Plademateriale Spånplader Spånplader fremstilles af træ og lim. Træet er oftest nåletræ, der leveres i form af høvlspåner, træflis og rundtræ. Spånerne og flisen er restprodukter fra den træbearbejdende industri, f.eks. savværker, møbel- og vinduesfabrikker. Rundtræet kommer fra udtynding af skovene. Spånpladerne fremstilles af to typer spåner: Fine dækspåner og grove midterspåner. Fig. 88 Spånplader i byggeindustrien Spånplader findes i mange forskellige typer og anvendes til mange andre ting end møbler. De anvendes i forskelligt byggeri, bl.a. til gulve og vægge, både i tørre og fugtige rum Fælles for de forskellige typer er, at de kan fås godkendt til bestemte formål. F.eks. er der krav til, hvor meget formaldehyd der må afgives til luften i fritidshjem og skoler. Spånplader, som kræver en godkendelse, kontrolleres af Træpladekontrollen (TP). Spånplader, som er kontrolleret af TP, skal være forsynet med et mærke, der oplyser om produktionssted, produktionsuge og produktionsår. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 80 af 125
Fig. 89 Eksemplet viser, hvilket firma der har produceret pladen (Novopan). I rubrikken med W vil produktionsuge og -år fremgå. Hvis mærkningen er blå, og der står P25B/E1, er myndighedernes krav til formaldehyd garanteret opfyldt. I møbelindustrien anvendes spånplader til f.eks. reoler, låger, skabe og korpus til køkkener. Spånplader fremstilles i tykkelser fra 6 mm og op til 40 mm. De leveres pudset på begge sider med eller uden belægning. Typer med belægning kan nævnes: Melamin, folie og laminat. Hjørnesamlinger af spånplader bør laves således, at der er en god styring og så stor en overflade som muligt til lim. Ved samling med dyvler skal dyvlen kunne trykkes i med fingrene. Gehring med not og løs feder bruges meget. Her er det vigtigt, at notens dybde ikke er for stor, og placeringen ikke er anbragt forkert. MDF-plader Der er faktisk ingen grænser for, hvad MDF kan bruges til. Allerede nu bruges det til alt, lige fra små æsker over stole, borde, skabe, låger til mellemlag i gulve. MDF-plader er skabt til at blive forarbejdet. De kan skæres, slibes, fræses, skrues, lakeres, fineres og kombineres med alle mulige andre materialer. MDF-plader kan leveres efter mål fra 30 60 cm og opefter. Tolerancen er kun plus/minus 1 mm. Tykkelser fra 6 til 50 mm. Hvis der ikke skal leveres efter mål er størrelsen: 2440 5500 1830 2440 1220 2440 Nogle specialmål kan aftales (maks. 5550 2440 ). Enkelte fabrikater har dog større maks.mål. MDF-plader leveres pudset. Normalt er pladen pudset med korn 150. Det gør, at pladen ved levering er velegnet til grunding eller til direkte påklæbning af finer, papir, melamin eller laminat. Yderligere pudsning bør kun foregå med kornstørrelser mindre end 150. Samling af MDF-plader kan gøres på mange forskellige måder. Ved tapsamlinger må noten ikke være bredere end 1 /3 af pladens tykkelse og ikke dybere end halvdelen af pladens tykkelse. Løse feder og dyvelsamlinger må ikke være for stramme. Ellers er der stor risiko for dårlig belimning, og pladen kan revne Dyvlen skal helst have en bearbejdet overflade, så den ikke er glat. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 81 af 125
Dyveldiameteren vælges ud fra følgende retningslinier: Pladetykkelse over 25 mm bruges 10 mm dyvel Pladetykkelse 18-25 mm bruges 8 mm dyvel Pladetykkelse15-18 mm bruges 6 mm dyvel Materialelære For at undgå at pladen revner, skal hullerne til dyvlerne bores med 0,2 mm overstørrelse. Ved samlinger med skruer er der 3 generelle regler: 1. Skruer i fladerne bør anbringes mindst 20 mm fra kanten. 2. Skruer i kanterne bør anbringes mindst 70 mm fra hjørnet. 