Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Transkript

1 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på det emne, som opgaven handler om. En problemformulering kan være udformet på forskellige måder. Den kan være skrevet som en sammenhængende tekst, hvor emnet præciseres, som en hypotese/ antagelse, eller den kan bestå af en række spørgsmål. Det afgørende er, at problemformuleringen præciserer et fokus for det emne, du vil arbejde med. Når du udarbejder din problemformulering, skal du være opmærksom på følgende: - Er emnet tilstrækkeligt præcist formuleret? - Er emnet formuleret på en sådan måde, at du kan bruge begge dine fag? - Giver problemformuleringen mulighed for at arbejde med problemstillinger på forskellige taksonomiske niveauer? I arbejdet med AT-synopsen skal du starte med at skrive en foreløbig problemformulering, som du diskuterer med dine vejledere. Efterhånden som du arbejder med dit emne, skal du vende tilbage til din problemformulering flere gange og præcisere denne. Du skal hele tiden være opmærksom på din problemformulering, da denne skal styre valget af problemstillinger, du vil arbejde med. c. Problemstillinger I forlængelse af problemformuleringen skal du formulere en række underspørgsmål eller problemstillinger, du vil arbejde med. Problemstillingerne skal indeholde de forskellige taksonomiske niveauer, således at en AT-synopsis altid skal indeholde problemstillinger, hvor du 1. redegør for de aspekter af emnet, du vil arbejde med 2. analyserer, undersøger eller fortolker nogle aspekter af dit emne. 3. diskuterer, vurderer eller perspektiverer det emne, du har arbejdet med Du kan vælge at skrive problemstillingerne i en sammenhængende tekst, men det er også en mulighed at opstille oversigten over problemstillingerne punktvis og uddybe dem bagefter. Problemstillingerne skal også være formuleret på en sådan måde, at du er sikker på, at du kan anvende begge dine fag. En problemformulering er altså en afgrænsning og præcisering af det emne, du skal arbejde med, mens problemstillingerne er de delspørgsmål eller underemner, der er nødvendige at arbejde med for at kunne besvare problemformuleringen. d. Diskussion af hvilke materialer, teorier og metoder, der er relevante i arbejdet med problemstillingerne I dette afsnit skal du præsentere det materiale, du har anvendt til at belyse dit emne. Materiale kan være data, eksperimenter, litteratur eller andre materialer, du har brugt. Desuden skal du gøre rede for de metoder, du har brugt. Inden for det samfundsvidenskabelige område kan det dreje sig om kvantitative eller kvalitative metoder, inden for det humanistiske område kan det dreje sig om forskellige metoder til tekstanalyse og inden for det naturvidenskabelige område kan det dreje sig om eksperimenter. Det er vigtigt, at du ikke blot

2 nævner de forskellige metoder, men viser og forklarer hvordan du har brugt dem i de fag, du arbejder med. I alle fag arbejder du med teorier. Det er derfor vigtigt, at du gør rede for de teorier inden for fagene, der anvendes for at belyse det emne, du arbejder med. Det er også i dette afsnit, du kan inddrage overvejelser om videnskabsteori. Du skal ikke referere den viden eller de begreber, du har fået om videnskabsteori. Du skal vise, at du kan anvende videnskabsteori til at belyse de metoder og faglige teorier, du har vendt på det konkrete emne. e. Konklusioner på de enkelte problemstillinger I dette afsnit skal du konkludere, hvad du har fundet frem til i arbejdet med de problemstillinger, du har nævnt i starten af AT-synopsen. Det er vigtigt, at der er en sammenhæng mellem de spørgsmål, du rejser i problemstillingerne og de konklusioner, du skriver. Det er også vigtigt, at du konkluderer på alle de problemstillinger, du arbejder med. f. En sammenfattende konklusion I dette afsnit skal du lave en konklusion på selve problemformuleringen. Du skal gå tilbage til problemformuleringen og konkludere på de overordnede spørgsmål, du har rejst i problemformuleringen Uanset hvilket emne, du har arbejdet med, kan du naturligvis arbejde videre med det pågældende emne. Det vil derfor være oplagt at slutte afsnittet med nogle forslag til, hvordan du evt. kunne arbejde videre med det pågældende emne. g. Litteraturliste Her skal du anføre alt det materiale, du har anvendt i arbejdet med det pågældende emne. Det er også dette materiale, du kan blive stillet til regnskab for ved den afsluttende prøve, så du skal være omhyggelig med kun at nævne det materiale, du faktisk har anvendt. Bøger anføres på følgende måde: 1) Forfatter(e), 2) fulde titel, 3) forlag, 4) udgivelsessted, 5) årstal, 6) evt. udgave samt evt. 7) hvilke sider du har brugt i den pågældende bog Eksempel: Bent Gustavsen. Dannelse i vor tid, Klim, Århus 1998 s Artikler anføres på følgende måde 1) Forfatter, 2) titel, 3) bog, avis, hvor artiklen er taget fra, 4)evt. dato eller år, 5)evt. forlag, 6) udgivelsessted, 7) årstal, 8) evt. sidetal Eksempel 1: Hans Hansen: Månelandinger, Politiken 23. juli 2005 Eksempel 2: Peter Andersen: Mode og kvinder, fra Hansine Nielsen: Kvindeliv gennem historien. Gyldendal, København 1978 s Materiale fra nettet anføres på følgende måde. Webadresse (det er lettest at kopiere webadressen) Eksempel: Du skal tage en udskrift af det materiale, der er anvendt fra nettet, så du kan fremvise den udgave, du har brugt, hvis siden er blevet ændret. Du kan også henvise til fx noter el. lign. fra undervisningen eller film, Tv-udsendelser mm.

