Tilpasningsinitiativ 1 Lokal afledning af regnvand (LAR)

http://www.kk.dk/searchresult.aspx?ss=lokal%20afledning%20af%20regnvand Grønne tage: http://nykilde.dk/ http://www.gratisbyggetilbud.dk/dr%e6n/ http://www.kloakservice.com/draen.html http://www.kandu.dk/spg85184.aspx http://www.expo- net.dk/default.aspx?id=257 http://www.bolius.dk/alt- om/grunden/artikel/faskiner/ http://www.bolius.dk/alt- om/vand/artikel/boligejere- skal- betale- for- regnvand- i- kloakken/ http://www.kk.dk/borger/boligogbyggeri/ansogningombyggearbejde/lejlighed/vandogafloeb.aspx http://www.kk.dk/searchresult.aspx?ss=faskine http://kk.dk/searchresult.aspx?ss=klimatilpasningsplan Tilpasningsinitiativ 1 Lokal afledning af regnvand (LAR) De nødvendige indsatser for håndtering af regnvand vil blive uddybet i forbindelse med udarbejdelse af klimatilpasningsplanen for København. Indsatsen og de nødvendige investeringer vil strække sig over en lang årrække og løbende blive indarbejdet i de næste generationer af vand- og spildevandsplaner. Københavns Kommune vil implementere metoder, der lokalt kan aflede regnvand, og udarbejde et metodekatalog til støtte for kommunens sagsbehandlere, bygherrer og rådgivere. Metodekataloget forventes at være færdigt i 2009. Her vil der blive arrangeret kurser i LAR for de relevante sagsbehandlere i kommunen. I spildevandsplanen har Københavns Kommune afsat midler til at fremme regnvandsnedsivning. Det betyder, at borgerne kan få en del af deres tilslutningsbidrag tilbage, hvis de lader regnvandet sive ned på deres egen matrikel frem for at lede det hen til en kloak. Kommunen har også afsat midler til projekter, der demonstrerer forskellige LAR-metoder, og til et projekt, hvor et område afskæres ved hjælp af LAR-metoder. Demonstrationsprojekterne forventes at være klar i 2009-2010. LAR metoder opsamler hovedsagelig regnvandet i overjordiske render og bassiner som kan udformes på forskellig vis, så de tilpasses de forskellige byområder. På byens pladser og torve vil løsningerne typisk udformes i hårde sten- eller betonmaterialer, mens render og bassiner i parker og andre grønne arealer, som for eksempel boligområder med større græsarealer, vil få en mere naturlig udformning. Hvor det er muligt ledes regnvandet til allerede eksisterende vandområder, som søer, vandløb og havet. Et fællestræk for de fleste af de områder hvor LAR anlæggene placeres er, at anlæggene tilfører områderne en ny form for oplevelser. I byrummet kan det være en anderledes atmosfære i form af rislende eller plaskende vand, mens vandelementer i grønne områder øger det naturmæssige indhold og forbedrer de rekreative muligheder og den biologiske mangfoldighed. I nødsituationer, hvor dele af byen trues af oversvømmelse, ledes regnvandet af forudbestemte ruter til grønne og lavtliggende områder, som midlertidigt oversvømmes. Forudbestemte ruter kan for eksempel være udvalgte veje der forsynes med høje kantsten, mens grønne områder kan være parker og fodboldbaner. Parkerne vil i disse tilfælde midlertidigt få karakter af en oversvømmet eng. Beplantningen skal derfor kunne modstå både midlertidige oversvømmelser, og tørkeperioder der naturligt forekommer om sommeren. Vandløb og parkerne de gennemløber, indtager en nøgleposition i disse tilfælde. Det er vigtigt, at vandløbene kan modtage regnvandet og lede det bort, specielt fra områder hvor vandløbene ligger længere Side 1 af 26

inde i kommunen og der ikke er andre muligheder for bortledning. Dernæst er det også af stor betydning, at parkerne udformes så de på en gang kan rumme mere vand og samtidigt udnytte vandet rekreativt. Et væsentligt tiltag er i den forbindelse etablering af lommeparker som er små parker, der kan etableres på ledige arealer typisk mellem bygninger eller på byens pladser. Regnvand fra tage og pladser kan ledes til lommeparkerne hvor det kan nedsives eller ledes til mindre permanente eller midlertidige søer og vandhuller. Håndtering af øgede mængder af nedbør er også et centralt element i de vandplaner staten udarbejder i forbindelse med implementering af Vandrammedirektivet. Tiltagene i forbindelse med klimatilpasning og vandplanerne skal koordineres for at opnå størst mulig synergi. Permeable/gennemtrængelige overflader som f.eks. åbne belægninger og grusarealer, hvor vandet kan trænge igennem, vil kunne etableres mange steder hvor det ikke er muligt at etablere mere eller mindre permanente vandelementer. Mere permanent opstuvning af vand, som kan anvendes rekreativt og/eller til vanding i tørre perioder, skal også tænkes med i udformningen af parker og andre byrum. Flere af LAR-metoderne er pladskrævende og der mangler vejledninger og standarder for, hvordan de skal udføres. Muligheden for direkte nedsivning til grundvandet er nogle steder begrænset, enten pga. jordlagenes beskaffenhed eller forekomsten af forurening. De steder, hvor der kan nedsives, vil nedsivningen til gengæld bidrage positivt til vandbalancen. Retningslinjer for håndtering af regnvand med LAR metoder skrives ind i kommuneplan 2013. 8. Tilpasning til vejr 109 CO2-potentiale Der er energibesparelser ved LAR løsninger da der ikke kræves energi til pumpning og rensning af vand. Reguleringsmæssige barrierer Mangel på vejledninger og standarder for LAR metoder. Andre effekter Der er store positive landskabelige og rekreative gevinster ved gennemførsel af LAR. Etablering af vandelemeter vil have en betydelig synergi med gennemførsel af de statslige vandplaner. Økonomi Ikke beregnet men det skønnes, at en tilpasning af hele byen til fremtidens vejr ved traditionelle ledninger og bassiner koster op imod 15 milliarder mens løsninger hovedsageligt ved LAR løsninger koster omkring 5 milliarder. Investeringerne vil være fordelt over de næste 100 år. Tidsplan 2009 og frem. Ansvarlige Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen Tilpasningsinitiativ 2 Begrønning af byen Der findes flere metoder til at imødegå opvarmning af byområder. Øget beplantning er en effektiv metode der samtidig har flere positive sidegevinster. En grøn by er med sine små oaser en attraktiv by for både borgere, besøgende og turister. De grønne byrum, parker og vandområder giver mulighed for ophold og fysisk aktivitet. Samtidig er de grønne områder med til at afkøle byen om sommeren. En væsentlig barriere er pladskravet for etablering af grønne områder og træplantning. En løsning er at etablere lommeparker som kan tilføre byen betydeligt flere grønne områder der kan medvirke til at afkøle byen og anvendes til bortledning af regnvand ved etablering af mindre søer og faskiner for nedsivning af regnvand. Krav om øget begrønning i byudviklingsområder er en del af en strategi, der skal skabe en markant grønnere by. I forhold til en række andre sammenlignelige byer har København relativt få træer og planter. Derfor er et meget grønnere bybillede med stadigt mere CO2 bundet i planter en del af visionen om et CO2-neutralt København i 2025. Grønne tage og facader Grønne tage og facader er flader bestående af græs, sedum, urter eller andre plantetyper. Københavns Kommune vil fremme udbredelsen af grønne tage som et bæredygtigt byudviklingstiltag, for grønne tage har en bred palet af gevinster. De: reducerer og forsinker regnvandsafløb. reducerer varmeø-effekten. reducerer energiforbruget i eksisterende byggeri. øger fordampningen fra byen. (Det bør studeres nærmere, hvordan det indvirker på Side 2 af 26

