Fra de vestlige forstæder den bynære natur 70 Når man tænker på naturområder tæt på København, er det for de fl este sikkert de store skove og søer nord for hovedstaden, man kommer i tanke om. Men tæt op ad forstadskvarterene vest for København ligger der faktisk tre meget store, sammenhængende grønne områder: Vestskoven, Den Grønne Kile og Vestvolden. De to første er planlagt natur, mens Vestvolden har en helt anden historie. Ud over de store naturområder er der rundt om i forstadskvarterene en række små naturarealer, der ligger som grønne oaser helt omgivet af byens huse og veje. Samlet set er der tale om natur, der lig ger i umiddelbar tilknytning til boligkvarterene. Denne bynære natur, som bybefolkningen har mulighed for at bruge i dagligdagen, har en særlig positiv indvirkning på folks sundhed og trivsel. Naturen i byen I Københavns vestlige forstæder er der mange naturområder tæt på boligområderne. De to største områder er to af Fingerplanens grønne kiler: Vestskoven og Den Grønne Kile, der danner naturkorridorer ude fra det åbne land og dybt ind mellem forstæderne. En tredie vigtig naturkorridor er det gamle militære anlæg, Vestvolden, der forbinder de grønne kiler og sammen med Utterslev Mose næsten helt omslutter Køben havn med en grøn ring. Ud over disse store sammenhængende naturområder er der helt om slut tet af boligområderne en række mindre grønne oaser. Enkelte af disse små stykker natur er rester af stedets oprindelige natur, men de fleste er arealer, der har haft en helt anden funktion, og som først når denne er ophørt, har udviklet sig til natur: grusgrave, fæstningsanlæg, vandreservoirer, lossepladser, frugtplantager mv. Fælles for alle disse naturområder er, at de ligger som nabo til boligområder. En ræk ke undersøgelser viser, at bybefolkningens brug af grønne områder er meget afhængig af afstanden mellem området og boligen. Korte afstande og let adgang giver væsentlig større benyttelse. Derfor har de bynære grønne områder en særlig betydning for befolkningens sundhed og trivsel. Vestskoven llerede i 90 erne var byplanlæggere opmærksomme på manglen af landskabelig variation på den flade Vestegn og foreslog, at man skulle tilplante.000 hektar med skov i egnen vest og sydvest for København. I Fingerplanen passede en sådan skov perfekt ind som en grøn kile, der kunne adskille byområderne i Glostrup og Ballerup. I 96 var idéen med skovplantningen indarbejdet i en byudviklingsplanplan. Men først da Politikens redaktør, Haakon Stephensen, i en kronik i december 966 slog til lyd for idéen og startede en folkeindsamling til køb af træer, kom der gang i sagen. I foråret 967 vedtog folketinget de første bevillinger til indkøb af arealer, og allerede i 969 havde man købt næsten halvdelen af det planlagte areal på.500 hektar. I dag er Vestskoven på ca..00 hektar. Udformningen af Vestskoven skulle tilgodese rekreative interesser for daværende og kommende generationer og derfor kun i mindre grad tage hensyn til en egentlig træproduktion. Landskabeligt har man tilstræbt en vekslen mellem åbne landskabsområder og tætte skovområder. Halvdelen af Vestskoven er udlagt som agerjord eller som store græsningssletter. Højlandskvæg og får forhindrer gennem deres afgræsning selvsåede træer og buske i at vokse op. På den anden halvdel er der plantet træ er med den grundlæggende idé at kunne præsentere skovens gæster for forskellige sydskandinaviske skovtyper. Vestvolden I 885 gennemtvang de konservatives regeringleder J.B.S. Estrup en plan for at opbygge en moderne landbefæstning. På den fl ade vestegn var der ingen bakker, der kunne skjule fæstningens kanonstillinger. Fra 888-9 gravede.000 arbejdere med spade, skovl og trillebør i stedet en
