Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven:



Relaterede dokumenter
Lær at tackle jobsøgningsstress 2!

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Hvordan høre Gud tale?

Hvorfor gør man det man gør?

Matematik i AT (til elever)

Hvordan gør de professionelle?

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer

KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

Kom i gang med at bruge Designlogen

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Matematisk modellering: Hvor tidligt står Venus op?

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Leg og læring i bevægelsesbåndet. Kom lad os lege!

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

Jeg er bare den logerende

Mekanik. Notecentralen. - Indledende niveau - Uden differentialregning. Ole Trinhammer

Transkript:

Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven: Opgaverne er alle bygget op efter samme koncept; eleverne laver observationer i Dyrehaven og på Bakken og bruger derefter observationerne til at lave opgaverne hjemme på skolen. Alle opgaver er lavet med udgangspunkt i Fælles Mål for primært fysik/kemi og matematik, men biologi og geografi er også tænkt ind i opgaverne. Der er et sæt opgaver til hvert emne, hvoraf nogle af opgaverne har højere sværhedsgrad. Disse opgaver er skrevet med kursiv. For at få det optimale ud af turen er det ideelt, at eleverne går sammen i grupper på 2 4 elever. Der bør i hver gruppe være én, der har en smartphone til at løse måle-opgaver. Følgende applikationer skal bruges: Stopur Vinkelmåler GPS GPS afstand Findes i de fleste telefoner både i smartphones og i ældre mobiltelefoner Skal bruges til at måle vinklen på træer og forlystelser. Søg på Angle. Jeg har brugt den, der hedder Leveler Skal bruges til at finde forskellige koordinater i området. Søg på GPS finder. Jeg har brugt den, der hedder Point to Point. Det er godt, hvis man i applikationen på forhånd kan lægge koordinaterne ind. Skal bruges til at finde afstande i området. Søg på GPS og meter. Jeg har brugt GPS Odemeter. Eleverne skal have de relevante observationsark med samt blyant, lineal og en 5-krone og et stykke snor. De behøver ikke at have opgaverne med, da de først skal laves på skolen efterfølgende. Opbygning af dagen Dagen kan bygges op fuldstændig, som det passer jer bedst. I skal dog være opmærksomme på, at jeres turbånd kun gælder på Bakken mellem kl. 12.00-15.00. Jeg vil anbefale, at man bruger tiden om formiddagen i Dyrehaven og tiden efter kl. 12 på Bakken. Turbånd kan afhentes fra kl. 11.30 i Bakkens Salg & Information. Det er en rigtig god ide som lærer at gå rundt på Bakken og høre, hvad eleverne snakker om, når de har været oppe i en forlystelse og lavet et forsøg. Tit snakker de meget fysik, når de kommer ned, og her kan der tit ligge et godt udgangspunkt for en snak om fysik. Enten med det samme på Bakken, eller senere når I kommer hjem i klassen. Opgavesæt 7. 9. klasse

Specifikt til de enkelte opgaver: GPS-orientering Denne opgave handler om at få eleverne til at opdage Dyrehaven ved hjælp af GPS. Opgaven er en gå/løbe/cykle tur på 8 10 km. Hvis man har sat tid af til at være i Dyrehaven mellem kl. 9 12, kan man nok ikke nå så meget mere end denne opgave. Man kan med fordel lægge de enkelte koordinater ind i sin smartphone, inden man kommer til Bakken. Det er en god idé at repetere, hvordan hele systemet med klodens koordinater er bygget op. Eleverne bliver bedt om at tage et billede, hvert enkelt sted de kommer hen. Det er primært, så I lærere senere i klassen evt. kan snakke om, hvilke træer og steder de har passeret. Opgaven om pendulet Her er formålet at give eleverne viden om penduler. Et pendul består af en snor, der har en vis længde og et lod, der har en masse, som hænger i snoren. Et penduls svingningstid er den tid, det tager for et pendul at bevæge sig frem og tilbage fra toppunktet i den ene side til toppunktet i den anden side og tilbage igen. Denne svingningstid er den samme for alle penduler, der har den samme snorelængde. Det betyder, at loddets masse ikke er vigtig - tiden afhænger kun af snorens længde. For et almindeligt udsving i et matematisk pendul gælder denne formel for svingningstiden. Det kan ikke siges at være den 100 % rigtige formel at bruge her, men til overbygningen i grundskolen kan formlen give et godt indtryk af pendulet: T Er svingningstiden l Er længden af snoren. G Er tyngdeaccelerationen på 9,8 m/s 2 T = 2π l/g TIP: Godt at snakke om inden besøget: Hvad er et pendul? Hvad er en svingning? Kender i andre penduler? Opgavesæt 7. 9. klasse

G-påvirkning Når eleverne laver de to forsøg i Tårngyset med mønten, er det for at synliggøre, hvad et frit fald er. I Tårngyset bliver man fra bunden skudt af sted mod toppen, og det fortsætter i et frit fald. Så når de laver forsøget og har håndfladen opad, vil mønten forsvinde ud af hånden på dem. Det er derfor, de skal have den bundet fast til håndleddet. Når de laver forsøget med håndfladen nedad, bliver mønten inde i hånden. Det frie fald er på 17 m. og tager knap 2 sek. Fart og tempo Al erfaring viser, at eleverne synes, det er nemmere at forstå fart og acceleration, når de arbejder med det efter observationer og body-on forsøg. Påvirkningen, som kan aflæses på accelerationskurverne, er den acceleration, der påvirker eleverne i forhold til, hvis de stod oprejst. En rutsjebane kan godt sammenlignes med et frit fald. Derfor starter man også med at køre vognene op og dermed tilføre potentiel energi. Derefter bliver vognene ikke tilført energi, men kører nedad resten af turen. Selvfølgeligt kører man også opad, men bakke nr. 2 vil hele tiden slutte lavere end bakke nr. 1. Dette ses tydeligt på dataloggerfiler med højdekurverne. Alle hastigheder er i m/s. Ulrik Lundby Hansen Roskilde Fra fælles mål i fysik og matematik er der brugt følgende slutmål for 9. kl.: Fysik: Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og Samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling Matematik Matematik i anvendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: matematisere problemstillinger fra dagligdag, samfundsliv og natur og tolke matematiske modellers beskrivelse af virkeligheden anvende faglige redskaber, begreber og kompetencer til løsningen af matematiske problemstillinger i forbindelse med dagligliv, samfundsliv og natur bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved beskrivelse af virkeligheden. Opgavesæt 7. 9. klasse