Konsekvenser ved implementering af Erhvervs- & Selskabsstyrelsens notat om brug af produktionskriteriet hos producenter af typehuse Vejleder: Per Lindrup Handelshøjskolen Aarhus Universitet HD-R, 7. semester Eksternt regnskab 1. december 2009
Indhold 1 Forord 3 2 Executive summary 4 2.1 Problem 4 2.1.1 Hypothesis 5 2.1.2 Investigating questions 5 2.2 Analytical method 6 2.3 Solution 6 3 Indledning 9 4 Problemformulering 11 4.1 Hypotese 12 4.2 Undersøgelsesspørgsmål 12 4.3 Afgrænsning 12 4.4 Disposition 14 4.5 Undersøgelsesdesign 15 4.5.1 Udvælgelse af population 15 4.5.2 Behandling af populationen 17 4.6 Kildekritik 17 5 Lovgrundlag for igangværende arbejder 19 5.1 Årsregnskabsloven og Regnskabsvejledning 6 19 5.1.1 Behandling af igangværende arbejder frem til i dag 20 5.1.2 Årsregnskabslovens paragraffer 21 5.1.3 Entreprisekontrakt ifølge Regnskabsvejledning 6 22 5.1.4 Produktionsmetoden 23 5.1.5 Faktureringsmetoden 24 5.1.6 Årsregnskabslovens retvisende billede 25 5.1.7 Hensættelse til tab på igangværende arbejder 26 5.1.8 Yderligere krav ifølge Regnskabsvejledning 6 26 5.1.9 Dekomponering af entreprisekontrakter 27 5.1.10 Alternativ til RV 6 28 5.2 Behandling af igangværende arbejder ifølge IFRS 29 5.2.1 IAS 11 30 5.2.2 Kontrakttyper i henhold til IAS 11 31 5.2.3 IAS 18 32 5.3 Sammenligning af definitioner på entreprisekontrakter 33 5.4 Varebeholdninger eller igangværende arbejder 35 5.4.1 Regnskabsvejledning 8 35 5.5 Rettelse af fejl i årsrapporten 36 5.5.1 Ændring i regnskabsmæssige skøn 37 5.5.2 Fundamentale fejl 37 5.5.3 Ændring af anvendt regnskabspraksis 38 1
5.6 Konklusion på lovgrundlaget for igangværende arbejder 39 6 Notat fra E&S omkring brug af produktionsmetoden 41 6.1 Baggrund for notatet 41 6.1.1 Regnskabskontrollen for børsnoterede virksomheder 41 6.1.2 Fondsrådets afgørelse 24. april 2006 42 6.1.3 Fondsrådets afgørelse 30. oktober 2006 42 6.1.4 Sjælsø Gruppen 43 6.2 Notatet fra Erhvervs- & Selskabsstyrelsen 44 6.2.1 Regnskabskontrollen for øvrige virksomheder 44 6.2.2 Beskrivelse af selve notatet 45 6.2.3 Bemærkninger i årsregnskabsloven 46 6.3 IFRIC 15 49 6.4 Konsekvenser af notatet fra E&S 50 6.4.1 FSR's kommentarer til notatet 53 6.5 Konklusion på notatet fra E&S 54 7 Konsekvenser af E&S' nye retningslinjer 56 7.1 Gennemgang af 2008 årsrapporter for berørte virksomheder 58 7.1.1 Lind & Risør A/S 59 7.1.2 FM-Søkjær Holding 1 A/S 61 7.1.3 HusCompagniet A/S 63 7.1.4 Interbyg selskaberne 63 7.1.5 FM-Søkjær A/S 65 7.1.6 Eurodan-huse, vest A/S 66 7.1.7 Eurodan-huse, Langebjergvænget Roskilde A/S 68 7.1.8 F.B.A. Huse A/S 69 7.1.9 Hjem A/S 70 7.2 Tendenser i praksis som følge af E&S notatet 71 7.3 Sammenholdelse af tendenser og lovgrundlag 74 7.4 Gennemgang af årsrapporter for ikke-berørte virksomheder 75 7.4.1 Klasse C virksomheder, der bruger produktionskriteriet 77 7.4.2 Tendenser hos virksomheder som ikke har implementeret notatet 80 7.5 Konklusion på implementeringen af E&S notatet 81 8 Samlet konklusion og perspektivering 83 8.1 Konklusion 83 8.2 Perspektivering 85 9 Litteraturliste 87 10 Bilag 89 2
1 Forord Denne afhandling er skrevet med udgangspunkt i faget Eksternt Regnskab på HD 2. del i regnskab og økonomistyring. Afhandlingen afslutter hermed mit HD forløb. Afhandlingen er skrevet i månederne oktober og november 2009, og der har været mulighed for at inddrage kildemateriale frem til denne periode. Afhandlingen afleveres 1. december 2009. Afhandlingen kan betragtes til at være henvendt til regnskabsmedarbejdere i typehusfirmaer, der i denne afhandling bør kunne finde regelgrundlag og inspiration til, hvordan regnskabsmæssige problemstillinger omkring igangværende arbejder skal løses. Jeg vil gerne takke de personer, der har hjulpet mig undervejs med afhandlingen. Særligt vil jeg nævne Magdalena Knop og Inger Koch Nielsen, der har givet mig uundværlig inspiration til afhandlingens problemstillinger. Desuden vil jeg takke Mette Ravnholt Moore, der har været meget behjælpelig med layout samt råd og vejledning til udarbejdelsen af executive summary. Bjarke Vodder Nielsen, 1. december 2009 3
2 Executive summary 2.1 Problem At the beginning of 2008, the Danish Commerce and Companies Agency circularised a memorandum stipulating the terms for the percentage-of-completion method. So far, it had been possible to rely extensively on the percentage-ofcompletion method when recognising and measuring work in progress. This was authorised by the criteria for construction contracts in the Danish Accounting Standard No. 6 substantiating the rules of the Danish Financial Statements Act. There are two methods for recognising work in progress: The completed contract method is characterised by the recognition of the entire profit from the project at the completion of the project. Although the method falls under the completed contract method, this does not mean that profit is recognised in connection with progress billings during the individual project process. In connection with the percentage-of-completion method, profits are recognised concurrently with the completion of the project. This means that if the degree of completion of work in progress is 40%, 40% of the profit can be recognised at the date of computation. The major consequence of using the completed contract method is the risk of an uneven distribution of revenue over several financial years. Revenue and actual production are not necessarily recognised at the same time any more. You may question whether the presented annual report then shows a true and fair view of the enterprise's production during the financial period. The memorandum from the Danish Commerce and Companies Agency affects enterprises producing standard goods over a long time span. Builders of standard houses will be distinctly affected, e.g. in case of standard products even though contracts in principle are entered into separately. 4
