KIRKEBLADET. SNOLDELEV - TUNE Januar - marts 2015 nr. 1 - årgang 80 Snoldelevkirke.dk Tunekirke.dk



Relaterede dokumenter
Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Kirkebladet. Rørbæk. & Stenild sogne. Grynderup

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Vejlby Sogns Kirkeblad

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Nyhedsbrev Uge

FALKEPOSTEN. December

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

En uge af en landsbypræsts dagbog

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Carl Nielsen

Til samtlige husstande Kirkeblad 1. Karrebæk og Fodby SogneD december Januar Februar

for Lyne Sogn Juni/Juli 2015 Konfirmander i Lyne Kirke Den 10 Maj 2015

SØBORG SOGN Kirke og idræt Nr Årgang

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

Plejecenter Violskræntens Aktivitetstilbud. For beboere, efterlønsmodtagere & pensionister i Norddjurs kommune

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Kirkerne i Vipperød SDR. ASMINDRUP GRANDLØSE ÅGERUP. juni juli august 2015

KIRKEBLADET. SNOLDELEV - TUNE Juni - august 2015 nr. 3 - årgang 80 Snoldelevkirke.dk Tunekirke.dk

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

OPSLAGSTAVLEN. Hver mandag og onsdag kl er der løbetræning fra Marienlyst-centret, hvor der også er mulighed for omklædning og bad.

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

S C T. M O R T E N S S O G N

Kirkebladet. Hér finder du os. Lundforlund Gerlev Slots Bjergby Sludstrup Pastorat. Juni - August 2014

OSTEN P ALKE F Marts 2016 Figur 1

Nogle datoer til kalenderen

Gurre menighedsråds beretning 2010.

PROGRAM FOR 1. halvår 2013 VELKOMMEN PÅ

Kirkenyt marts og april 2014

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Maj 2012 ~ side 1

Godt nytår og god arbejdslyst!

Kirke & Sogn. aunslev bovense

Fredagsbrev. Århus Friskole d. 5. februar 2010

nyt At finde sin rette plads... Se side årgang Nr Marts - April - Maj

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

Asserballe sogns kirkeblad

Nyhedsbrev. Hammerum, den 11. april 2013

KIRKEBLAD BREGNINGE - BJERGSTED - ALLESHAVE. 60. årgang * marts - maj 2010

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Birgit Lundholm Jensen. Jytte Abildstrøm og Hune kirkes kor. Arne Mumgaard, domprovst. Søren Lodberg Hvas, biskop. Kl Kristian G.

Indsamlerevaluering 2012

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Kirkeblad. for Hjerm Sogn HJERM POSTEN Serner-Pedersen. Ewaldsvej

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 1. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 18/12-15 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, , ,

Den Danske Sømandskirke i New York Danish Seamen s Church in New York

Ind- og udmeldte børn. Personalet: nye børn og forældre og ønsker jer en god tid på fritidshjemmet.

Og det skete i de dage...

Kære forældre. Med venlig hilsen. Lisbet Huusom

FAKTOR 29. Sommeravis 2013 HUSK HUSK HUSK. Du kan finde vores husavis på adressen:

Referat af menighedsrådsmøde

Æblebladet. Sæby Nr.15

JUL. Foto: Nathalie Babineau Griffiths

Juleaften 2009 Herlev Hospital

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. December, Januar, Februar

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken. Nr. 2 Marts April Maj Klosterkirken

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

IDÉKATALOG. Sønderborg Provsti

SOGNENYT. Vestervang Sogn KIRKEBLAD FOR VIBORG

Torsted Sogn. Østerhåb & Torsted kirker juli-august. 33. årgang. nr. 4. Foto: Sogneudflugt 2013 med rundvisning i Vor Frue Kirke i Århus.

Toftlund - Tirslund Kirkeblad

ASKOV SOGN k i r k e b l a d D e c e m b e r F e b ru a r

Den vigtigste og bedste gave

NYT HERSKINDSKOLEN & NORDLYSET. Nytårsaften uden fyrværkeri?

Julemarked på Lyngparken.

Program 1/1-31/7 2016

Kirkebladet. kaj munk og miraklerne... Kgs. Tisted, Binderup & Durup sogne. tema: januar, februar, marts Også for børn

Husavis Hvalsø Ældrecenter Maj 2013

PROGRAM VELKOMMEN PÅ

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

13. årgang Efteråret 2011 Nr. 4

Medlemsnyt. Nyhedsbrev Frederikshavn Folkedansere og Fladstrand Spillemændene Februar 2014 nr. 6

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

Tale til sommerafslutning 2010

Tennisskole i Hylke. Lørdag og søndag den 13. og 14. Juni fra kl. 9-15

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR Kære alle,

Kirkebladet Nr årg. Marts - April - Maj 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