kilometer lang vold og voldgrav, der forløb i en blød bue fra vedøre til Utterslev Mose. Volden skabte beskyttelse for en lang sammenhængende kæde af batterier, hvis kanoner kunne række ca. 8 km ud over den åbne Vestegn. Efter Vestvolden i 90 blev nedlagt som fæstningsanlæg, blev volden anvendt som militært øvelsesareal og depotområde. I løbet af 950 erne blev volden gradvist åbnet for offentligheden. Sammen med en række tilstødende arealer blev voldanlægget i 996 fredet efter naturbeskyttelsesloven. Ud over at skulle beskytte det enestående fortidsminde har fredningen også til formål at bevare og forbedre de landskabelige og biologiske værdier. Den ekstremt langstrakte form betyder, at Vestvolden som naturområde har betydning som korridor for spredning af dyr og planter igennem storbyen. Desuden har volden givet særlig gode levebetingelser for en række dyr og planter, bl.a. flere slags flagermus og en række sjældne svampe. Endnu et formål med fredningen er at sikre offentlighedens ret til at færdes i området. Også her er det lange smalle form enestående, fordi det giver et stort antal beboere en direkte adgang til et naturområde. Og så kan man næsten uforstyrret af trafi kken cykle eller gå gennem hele den københavnske vestegn! Værkstedsbygning på Vestvolden naturen tager over. Den Grønne Kile Oprindelig var kilen det åbne, flade landbrugsland omkring landsbyerne vedøre, Vallensbæk og Tranegilde. Ved anlægget af Holbækmotorvejen og Køge Bugt motorvejen blev.00 hektar lukket inde mellem de to vejanlæg og delvist isoleret fra områdets øvrige bydele. Den voldsomme byudvikling i regionen specielt fra 960 til 980 skabte udtalt ønske om, at kilen ikke bare skulle ligge som natur, men også skulle tilbyde de mange mennesker rekreative udfoldelsesmuligheder i grønne omgivelser. For at dække de mange forskellige be hov er Den Grønne Kile opdelt i syv delområder med rekreative tilbud til brugerne. På forskellige måder forsøger man at balancere hensynet til områdets natur- og kulturhistoriske værdier med de mange ønsker om friluftsaktiviteter. Foto: Tom Wismann 7 Brøndbyskoven planlægning og trivsel. Foto: Jan Madsen
Udvalgte seværdigheder 7 Utterslev Mose har navn fra middelalderens 6 landsby og hovedgård: Utterslev. Mosen er et eksempel på et oprindeligt naturområde, der gradvist blev omsluttet af byen. Fra 99- gennemførtes en meget omfattende restaurering af mosen, der gennem mange år var blevet opfyldt med slam. I dag er vandkvaliteten i Utterslev Mose meget bedre, og mosen er et betydningsfuldt yngleområde for mange fuglearter, bl.a. pungmejse, 7 skægmejse, krikand, skeand og fjordterne. I 998 blev den 80 hektar store mose fredet. Ejby Mose bestod oprindelig af flere mindre tørvegrave. Fra 95-7 blev der i mosen deponeret store mængder bygnings- og industriaffald samt slagger fra Vestforbrændingen. Lidt efter lidt er naturen rykket ind på den tidligere losseplads, og siden 99 er der med støtte fra Københavns mt sket forbedringer af naturgrundlaget bl.a. i form af en fugleø, vandhuller og fårefolde. Glostrup Kommune har planer om at videreføre arbejdet med naturbeskyttelsen og supplere anvendelsen af arealet med en række anlæg til støtte for friluftslivet. Hvissingestenen vejer ca. 50 tons og er Sjællands største sten. Den blev fundet i 966 ved udgravning til en vandledning. Borehuller i toppen af stenen viser, at stenen skulle have været sprængt. En hurtig reaktion, bl.a. fra