Arv, gave & testamente



Relaterede dokumenter
ARV, GAVE && TESTAMENTE. en folder pjece fra RET&RÅD

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig?

Fælleseje og særeje Familiens forsikringer Hvem ejer pensionen? Hvem får hvad, hvis I skal skilles? Arv og testamente...

Arv Gave Testamente. April 2015

Velkommen til Vin og arv

S e k r e t a r i a t e t

Arv. sådan fordeles arven efter dig. Ret&Råd Advokater Nørre Voldgade 16, 1. sal DK-1358 København K ret-raad.dk

Arv, gave & testamente Hvem arver dig?

Forord. Med pjecen ønsker vi først og fremmest at informere vores medlemmer om de arveretlige regler samt om vigtigheden af at få skrevet

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE

Tillykke med det lille nye familiemedlem.

Kontakt os for at høre mere. Beskyt dem, du holder af. En folder om arv og testamente. Tidligere hed vi WSPA

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig?

Arv og begunstigelsesregler

Arv, testamente, ægtepagt og gave

Værd at vide... Hvilke regler gælder for arv og testamente? Find nyttig viden her. Testamentegaver til Danmarks Naturfredningsforening

FOR LIVET EN GAVE. En arv gør en vigtig forskel for mennesker med psykiske sygdomme og problemer

ARVE-KAOS. Millioner ender hos de forkerte. Airbnb hitter: Bo til leje i hele verden

Arv og begunstigelse gift uden børn

Dødsfald. hvad sker der, når vi mister?

Hvem skal have pengene, hvis du ikke skal? Version februar 2012

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse

Arv og begunstigelse enlig med børn

Misbrug af uskiftet bo

Testamentering af arv til Herlufsholm

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension

Få styr på arvereglerne for din bolig

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Hvorfor oprette et testamente?

Forældres afkald på arv fra barn

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015

ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER

Ved dødsfald. Få overblik over situationen efter et dødsfald

En guide til arv og testamente

Indholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET

En guide til arv og testamente

Testamente - Eksemplar

Velkommen til Vin og arv

Gode råd om arv og testamente. Hvad vil du. efterlade verden?

ARV OG TESTAMENTE Læs artikler, nyheder og om vore kompetencer på:

Introduktion til den nye arvelov

Arvedeling med særbørn

Familiens juridiske håndbog

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer

ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE

HAR DU MISTET EN AF DINE KÆRE?

RÅD OG VEJLEDNING. Når man mister en af sine kære

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Dødsboskifte. en vejledning fra skifteretten

Arveafkald og afgifter

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

n Forsvar for folkestyret og velfærden

Information om Begunstigelse

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R

ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER. Drachmann Arv og gave v6.indd 1

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift

Er testamentet á jourført?

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

ARV OG TESTAMENTE HVORDAN OG HVORFOR?

Dødsboskifte April 2016

Koncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn.

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:

Tidsbegrænset livrente

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1

Testamente Kræftens Bekæmpelse. Værd at vide om dit testamente

Cola -liv, arveret og arveafgift

K E N D E L S E. Sagens tema: Klagen vedrører indklagedes adfærd i forbindelse med oprettelse af et testamente og et dødsboskifte.

Den 28. april 1984 giftede C sig med A, og den 25. juni 1989 fik de sammen datteren D.

Bekendtgørelse om ikrafttræden af den reviderede konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen

Om Dansk Skoleskak...6. Hvorfor skal jeg oprette testamente?...8. Hvordan kan jeg testamentere?...9

Ved dødsfald. Få et overblik over situationen efter et dødsfald

GODE RÅD OM ARV OG TESTAMENTE SKRIV ET TESTAMENTE, SOM HANDLER OM LIVET

Pas godt på hinanden - også juridisk. Torsten Lenstrup

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Behandling af dødsboer i Frankrig

SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

BETÆNK KIRKEN I DIT TESTAMENTE. Har du taget stilling? DEN KATOLSKE KIRKE I DANMARK

Bliver arven på familiens hænder

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Retsudvalget L Bilag 15 Offentligt

