeres arbejdsulykker og uheld der kan have miljømæssige konsekvenser. Alle er udstyret med en mobiltelefon, ved et evt. uheld der kan have miljømæssige konsekvenser kontaktes kommunens miljøvagt eller der ringes 112. Det er Næstved Kommunes vurdering, at en beredskabsplan vil være til stor hjælp for landmanden og hans medarbejdere, såfremt der sker uheld, både med hensyn til oliespild og større hændelser som lækage af gyllebeholder eller brand, hærværk o.l. Der er på bilag 4 i vejledningen til tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug et eksempel på en beredskabsplan. Kommunen vurderer desuden, at medarbejdere som arbejder med udstyr, som anvendes ved flytning og udspredning af husdyrgødning m.v., skal være instrueret i anvendelsen af udstyret for at minimere risikoen for fejl. Udstyret skal desuden jævnligt vedligeholdes og kontrolleres for fejl, ligeledes for at reducere risikoen for uheld og en efterfølgende forurening. Der vil blive stillet følgende vilkår: - Ejendommen skal udarbejde en beredskabsplan når godkendelsen tages i brug. Beredskabsplanen skal hele tiden holdes a jour og være nemt tilgængelig. Alle medarbejdere skal være bekendt med planen og den skal opsættes et centralt sted på ejendommen. Hvis der er udenlandske medarbejdere på ejendommen, skal Næstved Kommune 36

beredskabsplanen forefindes i en oversat udgave eller alternativt i form af skitser og billeder. - Beredskabsplanen skal som et minimum indeholde 1) oplysninger om procedurer, der beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen, 2) oplysninger om hvilke personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan, 3) kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer, vandløb m.m., 4) en opgørelse over materiel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. - Beredskabsplanen skal umiddelbart inden de nyetablerede stalde tages i brug fremsendes i kopi til kommunen. - Udstyr som anvendes ved flytning og udspredning af husdyrgødning skal jævnligt vedligeholdes og kontrolleres for fejl og medarbejdere skal være instrueret i brugen af dem. - Vilkår for vandforsyningsanlæg, jf. afsnittet om bedste tilgængelig teknik. Ved overholdelse af ovenstående vilkår vurderer Næstved Kommune, at husdyrbruget gør en optimal indsats for at minimere risikoen for gener og forurening i tilfælde af driftsforstyrrelser og uheld. Egenkontrol Ifølge ansøgningen efterses fodermaskiner jævnligt og der foretages kontrolvejning af udfodret foder. Gyllebeholder og rør efterses jævnligt og vil som minimum kontrolleres af GylleBeholderKontrollen hver 10. år. I årsregnskab, P - kontrol registreres ressource forbrug, foderforbrug og husdyrstørrelse. Bedriftens skal til enhver tid over for Næstved Kommune kunne fremlægge dokumentation og optegnelser, der dokumenterer at godkendelsens vilkår overholdes. Der vil blive stillet følgende vilkår: - Følgende materiale skal som et minimum til enhver tid kunne forevises tilsynsmyndigheden: Mark- og gødningsregnskab min. 5 år tilbage. Råvarerforbrug (vand, el, desinfektionsmidler m.v.), f.eks. ved en årlig opgørelse i regnskabet. Dokumentation for produktionsniveau. Beredskabsplan. Forpagtningsaftaler. Dokumentation af evt. driftsstop min. 5 år tilbage. Dokumentation for bortskaffelse af miljøfarligt affald minimum 5 år tilbage.(vilkåret er også nævnt under afsnittet Affald) Placering af markstakke skal kunne dokumenteres min. 5 år tilbage, på et kort. (Vilkåret er også nævnt under afsnittet Udbringning af dybstrøelse.) Næstved Kommune 37

Husdyrbrugets anvendelse af bedste tilgængelige teknologi (BAT) Husdyrbruget anvender bedst tilgængelig teknologi (BAT) indenfor en række områder, som bliver beskrevet i det følgende. Herudover er en del af den teknologi og management, der må regnes som BAT, indarbejdet i den eksisterende lovgivning, og anvendes derfor naturligt i husdyrproduktionen. Management (ledelses- og kontrolrutiner til styring af miljøforhold) Ejendommen drives efter princippet Godt landmandskab, hvilket for denne ejendom bl.a. betyder: Anlæg og drift Der foretages daglige tjek og løbende service på anlæggene efter behov. Der er løbende overvågning med dyrene for at sikre, at produktionen forløber mest hensigtsmæssigt, og der tilstræbes at forebygge produktionssygdomme hos dyrene ved at tage hensyn til dyrenes trivsel og dyrevelfærd. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Dette nedsætter desuden risikoen for tilhold af eventuelle skadedyr. Markdriften I produktionen er der fokus på anvendelse af hjælpestoffer som gødning, plantebeskyttelsesmidler og andre faktorer som kan have indflydelse på det omgivende miljø. Dette omfatter ligeledes, at det tilstræbes at opnå en optimal effekt af næringsstoffer udbragt på arealerne, ved at tage hensyn til udbringningstidspunkter afhængig af planternes vækstsæson. Der føres journal over spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne i form af mark- og gødningsplan, som endvidere bruges til planlægning af kommende sæsons spredning. Driftsledelse Både med hensyn til markdriften og kvægproduktionen tilstræbes det at følge nyeste viden og teknik, så vidt dette er praktisk og rentabelt muligt. Ved behov indhentes der rådgivning for forskellige faggrupper. Der udarbejdes derfor årligt årsregnskab, gødningsregnskab og produktionskontrol. Registreringerne bruges bl.a. til udarbejdelse af gødnings- og foderplaner, ligesom en del af oplysningerne vil fremgå af regnskaberne. Registreringerne er en del af BAT. Hensyn til naboer m.fl. Næstved Kommune 38

Der ønskes fastholdt et godt naboskab ved at udvise mest mulig hensyn ved eks. kørsel med landbrugsmaskiner på offentlige veje. Beredskabsplan / ansatte Der vil blive udarbejdet en beredskabsplan, således at forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier og gylle, brand mv. er beskrevet. Medarbejdere vil blive orienteret om ejendommens miljøgodkendelse og være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen. Herunder bekendt med beredskabsplanen, samt særlige risikoområder, herunder håndtering af dyr og gylle. Fodring For svin og fjerkræ er der fra centralt hold i EU udgivet et referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF), men dette er ikke tilfældet for kvæg. På baggrund af dette er forhold i relation til fodring i forbindelse med ansøgningen om miljøgodkendelse vurderet ud fra normer og dels på baggrund af beregninger fra det digitale ansøgningssystem www.husdyrgodkendelse.dk. I forbindelse med driften af kviehotellet vil der i samarbejde med kvægkonsulent blive udarbejdet foderplaner. Det sikres således, at der anvendes den nyeste viden inden for kvægfodring. Der tages analyser af grovfoderlageret, således at foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Ved udfodring anvendes en fuldfoderblander, der præcist afvejer foderet. Det vurderes, at der skal stilles vilkår om, at der årligt skal laves foderanalyser af grovfoderet i alle plansiloer. Analysen af den enkelte silo skal tages inden der tages hul på siloen. Endvidere vil kommunen stille vilkår om, at der årligt skal laves mindst 4 foderanalyser af den færdige fuldfoderblanding svarende til éndagsfoderkontrol. Dataene fra begge typer af foderanalyser skal anvendes i forbindelse med udarbejdelse af foderplaner. Der bliver stillet følgende vilkår - Der skal foretages analyse af grovfoderet fra hver plansilo, og dette skal følges op ved at der foretages min. 4 årlige foderkontrolvejninger (EFK). Dokumentation herfor skal forefindes på ejendommen i min. 5 år. Indretning af stalde: Ansøgers oplysninger vedrørende staldindretningen For svin og fjerkræ er der fra centralt hold i EU udgivet et referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF), dette er ikke udarbejdet for kvæg. På baggrund af dette vil forhold i relation til staldindretning og BAT blive vurderet ud fra de officielle BAT-byggeblade og på baggrund af beregninger fra det digitale ansøgningssystem www.husdyrgodkendelse.dk. Næstved Kommune 39