Københavns mt, sikrede økonomiske midler til en hævning og flytning af stenen til dens nuværende placering. Den historiske vold. Gennem de over hundrede år, der er gået siden Vestvolden blev opført, har natur og landskab ændret sig dramatisk fra den nøgne vold til et anlæg, der i dag mest har karakter af skov og krat. For enden af Rødovre Parkvej har Rødovre Kommune ryddet et stykke af volden for næsten alle træer og buske. På denne historiske vold træder voldens konturer tydeligt frem. Man får et godt indtryk af batteriernes placering oppe på volden, ammunitionsdepoterne, der er skjult inde i volden og voldgaden, der som en smuk allé følger voldens inderside hele vejen. Lige syd for den historiske vold kan man gå gennem en tunnel ned til voldgraven og se én af de 5 kanonbunkers, hvorfra man kunne skyde på langs af voldgraven. Mønterne er et særligt anlæg i Vestskoven, som stammer fra folkeindsamlingen i 966-67, hvor man for 5 kroner kunne købe sit eget træ, der blev plantet i anlægget. Stensøen er en af Vestskovens kunstige søer. Den er dannet ved, at man har bortgravet over 00.000 m jord og grus til brug for en nærliggende motorvejsudfletning. 5 Der er en række kunstige bakker i Vestskoven. Man kombinerede behovet for at skabe dynamik i det flade landskab med det hensigtsmæssige i at kunne modtage forskellige overskudsmaterialer, bl.a. fra de store anlægsarbejder i den voksende storby. Herstedhøje er med sine millioner m den største kunstige bakke i Danmark. Fra 968 læssede op mod 700 lastbiler i døgnet jord og murbrokker af. Fra toppen af den 67 meter høje bakke er der en enestående udsigt over det fl ade landskab mellem København og Roskilde. 8 Schweizerdalsparken blev i 96 anlagt som en lille bypark med græsplæner, træer og busketter omkring en mindre sø. Mange af træerne og buskene er plantet i forbindelse med anlæg af parken, men der er stadig frugttræer tilbage fra før 958, hvor området var gartneri og frugtplantage. Navnet har parken fået, fordi området i 899 blev købt af C.D. Madsen, der var gift med en schweitzisk kvinde. 9 Damhussøen er dannet ved en opstemning af Harrestrup Å. Søen, der omtales allerede i 56, hed indtil begyndelsen af 800-tallet Langvad Dam. Gennem Grøndalsåen og via en kanal til Ladegårdsåen blev vandet ført fra Damhussøen til København for at sikre vandforsyningen til de gamle fæstningsanlæg og til byens vandmøller. I dag er Damhussøen stadig vandreservoir for Københavns indre søer, men de gamle åløb er væk, og vandet løber nu i rør. I 9 blev den nord lige del af søen tørlagt. Vanløses og Rød ovres borgere fi k herved en smuk eng i tilgift til søen.
0 Byparken i Glostrup var oprindelig en skovklædt lavning, der blev kaldt Glostrup Hule. Her gemte de landevejsrøvere sig, der huserede langs landevejen til Roskilde. Fra Byparken er der cykelsti til Vestskoven, og selv om der kun er en meget smal naturkile langs stien gennem Glostrup, får man allerede her en fornemmelse af skov. Brøndbyskoven blev anlagt i 95-60. Idéen med plantningen var at skabe en lystskov tæt på de tusindvis af nye boliger, der i den periode var under opførelse i kommunen. Gennem årene har man diskuteret sigtet med Brøndbyskoven. Ønskerne har strakt sig fra en produktionsskov med træerne stående tæt, til en skov, der i højere grad skulle have karaktér af en åben park. I 00-05 plantede kommunen en ny skov Bakkeskoven øst for Brøndbyskoven. Her er der plantet flere træarter i små afdelinger, og en del af arealet er friholdt for senere beplantning. Rebæk Sø og Park er et eksempel på, hvordan særlige