Klimaudfordringer også i Randers Kommune



Relaterede dokumenter
Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Status og orientering Energi på Tværs

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Projektet "Energi på tværs",

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

Bliver solvarme rentabel og moderne igen?

Københavns Miljøregnskab

Opstartsmøde for udarbejdelse af energiregnskaber. 9. September 2010, kl I Viborg

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni Revideret den 7. september 2013.

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Disposition. Hvordan har vi arbejdet? Strategisk energiplanlægning Bioøkonomi Arbejder vi med SMART-specialisation?

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

+ 100 % VE i Klima & Energi 2020 Lemvig Kommune. mere end 100 % vedvarende energi i Opfølgning på baggrund af energiregnskabet 2017

Strategisk Energiplan I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.

Varmepumpefabrikantforeningen

Uddannelsespolitik POLITIK

Strategimøde i Fokusgruppen 30.januar 2015

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

Danmarks energirejse

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø.

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

Beregning af energibesparelser

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Til Teknik og Miljøudvalget. Sagsnr KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen. Dokumentnr.

Opdateret Projektbeskrivelse

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april Sagsid.: Sag:

Energiforsyning i landdistrikter

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan Indledning

By- og Boligudvalget BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Supplerende indikatorer

Udkast til en dansk klimalov

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Implementering af energistrategi. Når vinden blæser, bygger nogen læbælter

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

Energiforbedringer i eksisterende bygninger

Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162

Opfølgningg på Klimaplanen

FREMTIDENS PRODUKTION

Danmark som grøn vindernation

Odder Kommune Dok Plan /CT Sag Vindmølleplanlægning. Debatoplæg. August side 1

Københavns klimaplan 2015

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Reparation og genbrug skal være er trendy

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

Forslag. Handlingsplan 2011 for klimaindsatsen i Furesø Kommune. Indledning

Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

AffaldPlus & CO2-regnskabet

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Vision for Favrskov Kommune Favrskov Kommune vil være

TILLYKKE MED VALGET! God arbejdslyst! Direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde

SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale En omlægning med vanskeligheder

Dias 1. Dias 2. Dias 3

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

EU's borgmesteraftale om klima.

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Regionale møder 2015 Dansk Fjernvarme

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

L Æ R I N G S H I S T O R I E

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

CO2-REGNSKAB August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Vindmøller ved Lindum Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Skive Kommune vindmølleområde 4.V1

Odense Kommune CO 2 regnskab

1. Hvad er en vision?

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april Public

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Transkript:

Klimaudfordringer også i Vi har udviklet denne løsning på klimaforandringerne Lars Bo Jensen Klimakoordinator

Strategisk energiplanlægning når det er bedst når det er værst

Stærke gener Micon-møller nu Vestas A/S Togfabrikken Bombardier Ellert

Klimaplan 2030 en strategisk energiplan Vi vil nedbringe udslippet af CO 2 med 75 % pr. indbygger inden 2030 i forhold til 1990-niveau Vi satser på vedvarende energi. 75 % af den totale energianvendelse i 2030 kommer fra vedvarende eller CO 2 neutrale energikilder

Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark, kommunen, politikerne eller os selv? Hvilke tanker ligger bag måden vi griber det an på? Hvordan skaber vi et bredt politisk og administrativt ejerskab til opgaven? Hvordan transformerer vi langsigtede visioner til praktiske initiativer her og nu? Skal vi aktivt påvirke samfundsomstillingen gennem virkelyst eller skal vi følge strømmen? Hvilke elementer skal være tilstede? Tydelige mål for indsatsen Kortlægning gennem et detaljeret energiregnskab Behovsanalyse (fornuftig energianvendelse, økonomi, bæredygtighed, politik) Vurdering af påvirkningsfaktoren og muligheden for realisering Troværdighed og involvering

