Facetanalyse som et paradigme i vidensorganisation også på Internettet.

Facetanalyse som et paradigme i vidensorganisation også på Internettet. Torsdag d. 10. april 2008 Birger Hjørland

Introduktion Facet analyse er en teori og metode til emneanalyse og klassifikation indenfor biblioteks-, dokumentations- og informationsvirksomheder, der siges at være opfundet i 1925 af den indiske matematiker og bibliotekar S. R. Ranganathan. (Som ved så mange andre opdagelser og opfindelser bør man imidlertid være påpasselig med at tilskrive den til én person og til et præcist tidspunkt. Blandt forløberne er fx Julius Otto Kaiser (1911). Walker (1996) mener endda at princippet var kendt i Middelalderen). 2

Introduktion Facet analyse er på mange måder identisk med hvad man i BDI har betegnet moderne klassifikationsteori. Ranganathan sagde selv, at han var inspireret af legetøjet Meccano, hvor man ved hjælp af få stænger, hjul og bolte kan bygge alle slags ting. Han forestillede sig at klassifikationssystemet var et Meccano sæt og at den enkelte bogs emner blev opbygget ud fra elementerne i dette sæt. 3

Introduktion 4

Grundprincipper Ranganatan anvendte også betegnelsen analytisksyntetisk klassifikation. Analysedelen består i at finde de stænger, hjul og bolte, man skal bruge og syntesedelen består i herudfra at lave en klassebetegnelse (=emnebeskrivelse) af det enkelte dokument. Analyse: Nedbrydning af ethvert emne til dets grundlæggende begreber Syntese: Kombinering af de relevante begreber for at beskrive et dokuments emne. 5

Grundprincipper Begrebet facet (kendt fra fx diamanter) forstås i facetanalysen som opdelinger af et bredere emneområde baseret på eet klassifikationskriterium. En sub-facet kaldes en array er så en videreopdeling af facetter efter eet klassifikationskriterium i gensidigt udelukkende og ikke overlappende klasser. 6

Grundprincipper B. C. Vickery (1960, s. 12) skrev: "The essence of facet analysis is the sorting of terms in a given field of knowledge into homogeneous, mutually exclusive facets, each derived from the parent universe by a single characteristic of division. We may look upon these facets as groups of terms derived by taking each term and defining it, per genus et differentiam, with respect to its parent class...facet analysis is therefore partly analogous to the traditional rules of logical division, on which classification has always been based...". 7

Grundprincipper Som udgangspunkt foreslog Ranganathan sin berømte PMEST formular: Personality, Matter, Energy, Space and Time: Personality er et emnes specielle karakteristika Matter er det fysiske materiale emnet kan bestå af Energy er enhver handling der optræder i forbindelse med emnet. Space er emnets geografiske lokalisering Time er den periode, emnet foregår i. 8

Grundprincipper Vickery (1960) udvidede antallet af facetter til 13 (naturvidenskab): Substance (product) Organ Constituent Structure Shape Property Object of action (patient, raw material) Action Operation Process Agent Space Time Vanda Broughton mener af fx form og genre desuden er nødvendige I humaniora Hvor mange facetter findes? Hvor universelle/- domænespecifikke er de? Hvordan identificeres de? 9

Grundprincipper Indenfor BDI referer facetter oftest til underdeling af klasser baseret på tilbagevendende karakteristika, fx en standard underdeling i perioder eller steder. I sin videste betydning er facetter redskaber til at strukturere hierarkier af klasser. Formålet er at skabe struktur og opbygge et modulært system. 10

Grundprincipper Indenfor semantik har man et begreb, der hedder semantiske primitiver. Dette er tilsvarende en analytisksyntetisk tilgang: Sammensatte begreber analyseres til elementære begreber semantemer. Hvis man kan isolere et sprogs semantemer kan man opbygge fx en tesaurus, hvor alle sammensatte begreber dannes ved kombination. Eksempel på næste slide: 11

Grundprincipper Far = Hankønsvæsen + forældre Mor = Hunkønsvæsen + forældre Søn = Hankønsvæsen + afkom Datter = Hunkønsvæsen + afkom Broder = Hankønsvæsen + søskende Søster = Hunkønsvæsen + søskende (Alle slægtskabsrelationer kan yderligere reduceres til køn, generation og linie). Dette blot for at vise at facetanalysen har sit modsvar i sprogteori. 12

Anvendelse Det er en kendsgerning at de bibliografiske klassifikationssystemer, der er opbygget efter facetanalytisk teori ikke har vundet stor udbredelse. Ranganathans Colon-Classification (1 udgave 1933) anvendes vist kun i Indien. Bliss 2. udgave er det mest rigoristiske facet-analytiske system. Det anvendes af få biblioteker, især i England. Det hjælper en lille smule, at de gamle systemer (fx Dewey Decimal Classification (1. udgave 1876) gradvis har indarbejdet facet-analytiske principper. 13

