Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS



Relaterede dokumenter
Monteringsanvisning Aduro Robust stålskorsten

Bygningsreglementets funktionskrav

Aduro Stålskorsten. Monteringsanvisning. /

50 spørgsmål til designationskoderne.

Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de?

Resultaterne fra skorstensprojektet

Tillægsklasserne for røg og brændende dråber er:

Brandmodstandsevne & Brandbeskyttelse

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Aduro Stålskorsten Monteringsanvisning

5" 6" 7" 8" 10" 130 mm 150 mm 180 mm 200 mm 250 mm

Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Gode Råd og vejledninger. Dobbeltvægget isoleret Sektionsskorstene

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Aftræksproblemer og løsninger. Jytte S. Nielsen, DGC og Michael Strøm, Kierulff. Gastekniske Dage den 14. maj 2013 kl

StålSkorSten til pilleovne

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

BRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE. Bygningsbrand

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

1) Oversvømmelser, 2) Lugtgener, 3) Aflejringer, der kan forringe kapaciteten.

Brandtætning af el-installationer

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Effektivt og sikkert - i sort design. CONLIT brandisolering af ventilationskanaler

Brandisolering af ventilationskanaler

Monteringsanvisning på enkelt modulskorstene

~DS 428:2009Single user license: AMU SYD, Hovedafdeling,C f Tietgensvej 6,DK-6000 Kolding. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri

Brandteknisk Vurdering

INTRODUKTION TIL KLASSIFIKATION

Træ som brandgodt byggemateriale. InnoByg gå-hjem møde

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. ETA-Danmark A/S Göteborg Plads 1 Telefon DK-2150 Nordhavn

Monteringsanvisning. Metalbestos stålskorsten. Love, regulativer og anvisninger. Generelle krav til skorstene.

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

TEKNISKE BESKRIVELSER

Netværk for bindingsværk

Specialafsnit om lovens krav. Fåes i størrelserne fra ø80 til ø900 mm ALCON SEKTIONSSTÅLSKORSTENE

Installationsvejledning I 40/ /

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima

Pejse og brændeovne. Bygningsreglement 2010

TEKNISKE BESKRIVELSER

(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER

Til fastbrændsels- og oliefyrede kedler med røggastemperaturer større end 120 og mindre end 400 C.

De nye europæiske brandklasser

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/ udgave Januar Telefon Telefax

Klassifikation. Brandrådgiver Brandklasse 2 d. 10. april 2019

Pilkington Pyrostop og Pilkington Pyrodur

BR18 s betydning for bygningsautomatik (Installationsopgaver)

Maj Keramik. 160mm 180mm 200mm 250mm

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen.

Passiv brandsikring. Brandtætning i henhold til Stærkstrømsdirektivet

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Brand. Branddimensionering

DS/EN 428:5. Introduktion til den nye standard for brandsikring af ventilationsanlæg. Master i Brand, Kenneth Hougaard Jensen

3" 4" 5" 6" 7" 8" Traditionelle-kedler Lavtemperatur-kedler Kondenserende kedler Gas Biobrændsel Olie. Produktoversigt Installationsvejledning 1

MÆRKNING AF BYGNINGSGLAS

Lejligheder, enkeltvis

Pejse og brændeovne. Bygningsreglement for småhuse 1998

OBS! På huse med stråtag SKAL skorstenspiben føres mindst 80 cm. over tagryg.

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

INDHOLD: Flamme- og røgspjæld (FRS)

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

DS/EN DK NA:2014

Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene

Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

TermaTech. Rustfri stålskorstene DANISH DESIGN

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

Passiv Brandsikring. Brandbeskyttende glas i døre. Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Brandspjæld KH-KWP-O-E KH-KWP-O-S

Boligventilation Fortolkning af DS 428, 3. udgave

Hvilke brandkrav er der til isoleringsmaterialer - og hvor må de bruges?