Klimaplanens forudsætninger En plan, der sætter os i stand til at nå vores mål der er realistisk i forhold til indsatsområder og virkemidler der er realistisk i forhold til, hvordan vi kan organisere indsatsen med veldefinerede aktiviteter, deres organisering og finansiering og deres målbare effekt i klimaregnskabet der tør tage ansvar for opgaven og give svar på udfordringerne Klimaplanen er facitlisten, der viser hvordan målene nås

Energiomregner Producent Produceret KWh Sparet CO2, tons 1 ko ét år (22 tons gylle om året, omsat til el i gasmotor 43%) Uudnyttet energi fra koen, bøvs 130 kg metan) 1.500 (1,2) 1 solcelleanlæg i ét år (6KWp) 5.580 4,4 1 vindmølle (2,3 MW) ét år 7.000.000 5.600 1 biogasanlæg 20.000.000 16.000 1 ha. lavbundsareal ud af omdrift (35.000) 28 1 ha. nyplantet skov (- brændværdi efter 40 år) (2.890) 2,3

Klimaplan 2030 strategisk energiplan Klimaudfordringen skal have et klart politisk ejerskab Strategisk tilgang til opgaven Hvad er ambitionsniveauet og målsætningerne? Hvad er udgangspunktet? Hvilke potentialer er der? Hvilke indsatsområder giver mest effekt? Hvilke virkemidler råder vi over? Hvilke indsatser er nødvendige for at leve op til målsætningerne? Hvordan følger vi op og sikrer, at vi når målsætningerne?

Prioritering 1. Sikre nødvendig planlægning er på plads. 2. Tage fat på omlægningen af brændsler til el- og opvarmning 3. Energibesparelser 4. Omlægning af transporten Klimaplan 2030 Strategisk energiplan Fra kul og olie til biomasse Energirenovering af bygninger Planstrategi Grøn Transportkommune

12 Tons CO2 pr. indbygger 10 8 6 4 2 0 1990 2007 2009 2011 2013 2013 2013 Skøn Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Midtjylland Danmark Skøn 1990 Regnskab 2007 Regnskab 2009 Regnskab 2011 Regnskab 2013 Midtjylland 2013 Danmark 2013 60,0 VE % 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 Regnskab 2007 Regnskab 2009 Regnskab 2011 Regnskab 2013 Midtjylland 2013 Danmark 2013 0,0 Regnskab 2007 Regnskab 2009 Regnskab 2011 Regnskab 2013 Midtjylland 2013 Danmark 2013

Ny klimaplan. En vanskelig opgave! Uden mål for CO2 og vedvarende energi (?) Uden politisk enighed og manglende lyst til opgaven Spor, der skræmmer Vindmølleprotester, støjrapporter og ventetid Kommunale solcelleprojekter uden økonomi Kuldsejlede geotermiske projekter Kollektiv varme = barmarksværker med dårlig økonomi

Nye ideer Hvad kan vi gøre for klimaet hvis vi ikke vælger at satse på vedvarende energi? Hvor meget kan vi vinde ved at spare? Kan planlæggeren forliges med en tvangsnedrykning, hvis det er det, det bliver? Hvordan gør vi planlægningen holdbar?

Planlægning før og nu? Karakteristika, år 1950-2000 Planlægningen bygger på lovgivning og paragraffer Karakteristika nu Planlægningen bygger fortsat på lovgivning og paragraffer men også i højere grad på andet Planlægningen har til formål at regulere og udvikle det kollektive samfund Planlægningen har til fortsat til formål at regulere og udvikle det kollektive samfund men hvor det kollektive i højere grad tilpasses individuelle behov

Kend dine politikere Hvor er deres motivation til SE-planlægning? Fokusfelter: Mission fokus klima Innovation fokus udvikling, iværksætteri og samarbejde Snusfornuft fokus penge Kontrol fokus magt Overskud/smartness fokus prestige Forsigtighed fokus på at gøre det sikre

Forvaltningens udfordringer Tålmodighed Fasthold kursen også når det gør ondt Tiden til at forklare og formidle, hvorfor vi gør, som vi gør Acceptere at ikke alle kampe kan vindes