1.......................................... På Sporet af Skidtet 3.-6. klasse Lærervejledning VARETRANSPORT
Affaldspyramiden Deponering Forbrænding Genanvendelse Genbrug GENBRUG 3 stk.: 100 kr. Har jeg virkelig brug for 3? Forebyggelse 100 kr. Spildevand Seperat kolakeringssystem. Vand fra husets køkken, bryggers og toiletter kaldes spildevand og ledes til renseanlægget. Vand fra tag kaldes regnvand og ledes direkte ud i fjord, å eller hav.
1 Havnegades nedgravede løsninger De nedgravede containere er et nyt forsøgsprojekt, der skal give erfaringer og viden om affaldssortering i et byområde, hvor pladsen er trang. Løsningen er henvendt til borgere og erhvervsliv i Havnegade. Udover de nedgravede affaldsløsninger har borgerne også mulighed for at få hentet haveaffald, problemaffald og storskrald akkurat som alle andre i Vejle Kommune. Aktivitet: Info-tavle gennemgås fælles. De affaldsfraktioner der ses på tavlen, er fraktioner alle andre borgere også kan komme af med i. Glas er den eneste fraktion, borgerne i Havnegade kan komme af med direkte i skralde spanden. Alle andre borgere skal aflevere deres glas i glaskuber eller på genbrugspladsen. Hvilke typer affald kan man komme af med? Papir, Metal/plast, Batterier, Glas og flasker, Madaffald og Restaffald. Hvem må bruge containerne? Borgerne i Havnegade de er ikke til offentligt brug. Er der typer af affald, man ikke kan komme af med her? Pap, møbler og haveaffald. Hvorfor? Fordi der ikke er plads på gaden og i containerne. Disse kan afhentes af storskraldsordningen. Hvor hører affaldstyperne til i Affaldstrekanten? Restaffald (den sorte pose) i Forbrænding. Resten i Genanvendelse. Eleverne skal overveje, hvorfor det er en smart løsning og skrive det i deres hæfte. Er der steder i landet, hvor det ikke er en smart løsning at grave containerne ned på denne måde?
2 Genbrugsbutikken IGEN Gå ikke ind, men se ind ad vinduerne I Vejle er der mange genbrugsbutikker. En del af dem støtter et bestemt formål, f.eks. Kræftens Bekæmpelse, Røde Kors, Mødrehjælpen, socialt udsatte m.fl. Butikkerne modtager ting og møbler, der ikke er i stykker samt rent tøj. Hårde hvidevarer modtages som regel ikke. Det, som ikke kan sælges i butikkerne, afleveres på Genbrugspladsen. Aktivitet: Hvad kan man aflevere her? Tøj, tallerkner, legetøj, gryder, møbler, bøger, Hvor hører affaldstyperne til i Affaldspyramiden? Genbrug. Hvorfor er den udformet som en pyramide? Drag en paralle til kostpyramiden. Det man skal have mest af i det store område, den man skal have mindst af i det lille område i toppen. Hvad er bedst at sende sit brugte tøj direkte til fattige lande eller sælge det i Danmark og så sende pengene i stedet? Eller bruge pengene på gode formål i Danmark?
Har jeg virkelig brug for 3? VARETRANSPORT 3 Butikker i Nørregade Nogle butikker har en affaldsordning, hvor man som kunde kan aflevere affald, der har tilknytning til butikkens varesortiment. Eksempler: -H&M indsamler brugt tøj af alle mærker, som sendes til genbrug og genanvendelse. Man er begyndt at lave kollektioner, hvor 20% af stoffet er genbrugsmaterialer. -Matas-kæden har i butikkerne opstillet beholdere til glas og plast, hvor man kan aflevere tom emballage fra produkter, som er købt i butikken. Matas sender herefter emballagen til genbrug. Pap og plastik, som har været brugt til at transportere varer til butikkerne, genbruges ligeledes. -Louis Nielsen og Synoptik indsamler brugte briller. Begge kæder deltager i projekter i afrikanske lande, hvor danske optikere tager ned og udleverer de donerede briller til svagtseende fattige. Forbrænding Deponering Aktivitet: Hvor hører affaldstyperne til i Affaldstrekanten? H&M placeres i både Genbrug og Genanvendelse. Genanvendelse Matas placeres i Genanvendelse. Louis Nielsen og Synoptik placeres i Genbrug. Genbrug GENBRUG 3 stk.: 100 kr. Forebyggelse 100 kr. Hvorfor er der ikke flere butikker, der har lignende affaldsordninger?