vandkredsløbet og grundvandsdannelsen). virker kølende i alt byggeri. binder støvpartikler og CO2. 8. Tilpasning til vejr 110 udgør et habitat for dyre- og plantelivet. Det væsentligste aspekt ved grønne tage gælder håndtering af regnvand. En stor del af det urbane miljø er tagflader og andre befæstede arealer. Grønne tage reducerer den afstrømmende nedbør med godt 50 % og udjævner og forsinker afstrømningen betydeligt. Det aflaster regnvands- og kloaksystemerne. Særlig vigtig er også tagvegetationens evne til at udjævne overløb efter kraftige skybrud. I tætbebyggede områder med store tagflader og befæstede arealer kan tagbeplantning indgå som en vigtig delkomponent i et system, der afleder regnvandet lokalt. Bygherrernes interesse i denne tekniske løsning skal øges. Den er dyrere end traditionelle tagløsninger, men også attraktiv. Et grønt tag har længere levetid end et traditionelt tag og bidrager til en livgivende arkitektonisk variation i et urbant miljø. Endvidere kan grønne tage også på nogle bygninger fungere som rekreative arealer/udendørs opholdsmuligheder som i den tætte by kan kompensere for bebyggelse på friarealer. I 2010 etablerer Københavns Kommune et demonstrationsprojekt for grønne tage. Projektet skal vise de muligheder, som grønne tage giver, og fremme interessen for tagtypen. Nye byggerier med grønne tage skal konstrueres, så det tager højde for behovet for forøget bærekapacitet og på de eksisterende byggerier skal bæreevnen undersøges før der anlægges grønt tag, når det gamle tag skal fornyes. I lokalplaner skal det fremgå at nye byggerier med en tagkonstruktion under 30 graders hældning skal udføres med grønne tage. Grønne områder I den vedtagne strategi Lommeparker, træer og andet grønt arbejder kommunen med at udvikle byens grønne struktur, fx ved at etablere flere små grønne byrum (såkaldte lommeparker), udvikle et sammenhængende net af grønne forbindelser (grønne gader), som skaber sammenhæng mellem byens parker og vandområder, samt at udvikle kvalitet og indhold i de eksisterende parkområder. Håndtering og afledning af regnvand har høj prioritet i de løsninger, som foreslås. Københavns Kommune har i budget 2009 (2009-2015) afsat 5 mio. kr./år til at etablere lommeparker, plante træer og ændre driften i byens parker. Derudover skal ideen om lommeparker og grønne forbindelser udvikles og implementeres som en del af byudviklingen. Målet er at etablere mindst to nye lommeparker om året i 2010-2015, og at de principper for det grønne i byen, som er beskrevet i Lommeparker, træer og andet grønt, skal indarbejdes i kommuneplan 2013. I forhold til at sikre byens klimatilpasning bør den grønne fladedækning være i fokus. Beplantningsplaner Alle fremtidige byudviklingsområder skal indeholde en grøn strukturplan med redegørelse for den grønne struktur og en konkret beplantningsplan. Beplantningsplaner kan kun indskrives i lokalplaner for så vidt angår de ubebyggede arealer. Københavns Kommune skal indarbejde begrønningskrav i salgs- og udbudsmaterialet i den igangværende revision af Miljø i Byggeri og Anlæg og på den måde sætte krav for kommunens egne projekter. Side 3 af 26

Fra Københavns Kommunes hjemmeside: http://www.kk.dk/borger/miljoe/jordogvand/vand/spoergsmaalogsvar.aspx Kom godt fra start med dit faskineprojekt Under de nedenstående overskrifter kan du hurtigt finde de informationer, som er relevante for dit faskineprojekt. Hvis du stadig har uopklarede spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Center for Miljø, Jord- og Vandområdet. Har jeg plads nok til en faskine? Det er vigtigt, at du finder ud af, om der er plads nok på din grund til at etablere den størrelse faskine, du har behov for, OG at afstandskravene fra faskinen til henholdsvis skel (2 m) og til bygninger med kælder/beboelse (5 m) kan overholdes. Før du går i gang med ansøgninger o.l., er det en god idé at kigge på Teknologisk Instituts hjemmeside om faskiner. Her kan du finde vejledning om, hvordan man undersøger jordens evne til at aflede vand. Ud fra dette - sammen med arealet af den overflade, hvor vandet skal afledes fra kan du beregne, hvor stort et faskinevolumen, der er behov for. Må alt vand nedsives? Kun uforurenet vand må nedsives gennem faskiner. Visse belægningsmaterialer, som f.eks. kobber til tage eller asfalt i gårdarealer, kan afgive uønskede stoffer til regnvandet, der gør det nødvendigt at rense vandet inden nedsivning. Den nemmeste løsning er at vælge belægningsmaterialer, der ikke afgiver uønskede stoffer. Velegnet tagbelægning er tegl, glaserede tegl og skiffer. Velegnet belægningsmateriale til gårde og stier er grus, sand, græs, fliser og natursten. Dermed undgår man uønskede stoffer og omkostninger forbundet med rensning af vandet. Visse aktiviteter, som f. eks. saltning af stier, dryp fra biler og brug af ukrudtsmidler, kan gøre, at regnvand fra gårdarealer o.l. bliver forurenet og ikke må nedsives uden rensning. Igen er den nemmeste løsning at undgå at nedsive regnvand fra arealer, hvor forurenende aktiviteter finder sted. Center for Miljø kan kræve, at regnvand fra visse overflader skal renses, inden det afledes. Hvad hvis min grund er forurenet? Center for Miljø giver ikke tilladelse til nedsivning, hvis der er en reel risiko for, at nedsivning kan give anledning til forurening eller en forværring af en eksisterende forureningssituation. Hvis din grund er kortlagt som forurenet på vidensniveau 1 eller 2, eller der har foregået aktiviteter på grunden eller i umiddelbar nærhed af din grund, som kan give anledning til forurening, kan Center for Miljø have behov for mere information for at kunne vurdere sagen. Det kan være nødvendigt med en historisk redegørelse og/eller dokumentation af den aktuelle forureningssituation via udtagning og analyse af jord-, poreluft- og/eller grundvandsprøver. Din konkrete sag skal drøftes med en sagsbehandler fra Side 4 af 26