Transkript:

Ret&Råd er Danmarks førende advokatkæde. Fra kontorer i mere end 60 byer landet over yder vi rådgivning inden for områderne Erhverv, Privat og Bolig. Ret&Råd Privat, der har udgivet denne folder, er din og familiens advokat og rådgiver i alle de spørgsmål, man kan støde på livet igennem. Inden for Bolig har vi valgt side til fordel for boligkøberne. Med baggrund i vores erfaringer fra mere end 70.000 boligkøb har vi specialudviklet rådgivningspakken Købers Mand, der sikrer køberne uafhængig ekspertrådgivning ved køb og finan siering af bolig en. Få oplyst dit nærmeste Ret&Råd-kontor på 70 20 70 70 eller gå ind på vores hjemmeside www.ret-raad.dk og læs mere. Arv, gave & testamente Hvem arver dig vil du selv bestemme? har du behov for testamente? Få oplyst nærmeste Ret&Råd-kontor på 70 20 70 70 eller gå ind på vores hjemmeside www.ret-raad.dk 7. udgave 12.04 kogp.dk 8.000 8773

Indhold Nogle ord om denne folder... Nogle ord om denne folder 3 Sådan fordeles arven uden testamente 4 Arveklasserne 4 Både børn og ægtefælle 4 Uskiftet bo? 5 Ægtefælleudlæg 5 Testamentet 6 Hvad er et testamente? 6 Hvem kan oprette et testamente? 6 Hvorfor opretter man testamente? 6 Hvor meget kan man råde over ved testamente? 7 Har du brug for testamente? 7 Sådan opretter man et testamente 9 Er testamentet ajour? 10 Hvad koster det at oprette testamente? 10 Måske kan testamentet ikke stå alene 11 Ægtepagt 12 Hvad skal der betales i afgift? 14 Gaver og arveforskud 16 Brug din Ret&Råd-advokat som rådgiver 17 Stikordsregister 18 7. udgave, december 2004 Arv, gave & testamente Af advokat Dorte Jensen, Ret&Råd, Gladsaxe og Gentofte, advokat Anne Grete Kampmann, Ret&Råd Vest, Struer Der er mange lovregler forbundet med ægteskab, arv og skifte. Ved at skrive testamente får du selv indflydelse på, hvordan alt, hvad du efterlader, når du engang dør, skal fordeles. Dermed skåner du din familie for at tage stilling til fordeling af arv. Det samme gælder, hvis du driver selvstændig virksomhed. Et testamente betyder også, at behandlingen af dødsboet kan foregå problemfrit, og at din arv ikke belastes unødigt af afgifter. Advokaten kan også forudse de situationer, som du ikke selv har tænkt over. Det betyder, at testamentet er dækkende næsten uanset, hvordan dine familieforhold udvikler sig. Præcis hvordan dit testamente skal udformes, må afgøres konkret for dig. Din advokat kender reglerne og skaber det nødvendige overblik, så du får det bedst tænkelige grundlag at beslutte dig på. Driver du virksomhed, råder vi dig til også at læse folderen "Generationsskifte Vel drevet virksomhed søger ny ejer". Lever du papirløst, kan du hente yderligere information i folderen "Papirløse? Sådan gør I". Hvad der sker efter et dødsfald, og hvordan arvingerne skal forholde sig, kan du læse mere om i folderen "Ved dødsfald". Du kan bestille disse foldere via www.ret-raad.dk eller dit lokale Ret&Råd-kontor. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne folder eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret. Har du brug for at trykke eller bruge dele af folderen, så indhent venligst skriftlig tilladelse. - 3 - Formålet med denne folder er først og fremmest at give dig stof til eftertanke. Læs den og dan dig det første overblik. Og snak derefter videre med din Ret&Råd-advokat.