4 Torvegade I forbindelse med renovering af gaden fandt arkæologer en del af den oprindelige brolægning fra 1300-tallet. Torvegade har siden Middelalderen været en central gade i byen med stor handelsaktivitet, dengang og nu. På 700 år har skidt og snavs hobet sig op og dannet et lag på 1 m ovenpå den gamle stenbro. Det kræver kun 1,5 mm skidt pr. år at danne så tykt et lag. Byen Vejle blev anlagt på grusbanken mellem Omløbsåen, Mølleåen og Sønderå. I 1200-tallet lavede kongemagten en opstemning på Grejs Å (ved nuværende Abelone Plads), og Mølleåen blev gravet ud for at forsyne Vejle Mølle med vand. Dæmningen blev anlagt som en jordvold for at holde Mølleåen på plads. Der blev også gravet en kanal, Midtåen, som tog imod overskydende vand fra Mølleåen og samtidig fungerede som voldgrav. Denne å er rørført nu, men i krydset mellem Torvegade og Vissingsgade kan man i gågadens fliser se indhuggede bølgelinjer, der markerer Midtåens løb. Åerne forsynede byen med vand, men fungerede samtidig som kloakafløb. Grejs Å Aktivitet: Hvorfor ligger den gamle stenbro så langt nede hvad er der sket? Skidt og snavs har hobet sig op, siden vejen blev lavet. Eleverne skal i 3 billedsekvenser tegne, hvordan de tror, det er sket. Ekstra aktivitet: Find bølgelinierne i gågadens fliser. Er dette et Vejle-fænomen, eller findes det også i andre byer? Omløbsåen Sønderåen Midtåen Mølleåen Vejle Mølle 1200-tallet Byen Vejle vokser frem 1327 Vejle bliver købstad 1584 1/3 af byen dør af pest 1787 843 indbyggere 1850 3300 indbygge 1867 Vandværk 1200 1300 1400 1500 1600 1700 1800 1900
5 Omløbsåen - udløb ved Bryggen På p-pladsen står en af de nye kuber til indsamling af glas. De gamle blå og grønne bobler er for nylig blevet udskiftet her i kommunen. Glas kan kun afleveres i disse kuber eller på genbrugspladsen. Aktivitet (ressourcer): Hvor mange kg glas/flasker kan der være i glaskuben? 400kg Hvor meget glas samler AffaldGenbrug ind årligt via kuberne? 850ton I Vejle Kommune kan man aflevere glas og flasker i kuber, der er spredt rundt i hele kommunen og ikke til storskrald. Hvorfor? re bygges 1960 31362 indbyggere 1989 Sorteringsanlæg invies 2015 Når Skidt er Godt i Økolariet 2000 2100
6 Havnegade viadukt Viadukten under Havnegade står under vand, når der kommer enorme regnskyl som i sommeren 2014: Den 3. august oplevede man i Vejle det tredje største skybrud siden 1979. Afløbssystemet har ikke kapacitet nok til føre så store mængder vand væk hurtigt nok, og det medfører oversvømmelse af viadukten. I Vejle Kommune er en af de helt store klimaudfordringer de øgede mængder af vand, som slår igennem med større og oftere skybrud, oversvømmelser og havvandstandstigninger, så vi får mere vand i byerne og på landet. Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi både tørkeperioder og kraftigere regnskyl årsmiddelnedbøren vil stige med ca. 7 % frem imod 2050. Havvandstanden forventes at stige mellem 0,2 og 1,4 m. Kommunens nye klimatilpasningsplan fokuserer både på håndtering af den normale nedbør i løsninger, som mindsker belastningen på kloaknettet, og på håndtering af kraftig regn skybrud, som skaber oversvømmelser fra både vandløb og afløbssystemer. Planen sætter endvidere fokus på de områder i kommunen, hvor der er risiko for oversvømmelse som følge af havvandsstigning. Aktivitet: Hvor højt stod vandet i viadukten den 3. august 2014? Eleverne skal tegne deres bud ind på fotoet i deres hæfte. Diskuter med eleverne, hvorfor det er et problem, at viadukten oversvømmes, når det regner meget? De skal svare i deres hæfte. Hvad kan man gøre for at forhindre oversvømmelser?
