Kort guide til udarbejdelse af et mini-review

Transkript

1 Kort guide til udarbejdelse af et mini-review Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

2 Evt. dato Anden tekst

3 Kolofon Dato 6. november 2014 Anette Ahlgreen Forsmann & Ira Neumann Biblioteket Metropol 3

4 Indhold Indledning... 5 Oprettelse af protokol... 5 Litteratursøgninger... 6 Systematiske søgninger med boolske operatorer... 6 Kædesøgning... 8 Håndsøgning... 8 Grå litteratur... 9 Maskering og trunkering... 9 Referencehåndtering... 9 Det videre arbejde med reviewet... 9 Litteraturliste Bilag

5 Indledning Fokus i denne mini-guide er lagt på den fase af arbejdet med et review, hvor informationssøgningen og referencehåndteringen foregår, dvs. den fase biblioteket kan hjælpe dig med at få styr på. Vi vil i det følgende gennemgå de procedurer og arbejdsgange, der er i forbindelse med den biblioteksfaglige fase af arbejdet med et review. Først gennemgås hvordan og hvorfor du skal oprette en protokol. Dernæst beskrives forskellige søgemetoder: systematisk søgning, kædesøgning, håndsøgning og søgning efter ikke publiceret litteratur. Til sidste vil vi behandle brugen af et referencehåndteringsprogram. Hvorfor lave et review? Vi skal ikke genopfinde den dybe tallerken. Det er derfor vigtigt at konsultere den eksisterende viden, inden et FoU-projekt eller en intervention sættes i gang. At undersøge allerede eksisterende viden er netop formålet med et review. Man indsamler viden og systematiserer den for at undersøge, hvilke effekter/virkninger tidligere indsatser har haft. Oprettelse af en protokol Første skridt i en review-proces er at oprette en protokol, dvs. et arbejdspapir i forbindelse med reviewet. Det skal gøres, for at du til hver en tid kan holde styr på de beslutninger, du har truffet. En protokol er et dokument, hvor formålet med reviewet skrives ind. Protokollen skal indeholde alle de beslutninger, du har taget i forhold til reviewet. I forbindelse med udarbejdelsen af protokollen er det vigtigt, at der arbejdes med begrebsafklaringer, så alle deltagere i reviewet har samme forståelse af de anvendte begreber. Protokollen gør det også muligt over tid at opdatere reviewet. Transparens er essentiel, når I er flere på et projekt. Det gør det meget lettere at beskrive denne del af projektet i en efterfølgende artikel. Alle beslutninger i litteratursøgningen vedr. inklusion og eksklusion, som er relevante i forhold til forskningsspørgsmålet, skal begrundes: Hvilket forskningsdesign benyttes? Afgrænsninger: f.eks. geografiske og tidsmæssige. Hvilken population undersøges? Hvilken intervention ønsker du at finde viden om? Hvilke databaser, websider mv. er det relevant at søge i? m.fl. Vi anbefaler, at du som en del af protokollen laver en søgedagbog, hvor du redegør for dine søgninger. På den måde kan du til hver en tid se, hvor, hvornår og hvordan du har søgt litteratur. Hvis søgningerne ikke er dokumenteret glemmes de hurtigt. Søgningerne skal afspejle dine eksklusions- og inklusionskriterier. Det gør det muligt for dig at gentage søgningerne på et senere tidspunkt for at få de resultater med, der er kommet til, siden du lavede søgningen. Dette kan også automatiseres via alerts. Kontakt biblioteket, hvis du vil vide, hvordan du skal gøre. Hvordan du udformer søgedagbogen er op til dig. I bilaget side 11 kan du se et eksempel på, hvordan dele af en søgedagbog kan se ud. 5

