Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
|
|
|
- Maja Therkildsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
2 Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at gøre 7 Risikoområder i Horsens Kommune - Kort og forudsætninger 8 Eksisterende serviceniveau 13 2
3 Din indflydelse Klimaet forandrer sig. Der kommer mere regn og voldsommere regnskyl og havet stiger. Det betyder, at vi må tilpasse vores byer og landområder, så vi imødegår de udfordringer klimaændringerne giver. Der er indgået en aftale mellem regeringen og KL, der betyder, at alle kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og prioriterer indsatsen. Planen skal indarbejdes i kommuneplanen og bliver i Horsens et tillæg til kommuneplanen. Kommunen indkalder hermed synspunkter og bemærkninger fra borgerne om især: hvor sker der allerede i dag oversvømmelser? hvad der bør gøres for at undgå oversvømmelser? hvad skal planens overordnede målsætning(er) være? Send dine bemærkninger senest den 29. maj 2013 til Horsens Kommune Teknik og Miljø, Rådhustorvet Horsens eller til [email protected] De indsendte ideer og bemærkninger vil indgå i det efterfølgende planarbejde.. 3
4 Vind med vandet De øgede mængder vand i form af stigende havvandstand, stigende grundvandsstand og større regnmængder er en trussel, som vi skal beskytte os imod. Det er samtidig en mulighed for at skabe kvalitet i form af blandt andet nye naturområder og rekreative tilbud ved at udnytte, at vandet skal holdes tilbage og bruge det til at skabe søer, oversvømmede enge, spændende byrum mv. Horsens Kommune ønsker, at skabe en helhedsorienteret indsats for klimatilpasning, hvor målet er at undgå skader fra regn og havstigninger blandt andet ved at give bedre plads til vand, natur og mennesker. Vandet skal være en ressource, ikke et problem. Horsens Kommunes forslag til den overordnede målsætning for klimatilpasningsplanen: Planen skal sikre, at væsentlige samfundsmæssige værdier beskyttes mod klimaændringerne samtidigt med, at kommunens naturværdier og de rekreative muligheder forbedres. Har du andre forslag, så send det til Horsens Kommune til adressen, som ses på side 3 inden den 29. maj
5 Konsekvenser i Horsens Kommune En del områder i Horsens Kommune mærker allerede i dag konsekvenserne af stigende havvandsniveau, der især viser sig ved højvande og østenstorm, hvor vandet presses ind i Horsens fjord og skaber oversvømmelse i de lavtliggende dele af Horsens midtby, på havnen og langs kysten. I de kort, der er udarbejdet i forbindelse med klimatilpasningsarbejdet indgår foruden havstigning også skybrudskort, dvs kort, der viser, hvor vandet samler sig ved meget kraftige regnskyl. Kortene kan ses på under selvbetjening, digitale kort, hvor du finder funktionen klimatilpasning. Horsens Kommune opfordrer dig til at kigge på kortene og vurdere, om det ser rigtigt ud udfra dit kendskab til lokale forhold, og til at sende relevante oplysninger til adressen, du finder på side 3. På de følgende sider kan du se eksempler på vejrhændelser i 2010 og i Hvis du har kendskab til arealer, der allerede i dag er oversvømmede eller fugtige og dette udgør et problem ved højvande eller efter et kraftigt regnvejr eller du har kendskab til arealer, der er fugtige eller våde pga. stigende grundvand. Så send det til Horsens Kommune til adressen, som ses på side 3, inden den 29. maj Udsnit af Horsens Midtby, hvor vandstanden ved en såkaldt 10-års hændelse i 2010 er vist, dvs. en vandstand på 1,6 meter DVR90 5
6 Udførte klimatilpasningsprojekter Der er etableret 6 vådområder, som vandet i Bygholm Å og Store Hansted Å ved stor vandføring kan oversvømme. Disse områder mindsker risikoen for at lavtliggende arealer længere nede ad vandløbet bliver oversvømmet. Ved Bygholm Å drejer det sig om arealerne før og efter Kørup Bro. Ved Store Hansted Å er det arealerne lige før motorvejen og de fire tidligere landvindingslag Egebjerg Enge, Bygholm Enge, Horsens Enge og Hansted Enge. Pumperne, som tidligere afvandede områderne, stoppet eller flyttet, og der er lavet åbninger i digerne, så vandet fra Store Hansted Å nu kan oversvømme engarealerne ved høj vandstand i åen. Disse projekter begrænser samtidig tilstrømningen af næringsstoffer til Horsens Fjord. 6