3 Du skal huske at angive noter og litteraturhenvisninger i din AT-synopsis, hvis du direkte citerer eller henviser til konkret viden, du har hentet fra materialet. h. Perspektivering til studierapporten Her skal du kort nævne emner, metoder og/eller teorier, som du har arbejdet med i tidligere ATforløb, og som kan perspektivere det emne, du har arbejdet med i AT-synopsen. Bilag 2 oversigt over det tre-årige AT-forløb 1.g AT-1: Sandt-falsk (fælles forløb for alle 1.g ere) AT-2: Frit emne, studieretningsfag 2.g AT-3: Frit emne, fri lærerpåsætning AT-4: Frit emne, fri lærerpåsætning (årsprøve) 3.g AT-5: Sommerens eksamensgrundlag Bemærkninger: AT-6: AT-eksamen Til AT-4, der er årsprøven, findes i Bilag 4 AT4 årsprøve oversigt en beskrivelse af planlægningen for dette forløb. I AT-5 bruger alle sidste års eksamensgrundlag, hvilket giver mulighed for samarbejde på tværs af klasserne. Samtidig giver vi dem så tæt på deres eksamen som muligt en idé om, hvordan deres eksamensgrundlag kan se ud. Bilag 3 Timeskabeloner Til lærerne i 1.g klasser Kommer senere, når den nye læreplan er kommet fra ministeriet. Til lærerne i g klasser Som nævnt er der afsat en lærerressource på 48 lektioner plus 4 til videnskabsteori til hvert ATforløb. Desuden er det nævnt, at op til 25% af lektionerne kan være med mere en én lærer. På den baggrund er der nedenfor skitseret en fordeling af undervisningstimerne på hver af de deltagende lærere, således at rammerne tydeligere end tidligere er præciseret. Bl.a. for at undgå alt for voldsom en undervisningsbelastning for den enkelte lærer anbefales det, at der til hvert AT-forløb er 3 lærere involveret (udover læreren i videnskabsteori). Timerne fordeles på en hel uge plus en 'evalueringsfredag'. Modellerne er ved en lærers deltagelse i et AT-forløb i én klasse, deltager man i to klasser kan man selv udregne sin undervisningsforpligtelse.