BETHANIA. Indre Mission i Herlev. Møder, arbejdsgrene, kontaktpersoner m.m. Herlevgårdsvej 28

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Kirkebladet Horne og Asdal Sogn

ALTERTAVLEN. Et kraftcenter for kirke og kultur... // Henrik Thorngaard fortæller om visionerne for Folkekirkens Hus JUL I KIRKEN JULE KONCERTER

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Transkript:

KIRKEBLADET SNOLDELEV - TUNE Januar - marts 2015 nr. 1 - årgang 80 Snoldelevkirke.dk Tunekirke.dk Vinter 2015 1

ADRESSER MM. Sognepræst Kbf. Karen Elise Nabe-Nielsen Snoldelev Bygade 12, 4621 Gadstrup Tlf. 4619 0017 undtagen mandag kenn@km.dk Træffes i Tune Menighedscenter eller hjemmet efter aftale. Sognepræst Peter H. Christensen Toften 17, Tune, 4030 Tune Mandag, tirsdag og torsdag kl. 11-12 på tlf. 4613 9782 I Tune Menighedscenter onsdag efter aftale. Tlf. 4613 9800 Phc@Tunenet.dk Kirkekontoret for Snoldelev-Tune Pastorat Tune Menighedscenter, Tune Center 17, 4030 Tune. Kirkekontoret har åbent tirsdag, torsdag og fredag kl. 10.00-13.00. Onsdag kl. 10.00-13.00 samt 16.00-18.00. Mandag lukket. Du kan henvende dig på kirkekontoret for at få hjælp til registrering af fødsler og dødsfald, og med ønsker om kirkelige handlinger, som dåb, konfirmation, vielse og begravelse / bisættelse. Kordegn for Snoldelev-Tune Pastorat Fungerende kordegn Gabrielle Nilausen. Tune Menighedscenter, Tune Center 17, 4030 Tune. Tlf. 4613 9800 gan@km.dk / 7199@sogn.dk Sognemedhjælper Jesper Lindved Lorentzen Træffes hverdage kl 10-12 i Tune menighedscenter eller på Tlf. 4613 9847 / 2370 0608 stp.lindved@get2net.dk Organist ved Snoldelev og Tune Kirke Annette Simonsen Tlf. 3321 9299 / 2341 3749 als@simonsen.mail.dk Graverkontor ved Snoldelev Kirke Snoldelev Bygade 12 B, 4621 Gadstrup. Graver Chr. Bach Jensen. Tlf. 4619 1248 snoldelev-graverkontor@mail.dk Gravermedhjælper Otto Olsen Lange Tlf. 2361 0694 Graverkontor ved Tune Kirke Nørregade 2, 4030 Tune Graver Pernille Reinholdt Træffes tirsdag-fredag kl. 10.30-11.30 på graverkontoret. Tlf. 4613 9623 / 2143 0651 Graver.tune@mail.dk Gravermedhjælper Finn Jørgensen Tlf. 2143 0651 Kirkesanger ved Snoldelev og Tune Kirke Line Skovhaug Hansen Tlf. 4635 9001 Line@skovhaug.dk FORMAND TUNE MENIGHEDSRÅD Jens Christian Wad Tlf. 5120 8320 jcwad@hotmail.dk. KIRKEVÆRGE TUNE Anne-Lise B. Jakobsen Tlf. 4613 6264 ajskv@sol.dk. FORMAND SNOLDELEV MENIGHEDSRÅD Niels Eskildsen Tlf. 4618 7099 / 2927 7196 anna-niels@mail.dk KIRKEVÆRGE SNOLDELEV Niels Fejer Christiansen Tlf. 4615 1310 / 7244 3694 nfc@vd.dk KASSERER I SNOLDELEV Margit Larsen Tlf. 4619 0178 / 2392 7960 klarskovlarsen@mail.dk 2 Vinter 2015 Snoldelevkirke.dk Tunekirke.dk