7 Hvad planlægger kommunen at gøre For yderligere at sikre Horsens By mod oversvømmelse når der er ekstremt højvande i fjorden planlægges det at hæve arealerne ved havneområdet i forbindelse med nybyggeri og at hæve havnekajen, så kajen kan tjene som dige. For at det vil have effekt vil det også være nødvendigt at lave en sluse i Bygholm Å og ved Dagnæs Bæk, så at vandet i fjorden ikke kan løbe ind i åerne ved højvande. I Bygholm Å vil det yderligere være nødvendigt at installere pumper, som kan pumpe åvandet ud i fjorden, når slusen er lukket, da åvandet ellers vil oversvømme de lavtliggende dele af byen. Vådområde ved Hansted Å - er udført Vådområde ved golfbanen - er udført Vådområdet Egebjerg Enge - er udført Vådområde på nord og sydsiden af St. Hansted Å - er udført Ved Dagnæs Bæk vil det ikke være nødvendigt tilsvarende at installere pumper, da området mellem den skitserede dæmning og udløbet af Dagnæs Bæk i fjorden vil kunne rumme meget store vandmængder, som så vil kunne afledes når vandstanden i fjorden igen er faldet. Hvis du har ideer til andre tiltag, der kan klimasikre vores kommune eller ideer til, hvordan disse projekter kan indgå som rekreative tilbud eller forbedre naturindholdet - Så send det til Horsens Kommune til adressen, som ses på side 3, inden den 29. maj Påtænkte projekter Højvandssluse ved Nørrestrand Havnearealerne hæves så de udgør et dige Sluseport i Bygholm Å Dæmning mellem lossepladsen og sydsiden af Horsens Fjord med højvandssluse 7
8 Risikoområder i Horsens Kommune Klimaforandringer I Danmark forventes klimaændringerne i korte træk at betyde mere nedbør i vinterhalvåret, mens sommerhalvåret bliver tørrere, men med flere og kraftigere regnskyl. Samtidig vil vandstanden i havet stige gradvist, og mere ekstreme vejrforforhold vil betyde flere stormflodshændelser. Der er usikkerhed om hvordan klimaændringerne helt konkret vil blive. Der kommer hele tiden ny viden og modellerne for beregning af fremtidens klima forbedres løbende. Det er derfor vigtigt, at lave en planlægning, der er robust over for usikkerhed og indeholder robuste løsninger, hvilket i praksis vil sige, at tage højde for at forudsigelserne kan blive virkelighed. I dette hæfte er vist en 20-års hændelse og en 100-års-hændelse for hhv. havvandsstigning, nedbør og oversvømmelser fra kloaknettet i 2010 og i En 20-års hændelse er en vejrsituation, der statistisk sker hvert 20.år. De fleste husker sikkert, da der var stormflod i 2006, hvor området omkring Bilka og Åboulevarden var oversvømmet. Stormfloden i 2006 svarer til en 18-årshændelse. I år 2050 forventes havet at være steget permanent med en 40 centimeter. En lignende stormflod, som hændelsen i 2006, vil i 2050 være en mere vidtrækkende oversvømmelse. I Danmark har vi allerede oplevet voldsomme skybrud, hvor kloakkerne ikke kan håndtere de store vandmængder, f.eks. i København i sommeren 2011, hvor der faldt 135 mm og i Billund i sommeren 2010, hvor der faldt 145 mm. Til sammenligning falder der i Horsens Kommunen i gennemsnit 750 mm fordelt over hele året. Beregningerne er efter statens anbefaling taget med afsæt i FN s klimascenarie A1B. Havvandsstigning se side 9 Vandsstanden i de danske farvande forventes at stige mellem 0,1 og 0,5 meter. I risikovurderingen antager Horsens Kommune at havet stiger 40 centimeter i år Kortet viser hvor der vil være oversvømmet ved en hhv. 20-års og 100-års stormflodshændelse i år 2010 og Nedbør se side 10 og 11 Det forventes at klimaændringer vil medføre at vi får mere nedbør om vinteren og mindre om sommeren, men kraftigere regnskyl om sommeren. Det forventes at årsmiddel nedbøren vil stige med faktor ca. 1,15 i år Kortet viser hvor der vil samle sig regnvand i lavninger. På kommunens hjemmeside kan man desuden se hvor højt vandet vil stå, samt hvilken vej regnvandet vil strømme mod disse lavninger. Oversvømmelse fra kloaknettet se side 12 Kortet viser, hvor der er sandsynlighed for regnvand eller blandet regnvand og spildevand på terræn i 2050 ved hhv. en 20- og 100 årshændelse. Kortet er baseret på kloaknettets kapacitet som status er i dag, og viser derfor ikke den reelle situation i 2050, da der ikke er taget højde for, at der vil ske fornyelse af kloakken. I 2050 forventes fælleskloakerede områder at være separatkloakeret og dermed klimasikret mod oversvømmelser. I fælleskloakerede områder løber regnvand og kloakvand i samme rør, mens det i separatkloakerede løber i hvert sit rør. 8
9 Stormflod 20 - årshændelse i årshændelse i 2010 Havvand 2010 Endelave Stormflod 20 - årshændelse i årshændelse i 2010 Stormflod 20 - årshændelse i årshændelse i 2050 Havvand 2050 Endelave Stormflod 20 - årshændelse i årshændelse i 2050
10 Nedbør 20 - årshændelse i årshændelse i 2010 Nedbør
11 Nedbør 20 - årshændelse i årshændelse i 2050 Nedbør