3. Afstanden mellem skruerne bør være mindst 30 mm. De fleste skruer kan bruges. Normalt anvendes en spånpladeskrue. En stor overaltdiameter er bedre end en stor kernediameter. Forboring er meget vigtig. Generelt skal forboringsdiameteren være 85-95% af skruens kernediameter. Forboringsdybden skal være 1 mm dybere end indskruningsdybden. Krydsfiner Krydsfiner består af varierende, ulige antal skrællede og sammenlimede finerer, som oftest er orienteret med fiberretningen vinkelret på hinanden. Krydsfiner limet med urealim har fugtmodstandsdygtige limfuger og anvendes derfor til indendørs brug ved normal fugt- og varmepåvirkning. Fenollim giver vejr- og kogefaste limfuger og anvendes derfor i krydsfiner til udendørs brug, i fugtige rum, eller hvor særlig fugt eller varmepåvirkning kan forekomme. Krydsfinerens opbygning af krydslagte finerlag udligner forskelle i de enkelte finerers svind og udvidelse, hvorved krydsfinerens længde- og breddevariation stort set svarer til den anvendte træsorts længdesvind. Krydsfiner betegnes derfor som et afspærret materiale. Da skrællet finer har særlig tendens til brag, vil krydsfiner specielt under påvirkning af skiftende fugt og varme have tilbøjelighed til at få mere eller mindre skræmmende ridser i yderlagene. En stor del af de her i landet anvendte krydsfinerer er fremstillet af birk, bøg eller fyr, men der anvendes dog i høj grad krydsfiner af andre træsorter, ligesom forskellige træsorter kan være kombineret i samme plade. Fra USA og Canada importeres en del douglasgran (oregon pine) krydsfiner, som især finder anvendelse inden for byggeriet. Til mellemlagene i disse krydsfinerer anvendes finer af andre træsorter. Den canadiske standard angiver således 12 forskellige træsorter, der må anvendes. F.R.C.W. (Fire Resistant Compact Wood) er et specielt krydsfinerprodukt opfundet i Danmark og fremstillet af bøgefinerer, der før sammenlimning er behandlet med brandhæmmende og svampebeskyttende midler. Herudover findes en række specialprodukter som f.eks. plader med knivskåret dekorativ finer i forskellige træsorter samt plader med profilering af forskellig art. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 82 af 125
Et dansk krydsfinerprodukt er pålimet fenolimprægneret papir som yderlag, hvilket forhindrer synlige brag i overfladen. Krydsfiner er oftest klassificeret og mærket afhængig af limning, format, udseende og evt. specielle tekniske egenskaber. Krydsfiner limet med fenollim er i flere lande, herunder Danmark, mærket med den engelske betegnelse W.B.P. (Weather and Boil Proof). Masonit Masonit fremstilles hovedsageligt af træ fra udtynding af skoven samt restprodukter fra industrien. Masonit bruges i møbelindustrien til bagbeklædninger på reoler, skuffebund mm. Derudover bruges det i stedet for krydsfiner, hvor der ikke stilles store krav til styrken. Laminat Laminat fremstilles af flere lag kraftpapir, som er imprægneret med kunstharpiks, fenol til kernen i pladen og en dekorativ side behandlet med melamin i yderlagene. Pladerne sammenpresses med højt tryk ved 150 C i en hydraulisk presser, hvorved der sker en polykondensationsproces (kunstharpiksen smelter og trænger fuldstændig ind i papirets fibre). Pladens overflade fremstår herefter glat og færdigbehandlet. Pladerne kan præges med forskellige overflader som f.eks. granit, træstrukturer, metaloverflader, mønsteret eller ensfarvet. Laminater, som er mærket HPL (højtrykslaminat), udmærker sig ved egenskaber som hårdhed og modstandsdygtighed over for ridser, slid, slag, kemiske stoffer og brand. Standardlaminater fremstilles i tykkelser på 0,7-1,2 mm. I træindustrien bruges laminat som overflade til bl.a. bordplader, låger, døre og gulve. Laminatpladerne kan limes på underlag som spånplader, krydsfiner, møbelplader, MDF-plader osv. Knivskåret finer Knivskåret finer anvendes hovedsagelig til dækfiner på møbler, paneler døre og lignende. Finerskæringen udføres i specialmaskiner, hvor en blok føres på tværs og lidt skråt over den fastspændte kniv således, at der skæres en finer med den på maskinen indstillede tykkelse. Fig. 90 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 83 af 125