PRÆSTENS KLUMME GODT NYTÅR. I JESU NAVN Det gamle er forbi. Se, noget nyt er blevet til. 2.Kor. 5. 17. Det gamle år er forbi. Vi siger med vemod farvel til en tid, der var, men vi siger samtidigt og med en glæde der er blandet med frygt, velkommen til den tid, der kommer. For det nye år. Det kommer med noget nyt. Og derfor også med en fremtid, som vi ikke kender. I kirken byder vi alt nyt liv velkommen med en gudstjeneste. Her vi takker for det liv vi fik og her beder vi for det liv, der måtte komme. Det gør vi i dåben. Det gør vi ved konfirmationen, ved vielsen og ved bisættelsen. Nytårsdag er en af vore helt faste gudstjenestedage. Hvilket ugedagsnavn, den så end bærer på. I år hører vi på Nytårsdag om Jesus, der bliver omskåret, da han er otte dage gammel. Og får navnet Jesus. Vi begynder altså vort nye år i Jesu navn. Som vi i dåben begyndte vort genfødte liv i Jesu navn. Bedre navn kan vi ikke begynde året eller livet med. I det navn lægger vi vore liv. Vore glæder og sorger. Vore bekymringer og forventninger, som i en skål, der kan rumme det hele. Os alle. Hele du og jeg. Vore(s)år. Som i en skål, der rummer hele vort liv og næstens med, og som vi kan sætte på alterbordet i kirken nytårsmorgen. Som en offerskål. Til gengæld får vi af samme skål, i samme navn, lov at drikke livsmod og livshåb til ukendte tider. Da vi blev døbte, fik vi lov at lægge hele vort liv og fremtid i Jesu navn. I døbefontens skål. Samtidigt fik vi lov til livet igennem at drikke af det Livets Vand, Aqua Vitae, som gør alting nyt. Et Guds løfte til alle os, der lever livet i Jesu navn, og som gør, at vi kan lægge enhver frygt for fremtiden fra os. Fremtiden er i Hans hænder. Det gamle er forbi. Se, noget nyt er blevet til. Godt nytår til alle! I Jesu navn. Karen Elise Nabe-Nielsen NYTÅR 2015 Kirkebladet er nyt. Det har et andet format. Et anderledes layout. Pastor Peter H. Christensen har gennem mange år har været en flittig chefredaktør og skribent på Kirkeposten. Det hverv har han ønsket at lægge fra sig ved det nye års begyndelse. Og give videre. I fremtiden vil redaktionen derfor være en sammensat størrelse, et udvalg af personer fra de to sogne, Snoldelev og Tune. Snoldelevkirke.dk Tunekirke.dk NAVNET ER NYT Vi er i Snoldelev-Tune pastorat i besiddelse af kirkeblade fra 1936. Dengang hed kirkebladet: Fra Kirke til Hjem. Det efterfulgte et kirkeblad, som vi ikke har eksempler på, men kun kender af omtale. Et kirkeblad, der blot hed: Kirke og Hjem. I 1983 ændredes layout og navn til Snoldelev-Tune sognes kirkeblad, hvorefter det i 31 år kom til at hedde Kirkeposten. Det nye navn ændres nu til blot at heddde: Kirkebladet. På bladet årgang 1936 står der årgang 1. Derfor har vi valgt at følge årgangsrækken og kalde 2015 for årgang 80. Meget er og vil være nyt, men meget i bladet vil stadig være gennemgående og genkendeligt. Kirkebladets ord på bagsiden fra Sjællandske Lov 2.bog kap.8 om at: Kirken skal Snoldelev Kirke Tune Kirke hvermands Hjemhus være, har stået som en markør på sognenes kirkeblad siden maj 1977. Derfor fortsætter vi med at have ordene stående, som en reminder til os alle. Tag godt imod bladet. Der vil være startvanskeligheder og alle er velkomne til at komme med ideer og forslag til forbedringer. På udvalgets vegne og tak til Peter H. Christensen for dit arbejde med Kirkeposten igennem de sidste mange år. Karen Else Nabe-Nielsen Vinter 2015 3