7 Mølleåen - ved Vissingsgade Mølleåen løber langs med Dæmningen. I mange år var denne del af åen ført i rør og overdækket, men i starten af det nye årtusinde blev den fritlagt på stykket mellem Nørretorv og Vissingsgade. Åen er en gren af Grejs Å, der er med til at afvande et stort område nord og nordvest for Vejle. Når det regner kraftigt, stiger mængden af vand i Grejs Å hurtigt p.g.a. det store opland, og Mølleåen svulmer også op, da vandet ikke kan transporteres hurtigt nok gennem den smalle å. Parallelt med åen (under Dæmningen) ligger et rør, hvor overskydende vand kan ledes ind, når der er behov. I krydset ml. Vissingsgade og Dæmningen bliver Mølleåen ledt ind i et underjordisk rør, som går helt ned til Sønderå, hvor vandet løber ud. Rørets kapacitet er ikke så stor som det åbne åløb, så når vandmængden er stor, stuves vandet op i åen. Mølleåen har høje brinker/sider, så vandstanden skal være meget høj, før åen løber over sine bredder her. Brinkerne er lavet af betonelementer og udført, så det er muligt, at beplante dem. Åen er blevet genskabt som et stykke arkitektur med kunstnerisk udsmykkede broer over. I bunden af åen er der lagt sten, så vandets brusen er med til at overdøve trafikkens lyde. Aktivitet: Hvor løber åvandet hen nu? Åvandet løber i rør til Sønderå og derefter ud i Vejle Fjord. Hvorfor er der gitter for hullet? For at cykler, indkøbsvogne og andre større ting ikke sætter sig fast i røret længere inde. For at forhindre personer i at kravle ind. Hvorfor ser åbrinkerne sådan ud? Et forsøg på at efterligne et naturligt åløb, men på en kunstnerisk måde. Høje sider forhindrer oversvømmelser. Det har været dyrt at fritlægge Mølleåen, hvorfor har man valgt at gøre det alligevel?
8 Volmers Plads Tidligere var Volmers Plads parkeringsplads, men i forbindelse med at der skulle anlægges to underjordiske bassiner, blev pladsen herefter lavet til en interaktiv lege- og opholdsplads for både børn, unge og voksne. Bassinerne kan rumme 550 m 3 spildevand. Her i midtbyen er der fælles kloakering, hvor husspildevand (fra fx toilet og køkken) og overfladevand (fra fx tag og vej) blandes og ledes til renseanlægget. Når det regner voldsomt, kan en del af spildevandet ledes ind i bassinerne under Volmers Plads og derved afhjælpe det store pres på kloaksystemet, så oversvømmelser kan undgås. Hvis bassinerne bliver overfyldte, ledes spildevandet ud i Mølleåen, hvor det blandes op med en stor mængde åvand. Der kan derfor kortvarigt forekomme en forurening af Mølleåen. Det forurenede åvand føres ud i Sønderå og videre ud i Vejle Fjord. Badevandskvaliteten i fjorden tjekkes løbende. Man kan følge med på www.ostjylland.badevand.dk Aktivitet: Hvad er faldunderlaget lavet af? Genanvendte bildæk Hvad er der under pladsen? 2 fællesvandsbassiner 95% af alle brugte dæk i Danmark afleveres til genbrug. De bedste dæk eksporterer man til lande, der ikke har samme skrappe sikkerhedskrav til dæk som herhjemme. Andre får et nyt lag gummi, så de kan bruges lidt længere tid. Resten af dækkene knuses til pulver, som kan bruges til nye dæk, gummihjul, bremsebelægninger, tæppeunderlag eller som underlag til lege- og sportspladser. Hvad mon der sker med de 5%, der IKKE afleveres til genbrug?
9 Nørretorv Indtil 1850 erne afgrænsede Mølleåen Vejle mod øst. Nørrebro var broen ind i byen, og ved Nørreport skulle man kontrolleres af toldere. I 1851 blev afgiften afskaffet, og vejlenserne begyndte at bygge udenfor Nørreport. Nørretorv blev anlagt i 1926 og udviklede sig hurtigt til et trafikalt knudepunkt for fire af byens befærdede gader. I 2004 var torvet gennem en større omlægning, hvor kunstneren Morten Stræde stod for udsmykningen. I forbindelse med omlægningen blev der under torvet anlagt et fællesvandsbassin, der kan rumme 1000 m 3 spildevand. Bassinet er 34x16m, næsten som en håndboldbane - og 4-5m dybt. På torvet er også opført et pumpehus. I Vejles midtby er der fælleskloakering, hvor husspildevand (fra fx toilet og køkken) og overfladevand (fra fx tag og vej) blandes og ledes til renseanlægget. Når det regner voldsomt, kan en del af spildevandet pumpes ind i bassinet under Nørretorv og derved afhjælpe det store pres på kloaksystemet, så oversvømmelser kan undgås. Når presset på kolakken er aftaget, kan vandet i bassinet ledes tilbage til kloaksystemet og videre til renseanlægget. Aktivitet: Hvad er der under pladsen? Fællesvandsbassin Hvad er bygningens formål? Pumpestation for bassinet Hvor stort er det underjordiske bassin? Alle tre svarmuligheder er rigtige, de er alle lige store. 1000 m 3 eller på størrelse med en håndboldbane med 4 meter vand på. Eller to gange Vejle svømmehal - eller 50 tankvogne med vand. Ekstra aktivitet: Prøv at skridte 34x16m (næsten en håndboldbane) af på pladsen og stil eleverne op langs kanten, så man kan få en fornemmelse af bassinets størrelse. Bassinet er vigtigt for at afhjælpe og forhindre oversvømmelser. Hvorfor er det ikke lavet større?