BESØG VORES HJEMMESIDE Sådan fordeles arven uden testamente www.ret-raad.dk Har du ikke oprettet testamente, bestemmer arveloven, hvordan der arves. Ifølge loven arver ægtefælle og børn først. Er børnene døde, går arven videre til børnebørnene. Er der hverken børn eller ægtefælle, men kun forældre, går arven til dem. Arveklasserne Arveloven opdeler arvinger i tre klasser: 1. arveklasse: Ægtefælle og børn Børnebørn træder i afdøde børns sted. Er der ingen arvinger i 1. arveklasse, går man videre til 2. arveklasse. 2. arveklasse: Forældre, søskende og nevøer/niecer Forældre arver hver halvdelen. Er én eller begge forældre døde, arver forældrenes øvrige børn, hvad enten de er afdødes søskende eller halvsøskende. Er afdødes søskende også døde, arver deres børn, det vil sige afdødes nevøer og niecer. Hvis der heller ikke er nogen arvinger i 2. arveklasse, går man videre til 3. arveklasse. 3. arveklasse: Bedsteforældre, far- og morbrødre, fastre/mostre Er bedsteforældrene døde, arver deres børn, det vil sige afdødes far- og morbrødre, fastre og mostre. Men så går man heller ikke videre. Børn af far- og morbrødre, fastre og mostre, altså afdødes fætre og kusiner, arver ikke efter loven. Er der heller ingen arvinger i 3. arveklasse, går arven i statskassen. Både børn og ægtefælle Når en gift person dør, går halvdelen af ægtefællernes fælleseje samt alt, hvad afdøde måtte eje som en eller anden form for særeje, i arv. Er der fuldstændigt særeje i ægteskabet, er det kun afdødes særeje, der skal deles mellem arvingerne. Arven fordeles efter loven med 1/3 til ægtefællen og 2/3 til børnene. Hvis du opretter testamente, kan du i et vist omfang ændre på denne fordeling. Men der er visse tvangsarveregler, man ikke kan komme uden om halvdelen af formuen skal tilfalde tvangsarvingerne, og halvdelen kan man selv disponere over. Den længstlevende ægtefælle kan kun frit vælge at sidde i uskiftet bo med fællesbørn. Hvis afdøde efterlader sig særbørn, skal der skiftes, medmindre særbørnene giver samtykke til uskiftet bo. Uskiftet bo? Hvis du sidder i uskiftet bo, bevarer du den fulde rådighed over alle midlerne i fællesboet uden at skulle udbetale arv til børnene, der først får arv efter begge forældre, når den sidste afgår ved døden. Den længstlevende skal dog disponere loyalt over for førstafdødes arvinger og må ikke misbruge sin rådighed over boet. Almindeligt brug/ forbrug er tilladt, men ikke misbrug. Det kan have stor indflydelse på din og din families fremtid, om du vælger at skifte eller at sidde i uskiftet bo. Er du i tvivl, må du tale med din advokat, inden du går i skifteretten. Hvis afdøde havde særbørn altså børn fra tidligere forhold eller ægteskab skal disse give samtykke til, at den længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo. Er afdødes særbørn under 18 år, skal børnenes værge og statsamtet give samtykke til, at ægtefællen kan sidde i uskiftet bo. Sådan et sam - tykke er det næsten ikke muligt at få. Den længstlevende ægtefælle kan eventuelt skifte med afdødes særbørn og sidde i uskiftet bo med fællesbørnene. Efterlader afdøde sig kun ægtefælle og ingen børn, arver ægtefællen det hele. Efterlader afdøde sig kun børn og ingen ægtefælle, arver børnene det hele til lige deling. Ægtefælleudlæg Hvis den afdøde og den længstlevende ægtefælle til sammen har en nettoformue (dvs. værdien af alle aktiver efter fradrag af alle gældsposter) på kr. 200.000* eller derunder, kan den længstlevende ægtefælle få hele boet udleveret. I den situation er der skiftet med afdødes børn såvel særbørn som fællesbørn selvom børnenes arv er 0,- kr. I den beregnede nettoformue indgår ægtefællernes fællesbo og afdødes eventuelle særeje, men ikke livsforsikringer og pensionsbeløb, der måtte tilfalde den længstlevende ægtefælle i anledning af dødsfaldet. *Tallet gælder for 2005 og reguleres årligt - 4 - - 5 -