Center for Miljø. Det er ansøger selv, der står for tilvejebringelse af den nødvendige dokumentation samt omkostningerne hertil. Tjek, om din grund er kortlagt som forurenet. Hvordan søger jeg om en nedsivningstilladelse? Det kræver en tilladelse fra Københavns Kommunen at nedsive vand. Nedsivning af regnvand fra én-familieehus/ukompliceret byggeri: Du kan finde et ansøgningsskema på kommunens hjemmeside. Når du har indsendt det udfyldte skema, samt en skitse over grunden med hus, faskine og afstand fra faskine til skel og hus, kan sagsbehandlingen begynde. Nedsivning af regnvand fra etagebyggeri/store byggeprojekter o.l.: Du skal indsende et ansøgningsbrev, som indeholder følgende information: Hvem søger? På vegne af hvem? Hvad for en type vand skal nedsives? Vand fra tag? Terrasse? Stier? Gårdarealer? Hvad er belægningen på overfladen, hvorfra vandet afledes? Hvor meget vand skal afledes? Overholdes afstandskravene? (> end 2 m fra faskine og skel samt > end 5 m fra faskine og bygning med kælder/beboelse) Bilag, der indeholder o Dimensionering af faskinen o En skitse med placering af faskinen o En historisk redegørelse over aktiviteter på ejendommen, der kan have givet anledning til jordforurening. Hvad er en historisk redegørelse, og hvorfor er den nødvendig? En historisk redegørelse er en beskrivelse af, hvilke aktiviteter, der har tidligere har været på grunden. Særligt i gårde, har vi erfaring for, at der har været en del baggårdsindustri, som kan have medført en forurening i jorden. For at finde frem til tidligere aktiviteter kan det være nødvendigt at gå i Københavns Kommunes byggesagsarkiv og kigge på byggesagen for matriklen. Ud fra tegninger kan du få kendskab til placering af evt. tanke, værksteder, kemikalie- eller olieoplagringspladser o.l. Indtegn placeringen af de tidligere aktiviteter på en situationsplan sammen med den planlagte faskineplacering og send tegningen ind sammen med ansøgningen. Center for Miljø skal have en historisk redegørelse for ejendommene for at vurdere, om der er foregået forurenende aktiviteter. Denne information bruges af Center for Miljø til vurdering af, om der er risiko for, at nedsivning kan forværre en evt. eksisterende forureningssituation. Afhængig af den efterfølgende risikovurdering, kan der være behov for supplerende information. Byggesagsarkivet findes i Teknik- og Miljøforvaltningens kundecenter på Njalsgade 13, st. 2300 København S. (Åbningstider mandag - torsdag 9:00-17:00 og fredag 9:00-15:00). Rådgivende ingeniørfirmaer har erfaring med udarbejdelse af historiske redegørelser. Side 5 af 26

Er det nødvendigt med en byggetilladelse? Hvis der er tale om nedsivning af vand fra et én-familieshus, garage, carport o.l. kan projektet blot anmeldes til Center for Byggeri. Så skal du kun søge Center for Miljø om tilladelse til nedsivning af regnvand. Hvis faskinen skal etableres på en ejendom med etagebyggeri, eller hvis der er tale om et større byggeri, skal man foruden en tilladelse til nedsivning af regnvand fra Center for Miljø, også indhente en byggetilladelse hos Center for Byggeri. Installationer, hvor regnvand bliver opsamlet til brug til toiletskyl eller tøjvask, kaldes for regnvandsinstallationer. Hvis du bor i en-familiehus, og overvejer at etablere regnvandsinstallationer, skal Center for Byggeri søges, fordi der er visse krav til denne type vandinstallationer. Må jeg lave arbejdet selv? Det er et krav, jf.autorisationsloven, at alt kloakarbejde, herunder afpropning af regnvandsledninger fra kloakrørene/brønde, laves af en autoriseret kloakmester. Alt andet arbejde dvs. udgravning, rørlægning, nedgravning af faskine o.l. - må du gerne selv lave. Kan jeg få tilskud til at lave projektet? Hvis man afskærer regnvand fra offentlig kloak, dvs. hvis man håndterer regnvand på egen matrikel, er det muligt at få tilbagebetalt en del af tilslutningsbidraget. Tilslutningsbidraget er det beløb man betaler for at blive tilsluttet offentlig kloak. Det er lige meget, om du håndterer regnvand via en faskine, et flot regnvandsbassin eller et regnvandsbed, med udvalgte planter, der kan tåle meget vand. Det er Københavns Energi, der administrerer tilslutningsbidraget. Hvis man også 'genanvender' regnvandet, dvs. opsamler vandet til brug for toiletskyl eller tøjvask, kan der være mulighed for at få tilskud til projektet fra Københavns Energis sekundavandspulje. Er der alternativer til faskiner? Måske er jorden på din grund ikke velegnet til at nedsive den mængde tagvand, der skal håndteres. Eller måske kan du ikke overholde afstandskravene. Der findes andre metoder til at håndtere regnvand lokalt, hvor du kan få stor glæde af vandet og stadig skåne kloaknettet for regnvand. Dermed er der stadig mulighed for at få tilbagebetalt tilslutningsbidraget. LAR er en forkortelse for Lokal Afledning af Regnvand, og i kommunens metodekatalog kan du finde beskrivelser af forskellige muligheder for lokal afledning af regnvand. Sidst redigeret 16/12 2010 Side 6 af 26