Når staldene er nedslidt, eller hvis der bliver behov for større renovationer, vil de blive renoveret og vurderet i forhold til BAT. Småkalve (2-6 mdr) - dybstrøelse i ombygget maskinhus De små kalve mellem 0-6 måneder opstaldes alle på dybstrøelse på hele arealet, da der ikke er alternative opstaldningssystemer til denne aldersgruppe. Der kan i ansøgningssystemet www.husdyrgodkendelse.dk kun vælges mellem dybstrøelse i hele arealet eller dybstrøelse med kort ædeplads (fast gulv). På denne baggrund må denne opstaldningstype betegnes som BAT. Konkret bliver dybstrøelsen etableret på hele arealet efter byggebladet: Løsdriftstalde med dybstrøelse uden fast bund og afløb for ammekøer og ungdyr m.v.(gr.nr. 95.03-01 af sept.1997). Det er et lovkrav at småkalve (0-6 mdr.) skal gå på dybstrøelse. Dybstrøelsesstaldsystemer til småkalve er endnu ikke beskrevet i et BAT-teknologiblad. Næstved Kommune vurderer på det grundlag, at den nye kalvestald etableret i eksisterende maskinhus lever op til BAT for småkalve i et dybstrøelsessystem. Der stilles vilkår om at retningslinjerne i ovennævnte byggeblad skal overholdes. Der bliver stillet følgende vilkår: - Dybstrøelsen i kalvestalden skal etableres og passes som beskrevet i byggebladet: Løsdriftstalde med dybstrøelse uden fast bund og afløb for ammekøer og ungdyr m.v.(gr.nr. 95.03-01 af sept.1997). Kvier 6-12 mdr. i eksisterede kostald - dybstrøelse Stalden er opført i 1992 og renoveret i 1999. De små kvier mellem 6-12 mdr. opstaldes alle på dybstrøelse, og der er ikke valgt at omlægge staldsystemet til et BAT-certificeret system, da der ikke skal gennemføres indretningsmæssige ændringer i den eksisterende stald. Dybstrøelsen bliver etableret på fast bund med afløb. Det er fravalgt at ændre staldsystem til evt. spaltegulv og gyllesystem, idet det vil medføre uforholdsmæssige store omkostninger. Dybstrøelsessystemer til unge kvier er ikke beskrevet i de foreliggende teknologiblade og de eksisterende teknologiblade for andre staldsystemer til kvæg angår alene malkekøer. Kvier fodres anderledes end malkekøer og er ikke mælkeproducerende, derfor vurderer Næstved Kommune at BAT for malkekøer ikke umiddelbart kan overføres på kvier. Næstved kommune vurderer, at BAT for staldsystemer med dybstrøelse er via god management at holde dybstrøelsesmåtten tør i overfladen. Derfor vil kommunen stille vilkår om, at der i dybstrøelsesstalden skal strøes halm eller andet tørstof i mængder der sikrer at dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen. Stalden er senest renoveret i 1999 og den eksisterende indretning vurderes at ville kunne holde nogle år endnu. Kravene til BAT-teknologi til reduktion af ejendommen Næstved Kommune 40

ammoniakemission vil blive taget op igen ved kommunens revurdering af denne miljøgodkendelse senest i 2018. Der bliver stillet følgende vilkår: - I dybstrøelsesstaldene skal strøes halm eller andet tørstof i mængder der sikrer at dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen. Kvier 12-24 mdr - Eksisterende kostald Dybstrøelsesstald med spalter ved foderbordet Stalden er indrettet med dybstrøelse og spaltegulv ved foderbord - og aktivitetsarealet og kan derfor anvendes til store kvier ml. 12-24 mdr. Stalden er indrettet med dybstrøelse i langt størstedelen af arealet, og på foderbordet er der etableret gyllekanaler med linespil. Dybstrøelsen bliver etableret på fastbund. Det er fravalgt at ændre staldsystem til evt. spaltegulv og gyllesystem, idet det vil medføre uforholdsmæssige store omkostninger. Dybstrøelsessystemer til unge kvier er ikke beskrevet i de foreliggende teknologiblade og de eksisterende teknologiblade for andre staldsystemer til kvæg angår alene malkekøer. Kvier fodres noget anderledes end malkekøer og er ikke mælkeproducerende, derfor vurderer Næstved Kommune at BAT for malkekøer ikke umiddelbart kan overføres på kvier. Næstved kommune vurderer, at BAT for staldsystemer med dybstrøelse er via god management at holde dybstrøelsesmåtten tør i overfladen. Derfor vil kommunen stille vilkår om, at der i dybstrøelsesstalden skal strøes halm eller andet tørstof i mængder der sikrer at dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen. Stalden er senest renoveret i 1999 og den eksisterende indretning vurderes at ville kunne holde en del år endnu. Efter kommunens anmodning har ansøger leveret økonomiske beregninger på investering i skrabere på spalterne ved foderbordet. Kommunens har på grundlag af beregningen vurderet, at investering i og drift af skrabere på spalter ved foderbordet ikke er økonomisk proportionalt. Kravene til BAT-teknologi til reduktion af denne stalds ammoniakemission vil blive taget op igen ved kommunens revurdering af denne miljøgodkendelse senest i 2018. Der bliver stillet følgende vilkår: - I dybstrøelsesstaldene skal strøes halm eller andet tørstof i mængder der sikrer at dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen. Kvier 12-24 mdr. - Eksisterende halmlade-med spalter og skraber over og under spalterne Halmladen ombygges til sengebåsestald med spalter og skraber over og under spalterne, jf. de nye teknologiblade vedr. skrabere i gangarealer i stalde med malkekøer pr. 30. juni 2010. Derved opnås i henhold til ansøgningen en forventet reduktion af ammoniakfordampningen svarende til ca. 50 % i forhold til referencesystemet, som er en løsdriftsstald med sengebåse og spaltegulv samt ringkanalsystem. Næstved Kommune 41

Halmladen ombygges til stald for kvier og der er i den forbindelse valgt et staldsystem svarende til det, som er beskrevet for malkekøer i teknologibladet Skrabere i gangarealer i stalde med malkekøer af 30.06.2010. Idet beregninger m.v. af ammoniakemissionen og økonomien i nævnte teknologiblad er baseret på malkekøer er det Næstved kommunens vurdering at oplysningerne i teknologibladet ikke umiddelbart kan anvendes på kvier, der fodres andeledes end køer og ikke er mælkeproducerende. Det er kommunens vurdering, at der skal skrabes ofte på spalterne for at opnå højest muligt ammoniakreducerende effekt. Vi stiller derfor vilkår om, at spalterne skrabes minimum hver anden 2. timer. På kommunens foranledning har ansøger leveret beregninger af omkostningerne ved investering og drift af hhv. spalter med rundskyl og robotskraber og præfabrikerede gulve. På baggrund af beregningerne vurderer Næstved Kommune, at det ikke vil være økonomisk proportionalt at etablere de nævnte staldsystemer da ansøgers beregninger sandsynliggør, at det vil koste over 150 kr. mere pr. kg reduceret N, end det valgte staldsystem. Der bliver stillet følgende vilkår: - I forbindelse med ombygning af den eksisterende halmlade til kviestald skal der installeres skrabere med tilhørende driftsstyring. - Timer eller lignende elektronik, der styrer skrabernes driftstid, skal indstilles til at rengøre spalterne i gangarealerne hver anden 2 time året rundt, såfremt der er kvier i stalden.. - Såfremt der anvendes robotskraber, skal den indstilles til at skrabe den del af gangarealet, der ligger tættest på foderbordet hver 12. time og øvrige gangarealer hver 2. time. - Evt. gangarealer som ikke skrabes automatisk skal rengøres manuelt mindst 2 gange dagligt. - Enhver form for driftsstop for skraberen skal noteres i logbogen med angivelse af årsag og varighed. - Logbog, servicefaktura eller lignende der dokumenterer, at skraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på ejendommen i mindst fem år og være til rådighed for tilsynsmyndigheden. Kvier 12-24 mdr.- Ny halmlade dybstrøelse Den nye halmlade ønskes inddraget i ansøgningen som supplement hvis der bliver behov for aflastning til svage eller syge dyr eller hvis der er behov for yderligere modtagelse af kvier fra afsenderne af kvier. Derfor er dybstrøelse valgt som gulvtype, da det er den billigste form for investering, til en stald der ikke forventes at være fyldt op hele tiden. Desuden giver dybstrøelse god komfort, hvis arealet anvendes til sygebokse. Konkret bliver dybstrøelsen etableret på hele arealet efter byggebladet: Løsdriftstalde med dybstrøelse uden fast bund og afløb for ammekøer og ungdyr m.v.(gr.nr. 95.03-01 af sept.1997). Næstved Kommune 42

På kommunens foranledning har ansøger leveret beregninger af omkostningerne ved investering og drift af præfabrikerede gulve i den nye stald frem for et dybstrøelsessystem. På grundlag af beregningerne vurderer kommunen, at det ikke er økonomisk proportionalt at etablere præfabrikeret gulv. Dybstrøelsessystemer til unge kvier er ikke beskrevet i de foreliggende teknologiblade, og kommunen vurderer at BAT for denne stald er via god management at holde dybstrøelsesmåtten tør i overfladen. Derfor vil kommunen stille vilkår om, at der i dybstrøelsesstalden skal strøs halm eller andet tørstof i mængder der sikrer at dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen. Der bliver stillet følgende vilkår: - Dybstrøelsen i ny halmlade skal etableres og passes som beskrevet i byggebladet: Løsdriftstalde med dybstrøelse uden fast bund og afløb for ammekøer og ungdyr m.v.(gr.nr. 95.03-01 af sept.1997) Fravalgte BAT-teknologier Fravalg af præfabrikerede drænede gulve Præfabrikerede drænede gulve er fravalgt idet, det er et væsentligt dyrere staldsystem end det valgte den opnåede N-reduktion er forholdsvis dyr. Der forelægger ikke præcis viden om BAT til kvier idet de foreliggende teknologiblade til kvæg angår malkekøer. Desuden er dybstrøelse bedre egnet til de mindre kvier og derfor valgt i de fleste af ejendommen stalde. Fravalg af gyllekøling I svinestalde er det muligt at opnå en ammoniakreducerende effekt ved installering af gyllekøling. Tilsvarende dokumentation findes ikke for kvægstalde, og der er på nuværende tidspunkt ikke udført forsøg i Danmark, der viser en effekt af gyllekøling i kvægstalde. Det er desuden også få af ejendommens stalde der er etableret med gyllesystem. Svovlsyrebehandling af kvæggylle Der installeres ikke forsuringsanlæg idet der er tale om eksisterende stalde, hvor der ikke er sikkerhed for at betonen i gyllekanalerne har en god holdbarhed overfor syrepåvirkningen. Ydermere består systemet hovedsageligt af dybstrøelse der ikke kan anvendes sammen med forsuring Derudover kan der opstå lugtgener i forbindelse med brug af forsuringsanlæg. Den krævede ammoniakreduktion kan opnås på anden måde, hvorfor forsuringsanlægget er fravalgt. Renovering af stalde Det er ansøgers forventning, at staldene med den nuværende indretning kan holde 15-20 år endnu og der i forbindelse en renovering vil blive anvendt BAT-teknikker i det omfang det er muligt. Næstved Kommune 43