omstændigheder har skabt et lille stykke bynatur. Oprindelig var der enge langs Rebækken, men i forbindelse med udvidelse af København-Roskilde jernbanen i 870 erne, blev der gravet grus i kanten af engene. Graven blev til Rebæk Sø, der sammen med den lille park blev fredet i 95. Store Vejleå løber gennem den vestlige del af Den grønne Kile. Åen løber igennem Tueholm Sø og Vallensbæk Sø, der i forbindelse med motorvejsanlæggene blev udgravet som regnvandsbassiner. Bassinerne har siden fået betydning både som natur- og friluftsområder. Især Tueholm Sø er blevet en udmærket fiskesø og en god fuglelokalitet, og i Vallensbæk Sø er der indrettet en bane til vandskisport. Kroppedal. Museum for stronomi, Nyere Tid, rkæologi B Naturcenter Herstedhøje C rtillerimagasin, Vestvolden D Historiens Hus, Hvidovre Se side 5 for mere information. 7 Vestskoven 5 6 8 B C 7 9 0 Vestvolden Den Grønne Kile D km
Brøndbyøster Brøndbyskoven Vestvolden 7 0 På vandretur - 6 km Vandreturen går igennem to af Brøndbys store og meget benyttede grønne områder, Brøndbyskoven og Vestvolden. På vej til Brøndbyskoven kommer man igennem den gamle lands by Brøndbyøster, der har ligget her siden middelalderen. På trods af sin nærhed til byen giver skoven mulighed for at opleve naturen og skovens ro blandt de 50-årige løv- og nåletræer. Via skovstierne kommer man til Vestvolden, et kæmpe militærhistorisk forsvarsanlæg, der byder på en righoldig blanding af natur og kulturhistoriske oplevelser. Brøndbyøster er en gammel landsby, der har ligget her siden 00-tallet. Byens ældste eksisterende bygning er den lille kirke bygget i kampesten. Kirken er i dag helt omgivet af huse, men lå tidligere på et åbent fællesareal (forten), der var omgivet af byens gårde. Forten var oprindelig det sted, hvor bønderne samlede dyrene for natten. I forbindelse med ophævelse af dyrkningsfællesskabet i 780 erne blev agerjorden fordelt mellem bønderne og forten blev gradvist bebygget. Brøndbyøstervej og Vestre Gade er de oprindelige veje rundt om forten. B Bakkeskoven er et helt nyt skovområde. Fra 00 til 005 har Brøndby Kommune gennem et EU-støttet projekt tilplantet 6 hektar med 50.000 små træer. Hensigten er at skabe flere grønne områder til gavn for borgerne. llerede nu kan man ad de anlagte stier bevæge sig rundt i skoven, som med tiden vil blive til en varieret og afvekslende løvskov med lysninger, vand huller og større åbne sletteområder. C Brøndbyskoven blev plantet for godt 50 år siden. Idéen var at tilføre den fl ade Vestegn nogle af de landskabskvaliteter, Nordegnen er så rig på. Går man en tur gennem skoven, møder man løvog nåletræsbevoksninger og begyndende underskov. Det er målet gennem udtynding at sikre lys til skovbunden, så nye træer i højere grad kan vokse frem og skabe variation i skoven. D Vestvolden blev anlagt i 888-9 som en kilometer lang forsvarslinie fra Køge Bugt ved vedøre, i en blød bue vest om Husum, til Utterslev Mose. Med skovl og spade udførte.000 arbejdere det enorme arbejde med at udgrave voldanlægget, og da arbejdet stod færdigt, havde København fået et af datidens største og mest moderne forsvarsanlæg. E Brøndbyvester Batteri er et af Vestvoldens batterier. Oppe på volden kan man se de runde cementplader, som dannede fundament for batteriets otte kanoner. Der kunne fra volden skydes op til 8 kilometer mod en fjende, der nærmede sig København fra det flade land mod vest. Mellem kanonernes standpladser ligger to ammu nitionsmagasiner bygget ind i volden. Var der behov for forstærkning, havde man et bat teritog med seks kanoner monteret på