Fra Københavns Kommunes hjemmeside: http://www.kk.dk/borger/boligogbyggeri/ansogningombyggearbejde/lejlighed/vandogafloeb.aspx Vand og afløb Når man skal udføre kloak- og vandinstallationsarbejde i en lejlighed, eller i en boligforening skal der ikke søges tilladelse, men derimod tages kontakt til en autoriseret kloakmester eller VVS-installatør, der søger tilladelsen. Vand og afløbsarbejde i din egen lejlighed Langt det meste Vand- og afløbsarbejde skal udføres af en autoriseret vvs-installatør. Enkelte ting må du selv lave uden hjælp fra autoriserede fagfolk - det gælder fx udskiftning af vandhaner og pakninger i vandhaner. Reparationssager, hvor eksisterende installation vedligeholdes og ikke ændres, skal ikke anmeldes til Center for Byggeri. Har du spørgsmål til faldstammer, vandtryk, vandtemperatur eller vandkvalitet, kan du finde mere information i højrespalten. Vand og afløbs- samt kloakarbejder i etageejendom fælles installationer Vand- og afløbsarbejdet skal udføres af en autoriseret vvs-installatør. Kloakarbejder i kælder og gårdareal skal udføres af en autoriseret kloakmester. Reparationssager skal ikke anmeldes til Center for Byggeri. En reparationssag er en eksisterende installation, der vedligeholdes og ikke ændres. Arkivtegninger I Teknik- og Miljøforvaltningens kundecenter, Njalsgade 13, 2300 København, kan du finde tegninger af de eksisterende vand- og afløbsinstallationer på i bolig. Hvis du ønsker at se tegningerne, skal de bestilles hjem nogle dage før du møder op i kundecentret, da de ligger på fjernarkiv. Du kan rekvirere tegningerne ved at sende en mail til tmf@tmf.kk.dk. I mailen skal du skrive ejendommens adresse og matrikel nr. samt dit navn og telefonnummer. Du får svar når sagen ligger parat. Oversvømmelse efter regnskyl Har du kælder, er der risiko for oversvømmelse ved kraftige regnskyl og det skal du sikre dig imod. Afløb i kælder skal forsynes med højvandslukker eller tilsluttes pumpebrønd. Læs mere om Oversvømmelse ved kraftige regnskyl. Regnvand Nedsivning af regnvand kræver en tilladelse, og du kan finde gode råd om etablering af nedsivningsanlæg såsom faskiner samt et ansøgningssskema her Regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner skal opfylde krav, der er nærmere beskrevet i Teknologisk Insti- Side 7 af 26

tuts anvisning 003, udgave 2009. Derudover skal du søge om tilladelse hos Københavns Energi. Læs i øvrigt mere om løsninger med Lokal afledning af regnvand. Dræn I Indre by og Christianshavn gives ikke tilladelse til dræning, idet der er risiko for de omkringliggende bygninger. Vandinstallationer Har du skjulte samlinger og vandmålere på din vandinstallation, skal de være placeret bag dækplader og lignende, der let kan tages af. Det skal let kunne konstateres, hvis der er utætheder. Individuelle vandmålere skal installeres ved byfornyelse i bestående bebyggelse, hvis antallet af vandmålere pr. boligenhed kan begrænses til 2. Måleren bør placeres mellem 2 afspærringsventiler. Der skal altid sidde en tilbageløbssikring ved hovedvandmåleren og hvor der er risiko for forurening af drikkevandet. Se alle de steder kontraventilen skal sidde her (tjekliste over tilbageløbssikring) og læs mere hos Erhvervs- og Byggestyrelsen Etablering af el-vandvarmere kræver en dispensation for varmeloven. Du skal søge om dispensation hos Center for Miljø. Sidst redigeret 05/01-2011 Side 8 af 26

Fra http://www.bolius.dk/alt- om/vand/artikel/boligejere- skal- betale- for- regnvand- i- kloakken/ Boligejere skal betale for regnvand i kloakken Nyhed Publiceret: mandag 9. august 2010 Regning på vej til boligejere uden faskine eller med for mange fliser i haven. Miljøminister vil fremsætte lovforslag. Hvis regnvandet fra dit tag, ryger i kloakken, eller hvis du har for mange fliser i din have, kan der snart være en regning på vej. Miljøminister Karen Ellemann (V) er ifølge Politiken klar til at ændre loven, så kommunerne kan opkræve penge hos de danske boligejere, hvis de ikke er klimabevidste med deres regnvand. - Her i sommer, hvor jeg har kørt rundt i landet, kan jeg se, at når man har en have, så er der en tendens til at lægge fliser over det hele, fordi det der græs er besværligt. Man tænker slet ikke i nedsivning, siger hun til avisen. Faskine kan forhindre oversvømmelse Ved hjælp af en faskine på din grund, kan du få regnvand til at sive ned i grundvandet frem for i kloakken. Og er der mange, der har en faskine, kan det være med til at forhindre, at der sker oversvømmelser, når der kommer kraftig regn, fordi kloakkerne dermed ikke overbelastes. Læs mere om faskiner her. Øget nedsivning af vand kan også være med til at give mere drikkevand, som der er ved at være mangel på flere steder. Karen Ellemann regner med at komme med et udspil om betaling for udledning af regnvand i det kommende folketingsår. Englændere skal have tilladelse til fliser i haven I England prøver myndighederne også at mindske risikoen for oversvømmelser, når kloakken overbelastes af for meget regnvand. Ifølge loven skal de engelske boligejere søge om tilladelse, hvis de vil lægge asfalt eller fliser i deres forhave. Side 9 af 26

Fra http://www.bolius.dk/alt- om/grunden/artikel/faskiner/ Forsiden> Alt om...> Grunden> Faskine Faskine Fakta Publiceret: torsdag 5. juni 2008 En faskine opsamler regnvandet fra taget og leder det direkte ned i jorden. Dermed aflastes kloaksystemet ved kraftig regn, og du sparer udgiften til at koble afløbet til kloakken. Indhold på denne side Hvad er en faskine? Hvornår har du brug for en faskine? Hvilke fordele og ulemper er der ved en faskine? Hvordan vedligeholder du en faskine? Må du selv bygge en faskine? Love og regler for faskiner Hvor stor skal faskinen være? Fyldmateriale i faskinen Beregning af faskinens størrelse Faskinens form Hvad skal du ellers tænke på, før du etablerer en faskine? Illustration af en faskine. Side 10 af 26

Hvad er en faskine? En faskine er en slags kasse eller et hulrum i jorden fyldt med sten el.lign., som regnvandet fra taget på en bygning ledes hen til. Faskinen fungerer som et midlertidigt depot for vandet, lidt ligesom en meget mindre udgave af et regnvandsbassin. Fra faskinen synker regnvandet stille og roligt ned i undergrunden uden om afløb og kloaksystem. En faskine aflaster kloaksystemet, og det er årsagen til, at flere kommuner stiller krav om, at der f.eks. skal være faskiner i nye boligområder. For at fremme anvendelsen af faskiner tilbyder nogle kommuner også at tilbagebetale bidraget for at tilslutte en vandinstallation til kloaksystemet, hvis man etablerer en faskine. Der findes to måder at etablere en faskine på: Du kan købe en færdig faskine, som består af en stor "plastickasse" fyldt med perforerede plastrør, som du graver ned i jorden. Du kan selv etablere faskinen ved at grave en rende i jorden. Renden fyldes med lecasten eller små- sten, og ovenpå lægges et geotekstil. Faskinen skal i begge tilfælde dækkes med minimum 0,4 meter jord. Øverst kan du f.eks. så græs eller lægge fliser. Ud over selve faskinen skal du også etablere: De afløbsrør, som leder vandet fra taget hen til faskinen. Et sandfang, som forhindrer blade, skidt, sand og jord i at stoppe faskinen til. Hvornår har du brug for en faskine? Du kan vælge at etablere en faskine af flere årsager: Hvis du bygger en ny tilbygning til dit hus eller opfører en ny carport eller garage. Her kan en faski- ne sørge for, at regnvandet fra taget ledes ned til undergrunden, så du ikke behøver at koble det nye afløbssystem til kloakken. Hvis du bygger et nyt sommerhus eller en anden bygning i et sommerhusområde, hvor det kan væ- re vanskeligt og dermed dyrt at koble regnvandsafløbet fra taget til den eksisterende kloak på grunden. Hvis der jævnligt er oversvømmelser af din grund, som skyldes, at kloaksystemet er underdimensi- oneret, så det ikke kan nå at lede regnvandet væk hurtigt nok i tilfælde af kraftig regn. Hvilke fordele og ulemper er der ved en faskine? Fordele: Side 11 af 26