Testamentet Hvor meget kan man råde over ved testamente? Du kan altid oprette testamente. Ægtefælle, børn, børnebørn, oldebørn og så videre er tvangsarvinger, og dem kan du efter loven ikke gøre arveløse. Hvis du har tvangsarvinger, har du mulighed for at råde over halvdelen af, hvad du ejer efter dit eget valg. Har du ingen tvangsarvinger, kan du råde over det hele. Du kan altså hverken gøre din ægtefælle eller dine børn arveløse. Har du et af nedenstående ønsker/problemer, har du også behov for sammen med advokaten at overveje, om du skal oprette testamente: Arven skal være særeje for arvingen Den ene i parforholdet er insolvent/har kreditorer Ting skal øremærkes til bestemte arvinger Det nuværende testamente er mindst 5 år gammelt Hvad er et testamente? Hvorfor opretter man testamente? Har du brug for testamente? Denne folder kan som nævnt indledningsvis ikke være udtømmende. Derfor omfatter den kun nogle af de mest typiske situationer, hvor der er behov for testamente. Generelt kan man dog sige, at en række familiesituationer og problemstillinger skærper behovet for at overveje testamente. Hvis du tilhører en af nedenstående familiesituationer, bør du sammen med advokaten overveje, om du skal oprette testamente: Ugifte samboende Man arver ikke noget efter hinanden, når man lever sammen uden at være gift, medmindre man har oprettet testamente til fordel for hinanden. Det gælder uanset, hvor mange år man har boet sammen. Læs mere i vores folder "Papirløse? Sådan gør I". Den efterladte skal betale boafgift af arven. Hvis man har boet sammen i mindst to år og kan bevise det, nedsættes boafgiften fra ca. 36,25 % til 15 %. Men fuldstændig afgiftsfrihed som for gifte kan man aldrig opnå. Et testamente er et dokument, der bestemmer, hvordan arven skal fordeles ved død. Den, der har skrevet eller oprettet testamente, kaldes testator. Hvem kan oprette et testamente? Enhver, der er fyldt 18 år eller har indgået ægteskab, kan oprette et testamente. Desuden skal man være ved sin fornufts fulde brug, så man er klar over, hvad det er, man beslutter. Først og fremmest fordi man ikke ønsker at lade lovgivningen bestemme, hvordan arven efter én skal fordeles. I dagens Danmark har mange mennesker behov for at bestemme en anden fordeling af arven, end arveloven foreskriver. Det gælder især familier med sammenbragte børn, ugifte samboende og barnløse. Par, der ikke er gift Enker/enkemænd/fraskilte, der bor sammen Gifte eller ugifte med særbørn, som er en del af familien Gifte eller ugifte med særbørn, som der ikke er kontakt til Enlige eller par uden børn Hvis du eller din ægtefælle har særbørn Særbørn er børn af tidligere forhold eller ægteskaber. Alle, der har særbørn, bør i forbindelse med ægteskab overveje at oprette testamente. - 6 - - 7 -