MENIGHEDSRÅDET TUNE SOGN Søndag den 30. november er det den 1. søndag i Advent og hermed starter et nyt kirkeår. Man kan derfor godt bruge lidt tid på at se tilbage på nogle af de begivenheder i det kirkeår der nu er gået på hæld. I 2013 erhvervede Menighedsrådet ejendommen beliggende på Skolegade 6. Fordelen hermed var, at ejendommen lå lige op til den del af kirkegården, der benævnes Anneks vest. Desuden manglede man på kirkegårdene en ordentlig materialeplads. Anvendelsen af ejendommen var tænkt anvendt som evt. mødelokale og opholdsrum for personalet. Imidlertid har det vist sig at en istandsættelse ville blive ret kostbar, hvorfor man har besluttet at ejendommen skal rives ned. Hermed får man også mulighed for at etablere den mest optimale materialeplads. En anden nyhed i dette område er renoveringen og nyanlæg på kirkegården Anneks vest. Lige så vel som ved anskaffelsen af ejendommen Skolegade 6 har vores meget dynamiske kirkeværge stået i spidsen for arbejdet på denne kirkegård. Det var derfor med stor glæde, at der den 8. juni kunne foretages indvielse af kirkegården med bl.a. deltagelse af kunstneren Laila Vestergaard, der havde lavet den meget smukke skulptur Eva med æblerne samt arkitekt Anne Marie Lund, der havde forestået selve planlægningen og tilsynet med anlægget af kirkegården. De udvalg der er nedsat af Menighedsrådet har også haft et travlt år. Udvalget for menighedsplejen har bl.a. stået for uddeling af julehjælp samt for funktionen besøgstjeneste hvor man forsøger at gøre hverdagen lidt hyggeligere for ensomme medborgere. Man arrangerer også med jævne mellemrum spændende foredrag med meget varierende emner. Til disse foredrag er alle velkomne En anden funktion under menighedsplejen er Mandagsklubben, hvor et stort antal borgere mødes og her sidder og hygger sig med at lave mange skønne ting. En gang om året ved juletid disse ting ved en hyggelig begivenhed i Menighedscentret. Beløbet går ubeskåret til menighedsplejens kasse. Sognemedhjælperudvalget varetager bl.a. de såkaldte fredagsaftner hvor der er fællesspisning samt underholdning med forskellige temaer. Deltagelsen i spisningen koster et mindre beløb og alle, der har lyst, kan deltage. I foråret fik Snoldelev og Tune sogne tilbud om at få en præst med løntilskud. I april startede Gabrielle Nilausen i de to sogne hvor hun foruden at varetage kirkelige handlinger i øjeblikket underviser 2 konfirmandhold. Pr. den 01.08 valgte vores kordegn gennem 21 år, Birgit Andersen, at søge nye udfordringer og på denne måde gå ned i arbejdstid. Birgit er en person, der kendte de fleste af sognebørnene og på en meget samvittighedsfuld måde bestred sin funktion. Som afløser for Birgit er det lykkedes at overtale Gabrielle Nilausen til at varetage denne funktion indtil stillingen kan opslås og besættes. Tune sogn har den store glæde at have et meget dygtigt ungdomskor, der medvirker ved en hel del gudstjenester. Det skal dog også nævnes at der findes et voksenkor, der også af og til medvirker i kirken. At disse to kor i dag eksisterer skyldes ikke mindst vores meget dygtige og dynamiske organist. Vedkommende sørger også med jævne mellemrum for, at der i kirken eller menighedscentret bliver gennemført store musikalske oplevelser. Her kan eksempelvis nævnes bl.a. Debbie Cameron og Nis Bang Mikkelsen. Det er også med glæde man kan konstatere, at disse begivenheder er velbesøgte. Ovenstående er kun en meget lille del af de ting som Tune Menighedsråd igennem et år beskæftiger sig med. Vi håber selvfølgelig at sognets beboere er tilfredse med det arbejde, der bliver udført af de 9 medlemmer. Jens Vad, menighedsrådsformand 4 Vinter 2015 Snoldelevkirke.dk Tunekirke.dk

BØRNESIDEN TUNE KIRKES BØRNEKLUB Tune kirkes børneklub holder møder på mandage kl. 15-16.30 i Tune Menighedscenter. Tilmeldte børn hentes på Tune skoles SFO kl. 14.30 af sognemedhjælperen. Børneklubben er et tilbud til alle børn i Tune Sogn fra 6 år og opefter. Aktiviteterne er mange, men selvfølgelig præget af kirkeårets højtider og fester. Børneklubben er lige nu optaget af at forberede sig til fastelavnsgudstjenesten den 15. februar 2015 kl. 10.00 i Tune Menighedscenter. Ved møderne i børneklubben fortælles der selvfølgelig bibelhistorie. Møderne før en børnegudstjeneste bliver brugt til forberedelse af denne. Første gang i det nye år bliver mandag den 12. januar. Du kan hente børneklubbens info folder på www.tunekirke.dk eller kontakte sognemedhjælperen. SNOLDELEV KIRKES BØRNEKLUB Snoldelev kirkes børneklub holder møder på torsdage i konfirmandstuen på Snoldelev Bygade 12. Den nye sæson starter torsdag den 15. januar. Mødetidspunktet passer med skolebussens køreplan, så Børneklubbens mødetid bliver kl. 15.15-16.45. Børnene blive hentet ved skolebusstoppestedet ved Sognegården kl. ca. 15 og vi går samlet til Snoldelev præstegård. Mere om Børneklubben på www.snoldelevkirke.dk eller hos sognemedhjælperen. FÆLLES FOR BEGGE BØRNEKLUBBER Det er gratis at være med i Tune og Snoldelev kirkers børneklubber. Dog kan der blive tale om et mindre deltagergebyr ved særlige arrangementer. Begge børneklubber samarbejder ved større arrangementer, fx børnegudstjenester, FredagsFamilie, sommerfester og krybbespil osv. Alle børn/familier bliver indbudt via mail til at deltage i arrangementer i Tune eller Snoldelev Sogn og vi håber selvfølgelig på opbakning til vore arrangementer i begge sogne. Jesper L. Lorentzen, sognemedhjælper Snoldelevkirke.dk Tunekirke.dk MASTERDRUMMER OG TOGOLESISK JULEMAD Knapt 100 mennesker deltog i den sidste FredagsFamilie, fredag den 7.november. Masterdrummer Sylvester Agbedoglo fra Togo, Vestafrika samt sognemedhjælperudvalget sørgede for afrikansk julemad, der smagte vidunderligt og strakte til alle. Herefter fortalte Sylvester om sit liv som Masterdrummer. Om trommens funktion. Om sin barndom og opvækst i Togo. Han og hans lillebroder, der var på besøg, gav flotte eksempler på musikkens muligheder. At man ikke slår på tromme, men spiller på tromme. Til sidst fik alle mulighed for selv at spille på tromme. Styret flot af Sylvester, der fik alle fra de mindste til de største til at spille i takt! En flot aften. Tak for den! Karen Elise Nabe-Nielsen FREDAGSFAMILIE I TUNE MENIGHEDSCENTER Fredag den 27. marts kl. 18.00 20.30. Tilmelding til Jesper Lindved Lorentzen. Vinter 2015 5