Den mest anvendte tykkelse på dækfiner er 0,6 mm til 0,8 mm. Efter skæringen tørres fineren i specielle tørrekanaler til 7-9% træfugtighed, renskæres, sorteres og bundtes i pakker, hvor de enkelte finerblade ligger i samme rækkefølge som skåret fra kævlen. Kravene til dækfiners farve, årringstegning og fiberforløb er store, hvorfor der foretages en nøje vurdering af finerkævlens egnethed og opskæring. Opskæringen varierer fra et snit i kævlens midte til opskæring i flere mindre blokke, hvorved der kan opnås en bedre udnyttelse af træsorternes og kævlernes individuelle årringstegning m.m. De tildannede finerblokke dampes eller koges inden finerskæringen for at blødgøre træet, hvorved risiko for revnedannelse nedsættes, og for at lette selve skæringen. Opvarmningen medfører ofte og især på lyse træsorter en farveændring, hvorfor f.eks. bøg og ahorn ofte skæres af friske kævler uden opvarmning. Ved knivskæring vil der, efterhånden som kniven føres frem gennem træet, fremkomme fine langsgående revner (brag) på den side af finerbladet, der vender mod kniven. Brag kan, efter at fineren er anvendt og overfladebehandlet, medvirke til revner i den færdige overflade, især hvis fineren pålimes med et for stort fugtindhold. Størrelsen og mængden af disse brag er afhængig af træsort, rigtig blødgøring af træet samt en korrekt udført indstilling af maskine. Dette gælder tillige andre forekommende defekter, såsom fliser, skælagtige sprængninger, oprifter, tykkelsesforskelle og knivvandspletter eller -striber. Disse sidste forekommer som mørke tværgående striber forårsaget af en jernholdig vandpåvirkning fra finerkniven under skæringen. En nyere metode til fremstilling af finer består i, at finererne sammenlimes til blokke, hvoraf der knivskæres finer vinkelret på de sammenlimede finerer. Fineren, som kaldes lamellimet, kan nøje styres m.h.t. farve og åretegning. Fig. 91 (fra publikationen Træ og Træmaterialer) Skrællet finer Skrællet finer anvendes hovedsageligt til krydsfiner og møbelplader samt til laminering af møbelemner. Finerkævlen fastspændes i en skrællemaskine, der i princip arbejder som en drejebænk. Mens kævlen roterer, skræller en kniv den op i en fortløbende finerbane, som opdeles i ønskede formater i en klippemaskine, hvor evt. fejl samtidig klippes fra. Der kan normalt skrælles finertykkelser fra 0,1 til 10 mm. I specielle maskiner dog 0,04 mm. Kævlerne opvarmes ved kogning i vand eller damp, og tørringen af fineren foregår ligesom for knivskåret finer i specielle tørrekanaler. Årringstegningen på skrællet finer er mere uregelmæssig end på knivskåret finer, og skrælningsmetoden medfører større og flere brag, der i højere grad har tendens til at markere sig på grund af den skrællede finers større breddesvind, samt fordi fineren udrettes fra kævlens cylindriske form til en plan plade. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 84 af 125
Tendensen til, at den skrællede finers brag senere kommer til udtryk som ridser i f.eks. krydsfiner, forstærkes yderligere af, at fineren er skrællet langs træets årringe og derfor har store tangentiale svind i bredden. Fig. 92 (fra publikationen Træ og Træmaterialer) Savskåret finer Savskåret finer anvendes til møbler, og metoden anvendes ved træsorter, hvor hårdhed eller struktur gør det umuligt at anvende savskæring. En væsentlig fordel ved savskæringen er, at der ikke fremkaldes brag i fineren, men træspildet er stort, metoden er langsom, og tykkelsen på finererne er uensartet. Metoden anvendes sjældent. Tørring af finer Fineren tørres til 6-10% træfugt ved gennemløb i luftopvarmede tørreovne ved en temperatur op til 140 C på 8-10 minutter. Det er en fordel, at fineren er tørrere end træmaterialet til møbler og inventar, da en senere udvidelse ikke giver revner som følge af udtørring. Kontrol af finer Finerfugten bør kontrolleres ved veje-/tørremetoden, da elektrisk fugtmåler giver usikre målinger på grund af den usikre kontaktflade. Limbarheden kan kontrolleres ved at sætte vanddråber på fineren, som skal kunne suge, for