The memorandum will of course also affect other businesses, but as the standard house business is the classical example of a sector to be affected, focus will be on this business. Based on the above problem, this thesis includes the following hypothesis with relating investigating questions. 2.1.1 Hypothesis The implementation of the memorandum from the Danish Commerce and Companies Agency meant that a number of Danish builders of standard houses have had to change their accounting policies in their 2008 annual reports. The change meant that revenue from work in progress is now recognised at a later stage than previously, resulting in equity being lower than before implementation. 2.1.2 Investigating questions Which statutory framework decides whether work in progress is to be recognised in accordance with the percentage-of-completion method or the completed contract method? How should the clarifications according to the memorandum be treated in the annual report? How has the memorandum affected the 2008 annual reports of standard house builders in terms of the following sections in the annual report: Managements' review accounting policies income statement/balance sheet To what extent has this business been affected by the memorandum? 5
2.2 Analytical method The first investigating question is answered by a theoretical examination of the legal basis of work in progress particularly highlighting the differences between Danish and international standards. The fact that there are differences has made it necessary for the Danish Commerce and Companies Agency to submit the memorandum. This section is also to account for how the accounting treatment of the individual items becomes dependent on the income recognition criteria used. The second investigating question is answered by summarising the conclusions from the examination of the legal basis into a model showing how the consequences of the memorandum should be implemented in the annual reports covered by the legal precision. The third investigating question is answered by an examination of selected examples of annual reports of standard house builders. The examination will include a spot check of annual reports of standard house builders who have implemented the memorandum from the Danish Commerce and Companies Agency. A spot check is selected based on a total list of builders of standard houses provided by the website www.typehuse.info. The individual annual report will be subject to a qualitative examination which will conclude whether the implementation is consistent and whether the annual reports are in accordance with the requirements established in connection with the second investigating question. An overall assessment of the examination becomes the answer to the fourth investigating question. 2.3 Solution Section 49 of the Danish Financial Statements Act stipulates that, generally, standard house builders are to recognise work in progress in accordance with the completed contract method. However, the percentage-of-completion method can 6
be used if the criteria for construction contracts have been complied with. As regards reporting class C enterprises, the percentage-of-completion method must be used in connection with construction contracts. The memorandum issued by the Danish Commerce and Companies Agency on the terms for using the percentage-of-completion method for the recognition of profit from work in contract entails that the enterprises affected will have to change their accounting policies. Construction contracts containing products that are not specifically developed for the individual customers cannot in future be recognised under the percentage-of-completion method, as non-listed enterprises are obligated to comply with the criteria under IAS 11 for construction contracts and not only the criteria laid down by the Danish Accounting Standard No. 6. The change was made because the comments on section 49 of the Danish Financial Statements Act have previously been misinterpreted. Section 49 states that construction contracts are to comply with the requirement of the Danish Accounting Standard No. 6 and IAS 11. This is "both and" and not "either or". The change in accounting policies must be disclosed in the annual report as an introduction to the section on accounting policies. The comparative figures from previous years must also be restated to comply with the new accounting policies. The monetary change thus has to be made directly in equity and will therefore not affect the income statement for 2008. However, the consequences of not changing the accounting policies in 2008 have to be disclosed. Another consequence of the memorandum is that the individual enterprise is to assess how work in progress is to be presented in the balance sheet. In case of non-individualised products, which are to be recognised under the completed contract method, these may have to be recognised as inventories instead of contract work in progress. The examination of annual reports and other material for the 67 enterprises stated on the list of standard house builders surprisingly showed that only six enterprises have actually changed their accounting policies following the memo- 7
randum. Therefore, the basis is fairly slender for making conclusions covering the entire industry. However, it is not possible to find a better basis, as the examination involved all builders of standard houses. The examination of selected enterprises who have not changed their accounting policies showed, however, that a higher number of enterprises should have adopted the completed contract method. In general, the enterprises chose to address the consequences in the Management's review of the annual report in which the accounting policies were changed despite the possibility of mentioning a potential consequence already in the 2007 annual report, which was presented after the publication of the memorandum. The accounting consequences of the memorandum are also mentioned in the new annual report with major impact for most enterprises. Enterprises who have had to make a change from the percentage-of-completion method to the completed contract method have all done so by changing their accounting policies. The exact impact on the financial figures has furthermore been disclosed by most enterprises which is also a statutory requirement. The text regarding work in progress specifically states that this work is now computed based on the completed contract method unless the item is no longer to be recognised because the assets are now classified as inventories, which are computed at cost. Due to the slowdown in activities within the business, the changed income recognition criterion meant that most builders of standard houses achieved better bottom lines compared with the previous accounting policies. This will be the case if the number of completed projects exceeds new projects. In all cases, equity has been reduced as a result of the new income recognition criterion. Some enterprises may even experience negative equity. However, the impact of the new approach will not be as massive as it would have been in previous years, as 2008 has been characterised by limited activities, and the small number of newly started projects results in a reduced effect on equity. 8
