Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.15 (1685) Side 1 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731 Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr. 15 (1685) Mæhlum i Fåberg 12.3.1685, fol. 1a: ANNO 1685 dj: 12. Martj er Retten betient paa Mehlum vdj Faberig Sogen, ofuerverende hans Kongl: Mayts: foged Cort Coldevin, bøigde lenss Manden Clemmed Tollerssrud, Mendene til Næfndt af laugretted Nemblig, Olle Land Hans Roeland Tor Simenrud Peder Præsterud Olle Torgierssrud og Amund Holme Pantsettelse av Søre Jørstad (Fliflet?): Tosten Christensen Fliflet Indgaf en obligation af dato dj: 20 Martj 1683 huor udj meldes, at hand hafuer effter begiering og Anfordring, landt og forstragt Lauridz Pedersen Jørstad Tou hundrede Rdr. til forsichring for samme penge pandtsættes Tosten Fliflet Lauridz Pedersens gaard Nafnlig Fliflet(!!), schylder Aarlig halffanden Hud, til brugelig vnder pandt, end til pengene igien blifver erlagt og betalt, effter samme forpligtes videre Indhold etc: Skjøte på Holtlien under Langset: Jens Hansen Langsetter Indgaf et schiøde af dato dj: 2 Janv: 1682 til at oplæses, huor med hand lader sig tilforhandle af hans Søster Ragnil Hanssdaatter fiere schindz goeds beliggende vdj Holtelien i Faaberig Sogen, effter mehr bemelte schiødes Indhold etc: Skjøte på Flifletlien: Olle Tarelsen Indgaf et schiøde til at oplæses, huor med hand lader sig til forhandle af Elluf Halvorsen SimmenRud, Tj schindz odels goeds beliggende udj Lien i Faaberig Sogen, med samme brefs kraft lader hand sig til forhandle af Gulich Schierfven i Wardahl, Peder Bachstad i Øyer, Mallenne Dallerud udj Faaberig, Siuf schind og træ fetling odelssgoeds, beliggendis i Lien, der sammestedz, huilched goeds de arfveligen er tilfalden effter derris Sl: Fader Erich Lien, effter samme schiødes videre Indhold af dato dj: 8 Febr: 1685. Skjøte på Sørhove: Peder Lauridzen boendes paa Bratberig udj Bire Præstegield, Indgaf et schiøde til at oplæses, huor med hand lader sig til forhandle af Olluf Lauridzen boendis paa Bierche udj Reedahlen i Ringssagger Sogen, Otte kalfschind - 2 8/9 fetling odelssgoeds vdj en gaard kaldes Søndre Hofvind udj Faaberigss Præstegield beliggende, schiødet daterit dj: 13. Nouember 1684.
Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.15 (1685) Side 2 Sør-Gudbrandsdal 12., 14., 16. og 17 Mars 1685, fol. 5a: Tinglysninger av offentlige dokumenter: Anno 1685 dj: 12., 14., 16. og 17 Martj, der aldmindelig ting holtes paa Mellum, Sønstevold, Forssum og Brandstad tingstuer, udj Faaberig, Gudzdahl, Øyer og Ringeboe Præstegielder, er effterschr: brefue lydelig for Retten udj Meenige tingsøgte Almues paahør Underdt. oplæst, Nemblig, Hans Kongl: Mayts: Allernaadig: forordning, om v-louglig paalegs afschafelse i Norge, udj wisse pundter tydeligere forklarit, daterit i Kiøbenhafn dj: 10 Janv: 1685. Forordning om bismer wegter daterit Kiøbenhafn dj: 10 Janv: 1685. Hans Kongl: Mayts: bref angaaende om Høyeste Rettis holdelse udj Kiøbenhafn, daterit dj: 17 febr: 1685. Hans Kongl: Mayts: forbud paa Spil og Leegs opholdelsse, formedelst hindis Mayts: Enche dronningens Sophie Amalia dødelig afgang, daterit dj: 24 Febr: 1685. Hans Excellentz Her Jost Høgs Missiue til hans Ko: Mayts foged Cort Coldevin, Angaaende Supplications schrifning, for bønderne, huorledes der med forholdes schal, daterit Christiania dj: 28 Febr: 1685. Hr: Vice Stadtholder Høgs befahling, angaaende, kroer og wertzhuusse, der om en specification, fra fogden at Indgifves, daterit dj: 31 Janv: 1685. Fogden Cort Coldevins allernaadigste, bestalling bref paa Guldbrandzdahls fougderj som og I ligemaader blef oplæst, daterit dj: 9 december 1681. Mæhlum i Fåberg 7.5.1685, fol. 8b: Anno 1685 d: 7 May er Sage og schatte ting holdet paa Mehlum udj Faaberig Sogen, ofververende Hans Kongl: Mayts: foged Cort Coldevin, bøigde lenssmanden Clemmed Tollersrud, Mendene tilnefndt af laugretted Nemblig, Lauridz Aandstad Olle Giefsen Niels Steener Olle Segelstad Steener Engeland Morten Giefsen Lauridz Wold Olle Wlssrud Gunder Kragbøhl Madz Solberg Amund Østerlj og Joen Bøe Skjøte på Syverud: Olluf Nielsen Sifuerud Indgaf et schiøde til at oplæses, huor med hand lader sig tilforhandle af Knud Joensen i Wardahls Præstegield toe schindz oddelsgoeds, beliggende udj forne: gaard Sifuerud i Faaberig Sogen, Iligemaader lader hand med samme brefs krafft, sig til forhandle af Christen Tommesen, boendis paa Jungerud i Forne: Faaberig toe schind oddelssgoeds, beliggende i bemelte gaard Sifuerud, effter schiødets videre Indbemelding etc: Daterit dj: 15 Nouember 1684.
Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.15 (1685) Side 3 Pantebrev og skjøte på Jørstad: Anno 1685 dj: 7 May Indgaf Knud Olsen Giørstad et pandte bref til at oplæses, huor med hand lader sig tilforhandle af hederlig og vellærde Mand Her Lauridz Suerdrup, Sogne prest til Wang, og herridz proust til Hedemarchen, tou huder goeds, beliggende i hans paaboende gaard Giørstad i Faaberig Sogen, sampt derforuden bøxel ofuer Nj schind I det øfrige af gaarden, effter pandte brefuedz videre Indhold etc: daterit Vang dj: 19 Martj 1685. Slagsmål og dødsfall: Hans kongl: Mayts: foged Cort Coldevin, ved bøigde lenssmanden Clemmed TollersRud, lader stefne Peder Snaghoel, for øfuede slagsmaal paa Ifver Olsen Blegen paa fembte Julle dag udj Nest afvigte Aar, huor vdofuer Manden 8te dage der effter ved døden schal være affalden, der Imod til Sagen at Suahre møtte Peder Snaghoel, og iche kunde negte, at hand Jo bemelte tiid tog den Sl: Mand udj haredt, og ey Rørdte hannem anderles, det hand med louglig prof ville beuise, som blef paa Rabt til Sandhedz bekiendelse, Da frem kom Peder Præsterud, Tor Simenrud, Amund og Ifver Erichsen Blegind, alle hoes verende udj samme Slagsmaal, og ofuer Ens vidnede, at Peder Snaghoel ey til nogen schade Rørdte den Sl: Mand, uden alleene at hand tog ham udj haredt, og ey andet om den Sag vahr beuist, det de med høyeste æd ville forklare, Hans Kongl: Mayts foged tilspurde den Sl: Mands qvinde Jøran Johansdaatter, om hun noged hafuer at klage paa Peder Snaghol, for den Sl: Mands død, eller om ded haar gref kunde være Aarsag dertil, huor til hun suarede ney, og yderhmere tilstoed med Indførdte proff, at den Sl: Mand ey heeller gaf nogen Klage ofver hannem Imedens hand laa Siug, udj huilchen Sag fogden paa hans Kongl: Mayts: vegne begierede dom i Sagen, og formendte at Peder Snaghol derfor burde at Indstaa og lide effter landzloven, Effterdj vdinden denne Sag, behøfves Nermehre etter tenchende, huor for Sagen er optagen til Neste ting, da vide partterne sig her igien paa begge sider at erschiene, da schal den om gaaes og afsiges huis billigt og Rett er. Røine i Fåberg 2.9.1685, fol. 15a: Anno 1685 dj: 2 Septembr: holtes der Sage og schatte ting paa Rønne udj Faaberig Sogen,ofververende hans Kongl: Mayts: foged Cort Coldevin, Mendene tilnefndt af laugretted Nemblig, Christen Jørstad Hans Roland Olle Raunnum Joen Boeraa Assbiørn Lunde og Jenss Hundklef Slagsmål og dødsfall (forts.): Effter opsettelse, møtte atter for oss i dag Peder Snaghoel, som søges af hans Kongl: Mayts: foged Cort Coldevin, for øfvede Slagsmaal paa Ifver Olsen Blegind, huor vdofver Manden 8te dage der effter ved døden afgich. Affsagt: Effterdj Peder Snaghoel beuiser sig med for Indførdte fiere prof i Sagen v-schyldig, at hand ey til nogen schade Rørdte den Sl: Mand, vden alleene at hand tog ham i haredt, paa fembte Julle dag, Ja ydermehre tilstaar om Rørdte vidner at bemelte Sl: Mand ey heller klaged sig ofver Peder Snaghoel Imeden hand laa siug, at det haar greb ey heller kunde være aarsag til hans død, det den Sl: Mands qvinde Ilige maader som forschrtt: staar med dennem bekreffter. Thj er forne: Peder Snaghoel for dette stefne maal vden tiltalle for den part i alle maader frj kiendt, og ded inden og ald den stund disse Indførdte vidnissbyrd staar ved sin fuldmagt, eller og Indtil anderledis befindes eller beuises, end som
Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.15 (1685) Side 4 oss denne gang forekommen er, Men for hans øfvede Slagsmaal i Julle frid, der for bør hand at bøde til hans Kongl: Mayts: En March Sølf. Klemet Tollersruds klage på at han er fratatt klokkerstillingen: Clemmed Ellingsen Tollerssrud, førige Klocher udj Faaberig Sogen, og nu verende lenssmand der sammestedz, indgaf en høy anseelig Rigens Citation af dato 23. May 1685, huor med hand fører tiltahle til efftermelte tuende Mend Nafnlig Halvor Hansen Gustum og Peder Snaghoel, formedelst at dj tillige med lenssmanden Hans Halvorsen Mehlum, schal hafue fra sagt forne: Clemmed sit anbetroede Klochers Embede eller opvartning, ded Aar 1682, Imod Sogne Præsten Hr: Hagen Willumsens meddeelte Kalssbref af dato 5 Sept: 1669, at fremvise huad Aarsag eller