10 Omløbsåen - Byparken Omløbsåen kommer fra Grejs Å, som deles i Omløbsåen og Mølleåen. Omløbsåen løber gennem det gamle Vejle og løber bl.a. forbi Spinderihallerne. Bygningerne omkring Omløbsåen er tit udfordret med en masse vand, som ikke løber hurtigt nok til Sønderåen og ud i Vejle Fjord og dermed oversvømmer de lavtliggende områder omkring åen. Omløbsåens brinker/sider er meget lave, så vandstanden skal ikke stige ret meget, før der sker oversvømmelser. Helt op til 1900-tallet markerede åen Vejles vestlige bygrænse området udenfor byen var engområde, så når åen gik over sine bredder, var det ikke så stort et problem. Det er det til gengæld nu, hvor bebyggelsen er kommet tæt på åen. Aktivitet: Øvelse: Mål vandets hastighed. Stil jer ved den ene bro (pink prik). Smid en pind i vandet og tag tid på hvornår den passerer under den anden bro (pink prik). Lad enten eleverne klare opgaven selv, eller lav den i fællesskab. Hvad sker der med vandets hastighed, når der er meget vand i åen? Det løber hurtigere. Hvordan ser her ud, når vandet står højt? De blå områder på foto bliver oversvømmet. Hvor kommer vandet fra? Vandet kommer fra Grejs Å. Er der god plads til ekstra vand i dette område? Kunne man have anlagt Byparken uden at tænke på vandstanden?
11 Omløbsåen - udløb ved Bryggen Omløbsåen løber ud i Sønderå, som transporterer vandet de sidste 1,7 km ud til Vejle Fjord. Vandstanden i fjorden varierer med tidevandet op til +50 cm ved højvande og -50 cm ved lavvande. I forbindelse med storm kan vandmasser skubbes ind i fjorden og skabe ekstraordinært højvande eller endda stormflod. I disse tilfælde presses fjordvandet videre ind i Sønderå og op i Omløbsåen, hvor det bremser åvandet op og derved forårsager oversvømmelser. Hvis der samtidig er forøget vandføring i åerne f.eks. p.g.a. kraftig nedbør, bliver oversvømmelserne markant større. Omløbsåen er meget sårbar, når vandmængden øges, da brinkerne er meget lave. Vejle Kommune begynder i 2015 at bygge et sluse- og pumpeværk her, som skal forhindre vand i at blive presset ind i Omløbsåen, når der er højvande i fjorden. Samtidigt skal der kunne pumpes vand fra Omløbsåen ud i Sønderåen, når der er meget vand i Omløbsåen. Der er også planer om at gøre brinkerne højere på strækninger af Omløbsåen for at hindre oversvømmelser. Aktivitet (vand): Hvor løber vandet hen? Vandet løber mod fjorden. Overvej hvordan en sluse kan se ud, når man tænker på funktion, størrelse og udseende.
12 Mølleåens udløb - ved Sønderåparken Mølleåen løber ud i Sønderå, som transporterer vandet de sidste 1,5 km ud til Vejle Fjord. Vandstanden i fjorden varierer med tidevandet op til +50 cm ved højvande og -50 cm ved lavvande. Tidevandet kan også mærkes i Sønderår, her er variationerne dog mindre (fra +15cm til -15cm). I forbindelse med storm kan vandmasser skubbes ind i fjorden og skabe ekstraordinært højvande eller endda stormflod. I disse tilfælde presses fjordvandet videre ind i Sønderå og op i Mølleåen, hvor det bremser åvandet op og derved forårsager oversvømmelser. Hvis der samtidig er forøget vandføring i åerne f.eks. p.g.a. kraftig nedbør, bliver oversvømmelserne markant større. Aktivitet: Hvor kommer vandet fra? Vandet kommer fra Grejs Å Mølleåen. Hvor højt står vandet hér? Dagens aktuelle tal fås på Økolariet. Kom med en ide til, hvad man kan gøre for at afhjælpe virkningen af højvande og stormflod i Mølleåen.