De eksisterende stalde og staldesystemer fra malkekvægsbesætningen kan anvendes uændret til opdræt af kvier, selvom ansøger forventer, at de kan holde endnu 15-20 år, vil der blive foretaget en BAT-vurdering igen ved revurdering af denne miljøgodkendelse senest i 2018. Ansøges der om ændringer i staldene inden 2018 vil kommunen i den forbindelse igen foretage en BAT-vurdering. Vand og energi Der anvendes drikkekar med lukkeventiler som drikkesystem. Herudover føres der faste aflæsninger og tjek af vandkar og vandrør jævnligt for evt. lækager for at sikre, at vandforbruget ligger på det forventede forbrug. Jævnfør oplysninger fra ansøger er det ikke hensigtsmæssigt at installere alarm på vandledning, idet kvæg drikker på en sådan måde, at der forholdsvist nemt udløses alarm, idet der drikkes rigtig meget i meget varierede perioder. Der er valgt et staldsystem med naturlig ventilation, hvorved der spares energi til mekanisk ventilation. Herudover sikrer rengøring og vedligehold af de tekniske anlæg og maskiner, at der spares energi, og der er indgås vedligeholdelsesaftaler med leverandørerne af de forskellige maskiner. Ifølge ansøgningen vil der blive monteret ur med timer på lyset og ved den løbende udskiftning af lysstofrør vil disse blive udskiftet med lavenergi lysstofrør. Næstved Kommune forventer, at ejendommen i sin drift gennemtænker og hele tiden holder sig for øje, hvorledes vand- og energiforbruget kan reduceres. For eksempel ved reduktion af drikkevandsspild og i forbindelse med vask af stalde og maskiner, valg af lysstofrør samt ved drift, vedligehold og ved udskiftning af udstyr i øvrigt. Det forventes, at der løbende sker en monitering af energi og vandforbruget. På baggrund af ovenstående vurderer Næstved Kommune, at der skal holdes en god hygiejne ved og omkring staldene. Der bliver stillet følgende vilkår - Vandmåler aflæses minimum hver anden måned, og dokumentation for disse aflæsninger opbevares på bedriften i min. 5 år og skal være til rådighed for tilsynsmyndigheden. - Drikkevandsventiler og tappesteder skal jævnligt efterses og defekte skal straks udskiftes. - Energiforbrugene processer skal klarlægges og energibesparende foranstaltninger skal benyttes, så vidt det er muligt, med henblik på minimering af det fremtidige el-forbrug. Opbevaring af husdyrgødning Ifølge ansøgningen opbevares kvæggyllen i eksisterende gyllebeholder med naturligt flydelag og markstakken er overdækket. Næstved Kommune 44

Opbevaring af kvæggylle i gylletank opfattes som BAT. Der er fastsat en lang række lovregulerede forhold, der er med til at sikre lav ammoniakfordampning og sikre lækager. Disse regler indebærer bl.a. 10-årig beholderkontrol. 77 % af dybstrøelsen bliver udbragt direkte, den resterende del opbevares overdækket i markstak. Kommunen har krævet beregninger fra ansøger på, hvad det vil koste at overdække den eksisterende gyllebeholder. På grundlag af beregningerne vurderer kommunen, at det ikke er økonomisk proportionaltet i at overdække den eksisterende gyllebeholder. Næstved Kommune vurderer, at der i det ansøgte projekt er taget højde for bedst tilgængelige teknik i forhold til opbevaring af kvæggylle og dybstrøelse. Sikring af gyllebeholder Ifølge ansøgningen har ansøgers konsulent på baggrund af gyllebeholderens størrelse vurderet, at et evt. gylleudslip fra beholderen pga. påkørsel eller slidtage ikke udgør en forureningsmæssig risiko for en sø ( 3-område) beliggende ca. 380 meter i østlig retning fra gyllebeholderen. Endvidere er der ikke monteret gyllepumpe på gyllebeholderen, hvorved risikoen for gylleudslip er minimeret. Næstved Kommune vurderer ud fra terrænmæssige forhold (terrænhældning mellem 0-6 grader), at der er en begrænset risiko for, at søen ( 3-område) bliver forurenet ved et evt. gylleudslip fra gyllebeholderen. Endvidere vil det være muligt, at dæmme op for gyllen via barrierer i form af halmballer og efterfølgende opsamle gyllen ved et evt. gylleudslip. Der vil blive stillet følgende vilkår: - Der skal være halmballer i et omfang på bedriften, så det er muligt at dæmme op for et gylle fra gyllebeholderen ved et eventuelt udslip. Udbringning af husdyrgødningen Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres, at mængden af gødning tilpasses afgrødernes forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Dette medfører, at udvaskningen bliver så lille som muligt. I husdyrgødningsbekendtgørelsen er der fastsat en række krav til udbringning af husdyrgødning, og disse krav kan opfattes som BAT på området. Der vil dog kunne forekomme ammoniakfordampning og lugtgener, fra udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør) Da gyllen køres ud Næstved Kommune 45

på veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtig optagelse i planterne. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket arealer. Der tages højde for stærkt hældende arealer, og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløb. Gylle udbringes med slæbeslanger, eftersom lovkravet om nedfældning på bestemte araler først er gældende fra 2011, medmindre arealet er placeret i bufferzoner. Fravalget af nedfældning skyldes, at nedfældning tager længere tid, og er langt mere energikrævende ved arbejdet med at få gyllen ned i jorden. Næstved Kommune vurderer, at ved overholdelse af gældende lovgivning i husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, lever de beskrevne udbringningsteknikker op til BAT. Lugt For at reduceres lugtemissionen fra staldene er det vigtigt med en god gødningshåndtering og hygiejne i stalden. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for, at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Dette nedsætter desuden risikoen for tilhold af eventuelle skadedyr. Samlet vurdering Det er på baggrund af ovenstående vurderer Næstved Kommune, at ejendommen lever op til de lovgældende krav om BAT, der er til et 11 godkendt husdyrbrug. Når godkendelsen skal revurderes efter 8 år, eller der søges om yderligere udvidelse/ændringer i produktionen på Skælskørvej 83, vil BAT-kravene blive taget op igen. Påvirkning af sårbar natur og sårbare arter Naturområder beskyttet af 7 i Lov miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. I Husdyrgodkendelsesloven i 7 er der fastlagt en række beskyttede naturtyper, nemlig højmose, hede, overdrev, lobeliesø og andre ammoniakfølsomme søer. Etablering af stald og lager er ikke tilladt, hvis de ligger inden for en afstand af 300 m fra de pågældende 7- områder. Merbelastning I Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, bilag 3 er der fastsat to bufferzoner på henholdsvis 300 m og 1000 m omkring 7-områderne, indenfor hvilke der er krav til kvælstofemissionen til de ovennævnte særligt sårbare naturtyper. Disse afskæringskriterier er fastsat, så der ikke sker en væsentlig påvirkning af de mest følsomme naturtyper. Indenfor 300 m fra et 7-område må der ikke ske nogen forøgelse af merbelastningen overhovedet. Indenfor en afstand af 300-1000 m fra et 7-naturområde er det fastlagt, hvor meget den tilladte merbelastning højst må være. Den afhænger af antallet af øvrige Næstved Kommune 46

