UDSKUDT SKAT T EORI OG PRAKSIS

HD 8. semester Institut for regnskab og økonomistyring Forfatter: Martin Boe Pedersen Vejleder: Erik Weimar Rasmussen UDSKUDT SKAT T EORI OG PRAKSIS Handelshøjskolen i Århus Efterår 2006

Summary...3 1. problemformulering...6 1. Indledning...6 1.1 Problemformulering...7 Hvad er udskudt skat?...7 Hvordan beregnes udskudt skat?...7 Hvilke regler regulerer udskudt skat?...7 Hvilke krav er der til præsentationen af udskudt skat i årsrapporten?...8 Hvordan behandler danske virksomheder udskudt skat i deres årsrapport?...8 1.2 Afgrænsning...8 1.3 Disposition og Metodevalg...9 1.4 Anvendte forkortelser...10 2. Hvad er udskudt Skat...11 Permanente afvigelser...12 Midlertidige forskelle...13 2.2 Udskudt skats betydning for årsregnskabet...16 2.3 Delkonklusion...19 3. Beregning af udskudt skat...20 3.1 Beregnings eksempel...20 Ændring i skatteprocent:...21 Varelager:...22 Tilgodehavender:...23 Leasing forpligtelser:...24 Fremført underskud til senere indkomstår....26 Værdipapirer...27 3.2 Delkonklusion...28 4. Regler for udskudt skat...29 4.1 Skat og udskudt skat...29 4.2. vejledninger for behandling af udskudt skat...30 4.3 Indregning i Årsrapporten...32 4.4 undtagne midlertidige forskelle...34 4.5 Opgørelse af udskudt skat...35 4.5.1 Ingen tilbagediskontering...36 4.5.2 Opfylder udskudt skat så de generelle regler om forpligtelser...36 4.6 Indregning af årets skat...39 4.6.2 Indregning i resultatopgørelsen...39 4.6.3 Indregning på egenkapitalen...40 4.7 Præsentation i årsrapporten...41 4.7.1 Oplysning i anvendt regnskabspraksis...41 4.7.2 Resultatopgørelsen...42 4.7.3 Balancen...42 4.7.4 Oplysning i noterne...43 4.7.5 Ledelsesberetningen...45 4.3 Undtagelser...47 4.4 Delkonklusion...51 Martin Boe Pedersen side 1 af 89 Udskudt skat

5. Præsentation af udskudt skat...52 5.1. Anvendt regnskabspraksis...52 5.2 Resultatopgørelsen...53 5.3 Balancen...53 5.4 Noterne...54 5.5 Udskudt skat ved ændring af skatteprocent...55 5.6 Udskudt skat af opskrivninger...57 5.7 Værdiansættelse af et udskudt skatteaktiv...59 5.8 Delkonklusion...60 6. Analyse af Dansk regnskabspraksis...61 6.1 Historie...61 6.2 Regnskabsanalyse...62 6.2. 1 Bryggerigruppen A/S...63 6.2. 2 Mols-Linien A/S...64 6.2. 3 Danisco...65 6.2. 4. Carlsberg A/S...65 6.2. 5 egetæpper a/s...66 6.2. 6 G. Falbe-Hansen A/S...67 6.2. 7 Sanistål...68 6.2. 8 Tivoli...69 6.2. 9 TDC...70 6.2.10 Vestas Wind Systems A/S...71 6.2.11 TrygVesta A/S...71 6.2.12 Københavns Lufthavne (CPH)...72 6.2.13 GN Store Nord...73 6.2.14 NKT...74 6.2.15 Novo Nordisk...75 6.3 Analyse af samtlige regnskaber...76 6.4 Del konklusion...78 7. Konklusion...79 Litteraturliste...81 Martin Boe Pedersen side 2 af 89 Udskudt skat

Summary Summary This dissertation has been drawn up with the purpose of giving the reader a better understanding of deferred tax in general. Understanding of how deferred tax is calculated, how it should be presented within the financial report and which rules regulate deferred tax. First, the dissertation takes a theoretical approach, explaining what deferred tax is, what the term deferred tax means. The dissertation will explain how and when deferred tax appears and how it is calculated. The theory will be explained further by examples. The main objective of this dissertation is to help the reader to better understand deferred tax through theory and practice. In order to get an overview of some of the problems regarding deferred tax, some scenarios are created to get a better understanding of the theory, use and calculation of deferred tax. The dissertation is focused around five main questions: What is deferred tax How is deferred tax calculated How is deferred tax governed Which demands are there regarding the presentation of deferred tax within the annual report How is deferred tax presented in practice To help people better understand deferred tax, the dissertation describes the difference between payable tax and deferred tax. The difference is important to have in mind, because while calculated tax must be paid, deferred tax is merely a booked value within the annual report, and has nothing to do with the income tax. Deferred tax appears when different valuation principles are used. While a company uses one set of valuation principles in their annual report, it may use a different set when calculating its payable Martin Boe Pedersen side 3 af 89 Udskudt skat

Summary income tax. I.e. companies make two sets of income statements, one in their financial report, and one for calculating the payable tax. The dissertation explains how the different components in the tax statement applies to deferred tax. The tax statement is consisting of the result before tax from the annual report, permanent differences and temporary differences. Deferred tax is calculated on the basis of temporary differences. The definition of deferred tax is: A liability that results from income that has already been earned for accounting purposes but not for tax purposes. Chapter three contains examples of how the deferred tax should be calculated, and explains how Danish legislation describes how each group of assets or liabilities should be handled accordingly. Different types of assets and liabilities are governed by different tax and financial reporting standards. Thus different ways of calculating the values of the assets and the liabilities. When both the financial and the tax value of all assets and liabilities are found, the calculation of deferred tax is rather simple. The difference between the financial value and the tax base of each asset and liability are called the temporary differences. The temporary differences are the base of the calculation. The base times the current tax rate equals deferred tax as shown below. Asset/liability Financial value Tax base value Base of calculation Deferred tax, 28% Goodwill 50.000.000 57.000.000-7.000.000-1.960.000 Equipment 255.121.514 183.246.540 71.874.974 20.124.993 Leasing liabilities -16.546.540 0-16.546.540-4.633.031 Loss caries forward 0 9.156.659-9.156.659-2.563.865 39.171.775 10.968.097 Deferred tax in Denmark is governed by the Danish Financial Statements Act (ÅRL) and Danish accounting standard no. 14 income taxes. (RV 14). ÅRL 25 states that: The balance sheet consists of recognised assets, recognised liabilities, including provisions, and equity, which constitutes the difference between the said assets and liabilities. Liabilities and equity shall mean the sum total of equity and recognised liabilities. Martin Boe Pedersen side 4 af 89 Udskudt skat

