Halmballehus i Munksøgård

Bygge- og Miljøteknik A/S Halmballehus i Munksøgård bebyggelsen erfaringer efter et Projektet er gennemført som et led i Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering under projektnummeret 75664/99-0026 Rytterlys i halmhus under opførelse August 2002 R935-002 Staktoften 20 Telefon: Telefax: Giro: Reg.nr.: CVR: Homepage: E-mail: DK-2950 Vedbæk (+45) 45 66 29 22 (+45) 45 66 49 22 091 15 93 206.953 26 19 17 69 www.bmd.dk bmt@bmd.dk

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Tekniske forhold a. Byggeriets stade b. Tagkonstruktion c. Ydervægge (halmballevægge) d. Indervægge (lerstensvægge) e. Terrændæk f. Energiforhold g. Lydforhold h. Indeklima 3. Brugsmæssige forhold 4. Drift af huset 5. Konklusion

3 1. Forord Som en tidligere publiceret rapport af december 2001 (1) findes den første af to dokumentationsrapporter i et demonstrationsprojekt omhandlende opførelsen af et halmballehus. Den første rapport beskriver de anvendte materialer og konstruktioner, medens den her foreliggende rapport i henhold til projektansøgningen beskriver de erfaringer, der er gjort med de tekniske løsninger og de brugsmæssige forhold, efter at huset har været i brug i ca. et år. Til udarbejdelsen af den her foreliggende rapport har der ligesom for den foregående været stillet midler til rådighed gennem Energistyrelsen udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering under projektnummeret 75664/99-0026. August 2002 Georg Christensen Civilingeniør Bygge- og Miljøteknik A/S Merete Østergaard Krapper Arkitekt m.a.a. Ejerbogruppen Munksøgaard

4 2. Tekniske forhold a. Byggeriets stade Som omtalt i den første dokumentationsrapport er huset endnu ikke helt færdiggjort heller ikke på nuværende tidspunkt (august 2002). Det forventes, at der vil gå endnu et par år med den indvendige færdiggørelse, da der er tale om fritidsarbejde for ejerbogruppens medlemmer. På nuværende tidspunkt er dog vaskeri og teknikrum færdiggjorte ligesom det store centrale spiserum, stue og gæsteværelse er så færdiggjorte, at de har kunnet tages i brug. I 2002 vil arbejdet blive koncentreret om at få færdiggjort køkken og fliser på gulv. Flisebeklædning på vægge i køkken er således netop monteret. Herefter mangler i køkkenet kun opsætning af gipsplader på loftet. Der er endvidere i begyndelsen af 2002 lagt klinkegulve i indgangspartierne i de to gavle og omkring masseovnen i det store spiserum. I sommeren 2002 er det planen at montere de indvendige døre. Omkring huset findes en 0,5 m bred og 0,5 m dyb rende af strandskaller som har til formål at virke som vandafledende lag omkring huset. Dette lag var imidlertid blevet så fyldt med mørtel under pudsearbejdet på ydervæggene, at det ikke fungerede som tiltænkt. Resultatet var, at der i en del af pudslaget er suget fugt op fra jordoverfladen. Laget af strandskaller er derfor blevet fjernet og erstattet med et nyt lag der har de forudsatte vandafledende egenskaber. Endelig er der monteret tagrender og tagnedløb, hvilket også i betydelig grad vil forbedre fugtforholdene omkring huset. Det er planlagt, at huset skal kalkes udvendigt i efteråret 2002. b. Tagkonstruktionen Som omtalt og beskrevet i den første dokumentationsrapport, blev den oprindelige tagkonstruktion ombygget, dels som følge af utætheder i tagmembranen og dels fordi friktionen på tagfladen ikke var tilstrækkelig til at forhindre nedskridning af strandskallerne. Efter ombygningen har der ikke været tale om usædvanlige fugtforhold i tagkonstruktionen, hvilket er nærmere beskrevet i (2). Efter ombygningen er strandskallerne forblevet på taget, selv efter de kraftige storme i vinteren 2001/2002.