at også limen kan få vedhæftning. Udtræk af harpiks, fedt og olier på overfladen kan forekomme, og det kan vanskeliggøre limens forankring. Misfarvning, ofte rødfarvning af finer, er en kondensering af vand og smuds på overfladen under tørreprocessen. Dette kan spærre for limens indtrængning i træet. Polervirkning En blank, glat overflade opstår, hvis fineren tørres eller rettes ved presning i varmepresse eller varme trykruller og giver risiko for, at overfladen komprimeres, og porerne i overfladen lukkes (polervirkning). Limen kan ikke trænge ind i træet og forankre sig - ofte med fejllimning til følge. Her kan en pudsning live overfladen op og gøre denne sugende. Svampeangreb Udvikling af svampe på fineroverfladen, der ser jordslået ud, spærrer for limens indtrængning og kan give fejllimninger. Lagring af finer Fineren bør lagres, så træfugten ikke overstiger 10%. Det betyder, at koldlager (15-25 C) bør have en relativ luftfugtighed på 40% ±10% - og som giver en finerfugt på mellem 6-10%. Meget kolde finerer kan skabe kondens på overfladen og bør konditioneres mindst 1 døgn ved normal arbejdstemperatur. Ved limning af finer med fugt på over 10% findes risiko for, at der opstår brag 1-2 år efter, at møblet er fremstillet på grund af de opståede spændinger ved udtørring. Bøg og palisander påført fyldig lak er de træsorter, der oftest giver problemer med brag. Fineren bør overdæk- Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 85 af 125
kes med sort plastfolie for at undgå, at lysets ultraviolette stråler misfarver overfladen. Fugning af finer For at fuge flere finerstykker sammen er det nødvendigt først at få rettet kanterne af. Dette kan gøres på flere måder. Finerstykkerne saves efter først at være spændt fast mellem to presseplader. De kan høvles på afretter eller fræser - også efter at være sammenholdt mellem to planer. Endelig kan finerstykkerne klippes på en finerklippemaskine, som klipper op til 32 blade ad gangen. Klippeskitsen er en god hjælp, da man ofte opererer med flere pakkebredder, og spildprocenten helst skal holdes så lavt som muligt. Klippeskitsen giver et hurtigt overblik over den bedste udnyttelse. Antal blade 1 2 3 4 5 6 Klippemål 600 300 200 150 120 100 Kontrolmål 600 600 600 600 600 600 Fig. 93 Eks.: Ønsket færdig finerbredde = 600 mm Fineren leveres i blokke eller pakker med et antal blade fra 0 til ca. 48 blade i hver pakke. En blok kan bestå af et antal pakker i forskellige bredder, og på hver finerpakke sidder en etikette, som fortæller om dette. Fig. 94 Pakke nr. 18 11 32 Blok nr. Antal blade To metoder er fremherskende ved fugning af finer: Fig. 95 Finer samlet med smeltetråd. Undgå flader af smeltelim. Undgå krydsende tråde. Smeltetråd som er den almindeligste, består af glasfibertråde belagt med smeltelim, som opvarmes og siksakpåføres over samlingen. Limning i finerfugemaskine med urealim - anvendes normalt til tykkere finer over l mm og kan lime krøllet finer med god styrke. Princippet er, at fineren efter limpåføring presses kant mod kant. Og varmelegemer placeret i trykskinner opvarmer og afhærder. For stor limmængde, som er trængt ud på overfladen af fineren, kan give dårlig vedhæftning ved senere limning. Fig. 96 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 86 af 125
Finerlim Valg af limtype og limningsmetode er afhængig af kravene til den færdige overflade samt overfladebehandlingen. Limen skal kunne modstå de klimatiske påvirkninger på brugsstedet samt de opløsningsmidler og den varme, der er nødvendig for at opnå den ønskede overfladebehandling. Normalt anvendes termohærdende urealim, som er upåvirkelig af varme og opløsningsmidler, og som modstår store fugtpåvirkninger. Andre limtyper PVAC-lim anvendes i mindre omfang til finering. PVAC-lim er termoplastisk og blødgøres af varme, opløsningsmidler og vand. Fineren kan "flyde" i limen og enten give brag eller buler ved varieret fugtpåvirkning, og limen anbefales derfor kun til