6 Du skal overholde de beslutninger, der er nedskrevet i protokollen, men der kan opstå situationer, hvor du er nødt til at foretage ændringer undervejs. Så skal protokollen ændres, så de nye beslutninger registreres. Under hele processen skal du arbejde med protokollen, som skal opdateres hver gang, du tager nye beslutninger vedr. reviewet f.eks. i form af ændringer i inklusions- og eksklusionskriteriet. Den er med andre ord ikke et statisk dokument. Litteratursøgninger Forud for dine litteratursøgninger skal du have fastlagt din søgestrategi. Søgningerne skal være systematiske (omfattende og udtømmende). Du skal beslutte, hvilke databaser, portaler, konferencepapirer, trykte tidsskrifter etc., du vil søge i. Hvilke søgetermer vil det være relevant at benytte? Findes der relevante synonymer? Overordnende, underordnende og relaterede termer kan måske også benyttes. De findes i den tesaurus, som de fleste databaser har tilknyttet. Hvor tesaurussen ligger, afhænger af databasen. Vær opmærksom på, at det semantiske indhold i fremmedsprogede søgetermer kan afvige fra indholdet i danske søgetermer. Din søgnings validitet kan du undersøge ved at lave nogle testsøgninger. Har du en relevant hovedkilde, som ikke kommer frem i dine testsøgninger, så er der noget galt med din søgning, og du skal ændre den. Læs abstracts, tjek keywords og subject terms, når du laver dine testsøgninger. På den måde vil der dukke nye relevante søgetermer op, som kan benyttes. Herefter går du i gang med at foretage dine litteratursøgninger. Det er vigtigt, at du registrerer søgningerne i søgedagbogen, så de er reproducerbare. For at afsøge al relevant litteratur skal du benytte dig af forskellige søgemetoder: Systematiske søgninger Kædesøgning Håndsøgning Søgning efter grå litteratur Systematiske søgninger med boolske operatorer En systematisk søgning med de boolske operatorer AND,, NOT indebærer, at du kan kombinere dine søgetermer på en rationel måde. Alle databaser benytter sig af boolsk logik. Enkelte baser accepterer and, or, not med små bogstaver, men hvis du vil være sikker, så benyt store bogstaver. I figurerne nedenfor har vi søgt at illustrere konsekvenserne for dine søgeresultater, når du benytter de boolske operatorer. 6

7 A AND B En søgning med AND finder fællesmængden af resultaterne, dvs. de resultater, der indeholder både A og B A B En søgning med finder foreningsmængden af resultaterne dvs. de resultater, der enten indeholder A eller B. A NOT B En søgning med NOT finder komplementærmængden af resultaterne, dvs. de resultater der indeholder A men ikke B Når man søger systematisk, laver man flere søgninger, som man kombinerer til sidst. Det vil sige, at man opbygger sin søgning ad flere omgange. Det kaldes bloksøgning. Nedenstående findes et konkret eksempel på, hvordan man i en engelsksproget database kan finde litteratur om udeskole i overbygningen inden for naturfagene. Det gøres på samme måde i de forskellige baser. Man bygger sin søgning langsomt op og søger et aspekt/en blok ad gangen. Til sidst kombinerer man alle søgningerne. 7

8 Aspekt 1 (1. søgning) outdoor school outdoor education... m.fl. AND Aspekt 2 (2. søgning) science mathematics biology physics... m.fl. AND Aspekt 3 (3. søgning) secondary school secondary education 7 grade 8 grade... m.fl. I det viste eksempel udføres søgningen af fire omgange. 1. Først søges litteratur om udeskole. Alle søgetermer kombineres med. 2. Derefter foretager man ny søgning, hvor man søger på alle naturfagene. Igen benyttes til at forbinde søgetermerne. 3. I tredje søgning gælder det alle søgetermer vedr. de ældste klassetrin i skolen. Også her forbindes alle søgetermer med. 4. Til sidst kombinerer man sine tre søgninger med AND: søgning 1 AND søgning 2 AND søgning 3. På den måde får man flettet de tre søgninger sammen, så alle de fremkomne referencer indeholder alle de tre aspekter, man har opstillet. Husk derefter at indsnævre dine resultater i overensstemmelse med dine kriterier fra protokollen, f.eks. udgivelsesår, dokumenttype m.v. Kædesøgning En kædesøgning tager udgangspunkt i en relevant, central bog/artikel inden for emnet, hvor du via litteraturlisten finder den litteratur, som forfatteren refererer til. Derefter tjekkes litteraturlisterne i de refererede værker og så fremdeles. Vær opmærksom på, at du ikke får nyere litteratur med en kædesøgning, men hele tiden bevæger dig bagud i udgivelsesår. Kædesøgning må derfor aldrig stå alene men skal kombineres med systematiske søgninger. Du kan også benytte Web of Science, Google Scholar m. fl. Her kan du finde dokumenter, der refererer til den bog/artikel, du har taget udgangspunkt i, og som er udgivet senere, end den er. Håndsøgning Håndsøgning er nødvendig for at få samlet det op, du ikke har kunnet finde med de ovenstående søgemetoder. Her tjekkes centrale tidsskrifter o.l. ved at bladre dem igennem, hvad enten det sker i papir- eller elektronisk form. 8