SNOLDELEV SOGN - snoldelev.dk FDF MØNSTRING Fredag den 9. januar kl. 17.00 Nytårsmønstring for og med Gadstrup-Snoldelev FDF i Snoldelev Kirke. Gudstjenesten bliver en anderledes gudstjeneste, hvor FDF er aktive både omkring planlægning og udførelse. Efter gudstjenesten samles alle i Snoldelev Sognegård. Karen Elise Nabe-Nielsen. LANDSINDSAMLING TIL FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP Vær med når Folkekirkens Nødhjælp den 8. marts 2015 sender indsamlere på gaden for at samle ind til kampen mod sult. I Snoldelev mødes vi kl. 10.30 (efter gudstjenesten) i konfirmandstuen og får hver vore indsamlingsruter. Når vi returnerer med de indsamlede beløb, samles vi omkring et stykke pizza. Sidste år samlede vi ind i Snoldelev. En rigtig flot indsats. Har man lyst, tid og mulighed for at være med til at samle penge ind, er man meget velkommen til at ringe til sognepræst Karen Elise Nabe-Nielsen 4619 0017. Man kan læse mere om indsamlingen på http://www.noedhjaelp.dk Snoldelev Menighedsråd FASTELAVNSGUDSTJENESTE Søndag den 2.marts kl.13.00 Børn og voksne er velkomne til at komme udklædte til Fastelavnsgudstjenesten. Gudstjenesten vil, som vanligt, være en børnegudstjeneste, hvor alle kan være med. Efter gudstjenesten vandrer vi over til tøndeslagning med meget mere i Sognegården. Karen Elise Nabe-Nielsen FILM OG PIZZA OM TIRSDAGEN Den 27. januar, den 24. februar og den 24. marts Snoldelev præstegårds konfirmandstue. Kl. 17.00 20.00 Pris: 50 kr.- pr. aften for pizza og drikkevarer. Når vi har set aftenens film, spiser vi pizza og drikker et glas rødvin, øl eller vand og taler om filmen, dens indhold og indtryk. Tilmelding er nødvendig på grund af bestillinger på pizzaen. Alle er velkomne og vel mødt! Karen Elise Nabe-Nielsen 6 Vinter 2015 Snoldelevkirke.dk Tunekirke.dk