ejendomme, der har en husdyrproduktion større end 75 dyreenheder (DE) både indenfor 1000 m fra den ejendom, der søger om miljøgodkendelse samt indenfor 1000 m fra 7- naturområdet. Merbelastningen må ikke overskride følgende beskyttelsesniveau: 0,30 kg N/ha ved mere end 2 husdyrbrug (mere end 1 ejendom udover ansøger) 0,50 kg N/ha ved 2 husdyrbrug (ansøger samt 1 ejendom) 0,70 kg N/ha ved 1 husdyrbrug (ansøger) Det nærmeste officielle 7 naturområder er Grævlingebjerg ved Kastrup Storskov og flere overdrev i skoven Kastrup Overdrev 3-4 km nordøst for udbringningsarealerne. Kommunen skal efter 29 i husdyrgodkendelsesloven foretage en vurdering af, hvorvidt der er naturområder, som ikke er tilstrækkeligt beskyttet efter de generelle beskyttelseskriterier. Er det tilfældet, skal der efter 11, stk. 2 ved fastsættelse af skærpende vilkår, anvendes kriterier svarende til kriterierne for 7-lokaliteter. Der er efter kommunens registreringer ikke værdifulde naturområder nær anlægget, som efter 29 i husdyrgodkendelsesloven kan berettige fastsættelse af skærpende vilkår. Da endvidere merbelastningen ved det ansøgte projekt er negativ, er kommunens vurdering, at projektet ikke har nogen negativ effekt på 7-naturområder. Der stilles derfor ikke vilkår i forhold til beskyttelse af 7-naturområder. Naturområder beskyttet af 3 i Naturbeskyttelsesloven og sårbare arter, herunder Bilag IV-arter En række naturtyper er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Disse omfatter moser o.l., strandenge og strandsumpe, ferske enge, overdrev, heder, søer og vandløb. Der er således i henhold til Naturbeskyttelsesloven forbud mod ændringer af beskyttede naturtypers tilstand. I Danmark findes der 80 dyre- og plantearter, der er omfattet af EF-Habitatdirektivets bilag IV (kaldet bilag IV-arter) som særlig strengt beskyttede i deres naturlige udbredelsesområder ifølge direktivets artikel 12. Omkring anlægget findes med stor sandsynlighed Bilag IV-padderne Springfrø, Spidssnudet Frø og Stor Vandsalamander. Endvidere findes med stor sandsynlighed en række flagermusarter i området. De almindeligste og mest sandsynlige arter i Næstved Kommune er vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus og dværgflagermus. Da merbelastningen fra anlægget er negativ, er der ikke foretaget yderligere registreringer af naturindholdet omkring anlægget, end hvad der er beskrevet i godkendelsens Bilag 2 omhandlende påvirkning fra udbringningsarealerne. De bygningsmæssige ændringer, der er forbundet med projektet, vurderes ikke at påvirke raste- eller yngleområder for flagermus. Næstved Kommune vurderer derfor, at projektet i kraft af en negativ meremission ikke påvirker 3-naturområder og levesteder for Bilag IV-arter negativt, og der vil ikke blive sat skærpende vilkår i forhold emission fra anlægget. Natura 2000-områder Ansøgningen er beliggende ca. 7 km sydvest for Natura 2000-område nr. 163, Suså, Tystrup- Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose samt tillige godt 8 km nord for Natura 2000-område nr. 162 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø Næstved Kommune 47

Udpegningsgrundlaget for arter og naturtyper for beskyttelsesområderne er gengivet i hhv. Bilag 1.1 og 1.2, og områderne er beskrevet i basisanalyser /23 & 24/ og forslag til Natura 2000-planer /16, 17 & 18/. I kraft af afstanden fra anlægget til Natura 2000-områderne vil der ikke være nogen målbar afsætning af kvælstof fra anlægget i beskyttelsesområdernes naturområder; uansat om der beregnes på den samlede emission eller merbelastningen (der er negativ). Næstved kommune vurderer derfor, at projektet ikke har nogen negativ påvirkning på arter og naturtyper på udpegningsgrundlagene for Natura 2000-områderne. en af påvirkningen fra udvaskning af næringssalte til Natura 2000-områder er givet i godkendelsens Bilag 2, afsnit 3. Samlet vurdering Det er Næstved Kommunes vurdering, at husdyrbruget ved overholdelse af de stillede vilkår kan foretage den ønskede udvidelse og drives uden at være til væsentlig gene for miljøet og dets omgivelser. Næstved Kommune 48

Kortbilag 1.1: Situationsplan over ejendommens stald- og opbevaringsanlæg Næstved Kommune 49

Referencer 1. Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbåret kvælstof ved udvidelser og etablering af større husdyrbrug, 2003 (Ammoniakmanualen) af Skov- og Naturstyrelsen (opdateret udgave, dec. 2005). 2. Danmarks Miljøundersøgelser 2009: Deposition af N komponenter 2007 kommuner. www.dmu.dk/luft/luftforurenings-modeller/deposition/ 3. GIS-temaer fra www.arealinformation.dk vedr. DEVANO-kortlagte naturtyper og levesteder, beskyttede naturtyper, 7-naturtyper, risikoanalyser for målsatte vandløb, nitrat- og fosforklasser, nitratfølsomme indvindingsområder samt drikkevandsområder. 4. GIS-temaer fra Storstrøms Amt med fund af sjældne og rødlistede arter: planter, padder, krybdyr, pattedyr og insekter. 5. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. www2.dmu.dk/pub/fr635.pdf 6. Habitatbeskrivelser, årgang 2005. Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet (NATURA 2000 typer). www.dmu.dk/1_om_dmu/2_tvaerfunk/3_fdc_bio/ta/habitat-beskrivelser-app4b-ver102.doc 7. Oplysninger på www.vandognatur.dk 8. Oplysninger på www.naturdata.dk 9. Dansk Pattedyratlas (2007). Gyldendal. ISBN 13: 9788702055061. 10. Storstrøms Amt, 2000: Rødlistede insekter i det åbne land i 2000. 11. Storstrøms Amt, 2001: Rødlistede fugle. 12. Storstrøms Amt, 2006: Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt 2006. 13. Storstrøms Amt, 2006: Rødlistede skovinsekter i Storstrøms Amt 2006. 14. Storstrøms Amt, 2006: Rødlistede mosser og laver i Storstrøms Amt 2006. 15. Storstrøms Amt, 2006: Rødlistede planter. En revision af rødlistede planter 1999. 16. Miljøministeriet 2010: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015, Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø. Natura 2000-område nr. 162. Habitatområde H143. Fuglebeskyttelsesområde F95 og F96. http://www2.blst.dk/publikationer/naturplanforslag/162_skaelskoer.pdf 17. Miljøministeriet 2010: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen og Porsmose, Del af Natura 2000-område nr. 163. Habitatområde H146 og H194. Fuglebeskyttelsesområde F91 og F93. Del 1 af 2 for Natura 2000-området Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose http://www2.blst.dk/publikationer/naturplanforslag/163_susaa.pdf 18. Miljøministeriet 2010: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Holmegårds Mose. Del af Natura 2000-område nr. 163. Habitatområde H145 Del 2 af 2 for Natura 2000- området Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose. http://www2.blst.dk/publikationer/naturplanforslag/163_holmegaard.pdf 19. Miljøministeriet 2009: MILJØKLAGENÆVNETS PRAKSIS I SAGER OM MILJØGODKENDELSE AF HUSDYRBRUG ("PRAKSISNOTAT", 2. UDG.) 15. december Næstved Kommune 50

2009. http://www.mst.dk/nr/rdonlyres/6422c493-71d4-4e2b-a023- E03AE9375087/0/Praksisnotat2udg15122009.pdf 20. Miljøministeriet 2009: Bilag til Praksisnotatet - Notat om beskyttelsesniveauer m m http://www.mst.dk/nr/rdonlyres/b2db3821-c06e-4773-ba60-8b9bb932f840/0/- Notatombeskyttelsesniveaubilagtilpraksisnotat.pdf 21. Miljøministeriet 2009: Bilag til Praksisnotatet - Notat om påvirkning af Natura 2000- områder. http://www.mst.dk/nr/rdonlyres/c121c3af-22dd-461e-b9ef- C48BD3556BCD/0/NotatompåvirkningafNatura2000bilagpraksisnotat.pdf 22. Miljøministeriet 2009: Bilag til Praksisnotatet DMUS vurdering af usikkerhed ved tærskelværdier for ammoniakfølsom natur. http://www.mst.dk/nr/rdonlyres/9a721962-e178-46ec-9022-4e69901a5ac5/0/bilag_mknpraksisnotat_dmutærskelværdier.pdf 23. Vestsjællands amt 2006: Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 162, Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø. http://www.vandognatur.dk/nr/rdonlyres/fd3ad791-8c96-49ab-8251-5f971f7bea88/0/basisanalyse_162_skalskor.pdf 24. Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt 2006: Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 163, Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose. http://www.vandognatur.dk/nr/rdonlyres/2bdb8484-52a3-4e6b-b247- CEED1B9CCF3C/0/163basis_bilag.pdf Næstved Kommune 51

Bilag 2 Beskrivelse og vurdering af arealer Skælskørvej 83 4261 Dalmose CVR 25690613 Næstved Kommune 52

Indholdsfortegnelse 1 Indledning 54 1.1 AREALERNES BELIGGENHED 54 1.2 GODKENDTE AREALER 54 1.3 MARKDATA 55 1.4 GØDNINGSHÅNDTERING 56 2 Påvirkning fra udbringningsarealer af sårbar natur og sårbare arter 57 2.1 NATUROMRÅDER BESKYTTET AF 7 I LOV MILJØGODKENDELSE AF HUSDYRBRUG MV. 57 2.2 NATUROMRÅDER BESKYTTET AF 3 I NATURBESKYTTELSESLOVEN OG SÅRBARE ARTER, HERUNDER BILAG IV-ARTER 57 2.3 NATURA 2000-OMRÅDER 64 3 Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 64 3.1 NITRATUDVASKNING TIL GRUNDVAND 64 3.2 NITRATUDVASKNING TIL OVERFLADEVAND 64 3.3 FOSFORUDVASKNING TIL FOSFORFØLSOMME VANDLØB OG SØER 66 3.4 FOSFORUDVASKNING TIL FOSFORFØLSOMME NATURA 2000 OMRÅDER 66 4 Hensynet til kulturhistoriske værdier 67 5 Anvendelse af bedste tilgængelige teknik 68 6 Sammenfatning 69 7 Referencer 70 8 Bilag 72 Arealer beliggende i Slagelse Kommune af udbringningsarealer beliggende i Slagelse Kommune findes i bilag 2.4 til denne beskrivelse og vurdering af arealer. Næstved Kommune 53