Stålskorsten Monteringsanvisning

Før montering af skorstenen påbegyndes, skal det sikres, at ildstedet er korrekt opstillet. Følgende hensyn er væsentlige i denne forbindelse:

Bekendtgørelse om ændring af gasreglementet afsnit B-4 installationsforskrifter for større gasfyrede anlæg

Kompendie til. Indregulering og fejlfinding af elektronisk styrede oliebrændere < 100 kw. Kursus nr

Passivhuse under 1600 m 2

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006

Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder

Brandklasse. BR18 vejledning om indplacering i. Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg

Vejledninger. Åbne og lukkede ildsteder , 1.5 og 1.6 stk.. Brændeovne. Pejse. Masseovne. Pillebrændeovne. Skorstene

Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN og gældende bygningsreglement

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES

KEND DIN GENBRUGTE BYGGEVARE

EN DK NA:2008

Aduro 5-1. Indbygningsvejledning. /

Vejledninger. Centralvarmekedler , 1.5 og 1.6 stk. Installationer. Biobrændselsfyrede anlæg. Olie- eller gasfyrede anlæg.

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

Teknisk brandisolering. Ventilationskanaler. Kompendium

Transkript:

Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10

Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2. CE mærkning iht. Bygningsreglementet BR10 3. Brandsikring iht. Bygningsreglementet BR10

1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) CE mærkning af aftrækssystemer foregår i henhold til standarderne udviklet under CEN s tekniske komite TC166 Chimneys. TC109 Central heating boilers using gaseous fuels m.fl. certificerer dog aftrækssystemer sammen med mindre gasfyrede apparater i medfør af Gasapparatdirektivet (GAD).

De væsentlige parametre for CE-mærkningen er: Temperatur (normaldrift) Trykklasse under-, nul-, eller overtryk Våd eller tør drift Korrosionsklasse Materialeklasse og godstykkelse Montage indvendigt og/eller udvendigt Brandprøvning og afstand til brændbart Egenskaber ved brand Skaktløsninger

Disse parametre fremgår af designationskoden: Designationskoden er aftrækssystems varefakta, som anvendes til at afgøre om systemet er egnet til anvendelsen. Designationskoden skal for aftrækssystemer, der er CE mærket iht. CPD en fremgå af den såkaldte mærkeplade.

Eksempel på mærkeplade: Mærkeplade her er en af de mere komplicerede på markedet. De fleste indeholder kun én eller to designationskoder.

Mærkeplade - fortsat: Når aftrækket er monteret udfylde mærkepladen, hvis nødvendigt, og klistres på et synligt sted på aftrækket.

Designationskoden hvordan læses? Gastekniske Dage 2011 Temperatur: T600 > T450 > T400 > T300 > T250 > T200 > T160 > T140 > T120 > T100 > T080 Tryk: H1 > H2 > P1 > P2 > N1 > N2 Våd/tør drift: W > D Korrosion: V3 > V2 > V1 > Vm Sodild: G > O

Installationsanvisning: Enkelt oplysninger fremgår enten ikke af koden, men findes i installationsanvisningen. Det er f.eks. oplysninger om: Max. fritstående højde Antal og placering af bæringer og forankringer Anvendelse af pakninger Anvisninger ved gennemføring og skakt Evt. produktspecifikke anvisninger

Hvilke produktstandarder møder vi? Gastekniske Dage 2011 TC 166 har udviklet en række standarder som er tilpasset de forskellige materialer og aftrækssystemer. De mest anvendte er: DS/EN 1856 (skorsten i stål) DS/EN 1856-2 (foring i stål) DS/EN 14471 (systemer i plast)

2. CE mærkning iht. Bygningsreglementet BR10 BR10 trådte i kraft i sommeren 2010 og havde en sameksistensperiode med BR08 på 6 måneder. Svært at læse, men nemt at arbejde med når man har lært det at kende!

Funktionskrav mere end detailkrav: Gastekniske Dage 2011 Det første Bygningsreglement, fra 1961, var i høj grad præget af detailkrav ofte med udgangspunkt i tradition. Ved revisionen i 2008 (BR08) satte Erhvervs-og Byggestyrelsen en proces i gang, som transformerer Bygningsreglementet fra detailkrav til funktionskrav. Reglementet er således blevet mere abstrakt, hvorfor det er svære at læse, men åbne også for mere innovation.