Anvendelse Begrebet facet er anvendt uafhængigt i litteraturen om online søgning (Fx Harter, 1986, p. 172 ). Hvorfor er facet anvendt uafhængigt i litteraturen om online søgning og vidensorganisation? Hjørland (1988) foreslog at vidensorganisationens konkrete facetter og arrays måske kan være frugtbare som en hjælp til at formulere online søgestrategier. Dette er stadig ikke undersøgt empirisk. Kan de? 14

Anvendelse - Digitale medier Facet-analytiske principper eller hermed beslægtede principper har fundet gode anvendelsesmuligheder på Internettet og i andre digitale medier. Så længe de blev anvendt til biblioteksformål, hvor kravet jo er en éndimentional opstilling på hylder, kom fordelene ikke rigtigt til deres ret. Derfor er teknikken først kommet rigtigt til sin ret i computerbaserede systemer, hvor kombinationer og præsentation kan skabes på en fleksibel måde baseret på brugernes spørgsmål. 15

Anvendelse - Digitale medier I det digitale miljø kan facet-strukturerne være skjult for brugerne eller de kan være organiseret i separate vinduer eller være kombinerede. Dette kan fremtræde enkelt og simpelt for brugeren, men hvis strukturerne skulle udskrives, ville det være komplekst og uoverskueligt. Brugerne kan altså browse i rene hierarkier af fx perioder, steder, genrer osv. Og kombinere on the fly. 16

Anvendelse - Digitale medier La Barre (2006) viste at facetanalytiske teknikker i voksende udstrækning anvendes til design af hjemmesider. Et specielt format, XFML er udviklet til at udveksle facetterede hierarkier i et simpelt XML format (Van Dijck, 2003). 17

<facet id="city">city</facet> <facet id="place">type of place</facet> <facet id="music">type of music</facet> <topic id="ny" facetid="city"><name>new York</name></topic> <topic id="la" facetid="city"><name>los Angeles</name></topic> <topic id="bar" facetid="place"><name>bar</name></topic> <topic id="restaurant" facetid="place"><name>restaurant</name></topic> <topic id="blues" facetid="music"><name>blues</name></topic> <topic id="latin" facetid="music"><name>latin</name></topic> 18

Anvendelse - Digitale medier Der i dag mange eksempler på anvendelser og udviklingsprojekter baseret på facet-analyse: Fra Library of Congress til e-handel. Samtidig har BDI-faget dog mistet ikke blot monopolet på disse principper, men nok også rollen som den drivende disciplin. Ranganathan var matematiker, og meget af den drivende udvikling synes at være vendt tilbage til bl.a. matematik og datalogi. 19

Nye tværfaglige udviklinger... the principle of facets is occurring in an increasing variety of information processing disciplines, but not always under the same name. The techniques that have been invented for structuring class hierarchies are often very similar to techniques used for faceting in information science. (Priss, 2008). Én af de ting, Priss sammenligner facet-analysen med er felterne i relationelle databaser. En mere avanceret form er formel begrebsanalyse. 20

Nye tværfaglige udviklinger 21

Nye tværfaglige udviklinger Begrebs lattice kolonner svarer til formelle objekter og rækker til formelle egenskaber (der gensidigt definerer hinanden: Et formelt objekt er defineret ved et sæt af formelle egenskaber. Et begrebs extension kan findes ved følge alle nedadgående linier fra et givent begreb. Et begrebs intension kan findes ved at følge alle opadgående linier i en lattice. Topbegrebet har alle formelle begreber i sin extension. Bundbegrebet har alle formelle egenskaber i sin intension. 22

Nye tværfaglige udviklinger... the mathematical lattices that are used in Formal Concept Analysis can be interpreted as classification systems. Formalized classification systems can be analyzed according to the consistency of their relations. Thesauri can automatically be constructed from classes and their attributes, without having to create a hierarchy of classes by hand. As an example, an on-line library catalog using the Conceptual Diagrams of an automatically constructed class hierarchy has been implemented in the ZIT library in Darmstadt. (Priss, 2003). 23

Facet-analyse i relation til andre tilgange Hvad karakteriserer grundlæggende facetanalyse i forhold til andre tilgange til vidensorganisation? Den er (som det også ligger i betegnelsen formel begrebsanalyse ) en formel metode præget af logik, matematik og rationalisme. Lad os sammenligne med terminologi. Terminologi kan være mere eller mindre normativ, beskrivende eller kritisk. Normativ terminologi fastsættes i standarder. Den forsøger at undgå flertydige begreber og er relateret til logisk positivisme og rationalisme. 24

Facet-analyse i relation til andre tilgange Deskriptiv terminologi forsøger at beskrive sprogbrugen som den er i sin mangfoldighed og uklarhed. Den anser betydningsforskelle som værende informative og knyttet til forskellige (sub)kulturer, traditioner, perioder og steder. Den er snarere hermeneutisk. Kritisk terminologi forsøger at belyse værdier, interesser og konsekvenser af forskellige termer. Den kan munde ud i en normativ terminologi men ikke ud fra den opfattelse at sproget er et neutralt medium, hvis uklarheder blot skal fjernes. 25