Indledning Næstved Kommune har i henhold 19 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug vurderet projektets mulige påvirkning af miljøet og omgivelserne. Der ansøges om udbringning af husdyrgødning svarende til 129,34 DE på arealet på 86,29 ha. Dette svarer til et reelt gødningstryk på 1,5 DE/ha, hvilket er en forudsætning for miljøvurderingerne, og der stilles derfor vilkår om dette. Det er desuden en forudsætning, at der udover Plantedirektoratets krav om efterafgrøder etableres efterafgrøder på yderligere 6,7 % af det samlet areal, hvorfor der stilles vilkår om dette. Kommunen har på grundlag af ansøgningen og miljøredegørelsen foretaget en vurdering af udbringningsarealerne. Disse vurderinger ligger til grund for, at der er indsat konkrete vilkår i selve godkendelsen. Ifølge ansøgningen produceres der husdyrgødning, svarende til knap 202 DE og der afsættes godt 72,5 DE gennem gylleaftaler. Husdyrgødningens fordeling af kvælstof og fosfor fremgår af tabel 3. Arealernes beliggenhed Udbringningsarealernes er beliggende omkring Ting Jellinge, umiddelbart øst for Dalmose samt øst for Fuglebjerg. Derudover findes mindre arealer ved Sørbymagle, Slagelse Kommune (se Figur 1, Figur 2 og Figur 3). Godkendte arealer Alle godkendte udbringningsarealer er ejet eller forpagtet af ansøger og fremgår at Tabel 1. Areal (adresse) Areal (ha) Jens Christian Sørensen, Skælskørvej 83, 4261 Dalmose 30,19 Forpagtninger Vådagervej 5 9,01 Næstvedvej 11,06 Overdrevsvej 4 (Slagelse kommune) 4.47 Lystager Torp Vej 6 2,6 Enghavevej 8 4,34 Petersmindevej 18-0 18,19 Petersminde 17-0 6,52 Samlet godkendt areal 86,29 Tabel 1. Oversigt over ejede og forpagtede arealer Næstved Kommune 54

Markdata Udbringningsarealernes placering i nitrat- og fosfor-klasser fremgår af nedenstående Tabel 2. Den overvejende del af udbringningsarealerne er beliggende i nitratklasse N3 og ca. ¾ er beliggende i fosforklasse P1. Tabel 2. Udbringningsarealerne og deres placering i N- og P-klasser jf. ansøgningsskema 1. Placering af udbringningsmarkerne omkring ansøger, Skælskørvej 83 Figur Næstved Kommune 55

Figur 2. Placering af udbringningsarealerne øst for Fuglebjerg Figur 3. Placering af udbringningsarealerne øst for Sørbymagle, Slagelse kommune For vurdering af de arealer, som er beliggende i Slagelse kommune dels et forpagtet areal på Overdrevsvej 4 (figur 3) og dels arealer tilhørende Nøddebobej 12, 4200 Slagelse som indgår en gylleaftale med Skælskørvej 83, 4261 Dalmose se bilag 2.4. Gødningshåndtering Der udbringes samlet 129,34 DE, som udgøres af dybstrøelse og kvæggylle produceret på ejendommen. Gylle udbringes med slæbeslanger. Fravalget af nedfældning skyldes, at nedfældning tager længere tid, og er langt mere energikrævende ved arbejdet med at få gyllen ned i jorden. Mindst 77 % af dybstrøelsen udbringes direkte og nedpløjes. Næstved Kommune 56

. Det er en forudsætning i arealgodkendelsen, at der ikke udbringes gylle fra sobesætninger eller slam på arealerne, og der vil blive sat vilkår om dette i godkendelsen. Påvirkning fra udbringningsarealer af sårbar natur og sårbare arter Naturområder beskyttet af 7 i Lov miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. Der er ikke naturområder på eller i umiddelbar nærhed af udbringningsarealerne, som ifølge det officielle kort på Danmarks Miljøportal er beskyttet af 7 i husdyrgodkendelsesloven. Det nærmeste officielle 7 naturområder er Grævlingebjerg ved Kastrup Storskov og flere overdrev i skoven Kastrup Overdrev 3-4 km nordøst for udbringningsarealerne. Kommunen skal efter 29 i husdyrgodkendelsesloven foretage en vurdering af, hvorvidt der er naturområder, som ikke er tilstrækkeligt beskyttet efter de generelle beskyttelseskriterier. Er det tilfældet, skal der efter 11, stk. 2 ved fastsættelse af skærpende vilkår, anvendes kriterier svarende til kriterierne for 7-lokaliteter. Danmarks Miljøundersøgelser har vurderet, at der ved udbringning af flydende husdyrgødning i værste tilfælde kan registreres en afdampning af kvælstof større end 1 kg N/ha/år i en afstand af 20-30 meter fra udbringningsmarken /22 & 25/. Det er Næstved kommunes vurdering, at afstanden til 7-lokaliteterne er for stor til, at der vil være nogen målbar påvirkning på naturindholdet, og der sættes ikke vilkår i forhold til 7- lokaliteter. Endvidere er der efter kommunens registreringer ikke værdifulde naturområder nær udbringningsarealerne, som efter 29 i husdyrgodkendelsesloven kan berettige fastsættelse af skærpende vilkår. Naturområder beskyttet af 3 i Naturbeskyttelsesloven og sårbare arter, herunder Bilag IV-arter En række habitatnaturtyper og 3-arealer er sårbare over for nitrat- og fosforpåvirkninger. Udvaskning af nitrat og afstrømning af fosfor fra udbringningsarealerne kan medføre væsentlige miljøpåvirkninger af overfladevand (vandløb, søer og fjord- og kystvande) samt våde terrestriske naturtyper som kilder, væld og kær. Tilstanden i naturarealer må ikke ændres uden forudgående dispensation fra kommunen. I Danmark findes der 80 dyre- og plantearter, der er omfattet af EF-Habitatdirektivets bilag IV (kaldet bilag IV-arter) som særlig beskyttede i deres naturlige udbredelsesområder ifølge direktivets artikel 12. På eller nær udspredningsarealerne findes med stor sandsynlighed Bilag IV-padderne Springfrø, Spidssnudet Frø og Stor Vandsalamander. Især de 3-naturområder og levesteder for Bilag IV-arter, der ligger lige op til udbringningsarealer, vil være under direkte påvirkning. Der er d. 6. april og 13. juli 2010 foretaget besigtigelse af naturområder (vandhuller og moser) nær udbringningsarealer og d. 27. april 2010 er der foretaget supplerende natteregistreringer af Bilag IV-arter (Tabel 3, Figur 4 og Figur 5). Næstved Kommune 57

Derudover er udbringningsarealerne omkring ansøger mod nord beliggende ned mod Saltø Å. Der er ikke konstateret skrånende terræn, ligesom der generelt er oprethold en dyrkningsfri bræmme på 2 meter eller mere. I nedenstående figur vurderes blandt andet vandhullernes naturværdi. En naturværdi er et samlet udtryk for naturkvaliteten af området baseret på arter og struktur. En naturværdi på 1 er den bedste naturtilstand, mens 5 er den dårligste. Lokalitet 1 blev vurderet til ikke at være omfattet af naturbeskyttelsesloven efter bestigelsen. Lokalitet Habitatnatur Naturværdi Bilag IV-padder Dyrkningsfri bræmme 1 indgår i udbringningsarealet efter besigtigelse og vurdering af Næstved kommune 2010 2, vandhul nej 4 ikke levested 2-5 meter bræmme mod mark mod vest 3, vandhul nej 4 potentielt Springfrø og Stor Vandsalamander 10 meter til nærmeste mark 4, mose nej 4 potentielt Spidssnudet Frø ingen bræmme mod vest for sydlige del af lokaliteten 5, vandhul 3150 3 potentielt Springfrø og Stor Vandsalamander 6, vandhul 3150 4 ikke levested 1 meter på alle sider 7, vandhul og mose 8, vandhul nej 4 nej 4 ikke levested vandhul i beskyttet mose potentielt Springfrø og Stor Vandsalamander mod vest ingen bræmme, mod syd 1 meter bræmme p.t. på hestefold, der skal opdyrkes Tabel 3. Lokaliteter grænsende til eller omgivet af udbringningsarealer (se Figur 4 og 5). På eller nær udbringningsmarkerne findes 6 vandhuller, hvoraf to er bestemt til habitatnaturtype 3150, næringsrig sø med flydebladsvegetation. Dette er en meget bredt defineret søtype, der inkludere også eutrofierede vandhuller domineret af arter af Andemad. Ingen af de registrerede vandhuller er næringsbegrænsede. Flere af vandhullerne og mosearealet er beliggende adskilt fra agerjord/udbringningsarealer med kun smalle udyrkede bræmmer mod vandhullet (Foto 1). 4 af 6 lokaliteter er registreret som potentielt levested for Springfrø, Stor Vandsalamander eller Spidssnudet Frø. I vurderingen af, hvorvidt et givent vandhul vurderes at være potentielt levested for en eller flere Bilag IV-padder er inddraget en række levestedsparametre. Det drejer sig primært om: er vandhullet helt eller delvist lysåbent, dvs. kan vandet blive opvarmet forekommer der lavvandede partier er det massivt eutrofieret forekommer der (tegn på) andefodring, -udsætning eller fisk er bilag IV-arten udbredt i området er der raste-/forurageringsområder i nærheden indgår vandhullet i et netværk af levesteder, og er der mulighed for vandring/spredning mellem disse forekommer der levende hegn og naturarealer i øvrige omkring vandhullet Næstved Kommune 58