Summary This leads to appendix 1.c. no. 5. Liabilities: Present obligations of the enterprise arising from past events, the settlement of which is expected to result in an outflow from the enterprise of resources embodying economic benefits. This definition is repeated in ÅRL 33. Subsection 2. Deferred tax must according to ÅRL 47 be recognized as provisions. Provisions are according to ÅRL appendix 1.c. no. 7. Liabilities that are uncertain in terms of amount or timing and that concern the financial year or a previous year. Besides that, the ÅRL RV 14 also contains certain rules of how to calculate and present deferred tax in the annual report. By recognizing deferred tax liabilities in its books, a company makes sure that the tax liability for any particular year is reflected in that year's financials and does not carry over to future profits. It brings investors one step closer to understanding exactly how much of a company's profits that are from its operations (rather than from fiscal savings) for a specific period. Martin Boe Pedersen side 5 af 89 Udskudt skat

Kapitel 1. Indledning 1. Problemformulering 1. Indledning Virksomheder vil gerne frem i verden, sælge deres produkter, udvide deres markedsandele eller øge antallet af produkter. Vigtige beslutninger som disse træffes ofte på baggrund af nogle økonomiske overvejelser. Uanset om det er indkøb af nye videofilm, eller det er anskaffelse af ny en vindmøllepark eller maskiner til produktion, har det økonomiske aspekt som regel givet anledning til en kortere eller længere overvejelse. Virksomheders beslutningstagere og interessenter baserer deres økonomiske beslutninger på deres forventninger til fremtiden, men også ud fra hvad fortiden har vist dem. Forventningerne til fremtiden er oftest formuleret i et budget, mens fortiden er formuleret i en årsrapport. Da de vigtige beslutninger træffes på grundlag af bl.a. virksomhedernes årsrapporter, er det vigtigt at disse indeholder tilstrækkelige informationer, men det er mindst ligeså vigtigt, at informationerne er korrekte. Man taler derfor om, at årsrapporterne skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultat 1. Danske virksomheder skal derfor præsentere deres årsrapporter efter en række standarder og love, herunder Årsregnskabsloven af 2001, samt Danske Regnskabsvejledninger. Denne afhandling vil beskrive noget alle sikkert kunne tænke sig; nemlig udskudt skat. Desværre er det kun virksomheder, der er omfattet af begrebet udskudt skat. Virksomheder skal i dag opgøre både et regnskabsmæssigt resultat og et skattemæssigt resultat. Da der er forskel på regnskabsmæssige regler og skattemæssige regler, vil en resultatopgørelse ikke give det samme resultat. 1 Årsregnskabsloven 11. stk. 1. Martin Boe Pedersen side 6 af 89 Udskudt skat

Kapitel 1. Indledning 1.1 Problemformulering Der er kommet større og større opmærksomhed på et retvisende billede og på en ensartet behandling af regnskabsmæssige poster. Afhandlingen vil omhandle den regnskabsmæssige behandling af udskudt skat i forhold til gældende dansk lovgivning. For bedst at kunne dække emnet vil afhandlingen søge at besvare nedenstående spørgsmål og via eksempler øge forståelsen for den skriftlige besvarelse af spørgsmålet. Hvad er udskudt skat? Før jeg starter på den egentlige problemløsning givet i problemformuleringen, med at undersøge hvilke regler der er gældende i dansk regnskabsregulering, samt hvilken praksis der er gældende for danske årsrapporter, specielt med relation til de generelle regler om forpligtelser, vil jeg for at få en bedre forståelse af begrebet udskudt skat først undersøge, hvad udskudt skat er, og hvorledes den udskudte skat opstår? Herunder hvilken indflydelse og betydning den udskudte skat har i forhold til skat af årets resultat og balance. Hvordan beregnes udskudt skat? Hvorledes og hvilke forskelle skal der beregnes udskudt skat af og efter hvilke regler. Årsregnskabsloven af 2001 danner rammen omkring behandlingen af udskudt skat. Den og regnskabsvejledning 14 foreskriver, at udskudt skat skal beregnes efter den balanceorienterede gældsmetode. Gennemgangen vil indeholde en række beregningseksempler. Hvilke regler regulerer udskudt skat? Hvilke love og vejledninger er gældende for området? Årsregnskabsloven, regnskabsvejledninger og øvrige standarder reguler udskudt skat. En gennemgang af de regler Danske virksomheder skal anvende og hvilket omfang reglerne skal anvendes. Martin Boe Pedersen side 7 af 89 Udskudt skat

Kapitel 1. Indledning Hvilke krav er der til præsentationen af udskudt skat i årsrapporten? Findes der specifikke krav til præsentationen af udskudt skat i Danske Årsrapporter, I så fald hvilke? Hvordan skal udskudte skatteaktiver og forpligtelser indregnes og måles i hhv. resultatopgørelse, balance og noter. Beskrivelsen vil også omfatte krav om beskrivelse af udskudt skat øvrige steder i regnskabet, f.eks. anvendt regnskabspraksis. Hvordan behandler danske virksomheder udskudt skat i deres årsrapport? Et udsnit af Danske virksomheders årsrapporter vil blive udvalgt og sammenlignet med henblik på at danne et billede af, hvad praksis er for præsentationen af udskudt skat, og om praksis svarer til reglerne. 1.2 Afgrænsning Da det i opgaveteksten er givet, at det er reglerne i dansk regnskabsregulering, der skal diskuteres, vil internationale regler for behandling af den udskudte skat blive nævnt, men en egentlig analyse af de internationale regler vil afhandlingen ikke omfatte. Afhandlingen vil, grundet det brede emne udskudt skat, ikke omhandle alle specialregler på de forskellige områder for behandling af den udskudte skat. Da afhandlingen er stilet til studerende i faget eksternt regnskab, vil denne ikke omhandle skatteregler på de forskellige områder, der beregnes udskudt skat på. Skatteregler vil blive nævnt kort, men ikke beskrevet yderligere. Afhandlingen vil derimod koncentrere sig om de regnskabsmæssige aspekter omkring den udskudte skat. Regler for afskrivninger både regnskabsmæssigt og skattemæssigt vil blive nævnt i opgaveteksten, men baggrunden for de valgte afskrivningsperioder regnskabsmæssigt og de af loven fastsatte skattemæssige afskrivningssatser, vil blive benyttet til forklaring herunder udarbejdelse af eksempler, men ikke forklaret dybdegående. Martin Boe Pedersen side 8 af 89 Udskudt skat

Kapitel 1. Indledning Sammenligningen af de børsnoterede årsrapporter vil i opgaveteksten ikke omhandle afskrivningsperioderne på de aktiver, hvoraf der beregnes udskudt skat. 1.3 Disposition og Metodevalg Formålet med denne afhandling er at beskrive og analysere præsentationen af udskudt skat i danske årsrapporter For at give læseren et godt kendskab til emnet, er afhandlingen opbygget efter følgende struktur: i. Gennemgang af, hvad udskudt skat er. ii. Gennemgang og vurdering af Dansk regnskabsregulering på området. iii. Hvad er praksis for indregning af udskudt skat i Danske årsrapporter? Metoden brugt i udarbejdelsen af afhandlingen er en kombination af regnskabsteori (regler og love) og regnskabspraksis (regnskabsvejledninger). Formålet hermed er at behandle de opstillede problemstillinger i problemformuleringen. Først vil de opstillede problemstillinger søgt besvaret, og påvist ved hjælp af beregningseksempler af egen tilvirkning. De vil blive søgt svaret ved at undersøge, hvilke regler der er gældende i dansk regnskabsregulering, samt hvilken praksis der er gældende for danske årsrapporter. Selve analysen er over 15 aktuelle regnskaber, der bruges til at sammenligne om praksis svarer til teorien om udskudt skat. Martin Boe Pedersen side 9 af 89 Udskudt skat

