Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Transkript

1 Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Kort 1: Projektområdets beliggenhed.

2 Geologi Skovrejsningsområdet ligger på den øverste del af en moræneflade, der skråner fra vest mod øst. Der er enkelte tørvedannelser i udtørrede eller temporære vandhuller. På jordartskortet nedenfor fra GEUS ses tørvelavninger og andre lavbundsarealer med grøn. Den herskende jordart på morænefladen er moræneler, der er brun på jordartskortet. Jordbundsforholdene er ikke undersøgt og kortlagt i detaljer, men mere detaljerede jordbundskort vil blive udarbejdet i takt med at arealerne erhverves til skovrejsning. Kort 2: Jordartskort fra GEUS viser jordarten i én meters dybde: Brun er moræneler, mørk grøn er tørv, lys grøn er ferskvandsler, rød er smeltevandssand og -grus og lyserød er smeltevandsler. Den gule prikkede linje viser projektområdet. 2

3 Landskab Området udgør den østlige del af en stjerneudstykning omkring landsbyen Reerslev. Reerslev ligger på en hedeflade vest for København i en skovfattig egn i Høje-Taastrup kommune på grænsen til Ishøj kommune, hvori blot en mindre del af projektområde ligger. Vest for Reerslev er den vestlige del af stjerneudstykningen gravet væk, her ligger råstofgraveområdet Hedeland, som for en stor del er udgravet og retableret til friluftsområde. Der er bl.a. skabt et nyt bjerg Flintebjerg som er 88moh. Reerslev ligger ca. 50moh og skovrejsningsområdets laveste punkt ligger ca. i kote 20 ved Lille Vejleå i den østlige del. Kort 3: Højdemodel. Vest for projektområdet (vist med rødt) findes først et plateau hvor Reerslev landsby ligger, længere mod vest ligger graveområdet Hedeland. Det ses af de kratere der er samt den kunstige bakketop, Flintebjerg. Øst for projektområdet ligger i de grønne dalstrøg Lille Vejleå. Arealanvendelsen i området er langt overvejende landbrug med åbne markflader med levende hegn. Kun i den nordøstlige del findes nogle huse, samt et mindre skovbevokset areal. Der er få lavninger i området som indeholder søer. Nogle af disse er temporære. Lille Vejleå løber gennem skovområdet i den nordøstlige del. 3

4 Kulturhistorie Der er især tre kulturhistoriske træk i dette landskab. 1) landsbyen Reerslev med en karakteristisk stjerneudstykning, 2) husmandsudstykningerne Solhøjhuse og Kohuse, samt 3) herregårdslandskabet med Gjeddesdal Gods, Barfredshøj og Benxonsdal. Kort 4: Høje Måleborsblade fra ca Stjerneudstykningen sammen med landsbyen Reerslev, der endnu har bevaret dele af den gamle åbne byrand med gårdene placeret lige ud til markerne, er karaktegivende for stedet. Den østlige del af området er i Regionplanen udpeget som kulturhistorisk værdifulgt område på grund af herregårdslandskabet. Et af de landskabselementer der knytter sig til herregårdslandskabet er alleen. Fra Kohuse går en herregårdsallé sydpå forbi Barfredshøj og videre sydpå til Gjeddesdal. 4

5 Alléen er ligeledes karaktergivende til landskabet. Dog er den i høj grad forstyrret af den skalamæssige meget større højspændingslinje, der løber umiddelbart forbi og nærmest parallelt med alléen. Se foto. De to små husmandsudstykning kaldet Kohuse og Solhøj findes i projektområdets nordøstlige hjørne. I dag er området ved Solhøj karakteriseret ved at indeholde nedlagte væksthuse, der bruges til opbevaring af campingvogne, samt nord/syd gående levende hegn fra tiden hvor området blev brugt til frugtavl. Der findes arkæologiske fund i området. De er registreret på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside og Friluftsliv Inden for projektområdet findes der få stier, og, så vidt jeg ved, ingen sammenhængende stinet. Der findes ingen friluftsfaciliteter i området. Hedeland udgør et stort rekreativt område i nærheden af projektområdet. Stinet fra Hedeland til projektområdet er mangelfuldt og kan med fordel udbygges, så det rekreative stinet bliver forbundet fra Ishøj kommune ind gennem projektområdet, gennem Reerslev og videre ud til Hedeland. Stinettet skal også forbindes til det regionale stinet. På tværs af området går en sti langs et levende hegn, som sammen med Skov- og Naturstyrelsens stiforslag kan være med til at skabe forbindelsen på tværs af området. SNS, Østsjælland s planforslag. Rød streg viser projektområdets afgrænsning, gul streg viser SNS areal. Pink streg = del af naturstien "Strandparken-Hedeland", lyseblå streg = interne trampesti, P = parkeringsplads, L= lejrplads og B = bord/bænke sæt. Eksisterende stinet i hhv. Ishøj kommune, der er markeret med pink (naturstien Strandparken-Hedeland) og Høje Tåstrup kommune, der er markeret med blåt. 5

