Forsøg med Indsamling af pap, plast og metal Resultater og konklusioner for service, økonomi og miljø - 2011
Indhold 1 Resumé...3 2 Indledning...3 3 Indsamling i tre forsøgsområder...4 4 Sortering af affaldet på anlæg i Rostock...8 5 Service - Borgernes tilbagemeldinger...13 6 Økonomi... 16 7 Miljø... 18 8 Alternative løsninger til den 3. spand... 19 2
1 Resumé Odense Renovation A/S har som et forsøg indsamlet pap, plast og metal i en 3. spand ved ca. 1550 husstande fordelt på parcelhuse, rækkehuse og etageboliger. Forsøget har varet et år og skal vise, om det miljømæssigt og økonomisk er en god ide at indsamle fx tomatdåser, shampooflasker og havregrynspakker ved hver enkelt husstand. De enkelte husstande i forsøget er også blevet bedt om at komme med deres oplevelse af forsøget. Husstandene var generelt glade for at sortere pap, plast og metal fra til genanvendelse. På spørgsmålet Hvordan synes du samlet set, at forsøget har fungeret? giver over halvdelen af de husstande, som har svaret, forsøget topkarakter. Det vurderes, at det vil koste ekstra at samle plast- og metalaffald ind i en 3. spand ved hver enkelt husstand. Renovationsprisen kan således stige med omkring 150-220 kr. årligt for hver husstand. Forsøget viser, at de miljømæssige gevinster ved indsamling af metal er forholdsvis store, mens miljøgevinsterne ved indsamling af plast er mindre og mere usikre. Miljøgevinsten ved plasten, som er indsamlet i forsøget, bliver således ædt op, hvis bare der anvendes lidt mere varmt vand end forudsat i beregningerne. Der er ikke foretaget økonomiske og miljømæssige analyser af papfraktionen, da den fortrinsvis er med i forsøget af service- og driftsmæssige årsager. Resultaterne af forsøget er ikke entydige, og eventuelle ændringer af Odense Kommunes indsamlingsordninger afventer yderligere undersøgelser samt Miljøstyrelsens kommende Ressourcesplan. 2 Indledning Med baggrund i Odense Kommunes affaldsplan 2005-2012 blev der i 2008, i samarbejde med Cowi, foretaget et servicetjek af affaldsordningerne i Odense Kommune. De eksisterende affaldsordninger og mulige nye tiltag blev vurderet for at finde fordele, ulemper og muligheder for udvikling. Blandt forslagene til nye tiltag var husstandsindsamling af blandet plast- og metalaffald ved indførelse af den 3. spand hos de enkelte husstande. Der blev foretaget analyser af service, økonomi og miljø for indsamling af blandet plast- og metalaffald i den 3. 3
spand. Og det blev efterfølgende besluttet at gennemføre et storskalaforsøg med indsamling af plast- og metalaffald i udvalgte områder i Odense Kommune for at sikre, at en eventuel beslutning om at indføre den 3. spand bliver taget på det bedst mulige grundlag og ud fra specifikke driftsdata. Denne rapport indeholder resultater fra forsøget og konklusioner fra brugertilfredshedsundersøgelse udabrejdet af ZIBA og en miljøvurdering udarbejdet af COWI. Både de miljømæssige og økonomiske konsekvenser samt borgernes tilbagemeldinger vil kunne indgå som en del af beslutningsgrundlaget, når Odense Kommune skal tage stilling til, om ordningen eventuelt skal indføres i hele Odense. Gryden er fremstillet af genanvendt metal. 4
