UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING

År 1978 den 25. oktober blev i Odense by- og herredsrets 5. afd. i BS 614/78 Andelsselskabet Nr. Lyndelse Vandværk, Nr. Lyndelse, B mod afsagt sålydende DOM. Under denne sag har sagsøgeren andelsselskabet Nr. Lyndelse Vandværk påstået sagsøgte B dømt til betaling af l0.620 kr., udgørende ekstraordinært indskud i anledning af etablering af et nyt vandværk. Beløbet vedrører sagsøgtes ejendomme E1, E2 og E3 i Nr. Lyndelse, med hhv. 2.000 kr., 2.000 kr. og 5.000 kr. + moms 18 %. Beløbet påstås endvidere forrentet med 15 % p.a. fra den 1. april 1978 til betaling sker. Sagsøgte har påstået frifindelse idet han gør gældende at sagsøgeren savner hjemmel til at opkræve det omhandlede indskud. Af en redegørelse fra sagsøgeren, dateret januar 1978 og udsendt til andelshaverne, fremgår det at bestyrelsen allerede i 1970 drøftede en udvidelse af det bestående vandværk som følge af en stedse stigende byggeaktivitet i vandværkets opland. I de følgende år blev der foretaget en række undersøgelser, bl.a. prøveboringer, og i januar 1976 besluttede bestyrelsen at gå i gang med planer om opførelse af et helt nyt vandværk. Planerne blev anbefalet af Aarslev kommune og godkendt af Fyns amtskommune i januar 1977. Det nye vandværk skulle tages i brug senest 1. april 1978, og efter en indkøringsperiode på 2-3 måneder ville det gamle vandværk blive lukket. Det hedder videre i redegørelsen af januar 1978: "Vandværket er af rådgivende ingeniørfirma Ø, anslået til at ville koste ca. 1.450.000 kr. Ovennævnte beløb tilvejebringes som nedenfor anført: 1. vandværkets eget bidrag (fremkommet Kr. 200.000,-

ved overskud af forbrugsafgifter og gennem anlægsbidrag fra nye andelshavere tilmeldt fra 1. marts 1977) 2. lån i kreditforeningen Kr. 220.000,- 3. lån i banken Kr. 180.000,- 4. Bestyrelsen besluttede den 13. oktober 1977, at andelshavere, der er tilsluttet før 28. februar 1977 skal indbetale et ekstraordinært indskud til det nye vandværk efter nedenstående satser: 1. pr. parcelhus/lejlighed Kr. 2.000,- + moms 18% 2. landbrugsejendom " 4.000,- + moms 18% 3. mindre :forretningsejendom " 3.000,- + moms 18% 4.000,- og + moms 18 4. større industri og kommunale institutioner 12.000,- % mellem Ekstraordinære indskud skal betales senest den 1. april 1978. Efter denne dato beregnes alm. kassekreditrente + provision. Fra 1. marts 1977 har nye andelshavere i indskud til vand-værket betalt kr. 2.000,- + moms p.t. 18% + hovedledningsbidrag 1.880,- kr. og stikledning kr. 1.000,- + moms p.t. 18%, i alt kr. 5.758,40. Denne beslutning er skriftligt forelagt Aarslev kommune til godkendelse bl.a. under henvisning til monopolankenævnets kendelse af 17. maj 1977, hvori bl.a. anføres, at monopoltilsynet er af den opfattelse, at forbrugere, der hidtil er forsynet fra "det gamle" vandværk, må bidrage til anlægsudgifterne for det nye