Med et testamente kan man nemlig udvide eller begrænse arven til sine arvinger. Man kan for eksempel sikre den længstlevende og begrænse børnenes arv til den såkaldte tvangsarv eller man kan ligestille alle børnene, som om de var fællesbørn. Opretter man desuden ægtepagt, kan man yderligere forøge eller formindske arven. I mange situationer kan man få parternes særbørn til at give samtykke til, at den længst levende sidder i uskiftet bo. Dette kan tilrettelægges længe før man dør og som en familiær pakkeløsning, der svarer til den situation, at ægtefællerne havde fællesbørn. Hvis I er et barnløst ægtepar Når den første ægtefælle i et barnløst ægte - skab dør, arver den anden ægtefælle det hele. Hvis længstlevende dør uden, at der er oprettet testamente, vil halvdelen af arven falde tilbage til den førstafdødes slægt, for eksempel søskende, nevøer eller niecer. Kun den anden halvdel af arven går til længstlevendes egne slægtninge. Hvis længstlevende ikke har kontakt med førstafdødes familie, vil der meget ofte være et ønske om, at formuen efter længstlevende alene skal tilfalde hans eller hendes familie. Måske skal formuen gå til andre formål, herunder velgørende organisationer. Den længstlevende bør oprette testamente, hvoraf det klart fremgår, hvad der ønskes. Undgå statskassen Har man hverken testamente eller arvinger i 1., 2. eller 3. arveklasse, går hele arven direkte i statskassen. Den eneste måde at undgå dette på er altså at oprette testamente, hvor der står, hvem der skal arve. Arv som særeje Ved testamente kan man bestemme, at en arving får sin arv som særeje. Dette betyder, at arven vil være særeje i arvingernes ægteskab. Dermed skal arvingen ikke dele sin arv med sin ægtefælle, hvis de måtte blive skilt. Man kan vælge mellem flere former for særeje. Se side 12-13. Båndlagt arv Man kan i et testamente i vidt omfang bestemme, at arven skal båndlægges, så arvingen ikke kan formøble den. Man kan selv stort set bestemme de nærmere vilkår. Er arvingen umyndig, bliver arven automatisk indsat i et anerkendt pengeinstituts forvaltningsafdeling indtil det fyldte 18. år. Sådan en automatisk forvaltning kan dog i en vis udstrækning gøres mindre omfattende gennem et testamente. Arveafkald Inden den person, man skal arve, afgår ved døden, kan man overfor vedkommende give afkald på arv. Det hedder afkald på forventet arv. Der kan også gives afkald på arv, når den person, man skal arve, er død. Det hedder afkald på falden arv. Hvis man ønsker det, kan man vælge i forbindelse med sit afkald på arv at lade arven gå videre til næste generation. Der findes nærmere regler for, hvordan afkald på arv skal udformes. Bobestyrer I sit testamente kan man bestemme, hvem der skal behandle ens dødsbo. Det sker ved at indsætte en bobestyrer, almindeligvis en advokat. Begrundelsen kan være, at der kan forudses mulige konflikter mellem arvin ger ne, at man har tillid til vedkommende, og at denne nøje kender ens ønsker, eller blot at man ønsker at aflaste arvingerne for papirarbejdet og gerne vil sikre, at alt går, som det skal. Boafgift Endvidere kan man beslutte, hvem af flere arvinger, der skal betale den boafgift, som dødsboet skal af med. Ved en rigtig tilrettelæggelse af fordelingen af arv og boafgift, kan man foranledige, at boet totalt sparer væsentlige beløb i afgift til staten. Der vil typisk kunne spares store afgiftsbeløb, hvis en arv til for eksempel søskendebørn kombineres med et mindre legat til en afgiftsfri velgørende forening. Sådan opretter man et testamente Husk! Der er ikke noget, der hedder et standardtestamente. Et testamente er individuelt og skal altid skræddersyes efter netop dine forhold og ønsker. Sker det ikke, kan testamentet få helt utilsigtede virkninger. Desuden skal testamentet for at være gyldigt opfylde nogle krav, der er fastsat i arveloven. Ønsker du at oprette testamente, er den sikreste fremgangsmåde at kontakte en advokat. Advokaten lytter til dine ønsker og foreslår på baggrund heraf, hvad der skal stå i dit testamente. - 8 - - 9 -

