Kontrol og måleteknik

Transkript

1 Kontrol og måleteknik Indledning Industrialiseringen inden for træindustrien har medført et større krav til nøjagtighed, dvs. overholdelse af fastlagte mål ud fra en arbejdstegning. For at overholde disse krav anvendes der stålmålebånd og skydelære i den daglige kontrolmåling. Ligeledes er man i lighed med jernindustrien gået over til millimeter. Tommestok og træmåleværktøjer må i dag betragtes som museumsgenstande. Tommestokkens led bliver slidt, hvilket medfører, at den kan give sig. Ligeledes er ikke alle tommestokke påtrykt med samme afstand. Til afløsning af tommestokken bruges i dag målebånd. Med målebåndet kan målene aflæses med en nøjagtighed på ca. ± 0,5 mm afhængig af type. Til mere præcise opgaver benyttes f.eks. en skydelære. Målebånd Mærkelære Mærkelæren Talmeter er et 2,1 eller 3,1 m præcisionsmålebånd. Den leveres i et bekvemt lommeformat. Fig. 1 Fig. 2 Målebåndet anvendt til udvendig måling Fig. 3 Målebåndet anvendt til indvendig måling Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 1 af 16

2 Fig. 4 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 2 af 16

3 Skydelære Anvendelse Der findes mange forskellige skydelæretyper, som varierer meget med hensyn til størrelse, kvalitet og anvendelsesformål. Den mest benyttede type hedder universalskydelære. Universalskydelæren kan ved direkte måling bruges til: Udvendig måling Indvendig måling Dybde måling Højde måling Fig. 5 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 3 af 16

4 Afstandene mellem målekæber, målespidser og ved måletungen er altid ens. F.eks. hvis afstanden mellem målekæberne til udvendig måling er 10 mm, vil afstanden mellem målespidserne til indvendig måling også være 10 mm. Fig. 6 Den bevægelige kæbe har en hjælpeskala, som gør det muligt at aflæse dele af en millimeter og dele af en tomme. Denne hjælpeskala kaldes en nonius. Inden for træindustrien anvender man som i jernindustrien kun millimeter til målangivelse (dog anvendes tommer i nogen tilfælde ved oversøisk træ). Derfor vil der kun efterfølgende omtales millimeter. Der findes flere forskellige former for nonius-skalaer. Den mest almindelige er 1/10 nonius. Måleværdien kan aflæses med 0,1 mm nøjagtighed. Fig. 7 Der findes også skydelærer med 1/20 nonius. Måleværdien kan aflæses med 0,05 mm nøjagtighed. Fig. 8 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 4 af 16

5 Aflæsning af skydelæren Fig. 9 Andre modeller Digital skydelære har samme funktion som den almindelige skydelære. Målet kan bare aflæses direkte på et display. Digitale skydelærer er ofte med en nøjagtighed på 1/100. Fig. 10 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 5 af 16

6 Der findes også skydelære til måling af større afstande. Disse kan ofte både bruges til ind- og udvendig måling. Skydelæren har en 1/10 m.m. nonius Fig. 11 Aflæsning på ovenstående eksempel er på samme måde som universalskydelæren, blot aflæses med 1/10 mm nøjagtighed. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 6 af 16

7 Kvalitetsstyring Indledning Med de store krav, der i dag stilles til lønsomheden af en virksomhed, kommer flere og flere processer i fabrikationen ud for en grundig vurdering med hensyn til produktionshastighed. Det gælder om at producere godt nok og billigst muligt, hvilket indebærer, at tingene ved f.eks. den spåntagende bearbejdning skal gøres færdige med færrest mulige operationer. Derfor skal arbejdstegningen indeholde klare og entydige oplysninger, således at emnet kan produceres i overensstemmelse med kundens ønsker. Tolerance På en arbejdstegning er der som regel påført dimensionstolerancer. Dimensionstolerancerne angiver maksimalt og minimalt mål for emnets enkelte elementer. Tolerancen er normalt betegnet som ± værdi efter det givne mål. Eksempel 400 mm ± 0,2 Det skal forstås således, at det målangivne emne er rigtigt, når det er mere end 399,8 mm og mindre end 400,2 mm. Nøjagtigt arbejde Forudsætningen for at arbejde nøjagtigt er altid, at nedenstående punkter er i orden: Maskinens nøjagtighed: Land, lejer, værktøjsslitage, vibrationer, stivhed osv. Materialet: Fiberforløb, knaster, hårdt og blødt træ, fugtvariationer, temperatur Manden ved maskinen: Omhyggelig, må ikke være træt Måleværktøj: Betjening, nøjagtighed osv. Miljø: Lys, fugt, temperatur, psykologiske forhold Fig. 12 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 7 af 16

