Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer



Relaterede dokumenter
Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

Årsplan matematik 2.klasse - skoleår 14/15- Majbrit Trampedach

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

Årsplan matematik 3.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016

MATEMATIK. Formål for faget

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

Årsplan for matematik i 3. klasse

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Evaluering af matematik undervisning

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

3. klasse 6. klasse 9. klasse

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Fag matematik 1. klasse 17/18

Årsplan for 2. kl. matematik

Matematik. Matematiske kompetencer

Årsplan for matematik i 1. klasse

ÅRSPLAN 1. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Årsplan for matematik 2.b (HSØ)

Årsplan for matematik i 2. klasse

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan for matematik 4.kl udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

Årsplan Matematik 1. klasse 2016/17

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Matematik på Humlebæk lille Skole

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for matematik i kl.

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Undervisningsplan for matematik

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan i matematik for 1. klasse

Matematik. Formål for faget matematik. Slutmål for faget matematik efter 9. klasse. Matematiske kompetencer. Matematiske emner

MATEMATIK. Formål for faget

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Årets overordnede mål inddelt i kategorier

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

MATEMATIK 1. KLASSE. Lærer: Sussi Sønnichsen. Forord til matematik i 1.kl.

2. Christian den Fjerde. Årsplan (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11

Årsplan for matematik

Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet

ÅRTSPLAN FOR 2. A MATEMATIK 2015/16

Årsplan 2013/ ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Modellering med Lego education kran (9686)

Faglig årsplan for 2. klasse. Matematik

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Ole Freil Thomas Kaas Kristian Magersholt. Denne lærerressource indeholder en lærervejledning

3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!

Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole

Fagplan for matematik

Matematik. Matematiske kompetencer

Årsplan matematik 7 kl 2015/16

Matematik. Matematiske kompetencer

Årsplan for 7. klasse, matematik

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Ole Freil Thomas Kaas Kristian Magersholt

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

It i Fælles mål Matematik

Årsplan for matematik

MATEMATIK 2. KLASSE! Underviser: Sussi Sønnichsen. Forord til faget i klassen. Forord til matematik i 2. Klasse

Års- og aktivitetsplan i matematik hold /2015

Årsplan Matematik 1. klasse 2017/18

Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE

Matematik 1. klasse Årsplan. Årets overordnede mål inddelt i faglige kategorier:

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik

Matematik. Matematiske kompetencer

3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

Årsplan for matematik i 1. klasse

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Matematik på Viby Friskole

Læseplan for faget matematik klassetrin

Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13

ÅRSPLAN 3. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus

EN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016

Matematik på Viby Friskole

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c

Årsplan for matematik i 4. klasse

Transkript:

BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil vi også benytte andre relevante materialer. Trinmål for faget matematik efter 3. klasse Matematiske kompetencer: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, inddragelse af konkrete materialer eller egne repræsentationer (problembehandlingskompetence) opstille, behandle og afkode enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. vha. regneudtryk, tegninger og diagrammer (modelleringskompetence) ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence) bruge uformelle repræsentationsformer sammen med symbolsprog og arbejde med deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence) afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog (symbolbehandlingskompetence) udtrykke sig og indgå i dialog om enkle matematiske problemstillinger (kommunikationskompetence) kende og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler, herunder konkrete materialer, lommeregner og it, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge (hjælpemiddelkompetence). Matematiske emner: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med tal og algebra at: kende de naturlige tals opbygning og ordning, herunder titalssystemet bruge tælleremser og arbejde med talfølger og figurrækker deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på baggrund af egen forståelse bestemme antal ved hjælp af addition, subtraktion samt enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal løse konkrete problemer ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og enkle skriftlige beregninger kende eksempler på brug af decimaltal og enkle brøker fra hverdagssituationer i arbejdet med geometri at: tale om dagligdags ting og billeder i et uformelt geometrisk sprog med udgangspunkt i former, størrelser og beliggenhed arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning undersøge og beskrive mønstre, herunder symmetri foretage enkel måling af afstand, flade, rum og vægt undersøge og eksperimentere inden for geometri, bl.a. med brug af it og konkrete materialer arbejde med sammenhænge mellem tal og geometri ved hjælp af tallinjen forbinde tal og regning med geometriske repræsentationer og konkrete materialer