Når I er enige om testamentets indhold, underskrives det hos notaren, ofte sammen med advokaten. Notaren er dommerfuldmægtigen eller retsassessoren ved den lokale ret. Notaren indberetter til et centralt register for alle landets testamenter, at du har oprettet testamente. Dermed kan du være sikker på, at testamentet kommer frem, når du afgår ved døden, selv om dit eksemplar er blevet væk eller fjernet. Derfor er notartestamentet at foretrække frem for de andre typer testamenter vidnetestamente eller nødtestamente der er nævnt i arvelovgivningen. Er testamentet ajour? Man skal hele tiden være opmærksom på, om ens testamente er ajour. Et testamente kan normalt altid ændres. Hvis ens forhold har forandret sig væsentligt, bør man tage sit testamente frem og overveje, om det skal ændres, eller om noget skal tilføjes. Måske har dine formueforhold ændret sig. Måske skal andre eller flere personer begunstiges. Måske er nogle, der skulle være be gunstiget, afgået ved døden. Der kan også være andre grunde til at ændre sit testamente, herunder nye afgiftsregler. Specielt virksomhedsejere bør sikre sig, at testamentet og en eventuel ægtepagt er koordineret med virksomhedens strategi og fremtidsplaner. Se herom i folderen fra Ret&Råd Erhverv "Generationsskifte Veldrevet virksomhed søger ny ejer". Hvad koster det at oprette testamente? Der er ikke nogen standardpris for et testamente. For et testamente kan aldrig blive nogen hyldevare. Et testamente skal altid laves til den enkelte. Advokaten skal først have et overblik over din situation, før han eller hun kan give dig en pris. Prisen fastsættes efter den af advokaten ydede rådgivning, den medgåede tid, det med opgaven forbundne ansvar og det for kunden opnåede resultat. Ring derfor til advokaten og få et overslag over, hvad det vil koste. Hvis din husstandsindkomst ikke overstiger visse grænser, der løbende ændres, kan du muligvis få tilskud fra det offentlige. Advokaten kender reglerne og kan forklare nærmere om dem. Men udgiften til testamente vil ofte være meget lille i forhold til den økonomiske sikring af dine nærmeste, som testamentet kan give. Måske kan testamentet ikke stå alene Livsforsikring og pensionsordninger Mange mennesker har tegnet en livsforsikring og indskudt penge på en kapitalpension eller en ratepension. Specielt for yngre mennesker er det utrolig vigtigt at tegne en god livsforsikring, der kan sikre familiens økonomiske grundlag, hvis man pludselig skulle dø i en ung alder. Den, der skal have udbetalt livsforsikringen, kapitalpensionen eller ratepensionen, skal være noteret som begunstiget hos forsikringsselskabet eller banken. Det er altså ikke nok at skrive i testamentet, at en bestemt person skal arve ens formue, hvis man også ønsker, at vedkommende skal have udbetalt ens livsforsikring eller pensionsordning. Man skal selv sørge for, eventuelt gennem sin advokat, at få ønsket om begunstigelse af en bestemt person noteret på forsikringspolicen eller i pensions vilkårene. Det er ligeså vigtigt at gøre sig klart, at man ikke kan indsætte hvem som helst, hvis man er gift eller har børn. Er der tale om at indsætte en ugift samlever som begunstiget, er der særlige begrænsninger, hvis man også har børn. Ægtepagt Er du gift, kan du kombinere testamentet med en ægtepagt. Derved får du flere muligheder for at tilgodese din ægtefælle, så han eller hun bliver så lidt økonomisk berørt som muligt ved din død. Se nærmere om ægtepagt på de næste sider. - 10 - - 11 -

