PRAKTISKE OPLYSNINGER

Nr. Søby-Heden Sogne Nr. 4 Årg. 38 Sept. - nov. 2013

PRAKTISKE OPLYSNINGER Hjemmeside: www.nrsoeby-heden.dk Sognepræst: Anders Kjærsig Kirkesøvej 20, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf. 65 90 10 63 E-mail: ankj@km.dk Mandag er fridag Træffetid: Formiddag Formand for menighedsrådet: Helmuth Jensen Røjlevej 40, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf. 65 90 15 73 E-mail: vahel.j3@mail.tele.dk Kontaktperson: Marianne Hoffmann Hansen, Allestedsgårdsvej 58, 5672 Broby Tlf. 6269 1253, mobil 2348 2153 E-mail: mariannehoffmann@mail.dk Organist: Per Silfverberg Hyttel Kirkesanger: Kristina Hedelius-Strikkertsen Graver: Ketty Thoustrup Tlf. 65 90 13 18 Mobil: 21 44 30 50 E-mail: nshkirker@mail.dk Mandag er fridag Kirkeværge: Svend Abel, Hedebovej 33, 5750 Ringe Tlf. 6590 1522, mobil 2082 3822 E-mail: sva@dlgnet.dk Kasserer: Mogens Riber, Gammelgårdsvej 17, Nr. Søby, 5792 Årslev Tlf. 2449 3164 E-mail: mori42@live.dk Hvis man til et bryllup, en begravelse eller lign. selv vil stå for pynt ningen af kirken, skal det ske i samråd med graveren. Kirkebilen: Kan benyttes til alle gudstjenester og arrangementer, der afholdes af menighedsråd eller sognepræst. Husk at bestille kirkebil senest kl. 12.00 dagen før gudstjeneste eller arrangement. Alex Taxa kører ring tlf. 62 66 12 02 Redaktionen: Asta Juul Larsen, Lene Christensen, Lisbeth Bertelsen, Marianne Hoffmann Hansen, (Anders Kjærsig, ansvarshavende), Carsten Burmeister, 6590 1524, cbu@c.dk (administration) og Steen Christensen som billedmager. 2

Leder Sommeren er stadig over os, for fuld styrke, dejligt! Bortset fra usandsynligt mange vand- og brandmænd her ved Kerteminde Nordstrand er alt, som det skal være. Her er ingen råger af betydning. Til gengæld er her svaler, som med lynets hast zig-zaggende gennem luften fanger insekter. Her er nu også lar mende måger, som flittigt overklatter vores biler. Dem må vi leve med. Når børnene om et par uger vender tilbage til skolen efter en forhåbentlig god ferie, er det til en folkeskole i foran dring. Endnu engang er der sat man ge spørgsmålstegn ved skolens systemer og principper. Talrige undersøgelser og sammenligninger har været i gang, og store ændringer er på vej. Lad os inderligt håbe at disse bliver til gavn og glæde for alle, og ikke vil føles som et tilbageskridt. alvorlige, at han ikke har kunnet gå sig fra dem«. Mange er nok enige i, at det i hvert fald hjælper på tunge tanker, at trave i naturen. Maleren Maja Lisa Engelhard (født i 1956) fortæller, at Kierkegaards betragtninger om næstekærlighed og om tilgivelse var en stor hjælp for hende gennem en svært problematisk opvækst. Klokken er 21.15; det er stadig lyst nok til at kunne læse udenfor. Her i haven dufter stærkt af lavendel og kaprifolie, solsorten synger. Redaktionen ønsker alle en god sensommer! Lene Andkjær Christensen I sidste nummer af Sognet skrev Anders Kjærsig malende om Danmarks vidt berømte filosof, Søren Aa. Kierke gaard, født i maj måned for 200 år siden. Nok er Kierkegaards forfatterskab ikke let tilgængeligt, dog ligger nogle af hans filosofier ligefor: At»livet skal leves forlæns, og forstås baglæns«kan vel ikke præciseres bedre? Han fortæller, at han»sjældent har været ude for sorger og problemer så 3