togvogne, der kunne køres hen til det afsnit af volden, som blev angrebet. F Kikkertstillingen er én af femten, der fi ndes på Vestvolden. De var voldens øjne, og herfra kunne observatører give batterierne meldinger om fjendens positioner i forhold til kendte landemærker i terrænet, f.eks Glostrup Kirke. Se den opsatte informationstavle. G Dobbeltkaponieren var anlagt som en trekantet ø ude i voldgraven. Den var armeret med to kanoner og fi re maskingeværer og kunne mod nord skyde en fjende, der forsøgte at bruge Vestbanen til at krydse volden. Også mod syd kunne der skydes på langs af voldgraven ned til næste kaponiere. Skydeskårene er lukket med jernlåger, og de runde huller oven over er ventilationshuller. H Fredskrudtmagasin. Langs Vestvolden lå seks magasiner, hvor man i fredstid opbevarede patroner og granater. Hvis der blev krig skulle ammunitionen flyttes til Vestvoldens batterier og til andre forsvarsanlæg. Når magasinerne blev tømt, var det planen, at der i hvert magasin skulle indkvarteres over 00 soldater, der sov i hængekøjer. I Vestbanen mellem København og Roskilde er Danmarks første jernbanestrækning. Banen blev indviet i 87 af Christian VIII. I et blomstersmykket tog kørte kongen fra København til Roskilde. Helt fortrolig med det nye befordringsmiddel kan man ikke have været, for kon gen blev kørt tilbage til Sorgenfri Slot ad landevejen i hestevogn.
I Brøndbyøster Station Banestien P H I 75 G Brøndbyøstervej Vestre Gade Park llé P I Egestien C Hovedstien B Bakkeskoven Vestvolden D E P F I Turen er 6 km med start og slut ved Brøndbyøster Station. Ruten har ikke særskilt afmærkning, men følger eksisterende veje og stier. Der fi ndes informationstavler langs Vestvolden, som uddyber teksten i denne turfolder. P I Ved vejskiltet ensrettet går man til venstre ad en smal grussti. Forslag til afstikker Udvalgte seværdigheder P-plads Station Informationstavle 0 500 m
Københavns Befæstning Vestvolden Syd 76 På cykeltur - 7 km I midten af 800-tallet var Københavns Befæstning med de gamle volde tæt på bykernen blevet forældet. Moderne, langtrækkende kanoner kunne sønderbombe byen. Højreregeringen med J.B.S. Estrup i spidsen gennemtvang uden om folketingets flertal opførelsen af en storstilet sø- og landbefæstning. Det mest markante anlæg var Vestvolden, der i 888-9 blev bygget som en sammenhængende, kilometer lang forsvarslinie fra Køge Bugt til Utterslev Mose. Man forventede, at befæstningen kunne holde fjendens kanoner uden for skudafstand af København. Fredskrudtmagasin. Langs Vestvolden lå seks magasiner, hvor man i fredstid opbevarede patroner og granater. Hvis der blev krig skulle ammunitionen flyttes til Vestvoldens batterier og til andre forsvarsanlæg. Når magasinerne blev tømt, var det planen at der i hvert magasin kunne indkvarteres over 00 soldater, der sov i hængekøjer. Til venstre for magasinet fører en sti ned til det sted hvor Vestvoldens vandgrav havde sit afløb til Køge Bugt. Helt herinde lå strandlinien, da volden blev bygget. For enden af kanalen kan man kigge ind i en lille betonbunker, hvorfra man med maskingevær kunne skyde på langs af kanalen. B Enkeltkaponiere. Langs denne del af volden lå der syv enkeltkaponierer med 600 meters mellemrum. De var anlagt forskudt i forhold til hinanden, så man kunne skyde på langs af voldgraven uden at ramme naboanlægget. Den langsgående beskydning skulle forhindre fjenden i at passere voldgraven. Der kunne skydes både med kanoner og maskingeværer. På denne kaponiere er de -kantede skydeskår tilmurede de runde huller foroven er ventilationshuller. C