Ægtepagt Der findes flere forskellige formueordninger for gifte: Fælleseje Ved ægteskab får ægtefællerne automatisk fælleseje, også kaldet almindeligt formuefællesskab. Mens ægtefællerne er gift og lever, ejer de hver deres egen formue, ligesom de hver har deres egen gæld. Det kaldes ægtefællernes bodele. Ved separation og skilsmisse eller ved død skal formuen skiftes. Det betyder, at hver ægtefælle skal aflevere halvdelen af det, han eller hun ejer, til den anden ægtefælle eller dennes dødsbo. Har ægtefællerne fælleseje, kan den længstlevende sidde i uskiftet bo med fællesbørn, når den første dør. Ønsker ægtefæller ikke at have fælleseje, kan de oprette ægtepagt. En ægtepagt er et dokument om en særlig formueordning. Ægtepagten skal tinglyses for at være gyldig. Skilsmissesæreje Ved skilsmissesæreje beholder hver ægtefælle sin egen formue (eget særeje), hvis ægtefællerne bliver separeret eller skilt. Går ægtefællerne imidlertid ikke fra hinanden, bortfalder skilsmissesærejet, når den første afgår ved døden. Ved dødsfaldet bliver formuen til fælleseje, og så gælder reglerne om fælleseje og uskiftet bo (se side 12). Fuldstændigt særeje Fuldstændigt særeje opretholder særejet for hver af ægtefællerne, både ved separation og skilsmisse og ved død. Det betyder, at den længstlevende ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo, men skal skifte ved ægtefællens død. Kombinationssæreje De tre formueordninger fælleseje, skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje kan kombineres på forskellig vis. For eksempel kan du holde din egen og din ægtefælles formue adskilt og undgå deling, hvis I bliver separeret eller skilt, men du kan samtidig sikre, at din ægtefælle ved din død får maksimal rådighed over både hans/hendes formue og din egen formue. VIL DU VIDE MERE? www.ret-raad.dk Denne kombination kaldes for kombinationssæreje. Dette særeje medfører, at kun halvdelen af din formue skal fordeles mellem arvingerne. Heraf arver din ægtefælle 1/3 og børnene 2/3. Denne fordeling kan du ved testamente rykke således, at din ægtefælle får 2/3 og børnene 1/3 altså det omvendte forhold. I alle ægteskaber, hvor en eller begge ægtefæller har særbørn i modsætning til fællesbørn bør man overveje at oprette ægtepagt om kombinationssæreje. Mange ulykkelige situationer, hvor en enke eller enkemand måtte aflevere en stor del af sin formue til den afdødes børn, kunne være undgået, hvis der havde været taget højde herfor i tide. - 12 - - 13 -

Hvad skal der betales i afgift? Der er to afgifter, som arvingerne kan komme til at betale af arv: Boafgift og tillægsboafgift. Disse to afgifter erstatter det, der før hed arveafgift. De fleste arvinger stifter kun bekendtskab med boafgiften. Arv til ægtefælle er fritaget for afgift. Det samme gælder arv til velgørende organisationer. Alle andre skal betale boafgift. Boafgift Boafgiften beregnes af værdien af afdødes samlede bo, det vil sige den samlede formue. De første 236.900 kr.* er dog fri for bo afgift. Arv derudover bliver pålagt boafgift på 15 %. Følgende arvinger betaler kun boafgift: Afdødes børn (børn, børnebørn, oldebørn osv.) Afdødes stedbørn og deres børn Afdødes forældre Afdødes svigerbørn Samboende/samlevende, der har haft bopæl sammen med afdøde de sidste to år før dødsfaldet (med særlige regler ved institutionsophold) Visse plejebørn Adoptivbørn arver oftest som øvrige børn, men det afhænger af adoptionsbevillingen. Er du i tvivl, om dit adoptivbarn er arveberettiget, bør du kontakte din Ret&Rådadvokat. Tillægsboafgift Arv, der tilfalder andre end de oven for nævnte personer, belægges med en tillægsboafgift på 25 %. Det gælder for eksempel arv til: Fjernere familiemedlemmer Samboende/samlevende, der ikke har haft bopæl sammen med afdøde de sidste to år før dødsfaldet Ubeslægtede Tillægsboafgiften beregnes af den samlede arv. Der er intet bundfradrag, men boafgiften fratrækkes i arven, inden tillægsboafgiften beregnes. Den samlede afgift for deres del af arven bliver således op til 36,25 %. Livsforsikring og pensionsordninger Man skal være opmærksom på, at der også skal betales boafgift og eventuelt tillige tillægsboafgift af det beløb, den begunstigede i henhold til en livsforsikring eller pensionsordning får udbetalt i forbindelse med dødsfaldet. *Tallet gælder for 2005 og reguleres årligt - 14 - - 15 -