Folkekirkens»medlemsflugt«Der har gennem nogen tid været en heftig debat i pressen om medlemsflugt fra folkekirken. Er der grund til frygt? Hvis vi sammenligner os med de øvrige nordiske lande, kan vi konstatere, at vi i Danmark har den højeste medlemsprocent med 79,1 %, herefter kommer Finland med 76,4, Island 76,2, Norge 69,9 og Sverige med 67,4 %. 10,1 % i Danmark har en anden etnisk baggrund end dansk. I København er det 22,2 %. Der er således»kun«10,8 % af danskerne, der ikke er medlemmer. Ja, der sker løbende udmeldelser. Jeg er imidlertid ikke løbet på konkrete undersøgelser af årsagerne. Én kunne være en aggressiv kampagne fra ateisterne, som især retter sig mod udgiften til kirkeskatten. De skal selvfølgelig ikke have h e- le ansvaret, men en generel årsag er nok økonomisk. Uden medlemsskab skal du nemlig ikke betale kirkeskat. Din begravelse må du så til gengæld selv betale, men du slipper herfor, hvis du melder dig ind igen på dødslejet. Ja, Folkekirken taber medlemmer: 105.000 på 10 år eller ca. 2 %. Men det er ikke kun Folkekirken, der taber lidt medlemmer. Det samme eller lidt mere er sket indenfor det islamiske trossamfund. 4 Hver femte ønsker ikke kirkelig medvirken ved begravelsen. Uha da, siger pressen. Men er det så underligt, når man ser på medlemsprocenten? Ser man på den svenske medlemsprocent er det nærliggende også at se på deres adskillelse mellem kirke og stat. Lad det ikke gå sådan i Danmark. Her har der heldigvis altid været en stor enighed om kirkens tilhørsforhold. Lad ikke Manu Sareen lave om på det! Ser man så på pressens omtale af kon gehuset, viser undersøgelser, at der er en opbakning på ca. 75 %. Eksperterne slår fast, at kongehuset med en så massiv tilslutning står stærkt forankret i det danske folk. Hvad så med folkekirkens medlemsprocent på 79,1 %? Ja, jeg spørger bare? Carsten Burmeister

En god vandrehistorie Engang havde præsten inviteret konfirmander og deres familier til rundvisning og fortællinger i kirken. En mindre purk stod længe og så op på den lidende Jesus på korset. Han spurgte så sine forældre og andre voksne om, hvorfor Jesus egentligt hang dér. Han fik mange og lange for klaringer, men han spurgte videre uden dog at blive klogere. Til sidst spurgte han en af konfirmanderne.»jesus hænger dér, så du ikke behøver at hænge der,«var det korte og præcise svar. Det kan vi andre så tænke lidt over. Carsten Burmeister 5

Kirkens økonomi Manu Sareen har nedsat en kommission, der skal udarbejde forslag til nye styringsformer af Folkekirkens le delse og dens økonomi. Kommissi onen er kommet med en række for slag, som nu er til høring bl.a. hos menighedsrådene. Nogle af forslagene til ledelsesformer er ret vidtgående i forhold til at få centrale organer, der kan udtale sig på Folkekirkens vegne. Desuden er der forslag til styring af kirkernes økonomi. De fremsatte forslag har givet anledning til en ret heftig debat bl.a. i Kristeligt Dagblad. Her vil jeg indskrænke mig til at beskæftige mig lidt med økonomien. Først lidt fakta: Den overordnede finansiering sker hovedsagelig fra 3 kilder: Kirkeskatten betales kun af Folkekirkens medlemmer. Sognets budget (herunder kirkeskatteprocenten) aftales på et såkaldt besluttende budgetmøde i det enkelte provsti (procenten skal dog efterfølgende koordineres på kommunalt plan). I gennemsnit andrager kirkeskatten på landsplan 0,88 % af den skattepligtige indkomst. Den spænder mellem 0,42 % i Gentofte og 1,48 % på Samsø. Hos os andrager den 1,05 %. Samlet dækker den knapt 77 % af kirkens indtægter (5,2 mia). 6 Landskirkeskatten betales af alle skatteydere. (Den er historisk betin get af statens inddragelse af den katolske kirkes ejendomme i forbindelse med reformationen. Staten forpligtede sig så til at betale præster og biskoppers løn). Kirkeministeren beslutter størrelsen af skatten. Samlet dækker den knapt 13 % af de samlede indtægter (1,1 mia). Brugerbetaling til delvis finansiering af kirkegårdene samt lidt renteindtægter skaffer de sidste indtægter. Kirkeskatten anvendes af de enkelte sogne, dog således at provstiet disponerer over op til 5 % af udskrivningen. Skatten finansierer sognenes løn ning af personalet (undtagen præsterne) samt almindelig vedligeholdelsesopgaver af kirker og præstegårde samt løbende udgifter til kirkens aktiviteter (fx foredrag, koncerter o.l.). Provstiets budget anvendes bl.a. til tilskud til ekstraordinære vedligeholdelsesopgaver fx akut opståede skader og større renoveringsopgaver af kirken og præstegårdene. Ved budgetsamrådet fremsætter det enkelte sogn sine ønsker og pengene fordeles. Der må kunne ske en vis»skævvridning«i forhold til det enkel te sogns udskrivningsgrundlag. Hvordan kan man ellers forklare, at Ringe kan bygge så prangende en