5 c. Ydervægge (halmballevægge) Generelt Der er ikke sket sætninger eller andre deformationer i de bærende konstruktioner eller i halmballerne anbragt imellem stigerne i væggene. Derimod har det vist sig, at den anvendte lerpuds ikke har været tilstrækkelig robust til at optage de dynamiske påvirkninger som uundgåeligt opstår ved åbning/lukning af døre i halmballevæggen. Dette har vist sig som revnedannelser i pudsen omkring dørpartier. For at imødegå fremtidige skader vil det være nødvendigt med en bedre fastholdelse af dørene og eventuelt anvendelse af dørlukkere. Et vist vedligehold i forbindelse med dørenes fastgørelse må formentlig påregnes. Udvendig lerpuds Generelt har den anvendte lerpuds klaret sig tilfredsstillende. Der er dog enkelte mindre revner, som er under udbedring. Sådanne revner må der forudses at komme igen på grund af de uundgåelige fugtbevægelser i de organiske materialer (stiger og halmballer) i den bagved liggende vægkonstruktion. Det er hovedsagelig tale om kosmetiske udbedringer som ikke vil have nogen betydning for væggenes levetid. Som tidligere nævnt, er der sket en opfugtning af lerpudsens nederste del formentlig som følge af et uhensigtsmæssigt drænlag af strandskaller omkring bygningen. Dette problem forventes at være afhjulpet med udskiftning af strandskallelaget omkring bygningen. Indvendig lerpuds Alle de indvendige lerpudsede vægge står stadig ubehandlede undtagen i vaskeri og tørrerum. De vil senere blive behandlet med bivoksfernis tilsat et lysgråt farvepigment. Der er konstateret enkelte mindre revner omkring vinduerne. Også disse revner må formodes at være forårsaget af fugtbetingede bevægelser i underlaget. De er af mindre betydning, men vil af æstetiske grunde måske kræve jævnlig vedligehold. d. Lerstensindervægge Indervægge er generelt opbygget af 20 cm tykke lersten opmuret i en lermørtel. Der er konstateret en kraftig revne i en enkelt af disse vægge. Det har vist sig, at revnen skyldes en diskontinuitet i understøtningen, idet der i et hjørne af væggen var anvendt en betonflise som fundament medens der i den øvrige del af væggen (og de øvrige vægge) var anvendt Lecablokke. Revnen er nu udbedret og ser ikke ud til at ville komme igen. e. Terrændækkonstruktion Der er som nævnt i den første dokumentationsrapport ingen fugtspærre i gulvkonstruktionen. Det udlagte lerlag havde god tid til udtørring inden lægning af trægulvet, hvorfor byggefugt som følge af en manglende

6 fugtspærre ikke vil kunne give problemer. Endvidere formodes det kraftigt komprimerede lerlag at give så god en lufttæthed imod de underliggende jordlag at radonopstrømning ikke vil forekomme. I efteråret 2001 kunne der konstateres en svag hulning af de enkelte gulvbrædder, hvilket betyder, at det enkelte gulvbræt må have været mere fugtigt på undersiden end på oversiden. I sommeren 2002 findes denne hulning ikke længere. Det formodes, at hulningen skyldes, at masseovnens varme har medvirket til en meget hurtig udtørring af gulvbræddernes overside. I sommeren hvor masseovnen ikke benyttes, udjævnes fugten i det enkelte gulvbræt, og dette bliver derfor plant igen. f. Energiforhold Selv om halmhuset opfattes som et højisoleret hus, så har det vist sig, at den centralt placerede masseovn ikke har været i stand til at opvarme huset under vinterforhold til trods for, at ovnen har fungeret perfekt og er blevet fyret op hver dag i vinterperioden. En gennemgang af mulige årsager til et for stort varmeforbrug har vist, at der ikke var tilstrækkelig tæthed ved tilslutningen af terrassedøre til terrændæk og ved samlingen mellem ydervæg og tagkonstruktion. Disse forhold vil blive udbedret. Det har dog hele tiden været planlagt, at opvarmning af de ydre mindre rum udenfor det store spiserum skulle ske med anden varmekilde. Fremgangsmåden hertil er endnu ikke fastlagt. Et unødigt stort varmetab formodes at være opstået som følge af gennemtræk i huset imellem de to døre i hver sin gavl. For at begrænse dette varmetab, vil der blive etableret vindfang ved begge yderdørspartier samt monteret dørpumper. De her beskrevne foranstaltninger forventes i væsentlig grad at bidrage til et formindsket varmetab fra huset. De 80 m 2 solfangere på tagets sydside blev tilsluttet i oktober 2001. Mod forventning har solfangerne selv om sommeren ikke været i stand til at dække varmeforbruget til opvarmning af varmt brugsvand for de 20 ejerboliger. Der har således hele året igennem været behov for en back-up funktion for at klare det store varmtvandsforbrug om morgenen. g. Lydforhold Trægulve og trælofter med relativt gode absorptionskoefficienter skulle medvirke til, at der opnås en passende lav efterklangstid i det store spiserum. Det viste sig dog, at fællesspisningen af de fleste blev opfattet