Kapitel 1. Indledning 1.4 Anvendte forkortelser Nedenstående liste omfatter de gængse forkortelser, og definitioner på begreber der er anvendt i afhandlingen: RV Regnskabsvejledning ÅRL Årsregnskabsloven (af 2001) ABL Aktieavancebeskatningsloven ASL Afskrivningsloven KGL Kursgevinstloven IAS International Accounting Standard IFRS International Financial Reporting Standards FSR Foreningen for Statsautoriserede revisorer Martin Boe Pedersen side 10 af 89 Udskudt skat

Kapitel 2. hvad er udskudt skat? 2. Hvad er udskudt Skat For at give en bedre forståelse af begrebet udskudt skat, vil jeg herunder give en kortfattet beskrivelse af, hvad udskudt skat er, og hvorledes denne opgøres. Virksomhedernes årsrapporter er en af virksomhedernes muligheder for at kommunikere deres resultater og finansielle stilling ud til offentligheden. Af den samlede offentlighed må det antages, at ikke alle har lige stor interesse i at vide, hvordan det går med alle virksomheder, derfor må man antage at virksomhederne har en række interessenter. Virksomhedernes årsrapporter er derfor også kun tilrettelagt efter den viden, den enkelte virksomhedsinteressent måtte have. Der er vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på virksomhedens regnskabsmæssige resultat og virksomhedens skattemæssige resultat. Det regnskabsmæssige resultat fremkommer som årets bogførte indtægter fratrukket årets bogførte omkostninger. Det skattemæssige resultat danner grundlaget for beregningen af årets aktuelle skat 2. Det skattemæssige resultat fremkommer som det regnskabsmæssige resultat før skat, fratrukket de permanente afvigelser og reguleret for midlertidige forskelle. Midlertidige forskelle og permanente afvigelser vil blive beskrevet nærmere i de følgende afsnit. Mens en virksomheds regnskabsmæssige værdiansættelsesprincipper er givet udefra i form af lovgivning, og hvorledes dens værdier (aktiver og forpligtelser) skal evalueres/devalueres, kan virksomheden vælge en anden tilgang skattemæssigt. Hvis virksomheden f.eks. ikke har behov for at afskrive på sine aktiver skattemæssigt, fordi virksomhedens skattemæssige resultat i forvejen er lavt, og ønsker at udskyde sine skattemæssige afskrivninger, kan virksomheden undlade at afskrive skattemæssigt på sine aktiver. Dette er ikke muligt regnskabsmæssigt, idet virksomheden skal aflægge sin årsrapport og dermed også sit officielle regnskab, på en måde der giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat 3 2 Årets aktuelle skat er defineret i regnskabsvejledning 14.4 som værende: skatten af årets skattepligtige indkomst samt reguleringen af tidligere års skat 3 ÅRL 11 Martin Boe Pedersen side 11 af 89 Udskudt skat

Kapitel 2. hvad er udskudt skat? Da værdiansættelsesmulighederne ikke er ens, vil man som virksomhed have mulighed for, ved at vælge et andet værdiansættelsesprincip end det skattemæssige, at udskyde sine skattebetalinger af diverse transaktioner, heraf udskudt skat. Situationen i foregående afsnit er dog rent teoretisk og meget søgt, idet skattemæssige underskud fra 2002 og senere kan fremføres til senere indkomst år, mere herom i kapitel 3. Selvom der er forskel på den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdiansættelsesmetode af aktiver og forpligtigelser, så må skattevæsenet alligevel anses som værende en af de helt store interessenter. Det er trods alt det samme bogholderi, der ligger til grund for begge opgørelser, hvad enten man værdiansætter i henhold til ÅRL eller efter skattemæssige principper. Permanente afvigelser Permanente afvigelser er omkostninger/indtægter, der kun kan henføres til det enkelte indkomstår. Permanente afvigelser er skattemæssigt ej fradragsberettiget omkostninger og skattefrie indtægter. Disse omkostninger/indtægter tillægges/fratrækkes den skattepligtige indkomst, og har derfor indflydelse på årets aktuelle skat. Ved permanente afvigelser forstås indtægter og omkostninger, der ikke eller kun i et begrænset omfang er skattepligtige eller fradragsberettigede. De permanente afvigelser skal således ikke på noget tidspunkt indgå i skatteregnskabet, hvorfor de tillægges/fratrækkes det regnskabsmæssige resultat. Permanente afvigelser har ingen indflydelse på udskudt skat, hvorefter disse ikke vil blive behandlet yderligere i opgaven. Af eksempler på permanente afvigelser kan nævnes: Ikke-fradragsberettigede omkostninger (bøder, renter til det offentlige, 75 % af repræsentations omkostninger) Skattefrie indtægter (Godtgørelse vedr. selskabsskat, skattefrie - aktieudbytter, og aktieavancer) Skattemæssigt fradragsberettigede omkostninger Skattepligtige indtægter Martin Boe Pedersen side 12 af 89 Udskudt skat

Kapitel 2. hvad er udskudt skat? Midlertidige forskelle Midlertidige forskelle fremkommer i Regnskabsvejledning 14.11 som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi. Eksempler herpå er givet i Regnskabsvejledning 11.44. For at forstå udskudt skat er det vigtigt at se sondringen mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi. Den regnskabsmæssige værdi er den værdi, hvormed et aktiv henholdsvis en forpligtelse er indregnet i årsregnskabet jf. regnskabsvejledning 14.9. Indregningen foretages eksempelvis af materielle anlægsaktiver som anskaffelsessum, tillagt eventuelle tilgange, forbedringer eller opskrivninger, fratrukket akkumulerede af- og nedskrivninger. Virksomhedens fastsatte afskrivninger kan variere, alt efter hvor lang brugstid virksomheden har fastsat på de enkelte aktiver. Afskrivninger skal dog iht. ÅRL 43 foretages systematisk over aktivets forventede brugstid. Den regnskabsmæssige værdi er således den værdi, de enkelte aktiver optages til i årsregnskabet. Den skattemæssige værdi på et aktiv er anskaffelsessummen på aktivet tillagt eventuelle tilgange/forbedringer og fratrukket de akkumulerede skattemæssige afskrivninger. De skattemæssige afskrivningssatser bliver fastsat af den udefra givet skattelovgivning. For at vise hvordan den midlertidige forskel fremkommer, er der i figur 2.1. Eksempel på opgørelse af udskudt skat, ét regnskabsår. opstillet de regnskabsmæssige, og skattemæssige værdier på en række tilfældigt udvalgte aktiver. Den samlede regnskabsmæssige værdi af alle aktiverne er kr. 86.512.000, mens den samlede skattemæssige værdi udgør kr. 79.512.000. Der er afskrevet mere skattemæssigt på nogle aktiver end regnskabsmæssigt, mens der på bygningerne skattemæssigt er fratrukket nogle tilslutningsafgifter, hvorefter den skattemæssige saldo er lavere. Netto fremkommer der så en midlertidig forskel på kr. 7.000.000. Udskudt skat fremkommer som den midlertidige forskel ganget med den af skattelovgivningen fastsatte skatteprocent (pt. 28 %), der forventes at være gældende. Martin Boe Pedersen side 13 af 89 Udskudt skat