sognegård, eller hvordan skulle enkelte sogne selv kunne finansiere en overenskomstansat præst eller en højtlønnet sognemedhjælper? Under alle omstændigheder skal det samlede budget godkendes af provstiudvalget. Landskirkeskatten fastsættes af kirkeministeren og anvendes til Fol kekirkens fælles aktiviteter. Det er ho vedsageligt præsters, provsters og biskoppers løn og pension samt stiftets øvrige opgaver, der finansieres ad denne vej. Sognene har mulighed for at optage lån i stiftet fx til større vedligeholdelsesarbejder, et nyt orgel o.l. Det har Heden sogn fx benyttet sig af i forbindelse med renoveringen af kirken. Desuden ydes der tilskud til nogle af de opgaver kirken løser for staten, fx personregistreringen og vedligeholdel sen af vore fælles kulturarv, nemlig middelalderkirkernes fredede byg nin - ger. Der sker (vist nok) også en vis udjævning, således at de»rige«sogne må bidrage til de»fattige«. Debat Så meget om de nuværende faktuelle forhold (som jeg har forstået dem). Jeg vil herefter give mit billede af debatten. Det er præget af mine personlige holdninger, nemlig at det ikke 7 står så ringe til, som man kunne få ind tryk af i ministerens oplæg til kommissionen og dennes forslag. Folkekirken er en af de rigeste i verden! Det hænger bl.a. sammen med, at den er skattefinansieret. I andre dele af verden hviler den i væsentlig udstrækning på frivillige bidrag. Kirkefunktionærerne: Udgifterne hertil er på 20 år steget med 24 %, men bemærk mindst to forhold: For det første er aktiviteten steget vold somt. I 1990 blev fx den første sog nemedhjælper ansat. Der er nu ansat et antal, der svarer til 262 fuldtidsstillinger, og antallet stiger med ca. 10 om året. Stillingerne er desuden ret højtlønnede. Enkelte tjener mere end præsten! Deres arbejde sker i vid udstrækning indenfor serviceområdet som babysalmesang, minikonfirmandundervisning mv. For det andet er det Finansministeriet, der styrer overenskomstforhandlingerne for funktionærerne. Menighedsrådene har ingen indflydelse! I perioden er der bl.a. indgået aftale om den 6. ferieuge og en pensionsordning. Ministeriet beslutter og me nighedsrådene betaler af den lokale kirkeskat! Det påstås, at kirken har et gevaldigt overforbrug. Men passer det? Da Folkekirken ikke som institution kan optage lån, kan dens udgifter ik ke