12 Oversvømmelser fra kloaknettet 20 årshændelse i 2050 Risiko for oversvømmelse under 15 min. Risiko for oversvømmelse mellem 15 og 30 min. Risiko for oversvømmelse mere end 30 min. 100 årshændelse i 2050 Risiko for oversvømmelse under 15 min. Risiko for oversvømmelse mellem 15 og 30 min. Risiko for oversvømmelse mere end 30 min. 12
13 Eksisterende serviceniveau Serviceniveau for kloakker Fælleskloakerede områder: Oversvømmelse på terræn fra kloakker max hvert 10. år Separatkloakerede områder: Oversvømmelse på terræn fra kloakker max hvert 5. år Kloaknettet sikres ved at forøge kapaciteten med 30 % på nyanlæg og ved renovering af kloakker. Klimatilpasning er et fælles ansvar, hvor private boliger og virksomheder samt offentlige institutioner alle skal bidrage. Horsens Kommune og Horsens Vand A/S har ansvar for at klimasikre de kollektive løsninger, mens private anlægs- og grundejere har ansvar for at sikre og klimatilpasse egen ejendom. I vedstående boks ses serviceniveauet for kloakker i byerne. Allerede i dag kan det være en udfordring at leve op til dette serviceniveau, der er derfor behov for at fremtidssikre regn- og spildevandshåndteringen i byerne. Dette kan gøres ved at udvide ledningsnettet, så det kan tåle den øgede regnvandsbelastning eller ved at lave løsninger til håndtering af regn- og overfladevand over jorden, der tilgodeser rekreative og/eller byæstetiske formål. Den sidste løsning er ofte billigere og vil skabe merværdi for byens borgere. I det åbne land nedsives regnvand lokalt. Den øgede regnmængde kan forårsage at jorden bliver vandmættet efter gentagne regnskyl eller skybrud. Vandet vil derefter ledes på overfladen til lavninger i terrænnet og til vandløb, søer og fjorden. Horsens Kommune har ikke fastlagt et servicemål for hvor ofte oversvømmelse i det åbne land kan tåles, da det er vanskeligt at regulere tilstrømningen fra oplandet. 13
14 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon:
By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Teknisk beskrivelse Risikokortlægning
Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...
Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å
Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å Mogens Bjørn Nielsen, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Claus Møller Pedersen, Aarhus Vand A/S Masser af vand og mere
Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag
Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasningsplan Forslag Tillæg nr. 11- Forslag 20.01.2015 Offentlighedsperiode Forslaget er i offentlig høring fra den 20.01.2015 til den 17.03.2015 Indsigelser,
Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter
Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter Agenda Sluse-projektet Lystrup Oplevelser med ansøgningsprocedurer Er medfiniansieringsbekendtgørelsen hensigtsmæssig og hvordan er det
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Klimatilpasning i København
Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.
Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune
Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02
TILLÆG NR. 2 til Spildevandsplan 2013-2016
TILLÆG NR. 2 til Spildevandsplan 2013-2016 Side 1 af 10 Den 11. september 2014 Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-2016. Håndtering af regnvand fra skybrud på overfladen i Lystrup TEKNIK OG MILJØ Aarhus
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel [email protected]
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel [email protected] Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Resume. Spildevandsplan 2014-2017
Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne
Forslag til Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg nr. 4
Forslag til Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan 2013-2025 juni 2014 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk [email protected]
Klimatilpasning og detaljerede højdedata
Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod
Forslag til klimatilpasningsplan
TEKNIK OG MILJØ Forslag til klimatilpasningsplan Bilag 1: Indsatsbeskrivelser Udarbejdet af Teknik og Miljø 2013 Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 Forslag til klimatilpasningsplan
Den samlede økonomi. Resume
Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg
Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN
Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø [email protected] Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa
Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede
Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9
Retningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.
Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Forslag til Kommuneplantillæg 46 Kommuneplan 2010-2022 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune
Forslag til Kommuneplantillæg 46 Kommuneplan 2010-2022 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune August 2015 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 46 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune Offentlig bekendtgørelsesdato:
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen
Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan
Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan Indhold Mål... 2 Klimaet ændrer sig... 2 Kan vi forudsige oversvømmelser?... 2 Hvad kan vi gøre?... 4 Principper for lokal
Klimatilpasning i byudvikling. Fem løsninger med merværdi for byen
Klimatilpasning i byudvikling Fem løsninger med merværdi for byen Klimatilpasning i byudvikling Fem løsninger med merværdi for byen Forord Klimaforandringer er en af de store udfordringer, som byer og
Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
konkretisering af skybrudsplan østerbro
Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby
KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY
KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY FORMÅL, IDEFASE OG LAYOUT Ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, Natur og Miljø
Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand
Notat Dato: 02. oktober 2013 Revision 07. juli 2014 Emne: Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Til: Niels Møller Jensen Fra: Benny Nielsen, Plan og Projekt Herning Vand A/S Ålykkevej
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
Vedr. endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan, Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
- Sag: 2013/35851 158 Id: 06.00P00 Afdelingsnavn Center for Plan, Klima og Trafik Postadresse Postboks 10, 3200 Helsinge 26. januar 2015 Personlig henvendelse Rådhusvej 3 3200 Helsinge tlf: 7249 6009 e-mail:
Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima
Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens
Forurenet jord og grundvand - et idékatalog
Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og
Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.
Vej- og Parkafdelingen VandPlus projekt Lindevangsparken og Sløjfen. Afgørelse om ikke VVMpligt Lovgivning - VVM Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.
Vores kyst! Et pilotprojekt ved Kelstrup Strand og Hejsager Strand
Velkommen Borgermøde på VUC Syd 12. maj 2016 Vores kyst! Et pilotprojekt ved Kelstrup Strand og Hejsager Strand Program Borgermøde på VUC Syd 12. maj 2016 - Indledning v/ Benny Bonde - Baggrund - Udfordringerne
-Vand i byer risikovurderinger
Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?
Emnerne er behandlet overordnet, og i det følgende er det forsøgt at give svar på så mange høringssvar som muligt inden for hver kategori.
NOTAT Projekt : Oversvømmelse i Skovmose i Sønderborg Kundenavn : Sønderborg Kommune Emne : Svar på høringssvar fra første høringsperiode Til : Hans Erik Jensen/Ebbe Enøe Fra : Henrik Skytte Projektleder
Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning
Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Klima tilpasning på Fanø
Klima tilpasning på Fanø Diger, stormfloder, havstigninger Agenda21-gruppens digegruppe : Svend Lauridsen, Sønderho, talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby
Klimaudfordringer som følge af ekstremregn
Klimaudfordringer som følge af ekstremregn Politikertopmøde om klimatilpasning Skanderborg, 4. maj 2018 Rolf Johnsen, Region Midtjylland Rasmus Rønde Møller, hydrogeolog, Horsens Kommune Drivhuseffekten
tilpasningsplan Marts 2014
KLIMA tilpasningsplan Forslag Marts 2014 Indledning 5 Klimaændringer generelt...6 Klimaudfordringer i Jammerbugt Kommune...7 Klimatilpasningsplanen generelt...8 Sammenhæng med øvrig planlægning...9 Klimatilpasningsplanen
Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring
Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB
Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse
Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima
Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger
Skabelon. til klimatilpasningsplan. Et led i realiseringen af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland
Skabelon til klimatilpasningsplan Et led i realiseringen af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Skabelonen er et projekt igangsat af Region Midtjylland og udført i fællesskab med en række
Tørre sko en meter under havet.
HØJVANDSSIKRING Tørre sko en meter under havet. Stormen Urd giver i disse dage udfordringer mange steder i landet med våde kældre og ødelagte tekniske installationer. På Lolland kommer oversvømmelser ikke
KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER
NOVEMBER 2013 RANDERS FORSYNING OG RANDERS KOMMUNE KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56
REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE?
REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE? Dyre dråber eller en dråbe i havet? KLOAKFORSYNINGEN Regn med, at det regner! Den der fejler i sin forberedelse... Én grund mindre eller mindre
Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14
Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Tillægget omfatter: Spildevandsrensning i det åbne land ved Alken, Boes, Illerup og syd for Låsby Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.
Strategi for håndtering af regnvand
2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.
Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021
Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere
Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,
Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien
Byerne og det stigende havvand. Pilotprojekt Vind med Vand ANSØGNING FRA KOLDING KOMMUNE
Byerne og det stigende havvand Pilotprojekt Vind med Vand ANSØGNING FRA KOLDING KOMMUNE Del A: Information om ansøger 1. Oplysninger om ansøger Navn: Direktør Merete Dissing Pedersen EAN-nummer: 5798005310501
Kommune / vandløbsrepræsentant møde forår 2012
Kommune / vandløbsrepræsentant møde forår 2012 17.00 Velkomst og præsentation af dagens program (Paul) 17.10 Vandløbsvedligeholdelse (Jimmi og Allan) Vandløbsvedligeholdelse 2011 Drænsager 2011 Vandløbsvedligeholdelse