TUNE SOGN - tunekirke.dk SOGNETS EFTERMIDDAG I TUNE MENIGHEDSCENTER Torsdag den 15.januar kl. 14.30 Siriuspatruljens virke i Nordøstgrønland ved Rasmus Rohde Rasmus Rohde har som tidligere Sirius-mand opholdt sig i Nordøstgrønland i sammenlagt fire år og rejst tusinder af kilometer med hundeslæde, båd og fly langs områdets kyster. På denne eftermiddag fortæller han om de oplevelser, den tid gav ham. Torsdag den 26. februar kl. 14.30 Filmeftermiddag Hvidstengruppen (1943-1944) var en dansk modstandsgruppe, der under besættelsen var beskæftiget med at modtage våben, ammunition og sprængstof nedkastet fra engelske fly. Gruppen var centreret om Hvidsten Kro og kroejer Marius Fiil, der var gået ind i arbejdet på opfordring af godsejer Flemming Juncker. Torsdag den 19. marts kl.14.30 KZ-fangernes helte 1943-45 Præsterne Fritz Lerche og Sophus Boas Historiker Hans Sode-Madsen, fhv. seniorforsker ved Rigsarkivet fortæller om de to præster pastor Fritz Lerche og sømandspræst Sophus Boas, der under 2. verdenskrig blev kendte for deres utrættelige arbejde dels for jøderne i kz-lejren Theresienstadt, dels for danske fanger i tyske fængsler. Lerches og Boas indsats var enestående. Ikke mindst var den psykiske håndsrækning vi er ikke glemt af stor betydning for fangernes overlevelse. Snoldelevkirke.dk Tunekirke.dk Fastelavnsgudstjeneste i Tune Menighedscenter Søndag den 15. februar kl. 10.00 Fastelavns søndag samles vi på tværs af generationer til gudstjeneste i Tune Menighedscenter. (Tune Kirke holdes lukket.) Såvel børn som voksne er velkomne til at komme udklædte til en gudstjeneste fyldt med farver. Tekster og salmer til gudstjenesten vises på et lærred, så alle kan følge med. Såvel salmer som tekster er nemlig illustreret med billeder. Tune Kirkes børne- og ungdomskor medvirker, og selv babysalmesangsbørnene vil vi forsøge at inddrage. Efter en festlig gudstjeneste er der tøndeslagning i Haven. Her er der en gammel tradition for, at KFUM spejderne hænger tønder op til alle aldre. Karen Elise Nabe-Nielsen Landsindsamling til Folkekirkens Nødhjælp Søndag den 8. marts kl. 12.00 Efter gudstjenesten i Tune Kirke. Mødested for indsamlere er Tune Menighedscenter. Ønsker man at deltage aktivt i Landsindsamlingen, bedes man henvende sig til kordegnekontoret. SOGNEDAG Søndag den 15. marts Gudstjeneste og Brunch i Tune Menighedscenter Kl. 9.00 holdes søndagens gudstjeneste ved Karen Elise i Tune Menighedscenter (Tune Kirke er lukket). Efter gudstjenesten er der brunch til alle, og når brunchen er godt og vel fortæret vil Tune Menighedsråd orientere om Menighedsrådets arbejde i nærmeste fortid, nutid og fremtid. Brunch m.m. er gratis og alle er velkomne. Tune Menighedsråd Vinter 2015 7

MUSIK KYNDELMISSE I TUNE KIRKE Søndag den 1. februar kl. 17.00 kan man nyde en lille time i det smukke kirkerum, der vil være oplyst af levende lys. Musikalske indslag ved kor og organist m.fl. veksler med fællessang. KONCERT I TUNE KIRKE Søndag den 1. marts kl. 17.00 Koncert med harpenistinden Nina Schlemm Nina medvirkede ved Tune by night i august måned, og det var så stor en oplevelse, at Nina måtte inviteres igen. Nina spiller til daglig i Det Kongelige Teaters kapel. SANGCAFÉ I TUNE MENIGHEDSCENTER Tirsdag den 17. marts kl. 19.00 En hyggelig aften med sange fra Højskolesangebogen sammen med kirkens organist. Der serveres et glas vin/vand/kaffe. KONCERT I TUNE KIRKE TUNE KIRKES KOR BØRNEKOR: Tune Kirke har pt. ikke noget børnekor p.gr.a for få tilmeldinger. Er du og dit barn interesseret i, at der igen kommer et tilbud om at synge i børnekor, så henvend dig til organist Annette Simonsen als@simonsen.mail.dk / 2341 3749. UNGDOMSKOR: Tune Kirkes Ungdomskor består af ca. 20 sangere i alderen 13-22 år. I øjeblikket udelukkende piger. Korets primære opgave er at medvirke ved gudtjenester i Tune Kirke ca. hver anden søndag og lejlighedsvis også i Snoldelev Kirke. Ved højtiderne mere. For gudstjenesterne modtager sangerne løn, og der er mødepligt. Koret synger også en del koncerter, deltager i workshops og større arrangementer sammen med andre kor. Vi lærer salmerne og gudtjenestens gang. Repertoiret er såvel klassisk som rytmisk. Vi øver hver onsdag kl. 16-18 i Tune Menighedscenter. Har du lyst til at være med, så henvend dig til kirkens organist Annette Simonsen als@simonsen.mail.dk / 2341 3749. TUNE KIRKES VOKSENKOR IN TUNE Tune Kirkes Voksenkor består af ca. 25 sangglade mennesker, der mødes hver onsdag aften kl.19.30-21.30. Vi har et godt og hyggeligt fællesskab, og vi synger såvel klassisk som rytmisk musik. Koret medvirker i kirken nogle gange i løbet af året, ofte sammen med Ungdomskoret og oftest i forbindelse med højtiderne Vi deltager i fælles arrangementer med andre kor og synger lejlighedsvis koncerter. Har du lyst til at deltage, er du velkommen til at komme og se, hvad vi laver. Henvendelse til organisten Annette Simonsen Onsdag den 1. april. kl. 19.30 Askeonsdag midt i påskeugen opføres Antonio Vivaldis Gloria med Tune Kirkes Ungdomskor/Voksenkor, solister og et instrumentalensemble under ledelse af kirkens organist Annette Simonsen. als@simonsen.mail.dk / 2341 3749 8 Vinter 2015 Snoldelevkirke.dk Tunekirke.dk