små og smalle emner. PVAC-lim er ikke brandmodstandsdygtig. Melaminforstærket urealim anvendes, når højere krav til vandog brandmodstandsdygtighed ønskes. Resorcinol/fenollim opfylder de højeste krav til vejr- og varmefasthed, men giver brune fuger og anvendes derfor sjældent. Finering med urealim Selve fineringsprocessen starter med limpåføring af kernematerialet. Limen påføres begge sider i en mængde på 80-125 g/m 2. For at sikre overskud af lim skal limmængden være så stor, at limen presses ud langs kanterne som en perlerække. Blanding af lim og hærder Manuel blanding af lim og hærder kræver nøje afvejning eller eventuelt afmåling. Det er vigtigt at kontrollere lim- og hærderforholdet jævnligt. Bland nogle minutter med roterende omrører til blandingen er homogen uden klumper og korn. Kold lim skal blandes længe for at opløse hærdersaltene fra pulverhærderne. Blanding med den automatiske limblander giver nøjagtig dosering af lim og flydende hærder, og man kan anvende hurtige hærdersystemer, fordi det er muligt altid at have friskblandet lim på limvalsen. Limspild og rengøring nedsættes, og ved påfyldning af friskblandet lim ved valsens kant presses gammel lim mod midten og bliver forbrugt først. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 87 af 125
Fig. 97 Det er vigtigt at påføre samme limmængde på begge sider for ikke at skabe uens spændinger i den færdige plade. Træfugtighed i kernemateriale og finer skal være den samme for ikke at skabe spændinger. Limblandingens brugstid skal være så lang, at der ikke sker en forhærdning på valserne. Limblandingens brugstid fordobles ved en sænkning af temperaturen på 10 C. Den maksimale ventetid, som er tiden fra limpåføring til presning, er lang - normalt fra 1-2 timer ved varmspænd og 20-30 min. ved koldspænd. Til finering anvendes ofte meget korte ventetider på 5-15 sek. Pressetemperatur Finering foregår oftest ved temperaturer på 90-140 C, og en pressetid på 15-60 sek. Urealim bliver tyndere ved opvarmning og trænger ind i træet. Det er vigtigt, at træet kan suge vandet i limen, samtidig med at hærdningen foregår. Temperaturer under 10 C kan være nødvendig ved fede træsorter, for at modvirke udtrængning af olier og dannelse af damptryk under finering. Lagring og transport Lagring af urealim bør ske køligt - helst ved en temperatur på 8-15 C for at forlænge lagringstiden. Især hvor man har et mindre eller varieret forbrug, er dette vigtigt. Limtanke eller tromler kan f.eks. placeres udendørs i skygge, overdækket og isoleret, så linien holder en konstant lav temperatur og ikke fryser. Fig. 98 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 88 af 125
Limen tåler nedfrysning, men bliver ved temperaturer under +5 C meget sejtflydende og er vanskelig at aftappe, pumpe og blande med hærder. Limtanke nedgravet til frostfri dybde sikrer en konstant temperatur på ca. 10 C og er samtidig pladsbesparende. Limen pumpes normalt fra jordtank til dagtank eller direkte til lim/hærderblander, og hertil kræves en kraftig selvsugende tandhjulspumpe med en kapacitet på mindst 7,5 l/min. Ved placering direkte oven på tanken med så kort sugeledning som mulig undgås problemer med ansugning. Fig. 99 Limtanke nedgravet til frostfri dybde sikre en konstant temperatur på ca. 10 C og er samtidig pladsbesparende. Køling af lim Køling af limvalserne er i mange tilfælde nødvendig for at anvende hurtige hærdersystemer med korte spændetider. Køling af firevalsespredere foregår ved at lede kølevæske fra et køleanlæg eller koldt vand gennem de hule metaldoseringsvalser eller lægge kobberkølere direkte i limen. Køling af tovalsespredere foregår ved at lede kølevæske fra et køleanlæg gennem de hule bakker eller at montere en firkantet kobberkøler på bagsiden af bakkerne. Fig. 100 Limpåføring Limpåføring foregår med automatisk limpåføringsmaskine enten med 2 eller 4 valser. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 89 af 125