Springfrø er udbredt på Sydsjælland og specielt i områder nær løvskov. I skovrige områder med mange vandhuller eller oversvømmelser kan den optræder endog meget talrigt. Springfrø opholder sig i skov og beplantninger uden for yngletiden. Stor Vandsalamander er almindelig i det sydøstlige Danmark i vandhuller og formodes at findes i op mod halvdelen af vandhullerne i kommunen. Især i vandhuller med bedst vandkvalitet og uden fisk vil sandsynligheden være størst. Arten opholder sig efter yngleperioden forsat lige omkring vandhullet eller 2-300 meter derfra. Spidssnudet Frø er ikke i samme grad som Springfrø knyttet til egentlige vandhuller, men foretrækker i langt højere grad oversvømmede partier i moser og på enge (fladvand). Uden for ynglesæsonen lever Spidssnudet Frø i enge, moser og udyrkede fugtige arealer. Det er en art, der kræver høj naturkvalitet på såvel yngle- som rastelokaliteter, og det er givetvis forklaringen på, at den ikke er registreret omkring udbringningsarealerne. Udover nævnte Bilag IV-padder findes med stor sandsynlighed en række flagermus-arter i området. De almindeligste og mest sandsynlige arter i Næstved Kommune er vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus og dværgflagermus. Næstved Kommune 59

Foto 1. Vandhul nr. 5 set mod vest, hvor udbringningsmarken er vandlidende. Mellem marken og vandhullet findes en smal dyrkningsfri bræmme. Vandhullet er potentielt levested for Springfrø og Stor Vandsalamander. Foto d. 6. april 2010. Ved godkendelse af projekter skal kommunen vurdere, om udbringning af husdyrgødning beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for Bilag IV arterne. Endvidere må der ikke ske negativ påvirkning af 3-naturområder. En del naturtyper og en række arter er meget følsomme overfor husdyrgødning. Især de naturtyper og levesteder, der ligger lige op til udbringningsarealer, vil være under direkte påvirkning. På baggrund af tilgængelig viden, vurderes det, at følgende forhold vil kunne påvirke naturindholdet i 3-arealer, Bilag IV-padderne og deres yngle- og rasteområder negativt i forbindelse med udspredning af husdyrgødning: at der sker en påvirkning af naturområderne ved afdampning af ammoniak fra udbragt husdyrgødning. Det vurderes af Danmarks Miljøundersøgelser /22 & 25/, at der op til 20-30 m fra et areal, hvorpå der udbringes flydende husdyrgødning, vil kunne ses en tilstandsændring på naturområderne forårsaget af ammoniakafdampning på op til mere end 1 kg N pr. ha. Det vurderes, at de tilførte luftbårne gødningsstoffer på sigt vil bevirke en tilgroning af naturområder med mere kvælstofbegunstigede arter. Få konkurrencestærke arter vil begunstiges og dominere. Dette vil kunne ske omkring vandhuller og i terrestriske naturområder (moser, eng og overdrev). Den generelle naturtilstand forringes, og paddernes fouragerings- og opholdsarealer vil blive påvirket negativt Næstved Kommune 60

at der ved udspredning af husdyrgødning ved nedfældning på meget våde eller meget tørre lerjorde er mulighed for, at gyllen flyder ovenpå, da jorden allerede er helt mættet eller har svært ved at suge væske til sig. Dette kan resultere i overfladeafstrømning af gylle, som kan lede gylle ned i vandhullet eller ind på naturområdet. Det samme er tilfældet, hvis der sker en for voldsom dosering ved nedfældningen eller hvis der er dyrket meget tæt på et naturområde. En tordenbyge umiddelbart efter nedfældning vil ligeledes øge muligheden for overfladeafstrømning til naturområdet at der ved udbringning af husdyrgødning på skrånende terræn kan ske overfladeafstrømning til nærliggende naturområder At der ved udbringning af flydende husdyrgødning lige op til 3-naturområder kan ske en direkte påvirkning af naturkvaliteten at der befinder sig padder på arealerne, hvor der skal udbringes gylle. Hovedparten af Bilag IV-padderne vandrer meget koncentreret til vandhullerne og oversvømmede moser og enge. Ligeledes vandrer mange padder væk fra vandhullet umiddelbart efter æglægningen. Ved udbringning af gylle er det muligt, at det sker på et tidspunkt, hvor padderne vandrer til eller fra vandhuller og andre yngelokaliteter, og hvor der derfor er stor koncentration af padder umiddelbart omkring ynglelokaliteterne. Ved udbringningen er der derfor mulighed for, at padder i stort antal får direkte kontakt med gylle på deres hud. Disse vil enten drukne, eller paddernes natrium-kalium pumpe kommer i ubalance, som kan medføre lammelser og død at der gennem nedfældning af so-gylle sker en ophobning af østrogener i arealerne omkring / på naturområderne, som kan medføre til hormonforstyrrende misdannelser hos padderne /29 Projektet kan kun godkendes under forudsætning af, at tilstanden i beskyttede naturtyper ikke forringes og af, at der ikke sker en beskadigelse eller ødelæggelse herunder gradvis forringelse af yngle- eller rasteområder for Bilag IV-arter jf. Habitatbekendtgørelsens 11 og Naturbeskyttelseslovens 29a. 3-natur Påvirkningen af tilstanden i 3-naturområderne (vandhuller og moser) kan vurderes ved at undersøge om naturtypernes tålegrænser for kvælstof overskrides som følge af påvirkning af udbragt husdyrgødning. For ikke næringsbegrænsede vandhuller er der ikke fastsat nogen tålegrænse. For moser er tålegrænsen 15-25 kg N/ha/år. /5/. Baggrundsbelastningen for Næstved kommune er 13 kg N/ha/år /3/. Dette indebærer, at der ikke kan forventes en ændring i 3-naturarealerne som følge af påvirkning af kvælstof ved afdampning fra udbringningsarealerne. Der er dyrket tæt på flere af 3-naturområderne. Udspredning af flydende husdyrgødning kan betyde en direkte tilførsel af kvælstof til 3-naturarealer og dermed stor risiko for, at tilstanden bliver ændret. For at sikre de beskyttede områder mod ændring i tilstanden, vurderer Næstved kommunen, at følgende vilkår er nødvendige: etablering af en 2 meter dyrkningsfri bræmme omkring alle 3-naturarealer. Ved vandhuller skal bræmmen udmåles fra øvre vandhulsbrink Næstved Kommune 61

Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at vandløbsloven også er gældende for en række vandhuller. Vandløbslovens 69 om bræmmer langs vandløb og søer omfatter alle naturlige søer over 100 m², som ikke er isolerede. En ikke-isoleret sø er en sø med af- eller tilløb, herunder dræn, som berører 2-flere ejendomme. Opfyldelse af vandløbsloven indgår i kommunens krydsoverensstemmelse KO-kontrol, og bræmmer omkring vandhuller vil også blive kontrolleret i den forbindelse. 3-vandløb Terrænet er ved besigtigelse ikke konstateret skrånende terræn med hældninger > 6 grader mod vandløbene, og der er ikke strækninger, hvor der er fare for direkte afstrømning. Der er generelt opretholdt en dyrkningsfri bræmme på 2 meter langs med vandløbene. Kommunen stiller på baggrund heraf ikke vilkår for driften i forhold til beskyttelse af vandløb (se endvidere afsnit 3.3). Bilag IV-padder For at sikre Bilag IV-padder mod påvirkning fra udbragt husdyrgødning, vurderer Næstved kommunen, at følgende projekttilpasninger er nødvendige (se Figur 4 og Figur 5): etablering af en 10 meter bred zone omkring vandhullerne 3, 4, 5 og 8, hvor der ikke må udbringes husdyrgødning. Bræmmen skal udmåles fra øvre vandhulsbrink Ansøger har foretaget de nødvendige projekttilpasninger. For en yderligere sikring mod påvirkning af levestedet mod afdampning fra arealerne, stilles der følgende vilkår: etablering af en 20 meter bred zone omkring den udbringningsfri zone for vandhullerne 3, 4, 5 og 8, hvor der skal ske nedfældning af flydende husdyrgødning Næstved Kommune 62

Figur 4. 3-natur og 3-vandløb vist med rød signatur. Omtalte lokaliteter er markeret med gult og nummeret svarende til beskrivelsen i Tabel 3. Figur 5. 3-natur vist med rød signatur omkring udbringningsarealerne ved Petersmindevej (øst for Fuglebjerg). Vandhuller og andre omtalte lokaliteter er markeret med gult og nummeret svarende til beskrivelsen i Tabel 3. Næstved Kommune 63