stige mere end indtægterne fra kirkeskatten, og indtægterne har væ ret konstante i perioden. Kirkeskatteprocenten er ganske vist steget, men det modsvares af, at man har mistet et tilsvarende antal medlemmer. Der er således ikke tale om et overforbrug. Kirkeministeriet kommer til deres resultat, idet man bruger begrebet»pris- og lønudvikling«. Dette begreb (skabt i.f.t. det private erhvervsliv) undervurder kirkens lønudvikling. Kirken har som nævnt ingen indflydelse herpå. Der er således ikke tale om et»overforbrug«. Samlet set andrager kirkens samlede lønudgifter i 2012: Kirkefunktionærer: 2.932 mio. kr. Præster: 1.225 mio. kr. Bisper og departement: 76 mio. kr. I alt: 4.233 mio. kr. eller ca. 67 % af folkekirkens samlede udgifter. Opgaver for staten: Et andet omfattende økonomisk område for Folkekirken er løsning af statens opgaver. Kun to områder skal nævnes her. Personregistreringen: Alle nyfødte skal registreres i kirkebogen. Præsten/kirkekontoret står her for. Det har i perioder givet anledning til en meget ophidset debat. Andre trossamfund bl.a. muslimer og jøder 8 har gjort kraftige indsigelser herimod. Nu kan det så klares med en mail eller et brev i postkassen! Under alle omstændigheder er det en opgave som kirken og dermed medlemmerne betaler. På det seneste er alle navneændringer også blevet flyt tet til kirken. Vedligeholdelse af kirkerne: Alle middelalderkirker er fredet. Man kan med god ret spørge, hvem der har ansvaret for vedligeholdelsen af denne kulturarv: Alle skatteydere eller kun medlemmerne af folkekirken? Hertil kommer, at Nationalmuseet (altså staten) altid er inde over restaurerin g- erne. Det betyder ALTID betydelige forøgelse af udgifterne. Staten beslut ter, menighedsrådene betaler! Det betyder selvfølgelig ikke, at menighedsrådene ikke kan spare. Er der fx behov for så mange og dyre sognegårde arkitekttegnede stole, borde og lamper så mange sognemedhjælpere i stedet for frivillige? Relationerne mellem kirke og stat: Det er et væsentligt emne for den ned - satte kommission. I hvilket omfang skal folkekirken løsrives fra staten så - vel styrelsesmæssigt som økonomisk? Her har jeg kun forholdt mig til enkelte økonomiske elementer. Men jeg

undrer mig over, hvorfor Manu Sareen har så travlt. Hvorfor giver han så korte høringstidsfrister? Og hvorfor har han, inden kommissionen har afsluttet sit arbejde, fremsat forslag om 10 års funktionsperioder for biskopper? Jeg er bange for, at han ønsker et overordnet styringsorgan for kirken og derved at få biskopperne som»rene«embedsmænd. Under alle omstændigheder er de økonomiske og opgavemæssige relationer mellem kirke og stat meget infiltrerede i hinanden. En eventuel ad skillelse kan bedst sammenlignes med en skilsmisse og bodeling mellem ægtefæller med fælleseje. De har haft guldbryllup. Spørgsmålet er så: Hvis er dette, og hvis er hint, og hvad er det værd? Jeg tror overordnet, at man skal lade ægteskabet bestå! Fordi:»Folkekirken er et velordnet anarki!«hal Kock Carsten Burmeister 9

EN ILDSJÆLS 150-ÅRS DAG Anne Marie Brodersen blev født den 21.6.1863, i en velstående proprietær familie, på gården Thygesminde ved Kolding. Hun satte stor pris på naturen, og viste tidligt kunstneriske evner i retning af at modellere. I begyndelsen skabte hun hovedsagelig små statuetter af de dyr, hun var omgivet af på gården. Materialet hertil kunne for eksempel være koldt smør fra spisekammeret.., dog, nok mere almindeligt, ler, som hun gravede op i køkkenhaven. Anne Marie var fast besluttet på at ville være billedhugger. På trods af nok især faderens skepsis blev det til, at hun som ganske ung tog til København. Her ansøgte hun først om elevplads hos billedhuggeren Vilhelm Bissen. Her fik hun afslag med begrundelsen:»jeg tager ikke imod kvinder. De gifter sig, og så bliver det aldrig til no get!«derimod lykkedes det for Anne Marie at blive optaget på Kunstskolen for Kvinder; her var hendes lærer August Saaby. På daværende tid var kvinder endnu udelukket fra Kunstakademiet, li ge som de jo først 52 år efter Anne Maries fødsel fik valgret. komponisten Carl Nielsen. En stormende forelskelse førte til et hurtigt bryllup; allerede den 10. maj blev par ret gift, i Firenze. Anne Marie tog hans fulde navn, og hed nu Anne Marie Carl-Nielsen. Ret hurtigt fik de tre børn, to døtre og en søn. At begge var kompromisløse i deres arbejde skabte svære vilkår for ægteskabet. Især Anne Marie var jævnligt væk fra hjemmet i lange perioder. Det har været hendes pris for at kunne fordybe sig og kunne tage de lange, seje træk, som var nødvendigt for hendes arbejde. Der var god hjælp i hjemmet til husholdning og børnepasning, i skikkelse af en af begge højt værdsat kvinde, Maren Hansen. Men Carl Nielsen, et udadvendt, bredtfavnende menneske, som musikken nærmest flød fra, savnede Anne Marie under hendes lange fravær. Kontroverser, forsoninger, adskillelser, utroskab fra hans side førte til en separation i 1914. De fulgte dog fortsat hinandens liv og arbejde med respekt og interesse. Da Carl N. blev syg fandt de i 1922 sammen igen, og forblev sammen til hans død i 1931. I 1891 var Anne Marie på studietur i Paris; her mødte hun den 2. marts 10 Ved sin død i 1945 efterlod Anne Marie Carl-Nielsen sig et imponerende