13 Økolariet - når Skidt er Godt Velkommen tilbage til Økolariet. I Økolariet skal I rundt i de forskellige udstillinger og svare på spørgsmål. I skal i den nye særudstilling når Skidt er Godt. Aktivitet Hvor mange forskellige toiletter kan du finde? Der er syv forskellige i udstillingen: Romersk, Skovbunden, Japansk, Das, Pedallokum, Rumtoilet og alm. toilet. Prøv toiletopstillingen. Hvad må ikke komme i toilettet og hvorfor? Bl.a. vatpinde, hår og bind. Det må ikke komme i toilettet, da det kan sætte sig fast i renseanlæggets bassiner - og det er svært at rense væk. Hvor meget plastik ender årligt i havet? 10.000 tons Affaldet i de grønne poser nedbrydes af mikroorganismer. Hvilke nedbrydere kan du finde i udstillingen? Melorme I kan også se eksempel på biologisk nedbrydning, hvor døde mus og frugt bliver spist af melorme, se Vejle Kommunes nye affaldsbeholdere, høre historier fra gamle dage, se hvor meget gamle aviser og reklamer fylder,...
14 Økolariet - Vand&Spildevand - Resourser&Affald I skal i kælderen og finde kloakken og affald og resurser. Aktivitet Kloakken Spildevandet skal igennem tre processer på renseanlægget, hvorfor er det nødvendigt?: Den mekaniske rensning tager sig af at fjerne vatpinde, den kemiske rensning tager sig af at fjerne... og den biologiske rensning tager sig af at fjerne... I kan også sige hej til rotterne, blive skyllet ud i toilettet og se på dit vandforburg. Affald og resurser I den store hvide reol er det en masse ting. Hvor i affaldspyramiden, vil du placere disse ting? Alle tingene placeres i genanvendelse. I kan også hjælpe med at sortere affald i globen, se film om affaldets vej og sortere grønne og sorte poser.
15 Økolariet - Upcyckling I skal på 1. sal og finde Upcyckling. Aktivitet Tænk på dit eget værelse, hvad kunne du tænke dig fra udstillingen? Eller kom med din ide til, hvad du kunne have lyst til at lave til dit eget værelse. Du kan enten tegne eller skrive. I kan også prøve tøj, se den mindste bolig og få gode ideer til egne kreationer.
16 Affaldets ABC Vi har kastet os ud i at skrive affaldets ABC, men vi er ikke blevet færdige. Hvis I kan lave et rim på fire linier med et af alfabetets bogstaver, helst et af dem vi mangler, så send jeres forslag til os på okolariet@okolariet.dk Affald det er alt Farligt affald er terpentin, M U det vi smider ud. Dukken, der er halt maling, batterier og medicin, lysstofrør og sparepærer. Natmanden Noller V Kanden uden tud. Farligt affald? -Ja, desværre! går rundt og fjoller. Tømmer latriner, X er et kryds, Brugte batterier Gamle glas ih, hvor det sviner. vi sætter på varer, er fulde af metal. Så hør nu hvad jeg siger: bli r smeltet om. Aflever til genbrug, O som gi r gys og sundhedsfarer. samles ind de skal. Cadmium og chlor Det gi r giftig røg. når flasken den er tom. H Papir og pap, Ja, selv en lap, Kan bruges igen. Y Z Derfor siger vi i kor: Isede fliser Husk det min ven Sikke noget møg. ved skraldespanden. Gi r buler og ridser Q Æbleskrog og ærtebælg, kartoffelskræl og rød kornel. Dækkene de går i ring. De bli r brugt til mange ting. Genbrug dem som træskosål, til skraldemanden. J R I komposten bli r det muld nok til hele haven fuld brænd dem aldrig på et bål. Skralde-, skralde-, skralde- Øller på flaske Kompostormen Kåre mand dem kan man vaske Elektriske apparater han elsker porrer. tømmer både sæk og spand. og fylde med øl bli r smarter og smarter. En kvist og et blad, Henter glas, papir og skidt, igen og igen. Du tror der er et hit, men faktisk er det skidt. det gør ham så glad. L både Lasses dit og mit. T Å
17 Noter og andet godt
18 S 9 S 10 A 4 A 3 S 7 S 8 A 2 S 6 A 1 S 11 A 5 Økolariet S 12