Facet-analyse i relation til andre tilgange De samme forhold gør sig gældende i forhold til klassifikation. Facetanalyse svarer til den normative terminologis rationalisme. Den vil ordne verden på en neutral og objektiv måde. Herved isolerer den sig fra den virkelige verdens mangfoldighed og uorden. Systemer baseret på empiri, fx bibliometri og ordfrekvensanalyse afspejler i højere grad den virkelige verden, men på en mere rodet måde. Endelig svarer systemer bygget på kritisk analyse af domæners teorier og paradigmer til kritisk terminologi og bygger på pragmatisk/kritisk videnskabsteori. 26

Konklusion Facet analysen synes på vej frem igen efter måske især i 1980 erne at have ligget lidt stille. Det filosofiske tidsskrift Axiomathes udgiver 2008 et særnummer hvor de fleste af bidragyderne er kendte navne fra BDI: Clare Beghtol; Vanda Broughton; Ingetraut Dahlberg; Claudio Gnoli; Uta Priss; Aida Slavic og B. C. Vickery. 27

Konklusion Facet analysen er eet blandt flere paradigmer i vidensorganisation. Dets styrke ligger i at det er næsten selvindlysende at veldefinerede begreber og logisk ordning er en nødvendighed. Dens svaghed ligger i de andre paradigmers styrke: Den empiriske virkeligheds flertydighed kan være væsentlig at få kortlagt og repræsenteret. 28

Konklusion I 1988 udkom Classification Made Simple. (af Eric J. Hunter. Gower Publ. Co. Ltd.) Denne bygger på facet-analytiske principper. Måske kan man karakterisere facetanalysens styrker og begrænsninger ved at sige at den har væsentlige principper for at ordne givne egenskaber. Men den siger ikke noget om hvordan man identificerer væsentlige egenskaber. Det er ofte intuitivt, men andre gange er det ikke. Ved ikke at diskutere dette kan man sige at man måske gør klassifikation for simpel? 29

Referencer Aitchison, J. (1986). A Classification as a Source for a Thesaurus: The Bibliographic Classification of H. E. Bliss as a Source of Thesaurus Terms and Structure. Journal of Documentation, 42(3), 160-181. 30

Referencer Devadason, F. J.; Intaraksa, N.; Patamawongjariya, P. & Desai, K. (2002). Faceted indexing based system for organizing and accessing Internet resources. Knowledge Organization, 29(2), 65-77. 31

Referencer Ellis, David & Vasconcelos, A. (1999). Ranganathan and the Net: using facet analysis to search and organise the World Wide Web. ASLIB Proceedings, 51(1), 3-10. 32

Referencer Harter, S. P. (1986). Online Information Retrieval. Concepts, Principles and Techniques. New York: Academic Press, Inc. 33

Referencer Hjørland, Birger (1988). Information Retrieval in Psychology. Behavioral and Social Sciences Librarian, 6(3/4), 39-64. Click for full-text IR in psychol_1988.pdf 34

Referencer Krauth, J. (1981). Techniques of classification in psychology I: factor analysis, facet analyses, multidimensional scaling, latent structure analysis. International Classification, 8(3), 126-132. 35

Referencer La Barre, Kathryn (2006). The use of facetted analyticosynthetic theory as revealed in the practice of website construction and design. Ph.D thesis submitted to the School of Library and Information Science, Indiana University. http://courseweb.lis.uiuc.edu/~klabarre/facetstudy.html http://courseweb.lis.uiuc.edu/~klabarre/facetstudy.html 36

Referencer Mills, J. (2004). Faceted classification and logical division in information retrieval. Library Trends, 52(3) 541-570. Mills, J. & Broughton, V. (1977). Bliss Bibliographic Classification. Second Edition. Introduction and Auxiliary Schedules. London: Butterworth. 37

Referencer Priss, U. (2003). A formal concept analysis homepage. http://www.upriss.org.uk/fca/fca.html (Visited April 4, 2008) Pris, Uta (2006). Formal concept analysis in information science. Annual Review of Information Science and Technology, 40, 521-543. http://www.upriss.org.uk/papers/arist.pdf Pris, Uta (2008). Facet-like Structures in Computer Science. Axiomathes, IN PRESS 38

Referencer Van Dijck, Peter. (2003). Introduction to XFML. xml.com. http://www.xml.com/lpt/a/2003/01/22/xfml.html http://www.xml.com/lpt/a/2003/01/22/xfml.html 39

Referencer Vickery, B. C. (1960). Faceted Classification. A Guide to the Construction and Use of Special Schemes. London: ASLIB. Vickery, B. C. (2008). Faceted Classification for the Web. Axiomathes, in press 40

Referencer Walker, T. D. (1996). Medieval faceted knowledge of classification: Ramon Llull's trees of science. Knowledge Organization, 23(4), 199-205. 41

Referencer Xiao, Y. (1994). Faceted classification - a consideration of its features as a paradigm for knowledge organization. Knowledge Organization, 21(2), 64-68. 42