livsværk. Begyndende med små dyrestatuetter, bevægende sig over por trætter, værker fra mytologien, kristendommen, samt en rytterstatue af Kong Christian IX. Denne som resultat af en konkurrence mellem 4 billedhuggere, som Anne Marie, som eneste kvinde, vandt. I gangen ved konfirmandstuen v. Nør re Søby Kirke hænger et gips-relief, forestillende Lazarus opvækkelse. Det te er forstudiet til et bronze-relief, opsat i Kristkirken i Kolding i 1927.»Vores«relief, skabt i 1894, er skænket af Anne Marie Carl- Nielsen personligt i 1929, mod at kirken vedligeholder hendes svigermor, Maren Kirstine Jørgensens, gravsted. Lene Andkjær Christensen 11

Hvad betyder kirken for en ung familie i dag? Det er en vigtig del af den danske kultur at have en lokal kirke. Og nok specielt i et landsbysamfund. Vi i den unge generation kommer ikke så tit i kirken. Men den er dog stadig en del af vores liv. Vores børn bliver døbt og konfirmeret der, og andre bliver gift. At det foregår i ens lokale kirke er med til at skabe en samhørighed med det lokale og med til at skabe relationer. Mange kommer i kirken i julen, som også er en tradition for mange. Ventetiden til den store aften bliver lidt kortere for både børn og voksne. Igen, det er en del af den danske kultur. Vi har en meget smuk kirke, med fantastiske omgivelser. Endvidere har vi en præst, Anders Kjærsig, som er engageret, og som, efter hvad jeg hører blandt andre unge i byen, altid har noget fornuftigt at sige. Han er god til at få hverdagens»nyhedsstof«ind i sin prædiken. Lad os håbe, at vi aldrig når dertil, at vores lokale kirke bliver lukket. Ikke blot gudstjenesten og prædikenen, men også selve kirkerummet har noget at sige. I kirkerummet finder man ro. Det er ok at fordybe sig i sine egne tanker og abstrahere lidt fra hverdagens tumult, arbejde, familieliv og bekymringer. Danmark ville ikke være Danmark uden en folkekirke. Lene Jensen Det ville være et stort tab for byen, hvis kirken blev sat til salg og lukket, som det er sket andre steder. Det er dog en anden tid nu, og for at vi kan beholde vores kirke, er der behov for nytænkning: Hvordan kan kirken bruges med respekt for, hvad den står for? 12

Er der nogen, der kender Asta? Ja, det er der formodentlig en utrolig masse mennesker, der gør. og omegn. Og det var virkelig en fornøjelse. Specielt i Nr. Søby, hvor hun har boet hele sit liv og stadig bor. Selv har jeg kun kendt Asta i nogle få år, men jeg ville ikke have haft det fjerneste imod at have kendt hende i en hel menneskealder. For jeg tror, at det bliver en vanskelig opgave at finde en person, der er mere hjælpsom og tjenstvillig end Asta. Asta er medlem af Nr. Søby-Heden me nighedsråd, og til hvert eneste mø de kan vi være sikre på, at Asta har tryllet et eller andet spiseligt frem.»jeg bagte lige en kage her i eftermid dag«eller»jeg fandt lige et stykke laks i mit køleskab«osv., osv. Menigheds rådet ville forlade møderne med slunkne maver uden Astas servicering. Det er også hende, der sammen med formand Helmuth sørger for al forplejning til den kirkekaffe, som man afholder temmelig ofte i Nr. Søby sammenlignet med omkringliggende sogne. For ikke så længe siden havde jeg selv den store fornøjelse at tilbringe en hel eftermiddag i Astas selskab, da vi sammen havde tjansen med at»holde vagt«i Nr. Søby kirke i forbindelse med kulturdagen i Nr. Lyndelse 13 Dels har hun en meget stor viden om Nr. Søbys historie og dens beboere gennem tiden, så hun kunne fortælle vidt og bredt, når besøgende kiggede forbi. Det havde været en tam forestilling, hvis der kun havde været mig til stede, for jeg kunne bare have sagt»øh«, når folk spurgte til en og den og det og det. Dels er hun et utroligt sødt menneske, som det er en glæde at være i selskab med. Da jeg kørte fra»vagten«kl. 17, så fortsatte Asta til Nr. Lyndelse, for der havde hun lige lovet at hjælpe til med forplejningen af dagens aktører. Mangler man en nøgle, så kan man bare overtage Astas. Så skaffer hun en ny. Kommer du med iskolde hænder, fordi du ikke kan få ind i dit hoved, at det altså er nødvendigt med vanter, når du cykler til kirke sidst i maj måned, hvem skaffer så omgående et par dejlige varme luffer til hjemturen? I må selv gætte! Misundelse er en grim ting, men jeg vil bare lige sige, at Nr. Søby er sandelig heldig, at den har en beboer af Astas kaliber. Marianne Hoffmann Hansen, der ikke bor i Nr. Søby