6 Natur Da langt den største del af projektområdet består af landburgsflader er der ikke mange naturområder på arealet, to meget små skovområder udgør støttepunkter til skovrejsningen (se delområde 3 og 4). Lille Vejle Å løber gennem arealet i den østlige udkant. Lille Vejleå ligner mest en dyb grøft i den nordli- Et lille skovbevokset område rundt om et 3 ge del af projektområdet. beskyttet vandhul i den nordlige del af projektområdet. Tidligere var der mere vand i området. Den effektive dræning der blev gennemført på landbrugsarealerne i første halvdel af 1900 tallet har haft sin effekt. Kort 5: De gamle søer og grøfter kan findes på målebordsblade, her markeret med lyseblå. De nuværende søer ( 3) er lagt ovenpå. Inden for projektområdet er det gået markant tilbage med vådområder. 6

7 7 delområder Landskabsanalysen inddeler skovrejsningsområdet i 7 delområder med hver deres karaktertræk: Kort 6: Oversigtskort viser med rødt projektområdet, og med sort de enkelte landskabelige delområder med angivelse af nummer. Område 1 udgør den nordøstlige del af stjerneudstykningen. Den består af tre stjernestykker, der indbyrdes er adskilt med levende hegn. Midt på den første og vestligste er der en gård - Truelshøj, som er omkranset af højskov. (Arealet omkring ejendommen er en forureningsgrund) Delområdet afgrænses ind mod Reerslev af parcelhushavers hække og af en landejendom med stalde og hestefolde. Foto 1.1: I forgrunden ses Lille Vejleå. I baggrunden ses det skovbevoksede område (delområde 3). Foto 1.2: De store markenheder i delområde 1 er afgrænsede af levende hegn, samt et skovbevokset område omkring Truelshøj. 7

8 Område 2 er et lille område beliggende øst for Lille Vejleå i det nordøstlige del af området. Området er en gammel husmandsudstykning med små ejendomme, som har udviklet sig til at være et område med frugtavl og væksthuse. Gartnerierne er nu lukket kun væksthusene og poppelhegnene fortæller om områdets tidligere anvendelse. Væksthusene bruges i dag til opbevaring af campingvogne. (foto mangler) Område 3 er et lille skovbevokset område, der deles i et vestligt og et østligt areal af Lille Vejleå. Den østlige del består af løvskov, og der ligger et fint gammelt vandværk på grunden. Den vestlige del er en gammel juletræsbevoksning som er vokset høj og nu mere har karakter af ung skov. Der er i dag ingen stiforbindelse langs åen og ingen forbindelse over åen, men det har SNS, Østsjælland planer om at etablere snarest muligt, se afsnittet om friluftsliv. Foto 3.1: Løvskov ved kildeplads Foto 3.2: Hus ved kildeplads Område 4 er et lille bynært anlæg med en sø. Selve området er kun på ca. 100 x 170 m. Det har parkpræg og bliver meget anvendt. Der er mulighed for at parkere med 2-3 biler langs vejen. Foto 4.1: Fra søen ses den nye byrand med de gule huse og længere bagved ses den gamle byrand med gårdene. Foto 4.2: Anlægget består ud over en sø af slåede græsveje og mindre bevoksninger 8