På næsten hele turen cykles på Voldgaden, der i hele voldens længde forløber på indersiden af voldanlægget. Langs voldgaden blev der plantet allétræer: Lind, elm, seljerøn, hestekastanie og ask. På dette afsnit er de gamle lindetræer stadig livskraftige. D Paradislejren. Inden for voldgaden blev der indrettet en række lejre til de mange soldater. Under. verdenskrig lå 700 mand i telte på Paradisgårdens mudrede marker. E Vestvolden var en kilometer lang sammenhængende række af batterier, der tilsammen var armeret med omkring 00 kanoner. De kunne fra volden skyde op til 8 kilometer mod en fjende, der nærmede sig København fra det fl ade sletteland mod vest. Som supplement havde man et batteritog med seks kanoner monteret på togvogne, der kunne køres hen til det afsnit af volden, som blev angrebet. F lléen skifter flere gange karakter. Her er det gamle sejlivede seljerøn, der stadig danner en grøn tunnel over Voldgaden. Derimod er alléens elmetræer bukket under for elmesygen. Københavns mt har givet tilskud til genplantning med nye træer på flere strækninger af alléen. G Kikkertstation. Herfra kunne observatører give batterierne meldinger om fjendens positioner i forhold til kendte landemærker i terrænet, f.eks. Glostrup Kirke og Brøndbyvester Mølle. Fra broen over voldgraven er der et fi nt kig op mod kaponieren og én af de mange dæmninger, der gav mulighed for at regulere vandstanden i voldgraven. H Dobbeltkaponiere. Her var der behov for at bygge en kaponiere, der kunne skyde til begge sider. Denne dobbeltkaponiere skulle både dække graven mod syd og samtidig forhindre fjenden i at gennembryde forsvarslinien mod nord, hvor Vestbanen skar igennem voldanlægget.
Brøndbyøster Station H 5 77 Park llé Turen er 7 km. Man cykler næsten hele vejen på egen cykelsti overvejende på asfalt eller med fast grusunderlag. G F 5 Turen starter på P-pladsen på hjørnet af Mågevej og Strandvangen. Kør et kort stykke op ad Strandvangen. Ved bommen køres til venstre ind på stien. Kør cirka 00 meter ad Vestre Strandvej. Ved bommen køres til venstre ad den brede sti. Her kan man fortsætte videre ad den brede voldgade eller man kan køre på en smallere sti langs voldgravens yderside: Ved grusparkeringspladsen til venstre følges stien op over volden. Herefter drejes til venstre forbi kikkertstationen og ned til kaponieren og voldgraven. Efter at have passeret broen køres til højre langs voldgraven. Træk cyklen over den stærkt trafi kerede Park llé. Fra broen over voldgraven følges stien til venstre langs voldgravens inderside op til dobbeltkaponieren. Udvalgte seværdigheder Station 0 500 m E vedøre Station D C B Gl. Køge Landevej
Københavns Befæstning Vestvolden Nord 78 5 På cykeltur - 9 km Vestvolden blev anlagt i 888-9 som en kilometer lang forsvarslinie fra Køge Bugt ved vedøre, i en blød bue vest om Husum, til Utterslev Mose. Med skovl og spade udførte.000 arbejdere det enorme arbejde med at udgrave voldanlægget, og da arbejdet stod færdigt, havde København fået et af datidens største og mest moderne forsvarsanlæg. Volden var én lang, sammenhængende kæde af batterier, hvis kanoner skulle holde fjenden uden for skudafstand af København. Under. verdenskrig lå der 65.000 soldater i telt- og baraklejre bag volden. Dobbeltkaponieren var anlagt som en trekantet ø ude i voldgraven. Den var armeret med to kanoner og fi re maskingeværer og kunne mod syd beskyde en fjende, der forsøgte at bruge Roskildevej til at krydse volden. Også mod nord kunne der skydes på langs af vandgraven op til næste kaponiere. Skydeskårene er lukket med