Barndomsminder fra Røjle Skov Når jeg tænker tilbage på min barndomstid, så kommer jeg uvægerligt til at mindes alle de mange timer, jeg har tilbragt i Røjle Skov. Lad mig nævne nogle af oplevelserne her, som kan dateres fra sidst i fyrrene til sidst i halvtredserne: Om foråret, når bøgen lige var sprunget ud, så var det en tradition, at mine forældre, søskende og jeg gik en lang tur i skoven for at nyde de udsprungne bøge og det tæppe af anemoner, som dengang dækkede hele skovbunden. Her husker jeg, at vi en gang så et rådyr. Det var jo nærmest en sensation, for der var faktisk ingen rådyr i skoven dengang. Nu er jeg jo nærmest ved at blive rendt over ende af dyrene! Når jeg holdt fødselsdag for mine klassekammerater, så skulle vi altid ind i skoven for at lege et par timer. Her legede vi gemmeleg og byggede gerne en hytte af grangrene, som vi fandt på jorden. I skoven var der et højt træ, som vi kaldte»klatretræet«, og I guder, hvor har vi klatret meget i dette træ! Det var også perfekt til dette formål, for det havde grene helt nede fra jorden, så det var let at komme op i. Tit klatrede vi 10-15 meter op. Dette træ er der stadigvæk. 14 Om efteråret og vinteren var jeg tit inde i skoven og snakke med skovarbejderne. Det var meget spændende at se, når de fældede et stort træ. De var utroligt dygtige til at få træet til at falde lige der, hvor de havde beregnet. Men sikken et knokkelarbejde at være skovarbejder dengang! Alt foregik med håndkraft, der blev ikke brugt motorsav dengang. Når et stort træ skulle fældes, så startede de med at»hugge for«i den side, træet skulle falde til. Så begyndte de at save med en lang skovsav, hvor de trak i hver sin ende. Under dette arbejde lå de på deres knæ i en akavet stilling. Tit var jorden også frossen og dækket med sne. Når træet så var fældet, skulle de store grene saves af. Til de små grene brugte de en stor økse. Bagefter skulle stammen saves ud i passende størrelse. Sikken et arbej de, før man var færdig med træet! Når arbejderne skulle holde frokost, var der et lille træhus inde i skoven, som de kunne søge læ i. Jeg tror ikke, det var mere end ca. 5 kvadratmeter, men der var et bord og et par bænke. Jeg har nogle gange spist frokost sammen med arbejderne. Hvis det var meget koldt, så blev der tændt op i en lille ovn. Så blev der rigtigt hyggeligt i det lille hus!

Det skete også, at skovejer Lesch ly kom på besøg for at hilse på skovarbejderne. Han hilste også på mig, og jeg husker tydeligt, hvor benovet jeg var over at have hilst på skovejeren! Jeg opfattede jo Leschly som en rig mand, når han ejede hele Røjle Skov, og jeg vidste jo også, at han ejede en stor skov i Nymarkslund, hvor han boede. Der blev også plukket grankogler i sko ven dengang. Det må have været et farligt job! Først blev der sat en lang stige op ad et kæmpe grantræ. Så kravlede man op ad stigen. Når den så ikke var længere, kravlede man videre op ad grenene og stammen, til man nåede koglerne. Jeg mener ikke, der var nogen form for sikkerhed mod at falde ned. Desuden svajede granerne faretruende, hvis bare det blæste lidt. Dengang tolererede Leschly ikke, at der var nogle egern i skoven. De skulle skydes, for de åd jo koglerne! Nu er de søde dyr da heldigvis totalfredet. Ak ja, nu er alt dette ca. 60 år siden! Tiden går! Helmuth Jensen 15