Fig. 101 Princip for 4 valsespreder Princip for 2 valsespreder Limpåføringsmaskinens valser er normalt rillet til at give nødvendig stor limmængde. Rilningsforslaget gælder påføring på faste plader, f.eks. spånplader. Samme rilning doserer mere lim på ujævne underlag, f.eks. finer. Limens viskositet (tykkelse) har betydning for den mængde, der påføres fra limvalsen. Ved køling af limen, forhøjes viskositeten. Kontrol af limmængden Et stykke papir i A4-format = ca. 1/16 m 2 vejes og påklæbes pladen med tape, og efter limpåføringen vejes papir og lim igen. Ved at gange limens vægt med 16 får man antal gram pr. m 2. Ligeledes kan man beregne limmængden efter formlen: Vægtforøgelse ----------------------------------- Areal i m 2 = g/m 2 Eksempel Vægt -------------------------------------------------------------------------- med lim vægt uden lim = L B g/m 2 Husk at dele med 2, hvis begge flader påføres lim. Pressetryk Tolerancer i midterlag, finer og presse gør det nødvendigt at finere ved et pressetryk på mindst 0,4 Mpa (4 kg/cm 2 ). Normalt pressetryk er 0,5-0,8 Mpa. Fig. 102 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 90 af 125
Trykket skal udligne mindre tolerancer i materialerne og sørge for god kontakt mellem varmeflade og lim. Beregning af pressetryk Radius radius 3,14 olietryk (kg/cm 2 ) antal cylindre = pressens totaltryk Tryk på et givet emne Totaltryk kg = --------------------------------------------- Emnets areal i cm 2 = kg/cm 2 Temperatur Temperaturen, hvorved limen afhærdes, er normalt fra 90-120 C. Jo højere temperatur, jo kortere spændetid. Temperaturkontrol af presseplanerne med jævne mellemrum er nødvendig, især ved elektrisk opvarmede presser, for at sikre jævn temperatur og dermed afhærdning af limen. Rengøring af påføringsmaskinen Rengøring af limpåføringsmaskinen bør ske, inden limblandingen bliver for tyk på grund af hærdning og vandfordampning. Rengør således: 1. Fjern så meget lim som muligt fra valsen. Hæld aldrig blandet lim og hærder i kloakken, men saml limen op i en spand eller plastpose og lad den hærde ud til en fast klump. 2. Tilsæt l-2 dl lunkent vand pr. kg lim, hvori der er opløst 5% soda eller 20% urea. 3. Lad det blande ca. 3-5 min. 4. Tap limblandingen af og vask med meget og så varmt vand som muligt. Brug eventuelt højtryksspuler. Fig. 103 Driftskontrol For at sikre sig mod større partier med limningsfejl er det vigtigt regelmæssigt at kontrollere såvel limmængden som de halvfærdige emner, når disse forlader limpressen. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 91 af 125
Kontroller, at der findes overskud af lim, som trænger ud langs limfugen som små perler. Fig. 104 Afriv fineren langsomt med et jævnt træk opad og bagud og kontroller styrken af limfugen. Fejl vil vise sig som et lille eller intet træbrud. Fig. 105 "Tyskere" i finer kan ses ved placering af lyskilde på korrekt sted og ved at skrabe med fingrene over fineren. Påføring af vand med f.eks. en svamp får fineren til at udvide sig og afslører limningsfejl. Fejlfinding Forhærdning Limen i fugen er blank og ikke presset ind i træfladerne. Ofte ses rilningen fra limpåføringsvalsen. Småblærer i yderfineren er almindelig. Forhærdning kan skyldes for høj temperatur i lokalet kombineret med for hurtig hærder, eventuelt fejldosering af hærderen. For lang åben tid før indlægning i pressen, eller efter at emnet er lagt på det varme presseplan, kan også give forhærdning. Samme udseende kan forekomme ved manglende pressetryk. Utilstrækkelig hærdning Limen er efter presningen blød og klæber ved berøring med en fugtig hånd. Fineren kan trækkes af uden brud. Årsagen kan være for kort Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 92 af 125