Kapitel 2. hvad er udskudt skat? Regnskabs- Skattemæssig Midlertidig mæssig værdi værdi forskel Grunde og bygninger 56.512.000 55.012.000 1.500.000 Tekniske anlæg 10.000.000 6.500.000 3.500.000 Andre driftsmidler 15.000.000 12.500.000 2.500.000 Tilgodehavender 5.000.000 5.500.000 (500.000) I alt 86.512.000 79.512.000 7.000.000 Figur 2.1 Eksempel på opgørelse af udskudt skat, et regnskabsår 4. Ydermere er det værd at bemærke, at der på tilgodehavender opstår en negativ midlertidig forskel på kr. 500.000, men at denne bliver modregnet i de øvrige midlertidige forskelle, således at der netto skal hensættes udskudt skat på kr. 1.960.000 (principper om modregning vil blive beskrevet i afsnit 4.5. Udskudt skat (gældspost) fremkommer, når den regnskabsmæssige værdi på aktiverne, der indregnes udskudt skat af, er større end den skattemæssige værdi, mens et udskudt skatteaktiv fremkommer, når den skattemæssige værdi af de aktiver der indregnes udskudt skat på, er større end den regnskabsmæssige værdi. Regnskabsmæssig værdi > skattemæssig værdi = Udskudt skat (forpligtelse/hensættelser) Regnskabsmæssig værdi < skattemæssig værdi = Udskudt skatteaktiv Af ovenstående fremgår, at udskudt skat (forpligtelse) er et udtryk for, at de skattemæssige afskrivninger i fremtiden vil være mindre end de regnskabsmæssige afskrivninger, hvorfor der udløses en merskat (udskudt skat), der afsættes som en hensat forpligtelse i balancen. 4 Kilde: Egen tilvikrning Martin Boe Pedersen side 14 af 89 Udskudt skat

Kapitel 2. hvad er udskudt skat? Når man opgør den udskudte skat, er det vigtigt også at forstå, at den udskudte skat er en periodisering af selskabsskatten. Bilag 1 - Opgørelse af udskudt skat over tid illustrer hvorledes den udskudte skat fordeler sig over en afskrivningsperiode på 10 år, der afskrives regnskabsmæssigt lineært på et materielt anlægsaktiv. Skattemæssigt afskrives aktivet med 25 % efter saldometoden. Den midlertidige forskel på anskaffelsestidspunktet er kr. 0. Både den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdi udgør primo t.kr 200. Ultimo år 1 er der på aktivet afskrevet t.kr. 20 regnskabsmæssigt, mens der skattemæssigt er afskrevet t.kr 50. Den midlertidige forskel ultimo år 1 er således, t.kr 30. Den udskudte skat fremkommer som de t.kr. 30 ganget med skatteprocenten på 28 %, svarende til t.kr 9. Årets regulering af udskudt skat bliver ultimo år 1, 9 t.kr. i udgift. Ultimo år 2 udgør den midlertidige forskel kr. 47.500. Den udskudte skat er således kr. 13.300. Årets regulering af udskudt skat er differencen mellem den udskudte skat ultimo år 1 og ultimo år 2. Denne regulering svarer til kr. 4.900. Forskydningen i den udskudte skat giver over de 10 år en akkumuleret værdi på ktr.0. Periodiseringen af den udskudte skat over tid vil netto være kr. 0. De beskrevne midlertidige forskelle skal ses i forbindelse med den synsvinkel, der lægges på regnskabet, hvilken nu efter indførsel af årsregnskabsloven af 2001 er en balanceorienteret synsvinkel. Under den balanceorienterede synsvinkel er det værdiansættelsen af balanceposterne, der tages udgangspunkt i, hvilket også kan ses i ovenstående beskrivelse af de midlertidige forskelle, hvor det netop er forskelle mellem de regnskabsmæssige- og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtigelser, som ligger til grund for forskellene. Historisk set og i forbindelse med en tidligere årsregnskabslov har der tillige været mulighed for at anlægge en anden synsvinkel, nemlig den resultatorienterede. Under den resultatorienterede synsvinkel var det de realiserede transaktioner, man tog udgangspunkt i, og således var det resultatopgørelsen, opmærksomheden samlede sig om. Man anvendte her også to typer for afvigelser, nemlig de permanente og de tidsmæssige afvigelser. Afvigelserne, der skulle afsættes udskudt skat af her, var, de afvigelser der opstod mellem det regnskabsmæssige og det skattemæssige regnskab. Man anvendte her to typer for afvigelser, nemlig de permanente afvigelser samt de tidsmæssige afvigelser. Martin Boe Pedersen side 15 af 89 Udskudt skat

Kapitel 2. hvad er udskudt skat? 2.2 Udskudt skats betydning for årsregnskabet Periodisering er en vigtig del af regnskabsaflæggelsen, skat er ingen undtagelse. Udskudt skat er med til at udjævne årets regnskabsmæssige resultat, således at den skat, der reelt vedrører indeværende regnskabsår, bliver periodiseret og derved vist som årets skat. Modposten er i passiverne som en hensat forpligtelse eller i aktiverne som et udskudt skatteaktiv. Dette har jeg skitseret ved et tænkt eksempel. Af figur 2.2. Resultatopgørelser med og uden udskudt skat nedenfor fremgår det, at udskudt skat er med til at udligne det regnskabsmæssige resultat over tid. I eksemplet tages der udgangspunkt i, at virksomheden har et aktiv, der afskrives regnskabsmæssigt over to år, og skattemæssigt straksafskrives aktivet i det første år. Udskudt skat indregnes ikke Udskudt skat indregnes År 1 År 2 År 1 År 2 Resultat før afskrivninger 1.000 1.000 1.000 1.000 Årets regnskabsmæssige Afskrivninger 500 500 500 500 Resultat før skat 500 500 500 500 Skat af årets resultat Aktuel skat 0 280 0 280 Udskudt skat 0 0 140-140 Netto 500 220 360 360 Figur 2.2 Resultatopgørelser med og uden udskudt skat 5 I det ovenstående ses to resultatopgørelser indeholdende år 1. og år 2. I den første resultatopgørelse indregnes der ikke udskudt skat. Det akkumulerede resultat for de to år bliver kr. 720 efter skat. I den anden resultatopgørelse indregnes der udskudt skat. Her bliver det akkumulerede resultat ligeledes kr. 720. I den resultatopgørelse, hvor udskudt skat indregnes, bliver resultatet i begge år kr. 360, men i den første resultatopgørelse, hvor udskudt skat ikke indregnes, er resultatet efter skat på kr. 500 i det første år, mens der i det andet år er et resultat efter skat på kr. 220. 5 Kilde: Egen tilvirkning Martin Boe Pedersen side 16 af 89 Udskudt skat