Gaver og arveforskud Brug din Ret&Råd-advokat som rådgiver Gaver til svigerbørn VIL DU VIDE MERE? www.ret-raad.dk For gaver til svigerbørn er den årlige afgiftsgrænse 18.400 kr.*. Også her skal indgives gaveanmeldelse, hvis grænsen overskrides, og der skal betales afgift af overskydende beløb med 15 %. Gaver til andre Gaver mellem ægtefæller Gaver mellem ægtefæller er i enhver henseende afgiftsfri. Men der skal oprettes ægte pagt, som skal tinglyses, hvis gaven er usædvanlig stor. Ellers anses gaven for ugyldig. Gaver til børn, børnebørn, forældre m.fl. Den kreds af personer, der kan få gaver på særligt lempelige vilkår, er børn herunder stedbørn og disses børn børnebørn, oldebørn osv., forældre, stedforældre og bedsteforældre. Den afgiftsfri grænse for gaver til disse er 52.700 kr.*. Overstiger gaven dette beløb, skal der indgives gaveanmeldelse, og der skal betales gaveafgift af det overskydende beløb på 15 %. Gaver til stedforældre og bedsteforældre bliver yderligere belagt med tillægsafgiften på 25 %. Gaver til alle andre skal indkomstbeskattes hos modtageren. Dog kan personer, der har boet sammen i mindst to år, afgiftsfrit give hinanden gaver på op til 52.700 kr.*. Af gaver over dette beløb betales en afgift på 15 %. Arveforskud Arveforskud betragtes som gaver, når det gælder afgifter. Arveforskud skal kunne dokumenteres, så der kan tages højde for det, når arven skal fordeles ellers er der tale om en gave. *Tallet gælder for 2005 og reguleres årligt Ingen af os lever evigt, og det er vigtigt at få drøftet sine økonomiske og arvemæssige forhold, mens tid er. Det handler både om at vide med sikkerhed, hvad der sker med ens ejendele efter ens død og om at beskytte sine eventuelle efterladte mod overraskelser og måske meget ubehagelige situationer, for eksempel i forhold til hinanden, til skifteret og skattevæsen. Derfor råder vi dig til at tale fordeling af ejendele og forsikringsordninger igennem med din ægtefælle, sam - lever, familie eller andre nærmeste mens I alle er i stand til det, og mens I har hinanden. I kan bruge Ret&Råd-advokaten til at tale jeres specielle situation og ønsker igennem med. Advokaten vil så kunne sige jer, hvilke behov I har for testamente, ægtepagt, arveafkald eller andre dokumenter for at få jeres ønsker tilgodeset. Find din lokale Ret&Råd-advokat i telefonbogen, på www.ret-raad.dk eller ring til Ret&Råd sekretariatet på 70 20 70 70 og få oplyst nærmeste lokale Ret&Råd-advokat. - 16 - - 17 -

Stikordsregister - 18 - A Afgift 14-15 Arveafkald 8 Arveforskud 16 Arveklasserne 4 B Barnløse 8 Bedsteforældre 4 Boafgift 14-15 Bobestyrer 9 Båndlagt arv 8 F Far- og morbrødre 4 Fastre/mostre 4 Forældre 4+14 Fuldstændigt særeje 13 Fælleseje 12 Fætre 4 G Gaveafgift 16 Gaver - mellem ægtefæller 16 - til børn, børnebørn, forældre m.fl. 16 - til svigerbørn 16 - til andre 16 H Halvsøskende 4 K Kombinationssæreje 13 Kusiner 4 L Livsforsikring 10+15 N Nevøer/niecer 4 P Papirløse forhold 7 Pensionsordninger 10+15 S Skifte 5 Skilsmissesæreje 13 Statskassen - arv i statskassen 4 - undgå statskassen 8 Svigerbørn 14+16 Særbørn 7 Særeje 8 Søskende 4 T Testamente 6-11 - oprettelse 9 - er det ajour? 10 - hvad koster det? 10 Tillægsboafgift 15 Tvangsarveregler 5 Tvangsarvinger 5 U Uskiftet bo 5 Æ Ægtefælleudlæg 5 Ægtepagt 12-13 Ret&Råd er Danmarks førende advokatkæde. Ret&Råd har specialiseret sig i: Erhverv Rettidig Rådgivning Privatrådgivning Bolig Købers Mand Ret&Råd har sekretariat på Høje Taastrup Boulevard 33, 1. 2630 Taastrup Telefon 70 20 70 70 Fax 43 50 20 50 Mail sekretariatet@ret-raad.dk www.ret-raad.dk