9 Grå litteratur Grå litteratur er litteratur, der ikke er forlagsudgivet. Det drejer sig om arbejdspapirer, rapporter, konferencepapirer o.l. Nogle databaser (Web of Science, ERIC m.fl.) har indekseret papers og konferencerapporter. Men det er ikke alle databaser, hvor man kan finde grå litteratur. Google Scholar, Forskningsdatabasen.dk, UC Viden og repositorier fra udenlandske universiteter skal derfor også benyttes. Maskering og trunkering Der findes nogle greb, som kan gøre det lettere at søge. Du kan indsætte nogle tegn i din søgning for at hjælpe søgningen på vej.? (spørgsmålstegn) benyttes til at erstatte ét tegn. Det kaldes en maskering: b?rn søger således både på barn og børn * (asterisk) er et trunkeringstegn / wildcard: Socialrådgiv* søger på socialrådgiver, socialrådgivning, socialrådgivningsarbejde osv. I de fleste baser benyttes? og *, men der kan være baser, der benytter andre tegn. Gå derfor altid ind i hjælpemenuen og tjek, hvilke tegn, du skal benytte. Der kan ikke siges noget præcist om, hvor du finder hjælpemenuen. Det afhænger af basen, men øverst i skærmbilledet vil være et godt bud. Referencehåndtering Et referencehåndteringsprogram er et godt arbejdsredskab i forbindelse med et review. Her gemmer du alle dine referencer, og opbygger dermed en database over den relevante litteratur. Fordelen er, at du har alle referencer samlet ét sted. Der findes forskellige referencehåndteringsprogrammer. På Metropol understøtter biblioteket RefWorks. Vi holder løbende kurser for ansatte. Herudover kan vi selvfølgelig også hjælpe dig, hvis du får brug for vejledning. Vi holder ligeledes kurser i avanceret litteratursøgning. Det er ikke nødvendigt selv at taste referencerne. Du kan eksportere dem fra databaserne. Hver gang du har lavet en relevant søgning, skal du importere referencerne til RefWorks. Eftersom søgningerne er foretaget i mange databaser, vil der være dubletter, som skal sorteres fra, før du kan begynde at relevansscreene den fundne litteratur i forhold til de inklusionskriterier, der er beskrevet i protokollen. Frasorteringen af dubletter ordner referencehåndteringsprogrammet. Alt arbejde med at sortere litteraturen foregår i referencehåndteringsprogrammet. Det videre arbejde med reviewet. Når al litteratur er søgt frem, bestilt hjem og læst, starter kvalitets- og relevansscreeningen. Ofte kan man allerede af titel og abstract afgøre, om dokumentet skal inkluderes i eller ekskluderes fra reviewet. Hvis titel og abstract ikke er tilstrækkelig til at vurdere relevansen, skal dokumentet læses i sin helhed. Litteratur, der ikke er relevant for at kunne besvare review-spørgsmålet, sorteres fra. Du bør oprette et 9

10 dokument hvor du koder dine referencer, så det klart fremgår hvor mange dokumenter du sorterer fra og hvorfor (f.eks. ikke relevant forskningsdesign, forkert målgrupper osv.) Herefter foretages en kortlægning af den tilbageblevne litteratur, som systematiseres. Det er stadig rammerne i protokollen, der lægges til grund for systematiseringen. Litteraturen skal sorteres, og der skal laves en syntese, af de fundne resultater. Nedenfor har vi sammenstillet en litteraturliste, der omhandler denne ikke biblioteksfaglige del af arbejdet med reviewet, og som rummer mere fyldige gennemgange af, hvordan et review lægges til rette. Litteratur: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (2013). Konceptnotat juni Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Lokaliseret på adressen Gough, D. (2011). An introduction to systematic reviews. London: SAGE. Jesson, J., Matheson, L., & Lacey, F. M. (2011). Doing your literature review: Traditional and systematic techniques. Los Angeles, Calif. ; London: SAGE. Petticrew, M., & Roberts, H. (2006). Systematic reviews in the social sciences: A practical guide. Malden, MA: Blackwell Pub. Pors, N. O., & Johannsen, C. G. (2013). Evidens og systematiske reviews: En introduktion. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 10

11 Bilag Eksempel på søgedagbog. Dato Database SøgniSøgning søgemåde Antal resultater ERIC Søgning 1 (((((DE "Inclusion") (DE "Mainstreaming")) (DE "Racial Integration")) (DE "Social Integration" DE "Classroom Desegregation" DE "Neighborhood Integration" DE "Personnel Integration" DE "Racial Integration" DE "School Desegregation" DE "Voluntary Desegregation")) (DE "Integration Studies")) (DE "Personnel Integration") Search modes - Boolean/PhraseDer er søgt på deskriptorer fra tesaurus ERIC Søgning 2 ((((DE "Experiential Learning" DE "Field Experience Programs" DE "Internship Programs" DE "Job Shadowing" DE "Service Learning") (DE "Field Experience Programs")) (DE "Outdoor Education" DE "Adventure Education")) (DE "Outdoor Leadership")) (DE "Place Based Education") Search modes - Boolean/Phrase. Der er søgt på deskriptorer fra tesaurus ERIC Søgning 3 Søgning 1 AND søgning 2 Limiters - Date Published: ; Journal or Document: Journal Articles (EJ); Publication Type: Dissertations/Theses - Doctoral Dissertations, Reports - Descriptive, Reports - Evaluative Search modes - Boolean/Phrase 28 11

12