Kapitel 2. hvad er udskudt skat? Der ses i nedenstående figur, figur 2.3 skatteregnskab med og uden indregning af udskudt skat et uddrag af en virksomheds skatteregnskab, hvorledes den udskudte skat fremkommer. Opg. skattepl. indk. ej indregnet udskudt skat Indregner udskudt skat Resultat før skat 500 500 500 500 + regnskabsmæssige afskrivninger 500 500 500 500 1.000 1.000 1.000 1.000 - skattemæssige afskrivninger 1.000 0 1.000 0 Skattepligtigt res 0 1.000 0 1.000 Skat heraf, 28% 0 280 0 280 Skattemæssig afskrivningsgrundlag Driftsmidler Skattemæssig værdi primo 1.000 0 1.000 0 - årets afskrivninger 1.000 0 1.000 0 skattemæssig værdi ultimo 0 0 0 0 Regnskabsmæssig værdi 500 0 Skattemæssig værdi 0 0 Midlertidig forskel 500 0 Udskudt skat 28%, ultimo 140 0 Udskudt skat 28%, primo 0-140 Årets udskudte skat 140-140 Figur 2.3 skatteregnskab med og uden indregning af udskudt skat 6 Her ses, at opgørelsen af den skattepligtige indkomst er ens, uanset om der indregnes udskudt skat eller ej. I Resultatopgørelsen, hvor den udskudte skat indregnes, ses, at der fremkommer en midlertidig forskel på 500. Denne forskel beregnes der udskudt skat af med en skatteprocent på 28, hvilket giver den udskudte skat 140, der optages som en skat i resultatopgørelsen og en hensættelse til udskudt skat i balancen. 6 Kilde: Egen tilvirkning Martin Boe Pedersen side 17 af 89 Udskudt skat

Kapitel 2. hvad er udskudt skat? Denne hensættelse fragår så årets skat i år 2, hvorfor skatten i resultatopgørelsen i både år 1 og 2 er 140. Ergo bliver skatten ved indregning af udskudt skat periodiseret, så den er den samme skat både i år 1 og år 2, imod det fulde beløb 280 i år 2, hvis der ikke regnes udskudt skat. Ved at indregne udskudt skat i resultatopgørelsen tages der højde for de midlertidige forskelle, der opstår mellem de regnskabsmæssige og de skattemæssige værdier. Skatten bliver periodiseret, og den del, der reelt vedrører de enkelte regnskabsår, bliver henført hertil. Når den udskudte skat indregnes, giver dette regnskabsbrugere et mere retvisende billede over virksomhedens finansielle stilling set over de to år. Udskudt skat i balancen som en hensat forpligtelse vil ikke forøge balancesummen, idet den oparbejdede saldo på forpligtelsen er fratrukket årenes resultater, og dermed ikke er blevet overført som fri egenkapital. I bilag 2 samme balancesum er vist et simpelt eksempel på, hvordan den udskudte skat bliver indregnet, og hvorledes balancesummen (aktiverne og passiverne) ikke bliver ændret, når den udskudte skat indregnes. I eksemplet ses, at den udskudte skat indeværende år er t.kr. 25. Denne føres som en hensættelse i indeværende år, således at denne er t.kr. 50, hvor den udskudte skat indregnes, imod t.kr 25 hvor der ikke indregnes udskudt skat. Egenkapitalen er imidlertid t.kr. 25 mindre, hvor den udskudte skat indregnes, da det overførte resultat bliver t.kr 25 mindre grundet den indregnede udskudte skat. Konklusionen er, at passiverne begge steder forbliver uændrede med t.kr. 475, og at det dermed ingen indflydelse har på balancesummerne. Et udskudt skatteaktiv vil derimod forøge balancesummen i form af forøgede aktiver (det nu optagede skatteaktiv) og forøgede passiver i form af et større overført resultat, og dermed en forøget egenkapital. Der er ligeledes her jf. bilag 3 forøget balancesum lavet et forenklet eksempel, hvor der optages et udskudt skatteaktiv i balancen. Før der indregnes udskudt skat, udviser aktiverne og passiverne en saldo på t.kr. 475. Efter der indregnes udskudt skat, og dette er et udskudt skatteaktiv, udviser aktiverne og passiverne nu t.kr. 500. Ændringen i balancesummen skyldes, at det beregnede skatteaktiv på t.kr. 25 optages i balancen under aktiverne, og dermed forøger aktiverne med t.kr. 25. Aktiverne udviser således en ændring fra t.kr. 475 uden det indregnede skatteaktiv til t.kr. 500, når skatteaktivet indregnes. Årets resultat bliver, som følge af regulering af den udskudte skat på t.kr 25, forøget fra t.kr. 75 til t.kr. 100. Det Martin Boe Pedersen side 18 af 89 Udskudt skat

Kapitel 2. hvad er udskudt skat? overførte resultat indgår i egenkapitalen, hvilken således bliver forøget fra t.kr. 200 uden indregning af det udskudte skatteaktiv til t.kr. 225 med det indregnede skatteaktiv. Det kan hermed konstateres, at når der indregnes et udskudt skatteaktiv, bliver balancesummen forøget. Som opsummering på henholdsvis indregnet udskudt skat (forpligtelse) i bilag 2 samme balancesum og den indregnede udskudte skatteforpligtelse i bilag 3 forøget balancesum er den store forskel således, at balancesummen ved den udskudte skat (forpligtelse) forbliver uændret, hvorimod det optagede skatteaktiv forøger balancesummen. Årsrapporten bliver således påvirket, uanset om der optages udskudt skatteaktiv eller udskudt skat (hensættelse). Som følge af balanceforøgelsen ved optagelse af et udskudt skatteaktiv, og egenkapitalforøgelsen ved hensættelsen til udskudt skat, bliver en række af virksomhedens nøgletal påvirket. Af eksempler kan nævnes egenkapitalforrentningen ved hensættelse til udskudt skat og afkastningsgraden ved optagelse af et skatteaktiv. 2.3 Delkonklusion Udskudt skat opstår altså som følge af forskelle mellem skattemæssige og regnskabsmæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Forskellen mellem værdierne er opstået som følge af forskellige værdiansættelsesmetoder, afskrivningsregler og forskellige regler om matchning og periodiseringsprincipper. Disse forskelle opdeles i permanente afvigelser og midlertidige forskelle, hvoraf de permanente afvigelser ingen indflydelse har på udskudt skat. Forskellene mellem værdiansættelsesmetoderne, som opstår i et regnskabsår, opløses i et eller flere efterfølgende regnskabsår, samtidig med at andre nye opstår, hvorved den udskudte skat ændrer sig år efter år og ikke nødvendigvis efter en ret linie. Udskudt skat skal udligne den skat, der står i årsregnskabet, således denne bliver mere retvisende for det enkelte regnskabsår, og ikke alene værdiansættes af skatteregler, hvorved der kan opstå en skæv fordeling af skatten i regnskaberne. Martin Boe Pedersen side 19 af 89 Udskudt skat