3 Indsamling i tre forsøgsområder Der er fra december 2009 til november/ december 2010 samlet i alt 24,3 ton plastog metalaffald ind fra ca. 1550 husstande fordelt på tre forskellige forsøgsområder i Odense. De tre forsøgsområder er valgt, så de svarer til fordelingen af beboelsestyper i hele kommunen. De tre områder Åløkkekvarteret med fritliggende parcelhuse ca. 530 husstande - hvor der ved hver enkelt husstand blev indsamlet pap-, plast- og metalffald i en 240 liters beholder med to rum. Det ene rum var til blandet plast og metal, og det andet rum var til småt pap. Stort pap var ikke med i forsøget, men skulle køres på den nærliggende genbrugsplads eller afleveres via storskraldsordningen. Søhus med mange rækkehuse og få parcelhuse - ca. 510 husstande hvor der ved hver enkelt husstand blev samlet blandet plast og metal ind i en 240 liters beholder. Stort og småt pap kunne bundtes og sættes ved siden af den 3. spand på tømmedagen. Der blev også samlet ind i et fjerde område; H.C. Ørsted Kollegiet. Metalaffald var ikke med i forsøget på H.C. Ørsted Kollegiet, og de indsamlede mængder plast fra kollegiet var så små, at det vurderes, at de 500 beboere ikke skal indgå i beregninger men trækkes ud af forsøget. H.C. Ørsted Kollegiet er derfor ikke nævnt ovenfor og er heller ikke med i det følgende. Informationsmateriale Der blev i oktober 2009 delt tømningskalender og sorteringsvejledning ud til beboerne i forsøgsområderne, og spandene blev kørt ud til de enkelte husstande i november 2009. Der blev i sorteringsvejledningen gjort opmærksom på, at tom og skyllet plastog metalemballage, som fx plastbægere Sådan skal affaldet sorteres Sådan skal affaldet sorteres Sådan skal affaldet sorteres Tom og skyllet plast- og metalemballage, som må komme i det ene rum Tom og skyllet plast- og metalemballage, som må komme i det ene rum Tom og skyllet plast- og metalemballage, som må komme i det ene rum Eksempler på, hvad der må komme i beholderens plast/metal-rum Eksempler på, hvad der må komme i beholderens plast/metal-rum Eksempler på, hvad der må komme i beholderens plast/metal-rum Plastbægere og låg Plastflasker Plastdunke Plastbægere og låg Plastflasker Plastdunke Plastbægere og låg Plastflasker Plastdunke Øl- og sodavandsdåser Metallåg Øl- og sodavandsdåser Metallåg Øl- og sodavandsdåser Metallåg Konservesdåser Alubakker Konservesdåser Alubakker Konservesdåser Alubakker Plast og metal Informationsmateriale udleveret til husstande i forsøget Plast og metal Plast og metal Æbleparken med højhusbyggeri ca. 510 husstande hvor der blev samlet blandet plast og metal ind i to vippecontainere. Der blev samlet pap ind i særskilte vippecontainere. Småt pap Eksempler på, hvad der ikke må komme i Blandingsprodukter, som chipsposer Emballage fra pålægspakker Kødbakker Småt og tømt papemballage, som ikke har været i direkte kontakt med mad, må komme beholderens pap-rum Småt og tømt papemballage, som ikke har været i direkte kontakt med mad, må komme beholderens pap-rum Småt og tømt papemballage, som ikke har været i direkte kontakt med mad, må komme beholderens pap-rum Eksempler på, hvad der må komme i beholderens pap-rum Eksempler på, hvad der må komme i beholderens pap-rum Eksempler på, hvad der må komme i beholderens pap-rum Tandpastapakken Cornflakespakken Småkagepakken Tandpastapakken Cornflakespakken Småkagepakken Tandpastapakken Cornflakespakken Småkagepakken Køkken- og toiletrullen Skotøjsæsken Køkken- og toiletrullen Skotøjsæsken Køkken- og toiletrullen Skotøjsæsken Store papstykker og papkasser sætter sig fast i beholderen, så de skal fortsat afleveres på genbrugsstatio- Store papstykker og papkasser sætter sig fast i beholderen, så de skal fortsat afleveres på genbrugsstationen eller via storskraldsordningen. Store papstykker og papkasser sætter sig fast i beholderen, så de skal fortsat afleveres på genbrugsstationen eller via storskraldsordningen. nen eller