Socialpsykiatrisk Center Syd Ørbæklund
Indholdsfortegnelse Velkommen:... 3 Introduktion ved medarbejdere i boafsnittet... 6 Litteraturhenvisning... 8 2
Velkommen: Kære Med dette materiale vil vi byde dig velkommen til din praktikperiode på botilbuddet Ørbæklund, som er en del af Socialpsykiatrisk Center Syd. Det kan være både vanskeligt og forvirrende at komme ind i et nyt område, og det tager tid at finde sin rolle / funktion. Vi håber, du her vil kunne finde svar på nogle af de tanker, du kan have gjort dig om Ørbæklund. Præsentation af praktikstedet: Ørbæklund er et socialpsykiatrisk bosted efter servicelovens 108, samt boliger under den almene boliglov og almene lejelov, som hører under Ikast - Brande Kommune. Huset er indrettet med 28 boliger, akutpladser, et værested, en café samt et aktivitetscenter bestående af bl.a. et motionsrum, et kreativt værksted og en kolonihave. Med udgangspunkt i Den lærende organisation er vi på Ørbæklund i stand til, at modsvare de krav, der stilles til os i forhold til nuværende og fremtidige opgaveløsninger som ovenstående kræver. Den lærende organisation bygger bl.a. på fælles visioner, fælles mål, koordineret handling og teamsamarbejde. P.t. er der 4 teams, som hver er tilknyttet et boafsnit samt et team bestående af aktivitetscenter, køkken / café og værested. Alle teams har en teamleder. Der er lagt ansvarsområder ud i teamene, fx arbejdsplanlægning, egenkontrol af køkken, et vejlederteam etc. Der lægges stor vægt på, at beboerne har høj grad af selvbestemmelse og medindflydelse. Vi arbejder ud fra et eklektisk syn med hovedvægt lagt på efterfølgende nævnte metoder i ikke prioriteret rækkefølge: De kognitive principper, miljøterapi, omsorgsbegrebet, empowerment, recovery, jeg- støttende / styrkende omsorg, kontaktpersonfunktion samt værdsættende metode. I hverdagslivet tages udgangspunkt i den enkelte beboers handleplan, behov og ressourcer, og der lægges stor vægt på den relation, der er imellem beboer og kontaktperson. Medarbejderne har alle forskellige menneskelige og faglige kvalifikationer, der bruges positivt i det daglige arbejde. Det er vigtigt, at vi har det godt med hinanden, samt at der er plads til både alvoren og humoren i hverdagen. Ørbæklund er et sted, som er i konstant udvikling og omstilling, hvor målet er at skabe læring i hverdagen, både på det individuelle samt teambaseret plan. Præsentation af ledelsen: Der er en områdeleder for psykiatri og misbrug i Ikast Brande Kommune, samt en leder for Socialpsykiatrisk Center Nord og en leder for Socialpsykiatrisk Center Syd hvor ind under Ørbæklund hører. Ledelsen i Socialpsykiatrisk Center Syd varetages af Linda Engelbreth. Ørbæklunds ledelsesmæssige udgangspunkt er Værdibaseret ledelse, som er kendetegnet ved en ledelsesmetode der gennem et fælles værdigrundlag søger en integration af organisationen. Værdigrundlaget indeholder fælles værdier, rammer og mål som bibringer mennesket i organisationen et personligt ansvar og myndiggørelse. I modsætning til regler, kontrol og sanktioner gør den værdibaserede ledelsesform brug af fælles mål og værdier et værdimæssigt kodeks som 3
medarbejderne kan identificere sig med og forpligte sig imod. Den værdibaserede ledelsesform tager udgangspunkt i et holistisk menneskesyn, som antager at: Mennesket tænker og handler ud fra deres værdigrundlag. Mennesket i organisationen ønsker en vis grad af overensstemmelse mellem egne og organisationens værdier. Præsentation af administrationen: Der er ansat en kontorassistent, som varetager administrative opgaver. Der er faste kontortider, hvor beboere og personale kan henvende sig ved behov. Præsentation af medarbejderne: Medarbejdergruppen består af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, ergoterapeuter, socialrådgiver, værkstedsassistenter, kok og en cater. Endvidere er der ansat en pedel, som varetager diverse opgaver i og uden for huset. Et rengøringsselskab, som sørger for rengøringen på fællesarealerne og i nogle beboers lejligheder. Målsætninger og forventninger: Se under mål for praktikken samt skolens mål for praktikperioden. Vi vil gerne: Gøre dig nysgerrig. Frustrerer dig. Samarbejde. Give dig opgaveorienteret vejledning Give dig vores syn på sagen. Vejlede dig ud fra de situationer du står i. Hjælpe dig ud af evt. frustrationer, når du ikke selv kan finde løsningen. Opmuntrer dig. Alt dette for at give dig mulighed for at udvikle dig, finde dine egne svar, overvejelser, løsninger og argumenter. Om dig selv som person: Psykiatrien er anderledes end alt det, du har mødt i din uddannelse indtil nu. Derfor vil din praktikperiode i psykiatrien røre ved dig personligt. Du vil opleve nye og fremmede ting, og du vil komme til at arbejde med dine egne personlige kompetencer i forhold til: Samarbejde. Autoritetsbegreber. Konfliktløsning og grænsesætning. Angst / vrede/ aggressioner / skuffelse. Egne grænser. Kommunikation. Og ikke mindst dejlige oplevelser. Vi håber på et positivt og udviklende samarbejde og glæder os meget til du kommer. 4
Den første dag du møder, vil der formentlig starte andre elever i huset. Husk at medbringe din personlige uddannelsesplan med slutevalueringen fra sidste praktik. Der vil være en fra vejlederteamet tilstede som varetager velkomsten samt en fælles introduktion og rundvisning i huset. Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 96426306 eller 96426303 og blive viderestillet til en fra vejlederteamet. Vi vil så vidt det er muligt, være behjælpelig med dette. 5
Introduktion ved medarbejdere i boafsnittet (fra 1. dag og indenfor 1 uge) 1. Præsentation af beboere og medarbejdere i boafsnittet. 2. Rundvisning på bostedet. 3. Husets og afsnittets overordnede målsætning og værdigrundlag. 4. Daglig kommunikation og handleplaner. 5. Beboer økonomi dokumentation. 6. Tjenestetidsplan / frihedsønsker / ferie. 7. Sygemelding / raskmelding / tilstedeværspolitik 8. Påklædning / omklædningsforhold / hygiejne. 9. Kalde / alarmsystem - Når du har samtale med en beboer, sættes telefonen på lydløs. Du skal ikke tage telefonen, da det kan virke forstyrrende for samtalen. 10. Hverdagslivet for beboere og personale. - Miljøterapi, kognitiv terapi, aktivitetstilbud, kontaktpersonfunktionen. - Kommunikation. - Samarbejde 11. Affaldshåndtering / egen kontrol i køkken. 12. Brandinstruks / slukningsmateriale (introduktion ved Jesper Røjbæk pedel) 13. Medicin - Rekvisition af medicin. - Medicinadministration. - Affaldsmedicin. - Nøgler 14. Lægeordning / praktiserende læge / psykiater. 15. Telefonbetjening og omstilling 16. Litteratur / skriftligt materiale til brug i hverdagen. 17. Magtanvendelse / voldsforebyggelse i hverdagen. (introduktion ved Preben Thomsen, som er vold og konflikthåndteringsansvarlig) 6
18. Rygepolitik. Der må ikke ryges sammen med beboerne / brugerne, da det er et dårligt signal at sende. 19. Ørbæklunds historiske baggrund. 20. Visitationsregler. 21. Tilsynsregler (embedslæge, psykiater) 22. Drøftelse af uddannelsesplanen. 7
Litteraturhenvisning Udviklende fortrolighed Clarence Craford Hans Reitzels Forlag, 1994 Miljøterapi Red. Af Birgitte Bechgaard Hans Reitzels Forlag, 1992 Kognitiv Miljøterapi Irene Oestrich & Lennart Holst Dansk psykologisk Forlag, 2001 Fra Kaos mod samling, mestring og helhed Liv Strand Gyldendal Nordisk Forlag, 1997 Kontaktpersonen Red. Af Lars Thorgaard & Kristian Valbak Psykoterapeutisk Forlag Århus, 1995 Dynamisk psykiatri Johan Cullberg Hans Reitzels Forlag, 1997 Depressioner Thomas Nielsen Dansk psykologisk Forlag, 1995 Kognitive behandlingsformer Red. Af Merete Mørch, Nicole K. Rosenberg og Peter Elsass Hans Reitzels Forlag, 1995 Menneske i balance Jarl Jørstad Gyldendal 1998 Psykiatri sygepleje og sygdomslære Marin Hansen, Birgitte Andersen og Jeanet Kragerup Munkegaard, 1999 Skizofreni Tværfagliggruppe Dansk psykologisk forlag, 1997 Psykofarmaka 8
Jes Gerlach & Per Vestergaard Psykiatri Fondens Forlag, 1998 Personlighed og personlighedsforstyrrelser Erik Simonsen Psykiatri Fondens Forlag, 1998 Psykoterapi Jørgen Nystrup Psykiatri Fondens Forlag, 1998 9