jernlåger. De runde huller oven over skydeskårene er ventilationshuller. B Hvissinge Batteri er ét af Vestvoldens batterier. Oppe på volden kan man se de runde cementplader som dannede fundament for batteriets otte kanoner. Mellem kanonernes standpladser ligger to ammunitionsmagasiner bygget ind i volden. Batteriet ligger i afsnittet Den historiske vold, hvor man i dag har ryddet træer og buske, der på resten af volden slører anlæggets form. Kø benhavns mt har opsat hegn, så de græssende får kan sikre, at volden ikke gror til igen. C rtillerimagasin. I fredstid havde man ikke kanoner stående på batterierne. De fleste var opmagasineret på Tøjhuset i København, men en del stod nærmere batterierne i ni artillerimagasiner langs volden. Dette magasin er en rekonstruktion, der blev opført 996, og hvor der i dag er skolestue og biograf. D Fundamentet fra batteritogets remise ses i græsset. Toget kørte på Voldgadens inderside og havde seks vogne med hver en kanon. Det kunne køres frem til forstærkning af det afsnit af volden, som blev angrebet. Der kunne også tilkobles et mobilt feltkøkken med kogekar til 50 kilo gullasch eller forloren skildpadde, som kunne bringes ud til sultne soldater! E Fredskrudtmagasinet blev brugt til opmagasinering af ammunition i fredstid. I dag er magasinet restaureret og danner ramme om en fi n udstilling om Vestvolden. Åbent mandag-fredag kl. 8-6. F En sti går gennem krattet over volden ned til en enkeltkaponiere, der var indrettet med et rum til én kanon og to maskingeværer, beboelsesrum til officer og 0 menige soldater, ammunitionsmagasin og rum til en generator, som gav strøm til en projektør, der kunne oplyse vandgraven. G Voldgaden var forbindelsesvej mellem alle Vestvoldens batterier, magasiner og lejre. Her har Tårnvej inddraget voldgaden, og vi kører for første gang oppe på selve volden. H Kagsmosen. Millioner af kubikmeter vand fra Furesø skulle i krigstid ledes til Utterslev Mose. Herfra kunne vandet løbe gennem Vestvoldens vandgrav ud i Kagsmosen og derved skabe en oversvømmelse, der strakte sig kilometer vest for volden. I De gamle tjørnebuske på den anden side af legepladsen er rester fra det tjørnekrat, der sammen med pigtrådshegn gjorde det ekstra vanskeligt for fjendens soldater at passere voldene.
I Åkandevej Frederikssundsvej H Husum Station 79 G Slotsherrensvej F Jyllingevej E C D Turen er 9 km. Man cykler hele vejen på egen cykelsti overvejende på asfalt eller med fast grusunderlag. B Roskildevej Brøndbyøster Station Kør gennem tunnelen under jernbanen, og derefter til venstre ad cykelstien. Slotsherrensvej krydses sikrest ved lyskrydsets fodgængerovergang. Der går en trappe direkte fra cykelstien ned til perronen på Husum Station. Det sidste stykke af Vestvolden kan følges til fods: Gå ad gangstien ned til Utterslev Mose, hvor en bro fører over voldgraven. Fra Utterslev Mose tilbage til Husum Station kan man cykle langs kolonihaverne på ydersiden af voldgraven. Udvalgte seværdigheder Station 0 500 m
Skovlunde Herstedøster Skovlunde 80 7 På cykeltur - 7 km Cykelruten er en rundtur med start og slut ved Skovlunde S-togstation. En stor del af turen går gennem Vestskoven, som efterhånden har godt og vel 5 år på bagen. Oplev det vekslende landskabsbillede af skov, sletter og søer. Bestig højene ved Herstedøster og få et fantastisk udsyn over Københavns skyline. Ruten bringer dig også forbi tre forskellige sø- og moseområder, hvor der er gode chancer for at se fugle og studere planter. Harrestrup Å udspringer ved Harrestrup Mose og løber herfra til Damhussøen og