via storskraldsordningen. Småt pap Eksempler på, hvad der ikke må komme i Blandingsprodukter, som chipsposer Emballage fra pålægspakker Kødbakker Småt pap Eksempler på, hvad der ikke må komme i Blandingsprodukter, som chipsposer Emballage fra pålægspakker Kødbakker Har du spørgsmål eller bemærkninger? Så kontakt Odense Renovation Har du spørgsmål eller bemærkninger? Så kontakt Odense Renovation Har du spørgsmål eller bemærkninger? Så kontakt Odense Renovation på info@odenserenovation.dk eller 63 13 82 00. Læs også mere om forsøget på www.odenserenovation.dk på info@odenserenovation.dk eller 63 13 82 00. Læs også mere om forsøget på www.odenserenovation.dk på info@odenserenovation.dk eller 63 13 82 00. Læs også mere om forsøget på www.odenserenovation.dk 5
og låg, plastflasker, plastdunke, øl- og sodavandsdåser, metallåg, konservesdåser og alubakker måtte komme i spanden. Blandingsprodukter som chipsposer, pålægspakker og kødbakker skulle ikke i spanden. Indsamlede mængder I december startede selve indsamlingen af plast-, metal- og papemballage i en to-kammer bil med plads til pap i den ene side og blandet plast og metal i den anden side af bilen. Spandene til emballage blev tømt hver fjerde uge. Det indsamlede affald blev afleveret til Marius Pedersen i Havnegade i Odense. Plast og metal blev læsset af på jorden, hvorefter en medarbejder fra Marius Pedersen tjekkede affaldet for at sikre, at der ikke var dagrenovation i læsset. Læs med sorte sække, som kunne indeholde dagrenovation, blev sendt videre til forbrænding. De øvrige læs plast og metal blev anbragt i en container og løbende presset til baller 37 stk. i alt. Det indsamlede pap er kun med i forsøget af service- og driftsmæssige årsager, og er derfor ikke med i de økonomiske og miljømæssige betragtninger i denne rapport. Håndsortering af affald Et enkelt læs af det indsamlede plast og metal fra hver af de tre områder blev håndsorteret hos Marius Pedersen for at få et billede af eventuelle forskelle i kvaliteten alt efter, hvilket område affaldet blev samlet ind i. Håndsorteringen viste tydelige forskelle i kvaliteten. Den indsamlede plast fra de fritliggende parcelhuse i Åløkkekvarteret var renere end plasten fra de øvrige områder. Resultatet af håndsorteringen i Odense Fraktion Åløkke andel i % Søhus andel i % Æbleparken andel i % Plast til genanvendelse 34 18 12 Metal 28 21 14 Affald til forbrænding 38 61 74 6
Pap er med i forsøget for at vurdere service- og driftsmæssige konsekvenser ved en husstandsindsamling. 7
4 Sortering af affald på anlæg i Rostock De 37 baller med blandet plast og metal blev kørt til Veolia s anlæg i Rostock for at blive sorteret i 13 forskellige fraktioner. Anlægget var tømt for andet affald, så det var muligt præcist at måle på sorteringen af affaldet fra forsøget. Kun store emner, som blev frasorteret i en sigte, blev efterfølgende manuelt sorteret. Alt andet affald blev sorteret mekanisk. De rene fraktioner gik til genanvendelse (53,4 %), mens de mere blandede fraktioner blev udnyttet som brændsel i enten cement- industrien eller kraftværker. Resultatet af sorteringen på anlægget i Rostock Fraktion Andel (% af total) Anvendelse Kg. Aluminium 16.4 Genanvendelse 3991 Hvidblik 13.1 Genanvendelse 3180 Hvidblik forurenet 15.4 50 % genanvendelse 50 % forbrænding 3751 Folie, PE, PP, PET, PS og blandet plast 16.2 Genanvendelse 3923 Blandet fraktion I 13.0 Forbrænding cementfabrik 3155 SV, grov og fin 26.1 Forbrænding kraftværk 6340 I alt 24340 Plast og metal til genanvendelse I hele Odense samler