1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori

Transkript

1 1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori

2 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk begrundet svaren (SHK) Etymologisk forklaring: Filosofi er kærlighed til viden

3 3. Et bud på et filosofisk grundsyn ud fra hulelignelsen: Dualistisk virkelighedsopfattelse: der er en modsætning mellem to virkeligheder; en tilsyneladende og en bagvedliggende skjult verden Hierarkisk dualisme: at der er et hierarki mellem de to virkeligheder: den ene er primær i forhold til den anden; den har forårsaget den. Den ene er forbundet med negativ og den anden med positiv valør: virkelig/uvirkelig; sand/falsk; ægte/skin; god/ond, etc. Menneskeopfattelse, det almindelige menneske: Den almindelige menneskehed er fanget i den falske virkelighed. Menneskeopfattelse, filosoffen: Filosoffen har vristet sig fri af den falske verden og kæmper sig under megen møje og besvær op i den sande virkelighed. Og i øvrigt forsøger han uselvisk at redde den resterende menneskehed fra dens fangenskab.

4 4. Mulige kritikpunkter til dette filosofiske grundsyn: Til selvmedlidenhed grænsende følelse af eksistentiel udsathed Quasi-messiansk selvforståelse: intet mindre end menneskehedens frelse er på spil når filosoffen går på arbejde Paranoide træk i filosofiens konsekvente mistænkeliggørelse af allehånde almindeligt udbredte opfattelser.

5 5. Et bud på et anti-filosofisk manifest i protest mod hulelignelsen: This is this. This ain t something else. This is this! (Robert de Niro, Deer Hunter)

6 6. Filosofiens discipliner: Teoretisk filosofi Metafysik Erkendelsesteori Videnskabsteori Sprogfilosofi Bevidsthedsfilosofi Etc. Filosofi Praktisk filosofi Moralfilosofi/Etik Politisk filosofi Æstetik Retsfilosofi Etc.

7 7. Videnskabsteoriens niveauer: Videnskabsteori Naturvidenskabens Samfundsvidenskabens Humanioras Fysikkens Biologiens Etc. Økonomiens Sociologiens Etc. Psykologiens Tekstanalysens Etc.

8 8. Filosofiens metoder: Forelæsning 1: Introduktion og erkendelsesteori, 1. gang Logisk konsistens Overensstemmelse med erfaringen Enkelhed, Ockhams ragekniv Systematik Begrundelse Begrebsanalyse Tankeeksperiment Filosofihistorien - undgå historiens fejltagelser - skærpe aktuelle teorier - fælles referenceramme; mindstebetingelse for kommunikation Barmhjertighedsprincippet - There is no difficulty in proving any ethical standard whatever to work ill, if you suppose universal idiocy to be conjoined with it. (John Stuart Mill, Utilitarianism i On Liberty and other essays, p. 156)

9 9. Erkendelsesteori Forelæsning 1: Introduktion og erkendelsesteori, 1. gang Definitioner af erkendelsesteori: - Erkendelsesteori er navnet på en række filosofiske undersøgelser af den menneskelige erkendelse, dens betingelser, muligheder, natur og grænser. (Lübcke (red.), Politikens filosofileksikon s. 116) - I Oxford Companion to Philosophy defineres den mere kortfattet som: The study of our right to the beliefs we have. (Honderich (red.), Oxford Companion to Philosophy s. 245) Vidensformer: - Viden-at - Viden-hvordan

10 10. Definition af viden: Overbevisning Sandhed Begrundelse/retfærdiggørelse Hver for sig hævdes disse tre led at være nødvendige betingelser for viden, og til sammen hævdes de at være tilstrækkelige betingelser for viden.

11 11. Vidensdefinitionen som eksemplarisk udtryk for filosofisk metode Udledningen af denne definition er samtidig eksemplarisk i metodisk henseende. Støtter sig i hvert fald til følgende tre karakteristiske træk ved den filosofiske metode: Filosofihistorien Begrebsanalysen Tankeeksperimentet

12 12. To kritiske filosofiske strategier: En sådan analyse af viden i nødvendige og tilstrækkelige betingelser åbner mulighed for to former for modeksempler, og dermed for to former for kritik: Eksempler på at noget kan være viden uden at en eller flere af de påståede nødvendige betingelser indgår; dvs. at det der hævdes at være nødvendige betingelser viser sig ikke at være det. Eksempler på at noget kan tilfredsstille de opstillede betingelser uden at være viden; dvs. at det der hævdes at være tilstrækkelige betingelser for viden viser sig at ikke at være det. Disse kritiske strategier kan overføres på en hvilken som helst anden analyse af et filosofisk begreb der formuleres i nødvendige og tilstrækkelige betingelser.