De vigtigste bestemmelser ift. gasaftræk: Gastekniske Dage 2011 8.5.3 Aftrækssystemer 8.5.3.1 Generelt Stk. 1 Bestemmelse Aftrækssystemer skal udføres og opsættes, så der ikke opstår fare for brand, eksplosion, skadelig kondens, forgiftning og sundhedsmæssige gener.

De vigtigste bestemmelser ift. gasaftræk: Gastekniske Dage 2011 (8.5.3.1, stk. 1) Vejledning Gennemføringer må ikke svække bygningsdelenes brandmodstandsevne, da det medfører en øget risiko for brandspredning i bygningen. Gennembrydes en bygningsdel af et CE-mærket aftrækssystem, skal dette være afprøvet til isolerede (ikke ventilerede) gennemføringer i bygningsdele. Afprøvningen skal fremgå af producentens dokumentation. Gennembrydes en bygningsdel klasse REI 30 [BD-bygningsdel30] af en skakt med en skorsten i, skal skakten således udføres som en bygningsdel klasse EI 30 [BDbygningsdel 30]. Røgrør bør kun monteres i opstillingsrummet.

De vigtigste bestemmelser ift. gasaftræk: Gastekniske Dage 2011 Denne type gennemføringer er specielle for markederne rundt om Østersøen. Derfor er det som ofte en tillægsprøvning for det fleste producenter.

De vigtigste bestemmelser ift. gasaftræk: og der blev til eller Uddrag af BR10 kapitel 8.5.1.1 stk. 4 Gastekniske Dage 2011 Fyringsanlæg skal indrettes, så der under normale driftsforhold hersker undertryk i fyringsanlæggets forbrændingsrum og aftræk i forhold til det rum, hvori fyringsanlægget er opstillet. Kravet kan fraviges for særligt tætte kedler, der er indrettet til overtryksforbrænding og forsynet med tæt aftræk eller er opstillet adskilt fra beboelses og arbejdsrum i særligt rum med uafspærrelige ventilationsåbninger til det fri.

De vigtigste bestemmelser ift. gasaftræk: Gastekniske Dage 2011 8.5.3.3 Beskyttelse over for berøringsskade Stk. 1 BESTEMMELSE Aftrækssystemets overfladetemperatur må under normal drift ikke overstige den i produktstandarden fastsatte maksimale tilladelige temperatur. Placeres aftrækssystemet i en skakt, på grund af temperaturkravet, udføres skakten i overensstemmelse med CE-mærkningen og producentens anvisninger. Bestemmelsen gælder ikke den del af aftrækssystemet, der er i rummet, hvor ildstedet er opstillet.

3. Brandsikring iht. Bygningsreglementet BR10 Hvordan klassificeres brandmodstandsevne? Hvilke standarder kan vi benytte? Hvad er formålet for afprøvning? Hvad med aftrækssystemer? udfordringer!

Hvad siger BR10? Gennemføringer må ikke svække bygningsdelenes brandmodstandsevne, da det medfører en øget risiko for brandspredning i bygningen.

Hvorfor afprøve brandmodstandsevnen? Brandmodstandsevnentestes og klassificeres for at forhindre brandspredningen fra brandceller, gennem brandklassificerede bygningsdele eller brandklassificerede beklædninger. Brandudviklingen forsinkes, hvorved mennesker der opholder sig i bygningen kan undslippe. For aftræk er det produktet og dettes gennemføring i brandceller og/eller brandklassificerede bygningsdele/beklædninger der afprøves og klassificeres.

Byggevarers reaktion mod brand: A1 byggevarer, som ikke medvirker til brand. A2 byggevarer, hvis medvirken til brand er yderst begrænset. B byggevarer, hvis medvirken til brand er meget begrænset. C byggevarer, som i begrænset udstrækning medvirker til brand. D byggevarer, hvis medvirken til brand kan accepteres. E byggevarer, som i relativt stor udstrækning medvirker til brand. F betyder, at det ikke er dokumenteret, at produktet lever op til et klassifikationskrav. Aftræk(skorstene) udført som cementbundne eller stålskorstene er klassificeret som A1

Hvilke parametre måles/afprøves i relation til brandspredning? Bæreevne [R] Integritet [E] Isolering [I] Røgtæthed [S] Parametrene måles over tid og angiver en brandmodstandsevne over tid angivet i minutter. Disse parametre kræver en nærmere forklaring!