vi ca. 48.700 ton dagrenovation ind hos i alt ca. 90.000 husstande hvilket svarer til ca. 540 kg. pr. husstand pr. år. Ud fra tallene fra forsøget vil det være muligt - pr. husstand pr. år - at flytte i alt ca. 8,3 kg affald fra dagrenovationen (forbrænding) til genanvendelse. De 8,3 kg fordeles således: Ca. 2.5 kg plast hvilket svarer til ca. 0.5 % af dagrenovationen. Ca. 5,8 kg metal hvilket svarer til ca. 1.1 % af dagrenovationen. Ca. 3.8 kg metal (hvis der lægges pant på tyske dåser se afsnit 6) hvilket svarer til ca. 0.7 % af dagrenovationen. 8
I Haderslev, Åbenrå og Holstebro er der i flere år samlet plast, metal, papir og glas ind i rumopdelte beholdere ved hver enkelt husstand. Og ved løbende at justere og optimere indsamlingen er Åbenrå nu tæt på at indsamle mængder, der svarer til Miljøstyrelsens potentiale. Miljøstyrelsens potentiale er den samlede produktion af plast, metal, papir og glas. Herfra trækkes en andel, som er forurenet og frasorteres enten i husstanden eller på et behandlingsanlæg. Skemaet viser indsamlede mængder i forsøget i Odense sammenlignet med indsamling i de 3 andre kommuner samt Miljøstyrelsens potentiale. Sammenligning af mængder og potentiale Kommune Materiale Behandlingsform Mængde (kg) kg/ husstand År % af samlet mængde dagrenovation* Odense Plast Genanvendelse Metal Genanvendelse Haderslev Plast Genanvendelse Metal Genanvendelse Holstebro Plast Genanvendelse Metal Genanvendelse 3923 2,5 2010 0,35% 10922 5,80 2010 0,82% 125000 4,8 2011 0,68% 126000 4,8 2011 0,68% 181000 7 2011 0,99% 181000 4 2011 0,56% 173000 8 2011 1,13% 306000 13 2011 1,83% Plast Metal Åbenrå Plast Genanvendelse Metal Genanvendelse Potentiale Genanvendelse Genanvendelse 8,925 2010 1,26% 8,075 2010 1,14% * Miljøstyrelsens samlede mængde dagrenovation er inklusive affald (papir, glas, plast og metal) til genanvendelse og estimeret til 710 kg/husstand/år. 9
5 Service - Borgernes tilbagemeldinger Det er en vigtig del af forsøget at få tilbagemeldinger fra husstandene i forsøgsområderne. Og der er foretaget en tilfredshedsundersøgelse for at finde ud af, hvordan husstandene har oplevet forsøget hvad de har været tilfredse med, og hvad de synes, kan gøres bedre. Tilfredshedsundersøgelse Lige før afslutning af forsøget blev der delt et spørgeskema ud til alle de husstande, som har deltaget i forsøget. Svarprocenten var meget høj i Åløkkekvarteret (57 %) og i Søhus (47 %), mens den var lav i Æbleparken (13 %). Undersøgelsen viser, at mange synes, forsøget skal fortsætte som en almindelig ordning og beboerne har generelt været glade for mulighederne for at frasortere plast- og metalaffaldet til genanvendelse. På spørgsmålet Hvordan synes du samlet set, at forsøget har fungeret? giver over halvdelen af husstandene topkarakteren 7, og gennemsnitsscoren er 6,12. På spørgsmålet Synes du, at forsøget skal fortsætte som en almindelig ordning? svarer 75 % Ja, helt sikkert og kun 7-8 % mener ikke, at ordningen skal være permanent. 70 %- 80 % svarer, at det har været nemt at sortere korrekt, og kun enkelte har været i tvivl om, hvilket plast der skulle i spanden, og hvor rent det skulle være. Brugertilfredshedsundersøgelsen Odense Renovation - forsøgsevaluering 2010 er udarbejdet af ZIBA. Henvendelser til Kundeservice Kundeservice oplyser, at der ikke har været nævneværdige problemer med forsøget og kun få henvendelser og spørgsmål. 10