En faskine er en nem og relativt billig måde at få ledt regnvand bort på. En faskine er især en god idé på steder, hvor det er besværligt og dermed dyrt at slutte afløbssystemet til den eksisterende kloak. En faskine aflaster kloaksystemet og rensningsanlægget. En faskine er miljøvenlig, fordi den bidrager til at gøre grundvandet i nærheden renere på grund af de ekstra mængder regnvand, som ledes til grundvandet netop her. En enkelt faskine i en villahave har måske ikke i sig selv den store betydning, men hvis alle villaer i et nyt område får faskiner, vil det have betydning for grundvandet. Ulemper: En faskine kræver jævnligt tilsyn og vedligeholdelse. Hvordan vedligeholder du en faskine? Faskiner har lidt uretfærdigt fået det ry, at de ikke er tilstrækkeligt funktionelle. Men en faskine vil normalt fungere fint og uproblematisk lede dit regnvand væk, hvis den ellers er etableret rigtigt og vedligeholdes ordentligt. Du kan undgå, at faskinen stopper til og flyder over, ved at: Holde tagflader og tagrender rene for blade og skidt, så skidtet ikke føres med vandet til faskinen. Tømme faskinens sandfang for blade og snavs cirka en gang om året. Tilse nedløbsrøret og sandfangets brønd cirka en gang om året og sørge for, at de ikke er stoppet til eller revnet. Det er ikke mere omfattende at vedligeholde en faskine end en almindelig nedløbsbrønd under nedløbsrøret. Må du selv bygge en faskine? Du må godt selv etablere en faskine og de tilhørende afløbsrør ved beboelseshuse, udhuse, garager og carporte. Men hvis faskinen skal kobles til kloakken, skal du have en autoriseret kloakmester til at stå for tilkoblingen. Du skal underrette kommunen, før du må etablere en faskine. Hvis du bygger til og i den forbindelse vil lede regnvandet fra det nye tag til en faskine, skal tegninger og beskrivelse af faskinen indgå i materialet til kommunen, når du søger om byggetilladelse. Når du selv etablerer en faskine, er det dit ansvar, at anlægget bliver udført efter de gældende regler. Og du har også selv ansvaret for at vedligeholde faskinen, så den fungerer. Love og regler for faskiner Der gælder følgende regler for faskiner: Faskinen skal være placeret på din egen grund og må ikke genere naboer eller andre. Der må kun ledes regnvand til faskinen, ikke spildevand. Derfor skal du over for kommunen gøre rede for, hvorfra vandet til faskinen kommer. Side 12 af 26

Faskinen skal være dimensioneret efter de specifikke krav, som fremgår af "Afløbsnormen". Over for kommunen skal du gøre rede for, at din faskine er stor nok til at kunne aflede den mængde regnvand, der bliver tilført faskinen. Faskinen skal være placeret, så den ikke modtager mere nedbør, end den er dimensioneret til at le- de bort. Terrænet skal bl.a. have fald væk fra bygninger. Dels for at der ikke ledes for meget regn- vand til faskinen, dels for at undgå, at vandet ophobes ved bygninger, hvor det kan gøre skade. Faskinen skal placeres, så den overholder afstandskravene i "Norm for mindre afløbsanlæg med nedsivning (DS 440)". Kravene angiver, hvor langt faskinen skal placeres fra bl.a. drikkevandsborin- ger, vandløb og bygninger. Se skemaet herunder. Faskiner - afstandskrav Lovgivningsmæssigt krav Vejledende krav iht. SBIanvisning 185 (4) eller DS 440 (5) Vejledende afstandskrav ved minimal risiko Drikkevandsboring 25 meter Vandløb, søer, hav 25 meter Beboelseshus med/uden kælder Hus uden beboelse med kælder Hus uden beboelse uden kælder 5 meter 2 meter 2 meter 2 meter 2 meter 1 meter Skel 2 meter 0,5-1 meter Eksempel på måling af jordens ledningsevne: Kilde: Byg Erfa Hvor stor skal faskinen være? Side 13 af 26

Før du går i gang med at etablere en faskine, er det vigtigt, at du beregner, hvor stor faskinen skal være for at kunne lede alt det vand bort, der falder på taget. Også i en ekstrem situation med voldsom og langvarig regn. Faskinen størrelse afhænger bl.a. af: Tagets størrelse. Jordens type og evne til at lede vandet væk. Fyldmateriale i faskinen. Tagets størrelse Størrelsen på det tag, som faskinen skal lede vand bort fra, har stor betydning for, hvor stor faskinen skal være. Du skal derfor beregne arealet på det tag, som vandet vil komme fra (tilbygning eller carport). Jordens type og ledningsevne Du skal også undersøge, hvad jorden på din grund primært består af. Sand og grus er meget bedre til at lade vandet sive væk end lerjord. Har du lerjord på din grund, skal faskinen derfor være lidt større. Jordens evne til at bortlede vand (kaldet ledningsevnen) kan testes ved en såkaldt infiltrationstest, som kan foretages på følgende måde: Grav et hul i jorden der, hvor du vil placere faskinen. Fyld vand i hullet. Tag tid på, hvor lang tid der går, før vandet er sunket og er forsvundet ud af hullet. Det er en god idé at grave minimum to huller der, hvor du har tænkt dig at placere faskinen, da der kan være store variationer i jordens ledningsevne forskellige steder. I hul nr. 1 synker vandet 50 mm på 10 minutter, dvs. at ledningsevnen er 0,083 mm pr. sekund eller 8,3 10-5 meter pr. sekund. I hul nr. 2 synker vandet 60 mm på 10 minutter, dvs. at ledningsevnen er 1 10-4 meter pr. se- kund. For en sikkerhedsskyld vælges den mindste ledningsevne på 8,3 10-5 meter pr. sekund til at beregne faskinens størrelse. Læs mere om, hvordan du foretager en infiltrationstest her Fyldmateriale i faskinen Det fyldmateriale, du bruger i faskinen, har betydning for, hvor stor faskinen skal være for at kunne lede vandet bort. De mest almindelige fyldmaterialer er: Letklinker - små hårdtbrændte lerkugler, f.eks. lecasten. Side 14 af 26