schrifftlig order dj der til kand hafve. Der Imod til Sagen at svahre møtte indstefndte Halvor Hansen Gustum og Peder Snaghoel, og beraabte dennem paa lenssmanden Hanss Halvorsens begiering, effter Hr: Hagens ombedende, I saa maader at være Nerverende, I meden hand effter embedz pligt, ville fra sige Clemmed Tollersrud, fra hans Embede og Klocher tienniste, desse ord tilstaar mehr bemelte lenssmand udj sit indgifne Indleeg af dato 1 Septembr: 1685. Iligemaader at anhøre paa effterschr: vidnissbyrd, Nemblig Samuel Kiercherud, Holm Aarlien, Peder Præsterud og Olluf TorgersRud der hafver vered beschichelse Mend, for Clemmed Tollersrud, til Sl: Her Haagen Willums: om bemelte Klochers forhold, oc huad den Sl: Mandz effterlefverske der til kand hafve at svare effter Stefningens videre Indhold etc: Indstefndte Mend wahr Nerverende berettede at dj wahr af Klocheren hen schichede til Sl: Hr: Hagen at tilspørge hannem huad Aarsag der wahr til, at hand kom fra Klocheriedt, der til schal den Sl: Mand effter deris sigende sagdt, at forne: Klocher Clemmed wahr noged stif, oc der for vilde beholde den hand i hans steed igien hafde antaged, men for Resten sagde de sig at præsten gaf Clemmed ingen schyld. Der effter tilspurde Indførdte Clemmed Tollersrud dj tilstede verende almue om dj ved ham noged at beschylde, endten ved samme Klocher Embede, eller denne nu Anbetroede lenssmandz tienniste, eller andet hans persohn kand anrørre, Huor til dj svarede ney, ey andet at verre beuist, end alt det en Erlig Mand Veleigner oc anstaar, og tached ham æhre og goedt for huer dag hand hafver verred hoes dennem. Der Imod og ydermehre til denne Sag at svahre møtte Knud Gram som fuldmegtig, og fremlagde Dorthe Sl: Her Haagen Willumsens schrifftlige Indleg om samme Sags beschaffenhed daterit dj: 2 Sept: 1685. Huor effter Clemmed Tollersrud vahr tingssvidne begierende. Lysgård i Fåberg 3.9.1685: Ulovlig hogst i Lysgårds skog: Anno 1685 dj: 3 September wahre wj effterschrefne Jenss Kindlien, Knud Reedstad, Olle Rafnum, Samuel Kiercherud, Peder Præsterud, Pouel Søndstelj, Nielss Bierche, Nielss og Halvor Ørre, Olle Torgierssrud, Peder Snaghoel, og Christen Jørstad op Nefndt af hans Kongl: Mayts: foged Cort Coldevin til at besigtige vel Edle oc Velbyrdige Olle Brunss Assignerede gaards Eigedehle oc huad schade en deel bønder udj samme schauf kand hafue giordt for hans formerche, effter mehr bemelte Hr: Majors begiering med der paa schrefne fogdens befahling til Indførdte Mends op Nefning af dato 20 Aug :85. Dernest fremblagde bemelte Hr: Major hans schriftlige Indleeg og paastand om samme sags beschafenhed af dato dj: 3 September 1685. For det andet tilspurdte her Major efftermelte Indstefndte prof Nemblig Tor Simenrud, Erich Schindstachrud, Engebredt Nordhofuen, Peder Moe, Torbiørn Langsett oc Olle Liussgaard, om dj er vitterligt at Tomas Schiegestad, Enchen og Olle Smestad, Efven Biørstad, Olle
Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.15 (1685) Side 5 Hofven, Ifver Fagstad om dj nogen tid hafver hafft hugst eller hafver udj hans paaboende Kongl: Mayts: Assignerede gaards Eigedehler, som strecher sig langs ved Lyssgaards Elfven og Afschachen, og saa op vnder Søesetteren, og langss Setter weyen, Sønden for lige for schifftet Imellem Lyssgaard og Erdtzgaard, der til svarede mehr bemelte prof Ney, det dj alderig hafft hafuer, Der Imod til sagen at svahre møtte Indstefndte og alle fra gich at dj alderig hafuer hafft hugst eller hafven paa oben bemelte steder, men iche fra gich at dj Joe hafde nedhuget Tømmer der sammestedz som dj stefnis for. Der om er saaledis for Retten afsagt, og effter ad wj nu I dag paa Aasteden øyensiunlig hafuer seed og erfared, at den schou som ligger ofuen for Lyssgaards formerche, huilchen gaard Her Major Brun er Assignerit, befindis meged v-louglig og til v-pligt at verre vdhuggen, og der af en stor deel nedfeldet Saugtømmer paa Aasteden alle veggne at være beliggende, og en deel af Indstefndte bønders Merche paa satt, som de oc iche heller kunde fraagaae, da saa som Samme nedfeldte saugtømmer befindes at være hans Kongl: Mayts: schoug tilhørende, Joe til stoer schade, hen hører det til hans Ko: Mayts: fogeds videre