Kommentarer fra husstandene I spørgeundersøgelsen var der mulighed for at komme med kommentarer i et åbent tekstfelt, og mange har benyttet sig af muligheden. Enkelte nøglecitater fra de 3 forsøgsområder gengives herunder. Kommentarer fra Åløkkekvarteret - fritliggende parcelhuse Det har været super godt. Det er en dejlig og nem måde at komme af med tingene på. God ordning for miljøet. Bør hurtigst muligt gøres permanent. Føles mere rigtigt at sortere affald som i forsøgsordning - af miljøhensyn....blevet mere bevidst om sortering. Siden forsøget er stoppet smider vi igen pap, plast og dåser i dagrenovationen. Vi synes at der skal være en beholder til glas/flasker også. Kunne godt have brugt mere plads til pap. Usikkerhed på hvad plast/metal der skal i spanden. Hvor meget rengøring inden udsmidning. Er det ok - bare at skylle det af? Eller skal det vaskes af - evt. i opvaskemaskine? Kommentarer fra Søhus - mange rækkehuse og få parcelhuse Det fungerer så godt - håber det bliver en permanent ordning. Ved at have en spand til metal og plast får jeg sorteret, ellers ryger det meste i den almindelige skraldespand. Enten skal beholderen være mindre, eller også skal den ikke tømmes så tit. Vi skal alle passe på miljøet, men vi kan ikke alle bruge samme system!;) Vi skal bruge meget vand til at skylle plastemballagen af. Kommentarer fra Æbleparken - højhusbyggeri Låget på container er for tunge, da der er mange ældre, som har svært ved at holde og smide tingen i. Mere oplysning på forskellige sprog....synes at det har været skønt at kunne aflevere pap og metal så tæt på min bopæl. Især når man ikke har bil kan det være ret besværligt at komme af med sådant affald, og tror også, at mange i området er glade for det...håber virkelig, at forsøget bliver en permanent ordning....små køkkener, der er ikke plads til at have sorteringsposer stående....vil gerne være miljøbevidste, men vi synes det har været for besværligt og kompliceret.... Vores lejlighed har ikke plads...vi gider ikke gå ned til den rette container, hver gang vi har spiste en dåse tun! 11
12
6 Økonomi Der er udarbejdet overslagsberegninger for ekstra investeringer og årlige omkostninger, såfremt der iværksættes indsamling af plast- og metalaffald med en 3. spand fra 49.000* husstande i Odense Kommune. Beregningerne er foretaget for tømning både for hver 4. uge og hver 6. uge. Samlede årlige ekstraomkostninger ved indsamling i en 3. beholder: Hver 4. uge = 10.680.000 kr. - hvilket svarer til 220 kr. ekstra årligt pr. husstand. Hver 6. uge ** = 7.655.000 kr. - hvilket svarer til 155 kr. ekstra årligt pr. husstand. * 49.000 husstande svarer til det antal husstande, som i dag har en papirbeholder. ** Besparelser ved også at ændre indsamling af papir til hver 6. uge er indregnet i prisen. Det gør, at der fx ikke skal indkøbes så mange nye skraldebiler. Afsætning af indsamlet affald Efter sorteringen på Veolia s anlæg i Rostock har Marius Pedersen fremsendt et tilbud på, hvad det vil koste at få plast- og metalaffald sorteret på anlægget. Tilbuddet lyder på 485 kr. pr. ton modtaget plast- og metalaffald, forudsat at sammensætning svarer til forsøgsordningens. Tilbuddet på de 485 kr. pr. ton affald svarer til forbrændingsudgiften, og afsætning af affaldet til genanvendelse er således udgiftsneutralt. Genbrugsafdelingen i Odense Renovation anslår, at denne afsætningspris vil stige til det 2- eller 3-dobbelte, såfremt andelen af metal, herunder især aluminium, formindskes væsentligt i den samlede mængde plast- og metalaffald, fordi der i prisen på de 485 kr. er indregnet en stor fortjeneste på afsætning af aluminium/tyske dåser. 13