Singels - småsten, typisk i størrelse 32-64 mm. Hvis du køber en færdig faskine, er den allerede fyldt med perforerede plastrør. Beregning af faskinens størrelse Når du kender tagets størrelse, jordens ledningsevne og har valgt fyldmaterialet, kan du på skemaet herunder aflæse, hvor mange kvadratmeter tag 1 kubikmeter faskine kan aflede vand fra. Eksempel: Beregning af faskinens størrelse. Kilde : BYG- ERFA. Faskinen skal aflede vand fra et hus med en tagflade på 120 kvadratmeter. Der er valgt letklinker som fyld i faskinen. Jordens ledningsevne er målt til 8,3 10-5 meter pr. sekund. Af tabellen fremgår det, at når jordens ledningsevne er 10-5, og fyldmaterialet er letklinker, kan 1 kubikmeter faskine aflede vand fra 20 kvadratmeter tag. Da taget er på 120 kvadratmeter, betyder det, at faskinens størrelse skal være 120 divideret 20 kubikmeter, hvilket er lig med 6 kubikmeter. Det svarer til en faskine, der er 0,5 meter bred og 1 meter dyb og 12 meter lang Faskinens form Faskinens form har betydning for, hvor hurtigt vandet siver fra faskinen ned i jorden. Da den største udsivning sker fra faskinens sider, er en aflang faskine mest effektiv, fordi den har det størst mulige areal i siden. Hvis du selv graver faskinen ud, er det derfor bedst at grave en lang rende på ca. 0,5 meter i bredden. Hvad skal du ellers tænke på, før du etablerer en faskine? Side 15 af 26

Der er en række andre ting, som det også er vigtigt at tænke på, når du etablerer en faskine. Sandfang Når du etablerer en faskine, skal du sørge for, at det vand, der ledes til faskinen, føres igennem et sandfang. Sandfanget filtrerer skidt og snavs fra vandet, så faskinen ikke stopper til. Sørg for, at sandfanget er placeret minimum 0,8 meter under jorden, dvs. i frostfri dybde. Så undgår du, at beton og plastrør kan sprænge, hvis vandet fryser til is om vinteren. Fald på afløbsrør Det er vigtigt at sørge for, at der er fald på de afløbsrør, der leder regnvandet til sandfanget og videre til faskinen, så vandet løber den rigtige vej ned mod faskinen. Ifølge reglerne i "Norm for afløbsinstallationer" skal faldet være: Mindst 20 promille før sandfanget, dvs. et fald på 2 cm pr. meter. Mindst 10 promille efter sandfanget, dvs. et fald på 1 cm pr. meter. Grundvandets højde Hvis grundvandet står højt på din grund, kan faskinen ikke fungere optimalt. Regnvandet skal helst kunne sive ud i jorden både fra faskinens bund og sider, og det kan ikke ske, hvis grundvandet står lige under eller højere end faskinens bund. Du kan tjekke, om grundvandet står højt på din grund, ved at grave et 1,5 meter dybt hul ved husets facade. Hvis der står vand i hullet, er det tegn på, at grundvandet står højt. Andre muligheder En faskine er en god måde at lede regnvandet tilbage til grundvandet på. Men der findes også andre muligheder, du kan gøre brug af, hvis du vil aflaste kloakken og/eller genbruge regnvandet på din grund. Læs mere i BOLIUS Fakta: Grønne tage, der holder på regnvandet Side 16 af 26

Fra http://www.expo- net.dk/default.aspx?id=257 Regnvandshåndtering Forskellige former for håndtering af regnvand - f.eks. nedsivning af regnvand i lille såvel som stor målestok, forsinkelse af regnvand, og forebyggelse af tilstopning af tagrender i forbindelse med regnskyl. Forsinkelsesbassin Et forsinkelsesbassin er et bassin, som bygges i forbindelse med store regnvandsafledninger.» Læs mere Nedsivning af regnvand Regnvand er en værdifuld ressource. Vær medvirkende til at bevare denne uerstattelige ressource.» Læs mere Regnvandsfaskine (gør-det-selv) EXPO-NET regnvandsfaskine er en miljøvenlig metode til effektiv nedsivning af dit regnvand til grundvandet.» Læs mere Tagrendenet En effektiv og let løsning, der beskytter tagrender mod af stoppe til med blade og lignende. Side 17 af 26

Fra http://www.kandu.dk/spg85184.aspx Jeg fræsede min græsplæne op sidste efterår, og nu skal jeg til at anlægge en ny, men derforinden skal jeg have den drænet. Den er 16m i bredden og 35m i længden og den skråner ned af den ligger for enden af en bakke som derfor giver en meget fugtig plæne i sommer halvåret. Mit spørgsmål er bare hvilken diminsion skal dræn slangerne have og hvor langt skal de i jorden og hvor tæt ligger man dem, jeg har en rensebrønd hvor de skal kobles i. Jegåber der er nogle der kan hjælpe, det skal lige siges vores jord er meget fed. Drænrør ligger i standardmål. Der skal graves render ned i ca 80 cm. dybde og 40 cm bredde. I renderne skal læges grus i nøddestørrelse som rørene lægges i, da drænrørenes små opsamlingshuller ellers stopper til med det samme. ovenpå rørene skal der igen grus før man dækker renderne igen. Du må ikke koble dræn i et almindeligt kloaksystems rensebrønd så vidt jeg husker. Drænene samles normalvis i en speciel drænbrønd eller en faskine. En faskine er et stort dybt hul der graves, hvori der putte større sten, her ledes rørene ind,hvor på vandet samles og derfra siver ned i jorden. Hvis de 16 meter er på tværs af skråningen, burde det være nok med et drænrør fra det højeste sted og ned til det laveste, men jeg vil altså foreslå, at du får fat i en fagmænd der kan kigge nærmere på lokaliteten og fortælle hvor det skal lægges. Og jeg mener, at du skal have fat i kommunens tekniske forvaltning når det drejer sig om nyetablering af dræn. En anden ting: Mange har haft held med at plante nogen særligt vandsugende træer som dræn, for det er et noget omfattende og dyrt projekt at gå i gang med decideret dræning. mvh dova Side 18 af 26

Fra http://www.kloakservice.com/draen.html Dræn sikrer huset og haven For meget vand på grunden kan give problemer både i haven og i huset. Dræn er en effektiv løsning, hvis græsplænen står og sopper, eller kælderen er fugtig. Kloakservice.com hjælper med at etablere alle typer dræn. Vi kommer gerne på besøg og vurderer, hvilken løsning, der vil være den bedste til din ejendom. Vi er en del af anlægsgartnerfirmaet Danas Have, så du nemt kan få retableret haven, efter der er blevet gravet rundt om huset. Affugt huset med omfangsdræn Har du vand i kælderen, eller kommer der fugt ud af kældervæggene, er det en god ide at etablere omfangsdræn. Det er vigtigt at få fjernet vandet fra husets sokkel, for ellers kan væggene fungere som væger, der suger fugten til sig, og så bliver hele huset fugtigt og usundt. Dræn leder vandet væk fra husets fundament og forebygger fugtgener og fugtskader indendørs. Dræn er en fremtidssikring At etablere dræn er en investering i at fremtidssikre huset og grunden. Mange husejere oplever, at græsplænen står og sopper om efteråret og vinteren. Dræn er en oplagt løsning, hvis du gerne vil kunne gå en tur i din have uden at få våde fødder. At grave dræn er en opgave for professionelle. Det skal ligge i den rigtige dybde, den rigtige afstand fra fundamentet og have det rigtige fald, så vandet ledes korrekt væk. Samtidig er selve gravearbejdet en tung og drøj opgave. Lad Kloakservice.com gøre det grove arbejde, så du kan nyde din have året rundt. Kloakservice.com er en del af Danas Have Side 19 af 26