FASTE AKTIVITETER MENIGHEDSRÅDSMØDER: SNOLDELEV: Der afholdes offentligt menighedsrådsmøde i konfirmandstuen i Snoldelev præstegård hver tredje onsdag i måneden kl. 19.00 Dagsordenen kan læses i kirkens udhængsskab eller på kirkens hjemmeside en uge i forvejen. TUNE Der afholdes offentligt menighedsrådsmøde i Tune Menighedscenter hver anden tirsdag i måneden kl. 19.00. Dagsordenen er fremlagt på kirkens kontor og kan læses på kirkens hjemmeside en uge i forvejen. FREDAGSCAFÉEN - SNOLDELEV Fredag den 9. januar og efterfølgende fredage mellem kl.10.00 og 12.00 samles en gruppe mennesker omkring et veldækket morgenkaffebord i Snoldelev præstegårds konfirmandstue. Diskussionerne er livlige og samtalerne dybe, Somme tider kommer der talere udefra til inspiration, og to gange om året drager man med bus på en tur ud i det blå. Men for det meste finder præsten et emne fra en af ugens avisoverskrifter - gerne Kristeligt Dagblad - der trænger til at blive vendt eller uddybet. Der synges et par sange eller salmer fra højskolesangbogen hver gang, så disse formiddage kunne med rette kaldes for daghøjskole. Alle er velkomne og kirkebilen kører med start fra Ramsø omsorgscenter i Viby. Ring til Karen Elise Nabe- Nielsen 4619 0017 eller Gadstrup Bustrafik 4619 0094 og aftal nærmere, hvor bussen skal stoppe. Snoldelevkirke.dk Tunekirke.dk TUNE - BESØGSTJENESTE Tune kirkes besøgstjeneste har til formål at forebygge og afhjælpe ensomhed hos medborgere der pga. alder eller sygdom er bundet til hjemmet. En besøgsven kan være til glæde og opmuntring. Ring trygt og uforpligtende til besøgstjenestens kontaktpersoner som er Jytte Skov, 2092 9849 og Ulla Nielsen, 4613 9375. TUNE - MANDAGSKLUBBEN Mandagsklubben mødes hver mandag i Tune Menighedscenter kl. 14 16. Vi får kaffe og hjemmebag, vi synger og snakker om hverdagens store og små oplevelser. Derudover tager vi på bustur en gang om året først i juni. Mandagsklubben står for afholdelse af den årlige Julestue, hvor der sælges håndarbejder lavet i mandagsklubben. Pengene går ubeskåret til julehjælp til trængende børnefamilier i sognet. Har du lyst at være med? Flere oplysninger fås hos: Dorrit Nielsen, 4613 6518 eller Ulla Skøtt Nielsen, 4613 9375, 6089 0128 Farvel til kirkeposten og goddag til KIRKEBLADET SNOLDELEV - TUNE Samtidig med, at vore to kirker prøver kræfter med et nyt kirkeblad, har redaktøren af vores gamle blad valgt at slutte som redaktør. De to menighedsråd vil gerne sige tak til vores trofaste redaktør Peter H Christensen for igennem 30 år at have skrevet mange spændende og interessante artikler, som vi vil komme til at savne, samtidig har Peter redigeret vores gamle blad på en yderst professionel måde. Menighedsrådene fra Snoldelev og Tune Vinter 2015 9