9 Den lille park vil kunne udgøre et støttepunkt/udgangspunkt for det kommende skov- og naturområde. Område 5 er den sydlige del af stjerneudstykningen til Reerslev. Her går hegnene nærmest øst/vest og ligger nærmest parallelt med ca. 250 meter i mellem. Der er mindre markenheder her end i område 1. Hældningen eller faldet ud over arealet er mest markant nærmest byen, længere væk flader arealet ud, se evt. højdemodellen tidligere. Foto 5.1: Området set fra Reerslev mod øst ud over markerne. De levende hegn der ses på billedet gå nærmest øst/vest. Træerne midt i billedet er ved Barfredshøj. Foto 5.2: Byranden er nogle steder uændret gennem mange år, og består stadig af de gamle gårde. Der ses kun små ændringer som her en hestefold med det karakteristiske hvide bånd. Foto 5.3: Det store markområdet set fra det sydvestlige hjørne ind mod Reerslev. Foto 5.4: Landevejen som gennemskærer projektområdet afgrænser også delområde 1 (th.) og 5 (tv.) Reerslev byrand ses i baggrunden med det lille anlæg i venstre side af billedet. 9

10 Område 6 er det sydlige markområde mellem Stærkinge og Reerslev. Det er et åbent areal som gennemskæres af en grøft, der ikke er synlig i landskabet, set udefra. Fotoserie 6.1: Landbrugsbygningerne i Stærknige ses fra området. Højspændingsmasterne i den østlige del af skovrejsningsområdet ses ligeledes tydeligt i landskabet. Ellers er området åbent. Område 7 er den vestlige del af et større herregårdslandskab, som delvist er fredet. Det er godset Geddesdal med bl.a. Barfredshøj med store markenheder og alléer, som præger herregårdslandskabet. Foto 7.1: Markvejen udgør afgrænsningen mellem delområde 5 til højre og 7 til venstre Foto 7.2: Visualisering af hvordan et skovbryn ud til vejen vil se ud. 10

11 Landskabelige sammenhænge og udsigter Overalt i det åbne landskab findes der udsigter. I særlig grad kan man se området fra det kunstige bjerg Flintebjerg som er 88 meter over havet. Derfra har man en fin udsigt ud over Reerslev og i godt vejr til Strandparken. En eventuel skov indenfor projektafgrænsningen vil i nogen grad komme til at skærme for den korte udsigt, men ikke for den lange. Et andet udsigtspunkt er på vejstrækningen mellem Stærkende og Reerslev. Herfra kan man et langt udsyn ud over markerne og også videre ud mod øst. Der er især to landskabelige sammenhænge som skal fremhæves. Det er sammenhænget mellem den oprindelige, åbne byrand, der består af gårde, og markerne i stjerneudstykning. Den anden landskabelige sammenhæng er den store mark og allén sammen med gården Barfredshøj. Denne sammenhæng er i nogen grad forstyrret af højspændingsmasternes meget store skala. Læhegnene er i meget høj grad bevaret de samme steder som ses på Målebordsbladet fra ca Derfor er de fleste af dem beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven. Kort 7: Pink streg viser de vigtigste udsigtspunkter og retninger i forhold til projektområdet. Pink oval viser vigtige sammenhænge, her marken i forhold til alléen og gården, samt byranden og markerne. De grønne stiplede linjer viser de bevaringsværdige læhegn og alléer. Den orange stiplede linje viser højspændingslinjen. 11

12 Planlægningsmæssige bindinger Der findes en hel del planbindinger i dette område. Det som arealmæssigt har størst betydning er reservationen til transportkorridor. Summen af planbindinger, som er vigtige i forhold til skovrejsning ses på denne udpegning, som viser skovrejsning uønsket. Kort 8: Det røde felt viser hvor der er udpeget "skovrejsning uønsket" 12

13 Visionsplan Med de muligheder og begrænsninger der er i dette området, vil jeg her komme med mit bud på hvordan en mulig afgrænsning af en kommende skov kan være. Kort 9: grøn signatur viser en mulig placering af en kommende skov. De øvrige arealer kan være åbne afgræssede områder. De blå linjer er de gamle grøfter i området. Det ligger ikke i forslaget at man skal genskabe de tidligere grøfter, men de er medtaget for at vise, hvor der må forventes at blive vådt. Dette er interessant i forhold til valg af skovudviklingstyper. 13