besigtelse, huor meged det Eigentlig kand befindes at verre Nedfeldtet, og huor meget en huer kand hafue huget, og gaaes da der om effter videre louglig indstefnelse, som hans Kongl: Mayts: allernaadigste vdgangne forordning om v-louglig schouhugst yderligere forklarer og om formelder, Men huad det schiffte Imellem bemelte Liussgaard sig angaar, da hafuer wj saaledes effter profuerniss, saavel som derris egen tilstand, iche andet kunde befinde, end at Liussgaards Eyedehle Strecher sig fra Erdzgaards haffelde og Sønden deris Noersætter vey och fædrifft, alt hen til den stoere Elf som kaldes Liussgaards Elfven, och ligeruiss strecher Liussgaards formerche sig til fieldz och fiære, efftersom baade gaarden och schouen er hans Kongl: Mayts: tilhørende, og saa som Liussgaard, Erdzgaard, Randgaard sampt Scharsetter altid hafuer hafft udj forschrefne vdraster deriss fædrift og fellis græssbeed tilhaabe til fieldz, Saa er det dennem oc her ved iche betagen, mens nyder det fremdeelis som dj af gammel tid hafft hafver. Mæhlum i Fåberg 23.10.1685, fol. 21a: Anno 1685 dj: 23 October er Sage og Schatte ting holdet paa Mehlum udj Faaberig Sogen ofuer verende hans Kongl: Mayts: foget Cort Coldevin, Mendene til Nefndt af lougretted Nemblig, Christen Jørstad Torgier Erssgaard Knud Giørstad Svend Colberig Tron Aasen Olle Blegind Michel Rønne Olle Vlleland Jacob Trosetter Sifuer Gurestad Olle Torgierssrud oc Nielss Ørre Skatterestanser: Hans Kongl: Mayts: foged loed oplæse Nerverende Aars Restantz, huor Imod de schyldige ingen modsigelse hafde og derfor tilkiendt vnder vurderings Adfæhr at betahle. Uenighet om bruk av en del av Øyre: Peder Olsen Øre lader stefne Halvor Øre, formedelst at hand bruger en hudz goeds beligende I den gaard Øre som hannem med rette iche tilkommer. Sammeledes stefnis med hans der paa hafvende bøxel Zeddel, at i rette legge, Halvor Øre møtte og paastoed iche at være stefndt paa
Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.15 (1685) Side 6 den maade med hans bøxels Zedels I Rettelegelse, huor for Sagen til neste ting er optagen og til den tid at I Rette for: og paastefndte bøxel Zeddel, med huis videre partterne paa begge sidder eragter tienligt, schal schee huis billigt og Rett er. Slagsmål på Korsrud: Peder Johansen Blegind lader stefne Erich Jensen Vedum, for hand kasted hannem I hans Ansigt med en Kande paa Kaarssrud, huor for hand formendte at hand for slig øfvede slagsmaal burde at tilfindes at bøde effter lovens tilhold, Indstefndte Erich Jensen møtte iche, men hæderlig og vellærde Mand Hr: Johan Rossing lyste hans forfald, huor for Sagen til neste ting blef optagen. Krangel mellom nåværende og forrige klokker: Lenssmanden Clemmed Tollerssrud indgaf en Høyanseelig Rigens Citation af dato 22 Septembr: 1685, huor med hand lader tiltalle Erich Jensen Klocher, formedelst at hand hafuer ofuerfaldet ham med v-tilbørlig schieldzord og Errørig tahle dj: 24. Juny udj Indverende 1685 Aar, Der Imod til sagen at svare møtte Klocheren iche, Mens Amund Onsum Rytter fremkom og I Rette lagde It Indleg vnder Regimendtschrifuer Søfren Bartums Hand af dato dj: 22 October 1685 Samme Sags beschaffenhed Anrørende saaledes at ey nogen prof burde tages, før Contra parten for søgt Contra stefning, huor for denne tuistighed til neste ting er optagen, da videpartterne paa begge sidder, her igien at er schiemmed huis prof og vidnisbyrd de til Sagens oplysning er agter dennem fornøden, schal da der om gaaes og afscheediges huiss rett er oc forindførdte stefning Imedlertid at blifue sin fulde es...(?). Ulovlig tømmerhogst i Lysgårds skog: WelEdle Hr: Major Brun lader stefne Engebredt Schiellerud for tømmerhugst I Lyssgaardz schouf Nemblig 47 Tylter og der om i Rettelagde hans schrifftlig Indleg angaaende samme Sags beschaffenhed, daterit dj: 21 Sept: 1685. Der Imod til Sagen at suare møtte Indstefndte Mand og Vedgich bemelte tømmerhugst som hand stefnis for, der om er saaledes for Retten afsagt, at efftersom Engebredt Schiellerud en ødegaardz bunde boende paa 10 schind goeds, self for Retten tilstaar at hafue huget og Nederflodet 19 tylter tømmer paa Lyssgaards grund beligende, og Ved Møsen - 28 tylter, da som samme nedførte tømmer