Natura 2000-områder Ansøgningen er beliggende mellem 3 og knap 8 km vest-sydvest for Natura 2000-område nr. 163, Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose. Udpegningsgrundlaget for arter og naturtyper for beskyttelsesområderne er gengivet i Bilag 2.1, og områderne er beskrevet i basisanalysen /26/ og forslag til Natura 2000-planer /20 & 21/. Natura 2000-området er beliggende i en sådan afstand fra udbringningsarealerne, at der med overvejende stor sandsynlighed ikke er nogen negativ påvirkning fra projektet på arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. en af påvirkningen fra udvaskning af næringssalte af Natura 2000-området er givet i afsnit 3. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand Nitratudvaskning til grundvand Alle udbringningsarealerne ligger udenfor nitratfølsomme indvindingsoplande. Arealerne beliggende i Slagelse kommune og ved Petersminde øst for Fuglebjerg i Næstved kommune er i forhold til drikkevandsinteresser beliggende i et område klassificeret som Område med særlige drikkevandsinteresser, mens de øvrige arealer i Næstved kommune er beliggende i et område klassificeret som Område med drikkevandsinteresser. PÅ grund af udbringningsarealernes placering i forhold til indvindingsoplande og drikkevandsinteresser, stilles der ikke særlige krav til udvaskningen til grundvandet. Nitratudvaskning til overfladevand Udbringningsarealerne i Næstved Kommune ligger i afstrømningsområdet til Smålandsfarvandet, der er beliggende i vandistrikt 35. Smålandsfarvandet omfatter Karrebæk Fjord, Dybsø Fjord, Avnø Fjord, Smålandsfarvandets åbne del inkl. Karrebæksminde Bugt og Den sydlige del af Smålandsfarvandet inkl. Sakskøbing Fjord. Natura 2000-område nr. 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde udgør en del af afstrømningsområdet, se bilag 2.2 og 2.3. Karrebæk Fjord, Dybsø Fjord, Avnø Fjord og lidt af Karrebæksminde bugt er en del af Natura 2000 område nr. 169. Karrebæk Fjord har uden sammenligning det største opland i vanddistrikt 35. Koncentrationen af næringsstoffer er derfor væsentlig højere end i de øvrige fjorde. Fjorden modtager næringsstoffer fra hele Suså oplandet. Derudover udmunder Fladsåen og Saltø å i fjorden /6/. Der er ofte betydelige forskelle i næringsstofkoncentrationerne inderst og yderst i fjorden. Søsalat og trådalger trives i den nordlige, indre del af fjorden pga. det næringsrige vand. I den øvrige del af fjorden findes der ligeledes søsalat og trådalger, men flere steder findes også flerårige blomsterplanter, deriblandt enkelte ålegræsbede, samt mere sparsomt kransnålalger. Næstved Kommune 64

Generelt er området artsfattigt, og ganske få arter er dominerende. I forslag til Natura-2000 for område nr. 169 er fjorden karakteriseret som en kystlagune (naturtype 1150) /28/. I regionplanen vurderes tilstanden i fjorden forhold til forekomst og sammensætning af undervandsplanter. Karrebæk Fjord opfylder ikke kravene til målsætningen /6/. Kvælstofstof belastningen til Karrebæk Fjord (for 2005) er 1364 tons N/år. /27/ Hovedparten af farvandets kvælstofbelastning kommer fra landbrug, mens hovedkilden til fosforbelastningen er spildevand fra husstande i byerne og på landet. Ifølge basisanalysen for Vanddistrikt 35 i hovedopland 2.5, Smålandsfarvandet /6/ er husdyrtætheden i det sjællandske opland til Smålandsfarvandet ca. 0,5 DE/ha. Der foreligger p.t. ingen opgørelser over husdyrtrykket i Næstved Kommune opgjort i 2007 eller senere, men kommunen har følgende registrering over husdyrbrug større end 3 dyreenheder: I 2007 var der registeret 406 husdyrbrug I 2008 var der registreret 361 husdyrbrug I 2009 var der registreret 289 husdyrbrug I perioden fra 2007 til 2009 er der således ophørt 117 husdyrbrug. Der ophører stadig flere husdyrbrug end der etableres nye. Sammenholdt med udvidelsen af DE der er givet godkendelse til i samme periode er det kommunens umiddelbare vurdering, at det samlede husdyrtryk i kommunen er faldende. Hele oplandet til Karrebæk Fjord er beliggende i Nitratklasse 2 og 3. Arealer i nitratklasse 2 og 3 er karakteriseret ved, at de afvander til meget kvælstof sårbare områder. Karrebæk Fjord er en kystlagune, der er lavvandet og med langsom vandudskiftning og har karakter af at være et lukket bassin. I henhold til Miljøstyrelsens vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af kvælstof, kan det ikke udelukkes, at en ændring i kvælstoftilførslen på mere end 1 % i forhold til den samlede belastning, vil have en negativ effekt på kystlaguners miljøtilstand /28/. Tilsvarende vil det sige, at det i dag ikke er muligt at påvise en effekt på fjordens miljøtilstand, hvis ændringen i nitratkoncentrationen i er mindre end 1 %. Miljøstyrelsens vurdering bygger på en analyse fra DMU. Næringsstofbelastningen af den marine del af natura 2000 område nr. 169 er en trussel mod dets naturtilstand. Bundplanterne (særligt ålegræs) og den tilknyttede fauna er aftaget betydeligt de seneste år /28/. Bundfaunaen er fødegrundlag for en række bundlevende fisk, fugle og havpattedyr der anvender bugten som fødesøgningsområde, og deres status er truet. Næstved Kommune vurderer i henhold til ovenstående, at hvis bedriftens andel af den samlede udvaskning til Karrebæk Fjord ved ansøgt drift er under 1 %, så vil den øgede udvaskning fra bedriften ikke medføre en væsentlig negativ påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for beskyttelsesområdet. Til brug for vurderingen af den ansøgte drifts betydning for kvælstofudvaskningen til Karrebæk Fjord er der foretaget beregninger af N-udvaskningen ved ansøgt drift. Ifølge den elektroniske ansøgning vil N-udvaskningen være 36,6 kg N/ha, hvis der ikke anvendes husdyrgødning på arealerne, mens den ved den ansøgte drift er 39,4 kg N/ha. Den husdyrgødningsbaserede belastning er således på 2,8 kg N/ha. Udbringningsarealet i Slagelse Kommune ligger ikke i en nitratklasse, og der foretages ingen beregning på nitratudvaskningen fra dette areal på 4,5 ha. Næstved Kommune 65

Alle udbringningsarealerne i Næstved Kommune er beliggende i nitratklasse 3, hvor der regnes med et reduktionspotentiale på 0-50 % (middelværdi 25 %). Et reduktionspotentiale på 25 % betyder, at 25 % af kvælstoffet tilbageholdes i rodzonen, mens den resterende del (75 %) udvaskes til recipienterne. Beregninger viser, at det ansøgte vil øge den samlede udvaskning til Karrebæk Fjord med 0,02 %, se tabel 4. Karrebæk Fjord Samlet N-tilførsel til Karrebæk Fjord; ton N/år 1364 Udbringningsareal, ha 86,51 Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), 0-50 % Middel 25 Ansøgt - udvaskning fra rodzonen (beregnet ved Farm-N), kg N/ha 2,8 Ansøgt - kvælstofbidrag til Karrebæk Fjord; kg N/år/ha (0,3*0,75) 1,5 Ansøgt - kvælstofbidrag til Karrebæk Fjord; ton N/år 0,24 Ansøgt udvaskning i forhold til samlet N-tilførsel 0,02 % Tabel 4. Udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne til Karrebæk Fjord. Da udvaskningen af kvælstof til Karrebæk Fjord er mindre end 1 % af fjordens samlede N- tilførsel, er det Næstved Kommunes vurdering, at den ansøgte drift ikke vil medføre en væsentligt negativ påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for beskyttelsesområdet. Der skal derfor ikke foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektet i henhold til 7 i Habitatdirektivbekendtgørelsen, og der vil ikke blive stillet vilkår i forhold til udvaskningen af kvælstof der rækker ud over det generelle beskyttelsesniveau. Fosforudvaskning til fosforfølsomme vandløb og søer Udbringningsarealet, der er besigtiget d. 6. april 2010 og 13. juli 2010, er mod vest over en strækning på 550 meter beliggende ned til Saltø Å, som er et naturligt og C-målsat vandløb. Der er ikke terrænhældning større end 6 grader i det område, hvor udbringningsarealet er beliggende ned til Saltø Å. Det er konstateret, at en 2 m dyrkningsfri bræmme mod vandløbet generelt er opretholdt. Udover arealerne mod Saltø Å er der ikke andre udbringningsmarker beliggende mod åbne vandløb. Næstved Kommune vurderer, at der i forhold til terrænhældningen på udbringningsarealet ikke vil være øget fare afstrømning af overfladevand til Saltø Å, og der stilles ikke vilkår i forhold til dyrkning langs Saltø Å. Fosforudvaskning til fosforfølsomme Natura 2000 områder Udbringningsarealerne ligger overvejende i fosforklasse P1, se Tabel 2 og Tabel 5. Hovedparten af udbringningsarealerne ligger i oplandet til Natura 2000-område overbelastet med fosfor. Oplandet er betegnet opland til meget sårbare Natura 2000-område. Ved det ansøgte projekt er udregnet en netto fraførsel på 8,9 kg P/ha/år. Næstved Kommune 66