vandværk. Aarslev kommune har den 22. november 1977 godkendt bestyrelsens beslutning af 13. oktober 1977. Vandværkets bestyrelse har truffet aftale med banken om tilbud af lån til betaling af omtalte ekstraordinært indskud til det nye vandværk for andelshavere, der måtte ønske dette. - Bankens tilbud vedlægges.... Bestyrelsen indkalder samtidig til ordinær generalforsamling i Nr. Lyndelse vandværk tirsdag den 21. februar 1978 kl. 19.30. Dagsorden ifølge lovene." Samtidig med redegørelsen udsendtes regning til andelshaverne om betaling af de dem pålignede beløb senest 1. april 1978. På den ordinære generalforsamling den 21. februar 1978 fremsatte bestyrelsen forslag om godkendelse af de ekstraordinære indskud fra medlemmerne, i overensstemmelse med den citerede redegørelse fra januar 1978. Sagsøgtes advokat gik imod forslaget, som imidlertid efter nogen diskussion blev vedtaget med 43 stemmer med 30 ( 1 stemmeseddel var blank ). Et forslag om at forlænge betalingsfristen ud over 1. april blev forkastet. Den 28. februar 1978 udsendte sagsøgeren en meddelelse til medlemmerne om at den foreslåede finansieringsplan var vedtaget på generalforsamlingen og at indskudene skulle være betalt senest 1. april, efter hvilken dato der ville blive beregnet almindelige kassekreditrente + provision. Den 14. marts meddelte sagsøgte gennem sin advokat at han ikke agtede at betale, idet han var af den opfattelse "at opkrævningen af et sådant bidrag ganske enkelt er ulovligt." Sagsøgeren anlagde herefter ved stævning af 13. april 1978 nærværende sag med påstand som nævnt i indledningen af dommen. Til støtte herfor, har sagsøgerens advokat gjort gældende, at hjemmelen til at pålægge andelshaverne, herunder sagsøgte, at betale bidrag i anledning af opførelsen af det nye vandværk findes i lovenes 3 stk. 1, hvori det hedder: "Andelshavere, nuværende og tilkommende hæfter i enhver henseende en for alle og alle for en for andelsselskabets nuværende gæld samt for i fremtiden nystiftet gæld til udvidelser, nyanlæg, dækning af driftsunderskud og andre nødvendige udgifter samt konvertering af gammel gæld." Opførelsen af et nyt vandværk var en nødvendighed og bestyrelsens beslutning om finansiering

c af opførelsen bl.a. ved bidrag fra andelshaverne er blevet godkendt af Aarslev kommunalbestyrelses tekniske udvalg. Dette var i og for sig tilstrækkeligt, men sagsøgerens bestyrelse ønskede derudover at spørgsmålet blev forelagt på en generalforsamling. Dette skete og bestyrelsens beslutning blev godkendt med 43 stemmer mod 30. Dermed må beslutningen være bindende for alle medlemmerne. Det er ikke nogen urimelig byrde der er lagt på medlemmerne, og bestyrelsen har endda skabt mulighed for at de medlemmer, der ikke kan eller ikke ønskede at betale hele bidraget på en gang, kan opnå banklån. Det erkendes at der ikke i vandforsyningsloven eller andre steder i lovgivningen er direkte hjemmel til opkrævningen af bidragene, men på den anden side er den valgte finansieringsmåde ikke forbudt, og må følgelig være lovlig. Også beslutningen om at bidragene ved for sen betaling skal forrentes med almindelige kassekreditrente + provision, er godkendt af generalforsamlingen og dermed gyldig. Den stiller alle medlemmer lige og forhindrer at sagsøgeren lider tab ved for sen betaling, et tab der i givet fald måtte bæres også af de medlemmer, der havde betalt rettidigt. Sagsøgtes advokat har gjort gældende at der hverken i forskrift eller aftale er nogen hjemmel til at pålægge sagsøgte at betale det omhandlede bidrag. Den eneste offentlige hjemmel der kunne være tale om måtte være vandforsyningslovens 51 jfr. 57, men 51 angår alene forsyningsledninger og kan derfor ikke anvendes på denne sag, der angår bidrag til et nyt vandværk og nye hovedledninger. At kommunalbestyrelsen har godkendt opkrævningen af bidraget er uden betydning. Godkendelsen er simpelthen ugyldig på grund af manglende lovhjemmel, og ingen afgift kan efter grundlovens 43 pålægges uden hjemmel i loven. Det følger også af grundlovens 73 at man ikke kan pålægge andre betalingspligt medmindre dette fremgår af loven eller af en aftale. Heller ikke i vandværkets love eller regulativ er der hjemmel til afgiften, og det forandrer ikke sagen, at beslutningen er godkendt på en generalforsamling. Ingen generalforsamling kan uden hjemmel i lov eller vedtægter pålægge de enkelte medlemmer så vidtgående byrder. Andelshaverne har allerede een gang betalt tilslutningsindskud, og derefter kan der ikke pålægges dem nye indskud uden at det er vedtaget enstemmigt på generalforsamlingen, hvilket ikke er tilfældet. En beslutnings gyldighed måtte i hvert fald forudsætte overvældende flertal blandt foreningens medlemmer, hvilket heller ikke er tilfældet, idet et ikke ubetydeligt mindretal af medlemmerne stemte imod forslaget. Gælder disse betragtninger for foreninger i almindelighed, må de så meget mere gælde en forening som sagsøgernes, der indtager en monopolstilling, således at medlemskabet i virkeligheden ikke er frivilligt. Sagsøgerne må henvises til at søge etableringen af det nye vandværk finansieret over driften eller ved optagelse af lån. Bestyrelsen har i årevis vidst at man skulle bygge et nyt vandværk og kunne i tide have sparet op til dette formål. Skulle sagsøgte ikke få medhold i sin frifindelsespåstand, kan han ikke tilpligtes at svare renter med mere end 2 % over diskonto fra sagens anlæg. Dette følger af gældsbrevslovens 62 stk. 2.