videre til Kalveboderne. På dette sted af ruten har åen et dobbeltprofi l, som ligner to store trappetrin ned til vandet. Profi let sikrer, at vandet kan samles i bunden af åen i tørre perioder, så fi sk og andre dyr kan overleve. I perioder med kraftige regnskyl kan vandet stige op i profi let og hurtigt blive ledt væk uden at åen går over sine bredder. B Vestforbrændingen ligger som en markant bygning med sin skorsten på 50 meter. ffaldsforbrændingsanlægget er fælleskommunalt og modtager affald fra 777.000 indbyggere. Ved afbrænding af affaldet produceres både fjernvarme og elektricitet. Fjernvarmen dækker mere end 00.000 personers årsforbrug. Tæt på forbrændingsanlægget ligger et grønt område: Ejby Mose med søer og rørsump samt et stort bjerg, der blandt andet består af bygningsaffald, som blev dækket med jord og senere beplantet. I området er der mange bjørneklo, som Glostrup Kommune forsøger at fjerne ved at lade får og geder græsse i store indhegninger. C Ejby er en landsby med rødder tilbage i middelalderen. Man kommer forbi gadekæret og den centrale plads forten hvor kreaturerne i gamle dage var om natten. Nogle huse og enkelte gårde er bevaret fra gammel tid. D Vestskoven. Med vedtagelse af fingerplanen for Københavns udvikling i 97 var vejen banet for etablering af en ny skov på Københavns vestegn. Planens idé var at sikre grønne rekreative kiler, samtidig med at byudviklingen kunne fi nde sted. Tyve år senere besluttede Folketinget at anlægge Vestskoven som rekreativt område for den storkøbenhavnske befolkning. Skoven er meget åben med græssletter, lysninger og kunstigt skabte søer og bakker. Der er et veludbygget net af stier og veje. Skoven forvaltes af Skov- og Naturstyrelsen ved Københavns Statsskovdistrikt. E Herstedøster er en velbevaret landsby med små hyggelige gader. Mange af gårdene og en lang række gamle huse ligger stadig langs de snoede gader. Den lille kirke fra 00-tallet ligger smukt i sydenden af forten. I 996 udarbejdede lbertslund Kommune en lokalplan for Herstedøster, som har til formål at beskytte landsbymiljøet og bevare de gamle bygningers særpræg. F Herstedhøje er med sine 67 meter et vartegn for Vestegnen. Fra toppen har man en meget flot udsigt over Vestskoven og ind mod Københavns mange bygninger og tårne. Højen er skabt af millioner kubikmeter jord og murbrokker fra Storkøbenhavn. G Harrestrup Mose har et rigt fugleliv. Gå ad det smalle, trampede spor gennem skovbevoksningen ind til fugletårnet. Her kommer man tæt på svaner, ænder og rørhøns og kan nyde sangen fra blandt andre nattergal, rørsanger og rørspurv. H Harrestrup Å. Københavns mt og Ballerup Kommune har i samarbejde gennemført et projekt, der forbedrer vandkvaliteten og leveforholdene for dyr og planter i åen. Fra at være en lige kanal har åen nu fået naturlige slyngninger igen. Desuden er der udgravet en lavvandet sø syd for Svanesøen, lukket nogle markdræn og genskabt våde enge. På den måde er der kommet et godt spisekammer for områdets fugle.
G Skovlunde Station Torvevej D F E B Ballerup Boulevard C 8 Turen er 7 km og løber næsten hele vejen på et fast underlag af asfalt og grus. Ruten har ikke særskilt afmærkning, men følger eksisterende veje og stier. 5 Fra Skovlunde Station køres mod syd ad Torvevej til lyskrydset ved Ballerup Boulevard. Træk over fodgængerovergangen og fortsæt ad separat sti. Drej til venstre efter Melbyvej ad sti. Drej til højre ad Ejbydalsvej nr. - 5. Drej til højre ad Kringelstien en vandre-, cykel- og natursti. Drej til venstre ad natursti. Udvalgte seværdigheder Station 0 500 m H 5