i arbejdet med statistik og sandsynlighed at: indsamle, ordne og behandle data opnå erfaringer med tilfældighed og chance i eksperimenter og spil. Matematik i anvendelse: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at bruge matematik i relevante hverdagssituationer vælge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge erhverve en begyndende forståelse for matematik som beskrivelsesmiddel. Matematiske arbejdsmåder: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage i udvikling af metoder med støtte i bl.a. konkrete materialer og illustrationer arbejde eksperimenterende og undersøgende med inddragelse af konkrete materialer modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger ogmatematiske opgaver indgå i dialog om matematik, hvor elevernes forskellige ideer inddrages. ARBEJDSFORMER: Eleverne skal lære forskellige arbejdsformer, derfor skal de arbejde både individuelt, parvis og i grupper, dels for at fremme deres selvstændige kunnen men ligeledes for at øge evnen til at indgå i et arbejdsfællesskab. Undervisningen vil variere mellem teoretisk og praktisk arbejde for at eleverne får mulighed for, at opleve matematikkens relevans. Endvidere vil vi arbejde med en fast procedure for hjælp. Eleverne skal som udgangspunkt prøve selv, derefter spørge to kammerater (primært side-/gruppekammerat) og derefter henvende sig til læreren. Dette er med til at udvikle elevernes evne til at anvende et matematisk sprog, der udvikler deres faglige formåen. Endvidere lægger denne arbejdsgang vægt på, at selv om eleverne skal udvikles individuelt, så skal det ske med fællesskabet som base. Eleverne skal lære at række hånden op og respektere talerække. De skal gennem parvis- og gruppearbejde lære at respektere andre elevers ideer og arbejdsmetoder. Under arbejdet med matematik i praksis skal eleverne lære at færdes hensynsfuldt i forhold til de øvrige. PENALHUSET: Jeg lægger stor vægt på, at eleverne har orden i sine ting. Et penalhus hvori der er mindst 2 spidse blyanter, viskelæder og lineal skal derfor medbringes hver dag. På klassen vil der være æsker med farveblyanter og centicubes, som eleverne kan låne i undervisningen. OM MATEMATRIX 1A OG 1B: Systemet inddrager lege, spil og undersøgelser som en naturlig del af den daglige undervisning. Systemet bygger videre på indskolingselevernes behov for at lære grundlæggende matematiske begreber at kende. Samtidig udvikles elevernes intuitive matematikforståelse i strukturerede forløb med klare faglige pointer. Hvert afsnit afsluttes med to evaluerings-

sider - første side evaluerer begrebsforståelsen og anden side evaluerer færdigheder. Inspireret af porteføljetankegangen er det meningen, at evalueringssiderne klippes ud og gemmes i særlig mappe. Hver elev får en TRIX-elevbog 1A (efteråret) og 1B (foråret). Derudover får de udleveret en kopimappe (123-mappen) til hvert af de to hæfter. Er der brug for ekstra får eleverne udleveret en RE- MA 1a, som kan blive udskiftet til en REMA 1b, hvis der er brug for det. Der er også mulighed for at supplere med TRIX-træningsmappe 1 som ekstraopgaver. Kommentarer til TRIX-elevbøgerne: Bagerst i elevbøgerne er der nogle forældresider, som beskriver tips og ideer til, hvad forældre kan gøre sammen med sit barn for at støtte barnets matematikindlæring. På elevbøgerne er der en flap på omslaget. Flappen kan bruges til fx at lægge konkrete tælleting de rigtige steder 1 ere og 10 ere. Der er henholdsvis en talslange, der kan anvendes, når eleverne tæller, plusser og øver talnavne, og en positionstavle, der kan anvendes, når tælleting veksles mellem 1 ere og 10 ere. Da flappen skal bruges af eleverne, skal engangsbøgerne ikke bindes ind. Nederst til venstre på hver side i elevbogen står kort, hvad siden går ud på hvilke matematiske områder der arbejdes med. Nederst til højre på hver side i elevbogen er et kommunikationsfelt (to stiplede felter), som vi f.eks. kan bruge til at tilkendegive, hvilke sider eleverne må arbejde med. Kommunikationsfelterne kan også bruges elevernes evaluering af egen indsats med f.eks. en smily. På denne måde involveres eleverne yderligere i læringsprocessen. Når man forholder sig til sit eget arbejde, står der lidt mere på spil. Der er nogle gennemgående figurer: Trix, Felix og Hjælplingerne, som præsenteres hurtigst muligt. Trix optræder i forbindelse med præsentation af noget nyt stof. Felix er lidt drillesyg, så han udfordrer eleverne. Hjælplingerne viser, hvordan tingene skal laves. LEKTIER: Eleverne vil jævnligt få hjemmearbejde for, hvorigennem de får mulighed for selvstændigt at arbejde med det faglige stof. Ved hjælp af ugeplanerne i ForældreIntra vil jeg informerer jer om, hvor langt vi er nået og hvilke lektier der evt. er givet for. Jeg vil jævnligt indsamle elevernes bøger, for at kigge dem igennem. IT: IT integreres i undervisningen, hvor det er naturligt og muligt. EVALUERING: Der evalueres gennem klassesamtale, evalueringssiderne i TRIX-elevbøgerne, og ved daglig observation. Der evalueres desuden individuelt i forhold til det daglige arbejde ved elevsamtaler og ved MG1-prøven (foråret).