3 Indledning Erhvervs- & Selskabsstyrelsen udsendte i begyndelsen af 2008 et notat, hvor betingelserne for anvendelse af produktionskriteriet blev præciseret. Hidtil havde man i højere grad kunnet gøre brug af produktionskriteriet ved indregning og måling af igangværende arbejder. Notatet blev udsendt som opfølgning på et par afgørelser fra Fondsrådet tilbage i 2006. Notatet gjorde opmærksom på, at en række virksomheder formentlig også skulle følge de internationale krav i IAS 11. IAS 11 er den internationale regnskabsstandard, der beskriver definition af og regnskabsmæssig behandling af entreprisekontrakter. Den danske pendant til IAS 11 er regnskabsvejledning 6, som ligeledes beskriver entreprisekontrakter. Der er i princippet to forskellige metoder, igangværende arbejder for fremmed regning kan opgøres efter: Faktureringskriteriet fungerer ved, at et projekts samlede avance indregnes ved projektets afslutning. Denne metode går også ofte under betegnelserne salgsmetoden eller faktureringsmetoden. Selvom metoden går under betegnelsen faktureringskriteriet, betyder det dog ikke, at der indregnes avance i forbindelse med acontofaktureringer undervejs i det enkelte projekt. Produktionskriteriet, der også kaldes produktionsmetoden, giver udslag i, at avancen indregnes løbende i takt med, at projektet bliver færdiggjort. Princippet er, at hvis et igangværende arbejde er 40 % færdigt, kan 40 % af den forventede avance indregnes på det tidspunkt, det bliver gjort op. Dette kræver derfor en opgørelse af færdiggørelsesgraden for hvert enkelt projekt. Den store konsekvens af at bruge faktureringskriteriet i forhold til produktionskriteriet er, at der er en risiko for, at indtjeningen af de enkelte projekter bliver mere ujævnt fordelt ud over flere regnskabsår. Den regnskabsmæssige avance og den faktiske produktion, der har givet anledning til avancen, vil ikke nødvendigvis følges ad længere. 9
Dette er særligt aktuelt for virksomheder med forholdsvis få projekter. For disses vedkommende kan tilfældigheder nemt blive afgørende for hvornår avancerne bliver indregnet. I takt med at antallet af projekter stiger, vil resultatet bedre kunne udjævne sig over tid. Konsekvensen af afslutningsdatoen for hvert enkelt projekt bliver mindre set i forhold til det samlede hele. Ved brug af faktureringskriteriet, bliver de igangværende arbejder indregnet og målt på et mere objektivt grundlag end ved brug af produktionskriteriet. Der er nemlig ikke behov for at skulle opgøre færdiggørelsesgrader, hvor der ofte er brug for en høj grad af skøn. Der vil altid være en eller anden form for usikkerhed forbundet ved sådanne skøn, selvom den enkelte virksomhed har stor erfaring i at opgøre dem. Det er forventningen, at notatet fra E&S hovedsageligt vil ramme virksomheder, der producerer standardvarer over en lang tidshorisont. En branche, der vil således vil blive tydeligt mærket af præciseringen, er producenter af typehuse. Notatet kan have indflydelse på mange forskellige brancher. Typehusproducenter er dog det klassiske eksempel på en sektor, der bliver berørt, og derfor bliver denne afhandling skrevet omkring disse. Disse tendenser kan man så herefter videreføre til andre sektorer, hvor enkeltstående virksomheder har været berørt. De bør også kunne finde inspiration til den regnskabsmæssige behandling af notatet ved at se på de generelle tendenser hos typehusproducenter. Denne afhandling vil altså forsøge at klargøre de konsekvenser, som E&S notatet har haft for producenter af typehuse. 10
4 Problemformulering Det har tidligere været praksis, at definitionen af entreprisekontrakter i Regnskabsvejledning 6 har været brugt i stedet for definitionen i IAS 11 i forbindelse med vurderingen af, hvilke projekter, der kan indregnes avance efter produktionskriteriet efter. De to regnskabsvejledninger er ikke helt ens, hvilket har givet anledning til præciseringen fra Erhvervs- & Selskabsstyrelsen. Dette har indflydelse på de former af igangværende arbejder, hvor det er et krav, at der er tale om en entreprisekontrakt, før man kan bruge produktionskriteriet. Denne problemstilling er særlig relevant for producenter af typehuse, da netop typehuse ikke kan betegnes som et særligt individuelt forhandlet produkt. Her vil virksomhederne i høj grad skulle skifte fra brug af produktionskriteriet til brug af faktureringskriteriet. De ændrede forhold på området er desuden særligt interessant inden for denne branche, da den som en del af byggebranchen oplever svære tider som følge af finanskrisen. For mange typehusproducenters vedkommende vil der derfor være særlig fokus på deres regnskabsaflæggelse fra virksomhedernes interessenter; herunder særligt banker og andre kreditgivere. Udsendelsen af notatet fra E&S har betydet, at årsregnskaberne for 2008 for de berørte virksomheder er blevet aflagt efter andre principper end 2007 årsrapporterne. Det bør derfor fremgå af årsrapporten for 2008, at virksomheden har ændret indregnings- og målekriteriet for igangværende arbejder. Da 2008 årsrapporterne på nuværende tidspunkt er aflagt, er det muligt for offentligheden at se, hvordan de enkelte virksomheder har behandlet notatet i deres årsregnskab. 11