7 3. Brugsmæssige forhold 4. Drift af huset som meget larmende. I stedet for at opsætte lyddæmpende materialer, blev der gennemført nogle leveregler for akustisk opførsel, hvilket i forbindelse med en vis tilvænning havde den fornødne effekt. Lydisoleringen inde fra huset til omgivelserne har vist sig at fungere udmærket, idet der har været afholdt blandt andet ungdomsfester, der ved lukkede døre og vinduer ikke gav anledning til lydgener for de omkringboende. h. Indeklima Der har ikke været foretaget egentlige indeklimamålinger til vurdering af temperatur, luftfugtighed, forureninger etc. Der er dog i ejerbogruppen almindelig enighed om, at der i halmhuset på alle tider af året findes et meget behageligt indeklima. Anvendelse af huset Der er fællesspisning for ejerbogruppens medlemmer tre gange om ugen. Herudover benyttes huset til fællesmøder i ejerbogruppen, fester, børnefødselsdage etc. En bedre udnyttelse af huset forventes opnået, når opholdsrum, legerum etc. er helt i orden. Samarbejdet i ejerbogruppen er organiseret i forskellige arbejdsgrupper som tager sig af fx rengøring, køkkenaktiviteter, indsamling af brænde etc. Det er fast praksis, at dagens madlavningshold også fyrer op i masseovnen. Medens organiseringen af de daglige aktiviteter forløber problemløst er det straks mere vanskeligt at håndtere mere overordnede beslutninger fx som placering af skure og beplantning på friarealet. En gruppe på fire personer planlægger husets løbende vedligeholdelse på bygningsområdet og det videre bygningsmæssige arbejde. På nuværende tidspunkt er ikke alle opgaver til husets færdiggørelse planlagt, men det forventes, at den indvendige færdiggørelse med montering af diverse lister og malebehandling vil finde sted i løbet af kort tid. Af større opgaver er det planlagt, at der skal opsættes trapper, balustre og gelændere således at der bliver adgang til de to hemse. På lidt længere sigt er det planlagt, at der skal anlægges befæstede terrasser ud for østgavlen og sydfacaden af huset, ligesom der vil ske en færdiggørelse af terrænet omkring huset.

8 5. Konklusion Både teknisk og brugsmæssigt har beboerhuset levet op til de forventninger som blev stillet ved husets planlægning og projektering. Medens konstruktionerne generelt har fungeret helt efter hensigten, så har lerpudsen på halmballevæggene givet nogle revneproblemer, som dog ikke er større end at de relativt let kan udbedres. Alligevel kan det ikke afvises, at en vis løbende vedligeholdelse vil være nødvendig både inde og ude. Dette arbejde forventes dog ikke at blive mere omfattende end at det kan gennemføres af beboergruppen ved frivilligt arbejde. Opvarmningssystemet med masseovnen som eneste varmekilde har i princippet fungeret som forudset, selv om varmebehovet ikke har kunnet dækkes fuldt ud under vinterforhold. En gennemgang og udbedring af mulige særlige kilder til varmetab forventes dog at råde bod på dette forhold. Endvidere har solvarmepanelerne ikke givet den dækningsgrad selv ved fuldt solindfald som forventet, hvilket har medført at der konstant må køres med en back-up på varmtvandssystemet. Endelig har ejerbogruppens samarbejde levet op til forventningerne vedrørende de mange fællesaktiviteter, hvorimod beslutninger af mere overordnet karakter vedrørende bygningen og omgivelserne har givet anledning til længere varende og dermed tidskrævende forhandlinger. Vedbæk, den 21. august 2002 Georg Christensen Civilingeniør Bygge- og Miljøteknik A/S Merete Østergaard Krapper Arkitekt m.a.a. Ejerbogruppen Munksøgaard Referencer: (1) Dokumentationsrapport for demonstrationsprojektet: Beboerhus opført som halmballehus, Munksøgård, Roskilde. Bygge- og Miljøteknik A/S, sag R935-001, december 2001 (2) Fugtmålinger i halmballehus. Fælleshus for ejerbogruppen på Munksøgård i Roskilde. Bygge- og Miljøteknik A/S sag R792-001, august 2002