8 Måle- og kontrolværktøj Faste lærer og toleranceværktøjer Faste lærer indeholder kun et mål. De kan gøre god fyldest som indstillingsmål eller kontrolmål f.eks. ved fremstilling af mindre serier eller ved kontrol af mål uden toleranceangivelse. Udformning En fast lære til kontrol af et bestemt emne kan f.eks. fremstilles af stålplade. Man kan også anvende stålrør eller anden stålprofil med flytbar målesko. Fig. 13 Den faste lære kan opbygges således, at den indeholder samtlige mål for et emne. Værktøjet kan da let ændres fra et emnemål til et andet. Måleskoene kan være udformet til forskellige måleopgaver, kantmåling, hul/notmåling osv. Fig. 14 Målearbejdet består herefter i at påse, at det enkelte emne er større end det mindste mål, men mindre end det største. Masseproduktion Ved fremstilling af større serier (masseproduktion) er såvel skalamåleværktøjer som faste lærer uhensigtsmæssige til kontrol af emners målholdighed. Emnerne kan aldrig fremstilles på nøjagtigt mål. Det, der er brug for, er et værktøj med to mål, et øvre og et nedre grænsemål, som angiver det toleranceområde, inden for hvilket emnerne skal fremstilles. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 8 af 16

9 Sådanne måleværktøjer kaldes grænselærer eller toleranceværktøjer. Toleranceværktøj Toleranceværktøjerne kan fremstilles på samme måde som de faste lærer, men med den væsentlige forskel, at den ene eller begge måleflader forsynes med et hak (en udfræsning) således, at forskellen mellem værktøjets største og mindste mål er det toleranceområde, der er fastlagt for det pågældende emne. Fig. 15 A. Kontrol af udvendige mål B. Kontrol af indvendige mål C. Kontrol af falsmål Kontrol af vinkler Mest almindeligt er den faste vinkelmåler til direkte vinkelkontrol. Den bør jævnligt kontrolleres for skævhed af vinklen, så man undgår et misvisende resultat. Praktisk brug: Vinklen sættes mod emnet. Er der ingen lysspalte mellem emnet og vinklen, er emnet i vinkel. Fig. 16 Vinkelmåler Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 9 af 16

10 En anden type er gradmåleren til måling og kontrol af vinkler. Fig. 17 Gradmåler Til større emner kan man med fordel måle diagonalen (krydsmål), ved hjælp af målebånd, skydelære eller faste lærer. Dette gælder dog kun for emner, der er kvadratiske eller rektangulære. Fig. 18 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 10 af 16

11 Vil man kontrollere vinklen på emner, som ikke er kvadratiske eller rektangulære, kan den pythagoræiske læresætning hjælpe med dette: A 2 + B 2 = C 2 Eksempel = 50 2 Fig. 19 Pythagoræiske læresætning omsat til tal: = 50 2 Måleur Opbygning Måleuret består af et hus med et såkaldt skaft. For fastspænding af uret anvendes skaftet eller et øje på urets bagside. Fig. 20 Målespindlens bevægelse overføres over en udveksling til viseren. Udvekslingen består normalt af tandhjul eller en kombination af tandhjul og en fjeder. Måleområde og skala Måleområdet er normalt fra 1 til 10 mm. En omdrejning af den store viser svarer til 0,5 eller 1 mm, og afstanden mellem skalaens delestreger er normalt 0,01 mm. Ønskes større målenøjagtighed, kan tilsvarende måleværktøjer med 1/100 mm skala benyttes. På urskiven findes der ofte en lille viser, der angiver antallet af omdrejninger, som den store viser foretager. Måleuret kan nulstilles ved at dreje urskiven og er ofte forsynet med forskydelige tolerancemærker. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 11 af 16

12 Fig. 21 Målearbejdet lettes, hvis måleværktøjet monteres i en stander. Man har så begge hænder fri til at understøtte emnet. Fig. 22 Måleuret findes også i digital udgave. Fig. 23 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 12 af 16

13 Behandling af måleuret Udsæt ikke uret for tvang, vrid og pres Kom ikke olie på målespindlen, da den kan komme til at gå for trægt Pas på spændetryk ved opspænding i holder Gør uret rent efter brug Meld fejl på uret Kontroller måleuret jævnligt Måleuret er meget alsidigt og kan kombineres med forskellige anordninger som hjælp til kontrolmålinger. Fig. 24 Måleur på en fast bøjle til kontrolmålinger af eksempelvis plademateriale Fig. 25 Samme type - bare med dyb målebøjle, som er velegnet til måling inde på emnet. Fig. 26 Med specielle opstillinger kan flere mål kontrolleres samtidig, f.eks. måle længden, bredden, vinkelrethed og sidekrumning. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 13 af 16

14 Fig. 27 Til kontrol af spindler på fræse- og kehlemaskiner Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 14 af 16

15 Fig. 28 Fig. 29 Måleuret monteret på stander til kontrol af værktøjets rundløb efter slibning Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 15 af 16

16 Fig. 30 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 16 af 16