4.1 Hypotese Implementeringen af notatet fra Erhvervs- & Selskabsstyrelsen har betydet, at en række danske producenter af typehuse har måttet ændre anvendt regnskabspraksis i deres 2008 årsrapport. Ændringen har betydet, at avancen fra igangværende arbejder nu indregnes senere end efter den hidtidige praksis, hvilket giver sig udslag i, at egenkapitalen er lavere end før implementeringen. 4.2 Undersøgelsesspørgsmål Hvilket lovgrundlag bestemmer, hvorvidt igangværende arbejder skal indregnes efter produktionskriteriet eller faktureringskriteriet? Hvordan bør præciseringen ifølge E&S' notat behandles i årsrapporterne? Hvilken indflydelse har E&S' notat haft på 2008 årsrapporterne for typehusfirmaer? Det være sig gældende for følgende afsnit af årsrapporten: ledelsesberetningen anvendt regnskabspraksis resultatopgørelsen/balancen Hvor meget er typehusbranchen generelt blevet berørt af notatet? 4.3 Afgrænsning Da børsnoterede virksomheder siden 2005 har skullet aflægge deres årsrapporter efter IFRS, bør de allerede have implementeret de ændringer, E&S har lagt op til med notatet. IAS 11 er nemlig en del af regelkomplekset i IFRS, og dermed er RV 6 slet ikke relevant for børsnoterede virksomheder. Det bør således ikke være relevant at lade årsrapporter fra børsnoterede virksomheder indgå i undersøgelsen. Denne afgrænsning er i praksis triviel, da der ikke indgår børsnoterede virksomheder i den stikprøve af typehusvirksomheder, der ligger til grund for denne afhandlings undersøgelse, jf. undersøgelsesdesignet i kapitel 4.5. 12
Da en fuldstændig gennemgang af producenter af typehuse, der kan være blevet berørt af notatet ikke kan gøres inden for denne afhandlings rammer, er det kun en stikprøve, der er udvalgt til gennemgang. De udvalgte årsrapporter er udvalgt efter principper, der er redegjort for i kapitel 4.5 om afhandlingens undersøgelsesdesign. Det er desuden denne overvejelse, der har været med til at gøre, at det stikprøven er blevet udvalgt som den er jf. samme undersøgelsesdesign. En stor del af den regnskabsmæssige problemstilling omkring brug af produktionskriteriet i forhold til faktureringskriteriet er selve den praktiske måling af færdiggørelsesgraden. De praktiske udfordringer hermed behandles ikke i denne afhandling. Det forudsættes, at færdiggørelsesgraderne kan opgøres pålideligt, hvis en virksomhed vil gøre brug af produktionskriteriet. Det vil altså sige, at en eventuel manglende mulighed for at kunne bruge produktionskriteriet ikke behandles som en parameter for, hvilket indregningskriterium, som bliver brugt. I praksis vil størrelsen af omkostningerne ved at skulle opgøre færdiggørelsesgraden have indflydelse på, om B-virksomheder, vælger at måle efter produktionskriteriet eller faktureringskriteriet. Dette på trods af, at valgfriheden kun gør sig gældende så længe årsregnskabet udviser et retvisende billede. Der vil i denne afhandling ikke blive set på den skattemæssige behandling af igangværende arbejder. Igangværende arbejder kan i princippet opgøres efter både faktureringskriteriet og produktionskriteriet skattemæssigt. Der kan bruges én metode skattemæssigt og en anden regnskabsmæssigt med den ene betingelse, at den valgte metode skal bruges for alle virksomhedens igangværende arbejder. Det er endog muligt at skifte princip fra år til år. Udgangspunktet for skattemyndighederne er dog faktureringskriteriet. Under alle omstændigheder betyder de skattemæssige regler, at notatet fra E&S ikke direkte vil have nogen skattemæssige konsekvenser for de berørte virksomheder. 1 1 PwC; Regnskabshåndbogen, kapitel 5.4 13
4.4 Disposition Det første undersøgelsesspørgsmål besvares i kapitel 5 ved en teoretisk gennemgang af lovgrundlaget for igangværende arbejder. Her vil der være særligt fokus på lovgrundlaget for entreprisekontrakter, som er det relevante lovgrundlag for typehusproducenters igangværende arbejder. Der vil blive lagt vægt på at fremhæve forskellene mellem de danske og internationale standarder, da disse har været med til at skabe problemstillingen. Desuden skal dette afsnit redegøre for, hvordan den regnskabsmæssige behandling af de enkelte regnskabsposter bliver afhængigt af, hvilken indregningsmulighed, der benyttes. Det andet undersøgelsesspørgsmål bliver besvaret i kapitel 6 med udgangspunkt i de foregående kapitler, der har beskrevet de regnskabsmæssige konsekvenser af notatet. Her sammendrages de fundne konklusioner til en model for, hvordan notatets konsekvenser bør implementeres i de årsregnskaber, der er omfattet af præciseringen. Det tredje undersøgelsesspørgsmål besvares i kapitel 7 ved en undersøgelse af udvalgte eksempler på årsrapporter for typehusproducenter. Der ses på de årsrapporter, hvor notatet fra E&S er blevet implementeret. Der udvælges en stikprøve i henhold til de forudsætninger, der er opstillet i det følgende kapitel 4.5 om undersøgelsesdesignet. Der foretages en kvalitativ gennemgang af de enkelte årsrapporter, og deraf udledes, om implementeringen er foretaget ens og om de opfylder kravene, der blev fundet frem til ved det andet undersøgelsesspørgsmål. En samlet vurdering af undersøgelsen bliver til besvarelsen på det fjerde undersøgelsesspørgsmål. Her samles de overordnede resultater i forlængelse af tredje undersøgelsesspørgsmål samt gennemgangen af de udvalgte årsrapporter, hvor notatet ikke er implementeret. Det kan også ses som et resultat i sig selv, at en virksomhed har vurderet, at man ikke hører blandt de virksomheder, der bliver berørt af notatet. 14
4.5 Undersøgelsesdesign De følgende afsnit er en beskrivelse af den fremgangsmåde, der er brugt til at besvare det tredje og fjerde undersøgelsesspørgsmål. Det er fremgangsmåden, der er brugt til at identificere de typehusproducenter, som undersøgelsen i denne afhandling skal behandle. Dette er gjort så systematisk som muligt for at sikre, at de resultater, afhandlingen kommer frem til, er valide. 4.5.1 Udvælgelse af population Det kan være svært at lave en specifik definition på, hvem der kan betragtes som værende en typehusproducent. I første omgang skal man gøre sig klart, hvad et typehus i det hele taget er. Dette er vanskeligt, da det ikke er en betegnelse, man kan finde en universel definition på. Det, der er kendetegnende ved et typehus er, at det bliver bygget i den samme udformning i flere forskellige projekter. Det kan på sin vis betegnes som en masseproduceret vare. Der kan dog stadigvæk godt være individuelle ændringer til huset; det er blot den overordnede udformning, der skal være den samme fra hus til hus. Det er ofte en individuel vurdering fra virksomheden selv, der ligger til grund for, om der er tale om en egentlig typehusproducent. Dette kan man eksempelvis se i virksomhedens årsregnskab, hvor hovedaktiviteten skal angives. En anden mulighed er at lave en subjektiv vurdering ud fra de offentlig tilgængelige oplysninger, der findes om virksomheden på hjemmesider og lignende. Udfordringen er at kunne specificere en population af typehusproducenter, der på bedst mulig måde kan blive dækkende for branchen. Der er en flydende overgang mellem, hvornår der er tale om et typehus og hvornår der er tale om et helt individualiseret hus. Samtidigt kan de samme virksomheder også producere begge dele, hvilket ikke gør det nemmere at sætte dem i specifikke båse. Det umiddelbare udgangspunkt for at bestemme en samlet population af typehusproducenter er at tage fat i de virksomheder, der er registreret med branchekode (NACE kode) 41.10.00 og 41.20.00. De to branchekoder står for "gennem- 15