Aktivitetsplan Uge Emne Indhold 33-41 Jubii Addition Geometriske figurer - får repeteret, hvad de kan om at tælle et mindre antal genstande. - udvikler deres forståelse af og færdighed i at skrive talsymbolerne for de hele tal fra 0-9. - udvikler deres forståelse af rækkefølgen af hele positive tal. - lærer, hvad det vil sige at lægge to tal sammen. - udvikler deres færdighed i at gøre dette med encifrede tal. - lærer betydningen af symbolerne + samt = og gør sig erfaringer med deres funktion. - lærer at genkende, navngive og tegne polygoner og cirkler. - lærer at arbejde med konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning. - lærer at tegne med lineal. 42 Efterårsferie 43-45 Positionssystemet Spejling - forstår princippet bag grupperinger, specielt 10 er grupper. - udvider deres talbegreb til tallene mellem 0-99. - arbejder med addition i hele talområdet 0-99. - opnår kendskab til og udvikler sig til kompetente brugere af positionssystemet. - bliver bevidste om deres evne til at identificere spejlingssymmetrier i givne ting. - lærer at skabe spejlingssymmetrier på baggrund af givne simple figurer og tilhørende spejlingsakser. 46 Skolefesttemauge 47-50 Spejling Jul 51-52 Juleferie - bliver bevidste om deres evne til at identificere spejlingssymmetrier i givne ting. - lærer at skabe spejlingssymmetrier på baggrund af givne simple figurer og tilhørende spejlingsakser. - får repeteret, hvad de ved og kan inden for de faglige stofområder, som de indtil videre har arbejdet med i dette skoleår. - bruger deres viden, kompetencer og færdigheder i forskellige - typer opgaver, som de tidligere er blevet præsenteret for. - i størst muligt omfang får en oplevelse af, at de egenhændigt kan løse de stillede opgaver.

1-6 Subtraktion Måling - lærer, vad det vil sige at trække et tal fra et andet, og hvad denne proces har at gøre med det at lægge to tal sammen. - udvikler deres færdighed i at trække fra uden tierovergang. - lærer betydningen af minussymbolet i sammenhæng med talsymbolerne (8 5 = 3), og gør sig erfaringer med disse symbolers funktion. - udvikler en bred forståelse for begrebet længde og længdemål. - udvikler deres færdighed i at måle længder med lineal. - opnår fortrolighed med brug af måleenheden centimeter. 7-8 Temauge og vinterferie 9-12 Mere om addition 13 Påskeferie 14-21 Byg og tegn Mere om subtraktion 22 Temauge 23-26 Det var så 1. klasse - bliver fortrolige med addition af hele tal inden for talområdet 0-99, herunder additionsnotation. - bruger deres viden om positionssystemet, når der opstår en 10 er-overgang som følge af additionen. - bliver fortrolige med at bruge positionspladen til at udføre og forstå addition af tocifrede tal. - skal kunne bygge simple centicubefigurer efter fotos og arbejdstegninger. - skal kunne tegne konkrete og enkle centicubefigurer på isometrisk papir. - lærer rummelige udtryk som: bagved, foran, højre, venstre, side, kant, ovenpå, nedenunder. - bliver fortrolige med subtraktion af hele tal indenfor talområdet 0-99. - bruger deres viden om titalsystemet, når der som led i en subtraktion opstår en 10 er-overgang. - bliver fortrolige med at håndtere vekslesituationer med forskellige hjælpemidler (positionsplade, tallinje og taltavle). - får repeteret og gentaget det indlærte stof. 27- Sommerferie