Bæreevnen [R] er et bærende, eller bærende og adskillende, konstruktions element evne til under brandpåvirkning fra en, eller flere sider, at modstå de mekaniske påvirkninger i en periode uden at miste stabiliteten. Integritet [E] er en installationskomponents evne til at forhindre udbredelse af brand som følge af, at betydelige mængder flammer eller varme gasser passerer fra branden til den ueksponerede side, hvorved der forårsages antændelse enten af den ueksponerede overflade eller af materialer i nærheden af denne overflade. For aftrækssystemer udført i stål, gælder det at disse to parametre er lette at bestå endda helt op til 240 minutter.

Isolation [I] er en installationskomponents evne til at modstå brandpåvirkning, uden at branden breder sig som følge af væsentlig gennemstrømning af varme. Gennemstrømning skal begrænses, således at hverken ueksponerede overflader eller materialer i nærheden af disse overflader antændes. Komponenten skal også fungere som varmebarriere i tilstrækkelig grad til, at personer i nærheden af den beskyttes. Røgtætheden [S]er bygningsdelens evne til at modstå gennemstrømning af gasser eller røg ved omgivelsestemperatur og ved eksponering ifølge standardbrandforløbet. Aftrækssystemer udført i stål har storevanskeligheder med isolation, men klarer forholdsvis enkelt røgtæthedskravet.

Bygninger består af brandadskillelser eller brandceller et alm. parcelhus er defineret som én brandcelle med brandadskillelser mellem rum og etager. Større byggerier har flere selvstændige brandceller. Brandklassificer et bygningsdel

Der opstår en brand Bygningsdelene skal være brandklassificeret

Det gælder også f.eks. døre, elektriske ledninger og rørinstallationer

Rør-og kanalinstallationer vil blive meget varme ved brandpåvirkning. Varmen vil blive ledt fra en brandcelle til den tilstødende eller igennem en brandklassificeret bygningsdel til det tilstødende rum. Den transporterede varme vil kunne antænde brandbare bygningsdele, interiør eller opmagasinerede effekter, hvilket medfører brandspredning.

Det vil som hovedregel være nødvendigt at foretage yderligere sikring mod brandspredning (specielt ift. isolering) det kan være indkapsling af rør-og kanalinstallationerne i skakte eller lignende.

Det samme gælder for et aftræk (skorsten). Der skal anvendes en tilstrækkelig sikker gennemføringsmetode afhængig af bygningsforholdene og reglementskravet. Dvs. en sikker gennemføring ift.: 1. Bæreevne 2. Integritet 3. Isolering 4. Røgtæthed

Aftrækket (skorstenen) vil lede varme i gennem gennemføringen via ydrekappen. Varmeledningen kan ikke forhindres blot forsinkes. Varmeledningen afhænger ikke kun af ydrekappens varmeledningsevne, men bl.a. også af brandgennemføringens konstruktion, hvilke materiale bygningsdelen er udført i og hvordan denne er konstrueret.

Afhængig af klassifikationsniveauet skal nogle skorstene placeres i en skakt. Skakten vil forhindre at skorstenen, pga. varmeledningen, kan antænde brandbare materialer i tilstødende rum ift. det rum hvori det brænder.

Brandsikker konstruktion - ekstern til ekstern For skorstene monteret uden skakt skal isolering [I] sikres i gennemføring For skorstene monteret i skakt er isolering [I] sikret i kombinationen af skakt og gennemføring

Isolering ved en ekstern brand udsættes skorstens yderkappe for en voldsom varme. Varmen ledes i gennem brandadskillelsen.

I 2008 påbegyndte TC166 WG1 arbejdet med at udvikle en standard for ekstern til ekstern brandspredning for aftrækssystemer. Et udkast er allerede klar. Udkastet er baseret på en standard for ventilationskanaler og har arbejdsnummeret 1366-xx. Idet TC127 er den tekniske komite, som normalt tager sig af brandsikkerhed har TC166 valgt at afvente TC127 s videre arbejde med standarden.

Nogen spørgsmål eller kommentar?