Kapitel 3. Beregningen. 3. Beregning af udskudt skat Følgende afsnit vil omhandle hvorledes den udskudte skat skal beregnes på enkeltgrupper 3.1 Beregnings eksempel Beregning af udskudt skat Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi Beregningsgrundlag skat 28 Beregnet udskudt % Beregningsgrundlag Goodwill 50.000.000 57.000.000-7.000.000-1.960.000 Erhvervede rettigheder 25.000.000 0 25.000.000 7.000.000 Aktiverede udviklingsomkostninger 180.000.000 0 180.000.000 50.400.000 Ejendomme, akkumulerede afskrivninger -4.900.000-15.900.000 11.000.000 3.080.000 Driftsmidler 255.121.514 13.246.540 241.874.974 67.724.993 Indretning af lejede lokaler 1.560.540 545.641 1.014.899 284.172 Varelager 15.646.540 16.646.540-1.000.000-280.000 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 98.465.011 103.465.011-5.000.000-1.400.000 Igangværende arbejder 56.440 56.440 0 0 Regnskabsmæssigt hensatte forpligtelser -165.498.470-162.498.470-3.000.000-840.000 Leasingforpligtelser -16.546.540 0-16.546.540-4.633.031 Fremført underskud til senere indkomstår 0 41.654.657-41.654.657-11.663.304 Værdipapirer 9.000.000 7.500.000 1.500.000 420.000 Beregningsgrundlag ultimo 386.188.676 108.132.830 Beregningsgrundlag primo 376.568.147 112.970.444 Årets ændring i beregnet udskudt skat 9.620.529-4.837.614 Korrektioner Beregnet udskudt skat 108.132.830 Ikke optaget udskudt skatteaktiv 7.663.304 Ændring i skatteprocent fra 30 til 28 7.531.363 Afsat udskudt skat 123.327.497 Martin Boe Pedersen side 20 af 89 Udskudt skat

Kapitel 3. Beregningen. Afsat udskudt skat, primo 112.970.444 Ændring i afsat udskudt skat 10.357.053 Eksempel 3.1 beregning udskudt skat. 7 Ovenstående er et beregnings eksempel på hvorledes udskudt skat inden for samme jurisdiktion kan fremkomme. Regnskabsåret for eksemplet er 1/1 2005 til 31/12 2005. Der skiftes derfor skatteprocent fra 2004 på 30 % til 28 % i 2005. I eksemplet gælder det også, at virksomheden har et skattemæssigt underskud på kr. 41.654.657 fra 2001. Dele af dette underskud forventer ledelsen ikke kan anvendes inden år 2006, idet indeværende år samt budgetter for 2006 ikke udviser skattemæssige overskud. Den udskudte skat er derfor reduceret med kr. 7.663.304, svarende til underskud fra 2001 på kr. 27.368.943. Ændring i skatteprocent: Virksomhedens nettoforpligtelse på udskudt skat udgør ultimo 2005 derfor: Beregnet udskudt skat ultimo 20005 108.132.830 - underskud der ikke kan nås anvendt 7.663.304 Hensættelse til udskudt skat ultimo 2005 115.796.134 Hensættelsen til udskudt skat udgjorde primo 2005: Beregnet udskudt skat ultimo 2004 112.970.444 Ændring af skatteprocent på 2 % af grundlaget - 7.531.363 Hensættelse til udskudt skat primo 2005 105.439.081 Årets samlede ændring i hensættelse til udskudt skat: Hensættelse ultimo 115.796.134 Hensættelse primo 105.439.081 Årets ændring i udskudt skat, som vist i eksemplet 10.357.053 7 Eksempel 3.1 egen tilvirkning. Martin Boe Pedersen side 21 af 89 Udskudt skat

Kapitel 3. Beregningen. Immaterielle aktiver: (Goodwill, erhvervede rettigheder og aktiverede udviklingsomkostninger) Goodwill skat jfr. ÅRL 43 aktiveres og afskrives over højest 20 år. Skattemæssigt gælder der forskellige regler afhængig af hvornår goodwillen er anskaffet. Er goodwillen anskaffet efter 1/1 1999 kan denne afskrives fuldt ud i aftaleåret 8. Rettigheder og øvrige immaterielle anlægsaktiver må efter ASL 40 stk. 2 og 3 afskrives med 1/7 hvert år, eller over den periode rettigheden gælder over. Enkelte rettighedstyper kan dog straksafskrives. Igen er regnskabsreglerne anderledes. Hvad angår aktiverede udviklingsomkostninger, må disse straksafskrives skattemæssigt, mens de udviklingsomkostninger skal aktiveres regnskabsmæssigt og afskrives efter den færdiggjorte udviklingsproces over den vurderede forventede økonomiske levetid dog højest 20år jfr. ÅRL 20 stk. 3. Specielt for udviklingsomkostningerne betyder det, at der i regnskabet er anført et aktiv, der afskrives på, mens omkostningerne skattemæssigt er blevet straksafskrevet. Der er nu skattemæssigt givet et større fradrag, mens fradraget føres løbende i driftsregnskabet, som afskrivninger. Der skal med andre ord betales mindre i skat her og nu. Materielle anlægsaktiver: (Bygninger, driftsmidler og indretnings af lejede lokaler) Generelt afskrives de fleste materielle anlægsaktiver hurtigere skattemæssigt end regnskabsmæssigt. Dette skyldes, at aktiverne typisk afskrives over deres faktiske levetid, mens de skattemæssigt afskrives efter en fast procentsats uden hensyntagen til levetiden. Den regnskabsmæssige driftsmiddelsaldo kan også indeholde finansielt leasede aktiver. Mere herom i afsnittet om leasingforpligtelser. Specielt for bygninger findes der også specielle regler for tilslutningsafgifter mv. Varelager: På varelagre er der ofte indregnet et IPO (indirekte produktions omkostninger) i den regnskabsmæssige værdi. Igen er dette kun en regnskabsmæssig værdi, som er med til at forøge det 8 ABL 40. Martin Boe Pedersen side 22 af 89 Udskudt skat