Tabel 5. Ansøgningens fosfor-regnskab. For arealer beliggende i P1 er kravet til fosforoverskud i efter-situationen overholdt, idet overskuddet er 2,9 kg P/ha/år. Kravet er maksimalt 4,0 kg i efter-situationen. For markandelen på 18 ha beliggende i P3 er kravet om fosforbalance i efter-situationen ligeledes overholdt. For at overholde kravet om fosforbalance stilles vilkår til anvendelse af sædskifte svarende til K6 eller bedre, hvor der som minimum skal fraføres 25,3 kg P/ha/år. På baggrund af ovenstående vurderer Næstved Kommune, at der er fosforbalance på udbringningsarealerne. Ud fra dyretrykket på arealerne og det valgte sædskifte, vurderer Næstved Kommune, at fosforfølsomme områder (bl.a. Karrebæk Fjord) ikke overbelastes yderligere med fosfor fra bedriftens udbringningsarealer. Hensynet til kulturhistoriske værdier Der findes beskyttede jord- og eller stendiger omkring udbringningsmarkerne ved Sørbymagle i Slagelse kommune og ved de østligste udbringningsmarker ved Petersminde i Næstved kommune (se hhv. Figur 6 og Figur 7). Der findes ikke fredninger nær udbringningsmarkerne. Sten- og jorddiger, der er omfattet af bestemmelserne i Museumlovens 29 a, må ikke beskadiges eller sløjfes uden dispensation fra kommunen. Der er ingen fortidsminder (eksempelvis gravhøje) på udbringningsarealerne. Næstved Kommune 67

Figur 6. Beskyttede jord- og stendiger omkring udbringningsarealerne ved Sørbymagle i Slagelse kommune Figur 7. Beskyttede jord- og stendiger omkring udbringningsarealerne ved Sørbymagle i Slagelse kommune Næstved Kommune vurderer i den konkrete sag, at der ikke er konflikter mellem det ansøgte projekt, såfremt markerne drives, uden at det påvirker eller beskadiger digerne. Der sættes derfor ikke vilkår i forhold til beskyttelse af jord- og stendiger. Anvendelse af bedste tilgængelige teknik, BAT Bedriftens anvendelse af BAT ved udbringning af husdyrgødning er beskrevet og vurderet i afsnittet om BAT i bilag 1. Næstved Kommune 68

Sammenfatning Næstved Kommune vurderer sammenfattende, at driften af arealerne med de stillede vilkår, ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af miljøet og at der, ved overholdelse af de generelle lovkrav og ovennævnte vilkår, anvendes den bedst tilgængelige teknik til at forebygge og begrænse eventuel forurening. Udarbejdet af Næstved Kommune med bistand fra konsulent firmaet AGLAJA Næstved Kommune 69

Referencer 25. Analyse af jordbrugserhvervene 2009. http://statsforvaltning.dk/site.aspx?p=6510 26. Bekendtgørelse nr. 1695. Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. 27. Danmarks Miljøundersøgelser 2009: Deposition af N komponenter 2008 kommuner. www.dmu.dk/luft/luftforurenings-modeller/deposition/ 28. DMU m.fl. 2009: NOTAT. Grøn Vækst Videnbehov. http://www.dmu.dk/nr/rdonlyres/3b4b58b1-0953-42e8-9f4d- 87DAF5794FD7/0/GroenVaekst.pdf 29. Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbåret kvælstof ved udvidelser og etablering af større husdyrbrug, 2003 (Ammoniakmanualen) af Skov- og Naturstyrelsen (opdateret udgave, dec. 2005). 30. Basisanalyse del I for hovedopland II, 5. Vanddistrikt 35. http://www.vandognatur.dk/emner/vandplaner/vandomraaderne/basisanalyse+del+1+ -+VD35.htm 31. GIS-temaer fra www.arealinformation.dk vedr. DEVANO-kortlagte naturtyper og levesteder, beskyttede naturtyper, 7-naturtyper, risikoanalyser for målsatte vandløb, nitrat- og fosforklasser, nitratfølsomme indvindingsområder samt drikkevandsområder. 32. GIS-temaer fra Storstrøms Amt med fund af sjældne og rødlistede arter: planter, padder, krybdyr, pattedyr og insekter. 33. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. www2.dmu.dk/pub/fr635.pdf 34. Habitatbeskrivelser, årgang 2005. Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet (NATURA 2000 typer). www.dmu.dk/1_om_dmu/2_tvaerfunk/3_fdc_bio/ta/habitat-beskrivelser-app4b-ver102.doc 35. Oplysninger på www.vandognatur.dk 36. Oplysninger på www.naturdata.dk 37. Dansk Pattedyratlas (2007). Gyldendal. ISBN 13: 9788702055061. 38. Storstrøms Amt, 2000: Rødlistede insekter i det åbne land i 2000. 39. Storstrøms Amt, 2001: Rødlistede fugle. 40. Storstrøms Amt, 2006: Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt 2006. 41. Storstrøms Amt, 2006: Rødlistede skovinsekter i Storstrøms Amt 2006. 42. Storstrøms Amt, 2006: Rødlistede mosser og laver i Storstrøms Amt 2006. 43. Storstrøms Amt, 2006: Rødlistede planter 2006. En revision af rødlistede planter 1999. 44. Miljøministeriet 2010: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen og Porsmose, Del af Natura 2000-område nr. 163. Habitatområde H146 og H194. Fuglebeskyttelsesområde F91 og F93. Del 1 af 2 for Natura 2000-området Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose http://www2.blst.dk/publikationer/naturplanforslag/163_susaa.pdf Næstved Kommune 70

45. Miljøministeriet 2010: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Holmegårds Mose. Del af Natura 2000-område nr. 163. Habitatområde H145 Del 2 af 2 for Natura 2000- området Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose. http://www2.blst.dk/publikationer/naturplanforslag/163_holmegaard.pdf 46. Miljøministeriet 2009: MILJØKLAGENÆVNETS PRAKSIS I SAGER OM MILJØGODKENDELSE AF HUSDYRBRUG ("PRAKSISNOTAT", 2. UDG.) 15. december 2009. http://www.mst.dk/nr/rdonlyres/6422c493-71d4-4e2b-a023- E03AE9375087/0/Praksisnotat2udg15122009.pdf 47. Miljøministeriet 2009: Bilag til Praksisnotatet - Notat om beskyttelsesniveauer m m http://www.mst.dk/nr/rdonlyres/b2db3821-c06e-4773-ba60-8b9bb932f840/0/- Notatombeskyttelsesniveaubilagtilpraksisnotat.pdf 48. Miljøministeriet 2009: Bilag til Praksisnotatet - Notat om påvirkning af Natura 2000- områder. http://www.mst.dk/nr/rdonlyres/c121c3af-22dd-461e-b9ef- C48BD3556BCD/0/NotatompåvirkningafNatura2000bilagpraksisnotat.pdf 49. Miljøministeriet 2009: Bilag til Praksisnotatet DMUS vurdering af usikkerhed ved tærskelværdier for ammoniakfølsom natur. http://www.mst.dk/nr/rdonlyres/9a721962-e178-46ec-9022-4e69901a5ac5/0/bilag_mknpraksisnotat_dmutærskelværdier.pdf 50. Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt 2006: Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 163, Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose. http://www.vandognatur.dk/nr/rdonlyres/2bdb8484-52a3-4e6b-b247- CEED1B9CCF3C/0/163basis_bilag.pdf 51. Østrogener fra gylle kan udvaskes. Lægdsmand, Mette. Danmarks Jordbrugsforskning. 2005. http://www.agrsci.dk/ny_navigation/nyheder/oestrogener_fra_gylle_kan_udvaskes 52. Miljøministeriet 2010: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde Natura 2000-område nr. 169. Habitatområde H148. Fuglebeskyttelsesområde F81 http://www2.blst.dk/publikationer/naturplanforslag/169_havkystkar.pdf 53. Basisanalyse for Natura 2000 område 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde, Storstrøms Amt 2006 (http://www.vandognatur.dk/emner/naturplaner/naturomraader/169_havkyst_karreba ek_knudshovedodde.htm) 54. Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven. Miljøstyrelsen, den 24.06.2010 55. Udkast til Vandplan, Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet, forhøring 2010, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. Næstved Kommune 71

Bilag Bilag 2.1. Udpegningsgrundlagene for Natura 2000-område nr. 163 /21 & 22/. Bilag 2.2 Udpegningsgrundlagene for Natura 2000-område nr. 169. Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde Næstved Kommune 72

Næstved Kommune 73

Bilag 2.3 Afgrænsning af Natura 2000 område 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde Næstved Kommune 74

Bilag 2.4 Høringssvar fra Slagelse Kommune vedrørende udbringningsarealer beliggende i Slagelse Kommune og arealer, som indgår i gylleaftale med ejendom beliggende i Slagelse Kommune. Næstved Kommune 75

Næstved Kommune 76