befindes at verre hans Kongl: Maytz: schouf ofuen for Lyssgards formerche til stoer schade - effterdj at samme høyst bemelte Kongl: Maytz: gaard effter veledle og velbyrdige Her Majors foregifuende befindes at Verre gandsche brøstfeldig, og snardt iche et døgtig huus der paa gaarden bestaaende, som i tide behøfver Nødvendig Reparation. Thj siunis billigst at bemelte tømmer bør komme offt Ermelte Hr: Majors Assignerede gards Reparation til hielp, og effterdj bemelte Ingebredt Schiellerud vden lov og minde af rette Vedkommende beganget saadan v- louglig schouhugst, da indtilles des schade gield og land Nam til videre paatalle og louglig søgning som ved bør effter Kongl: Mayts: Allernaad: forordning om v-louglig schouhugst, Og der som noged videre schulle befindes i bemelte Assignerede frj gaards schouf - huget eller Nederfeldet, end dette paa stefndte, da gaas der om effter videre louglig besigtelse og stefnemaal.
Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.15 (1685) Side 7 Gaustum i Fåberg 27.10.1685, fol. 25b: Anno 1685 dj: 27 october er Retten betiendt paa Gustum udj Faaberig Sogen, Mendene til Nefndt af laugretted Nemblig, Tor SimenRud Christen Jørstad Samuel Kiercherud Knud Giørstad Erich Schinstachrud Olle Blegind Olle Torgierssrud Christen Jungerud Larss Noer Hofven Ifver Blegind Olle Land og Peder Præsterud Knivstikking på Gaustum: Hans Kongl: Mayts: foged Cort Coldevin ved bøigde lenss Manden Clemmed Tollerssrud, bragte for Retten Mogens Larsen, formedelst øfvede slagssmaal paa Halvor Gustum, der om til prof fremkom først for Retten Alf Beserud, og proufuer saaledes, at hand fultes med Halvor Gustum fra tinget, oc som hand Sad ved bordet, kom Mogens Larsen ind udj stuen, effter ad hand og var kommen fra tinget - og da Halvor Gustum og bemelte Moens Larsen, en liden stund hafde taltes ved, om nogle schind Moens schulle berede for Halvor, tog Halvor et støche tobach, og gaf samme Moens, og da Halvor Sagde til ham huad tid og dag hand schulle komme og berede schindene, svarede Moens, mod den anden helien, dertil svarede Halvor, du hafuer saa løyet den Enne tid effter den anden, for mig, huor til Moens svarede, Jeg hafuer ingen penge taget op af dig, Jeg gifuer dig en diefvel, i det samme vischede Halvor effter ham med handen, og dermed schar Moens til ham, med en Knif ofuer ansichtet paa begge sider, og paa den høyre side saa dybt, at kiødet og huden laa ned ved hagen, og paa den venstre side iche aldelis saa dybt, og dersom det hafde gaaen lidet lenger ned hafde hand scharen Halsen eller struben af ham, huor vdofuer bemelte Halvor saa megit bløde, at blodet hafde ham nær forløbet. Efven Madsen ligeruis fremkom for Retten, som samme tid var tilstede i stuen, og profuer lige det samme, som bemelte Alf Beserud profuet hafuer, og den tid hand hafde schaaret det andet schaar udj ansichtet tog hand ham bag i Rygen tilbage. Bemelte Halvor Gustums qvinde Ingebor Alfsdaatter Iligemaade fremkom for Retten, oc beretter at hun sad ved bord Inden i stuen, oc iche hørde nogen ord anderledis imellem hindes Mand Halvor Gustum och bemelte Moens Larsen, før hand schar til hindes Mand, end forhen profued er, Vden at Moens hellede hofuedet ned til Halvor og sagde tør du slaa til mig, og da Halvor som bemelt vischede med handen effter ham, schar hand saa v-dedische til hindes Mand med Knifven som forhen melt er, Den saar giorde Mand Halvor Gustum af Ringe og slet magt, mesten udmattet af blodet som hand er forløben, og den store smertte af begge Saarene, vor og for retten, og Ansynes den store schade som bemelte Moens Larsen hannem saa v-tilbørlig og paa v-dedische maade tilføyet hafuer, og der hoes begierede at hand for saadan v- fermelse(?) og v-louglig med handling i hans eget huus vden nogen louglig Aarsage, maa tilbørligen vorde afstraffet, og Indstaae for hans værch, Svie, og lemelestelse udj Ansichtet. Fogden loed for Retten fremføre, den anholdene Person Moens Larsen og fore gaf at hand om afftenen da hand kom fra tinget, gich til Halvor Gustum, og effter at dj hafde taltes ved, om dj schind hand schulle berede for ham, og tog tobachen og karfvede den, Sagde Halvor, du har altid løyet for mig, oc da hand svarede ham der paa som profuene melt hafver, vischede Halvor effter ham med handen, og med det samme schar hand til ham paa beggj sidder ofuer Ansichted, Peder Snaghoel var og tilstede for Retten som sagde at hand kom ind udj stuen, effter at Mogens hafde schaaredt Halvor, og spurde huad der var paa færde, og effter at hand en liden stund hafde vaaren udj Kløfven hoes Halvor, gich hand sin vey igien, og som hand var bortgaaen siger Efven Madsen, som for hen profved hafver og Halvor Gustums qvinde, at forschrefne Moens Larsen spurde, huad vilde Peder Snaghoel her, hafde hand bied her lenger,
Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.15 (1685) Side 8 det samme schulle hand oc faaed, hand hafuer lenge fortiendt det af mig, Jeg schulle scharedt ham og paa baadzmands viis, det samme siger och Anne Biørnsdaatter, at hun hørde af ham, og der paa lagde de samptlige deris hand paa bogen, og vilde aflegge derris høyeste æd, Fogden satte udj Rette paa hans Ko: Mayt: vegne, at bemelte Mons Larsen, som iche allenne med Stoer Raaben och huin paa tinget som et fuld Menniske der hafde beganget saadan v- tilbørlig gierning paa bemelte Halvor, og det paa en ting dag, huor fred og ingen v-styr bør vere, bør for saadan v-fremelse(?) og v-louglig gierning i Mandens eget huus, strafes effter landzloven Mandhelge balchens 16 Capt: andere saadanne v-dædische Mennischer til Exempel oc afschye. Der effter fremkom Halvor Gustum og begierede for hans verch oc svie, sampt Arbeydz forsømmelse 20 Rdr. Huilchet saavelsom, huis bøder der kunde falde til hans persohn, hand nu vnder gaf hans Ko: Maytz: og var domb begierendis. Der om er saaledes for Retten afsagt, At effterdj for omrørdte Moens Larsen ved Indførte proufs tilstand og Vidnissbyrd, saavel som øyensiunlig Erfarenhed, befindes Saaledes at hafue u-formet og meget Ilde schaaren og schamferidt bemelte Halvor Gustum paa begge sidder udj Ansichted udj hans eget huus, vden nogen beuislig aarsage, saa hans lif der ved standet udj fahre, om Gud det ellers hannem lenger vil beschiære, som for Mennischelige øyer siuntes fast v-trolig ved det at blodet hannem saa meget forløbet. Thj hafuer Mand effter denne Sags befundende beschaffenhed og des ofuer veyelse, Særlig effterdj det er scheed paa den dag hans Kongl: Maytz: almindelige schatter og Sage ting er holden her udj sognet da ald fred, og ingen v-styr effter landzloven bør være /:iche kundet fra falde Mand hellige balchens 16 Capt: Men tilfindes bemelte Moens Larsen, der effter at bøde til hans Kongl: Maytz: for huert saar hand saa u-christelig tilføyet Halvor Gustum 2de gange 8 ørtuger og 13 mrk: sølf og ligesaa meget til bonden som schaden faaed, om hand blifver ved lifved, og der for vden for hans verch oc svie I det Ringeste 12 rdr, och effterdj bemelte Halvor Gustum baade bøderne, saavelsom schade gielden til hannem nu for Retten vnder gaf Kongen, som jn alles beløber til 68 rdr. Da som forschrefne Moens Larsen er en løes og ledig person, der aldelis inted hafuer eller er Eyende, ey heller kand faae nogen til at gaae udj borg og løffte for sig, thj til findes hand der for at trælle med kroppen udj Jeren og fengsel, endten paa Aggershuus eller Bremmerholm, huor den høye øfrighed det Naad: behager och hans Arbeide best behøfvis. Gaustum i Fåberg 18.11.1685, fol. 28a: Anno 1685 dj: 18 9br: er Retten betiendt paa Gustum, ofuerverendis hans Kongl: Mayt: foget, Cort Coldevins fuldmegtig Helle Christens: Mendene til Næfndt af laugretted Nemblig Tor SimenRud Christen Jørstad Knud Jørstad Olle Blegind Christen Jongerud Olle Torgierssrud Tron Aassen Peder Præsterud Svend Kolberg Jacob Traasetter Samuel Kiercherud oc Hans Mehlum, Krangel mellom nåværende og forrige klokker: Udj den Sag Imellem lenss Manden Clemmed Tollessrud og Erich Jensen Klocher som den 23 Oct: blef optagen. Indstefndte Erich Jensen Klocher møtte I Retten vndschylder sig at hand ingen ord kand mindes som kand falde den danne Mand Clemmed Tollersrudz Erlige Nafn til vanæhre, eller beschiemmelse, men om noged kunde være talt, da var det udj hans druchenschab og v-besindighed, formoder ded der fohre, iche tages hannem til andet end som
Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.15 (1685) Side 9 et v-giort verch, siden hand Erklerer hannem med paa Rørende for Retten, ey andet om hannem at være beuist, end alt det som en Erlig Mand Veleiger og anstaar, ved huilchen Excyse og afbedelse, Clemmed Tollersrud, for goedt folches forbøn effterloed Sagen. Der Imod lofvede Erich Jensen Klocher, at hand effter dags, ey offtere schal lade sig finde udj noget, som den danne Mandz goede røgte eller nogen af hans paa Rørende til forklejninge i nogen maade, saa frembt at denne Sag iche schal staa ham ofven for igien, om noget af ham i de tilfelder vorder øfved, og i saa maader ingen af partterne til præjuditz deriss Erlig Nafn ved kommende eller paa feldig I nogen maader. Huad den prætenderende omkostning sig er anbelangende lofvede Erich Jensen Klocher at gifve Clemmed Tollersrud for denne paaførte processis omkostning tolf Rdr, huor om partterne Inden tinge blef handregt og velforligt om begge poster i alle maader som Indbemelt. Slagsmål på Korsrud: Udj den Sag Imellem Peder Johansen Blegind og Erich Jensen Klocher og Rytterbonde, som nest afuigte dj: 23 Octobr: blef optagen, da effter som huerchen fogden, ey heller Regimentschrifver Søfren Bartum er tilstede, som samme hans Kongl: Maytz: Zigt paataller, huor for Sagen til deris Nerverelse og Neste ting igien er optagen til sagens Endelige paa kiendelse. Uenighet om bruk av en del av Øyre: Olle Arensen Øre lader stefne Halvor Hansen formedelst at hand vden hans lof og minde hafuer fra bøxlet ham en hudz goedz i Øre effter Sl: Frederich Davidsens Vdstede bøxel Zedel af dato 25. May 1667, det hand med effterschrefne danne Mend ville giøre beuisligt, Da fremkom Frederich Traasetter og Alf Kolberig, beretter at Olle Arensen beboede 2de huder goeds I Øre, den enne kongens og den anden sin egen og arfue odel, og kongen bøxel Raadig ofver dem begge for 18 Aar siden, og nu Hr: Oberster Hussmand, og ydermehre beretter at de kom til mehr bemelte Olle Arensen paa Wingenes om trendt for 18 aar siden som vt Supra melt, og tog dem til prof udj Halvor Hansens tilstede verelse, at hand fra gaf sig den enne hudz brug til forne: Halvor Hansen, huilchen hud den tid var kongens, Mens den anden hudz brug som sit eget Arfue odel, vilde hand self bruge og beboe. Der Imod at svare møtte Halvor Hansen, og iche kunde fra gaa samme forbemelte vidnissbyrdz bekrefftelse, at hand oc ey videre forlof hafde af Olle Arensen vden til den eene hudz brug som forbemelt, og dog alligevel vden Olle Arensens lof eller vidschab bøxlede begge huderne af Sl: Frederich Davidsen, som da verende hans Kongl: Ma: foged ofver Guldbrandzdahls Fougderj paa dj tider, og ydermehre siger at hand ingen bøxel Zedel af den Sl: Mand kunde bekomme, med mindere hand ville bøxle dem begge. Da effter som Hr: Oberster Hussmand som Halvor Hansen landherre her til iche befindes at verre stefndt eller kaldet, kand fordj inted udj Sagen kiendes forinden Hr: Oberster der om bekommer lovlig kald og varsel, helst effterdj Halvor Hansen beraaber sig paa hans forsvahr. Farskapssak: Olle Halvorsen lader stefne Anne Hanssdaatter formedelst at hun beschylder ham for barnefader, det hand med prof og ædz benegtelse vil fra gaae, der om til vidnissbyrd fremkom Ingerj Præsterud og Rønne Holen, beretter at dj var hoes Anne Hanssdaatter, den tid hun føede sit foster, og da tilspurde bemelte qvinder hinde, huem det hindes barnefader vahr, der til svarede Anne Halvorsdaatter(!), at hun iche andet viste, end hand var det, da sagde dj, at hun schulle blifve ved Sandheden, og Nefne huad hand det var, huor til hun svarede, at Olle Halvorsen var hindes barnefader, dj ydermehre tilspurde hinde, om hun ville giøre hindes æd der paa, da svarede hun, ey andet viste, end at det var ham, og hannem var hand lig, og ey videre om den Sag var beuist. Qvindfolchet møtte og iche kunde benegte forschrefne ord, Ja
Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.15 (1685) Side 10 saaledes som bemelt var til dennem i hendis barneføedsel og yder mehre saa sigende, ey andet at være beuist, end at Olle Halvorsen, Jo er hindes barnefader, huor paa hun tilbøed sig at fæste æd. Der Imod fremkom Olle Halvorsen og sagde sig iche at hafue hafft legemlig omgiengelse med hinde paa tuende aars tiid, og tilbød sig Iligemaader at giøre æd, men for 2de Aar siden kunde hand iche negte at hafue leget i seng med hinde paa Kindsætter. Mehr bemelte qvindfolch ydermehre beretted at hindes omgiengelse med for hen om Rørdte Olle Halvorsen var 8te dage for vinter Natten dj: 6 Octobr: 1684 Aar, og der effter føede hindes foester udj Iværende 1685 Aar tvende dage for St: Hans dag dj: 22. Juny. Forne Olle Halvorsen der Imod beraabte sig paa flehre vidnissbyrd, at giøre beuisligt, at han iche var I det bøigde lag, eller paa den gaard som hindes nest hen giorde berettning om for melder, Og formendte der for hindes ord iche at staae til troendis, forinden disse prof kunde blifue Examinerit til Sandheds Videre oplysning og der hoes begierede at denne tuist der fore til Neste ting maatte beroe, huor for Sagen beroer til dj: 7 December da vide partterne paa beggj sider, her igien at Erschienne med huis prof som de udj Sagen er agter tienligt, schal da til en Endelig paa kiendelse schee det billigt og Rett er. Gudbrandsdalen 16., 18., 20., og 23. november 1685, fol. 32a: Anno 1685 dj: 16. 18. 20. og 23. Nouembr: da Kongl: Maytz: foget Cort Coldevin holte Restantz ting paa Lille Hammer, Lunde, Moe, og Løssnæs tingstver, udj Øyer, Faaberig, Gudsdahl og Ringeboe præstegielder, er effterschrefne brefue lydeligen for Retten udj Meenige tingsøgte Almues paahør vnderd: oplæst, Nemblig, Hans Kongl: Maytz: forordning om landschyld Taxten udj Norge daterit dj: 3 Octobr: 1685. Hr: Vice Stadtholder Høegs befalling med indlagte Rigtig Copie, af Kongl: Maytz: allernaadigste forordning om Grønsetz Marchetz afschaffelse og et andet Marchet her effter maa holdes Ved Erlien, Imellem Tøndset og Dalssbøigden, 26 Septembr: 1685. Gaustum i Fåberg 7.12.1685, fol. 33a: Anno 1685 dj: 7 Decembr: er Retten betiendt paa Gustum udj Faaberig Sogen af effterschr: laugrettes mend Nemblig Tor SimenRud Christen Jørstad Knud Jørstad Olle Blegind Christen Jongerud Olle Torgierssrud Tron Aasen Peder Præsterud Svend Kolberig Jacob Traasetter Samuel Kiercherud, og Hans Mehlum Farskapssak: til ermelte tegte tid dj 7 december møtte atter for os udj Rette Olle Halvorsen Rytter, og Anne Johansdaatter, da blef først paa Raabt Olle Halvorsens paaberaabte prof, til Sagens videre oplysning, at hand iche er Anne Johansdaatters barne fader, I det at hand iche var I det bøyde lag, eller paa den gaard, som hindes forhen giorde berettning om formelder, der om til prof Tosten Fliflet, Hans Smed, Biøren Olsen Flygstad og Otter Smedzrud, forbemelte
Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.15 (1685) Side 11 vidnissbyrd, alle ofuer Ensskommende med derris bekiendelse, at 8te dage for vinter Natten dj 6 october 1684 aar, war Rytteren Olle Halvorsen paa Leqvam i Gudzdahl, og iche paa den gaard Strætte i Faaberig Sogen, effter dj at de saa ham paa Leqvam den Natt som forbemelt, saavels: der paa stedet sammestedz dagen der etter. Qvindfolchet Anne Johansdaatter blef tilspurdt, om hun hafde noget der Imod at svare, da Refererede hun sig til førige hindes Indførdte bekiendelse, saa sigende, ey andet at være beuist, end at det var ham og ham var hand lig, med mindre det kunde hafue værit en anden I hans schichelse. Der med hafde partterne indted videre at fremføre vden Olle Halvorsen som var en frj kiendelsis dom begierendis. Da er efter forberørdte Sags leyllighed, og effterdj Olle Halvorsen Rytter beuiser sig med for Indførdte fiere prof v-schyldig, for att om Rørdte Anne Johansdaatters tillagde beschyldning, huor paa hand og Iligemaade Erbød sig at fæste æd, iche at være hindes barnefader. For det andet sees og af forindførdte qvindfolchis tilstaaelse, at hun drager tviflsmaal der om, at hand er hindes barnefader. Thj er hand udj Sagen frj kiendt, og Sages løes funden i alle maade, med mindere her effter andet befindes eller beuises, end som oss denne gang forkommen er. Huad qvindfolchetz straf sig er anbelangende, kand indted ved giøres, forinden at hun hafuer staaedt aabenbare schriffte, om hun da af hindes Sampvittigheds dommen opveches til anden bekiendelse schal da dom effter videre og lovlig stefnemaal af vedkommende, schee huis billigt og Rett er.