7 Miljø På baggrund af data fra forsøget er der udarbejdet en miljøvurdering. Miljøvurderingen er gennemført som en livscyklusvurdering, der viser, at den gennemførte forsøgsordning i Odense samlet set giver miljømæssige gevinster. Størstedelen af de miljømæssige gevinster skyldes genanvendelsen af metal, især aluminium. Det vil sige, at genanvendelsen af de indsamlede aluminiumsdåser står for størstedelen af de miljømæssige gevinster. Indsamling og genanvendelse af metal giver store miljøgevinster, blandt andet fordi produktionen af jomfrueligt metal er meget energikrævende. For at sikre en miljøgevinst ved indsamling af plast kan det derfor overvejes at begrænse de typer af plast, som indsamles til genanvendelse. Remouladebøtterne (som kræver meget rengøring, hvis de skal indsamles, oplagres og efterfølgende genanvendes) bør således ikke rengøres og sorteres fra til genanvendelse, men kan i stedet komme i dagrenovationen, som sendes til forbrænding. Alternativt kan det indsamlede plast sendes til et oparbejdningsanlæg, som kan håndtere/vaske den beskidte plast (med mindre energiforbrug, end der anvendes til rengøring i hjemmet). Det vil dog kræve, at plasten sendes direkte til genanvendelse uden mellemlagring, af hygiejniske årsager. Rapporten Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense, august 2011, er udarbejdet af Cowi. Der er også en miljømæssig gevinst ved genanvendelse af plast frem forbrænding. Men plast, som skal rengøres af de enkelte husstande specielt med varmt vand - belaster miljøregnskabet. Den miljømæssige fordel ved genanvendelse af plasten frem for forbrænding er så lille, at den hurtigt bliver ædt op, hvis bare der anvendes en lille smule mere energi til rengøring end forudsat i beregninger. 14
8 Alternative løsninger til den 3. spand Det er muligt, at der i fremtiden lægges pant på tyske øl- og sodavandsdåser, men det er usikkert, hvornår det sker. En fremtidig pant på dåser vurderes at få antallet af dåser i plast- og metalaffaldet til at falde med helt op til 80 %. Hvis der lægges pant på dåserne, og de derfor forsvinder ud af affaldssystemet, så vil miljøgevinsterne for plast- og metalaffaldet falde drastisk. Desuden er resultater og konklusioner af det gennemførte forsøg ikke entydige. Derfor vil en eventuel ændring eller omlægning af indsamlingen af affald ved de enkelte husstande i Odense sandsynligvis afvente yderligere undersøgelser samt Miljøstyrelsens kommende ressourceplan. I mellemtiden kan der i stedet sættes fokus på midlertidige eller alternative løsninger til indsamling af plast og metal i en 3. spand ved de enkelte husstande i Odense. Det kunne være mere udsortering fx via: Genbrugspladser kampagner kan sætte fokus på, at det nytter noget at sortere affaldet og køre det på genbrugspladserne. I 2013 er der iværksat særskilt indsamling af dåser, og de afleverede mængder tyder på, at der alene derved kan indsamles 1 kg dåser pr. år pr. husstand. Storskraldsordningen Udvide storskraldsordningen, så husstandene også kan sætte plast- og metalaffald frem til afhentning. Flaskecontainere i byen Indsamle plast- og metalaffald enten i flaskecontainerne eller i anden beholdertype, som placeres ved flaskecontainerne. Nedgravede beholdere Nedgravede beholdere fælles for flere husstande til genanvendeligt affald som plast- og metalaffald. Tilsyns- og oplysningskampagner for virksomheder så virksomhederne sorterer endnu mere affald fra til genanvendelse, herunder især plastemballage, idet der her kan være store mængder. 15
I hjemmet gemmer sig mange plastflasker og -dunke, som kan genanvendes.