Heden Hyggeklub Efterårsprogram 2013 Torsdag den 19. september kl. 12.45: Vores lille udflugt går i år til Assens. Her skal vi besøge Ernsts Samlinger. Det er en gammel sølvsmedefabrik, som nu er museum. Her er en unik samling af flotte sølvting. Der er også en stor samling af ostindisk porcelæn og andre flotte ting. En guide vil vise os rundt. Efter besøget der, går vi hen til Cafe Cupcake, hvor vi får serveret kaffe og dejlig kage. Pris for entré til museet, kaffe og kage er kr. 125 pr. medlem. Vi mødes ved Heden forsamlingshus, fylder bilerne op, og betaler chaufføren lidt til benzinen. Tilmelding til bestyrelsen senest 12. september. Torsdag den 3.oktober kl. 14.30: Foredrag med Karen Margrethe Jørgensen, Avnslev. Karen Margrethe vil fortælle om sit liv og har kaldt foredraget:»fra Himmerland til Fyn«. Entré plus kaffe 30 kr., ikke medl. 50 kr. Torsdag den 17. oktober kl. 14.30: Carl Johan Johansen, Sallinge, kommer og beretter om bestigning af Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. Entré plus kaffe 30 kr., ikke medl. 50 kr. Torsdag den 31. oktober kl. 14.30:»Hvornår var det nu, det var?«vi skal hygge os med at gætte årstal på forskellige begivenheder: Entré plus kaffe 30 kr., ikke medl. 50 kr. Torsdag den 14. november kl. 14.30: Her får vi besøg af Tage Johansen, Fyns Nimbus Center. Tage vil fortælle og vise billeder fra en tur til Canada. Entré plus kaffe 30 kr., ikke medl. 50 kr. Torsdag den 28. november kl. 14.30: Ulla Larsen, Odense, kommer og fortæller om sin dramatiske barndom under anden verdenskrig, hvor hun flygtede fra russerne i 1942. Entré plus kaffe 30 kr., ikke medl. 50 kr. Torsdag den 12. december kl. 14.30: Julemøde. Vi skal hygge os med gløgg, æbleskiver og kaffe. 16

Der vil også være lidt underholdning og sang. Entré plus gløgg, æbleskiver og kaffe 30 kr., ikke medl. 50 kr. Ret til ændringer forbeholdes! Alle møder holdes i Heden Forsamlingshus. Venlig hilsen Bestyrelsen: Formand: Helmuth Jensen tlf. 6590 1573 Kasserer: Ellen Pedersen tlf. 6266 1530 Sekretær: Karen Pedersen tlf. 6266 1266 Lili Rasmussen tlf. 6590 1843 Arne Riber Rasmussen tlf. 6266 1328 17