pressetid eller for lav materiale - eller pressetemperatur. Men også valg af for langsom hærder eller fejldosering af hærder kan forårsage dette. Blærer Blærer på midten af større flader kan forekomme mellem spærrefiner og yderfiner mellem lameltræ og spærrefiner, eller mellem spånplade og fede, tætte finerer, f.eks. teak og palisander. Årsagen er ofte høj pressetemperatur og kort spændetid og udvikling af damp i limfugen, som skyldes højt fugtindhold i træ eller finer. Tætte finerer, som ikke lader dampen trænge igennem, kan give samme problem. For tyk limfuge Limen er ikke trængt ind i træet, men ligger i fugen som et tykt lag. Der kan være flere årsager, bl.a. tolerancer i træet og manglende pressetryk, men også for lang åben tid, for hurtig hærder, for lav pressetemperatur eller for meget lim giver tykke fuger. Træsorter, som suger meget dårligt eller ekstremt nedtørret træ, kan give samme problemer. Limgennemslag Limen trænger gennem fineren og danner skjolder, hvor bejdse ikke kan farve træet. Den hyppigste årsag er for stor limmængde, men også fugtig finer eller for tynd lim kan være medvirkende. Lang åben tid eller tilsætning af fyldstof nedsætter limgennemslag. Limen kan tilsættes favepasta eller pulverbejdse for at opnå samme farve som fineren. Harpiksudtræk Harpiks trænger gennem yderfineren ved finering direkte på fyr eller gran. Harpiksudtræk ved finering med fyrrefiner. For høj temperatur er årsag til, at harpiksen smelter og flyder ud til overfladen. Temperatur på 90-100 C vil formindske problemet. Misfarvning Farveændringer i yderfineren nogen tid efter limning. Fineren bliver ofte rødflammet. Ofte en kemisk reaktion mellem træ og hærder indeholdende syre og skyldes overdosering af almindelig hærder eller separathærder, men fremmes ved for højt fugtindhold i finer og høj temperatur. Det kan være nødvendigt at skifte hærdertype samt nedsætte lim- og hærdermængde. Skævhed De limede emner slår sig. Opstår på grund af uens fugtbevægelser i over- og underfiner eller ved brug af uens materialer. Ujævn limpåføring samt uens varme på over- og underside kan ligeledes forårsage skævheder. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 93 af 125
Svag limfuge Fineren kan trækkes af, uden at der følger træfibre med fra underlaget - limen ses ikke på finer eller underlag. Dette skyldes ofte, at limmængden er for lille, så limen suges ind i finer og underlag, og limfugen bliver for mager. Kan også skyldes fugtig finer eller underlag. Ved meget sugende materialer kan det være nødvendigt at tilsætte ekstra fyldstof for at bremse limens indsugning. Miljø Urealim indeholder en lille mængde fri formalin. En del af dette afgives som formaldehyd ved varmepåvirkning under hærdning. Urealim skal på grund af det lave formalinindhold ikke faremærkes. Formaldehyd er optaget på Arbejdstilsynets liste over stoffer og materialer, der anses for at være kræftfremkaldende. Hærderne indeholder salte af svage syrer samt formalede fyldstoffer. Ved brug af urealim, specielt ved forhøjet temperatur, kan det være nødvendigt med ventilation eller punktudsugning for ikke at blive generet af den afspaltede formaldehyd. Støv Ved afmåling og blanding af pulverhærdere kan der opstå generende støv, som kan fjernes ved punktudsugning. Blanding af urealim og flydende hærder giver renere miljø uden hærderstøv. Indånding Ved indånding af formaldehyddampe opstår der svie i næse og svælg, og langvarig påvirkning af store koncentrationer kan medføre risiko for overfølsomhed. Fig. 106 Kontakt Ved langvarig kontakt med lim og hærder kan der opstå rødme og irritation samt hård og revnet hud med risiko for allergisk eksem. Brug altid beskyttelsescreme eller arbejdshandsker. Limspild fjernes straks med lunkent vand og sæbe. Øjnene Ved stænk i øjnene skylles straks med rigeligt vand i mindst 5 minutter. Brand Urealim er vandbaseret og kan ikke brænde. Ved opvarmning til høj temperatur afspaltes stort set samme stoffer som ved forbrænding af træ. Spild Spild og rester fra rengøring opsamles og håndteres som kemikalieaffald - Kemikalieaffaldskort nr. 3.51, og produktet henregnes af Kommunekemi til affald af type H. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 94 af 125