Fra http://www.gratisbyggetilbud.dk/dr%e6n/ Dræn Før man giver sig i kast med et forholdsvis stort projekt, som at lægge dræn, er det vigtigt at sikre sig at det er den rigtige løsning. Dette vil sige, du bør sikre dig at det er udefrakommende nedbørsvand, som forårsager fugten i kælderen. Rådgiv dig med en kloakmester og tag derefter en beslutning på hvilke muligheder du har. Man kan naturligvis selv gøre noget af arbejdet, som fx gravearbejde og klargøring til drænet. Dette vil ofte kræve at man ved hvor dybt man skal grave for ikke at spilde tid. Undgå oversvømmelser med dræn Mange døjer med oversvømmede græsplæner og indkørsler. Her kan anlæg af dræn hjælpe så vandet bliver ledt bort fra grunden. Det er dog et større projekt at lægge dræn på hele grunden og det anbefales at man kontakter en kloakmester eller entreprenør som har den fornødne ekspertise. Dræn er en måde at stoppe vandet i at trænge ind i kælderen på huset. Dræn kan udføres af en autoriseret kloakmester. Er man i den situation at der trænger vand ind, er det vigtigt at få professionel hjælp. Ved køb af ny ejendom, er det vigtigt at kloaksystemet og det under jorden, dræn m.v. er i orden, da disse ændringer ofte kan være en dyr affære. Undgå fugt i kælderen Dræn på hele grunden, er stor opgave som også kræver genetablering af have og gangarealer, hvilket medfører at man ud over kloakmesteren også skal have en anlægsgartner ind over. Er problemet kun fugt i kælderen eller oversvømmelse af kælderen kan problemet klares med et omfangsdræn, som lægges hele vejen rundt om fundamentet og derved beskytter dette mod fugt og regnvand. Hvor finder jeg en kloakmester? Gratisbyggetilbud.dk formidler kontakt til kloakmestre og entreprenører, som er specialiserede i anlæg af dræn og omfangsdræn. Send din opgave i dag og modtag gratis uforpligtende tilbud på dræn eller omfangsdræn. Relaterede sider: omfangsdræn entreprenør fundament entreprenører pilotering fundering fundamentsforstærkning efterfundering støbning pæleramning sætningsrevne sætningsskade sætningsskader asfalt gravearbejde sprængning beton Side 20 af 26

Fra FORSIDE OM BYGGESTART OPRET BYGGEOPGAVE TILMELD VIRKSOMHED REFERENCER MIN SIDE Få 3 gratis og seriøse tilbud på kloakering Hvordan virker det? Beskriv kort din byggeopgave Vi ringer dig op og gennemgår opgaven Byggestart udvælger de 3 bedste håndværkere Håndværkerne kontakter dig inden 3 dage! Vælg det tilbud der passer dig bedst Side 21 af 26

Mangler du et firma med speciale i kloak? Få et seriøst og gratis tilbud fra 3 kloakmestre, der matcher netop dine behov og drømme! Oplev hvor nemt det kan være at få udført en byggeopgave. Det eneste du skal gøre er at give en kort beskrivelse af din opgave, herefter gør vi resten for dig. Det er nemt, helt enkelt - og gratis. Beskriv din opgave Udfyld formularen. Så finder vi 3 kloakmestre til din opgave - gratis! http://www.b.dk/danmark/koebenhavn-goer-klar-til-vandmasserne: København gør klar til vandmasserne Af Pauli Andersen, Jens Ejsing, Mandag den 15. november 2010, 08:44 Klimaændringer truer med at drukne hovedstaden delvist i regn og havvand. En plan til 12 milliarder kroner skal nu hindre klimaskader for det tredobbelte beløb. Mens grundejere og forsikringsselskaber endnu slikker sårene efter de milliardskader, skybruddet i august anrettede i hovedstadsområdet, søsætter Københavns miljøborgmester nu en plan, der skal væbne kom- munen mod endnu værre trusler i fremtiden. Med en indsats til 12 milliarder kroner vil miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) forhindre klimaskader for hele 35 milliarder kroner i løbet af de næste 100 år. Borgmesteren vil med sit udspil ruste byen til kamp mod hidtil usete vandmængder fra himmel og hav. Planen skal forebygge, at store dele af hovedstaden oversvømmes af vand fra vilde skybrud eller stormfloder med omfattende skader i kølvandet. GRAFIK: Her rammer et skybrud over København Side 22 af 26

Grundlaget er ikke mindst risikovurderinger, der bygger på avancerede computerberegninger. De afslører, at store dele af byen i varierende omfang vil lide skade under de skybrud, som klimaforskerne lover flere af. Og at det meste af det nordøstlige Amager i et 50 til 100-årigt perspektiv kan blive sat under vand som følge af en kombination af højere vandstand og stormvejr.»meget tyder på, at klimaændringer vil få alvorligere følger, end vi hidtil har troet. Både i 2007 og i august i år havde vi skybrud, som statistisk set kun bør indtræffe én gang på 100 år. Samtidig har klimaforskerne opjusteret de forventede havstigninger til en meter. Med udsigt til så alvorlige trusler mod byen er jeg som ansvarlig for miljøet simpelthen nødt til at handle,«siger Bo Asmus Kjeldgaard. DIN MENING: Er der fornuft i en plan mod klimaskader til 12 mia. kr.? Hans mål med planen er, at ændringerne i klimaet ikke kommer til at ændre serviceniveauet i kommunen. Dvs. at skybrud ikke oftere end hidtil må anrette skader på byen. Ud over en risikoanalyse bygger planen på beregninger af omkostninger og gevinster ved en given indsats mod klimaændringer, og de beregninger viser, at kommunen i første omgang skal koncentrere sig om at kunne styre øgede regnmængder.»efter planen skal vi undgå at lede regnvandet ud i kloakkerne, hvor der ikke er plads til det. Det er meget billigere at finde andre løsninger for regnvandet end at udvide kloakkerne. Derfor arbejder vi med at håndtere det på andre måder. Noget kan vi lade oversvømme parker, andet kan vi rense og sende ud i havet, og en del af vandet kan vi lade nedsive lokalt. Men vi kommer heller ikke uden om at bygge større bassiner, hvor vandet kan være, indtil der er plads i afløbssystemet,«siger Bo Asmus Kjeldgaard. Fremtidens stormfloder Mens skybrud er en aktuel overhængende trussel, har kommunen bedre tid til at ruste sig til kampen mod vandmasserne fra havet. Alligevel vil borgmesteren allerede nu gerne have en principbeslutning om, hvordan byen skal dæmme op for kommende stormfloder.»af hensyn til byplanlægningen skal vi have truffet en beslutning om, hvorvidt vi skal beskytte hele byen med ydre diger, eller om indsatsen skal foregå lokalt. Jeg foretrækker digeløsningen fremfor at hæve kajkanterne langs kanalerne og beskytte de enkelte bygninger med værn mod vandet,«siger borgmesteren. Planen peger på to større digeløsninger ved Nordhavn og ved Kalvebod til en pris på to til tre milliarder kroner. Formanden for Kommunernes Landsforenings (KL) udvalg for teknik-og miljø, Kalundborg Kommunes borgmester Martin Damm (V), siger, at mange andre kommuner også arbejder på at tilpasse sig fremtidens klima.»nogle kommuner vælger at lave helt nye planer, mens andre gør det ved at revidere de eksisterende kommuneplaner,«forklarer han. Martin Damm oplyser, at Kalundborg Kommune løser opgaven gennem kommuneplanen. Side 23 af 26