førelse af byggeprojekter" og "opførelse af bygninger". Dette er de to grupper under den generelle betegnelse "opførelse af bygninger". Denne søgning giver dog et utal af virksomheder - nærmere bestemt 626 og 5.933. 2 Mange håndværkervirksomheder falder ind under denne betegnelse. Samtidigt vil denne måde give nye udfordringer i at skulle skelne egentlige typehusproducenter fra de resterende virksomheder. Da det netop er typehusproducenter, der søges i denne afhandlings sammenhæng, må der foretages en mere specifik søgning. De fleste typehusproducenter vil formentlig være medlemmer af brancheforeningen Dansk Byggeri. På hjemmesiden for Dansk Byggeri 3 er det muligt at søge på medlemmer via krak. Dette kan gøres med et bestemt søgeord. Ved brug af "typehus" giver det 82 muligheder. Det er naturligvis en noget mere specificeret søgning end den førnævnte med branchekoder. Men der er stadigvæk en form for tilfældighed over den. Det er ikke sikkert, at alle typehusproducenter rammes ved denne form for søgning. Desuden er det stadig en stor mængde, der skal gennemgås, om end mange umiddelbart kan vælges fra, hvis navnet giver indikationer af, at det er en mindre håndværkervirksomhed. En mere kvalitativ måde at sikre den rigtige population er ved brug af hjemmesiden www.typehuse.info. Her er der en decideret oversigt over danske typehusproducenter, som i alt består af 67 virksomheder. Disse er oplistet i Bilag 1, som er en fuldstændig liste trukket ultimo oktober 2009. I modsætning til søgningen på branchekoderne er der ikke nogen garanti for fuldstændigheden her. Derfor kan listen af virksomheder formentlig betragtes som en stikprøve ud af populationen af samtlige danske typehusproducenter. Det er ikke en tilfældig stikprøve, da listen er dannet ud fra de virksomheder, der har meldt sig til på hjemmesiden. Det er forfatterens vurdering, at listen til denne afhandlings formål er den bedste gruppe af typehusproducenter, der kan fås. Listen betragtes derfor som den population af typehusproducenter, som afhandlingens resultater bliver skabt på 2 Søgning på branchekoderne er foretaget på www. businessview.dk ultimo oktober 2009 3 Ved brug af søgemuligheden "Find medlem" på www.danskbyggeri.dk ultimo oktober 2009 16
grundlag af. Det antages derfor, at hvis ikke alle typehusproducenter findes på listen, vil listen i det mindste være udtryk for et repræsentativt udvalg af danske typehusproducenter. 4.5.2 Behandling af populationen Der vil blive foretaget en undersøgelse af hver enkelt virksomhed i populationen. Det er dermed trivielt, at det fundne resultat kan ses som gældende for hele populationen af typehusproducenter. Virksomhederne deles op i to grupper. Dem, der ifølge deres beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis har måttet foretage ændringer som følge af notatet fra E&S, og dem, der fortsætter med status quo. Det er den senest offentliggjorte årsrapport på BusinessView 4, der er grundlag for bedømmelsen af, hvilken gruppe den enkelte typehusfabrikant hører i. Herefter gennemgås årsrapporterne for de virksomheder, der har måttet ændre regnskabspraksis i dybden med henblik på at svare på denne afhandlings tredje og fjerde undersøgelsesspørgsmål. Efterfølgende behandles gruppen af ikke-berørte virksomheder, så disse kan indgå i den samlede konklusion for undersøgelsen. 4.6 Kildekritik Den liste over typehuse, der er brugt som grundlag til at udvælge stikprøven, der behandles i kapitel 7 stammer fra hjemmesiden www.typehuse.info. Det kan som udgangspunkt være problematisk at bruge data fra en mere eller mindre tilfældig hjemmeside. Hjemmesiden stammer nemlig ikke fra en brancheforening eller lignende, der ville være garant for seriøsitet og en form for fuldstændighed af oversigten. 4 www.businessview.dk. Søgningen er lavet ultimo oktober 2009, hvorfor der kan forekomme årsrapporter, der er offentliggjort senere end denne dato, der ikke er medtaget. 17
Det er et internetmarkedsføringsfirma - Datahjaelp - der står bag listen, og det oplyses, at alle byggefirmaer har mulighed for at lade sig registrere på siden. Umiddelbart virker siden seriøs, hvorfor det antages, at der kan arbejdes videre med listen herfra. Det er altså en subjektiv vurdering, at listen, der danner udgangspunkt for udarbejdelsen af undersøgelsen er brugbar. Hovedparten af kildefortegnelsen indeholder materiale, der behandler de danske og internationale lovbestemmelser. Forfatterne til disse er enten de store revisionsfirmaer eller medarbejdere ansat herved. Der er tale om generelt oplysningsmateriale og for størstedelens vedkommende kommentarer til decideret lovstof. Da kilderne netop kun bliver brugt til at behandle lovstof i de indledende kapitler, vurderes det, at materialet er egnet til brug i denne afhandling. Det resterende materiale, der er anvendt er offentliggjorte årsrapporter og loveog afgørelser, der pr. definition er objektive. Desuden er der i mindre grad blevet brugt internethjemmesider, der dog som hovedregel ikke er afgørende kilder for denne afhandlings tilblivelse. 18