200 året for Søren Kierkegaard I efteråret tilbyder vi tre foredrag om Søren Kierkegaard. Det er i forbindelse med hans 200 års fødselsdag. Foredragene spænder fra en intro duktion til forfatter og forfatterskab over et foredrag om Kierkegaards for hold til Mozarts musik til bønnens betydning hos Kierkegaard og Brorson. 26.09 Søren Kierkegaard er ikke blot én af Danmarks største forfattere. Han er sågar en ener i verdenslitteraturen. Hvem var manden egentlig, der nåe de at skrive 18.000 sider og kun blev 42 år? Foredraget vil forholde sig til forholdet mellem mennesket Kier ke gaard og så det forfatterskab, han skrev. Ligeledes vil vi se på den radi ka litet, der er i forfatterskabet, og som i kort form kan destilleres til følgende sætning: Hvad vil det sige at forstå sig selv, som det menneske man nu er? De to temaer er hovedstrømningen i foredraget: Forholdet mellem liv og værk på den ene side og på den anden side at forstå sig selv som menneske. Foredraget holdes af Anders Kjærsig han er, kun kan indfanges og forstås musikalsk. Han er ingen intellektuel forfører, men kropslig og erotisk. Vi vil se på både det musikalske og på det tekstuelle, det vil sige den måde Kierkegaard bruger Mozart på. Foredraget holdes af Per Hyttel og Anders Kjærsig. 28.11 Søren Kierkegaard har flere over vejelser over bønnen. Hvad vil det sige at bede? Hvordan beder man til Gud? I tre opbyggelige taler bruger Kierkegaard bønnen ikke som en henvendelse til Gud, men som en måde at lytte til Gud. Den bedende skal nemlig ikke tale, men tie, så den bedende bliver en hørende. Bønnen ender med andre ord i tavshed. I den henseende er der en parallel til Brorson. Brorson vil også gerne ytre sig over for Gud, men han ved godt, at sproget ikke slår til. Derfor ender hans kendte salme jo med at konstatere:»hvad skal jeg sige: Mine ord vil ikke meget sige«. Foredraget holdes af Anders Kjærsig. 29.10 Søren Kierkegaard beundrede Mozarts musik. Ikke mindst hans Don Juan. I første del af Enten-Eller har Kierkegaard en længere musikteoretisk overvejelse over Mozarts Don Juan. Den handler om, at Don Juan, som den umiddelbare forfører 18 Foredragene holdes i konfirmandstuen. Der serveres enten kaffe og kage eller ost og vin. Alle er velkomne.

Sangaften i Nr. Søby Kirke tirsdag d. 22. oktober kl. 19.00 med Pro Cantu Koret. Sommersange og julesalmer ligger som en levende del af vores hukommelse, og der er god tradition for at lytte til dem ved diverse arrangementer i kirken. Tænk bare på»danmark, nu blunder den lyse nat«og»velkommen igen, Guds engle små«. Vi kan nok alle nynne med på lidt af de følgende linjer. Men også efteråret har sine sange. Tirsdag d. 22. oktober kommer Pro Cantu Koret fra Ringe til Nr. Søby Kirke for at synge et program af efter års- og aftensange for os, samt hjælpe fællessangen på vej. Koret er under ledelse af Ulla Po ulsen, organist ved Nr. Lyndelse Kirke. Det er godt at lytte, men vi skal også synge selv, og her under fællessangene vil Per Hyttel, organist ved Nr. Søby-Heden kirker, hjælpe os med mu sikledsagelse, så vi alle kan få tungerne på gled. Arrangementet finder sted i Nr. Søby Kirke, det begynder kl. 19.00 og vil va re ca. en times tid. Efter sangen er der kaffe med brød i konfirmandstuen. Alle er velkomne. Aktivitetskalender Konfirmandstuen, Nr. Søby: Torsdag d. 26. september kl. 19.00: Kierkegaard, en af Danmarks største forfattere se omtalen. Heden Kirke: Søndag d. 29. september kl. 10.00: Munkekoret medvirker. Efterfølgende kaffe i våbenhuset. Nr. Søby Kirke tirsdag d. 22. oktober kl. 19.00: Sangaften med Pro Cantu Koret, kaffe og brød i konfirmandstuen se omtalen. Konfirmandstuen, Nr. Søby: Tirsdag d. 29. oktober kl. 19.00: Kierkegaard og Mozart se omtalen. Konfirmandstuen, Nr. Søby: Torsdag d. 28. november kl. 19.00: Kierkegaard og bønnen se omtalen. 19

Nr. Søby / Heden pastorat, Kirkesøvej 20B, 5792 Årslev www.nrsoeby-heden.dk Gudstjenesteliste Tidspunkt Nr. Søby Heden 25.08 14.00 Sommermøde Ingen 01.09 09.00 10.00 08.09 10.00 09.00 15.09 09.00 Ringepræst Ingen 22.09 10.00 Høstguds- 09.00 tjeneste, kirkekaffe 29.09 09.00 10.00 Høstgudstjeneste, Munkekor, kirkekaffe i våbenhuset 06.10 10.00 09.00 13.10 Ingen 09.00 Kamille Nygaard 20.10 09.00 10.00 27.10 10.00 Kirkekaffe 09.00 03.11 09.00 10.00 Kirkekaffe 10.11 10.00 09.00 17.11 Ingen 09.00 Ringepræst 24.11 09.00 Ringepræst Ingen MARK & STORM GRAFISK 62 62 22 77 Ret til ændringer forbeholdes! Indlæg til næste kirkeblad bedes afleveret i præstegården senest den 31.10.2013.