Kapitel 3. Beregningen. regnskabsmæssige resultat og forøge balancesummen. IPO er ikke et skattemæssigt begreb, hvorfor disse omkostninger fradrages i den skattemæssige indkomstopgørelse, hvorefter den skattemæssige værdi af varelageret er lavere. I eksemplet 3.1 er der lavet en regnskabsmæssig nedskrivning af varelageret. Denne nedskrivning er foretaget for at imødekomme ukurans. Nedskrivningen er foretaget med 100 % af de ukurante varer i regnskabet, mens nedskrivningen skattemæssigt år 1 kun må foretages med 50 %, år 2. 75 % og år 3. med 100 % jfr. Varelagerlovens 15 stk. 3 og BEK nr. 593 og 594 af 12/6 2006. Herved er der opstået en forskel mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi af varelageret på kr. 1.000.000, hvor den skattemæssige værdi er den højeste, hvorved der opstår et skattemæssigt aktiv på kr. 280.000 ved skatteprocent på 28 %. Tilgodehavender: I regnskabet er der lavet en regnskabsmæssig hensættelse til imødegåelse af tab på disse på kr. 5.000.000, Skattemæssigt er disse tilgodehavender ikke tabt, før de juridisk kan bevises tabt. Igen giver dette en højere regnskabsmæssig værdi, samt at der på posten tilgodehavender opstår et skatteaktiv på kr. 1.400.000. Gældsposter: (hensatte forpligtelser) I hensatte forpligtelser er der regnskabsmæssigt afsat kr. 3.000.000 til imødegåelse af tab af en erstatningssag, som virksomheden forventer at tabe. Skattemæssigt kan der ikke gives fradrag for denne erstatning, før sagen er endeligt afgjort. Virksomheden har i regnskabet fradraget 3.000.000, der efter skattereglerne ikke kan opnås fradrag for, hvilket betyder, at skulle virksomheden ikke tabe sagen, skal den tilbagebetale fradraget. Omkostningen er afholdt i regnskabet, mens omkostningen endnu ikke er ført skattemæssigt. Virksomheden har altså skattemæssigt et fradrag på kr. 3.000.000 til gode. Den skattemæssige værdi af tilgodehavendet bliver kr. 840.000 og dermed et udskudt skatteaktiv. Martin Boe Pedersen side 23 af 89 Udskudt skat

Kapitel 3. Beregningen. Leasing forpligtelser: Leasing er blevet et alment begreb i vores hverdag. Leasing skal i virksomheder i regnskabsklasserne C og D behandle leasingaftaler, som det de er. Mange leasing kontrakter er stykket sammen, således at der ikke er tale om en lejeaftale, men et køb på afbetaling (også kaldet finansiel leasing). Finansiel leasing skal derfor i virksomheder i regnskabsklasserne C og D regnskabsmæssigt behandles som et køb af et aktiv på afbetaling. En ikke finansiel leasing aftale (operationel leasing) skal i regnskabet udgiftsføres løbende som en alm. udgiftspost. En finansiel leasingaftale skal derimod omdannes til et køb på afbetaling. Dvs. leasingkontrakten skal nedbrydes i flere dele: Et aktiv (værdien af det leasede aktiv) En gældspost (den samlede leasing forpligtelse, diskonteret) En rente (virksomhedens normale lånerente) Afdrag (leasingydelsen opdeles i rente og afdrag) Herefter aktiveres aktivet sammen med virksomhedens øvrige aktiver og afskrives over den forventede levetid. Gælden forrentes med virksomhedens normale lånerente og afdrages via ydelsen. Skattemæssigt skelner man ikke imellem de to former for leasing. I skattemæssig terminologi er leasing en lejeaftale, og omkostninger til leje af materiel er fradragsberettiget på tidspunktet for lejeaftalen. Leasing ydelsen deles ikke op i skatteregnskabet men udgiftsføres med 100 % i indkomståret. For at vise hvorledes den udskudte skat kan opstå ved finansiel leasing, har jeg herunder kort skitseret eksempel 3.2, hvor en virksomhed har finansielt leaset aktiver for kr. 20.500.000. Leasinggælden er indregnet med kr. 16.546.540. Aktivet er vurderet til at have en levetid på 7 år, mens leasing aftalen løber 5 år. Det betyder at afskrivningerne på aktivet ikke vil følge afdragene på gælden. Martin Boe Pedersen side 24 af 89 Udskudt skat

Kapitel 3. Beregningen. Beregning af udskudt skat 28 % Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi Beregnings grundlag Beregnet udskudt skat 28 % Beregningsgrundlag Leasede driftsmidler 20.500.000 0 20.500.000 5.740.000 Leasingforpligtelser -16.546.540 0-16.546.540-4.633.031 Beregningsgrundlag ultimo 3.953.460 1.106.969 Eksempel 3.2 udskudt skat af finansielleasing 9 Såfremt den aktiverede værdi af leasingaktivet og den optagne leasingforpligtigelse ikke er ens på balancetidspunktet, vil der skulle indregnes udskudt skat af forskellen, der typisk opstår som følge af, at afskrivningsperioden og leasingkontraktens løbetid ikke er ens. 10 De regnskabsmæssige værdier af hhv. aktiv og gæld har ingen skattemæssig værdi, idet leasing ydelsen i skatteregnskabet er udgiftsført med det fulde beløb, altså ingen opdeling af ydelsen i rente og afdrag. Aktiv og gæld er inden for samme jurisdiktion og skal derfor modregnes. Aktivet alene ville give en udskudt skat på kr. 5.740.000, mens gælden alene ville medføre et udskudt skatteaktiv på kr. 4.633.031, hvilket efter modregning netto giver en udskudt skatteforpligtelse på kr. 1.106.969. 9 Eksempel 3.2 egen tilvirkning 10 Årsrapporten, Kommentarer til årsregnskabsloven, 4. udgave Martin Boe Pedersen side 25 af 89 Udskudt skat

Kapitel 3. Beregningen. Fremført underskud til senere indkomstår. I eksempel 3.1 er der skattemæssigt opført et aktiv på kr. 41.654.657. Dette aktiv er opstået ved, at virksomheden har haft skattemæssige underskud siden 2001. 1. Skattemæssige underskud til fremførsel Anvendt/ Til Primo tilkommet Fremførsel 2001 27.368.943 0 27.368.943 2002 654.781 0 654.781 2003 3.576.259 0 3.576.259 2004 4.654.674 0 4.654.674 2005 5.400.000 0 5.400.000 Eksempel 3.3 underskud til fremførsel 11 41.654.657 0 41.654.657 De akkumulerede underskud kan fremføres til senere positiv skattemæssig indkomst. Disse underskud besidder derfor en fremtidig værdi for virksomheden. Underskud fra 2001 kan dog højest fremføres til indkomståret 2006. Virksomhedens ledelse har dog udarbejdet budgetter, der udviser et skattemæssigt underskud for 2006. Underskuddene for 2001 kan derfor ikke anvendes inden disse forældes. I beregningen af udskudt skat er der også taget højde for det. I eksempel 3.1 er der under beregningen af udskudt skat foretaget nogle korrektioner. Én af korrektionerne er en ændring af ikke optaget skatteaktiv på kr. 7.663.304. Ved en skatteprocent på 28 svarer dette til et aktiv på kr. 27.368.943. I eksempel 3.3 fremgår det, at der i 2001 var et skattemæssigt underskud på kr. 27.368.943, svarende til det korrigerede aktiv i eksempel 3.1. Det skattemæssige underskud fra 2001, ledelsen ikke mener, de kan nå at anvende, har altså ingen fremtidig værdi, hvorfor det skattemæssige aktiv fra 2001 er elimineret fra hensættelsen til udskudt skat. Kunne virksomheden have anvendt underskuddet fra 2001 i indkomståret 2006, skulle hensættelsen til udskudt skat have være reduceret med skatteværdien af underskuddet, svarende til 11 Eksempel 3.3 egen tilvirkning Martin Boe Pedersen side 26 af 89 Udskudt skat