5 Lovgrundlag for igangværende arbejder Årsregnskabsloven definerer ikke igangværende arbejder specifikt. Igangværende arbejder kan betegnes som ydelser af længere varighed, som løbende leveres til kunden, og som ikke nødvendigvis faktureres direkte i takt med produktionen. For en typehusproducent er det afgørende for den regnskabsmæssige behandling af igangværende arbejder, om det hører ind under betegnelsen en entreprisekontrakt. Dette er afgørende for, om resultatet af aktiviteten skal indregnes efter produktionsmetoden eller faktureringskriteriet, der begge defineres senere. De forskellige kriterier for definitionen på en entreprisekontrakt gennemgås ligeledes. 5 Igangværende arbejder dækker som regnskabsmæssigt begreb meget bredere end blot produkter, der er resultat af indgåede entreprisekontrakter. Serviceydelser, der betegnes som igangværende arbejder, hører eksempelvis ikke ind under betegnelsen entreprisekontrakter. For en ren typehusproducent er det ikke aktuelt at tale om igangværende arbejder fra serviceydelser. Der er også eksempler på arbejder af længere varighed, der ikke opfylder kriterierne for at kunne kaldes entreprisekontrakter. Dette er relevant for de typehusproducenter, der behandles senere. 5.1 Årsregnskabsloven og Regnskabsvejledning 6 Årsregnskabslovens 26, 49 og 83a er det danske lovgrundlag for den regnskabsmæssige behandling af igangværende arbejder. 6 Årsregnskabsloven er en rammelov, hvor 136 siger, at det påhviler Erhvervs- & Selskabsstyrelsen at sørge for, at der udarbejdes standarder, der kan udfylde og supplere årsregnskabsloven. Dette er et eksempel på, at den praktiske anvendelse af de enkelte paragraffer bliver specificeret i de danske regnskabsvejled- 5 PwC: Regnskabshåndbogen, kapitel 5 6 PwC: Regnskabshåndbogen, kapitel 5 19
ninger. Disse vejledninger bliver udgivet af FSR i samarbejde med en række andre aktører inden for de forskellige områder. Mange specifikationer af lovene findes netop i regnskabsvejledningerne, som der da også henvises til i lovbemærkningerne. 5.1.1 Behandling af igangværende arbejder frem til i dag Gennem de seneste 10 år har der været mange ændringer til, hvordan igangværende arbejder, herunder særligt entreprisekontrakter, har skullet indregnes regnskabsmæssigt. Frem til den store reform af årsregnskabsloven i 2001 kunne entreprisearbejder ikke indregnes som igangværende arbejder efter produktionsmetoden. Generelt skulle indtægter fra igangværende arbejder indregnes efter faktureringskriteriet. Dette var forholdsvist enkelt, da det derfor ikke var nødvendigt at opgøre færdiggørelsesgrader for de enkelte igangværende arbejder. 7 Ved 2001 årsregnskabsloven var det tanken, at de danske regler skulle tilpasses de internationale IFRS-standarder. Det betød, at det blev et krav, at produktionskriteriet skulle bruges ved indregning af entreprisekontrakter. Hermed skulle de berørte virksomheder nu også til at opgøre færdiggørelsesgrader på deres projekter. Senere, gældende fra regnskabsåret 2006, er der så igen sket en lempelse på området, da man gerne ville lette mindre virksomheder for unødvendige administrative byrder. Blandt andet blev det derfor gjort valgfrit for B-virksomheder, om de vil indregne og måle igangværende arbejder efter fakturerings- eller produktionskriteriet. Dog stadig under skyldig hensyntagen til årsregnskabslovens generalklausul, som siger, at årsregnskabet skal udvise et retvisende billede. 8 Nu er man så i den situation, at der med E&S' notat fra primo 2008 bliver et krav om højere grad af brug af faktureringskriteriet for virksomheder, der ikke allerede har implementeret IAS 11 kravene til entreprisekontrakterne. Det er alt- 7 E&S: Notat om betingelserne for at anvende produktionsmetoden 8 Deloitte: Notat, 2005 20
så det fjerde regelsæt, der er i brug på under 10 år. Det er dog de færreste virksomheder, der har været direkte berørt af ændringerne hver gang. Alle regelændringerne har været møntet på behandling af entreprisekontrakter. De har derfor særligt været aktuelle for producenter af typehuse. Det må derfor formodes, at man i branchen er vant til at skulle behandle ændringer på området. I hvert fald i virksomheder, der har eksisteret i hele årrækken. De omskiftelige forhold betyder også, at økonomifolk og revisorer er særligt opmærksomme på området. 5.1.2 Årsregnskabslovens paragraffer Som nævnt i indledningen til dette kapitel, er der 3 paragraffer i årsregnskabsloven, der danner grundlaget for behandlingen af igangværende arbejder: 26 omtaler et krav om, at forudbetalinger skal modregnes balanceposten igangværende arbejder for fremmed regning. Netto kan balanceposten dermed både at blive en aktivpost og en passivpost. Passivposten opstår, hvis virksomheden enten acontofakturerer i stor grad eller kræver en stor forudbetaling for det udførte arbejde. 49 angiver, at alle indtægter skal indregnes i takt med, at de indtjenes. Nettoomsætningen skal indregnes på salgstidspunktet, da dette er tidspunktet, hvor pålideligheden af omsætningens størrelse er tilstrækkelig stor. Dette princip er salgsmetoden eller faktureringskriteriet. Dog kan der indregnes efter produktionsmetoden, hvis det kan gøres pålideligt efter IAS 11 og RV 6. Virksomheden skal vælge den metode, der på den bedste vis sikrer et retvisende billede. 83b gælder udelukkende for klasse C og D virksomheder. For disse virksomheder er det et krav, at produktionsmetoden bruges til at indregne indtægter og omkostninger, hvis der er tale om entreprisearbejder eller serviceopgaver. Modsætningsvis kan det derfor sluttes, at klasse B virksomheder har valgfrihed mellem produktionsmetoden og faktureringskriteriet, når der dog sørges for, at årsregnskabet udviser et retvisende billede. Dette kan give 21
en særlig problemstilling, når en klasse B virksomhed, der har brugt faktureringskriteriet vokser til regnskabsklasse C. I dette tilfælde har virksomheden dog kun pligt til at måle nye entreprisekontrakter, der er indgået efter overgangen til klasse C efter produktionskriteriet. 9 Igangværende arbejder nævnes altså ikke som sådan som et begreb. Samtidigt er årsregnskabsloven meget kort og præcis, så man kan ikke få sig et overblik over alle detaljer i lovgivningen ved udelukkende at læse denne. 