INDRE MISSION JANUAR Fredag den 9. kl. 18.00 Nytårsfest sammen med KFUM & K i Tune Menighedscenter. Foredragsholder og hospicesygeplejerske Rita Nielsen, taler Tirsdag den 13. kl. 14.30 Evangelisk Alliance Bedemøde i Sion. Hans Verner Lollike leder mødet. Torsdag den 15. kl. 14.30 Evangelisk Alliance Bedemøde i Sion. Margit Larsen leder mødet. Tirsdag den 20. kl. 19.30 Soldatermissionens årsmøde i Sion ved leder af KFUM s SoldaterRekreation, Høvelte, Jakob Sejergaard Sørensen. Efter talen er der kaffe, lotteri, en kort generalforsamling og afslutning. FEBRUAR Tirsdag den 3. kl. 14.30 Bibeltime i Sion. Tirsdag den 17. kl. 14,30 Eftermiddagsmøde i Sion ved missionær Jakob Østergaard, Slagelse. Emne: Guds kærlighed gør fri MARTS Tirsdag den 3. kl. 19.30 Møde i Sion med Hans Lund, Gevninge. Emne: - at gøre en forskel Tirsdag den 17. kl. 14.30 Møde i Sion ved sømandsmissionær Jørgen Erik Larsen, Sørø. Emne: Når troen sejler - NÆSTE KIRKEBLAD: Stof til næste nummer af kirkebladet skal være kirkekontoret i hænde senest fredag den 6. februar 2015. KFUM OG KFUK JANUAR Fredag den 3. kl. 18.00 Nytårsfest i Tune Menighedscenter. Særskilt program følger. Onsdag den 28. kl. 18.30 Generalforsamling i Tune Menighedscenter. Vi starter aftenen med at spise sammen. Tilmelding til Elisa Nielsen inden 20/1 2014. FEBRUAR Onsdag den 4. kl. 19.30 Stormøde i Region Nord i Tune Menighedscenter. Onsdag den 18. kl. 19.30 Emneaften ved Peter Sørensen, hos Birgit og Leif Andersen, Lundevej 11, Tune. MARTS Onsdag den 4. kl. 19.30 Emneaften ved Kirsten Sørensen om bogen Og også Thomas var med af Bruno Rasmussen, hos Anne og Carsten Obel, Fløjterupvej15, Tune. Onsdag den 18. kl. 19.30 Møde hos Marianne og Otto Lange Olsen, Havdrupvej 1, Gadstrup. Yderligere oplysninger om KFUM og KFUK kan fås ved henvendelse til formand Kirsten Sørensen, Tlf. 4619 3748. KIRKEBIL I SNOLDELEV Ring efter kirkebilen dagen før på 4619 0094. Den vil hente og bringe den, der ønsker det og ellers har vanskeligt ved at komme til og fra kirke og sognemøder. Kirkebilen er gratis. KIRKEBIL I TUNE Alle, der har vanskeligt ved at komme til og fra kirke og sognemøder i Tune Menighedscenter, kan blive kørt gratis. Man henvender sig til kirkens kontor to dage forinden på telefon 4613 9800. 10 Vinter 2015 Snoldelevkirke.dk Tunekirke.dk

GUDSTJENESTER JANUAR 2015 FEBRUAR 2015 MARTS 2015 1. Nytårsdag Snoldelev 14.00 - K.E. Nabe-Nielsen - champagne og kransekage Tune 15.30 - K.E. Nabe-Nielsen - champagne og kransekage 4. Helligtrekongerssøndag Snoldelev 9.00 - Peter H. Christensen Tune 10.30 - Peter H. Christensen 11. 1. s. e. helligtrekonger Tune 9.00 - Peter H. Christensen Snoldelev 10.30 - Peter H. Christensen 18. 2. s. e. helligtrekonger Snoldelev 9.00 - K.E. Nabe-Nielsen Tune 10.30 - K.E. Nabe-Nielsen Toftehøjen 14.30 - K.E. Nabe-Nielsen 25. Sidste s. e. helligtrekonger Tune 9.00 - Peter H. Christensen Snoldelev 10.30 - Peter H. Christensen 1. Septuagesima Snoldelev 9.00 - K.E. Nabe-Nielsen Tune 10.30 - K.E. Nabe-Nielsen 8. Seksagesima Tune 9.00 - Peter H. Christensen Snoldelev 10.30 - Peter H. Christensen 15. Fastelavn Tune Menighedscenter 10.00 - K.E. Nabe-Nielsen Snoldelev 13.00 - K.E. Nabe-Nielsen - Børnegudstjeneste 22. 1. s. i fasten Snoldelev 9.00 - Peter H. Christensen Tune 10.30 - Peter H. Christensen 1. 2. s. i fasten Tune 9.00 - K.E. Nabe-Nielsen Snoldelev 10.30 - K.E. Nabe-Nielsen 8. 3. s i fasten Snoldelev 9.00 - Peter H. Christensen - Landsindsamling Tune 10.30 - Peter H. Christensen - Landsindsamling 15. Midfaste Tune Menighedscenter 9.00 - K.E. Nabe-Nielsen med brunch og orientering Snoldelev 10.30 - Hans Verner Lollike 22. Mariæ bebudelses dag Snoldelev 9.00 - Peter H. Christensen Tune 10.30 - Peter H. Christensen 29. Palmesøndag Tune 9.00 - K.E. Nabe-Nielsen Snoldelev 10.30 - K.E. Nabe-Nielsen Snoldelevkirke.dk Tunekirke.dk Vinter 2015 11

KONFIRMANDENS BØN! Kære Gud. Du giver os alt, hvad vi har brug for, og alligevel brokker vi os over småting. Lær os at elske alle andre, derved vil vi lære at elske os selv. Jeg takker dig for alt, du giver os. Og beder til at du altid vil være hos os, og give os en ekstra chance. For vi er ikke perfekte. Hjælp alle, der beder om det. Og lær os at hjælpe andre, og ikke bukke under for gruppepres. For magten og æren vil til evighed være din. Amen. Pige fra 7. klasse i Tune. Kirken skal hvermands hjemhus være Sjællandske lov 2. bog kap. 8 12 Vinter 2015 Snoldelevkirke.dk Tunekirke.dk