Kapitel 3. Beregningen. korrektionen i eksempel 3.1 på kr. 7.663.304. Den samlede hensættelse til udskudt skat ultimo 2005 skulle derfor, som beregningen i eksempel 3.1 viser, have været på kr. 108.132.830, mod den nuværende hensættelse på kr. 115.796.134. Skattemæssige underskud til fremførsel i fremtidige indkomstår medfører altså udskudte skatteaktiver, såfremt det er realistisk, at virksomheden opnår positive skattemæssige resultater, i hvilke underskuddene kan anvendes i. Spekulationen om, hvorvidt underskud kan anvendes i fremtidig indkomst eller ej, opfører fra og med indkomståret 2006, idet underskud fra indkomståret 2002, kan fremføres uendelig. Underskud opstået før 2002, kunne højest fremføres fem år frem. Hvis en virksomhed ikke tror på, at den kan udnytte skattemæssige underskud fra indkomståret 2002 eller senere, må det være fordi virksomheden har going concern problemer. Værdipapirer Værdipapirer skal i regnskabet indregnes og måles i balancen til dagsværdien på statusdagen (såfremt de er noterede, ellers en beregnet kapitalværdi). I eksempel 3.1 er der beregnet en midlertidig forskel mellem den regnskabsmæssige værdi af værdipapirer på kr. 9.000.000 og den skattemæssig værdi på kr. 7.500.000, hvilket giver en midlertidig forskel på kr. 1.500.000. Den midlertidige forskel er opstået, idet værdipapirerne i regnskabet er kursreguleret siden anskaffelsen af aktierne fra 7.500.000 til 9.000.000. Den midlertidige forskel er et udtryk for en regnskabsmæssig kursregulering. Skatteregler for aktier (ABL) indeholder bestemmelser omkring noterede værdipapirer, der er baseret på en ejertid på over eller under tre år. Ud fra disse regler skal ledelsen vurdere hensigten med aktierne. Er hensigten at: 1. Aktierne forventes beholdt. 2. Aktierne forventes afhændet efter 3 år, efter anskaffelse. 3. Aktierne forventes afhændet inden 3 år, efter anskaffelse. Martin Boe Pedersen side 27 af 89 Udskudt skat

Kapitel 3. Beregningen. Ovenstående er de tre muligheder, som virksomheden har for deres disposition over aktierne. Muligheden for at midlertidige forskelle opstår, er aktuel i alle tre situationer, grundet aktiernes værdiansættelse skattemæssigt til anskaffelsesværdi og regnskabsmæssigt til statusdagens kursværdi. Der vil dog af mulighed 1 og 2 ikke skulle beregnes udskudt skat, hvilket skyldes skattefriheden af samme. Derimod vil man skulle beregne udskudt skat af midlertidige forskelle, der måtte være opstået, såfremt man forventer at afhænde aktierne inden 3 år, omvendt grundet den heraf afledede skattepligt. Værdipapirerne i eksempel 3.1 er dog ikke aktier men obligationer. Beskatningsregler for obligationer findes i KGL. Virksomhederne er skattepligtige af kursgevinster/kurstab og renter af obligationer. Beskatningen finder dog ikke sted, før kursgevinsten er realiseret, hvilket i eksempel 3.1 ikke er tilfældet. Virksomheden ejer endnu obligationerne, disse er dog steget i værdi siden anskaffelsen, og er derfor kursreguleret til dagsværdien på statusdagen. Vil selskabet sælge obligationerne efter statusdagen til statusdagens kurs, vil dette udløse en beskatning af den midlertidige forskel på kr. 1.500.000, hvorfor der i regnskabet afsættes en forpligtelse til udskudt skat på kr. 420.000. 3.2 Delkonklusion Beregningen af de midlertidige forskelle er et simpelt regnestykke. Det samme er beregningen herefter af den udskudte skat, men så stopper simpliciteten også. De midlertidige forskelle er som nævnt forskellen mellem den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdi af aktiver og forpligtelser. Ved anvendelse af den balanceorienterede balancemetode har de nuværende regler tage forholdsregler for ændringer i skatteregler og skattesatser. Hvor tidligere regler har foreskrevet, at der skulle beregnes udskudt skat af tidsmæssige forskelle, skal det nu kun ske på forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi af aktiver og forpligtelser. Forskellige skatteregler på lige så mange forskellige områder gør dog ikke opgørelsen af den skattemæssige værdi af aktiver og forpligtelser nem. De regnskabsmæssige opgørelsesmetoder er relativt simple, men dertil kommer så vurderingen af intentionerne med f.eks. et aktiv. Er aktivet til varende eje og brug, eller er aktivet anskaffet som et led i spekulation. Martin Boe Pedersen side 28 af 89 Udskudt skat

Kapitel 4. Regler. 4. Regler for udskudt skat Jeg vil i dette afsnit redegøre for, hvilke regler der findes i Danmark vedrørende udskudt skat. 4.1 Skat og udskudt skat Der kan ikke være nogen tvivl om, at alle personer i Danmark skal betale skat. Det gælder naturligvis også for alle virksomheder i Danmark. Danske virksomheder skal indregne skat af årets resultat, der, bortset fra skat af årets egenkapitalbevægelser, består af årets aktuelle skat og årets regulering af udskudt skat. Skatten af årets resultat består derfor af årets aktuelle skat og årets udskudte skat. Årets aktuelle skat er skatten af årets skattepligtige resultat samt regulering af tidligere års skat. Årets udskudte skat er ændringen i den udskudte skat fra primo til ultimo Årsregnskabsloven omtaler i 25 hensatte forpligtelser. I lovens bilag 1.c nr. 5 defineres forpligtelser således: En forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Definitionen gentages i årsregnskabslovens 33 stk. 2. Udskudt skat skal indregnes jf. Årsregnskabslovens 47 som en hensat forpligtelse. Hensatte forpligtelser er jf. Årsregnskabslovens bilag 1.c nr. 7 forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse ellers forfald tid, og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabs år.. Af årsregnskabsloven fremgår det, at det kun er regnskabsklasserne B, C og D, der skal indregne udskudt skat. Det er således ikke alle danske virksomheder, der skal indregne udskudt skat i regnskabet. Martin Boe Pedersen side 29 af 89 Udskudt skat