5.1.3 Entreprisekontrakt ifølge Regnskabsvejledning 6 Definitionen på en entreprisekontrakt fremgår ikke direkte af årsregnskabsloven. Den skal man i stedet finde i Regnskabsvejledning 6, hvor punkterne i definitionen er direkte opstillet i afsnit 10: 10 Der skal foreligge en kontrakt med tredjemand vedrørende produktet Gennemførelsen af kontrakten foregår over en længere tidshorisont - det vil sige i mere end ét regnskabsår Kontrakten skal være indgået før arbejdet sættes i gang Ejendomsretten skal overgå til kunden i takt med arbejdets udførelse For de sidste 3 punkter er der i definitionen i regnskabsvejledningen indført nogle undtagelsesmuligheder via en ordlyd, som gør at der kan bøjes af på enkelte af punkterne, hvis kriterierne er "tæt på" at være opfyldt. Der skal altså stadigvæk foretages en subjektiv vurdering af, om den enkelte kontrakt overholder alle punkter. Dette betyder eksempelvis, at det er nok at have et udkast til en kontrakt, uden at der er problemer med at definere aktivet som værende en del af en entreprisekontrakt. Da RV 6 kun omhandler entreprisekontrakter, vil alle former for igangværende arbejder, der falder ind under vejledningens krav, kunne benytte produktionskriteriet. For C virksomheder er det desuden et krav, jævnfør den tidligere omtale af årsregnskabsloven. Arbejder, der ikke kan defineres som entreprisekontrakter, 9 KPMG: Indsigt i årsregnskabsloven, kapitel 30 10 Regnskabsvejledning 6 22
skal finde lovhjemmel i en anden regnskabsvejledning. Det er regnskabsvejledning 22, som omhandler indregning af almindelig omsætning. En produktion af et typehus vil ikke umiddelbart blive diskvalificeret fra at kunne overholde de 4 punkter. Der er således gode muligheder for at kunne indregne produktionen efter produktionskriteriet, hvis ellers kontrakterne er indgået på en passende måde. Denne afhandling er skrevet på grundlag af en antagelse om, at en produktion af et typehus vil kunne leve op til RV 6's betingelser for en entreprisekontrakt. Man kan opgøre værdien af de igangværende arbejder efter de to forskellige indregningsmetoder produktionskriteriet og faktureringsmetoden. Begge defineres direkte i Regnskabsvejledning 6. Definitionen af produktionsmetoden indeholder desuden salgsværdien. Det bemærkes, at definitionen på produktionsmetoden forventeligt er enslydende med definitionen i ÅRL Bilag 1 D stk. 8 og 9. Faktureringsmetoden defineres til gengæld ikke særskilt i årsregnskabsloven, da der i princippet er tale om almindeligt varesalg. 11 5.1.4 Produktionsmetoden Indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen i takt med at arbejdet bliver udført. Igangværende arbejder i balancen måles til den opgjorte salgsværdi af den udførte del af arbejdet. Salgsværdien udgør den forholdsmæssige andel af den kontraktfastsatte pris henholdsvis kalkulerede salgspris, der er indtjent for den udførte andel af det samlede entreprisearbejde 12 Produktionsmetodens mål er, ifølge vejledningens afsnit 14, at vise samtidighed mellem årets regnskabsmæssige resultat og årets faktiske produktion i virksomheden. Det er de driftsøkonomiske principper, der bruges her. Det vil give bedre mening at sammenligne virksomhedens regnskabstal fra år til år, når de igangværende arbejder er opgjort efter denne metode. 11 Regnskabsvejledning 6 12 Regnskabsvejledning 6, afsnit 7 23
Ifølge regnskabsvejledningens afsnit 42 skal udfaldet (hvad enten det er positivt eller negativt) af den enkelte entreprisekontrakt indregnes i årsregnskabet, når udfaldet af kontrakten kan måles pålideligt samt at det er sandsynligt at indtægterne vil tilgå virksomheden jf. afsnit 47. Hvis udfaldet ikke kan måles pålideligt, skal salgsværdien måles og indregnes efter de forbrugte omkostninger ifølge afsnit 57. Dette svarer til at skulle indregne de igangværende arbejder efter faktureringskriteriet, da der ikke bliver indregnet avance på produktet før faktureringen sker ved afslutningen af entreprisekontrakten. 5.1.5 Faktureringsmetoden Indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen, når arbejdet er afsluttet, eller i al væsentlighed er afsluttet. Igangværende arbejder i balancen måles til kostpris 13 Faktureringsprincippet bliver brugt i de tilfælde, hvor betingelserne for at bruge produktionsmetoden ikke er opfyldt. Det kan ske i to forskellige tilfælde. Det kan skyldes, at der ikke er tale om entreprisearbejde ifølge betingelserne for dette. Alternativt kan en klasse B virksomhed have valgt at indregne en entreprisekontrakt i henhold til faktureringsprincippet, hvis det er det bedste kriterium, hvorved årsregnskabet kan udvise et retvisende billede. Det fremgår af definitionen på faktureringskriteriet, at hele avancen først kan blive indtægtsført i slutningen af den periode, hvor produktionen har fundet sted. Det står direkte i vejledningens afsnit 15, at brug af faktureringsmetoden for entreprisekontrakter kan føre til, at der i det enkelte regnskabsår afspejles en omsætning - og dermed et resultat - der vil afvige betydeligt fra årets faktiske produktion. Det vil betyde, at årsregnskabet ikke udviser et retvisende billede, hvorfor produktionskriteriet skal benyttes, hvis der er mulighed herfor. 13 Regnskabsvejledning 6, afsnit 8 24
5.1.6 Årsregnskabslovens retvisende billede Årsregnskabslovens 11 indeholder generalklausulen om, at et årsregnskab skal udvise et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling samt resultatet. Historisk set har det afløst kravet om, at årsregnskabet skal overholde god regnskabsskik, som i nogle tilfælde stadigvæk benyttes som begreb. Kravet om det retvisende billede gør, at mange af årsregnskabslovens øvrige bestemmelser kan tilsidesættes med henvisning til ÅRL 11. Det retvisende billede indgår også i de internationale regnskabsstandarder som en del af Framework. 14 Det fremgår hverken af lovens ordlyd eller de tilhørende lovbemærkninger, hvad der helt konkret skal lægges i et retvisende billede. Det betyder altså, at det kan give vide muligheder for de enkelte virksomheder til individuelt at bruge denne klausul. Lovens bemærkninger stiller dog krav om, at konsekvenserne af eventuel brug af ÅRL 11 skal oplyses i en note. Virksomheden kan altså ikke komme udenom at skulle fremvise tallene, som de vil fremgå efter årsregnskabslovens almindelige bestemmelser. Årsagen til fravigelsen af de almindelige bestemmelser skal desuden klart begrundes i årsrapporten. Der skal anføres en konkret og fyldestgørende begrundelse herfor. 15 Muligheden for at gøre brug af generalklausulen vil være nærliggende at bruge for producenter af typehuse. Det kan nemlig nemt argumenteres for, at brug af produktionskriteriet ved måling af igangværende arbejder giver et mere retvisende billede af den faktiske produktion i løbet af året. Det vil dog også være nemt for E&S at lave en udmelding på området lige netop på dette område. Hvis der skal være mening med udsendelsen af notatet, der begrænser virksomhedernes mulighed for at gøre brug af produktionskriteriet i henhold til definitionen på entreprisekontrakter, bør de enkelte virksomheder ikke kunne gøre brug af produktionskriteriet alligevel - blot med henvisning til brug af generalklausulen. 14 Henrik Steffensen m.fl.; Kommentarer til årsregnskabsloven, kapitel 3.1 15 Henrik Steffensen m.fl.; Kommentarer til årsregnskabsloven, kapitel 3 25