4 Model 1 (tre lærere er involveret i en klasses AT-forløb) Lærer 1 Lærer 2 Lærer 3 Alle Lærer 1+2 Lærer 1+3 Lærer 2+3 timetal Det bemærkes, at eleverne i den hele uge vil have et lektionstal på 28 plus 4 lektioner i videnskabsteori. Hver af de 3 deltagende faglærere vil have et (uge)lektionstal på 12 [plus senere de 4 lektioner ved evalueringsfredagen]. Model 2 (to lærere er involveret i en klasses AT-forløb) Lærer 1 Lærer 2 Begge Evalueringsfredagen timetal Virtuel undervisning Det bemærkes, at eleverne i den hele uge vil have et lektionstal på 24 plus 4 lektioner i videnskabsteori. Dertil kommer 8 lektioner med virtuel undervisning. Evalueringsfredagen Hver af de 2 deltagende faglærere vil have et (uge)lektionstal på 14 samt yderligere 8 lektioner med virtuel undervisning [plus senere de 4 lektioner ved evalueringsfredagen]. Bilag 4 AT4 årsprøve oversigt Ifølge læreplanen for AT skal der afholdes et forløb 'under prøvelignende former', og derfor afsluttes AT-4 (forårsforløbet i 2.g) med en mundtlig årsprøve i almen studieforberedelse på baggrund af den synopsis, der er udarbejdet som afslutning på dette forløb. Årsprøven finder sted i den almindelige eksamenstermin i maj-juni og tilrettelægges af administrationen. Fag Timetal Fremgår af den af lærerteamet og rektor aftalte plan 48 lektioner, der som udgangspunkt deles ligeligt mellem de deltagende lærere (se bilag 3 angående timeskabeloner). Undervisningen er fordelt på en hel uge plus en 'evalueringsfredag' indlagt i løbet af forårssemestret. Derudover skal lærerne være med til årsprøven i maj-juni. Elevtid 8 elevtimer pr. elev- (rettetiden deles som udgangspunkt ligeligt mellem de deltagende lærere) Videnskabsteori 4 lektioner AT-mål og evaluering Fremgår af AT-progressionsplanen i AT-håndbogen 2010 AT-Teamets ansvar: Planlægger og gennemfører AT-forløbet i klassen Elevernes synopser rettes og kommenteres af lærerne og afleveres tilbage ved den såkaldte 'evaluerings-fredag'. Efterfølgende har eleverne til brug ved den mundtlige årsprøve i AT mulighed for at udarbejde en ny version af synopsen med afleveringsfrist torsdag d kl afleveres på kontoret. Efter afleveringsfristen skal teamet selv tjekke, at alle elever har aflveret. Sørger for at udarbejde et skema for AT-forløbet. Skemaet offentliggøres på Lectio senest 2 uger før AT-ugen

5 Senest 1 uge efter forløbet er afsluttet offentliggøres en undervisningsbeskrivelse for AT-forløbet via Lectio Studierapport: Hver elev udarbejder på baggrund af undervisningsbeskrivelse på Lectio en studierapport. Det er en god idé, at klassens lærerteam sikrer sig, at eleverne faktisk får gjort dette. Bemærk, at AT-4 afsluttes med en mundtlig årsprøve i den sædvanlige eksamenstermin. Der eksamineres 3 elever i timen. Aflønning efter de sædvanlige eksamens/årsprøveaftaler, hvilket også omfatter honorering for læsningen af (nye versioner af) synopserne. Forslag til program for en 'evaluerings-fredag': 1. Lærergennemgang af indtrykkene, som rettearbejdet af klassens synopser har givet. 2. Gruppearbejde med elevrespons på andre gruppemedlemmers synopser. 3. Individuelt arbejde med forbedring af egne synopser. 4. Drøftelse af hvordan et talepapir kan se ud. 5. Opsummering. Bilag 5 Taksonomi Taksonomi er en inddeling af undervisningsmål i en hierarkisk klassifikation. I AT arbejder vi med Blooms taksonomi, som kategoriserer sværhedsgraderne af de spørgsmål, som al undervisning bygger på, for at eleverne kan opnå en erkendelse og tilegne sig en viden, som de kan anvende. Her er en grafisk opstilling af Blooms taksonomi. Trinnene er af stigende sværhedsgrad, samtidig vil et højere trin altid indeholde de underordnede trin, f.eks. kan man ikke analysere uden at kunne anvende. Blooms taksonomi anvender ikke termer, der altid er lige lette at oversætte til naturvidenskabelig læring. Så her er et forsøg på at sætte nogle ord, der er lettere genkendelige for naturvidenskab, på de forskellige niveauer i Blooms taksonomi:

6 Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Trin 6 Blooms taksonomi Kendskab: eleven skal kunne genkende og gengive stoffet Forståelse: eleven skal kunne forklare stoffet med egne ord og eksempler Anvendelse: eleven skal ved at anvende generelle metoder og teorier vise at han/hun kan bruge den tilegnede viden Analyse: eleven skal kunne nedbryde en helhed i elementer for en nærmere undersøgelse af enkeltdele og afdække sammenhængen mellem dem Syntese: eleven skal kunne kombinere og se sammenhænge i enkeltdelene Vurdering: eleven skal kunne bedømme baseret på (evt. selv-) opstillede kriterier Naturvidenskabelig forklaring (inspireret af SOLO taksonomi) Eleven skal kunne genkende og gengive stoffet Eleven skal kunne generalisere vha. et enkelt aspekt, og skal kunne identificere og udføre elementer Eleven skal kunne udregne, kombinere informationer, og inddrage spørgsmål og isolere relevante data Eleven skal kunne sammenligne, relatere, og inddrage spørgsmål og relevante data Eleven skal kunne opstille teorier og generere hypotser Eleven skal kunne perspektivere og generalisere til andre situationer

7 Bilag 6 Arbejdsformer Bilag til AT-håndbog 2010/2011

8

9

10