»Det kommer først og fremmest til udtryk i den måde, der bliver disponeret over arealerne. Der, hvor vi planlægger at udbygge med boliger og erhvervsliv, gør vi det hensigtsmæssigt, så beboerne ikke står i vand til knæene om 40 år,«siger han. Side 24 af 26

http://www.samvirke.dk/samvirke/arkiv/sider/man%20skal%20dreje%20sit%20nedloebsroer%20e n%20halv%20omgang.aspx Man skal dreje sit nedløbsrør en halv omgang Af Nanna Muus Steffensen - 1. oktober 2010 Print Send Afløb. Seniorforsker Marina Bergen Jensen vil have regnen væk fra kloakken - og os alle til at grave huller i haven Hvordan bliver regnen i fremtiden? Vi får mere regn i Danmark. Om sommeren vil det komme i form af kraftige regnskyl, hvor det vælter ned med vand. Et meget regnfuldt år vil kunne blive efterfulgt af et meget tørt år, så vi kommer også til at have længere tørkeperioder, end vi har nu. Hvad er problemet med den måde, vi håndterer regnen på nu? Vi har en idé om, at regnvandet skal hurtigst muligt ud af byen. Problemet er, at rørsystemerne kun kan klare en vis mængde vand. Og så er det ærgerligt, at vi kun betragter regnvand som spildevand. Hvor er problemet størst? Problemet er størst i de bydele, der har et fællessystem, det vil sige et enkelt rør i hver vej, som både regn og spildevand løber ned i. Bydele, der er bygget før 1960'erne, har sådan et fællessystem. Når det regner meget, løber kloakken over, og så kommer der til at flyde meget uhygiejnisk vand rundt. I kvarterer, der er bygget efter 1960'erne, har man et rør til spildevand og et andet til regnvand. I Danmark har vi cirka halvt af hver af de to former for kloak. Skal vi lægge et ekstra rør overalt? Det er sådan set en fornuftig løsning, som vi ved virker, især hvis der også er store overløbsbassiner. Men det er dyrt og kedeligt, fordi vi ikke får udnyttet regnen. I stedet kan vi bruge regnen til at forbedre byen, naturen og grundvandet med. Hvordan skal byerne indrettes? I stedet for at lave kloaksystemerne større skal vi lade være med at lede regnen fra vores tage ned i kloakken. Vi skal lede regnen tilbage i det naturlige kredsløb. Hvordan kommer byerne til at se ud i fremtiden, hvis vi skal få gavn af regnen? Planter er gode til at bruge regnen og få vandet tilbage i jorden og ud i atmosfæren, så vi får både grønnere og mere klimarobuste byer, hvis vi forstår at bruge regnen. Det vigtigste er at få det grønne til at arbejde sammen med byen, for eksempel kan man lave sammenhæng mellem cykelstier og nedsivning af regnvand. På nye cykelstier kan man lægge asfalten, så den hælder lidt i siderne. Langs med cykelstien laver man en stribe med græs, som man graver faskiner ned under. Så løber regnvandet derned, bliver fordelt i jorden og bliver til grundvand. Samtidig kan man tilkoble hustagene i området til faskinerne, så vandet derfra ikke skal ned i kloakken. Det kræver, at man tænker regnvandet ind i byplanlægningen, og ikke tænker på vandet som en del af kloaksystemet. Hvis vi kan få tingene til at hænge sammen, får vi helt sikkert en sjovere cykelsti. Det koster selvfølgelig noget at anlægge nye grønne områder, men det er også dyrt at udvide kloakkerne, og hvis vi kan tænke nye cykelstier sammen med regnvandet, får byen en større værdi. Skal vi til at have grønne grøfter langs alle veje i byerne? Ja, måske. Det bliver rigtig sjovt, hvis vi kan koble regnvandet sammen med andre behov i byen, for eksempel trafiksikkerheden. På en farlig vej kan man lave Side 25 af 26

grønne bede på vejen i stedet for vejbump af cement. Et bed med planter på vejen dæmper bilernes hastighed og tager samtidig imod regnen. Den slags findes allerede i blandt andet Berlin og USA. Hvad kan man gøre som privatperson? Man skal tage fat i sit nedløbsrør og dreje det en halv omgang, så det kommer væk fra den lille brønd, der fører vandet ned i kloakken. Nogle gange er det nok, men de fleste steder skal man lige føre vandet væk fra huset, så det kommer ned i et bed eller en faskine i græsplænen. Hvor meget ville det nytte, hvis vi alle sammen gravede en faskine i haven? Så ville problemet være løst. Hvis alle gjorde det, ville fælleskloakkerne være meget for store. Faskine En faskine er et hulrum under jorden, som er fyldt med regnvandskassetter, murbrokker, leca-nødder eller andet der giver struktur og hulrum. Kassetterne er lavet af et tyndt, men stærkt plastmateriale, så vandet kan løbe igennem dem, og man samtidig kan gå på jorden. Når det regner, føres vandet ned i kassetterne og fylder hulrummet op. Noget af vandet siver ned og bliver til grundvand, og andet bliver brugt af planter. Man skal sikre sig, at jorden i ens have kan tage vandet, men det kan den de fleste steder. Hvis planter og regnorme trives i haven, jorden ikke er tung og sammenklasket, og hvis der ikke står vand, når det regner, kan jorden normalt godt tage vandet fra taget. Forfatteren til ovennævnte artikel fra Samvirke har været med til at starte ViVa Viden om Vand på KU: http://www.viva.life.ku.dk/ (Jeg har ikke fået læst så meget dér!) AB/2011-02-03 Side 26 af 26