5.1.7 Hensættelse til tab på igangværende arbejder Ved brug af faktureringskriteriet vil avancen alt andet lige blive indregnet senere end ved brug af produktionskriteriet. Dette gælder i hvert fald så længe der er tale om positiv avance. Hvis der er udsigt til en negativ avance - altså et tab på en indgået entreprisekontrakt - skal det forventede tab indregnes som en hensat forpligtelse ifølge RV 6 afsnit 63. Ifølge RV 17 gælder det generelt, at hvis en virksomhed er part i en aftale, der er tabsgivende, skal der indregnes og måles en hensat forpligtelse i henhold til ÅRL 47, der dækker det forventede tab. Det betyder, at der ikke er nogen mulighed for, at der kan indregnes en negativ avance. Hermed må det konstateres, at brug af faktureringskriteriet til enhver tid vil betyde, at indtjeningen vil være mindre end eller lig med indtjeningen, der ville være fremkommet ved brug af produktionskriteriet. Det ville også være uheldigt, hvis en virksomhed decideret kunne spekulere i at have en mulighed for udskyde et tab. I typehusbranchen har det for år tilbage været særligt relevant med disse hensættelser til tab. Her kunne der være indgået kontrakter med priser, som så ikke kunne følge med prisstigningerne på håndværkere og materialer. I dag kan problemstillingen opstå, hvis virksomheden vælger at byde for lavt på en opgave for at bibeholde markedsandele eller i håb om at kunne dække en lille smule af kapacitetsomkostningerne ind. 5.1.8 Yderligere krav ifølge Regnskabsvejledning 6 RV 6 nævner i afsnit 66, at der i årsrapportens afsnit om anvendt regnskabspraksis skal redegøres for, hvilken metode, der er brugt for indregning af igangværende arbejder for fremmed regning. Dette er særligt relevant for klasse B- virksomheder, der har mulighed for at bruge faktureringskriteriet i stedet for produktionskriteriet, hvis det bedre viser et retvisende billede. For C virksomheder er det via teksten i anvendt regnskabspraksis, man indirekte kan se, om 26
deres igangværende arbejder opfylder kriteriet for at være en entreprisekontrakt eller ej. I det afsluttende appendiks i RV 6 oplistes væsentlige forskelle mellem RV 6 og IAS 11. Her nævnes særligt, at de igangværende arbejder, der stammer fra serviceydelser, som eksempelvis konsulent- og rådgivningsydelser, der er omfattet af RV 6, ikke er omfattet af IAS 11. I stedet er disse igangværende arbejder omfattet af den internationale regnskabsstandard IAS 18. Notatet fra E&S tager udgangspunkt i kriterierne for brug af produktionskriteriet i henhold til IAS 11. Det er således ikke al brug af produktionskriteriet, der behandles af E&S. Dette ændrer dog ikke ved, at det er den form for produktionskriterium, som typehusproducenter anvender, der bliver behandlet i E&S notatet. Det kan også konkluderes af ovenstående, at man ved gennemlæsning af RV 6 ikke bliver gjort opmærksom på væsentlige forskelle mellem RV 6 og IAS 11, som berører producenter af typehuse. 5.1.9 Dekomponering af entreprisekontrakter Selvom et enkelt stort projekt i princippet kan betragtes som ét stort igangværende arbejde, kan det være nødvendigt at dekomponere én kontrakt ud på flere igangværende arbejder. Her skal det vurderes, om der er afgivet enkeltstående tilbud for hvert enkelt aktiv, om køber og sælger har haft mulighed for at forkaste enkeltkontrakter og om indtægter og omkostninger i det hele taget kan opgøres særskilt. Hvis alle tre muligheder er opfyldt, vil det betyde, at kontrakterne skal behandles som enkeltstående kontrakter og dermed opgøres særskilt. Der kan ligeledes forekomme tilfælde, hvor flere kontrakter bør behandles som ét igangværende arbejde. For at kunne foretage den bedømmelse, skal det vurderes, om entreprisekontrakterne er forhandlet samlet, om entreprisearbejderne er så tæt forbundet, at der reelt er tale om ét projekt og om delene i kontrakterne udføres på samme tid eller i forlængelse af hinanden. Igen gælder det, at hvis al- 27
le 3 problemstillinger er opfyldt, vil entreprisekontrakterne skulle behandles under ét hele. 16 For typehusproducenter kan dette blive aktuelt ved eksempelvis byggerier af rækkehuse, som bliver opkøbt af den samme kunde til udlejningsformål. Det er vigtigt at have ovenstående betragtninger in mente, når det skal vurderes, om den enkelte kontrakt er en entreprisekontrakt. Herunder særligt kravet om individuelt forhandlede kontrakter, som behandles under IAS 11. Det bemærkes, at disse principper for opdeling af entreprisekontrakter er ens beskrevet i RV 6 og IAS 11. Dette giver altså ikke anledning til konflikter mellem dansk og international praksis på området. 17 5.1.10 Alternativ til RV 6 Det er nævnt direkte i indledningen til RV 6, at den kun omhandler entreprisekontrakter. Selvom RV 6's definition på entreprisekontrakt er noget bredere end den, der findes i IAS 11, vil visse former for kontrakter stadig falde udenfor. I disse tilfælde bliver de samlet op af RV 22, der omhandler almindelige indtægter. Ifølge RV 22, kan en indtægt indregnes under følgende betingelser: når ydelsen er udført indtægten kan måles pålideligt det er sandsynligt, at betalingen for ydelsen vil finde sted omkostningerne tilhørende indtægten kan måles pålideligt der foreligger dokumentation for, at der i det hele taget er en indtægt. Når disse kriterier er opfyldt vil der ske en indregning af indtjeningen, som svarer til faktureringskriteriet. Produktionsmetoden nævnes senere i RV 22's afsnit 31, som dog kun vedrører levering af tjenesteydelser, som kan indregnes efter produktionsmetoden, når færdiggørelsesgraden kan opgøres pålideligt. 18 16 Regnskabsvejledning 6 og PwC; Regnskabshåndbogen 2009, kapitel 5.9.2 17 IAS 11.7-10 28