Gælden forfaldt i så fald før den nye rentelovs ikrafttræden den 1. juli 1978 og bestyrelsen og generalforsamlingen savner enhver hjemmel til at pålægge sagsøgte en større rentebyrde. Retten skal udtale: Det må efter det foreliggende lægges til grund at opførelsen af et vandværk har været en nødvendig foranstaltning, der på forhånd var godkendt af andelshaverne. Det forhold at spørgsmålet om finansieringen ikke er berørt i vandforsyningsloven eller andre steder i lovgivningen ses ikke i sig selv at gøre en beslutning om bl. a. at opkræve et bidrag fra medlemmerne ulovlig. Vandforsyningslovens 51 giver hjemmel til i visse tilfælde at afkræve grundejerne udgifter til ledningsnettet, selvom grundejeren ikke er tilsluttet og ønsker at tilslutte sig vandforsyningen. Herfra findes ikke at kunne drages nogen slutning med hensyn til hvilke afgifter der kan pålægges eksisterende medlemmer. Såfremt bestyrelsen havde valgt, som sagsøgte henviser til, at lade finansieringen ske alene ved optagelse af lån, ville udgifterne hertil også skulle dækkes af medlemmerne f.eks. gennem forhøjede driftsafgifter, og på samme måde hvis sagsøgeren i årene forud havde foretaget hensættelser for at spare op. Det findes ufornødent at afgøre om bestyrelsen alene kunne have truffet bestemmelse om at ekstraordinære bidrag når bestyrelsens vedtagelse er godkendt af generalforsamlingen, forudsat generalforsamlingens beslutning er lovlig. Spørgsmålet er herefter alene om beslutningen er af en så usædvanlig karakter eller pålægger enkelte medlemmer så urimelige byrder, at den ikke kan være bindende for de medlemmer der ikke stemte for. Dette kan ikke antages. Som allerede nævnt er det uimodsagt at opførelsen af et nyt vandværk var en nødvendighed. Alle medlemmerne er stillet ens således at almindelige foreningsretlige lighedsgrundsætninger ikke er tilsidesat. Det er ikke gjort gældende at den valgte finansieringsmåde er økonomisk uforsvarlig eller bare særlig bekostelig for medlemmerne i forhold til andre finansieringsmuligheder, og indskuddenes størrelse, 2.000 kr. for et parcelhus og 3.ooo kr. for en erhvervsvirksomhed, findes ikke at være så exorbitant at en generalforsamlings-beslutning med den i lovene fastsatte almindelige stemmeflerhed, ikke skulle være bindende for de medlemmer der ikke havde stemt ja. Sluttelig bemærkes at grundlovens 43 og 73 ikke ses at angå forholdet mellem en andelsforening og dens medlemmer. Hvad angår renteberegningen bemærkes at denne var indeholdt i det af bestyrelsen fremsatte og af generalforsamlingen vedtagne forslag. Ej heller dette punkt findes at være af så ekstraordinær karakter at det ikke gyldigt kunne vedtages på generalforsamlingen med almindeligt stemmeflertal. Gældsbrevslovens 62 stk. 2 ses ikke at være til hinder for at gøre kravet gældende, jfr. samme stk. 3, hvorefter en fordringshaver, der på andet grundlag end

den almindelige regel i stk. 2 kan kræve en højere rente, bevarer retten hertil. Sagsøgerens påstand vil herefter i det hele være at tage til følge. I sagsomkostninger findes sagsøgte at burde betale 2.800 kr. til sagsøgeren. Thi kendes for ret: Sagsøgte B bør inden 14 dage til sagsøgeren Andelsselskabet Nr. Lyndelse Vandværk betale l0.620 kr. med en årlig rente på 15 % fra den 1. april 1978 til betaling sker og i sagsomkostninger 2.800 kr.